Gå videre til hovedindholdet

Sociale Medier presser vores børn, hvis ikke vi hjælper dem - vi kan jo kalde det dannelse

Forventningspresset på børn og unge har aldrig været større. Presset kommer mange steder fra og for nogle børn og unge medfører det stress, skriver Børns Vilkår som sammen med TrygFonden har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge.

Se hele rapporten "Krop, køn og digital adfærd"

Jeg kom til at tænke på en overskrift Politiken lavede for nogle år siden, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentlliggjorde den hidtilstørste undersøgelse af børns læsevaner. 

"Sociale medier stjæler tid fra børns læring: Piger dropper bøgerne og chatter i stedet
En stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt, viser ny undersøgelse. Eksperter giver sociale medier skylden"
skrev avisen dengang. Det er måske lidt skarpt skåret i en journalistisk vinkel, men det er klart en del af læseundersøgelsen resultater, at de sociale medier spiller en ikke uvæsentlig rolle i den dalende læselyst, særligt blandt piger.



I Rapporten fra Børns Vilkår og TrygFonden "Krop, køn og digital adfærd" har man også fokus på den ændrede adfærd hos pigerne, som bliver ramt anderledes end drengene af digitaliseringen. I Rapporten skriver de:

FOMO og tilgængelighedsnorm fylder i pigers fællesskaber.
Med udbredelsen af smartphones og sociale medier er der opstået nye normer for, hvornår man er og bør være tilgængelig for sin omgangskreds. Hvis man ikke er online, går man glip af noget i det digitale fællesskab. FOMO – Fear Of Missing Out – er et udtryk for frygten for at gå glip af noget. FOMO er særligt udbredt blandt piger i 9. klasse, hvor 68 pct. mener, at du bør svare venner i samme øjeblik, man kan se, at en besked står som ’læst’, hvilket gør sig gældende på for eksempel Messenger, Instagram og Snapchat. 63 pct. har fået en anden til at passe sine streaks på Snapchat for ikke at miste dem. Gennem konstante påmindelser i form af notifikationer, der fortæller dig, at din snapstreak er ved at løbe ud, at du er tagget i et billede, eller at man har modtaget en besked, er medieplatformes adfærdsdesign med til at rammesætte og skabe nye normer i børne- og ungdomskulturen, der kan opleves som et ekstra pres og fremme følelsen af stress. 

Forældres interesse og egen stress kan påvirke børnene
Undersøgelsen viser, at blandt de skoleelever, der kun en gang imellem, sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler dobbelt så mange sig stressede sammenlignet med de skoleelever, der føler, at deres forældre tit eller altid interesserer sig for dem. Blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre tit eller altid er stressede, føler 38 pct. sig stressede sammenlignet med 6 pct. blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre sjældent eller aldrig er stressede. Social support fra forældre kan virke som en buffer, der modvirker stressfulde situationer og derved øger barnets resiliens og evne til at tilpasse sig.
 
Sådan er det også med læsevaner, forældrenes læsevaner påvirker børnenes som med så mange andre vaner og sociale vilkår. Der er altså flere fælles årsager til børns dalende læselyst og den stress som de sociale medier udsætter dem for, hvis man læser de to undersøgelser på tværs. Men også flere fælles redskaber. Det vigtigste er måske nok DE VOKSNE omkring børnene uanset om man er fagprofessionel i en institution, skole, fritidstilbud eller er forældre.

En vigtig konklusion i Rapporten om børns læselyst er nemlig: "at det for en stor del afhænger af voksnes initiativ, hvis børn skal have interesse for og kendskab til litteratur."

Efterfølgende har de også udvikle en række greb for at få dialogen mellem børn og voksne om hvorfor det er fedt og læse, udover at det er en måde at lære på. Det er der også en del der arbejder med i forhold til at skabe en voksen involvering elle ri det mindste interesse i børn og unges digitale liv. 

Begge undersøgelser taler ind i et af mine yndlingsemner, nemlig at dannelse ikke kommer af sig selv, hverken den almene eller den digitale. Som voksne bliver vi nødt til at forholde os til, hvad vores børn bruger alle de digitale redskaber til og ikke mindst hvordan de bruger dem. Og det hjælper altså ikke noget bare at forbyde dem eller lave mobilfri skoler. De skal lære at bruge dem hensigtsmæssigt, med mindre vi tror digitaliseringen går over. Der er ikke noget der hedder digitalt indfødt, vores unger er fysiske og vi må forholde os til dem i den fysiske verden, så de kan lære at begå sig i den digitale. 


Fem gode greb til læselyst

Greb 1: Børn kommer ikke af sig selv! Så vær offensiv i samarbejdet med skoler

Greb 2: Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning, så kom ud over rampen med din personlige formidling

Greb 3: Forældre er vigtige inspirationskilder, så klæd forældrene på til at inspirere deres børn til læsning

Greb 4: Læsning er noget, vi deler, så sæt scenen og gør læsning til en social aktivitet

Greb 5: Tekster findes overalt i børns liv, så søg hele tiden viden om børns interesser og medievaner




SE OGSÅ
Hvem har ansvaret for elevernes læsning? Se hvad elever, lærere, ledere og forældre mener
Forældres opbakning til skolegangen er afgørende for børnenes trivsel og læring, og skole-hjem-samarbejdet er vedtaget ved lov. Men hvordan er ansvaret for børnenes læseglæde og -kompetencer egentlig præcis fordelt – og er der nogen slagsider? Vi har spurgt eleverne, lærerne, forældrene og skolelederne.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few