Gå videre til hovedindholdet

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder skriver Egmont fonden i dag på baggrund af to nye analyser, der viser at jo oftere anbragte børn og unge læser af lyst, jo større er sandsynligheden for, at de trives bedre og er i gang eller gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld!
Det synes jeg er særdeles interessant. Fonden skriver i deres gennemgang af de to analyser fra Socialt Udviklingscenter (SUS) og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld, selvom netop lystlæsning har en positiv betydning for deres trivsel, og hvordan de klarer sig i skolen.

Analyserne viser, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. Analyserne viser også, at lystlæsning særligt bidrager til en øget indsigt i ens egen situation, en større forståelse for omverdenen og et frirum for de anbragte unge.

I dag er det 24 pct. af de anbragte unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter, at de afsluttede grundskolen sammenlignet med 77 pct. af andre unge. Og det er særligt bekymrende, da uddannelse anerkendes som den vigtigste beskyttelsesfaktor mod udsathed som voksen.

Læsekultur og adgang til bøger er afgørende
Det er ikke tilfældigt, hvilke anbragte børn og unge, der ofte læser af lyst og hvem, der aldrig gør. Jo flere bøger børnene og de unge har adgang til, jo mere sandsynligt er det, at de læser for deres fornøjelses skyld. Det skal vi være opmærksomme på i Bibliotekerne og skabe en synlighed om vores tilbud over for den gruppe af unge, og måske specielt de voksne omkring dem.

I Egmontfondens gennemgang skriver de at på anbringelsessteder med over 100 bøger, er der 30 pct., der er hyppige lystlæsere, mens det gør sig gældende for 12 pct. på anbringelsessteder med 0-10 bøger. Lystlæserne er særligt piger; anbragte i plejefamilier; unge, der vurderer deres faglige niveau som godt eller virkelig godt og unge, der har adgang til flere bøger på deres anbringelsessted.

Ifølge Egmont Fonden er der behov for at styrke de anbragtes og andre udsatte unges læsning bl.a. ved:
  • At anerkende lystlæsningen som afgørende for udsatte børn og unges trivsel og forståelse af sig selv samt for deres motivation og muligheder for at lære og uddanne sig.
  • At sikre adgangen til relevante, alders- og tidssvarende bøger, som er lettilgængelige for børnene og de unge – og inddrage de unge i, hvad de har lyst til at læse.
  • At de voksne – plejeforældre, det pædagogiske personale, forældre og frivillige – motiverer og støtter børn og unge til at komme i gang med og fastholde at læse af lyst, fx ved at tage med børnene og de unge på biblioteket.




Fakta
En registerundersøgelse lavet af Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som baserer sig på en kobling af Trivselsundersøgelse blandt Anbragte børn og Unge (TABU) og registerdata fra Danmarks Statistik, som for første gang undersøger sammenhængen mellem lystlæsning og uddannelsesfrekvens for anbragte børn. Hent rapporten her.

En kvalitativ undersøgelse baseret på 38 interview med anbragte unge i alderen 15-17 år, som afdækker deres motivation og ikke-motivation for lystlæsning. Undersøgelsen er lavet af Socialt Udviklingscenter, SUS. Hent rapporten her.



Hent Egmont Fondens twopager om anbragte børn og unges lystlæsning og adgang til bøger her

For mere information





Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte