Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra april, 2018

Hvem sidder der bag skærmen og skader det dit barn?

Unges brug af teknologier relaterer sig til en myriade af forskellige praksisser, processer og paradokser i deres hverdagsliv. Men det er en forsimplet forestilling, når vi taler om afhængighed som en kobling til manglende kontrol og sygelig adfærd. Forestillingen om afhængighed risikerer faktisk at gøre mere skade end gavn, fordi den sygeliggør noget, der er helt normalt og aldeles menneskeligt – ønsket om at finde sig selv i det sociale. Løsningen er ikke bare at slukke eller forbyde brug af "skærme" Vi løser det gennem dialog – og allerhelst i samarbejde med de andre børn, unge og forældre, for det er i fællesskabet, at normerne dannes, skriver Stine Liv Johansen Lektor, Børnesagkyndigt medlem af Medierådet for Børn og Unge & Anne Mette Thorhauge lektor, ph.d., Københavns Universitet. Formand for Medierådet for Børn og Unge. Vi skal stoppe med at omtale børn og unges skærmbrug som noget, der først og fremmest skal begrænses og kontrolleres. Det reducere

Fremtidens rammer om landets mest besøgte kulturinstitution til diskussion #DBtopmøde

I disse dage finder en af de store kulturpolitiske begivenheder sted i Herning, når omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk har sat hinanden stævne. Hvilken rolle spiller kulturen og bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling? Dette og andre emner kommer under grundig behandling, når kulturministeren og folketingsmedlemmer sammen med en hel masse af de kommunale kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra kulturverdenen mødes til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 i MCH Herning Kongrescenter. Se   Program og praktiske oplysninger En lang række politikere og fagfolk vil i løbet af Topmødet tage biblioteksloven under kærlig behandling, ligesom kulturminister Mette Bock (I) på Topmødet giver sit syn på sagen, herunder det serviceeftersyn af bibliotekerne, som ministeren sidste år annoncerede. For to år siden  tog Danmarks Biblioteksforening for alvor fat i deba

Kan BIBLIOTEKSLOVEN rumme det moderne bibliotek? Kan DET MODERNE BIBLIOTEK rummes i biblioteksloven?

Om tiden er inde til at skabe en ny bibliotekslov er et politisk spørgsmål. Vi kan blot konstatere, at siden den nuværende lov blev vedtaget i år 2000, er der sket store forandringer i folks medievaner ligesom tilgang til viden og oplysning er forandret af internettet, digitaliseringen, globaliseringen og sociale netværk. En konsekvens af alle disse forandringer er desuden, at de politiske og kommunikative udfordringer også er væsentligt forandrede sammenlignet med dengang folkeoplysningens fædre skabte de første folkebiblioteker – ligesom de er i dag. Sådan skriver jeg i en artikel i tidsskriftet som Danmarks Biblioteker , som udkommer i dag. Menneskers brug af biblioteker skifter karakter. Der er fald i udlånet af de fysiske bøger, selvom det for tiden opvejes af vækst i digitale udlån. Halvdelen af de 38 mio. besøgende borgere, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger – men efter alt muligt andet, som skaber deltagende borgere. Litteraturen er stadig kernen i bibliot

Hvad skal vi med Public Service, når vi har facebook? Eller med folkeoplysning når vi har Google?

Public Service er det moderne mediesamfunds forudsætning for at det enkelte menneske har mulighed for at blive en oplyst og myndig medborger. Altså den tanke, som også var ideen bag folkeoplysningen, da demokratiets fædre i Danmark skabte det folkestyre, som de fleste af os synes er den bedste styreform. Ideen om at det enkelte menneske skal have adgang til information og mulighed for at lære at bruge og gennemskue sammenhænge, sådan at man kan være med til at vælge politikere og have indsigt i samfundet, eller selv at deltage aktivt og måske selv blive valgt. Altså at give Folket mulighed for at Styre - og der er adgangen til information og evnen til at kunne bruge den afgørende. Derfor har vi som samfund valgt at skabe folkehøjskoler, folkeskoler og folkebiblioteker for at give mennesker mulighed for at lære, være oplyste og kunne deltage i samfunds- og arbejdsliv. Den sammen tanke ligger i det gode danske begreb Public Service; at man som borger skal sikres mulighed f