Gå videre til hovedindholdet

Mennesker behøver offline-oaser og de skabes af læsning



Mennesker behøver offline-oaser skriver sociolog og formand for det regeringsnedsatte stresspanel Anette Prehn i dag i et meget interessant essay i Bogmarkedet

Hendes pointe er at Læsning styrker hjernen – og at det er noget boglæserne intuitivt ved, men i dette essay tegner hun linjerne klart op – og appellerer til, at litteraturformidlerne ranker ryggen og igangsætter modige initiativer. Læsestien i hjernen er nemlig truet hos mange.

Det ligger jo i en fantastisk forlængelse af det initiativ Danmarks Biblioteksforening har lanceret om at skabe en fælles National Læsestrategi.


Anette Prehn skriver i Bogmarkedet at det er vigtigt at forstå, at hjernen er plastisk og konstant formbar, for at erkende hvorfor vi skal prioritere læsning, og dybdelæsning, som disciplin i vores samfund. 

Hjernen ændrer sig hele tiden, alt efter hvordan den stimuleres. Og den formbarhed betyder også, at de stier, vi sjældent eller aldrig bruger, gror til. "I disse år erfarer flere og flere mennesker, at det er, som om deres læsesti i hjernen er ved at gro til: De har sværere ved at koncentrere sig om at læse og føler trang til at lave digitale svinkeærinder undervejs. De påbegynder en bog, men læser den aldrig færdig. Og når dette først er tilfældet, og man har accepteret dette, er det nærliggende helt at lade være med at påbegynde læsning af en bog; hvorfor skulle man dog?" 

Faktisk mener hun der er meget mere på spil end blot det enkelte menneskes hjerne og stille spørgsmål ved om mangel på dybdelæsning er en trussel for hele samfundet og vores civilisation.

Læs også "I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det?
"Enhver, der interesserer sig for eller arbejder professionelt med menneskers læring og dannelse, bør vide det her. For forskning viser, at vi stille og roligt mister sansen for kompleksitet og at kunne forstå hinandens oplevelser og følelser ved primært at skimme, som man typisk gør det på en skærm.

Hjerneforskere konstaterer faktisk, at evnen til dybdelæsning har været afgørende for udviklingen af vores civilisation og demokrati; for eksempel den opbygning af kritisk analyse, evnen til at drage følgeslutninger, analogisk ræsonnement og perspektivtagning; at kunne sætte os ind i andre menneskers situation og forstå et emne fra flere vinkler.

Professor og hjerneforsker Maryanne Wolf konstaterer, at vi i dag ”bombarderes af information i en grad, der får os til at trække os ind i det komfortable og familiære. Endda i så høj en grad, at vi mislykkes med at kunne se alternative synspunkter og forstå andre menneskers perspektiv." skriver Anette Prehn i sit essay, som du selv kan læse her



En trykt bog giver en langt rigere sanseoplevelse
Hun slutter sit essay med en kraftig statement om den digitale læsnings mangel på sanselighed, hvor hun skriver "Jeg mener, at både forlag og mediehuse p.t. lefler for det digitale. Det er blevet identificeret som ”vejen frem”, men dette er sket på et tidspunkt, hvor vi ingen kritisk refleksion havde omkring, hvad der egentlig sker med menneskers hjerner (og dermed liv og trivsel), når snart sagt alle rum digitaliseres.

Hun mener nemlig at offline læseoplevelser stimulerer hjernen langt rigere end skærmlæsning gør. "Når du bladrer dig igennem en trykt bog eller avis, er det som at tage et sansemæssigt bad. Du mødes af et layout med overskrifter og farver, der fanger dit syn. Du oplever duften og ”vinden”, der opstår, når du bladrer. Du registrerer materialets tyngde, struktur og nuancer i balancen (om du er i begyndelsen eller slutningen af en bog, gør en forskel for din balancesans)"

Hvordan den digitale læsning påvirker os er også noget som vi håber at kunne lave yderligere undersøgelser om i forbindelse med vi skaber en National Læsestrategi, det er nemlig noget af det vi ved for lidt om og vigtigt i bestræbelserne på at få flere til at læse mere.

Men det kan du læse mere om i BogMarkedet i morgen, hvor Anette Prehns essay fortsætter og hun tager fat i spørgsmålet: Hvad kan boghandlerne konkret gøre for at holde sig relevante i en verden, hvor færre og færre læser.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe