Gå videre til hovedindholdet

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder skriver Egmont fonden i dag på baggrund af to nye analyser, der viser at jo oftere anbragte børn og unge læser af lyst, jo større er sandsynligheden for, at de trives bedre og er i gang eller gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld!
Det synes jeg er særdeles interessant. Fonden skriver i deres gennemgang af de to analyser fra Socialt Udviklingscenter (SUS) og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld, selvom netop lystlæsning har en positiv betydning for deres trivsel, og hvordan de klarer sig i skolen.

Analyserne viser, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. Analyserne viser også, at lystlæsning særligt bidrager til en øget indsigt i ens egen situation, en større forståelse for omverdenen og et frirum for de anbragte unge.

I dag er det 24 pct. af de anbragte unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter, at de afsluttede grundskolen sammenlignet med 77 pct. af andre unge. Og det er særligt bekymrende, da uddannelse anerkendes som den vigtigste beskyttelsesfaktor mod udsathed som voksen.

Læsekultur og adgang til bøger er afgørende
Det er ikke tilfældigt, hvilke anbragte børn og unge, der ofte læser af lyst og hvem, der aldrig gør. Jo flere bøger børnene og de unge har adgang til, jo mere sandsynligt er det, at de læser for deres fornøjelses skyld. Det skal vi være opmærksomme på i Bibliotekerne og skabe en synlighed om vores tilbud over for den gruppe af unge, og måske specielt de voksne omkring dem.

I Egmontfondens gennemgang skriver de at på anbringelsessteder med over 100 bøger, er der 30 pct., der er hyppige lystlæsere, mens det gør sig gældende for 12 pct. på anbringelsessteder med 0-10 bøger. Lystlæserne er særligt piger; anbragte i plejefamilier; unge, der vurderer deres faglige niveau som godt eller virkelig godt og unge, der har adgang til flere bøger på deres anbringelsessted.

Ifølge Egmont Fonden er der behov for at styrke de anbragtes og andre udsatte unges læsning bl.a. ved:
  • At anerkende lystlæsningen som afgørende for udsatte børn og unges trivsel og forståelse af sig selv samt for deres motivation og muligheder for at lære og uddanne sig.
  • At sikre adgangen til relevante, alders- og tidssvarende bøger, som er lettilgængelige for børnene og de unge – og inddrage de unge i, hvad de har lyst til at læse.
  • At de voksne – plejeforældre, det pædagogiske personale, forældre og frivillige – motiverer og støtter børn og unge til at komme i gang med og fastholde at læse af lyst, fx ved at tage med børnene og de unge på biblioteket.




Fakta
En registerundersøgelse lavet af Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som baserer sig på en kobling af Trivselsundersøgelse blandt Anbragte børn og Unge (TABU) og registerdata fra Danmarks Statistik, som for første gang undersøger sammenhængen mellem lystlæsning og uddannelsesfrekvens for anbragte børn. Hent rapporten her.

En kvalitativ undersøgelse baseret på 38 interview med anbragte unge i alderen 15-17 år, som afdækker deres motivation og ikke-motivation for lystlæsning. Undersøgelsen er lavet af Socialt Udviklingscenter, SUS. Hent rapporten her.



Hent Egmont Fondens twopager om anbragte børn og unges lystlæsning og adgang til bøger her

For mere information





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe