Forleden offentliggjorde Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ . Her opstiller de tre meget enkle mål for ordblindeområdet, et par af dem kan opnår forholdsvis nemt, hvis bare man i kommuner, skoler, biblioteker og andre der har med børn og læring at gøre, handler efter dem.
Et område er dog ikke helt enkelt at gøre noget ved, nemlig Betydning af social baggrund og den store forskel i karakterer, men det er destomere vigtigt at være opmærksom på netop den sociale barriere.
Ordblindhed er en selvstændig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og barrieren for at tage en ungdomsuddannelse er ekstra høj for unge med en svag social baggrund, som er overrepræsenteret blandt de ordblinde. Det viser registerundersøgelsen.
Ikke alene får kun 46 procent af de ordblinde med den svageste sociale baggrund en uddannelse, mod 88 procent af ordblinde med den stærkeste sociale baggrund. Deres ordblindhed bliver også opdaget senere, de får færre støttetilbud, og de modtager mindre hjælp fra deres forældre.
Men det er ikke kun ordblindes sociale baggrund, der har betydning for, hvor godt de klarer sig i uddannelsessystemet. En anden forhindring afspejler sig også tydeligt i ordblindes afsluttende eksamenskarakterer i grundskolen. De får lavere karakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag. I dansk og engelsk og især i de skriftlige prøver i disse fag er den gennemsnitlige karakterforskel over to point på 12-skalaen.
I dag har forældre retskrav på udredning af, om deres barn er ordblindt. Retskravet blev indført i august 2017, men allerede fra slutningen af børnehaveklassen er det muligt at teste, om elever har forhøjet risiko for ordblindhed. Men et retskrav er desværre ikke nok til at udline den sociale indsats, da det ofte er de sociale stærke forældre som vil være opmærksomme på at de har dette retskrav.
Egmont Fondens tre mål på ordblindeområdet
Egmont Fonden peger på tre forhold, der bør forbedres, for at ordblinde børn og unge kan sikres en ungdomsuddannelse:
- Alle ordblinde børn skal opspores – så tidligt som muligt
- Karakterforskellene i grundskolen mellem ordblinde og andre børn skal minimeres
- Den sociale baggrunds betydningfor, om ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal minimeres.
Find Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ her.
Ordblindhed er en selvstændig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og barrieren for at tage en ungdomsuddannelse er ekstra høj for unge med en svag social baggrund, som er overrepræsenteret blandt de ordblinde. Det viser registerundersøgelsen.
Ikke alene får kun 46 procent af de ordblinde med den svageste sociale baggrund en uddannelse, mod 88 procent af ordblinde med den stærkeste sociale baggrund. Deres ordblindhed bliver også opdaget senere, de får færre støttetilbud, og de modtager mindre hjælp fra deres forældre.
Men det er ikke kun ordblindes sociale baggrund, der har betydning for, hvor godt de klarer sig i uddannelsessystemet. En anden forhindring afspejler sig også tydeligt i ordblindes afsluttende eksamenskarakterer i grundskolen. De får lavere karakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag. I dansk og engelsk og især i de skriftlige prøver i disse fag er den gennemsnitlige karakterforskel over to point på 12-skalaen.
I dag har forældre retskrav på udredning af, om deres barn er ordblindt. Retskravet blev indført i august 2017, men allerede fra slutningen af børnehaveklassen er det muligt at teste, om elever har forhøjet risiko for ordblindhed. Men et retskrav er desværre ikke nok til at udline den sociale indsats, da det ofte er de sociale stærke forældre som vil være opmærksomme på at de har dette retskrav.
Men det er muligheder som Egmont fonden gør opmærksom på i deres rapport.
Læsevanskeligheder kan afhjælpes
Carsten Elbro, der er professor i læsevanskeligheder og ordblindhed ved Københavns Universitet, anbefaler også, at opsporing af ordblindhed startes tidligt - og helst allerede i børnehaveklassen.
For hvis ordblinde elever opspores tidligt, og de fra starten af deres skoleforløb får kombineret deres klasseundervisning med tilstrækkelig undervisning enten individuelt eller på små hold, vil de fleste ordblinde ifølge Carsten Elbro kunne blive lige så gode til at læse og stave som deres jævnaldrende. Men det kræver dog, at ordblindeindsatsen bliver fulgt op gennem hele deres skoleforløb.
Henriette Christiansen er enig i, at en styrket indsats er nødvendig:
"Når vi ser på de tre forhindringer, som ordblinde møder på deres vej til uddannelse, skylder vi børn og unge med ordblindhed at sætte fokus på området. Vi bør have høje forventninger til dem i udgangspunktet, da forventningsfattigdom i sig selv kan mindske børnenes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi i Egmont Fonden gerne tage et medansvar for at sikre, at alle ordblinde unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse i 2030".
Egmont Fonden har øremærket 20 millioner kroner til ordblinde børn og unge i perioden 2018-2021 og har bidraget til netværksdannelse og tilvejebringelse af ny viden på området.
Læsevanskeligheder kan afhjælpes
Carsten Elbro, der er professor i læsevanskeligheder og ordblindhed ved Københavns Universitet, anbefaler også, at opsporing af ordblindhed startes tidligt - og helst allerede i børnehaveklassen.
For hvis ordblinde elever opspores tidligt, og de fra starten af deres skoleforløb får kombineret deres klasseundervisning med tilstrækkelig undervisning enten individuelt eller på små hold, vil de fleste ordblinde ifølge Carsten Elbro kunne blive lige så gode til at læse og stave som deres jævnaldrende. Men det kræver dog, at ordblindeindsatsen bliver fulgt op gennem hele deres skoleforløb.
Henriette Christiansen er enig i, at en styrket indsats er nødvendig:
"Når vi ser på de tre forhindringer, som ordblinde møder på deres vej til uddannelse, skylder vi børn og unge med ordblindhed at sætte fokus på området. Vi bør have høje forventninger til dem i udgangspunktet, da forventningsfattigdom i sig selv kan mindske børnenes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi i Egmont Fonden gerne tage et medansvar for at sikre, at alle ordblinde unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse i 2030".
Egmont Fonden har øremærket 20 millioner kroner til ordblinde børn og unge i perioden 2018-2021 og har bidraget til netværksdannelse og tilvejebringelse af ny viden på området.
Epinion-undersøgelser
To undersøgelser fra Epinion giver helt ny viden om ordblinde børn og unges aktuelle skolegang og videre uddannelsesforløb. Samlet tegner de det hidtil mest præcise portræt af en stor gruppe unge med ordblindhed.
Registerundersøgelsen omfatter ordblinde fra årgang 1987, 1992 og 1997, der er medlemmer af Nota, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. De har forladt grundskolen efter henholdsvis 5, 10 og 15 år.
Surveyundersøgelsen omfatter en stikprøve blandt ordblinde i alderen 14-22 år. I alt er der indsamlet 1.024 besvarelser blandt børn og unge med ordblindhed. Yderligere er der indsamlet 204 besvarelser blandt en tilfældig udvalgt repræsentativ gruppe børn og unge, der benyttes som sammenligningsgruppe. Undersøgelsen blev gennemført i perioden maj-juni 2018.
Kommentarer
Send en kommentar