Klar konklusion fra kulturminister og KL i debat om fremtidens biblioteker

ØNSKERNE TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER
1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.

3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Var i følge Berlingske i dag de klare meldinger alle steder, da formanden for KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (Rad.), har Mette Bock afholdt fire møder på virksomheder og uddannelsessteder forskellige steder i landet om fremtidens biblioteker. Jeg har klippet lidt i artiklen og det kan du læse her:

Kulturminister Mette Bock uddyber det med et eksempel fra debatterne »En gymnasieelev sagde, at hvis han skulle skrive om f.eks. Nordkorea og googlede »Nordkorea«, blev han kastet ud på et frådende hav af artikler og bogtitler. Det var uoverskueligt for ham. Hvis han derimod gik på biblioteket og spurgte en bibliotekar, så fik han en vejledning, så han kunne bruge sin tid fornuftigt.«

Spørger man Mette Bock, om biblioteket kan blive for folkeligt og kulørt, f.eks. med udlån af bageforme, og dermed gå på kompromis med litteraturen, så er svaret ja.

»Jeg kan ikke trække en præcis grænse, men det er sundt at kigge på bibliotekernes formål, og her vil jeg sige, at udlån af boremaskiner, fiskeudstyr og bageforme falder uden for formålet. Omvendt skal man ikke lave en udtømmende liste over tilladte aktiviteter. Vi har kommunalt selvstyre, og der skal være en fleksibilitet. Men man kan ikke bare opfinde nye opgaver, og derfor er denne diskussion så vigtig.«

Læs også:

I Berlingskes artikel får jeg lov at uddybe den omstillingsproces som bibliotekerne i de seneste år har været i gennem på baggrund af folks ændrede medievaner, samfundets behov og de politiske krav. Bibliotekerne er nemlig et vigtigt element i at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som udgangspunkt for at alle mennesker har mulighed for at deltage i fællesskabet og folkestyret. I Berlingske opsummerer jeg udviklingen på følgende vis.

Folk vil mødes om bøger

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, hæfter sig ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne er stigende og nu oppe på over 38 millioner besøg årligt. Bibliotekerne er dermed en af landets største kulturinstitutioner.

»Det sker, samtidig med at man kan sidde hjemme i sofaen og låne e-bøger og lydbøger på biblioteket. Jeg tror, at  det er en reaktion på det digitale samfund. Vi har brug for at mødes om noget. Der er sket en voldsom stigning i antallet af læsekredse, hvor folk læser en bog og mødes for at tale om den. Der er også en vækst i antallet af forfatterforedrag og sådan noget som skriveværksteder, workhshops og lytteklubber, hvor man mødes for høre et album,« siger Michel Steen-Hansen.

Netop den omstilling og den forskel der er i hvordan man driver biblioteker i de forskellige kommuner er også en væsentlig element i Berlingskes glimrende beskrivelse af de moderne biblioteker. Men også et argument for kulturministeren for at starte debatten om fremtidens biblioteker.

I Berlingske beskriver journalist  Henrik Dannemand det sådan.

Har man besøgt biblioteker forskellige steder i Danmark, ser man, at de er meget forskellige.

Nogle summer af liv, fordi de er gjort til kulturhuse med koncert- og teatersale, righoldige kulturprogrammer og mødelokaler. Andre fremstår mere som traditionelle biblioteker, hvor udlån af litteratur er hovedaktiviteten.

Men én udfordring er fælles for dem alle. Udlånet af trykte bøger og andet fysisk materiale, som stadig er bibliotekernes hovedaktivitet, falder i rask tempo, mens udlånet af e-bøger og lydbøger via E-reolen stiger – bare i juli steg det med 30 pct. til 350.000.

»Bibliotekerne er inde i en kæmpe forandringsproces,« siger kulturminister Mette Bock (LA), som sammen med Kommunernes Landsforening (KL) har sat gang i en debat om bibliotekernes fremtid.

Hun lægger »ikke nødvendigvis« op til en ændring af biblioteksloven, som pålægger bibliotekerne at »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed«.

Artikelen slutter så med nogle ideer fra CEPOS om at man skal privatisére udlånet af digitale bøger, men helt grundlæggende er det vist en misforståelse, da det jo i høj grad er markedet der bestemmer bibliotekernes udbud af e-bøger og lydbøger. Bibliotekerne forhandler årligt købsaftaler med forlagene og betaler de private aktører for at kunne udlåne deres bøger. Noget som stort set alle forlag i Danmark gerne deltager i, både fordi det stimulerer markedet ved at give folk lyst til at læse (og købe) mere, samtidig med at det generelt styrker samfundet at folk læser.

Henrik Christoffersen fra CEPOS går også hele linen ud og foreslår at der skal indføres brugerbetaling på lån af ebøger, hvilket jo må siges at været en voldsom nedvurdering af hele bibliotekets formål med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, hvis det fortsat skal være for alle.

Berlingskes artikel slutter med at konkludere at Kulturminister Mette Bock har ikke aktuelle planer om at overlade udlånet af digitale bøger til en privat virksomhed som Mofibo, hvor brugerne betaler for et abonnement, men hun afviser ikke tanken.

»Hvis vi tænker mange år frem, når man f.eks. har fået gennemført nødvendige skattelettelser, så er det klart, at man også skal begynde at tale om brugerbetaling. Men samtidig må vi sige, at i forhold til små børn er det at kunne komme på et bibliotek, låne bøger og læse højt for dem en opgave, som kommer hele vores samfund til gavn på den lange bane,« siger Mette Bock.

Bloggen er redigeret 13.28 med følgende tilføjelse:

Helt konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, "at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten."
Hvis man regner lidt på den model og forholder sig til markedet vil det så være en udgift på godt 6. Mia. Kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en meget meget større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 steder hvor mennesker kan mødes og få vejledning.

LÆS OGSÅ

Dokk1 i Aarhus: »Viden handler ikke kun om at læse bøger«

Kulturværftet i Helsingør: »Litteraturen kommer altid først«