tirsdag den 29. september 2020

Derfor er bibliotekerne så centrale i opnåelsen af FN Klimamål

Biblioteket et det helt oplagte sted at skabe den folkelige forankring i FN Verdensmål. På bibliotekerne har vi arbejdet med målene, allerede inden de blev vedtaget. I vores verdensorganisation IFLA arbejdede vi målrettet på at få bibliotekernes rolle skrevet ind. Det lykkedes flere steder, og særligt med mål 16.10 om at sikre alle adgang til information som en forudsætning for udvikling. 

 Men bibliotekets rolle er mangfoldig i målet om en bedre verden. 

Det vil vi vise med "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt, hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt.

Eller se med på YouTube  - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.)

Konferencen har fokus på, at bibliotekets rolle er meget mere end adgangen til information og verdensmål 16.10. Biblioteket som vidensinstitution er en indgang til alle verdensmål - information, viden og fakta som den ene del, og biblioteket som proaktiv spiller, der med initiativer, facilitering og borgerinddragelse kan medvirke til konkrete handlinger og forandringer som den anden del. 

Biblioteket kan være den institution, der på tværs af sektorer, civilsamfund og myndigheder faciliterer menneskers arbejde med verdensmål. For der er rigtig mange, der gerne vil gøre en indsats, men som mangler stedet at gå i gang og overblikket til at finde de andre, der vil være med.

Et bibliotek i dag kan understøtte verdensmålene på mange områder. Det kan være i forbindelse med at sikre borgerne bedre læsefærdigheder og demokratiforståelse – et frirum for debatter og meninger. Det kan være som relationsskaber mellem borgere og institutioner, mellem samarbejdspartnere, eller som et sted for nye, innovative idéer. Det kan være med et makerspace, et samarbejde med lokale aktører til at understøtte STEM-fagene for på den lange bane at sikre den næste generation af idéudviklere, eller med kultur, viden og læring at klæde fremtidens beslutningstagere på.

For at målene kan realiseres, er vi nødt til at inddrage borgerne for at skabe en forståelse og et ejerskab af verdensmålene. Derfor vil vi i samarbejde med borgere og partnerskaber gøre FN’s verdensmål borgernære og forståelige. Det er vores ambition at omsætte verdensmålene til virkelighed ved at gøre dem til hverdagsmål. Sammen vil vi ændre måden, vi gør tingene på, og på sigt skabe en mere bæredygtig adfærd hos os selv og borgerne.

På bibliotekerne har vi kompetencer og erfaringer med formidling, oplysning og kommunikation med borgere, derfor påtager vi os et ansvar med videreformidlingen af verdensmålene.

Du kan være med på et bibliotek nær dig, når de ruller Verdens Bedste Løsninger ud, når der er mange nok, der vil være med.

Vi graver et spadestik dybere til "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt, hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt.

 

Eller se med på YouTube  - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.)

Se mere på db.dk/vbl


IFLA har lavet en beskrivelse af hvad bibliotekerne kan byde ind med i forhold til alle verdensmålene. Kataloget handler primært om viden, information og forskning, men bibliotekernes rolle som den åbne institution for alle er også bare så oplagt for at være facilitator for borgernes involvering og arbejde med verdensmålene. Særligt i Danmark, hvor bibliotekerne er den mest besøgte kultur institution som over halvdelen af borgene bruger med jævne mellemrum. Se hele IFLA kataloget her

mandag den 28. september 2020

Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker?

Hele morgenen har DRs morgensendeflade har været fyldt med perspektiverne i at skabe en FOLKESUNDHEDSOV og det har fået mig til at stille spørgsmålet om kulturens betydning for sundheden. Anledningen er at Danske Regioner i dag holder DIGITAL CAMP OM EN FOLKESUNDHEDSLOV og formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach i sit oplæg netop nødvendigheden for at tænke på tværs, hvis vi skal skabe bedre sundhed for alle .

Det glæder jeg mig til at skulle deltage i. For mig er folkebibliotekerne nemlig en naturlig del af en fremtidig folkesundhedslov. Det handler nemlig om at skabe en helt anderledes sundhedskultur i Danmark som på mange parametre halter bagud i forhold til sammenlignelige lande f.eks. i forhold til gennemsnitslevealder hvor vi ligger i bund, men også generelt i forhold til "ulighed i sundhed". 

En ændret sundhedskultur kræver naturligvis involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler der også bibliotekerne et ansvar for at deltage i at skabe nødvendige kulturændringer i folks levevis. Sundhed handler ikke kun om at helbrede sygdomme, men i væsentlig højere grad om at forbygge sygdom og skabe bedre livsstil.

Det er godt, hvis vi kan nå dertil, at der ikke længere skal argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. På samme vis som man ikke behøver argumenterer for sammenhængen mellem idræt og sundhed. Ofte er det til gengæld sådan at man i hvert fald skal kunne dokumentere effekten, hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed.

Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed, hvis man skulle være i tvivl om kulturens effekt.

Formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach taler da også for det tværsektorielle, når hun siger: 

"Sundhed skabes mange andre steder end i sundhedsvæsenet. Sundhed og sygdom opstår i et komplekst samspil mellem de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder vi færdes. Derfor bør alle niveauer i samfundet forpligte sig til at gøre noget for borgernes sundhed", siger hun og forsætter

- Der er behov for en helt ny måde at tænke sundhedspolitik på: Vi skal tænkt bredt og på tværs af myndigheder, sektorer og politikområder, for at komme uligheden til livs, siger Karin Friis Bach. Hun tilføjer at kampen for mere lighed i sundhed er én af Danske Regioners vigtigste prioriteringer.

- Vi skal styrke forebyggelsen med en folkesundhedslov, og i sundhedsvæsenet skal vi på samme tid i højere grad tilpasse behandlingen til patientens behov, og styrke den opsøgende og støttende indsats til udsatte borgere. Det har vi fx erfaring med, når vi laver opsøgende aktiviteter i psykiatrien eller på bosteder målrettet mennesker med psykiske lidelser, der ikke selv opsøger sundhedsvæsenet, pointerer Karin Friis Bach.

Da Camp Folkesundhed også foregår digitalt, kan du også lytte med. https://www.regioner.dk/sundhed/tema-ulighed-i-sundhed 

onsdag den 23. september 2020

Sociale Medier presser vores børn, hvis ikke vi hjælper dem - vi kan jo kalde det dannelse

Forventningspresset på børn og unge har aldrig været større. Presset kommer mange steder fra og for nogle børn og unge medfører det stress, skriver Børns Vilkår som sammen med TrygFonden har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge.

Se hele rapporten "Krop, køn og digital adfærd"

Jeg kom til at tænke på en overskrift Politiken lavede for nogle år siden, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentlliggjorde den hidtilstørste undersøgelse af børns læsevaner. 

"Sociale medier stjæler tid fra børns læring: Piger dropper bøgerne og chatter i stedet
En stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt, viser ny undersøgelse. Eksperter giver sociale medier skylden"
skrev avisen dengang. Det er måske lidt skarpt skåret i en journalistisk vinkel, men det er klart en del af læseundersøgelsen resultater, at de sociale medier spiller en ikke uvæsentlig rolle i den dalende læselyst, særligt blandt piger.



I Rapporten fra Børns Vilkår og TrygFonden "Krop, køn og digital adfærd" har man også fokus på den ændrede adfærd hos pigerne, som bliver ramt anderledes end drengene af digitaliseringen. I Rapporten skriver de:

FOMO og tilgængelighedsnorm fylder i pigers fællesskaber.
Med udbredelsen af smartphones og sociale medier er der opstået nye normer for, hvornår man er og bør være tilgængelig for sin omgangskreds. Hvis man ikke er online, går man glip af noget i det digitale fællesskab. FOMO – Fear Of Missing Out – er et udtryk for frygten for at gå glip af noget. FOMO er særligt udbredt blandt piger i 9. klasse, hvor 68 pct. mener, at du bør svare venner i samme øjeblik, man kan se, at en besked står som ’læst’, hvilket gør sig gældende på for eksempel Messenger, Instagram og Snapchat. 63 pct. har fået en anden til at passe sine streaks på Snapchat for ikke at miste dem. Gennem konstante påmindelser i form af notifikationer, der fortæller dig, at din snapstreak er ved at løbe ud, at du er tagget i et billede, eller at man har modtaget en besked, er medieplatformes adfærdsdesign med til at rammesætte og skabe nye normer i børne- og ungdomskulturen, der kan opleves som et ekstra pres og fremme følelsen af stress. 

Forældres interesse og egen stress kan påvirke børnene
Undersøgelsen viser, at blandt de skoleelever, der kun en gang imellem, sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler dobbelt så mange sig stressede sammenlignet med de skoleelever, der føler, at deres forældre tit eller altid interesserer sig for dem. Blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre tit eller altid er stressede, føler 38 pct. sig stressede sammenlignet med 6 pct. blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre sjældent eller aldrig er stressede. Social support fra forældre kan virke som en buffer, der modvirker stressfulde situationer og derved øger barnets resiliens og evne til at tilpasse sig.
 
Sådan er det også med læsevaner, forældrenes læsevaner påvirker børnenes som med så mange andre vaner og sociale vilkår. Der er altså flere fælles årsager til børns dalende læselyst og den stress som de sociale medier udsætter dem for, hvis man læser de to undersøgelser på tværs. Men også flere fælles redskaber. Det vigtigste er måske nok DE VOKSNE omkring børnene uanset om man er fagprofessionel i en institution, skole, fritidstilbud eller er forældre.

En vigtig konklusion i Rapporten om børns læselyst er nemlig: "at det for en stor del afhænger af voksnes initiativ, hvis børn skal have interesse for og kendskab til litteratur."

Efterfølgende har de også udvikle en række greb for at få dialogen mellem børn og voksne om hvorfor det er fedt og læse, udover at det er en måde at lære på. Det er der også en del der arbejder med i forhold til at skabe en voksen involvering elle ri det mindste interesse i børn og unges digitale liv. 

Begge undersøgelser taler ind i et af mine yndlingsemner, nemlig at dannelse ikke kommer af sig selv, hverken den almene eller den digitale. Som voksne bliver vi nødt til at forholde os til, hvad vores børn bruger alle de digitale redskaber til og ikke mindst hvordan de bruger dem. Og det hjælper altså ikke noget bare at forbyde dem eller lave mobilfri skoler. De skal lære at bruge dem hensigtsmæssigt, med mindre vi tror digitaliseringen går over. Der er ikke noget der hedder digitalt indfødt, vores unger er fysiske og vi må forholde os til dem i den fysiske verden, så de kan lære at begå sig i den digitale. 


Fem gode greb til læselyst

Greb 1: Børn kommer ikke af sig selv! Så vær offensiv i samarbejdet med skoler

Greb 2: Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning, så kom ud over rampen med din personlige formidling

Greb 3: Forældre er vigtige inspirationskilder, så klæd forældrene på til at inspirere deres børn til læsning

Greb 4: Læsning er noget, vi deler, så sæt scenen og gør læsning til en social aktivitet

Greb 5: Tekster findes overalt i børns liv, så søg hele tiden viden om børns interesser og medievaner




SE OGSÅ
Hvem har ansvaret for elevernes læsning? Se hvad elever, lærere, ledere og forældre mener
Forældres opbakning til skolegangen er afgørende for børnenes trivsel og læring, og skole-hjem-samarbejdet er vedtaget ved lov. Men hvordan er ansvaret for børnenes læseglæde og -kompetencer egentlig præcis fordelt – og er der nogen slagsider? Vi har spurgt eleverne, lærerne, forældrene og skolelederne.





torsdag den 17. september 2020

Er det en forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram?

Jeg er tilbøjelig til at give Dagbladet information ret, når de i dag på lederplan skriver at "Det er en helt forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram". For grundlæggende er der er nok ikke nogen vej udenom at insistere på vedblivende , at lære folk at være kildekritiske. En fælle opgave for uddannelsesinstitutioner, medier og de der skaber adgang til information som biblioteker.


Misinformation er et reelt samfundsproblem, og censur kan virke som en hurtig måde at behandle det på, men risikoen for store samfundsmæssige bivirkninger er høj. Det er hårdt og surt arbejde, men misinformation tackles på lang sigt bedst med argumenter, tålmodighed og et vist mål af overbærenhed som Information skriver om Influencer Saszeline Dreyer der er blevet udelukket fra Instagram efter at have delt konspirationsteorier om Corona. I hvert fald er det nødvendigt at diskutterer og tage seriøst hvordan de sociale platforme agerer i forhold til at censurer i kampen mod misinformation. 

Jeg tror også at det på den lange bane er helt andre indsatser der skal til, som vi også løbende arbejder med i bibliotekerne, når vi f.eks. arbejder med "Spot Fake News" kampagner og løbende sætter fokus på kildekritik i samarbejder med skoler og oplysningsforbund.

Det er en indsats som bare må fortsætte, for selvom informationskanalerne forandre sig og hastigheden konstant øges, så må vi også hele tiden udvikle værktøjet "kildekritik" så vi forsat kan leve i et oplyst demokrati. Her spiller institutioner som biblioteker en vigtig rolle.

Læs selv hele Informations leder her 




torsdag den 10. september 2020

Den Svenske regering afsætter 200 mio. til at øge børn og unges læselyst.

Den Svenske regering investerer nu omkring 200 millioner i en såkaldt læsepakke, der vil styrke forældre, skoler og biblioteker, skriver Dagens Nyheter i dag. Det kunne den danske regering godt tage inspiration fra, for udfordringerne er de samme i Danmark.

 

Spørgsmålet om unges faldende læseevne og læselyst er blevet rejst mange gange i de senere år i hele den vestlige verden. I foråret præsenterede det svenske mediaråd en rapport, der viste, at andelen af ​​unge, der læser i fritiden, er halveret på bare ti år. En rapport som har gjort politisk indtryk. I Danmark præsenterede Tænketanken Fremtidens Biblioteker tilbage i 2017 en rapport i Danmark, som viste et fald i de danske børn og unges læselyst i fritiden. I Danmark har man arbejdet en del med resultaterne og en bred kreds af branchens folk har lavet et oplæg til en National Læsestrategi, uden det har givet anledning til anden politisk handling end et par mindre projektpuljer på folkeskole og folkebiblioteksområdet 


I det lys er det særdeles interessant at den Svenske regeringen nu lancerer en samlet strategi kaldet "læsepakken". I alt er der afsat omkring 200 millioner til det og selvom det er i svenske kroner er det en betragtelig sum.

Læsepakken består af tre dele, hvoraf den første er efteruddannelse for lærere i førskole og grundskole. Det andet handler om bibliotekets tilstedeværelse, og det tredje er knyttet til "den nationale undersøgelse fra læsedelegation i 2018 med forskellige forslag til at stimulere ønsket om at læse i forskellige dele af samfundet. 

I det danske forslag til National Læsestrategi, er der også rigtig mange forslag som det politiske flertal kan plukke og for at får flere til at læse mere. 

onsdag den 9. september 2020

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder skriver Egmont fonden i dag på baggrund af to nye analyser, der viser at jo oftere anbragte børn og unge læser af lyst, jo større er sandsynligheden for, at de trives bedre og er i gang eller gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld!
Det synes jeg er særdeles interessant. Fonden skriver i deres gennemgang af de to analyser fra Socialt Udviklingscenter (SUS) og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld, selvom netop lystlæsning har en positiv betydning for deres trivsel, og hvordan de klarer sig i skolen.

Analyserne viser, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. Analyserne viser også, at lystlæsning særligt bidrager til en øget indsigt i ens egen situation, en større forståelse for omverdenen og et frirum for de anbragte unge.

I dag er det 24 pct. af de anbragte unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter, at de afsluttede grundskolen sammenlignet med 77 pct. af andre unge. Og det er særligt bekymrende, da uddannelse anerkendes som den vigtigste beskyttelsesfaktor mod udsathed som voksen.

Læsekultur og adgang til bøger er afgørende
Det er ikke tilfældigt, hvilke anbragte børn og unge, der ofte læser af lyst og hvem, der aldrig gør. Jo flere bøger børnene og de unge har adgang til, jo mere sandsynligt er det, at de læser for deres fornøjelses skyld. Det skal vi være opmærksomme på i Bibliotekerne og skabe en synlighed om vores tilbud over for den gruppe af unge, og måske specielt de voksne omkring dem.

I Egmontfondens gennemgang skriver de at på anbringelsessteder med over 100 bøger, er der 30 pct., der er hyppige lystlæsere, mens det gør sig gældende for 12 pct. på anbringelsessteder med 0-10 bøger. Lystlæserne er særligt piger; anbragte i plejefamilier; unge, der vurderer deres faglige niveau som godt eller virkelig godt og unge, der har adgang til flere bøger på deres anbringelsessted.

Ifølge Egmont Fonden er der behov for at styrke de anbragtes og andre udsatte unges læsning bl.a. ved:
  • At anerkende lystlæsningen som afgørende for udsatte børn og unges trivsel og forståelse af sig selv samt for deres motivation og muligheder for at lære og uddanne sig.
  • At sikre adgangen til relevante, alders- og tidssvarende bøger, som er lettilgængelige for børnene og de unge – og inddrage de unge i, hvad de har lyst til at læse.
  • At de voksne – plejeforældre, det pædagogiske personale, forældre og frivillige – motiverer og støtter børn og unge til at komme i gang med og fastholde at læse af lyst, fx ved at tage med børnene og de unge på biblioteket.




Fakta
En registerundersøgelse lavet af Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som baserer sig på en kobling af Trivselsundersøgelse blandt Anbragte børn og Unge (TABU) og registerdata fra Danmarks Statistik, som for første gang undersøger sammenhængen mellem lystlæsning og uddannelsesfrekvens for anbragte børn. Hent rapporten her.

En kvalitativ undersøgelse baseret på 38 interview med anbragte unge i alderen 15-17 år, som afdækker deres motivation og ikke-motivation for lystlæsning. Undersøgelsen er lavet af Socialt Udviklingscenter, SUS. Hent rapporten her.



Hent Egmont Fondens twopager om anbragte børn og unges lystlæsning og adgang til bøger her

For mere information





tirsdag den 8. september 2020

Bålhistorier med influence skaber fællesskab i naturen med digitale redskaber

Det er en ny oplevelse for mig at skulle arbejde sammen med en influencer fra YouTube, med det fromme formål at få flere børn og unge til at læse og skrive bålhistorier – se www.baalhistorier.dk. Spændt på, om det virker.

Da vi begyndte at planlægge konkurrencen "Danmarks Vildested Bålhistorie", var der én, der spurgte, om vi vidste, at Youtuberen Lakserytteren havde været spejder i mange år og måske kunne være interesseret i at være med. Det skulle da prøves, så jeg tog kontakt og spurgte, om han ville være med i den dommerkomité, der skulle vælge Danmarks vildeste bålhistorie. Det ville han gerne, og han blev faktisk så tændt på idéen, at han gerne ville være med i hele kampagnen. Så var der lige pludselig 100.000 følgere på Instagram og over 60.000 abonnenter på YouTube, der kunne blive inspireret til at skrive og læse bålhistorier.

Som YouTuber er Laksen jo historiefortæller, og når han også er professionel tegne-tosse, der elsker at opfinde nye figurer og universer (sådan beskriver han sig selv), så passede det rigtig godt at få ham med. Han tog derfor ud på Ungdomsøen, som alle spejderorganisationerne har skabt, og lavede drengerøvsaktiviteter og spooky historier, og han brugte sine evner som tegner til at lære os alle at skrive historier. 

Her kan du selv se, hvordan Lakserytteren rider kampagnen i gang.

 

Laksen skød faktisk kampagnen i gang allerede i søndags d. 6. september, hvor han offentliggjorde en video på sin YouTube-kanal. Det er nemlig om søndagen, han offentliggør sine videoer, og så måtte vi jo acceptere, at videoen offentliggøres, før vi officielt skyder kampagnen i gang den 8. september. Sådan er det jo med stjerner, så må mindre institutioner som bibliotekerne indrette sig. Men det betød så også at der var over 30.000 der havde set oplægget til konkurrencen allerede inden vi officielt skød den igang. 

Han er som nævnt også en del af dommertrioen, foruden forfatter Sarah Engell og mig, der til oktober kårer den bedste bålhistorie. For at deltage i konkurrencen om Danmarks vildeste bålhistorie skal man være over 12 år og skrive en bålhistorie til familier med børn i alderen 7+. 

De 10 bedste bålhistorier vil blive udgivet på eReolen, og den bedste vil blive læst op til Nat i Naturen arrangementer i efterårsferien. Så der bliver rig mulighed for selv at høre en bålhistorie ved et bål og et bibliotek nær dig.

Du kan også læse om konkurrencen på baalhistorier.dk/


Det er Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekernes Temasamarbejde der står bag efterårets temakampagne, der i år har en lidt anderledes karakter. Kampagnen strækker sig over en måned – fra 8. september til 17. oktober – og består altså bl.a. af en skrivekonkurrence om Danmarks vildeste bålhistorie med dertilhørende aktiviteter på bibliotekerne.

De tilmeldte biblioteker engagerer lokale skriveklubber, skoler, forfatterskoler mm., og de får hver tilsendt et kunstigt bål, så det uanset vejret er muligt at afholde bålaftenener med oplæsningsarrangementer og evt. bålmad. Kun fantasien sætter grænser, så tjek op på aktiviteterne på dit lokale bibliotek. 

DR vil også sætte fokus på baalhistorier.dk senere i efteråret, men det vil vi se og høre mere til, for deres sendeplan er endnu mere autonom end digitale influencers på youtube,,,

søndag den 6. september 2020

Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed og bibliotekernes rolle

Som jeg tidligere har skrevet om så blomstre der Nye partnerskaber under Coronakrisen

I dag starter Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed op. Det er FOA og Ældre Sagen der faciliterer partnerskabet, på baggrund af den aftale som samtlige Folketingets partier  (-Venstre) indgik 1. maj, om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID- 19 (Aftaletekst).

I forlængelse af den politiske aftale etableres et nyt midlertidigt partnerskab på ældreområdet, som under genåbningen af samfundet kan bidrage til at skabe tryghed og modvirke ensomhed blandt ældre. Her er jeg på vegne af bibliotekerne inviteret med sammen med bla. forbundet information og kultur.

Aftalen indeholder tre hovedelementer: 
1. Nye løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet
2. Øget aktivitet på serviceområdet - tilbagevenden til normalt niveau
3. Partnerskab på ældreområdet under COVID-19

Det er naturligt at bibliotekerne er inviteret med, for de har rigtig meget af byde på i forhold til netop den problemstilling, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker afdækkede i deres store projekt "Ældrefællesskaber og biblioteker".

Igennem 1½ år udviklede undersøgte og afviklede Tænketankeen række aktiviteter for ensomme ældre. Projektet viser, at biblioteket kan gøre en positiv forskel, når man nytænker bibliotekets rum og kompetencer, og bringer det i spil i nye samarbejder.

På baggrund af projektets erfaringer og resultater er der udviklet en række produkter, konkrete guides og redskaber, som biblioteker, boligsociale medarbejdere og andre interesserede kan bruge til at afholde aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed.

Læs aktivitetsskelettet at kende – det er en rettesnor med 6 metodiske greb, som de anbefaler anbefaler, man tager højde for, når man holder aktiviteter med en ambition om at afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Aktivitetsskelettet er udviklet og tilpasset i løbet af projektet Ældrefællesskaber & Biblioteker. Det er en guide, som kan benyttes i arbejdet med at skabe aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed hos ældre. Skelettet kan bruges til at udvikle og afholde nye aktiviteter eller til at tilpasse eksisterende aktiviteter.
 1.      Kulturel kerne
Bliv inspireret af bibliotekets mangfoldighed af materialer og tilbud. Vælg indhold, der passer til målgruppen og loka le samarbejdspartnere.Tag udgangspunkt i bibliotekets strategi og styrker, herunder medarbejdernes interesser og specialviden.

 2.       Rekruttering
Opsøg ensomme ældre person ligt eller via lokale aktører . Tag kontakt, der hvor de ældre er: 1 hjemmet, væresteder etc. Sig ikke 'ensomhed', men 'nye fællesskaber.' Gør tilmelding obliga­ torisk. Skab omtale. efter 10-15 ældre deltagere (flest ensomme), som kommer hver gang. Vis interesse og omsorg. Vær ihærdig!

 3.       Folgeskab
Tag hånd om de ældres bekymringer om transport. Informer om muligheder for transport og for at følges ad med andre deltagere. Ring deltagerne op og påmind dem om aktiviteten. Hav samme mødested hver gang. Fasthold en kerne af ensomme ældre deltagere og ring til deltagerne, hvis de ikke dukker op som planlagt. Afsæt tid til løbende kontakt med dem (det er også en del af følgeskabet).

 4.        Værtskab
Tag ansvar for det sociale og praktiske værtskab. Hils på deltagerne, lær deres navne at kende og introducer dem til hinanden. Tag hensyn til ældre med funktionsnedsættelse. Gør aktivitetens program og rammer tydelige. Sørg for lidt kaffe og kage. Styr samtalen så alle kommer til ordeVær ikke hastig med oprydningen.

 5.       Inddragelse
Få deltagerne til at dele oplevelser, erfaringer og minder. Sørg for fælles oplevelser som fælles­ sang og udflugter. Giv god tid til pauser. Udnyt de ældres ressourcer og kompetencer. Inddrag dem aktivt i planlægning og afholdelse af aktiviteten. Selv det mindste bidrag tæller.

6.       Gentagelse
La v en serie af aktivitetsgange. Fx 1 arrangement hver uge i otte uger eller mere, deltagerne kommer til at kende hinanden. Herefter fx 2 arrangementer hver måned, hvor biblioteket/bo­ ligsociale medarbejdere står for det ene, mens deltagergruppen selv står for det andet. Afhold aktivitetsrækker med samme tidspunkt, mødested, varighed og struktur hver mødegang. Skab genkendelighed; det skaber tryghed blandt deltagere.



Print den korte udgave af aktivitetsskellettet og brug det i en masse sammenhænge, hvor man laver aktiviteter som aktivt kan inddrage ælde med ganske få greb.