torsdag den 26. april 2018

Hvem sidder der bag skærmen og skader det dit barn?


Unges brug af teknologier relaterer sig til en myriade af forskellige praksisser, processer og paradokser i deres hverdagsliv. Men det er en forsimplet forestilling, når vi taler om afhængighed som en kobling til manglende kontrol og sygelig adfærd. Forestillingen om afhængighed risikerer faktisk at gøre mere skade end gavn, fordi den sygeliggør noget, der er helt normalt og aldeles menneskeligt – ønsket om at finde sig selv i det sociale.


Løsningen er ikke bare at slukke eller forbyde brug af "skærme"

Vi løser det gennem dialog – og allerhelst i samarbejde med de andre børn, unge og forældre, for det er i fællesskabet, at normerne dannes, skriver Stine Liv Johansen Lektor, Børnesagkyndigt medlem af Medierådet for Børn og Unge & Anne Mette Thorhauge lektor, ph.d., Københavns Universitet. Formand for Medierådet for Børn og Unge.

Vi skal stoppe med at omtale børn og unges skærmbrug som noget, der først og fremmest skal begrænses og kontrolleres. Det reducerer vores egne handlemuligheder til et spørgsmål om at udstede forbud i stedet for at forholde os til de konkrete problemer, som de ser ud i børnenes og de unges perspektiv.

Men læs selv deres nuancerede indlæg til debatten her





onsdag den 11. april 2018

Fremtidens rammer om landets mest besøgte kulturinstitution til diskussion #DBtopmøde


I disse dage finder en af de store kulturpolitiske begivenheder sted i Herning, når omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk har sat hinanden stævne.


Hvilken rolle spiller kulturen og bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling?

Dette og andre emner kommer under grundig behandling, når kulturministeren og folketingsmedlemmer sammen med en hel masse af de kommunale kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra kulturverdenen mødes til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 i MCH Herning Kongrescenter.
Se  Program og praktiske oplysninger

En lang række politikere og fagfolk vil i løbet af Topmødet tage biblioteksloven under kærlig behandling, ligesom kulturminister Mette Bock (I) på Topmødet giver sit syn på sagen, herunder det serviceeftersyn af bibliotekerne, som ministeren sidste år annoncerede.

For to år siden tog Danmarks Biblioteksforening for alvor fat i debatten om hvorvidt biblioteksloven er tidssvarende. Dette års topmøde vil over to dage belyse og diskutere bibliotekernes udfordringer den kommende tid – som måske fører en revision af loven med sig.
Jeg har skrevet en artikel om emnet i tidsskriftet Danmarks Biblioteker,
som udkommer i dag og kan læses her


Danmarks Biblioteksforenings formand, kulturudvalgsformand i Aarhus Steen Bording Andersen (A) siger i dag i pressemeddelelse, at han ser frem til debatten på topmødet: ”Jeg ved at bibliotekerne overalt dagligt på alle mulige kreative og konstruktive måder forsøger at nå endnu bredere ud - også til grupper som normalt ikke bruger biblioteket.

Ambition er at nå endnu bredere ud og det tror jeg kræver en revideret bibliotekslov. En lov som sætter mennesker og ikke materialer i centrum. En ny lov skal have et bredt sigte men også vise retning. En retning som peger på litteratur og læselyst og på involvering, deltagelse og demokrati. Biblioteket skal være stedet for den nysgerrige og engagerede borgere.”

Steen Bording Andersen genopstiller i øvrigt som formand for Danmarks Biblioteksforening, på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 12. og 13. april, hvor der vælges formand og næstformænd for foreningens næste 4 år. En valghandling som altid finder sted, når der har været kommunevalg, det er nemlig ude i kommunerne man skaber fremtidens biblioteker. 



Kan BIBLIOTEKSLOVEN rumme det moderne bibliotek? Kan DET MODERNE BIBLIOTEK rummes i biblioteksloven?

Om tiden er inde til at skabe en ny bibliotekslov er et politisk spørgsmål. Vi kan blot konstatere, at siden den nuværende lov blev vedtaget i år 2000, er der sket store forandringer i folks medievaner ligesom tilgang til viden og oplysning er forandret af internettet, digitaliseringen, globaliseringen og sociale netværk. En konsekvens af alle disse forandringer er desuden, at de politiske og kommunikative udfordringer også er væsentligt forandrede sammenlignet med dengang folkeoplysningens fædre skabte de første folkebiblioteker – ligesom de er i dag. Sådan skriver jeg i en artikel i tidsskriftet som Danmarks Biblioteker, som udkommer i dag.
Menneskers brug af biblioteker skifter karakter. Der er fald i udlånet af de fysiske bøger, selvom det for tiden opvejes af vækst i digitale udlån. Halvdelen af de 38 mio. besøgende borgere, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger – men efter alt muligt andet, som skaber deltagende borgere.

Litteraturen er stadig kernen i biblioteket og vil også være det i fremtiden, men formidlingen bliver stadig mere central, og aktiviteter af mange slags – oplysende og kulturelle og meget andet – vil også fremover trække folk til biblioteket som vores fælles hus. En udvikling, der understreger biblioteket som DET moderne mødested.

Bibliotekerne blev sat i verden for at understøtte læsefærdighed og styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til i dag ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, viden og uddannelsesniveau. Borgernes og samfundets behov ændres konstant; bibliotekerne er faktisk ret gode til at følge op, og det får naturligt nogle til at spørge, om det hele kan rummes i loven.

Er bibliotekslovens formålsparagraf tilstrækkelig rummelig, når den kun taler om de materialer, bibliotekerne skal stille til rådighed? Rummer formålsparagraffen de transformationsprocesser, der er sket i borgernes anvendelse af medierne og dermed af bibliotekerne? Rummer den det moderne folkebiblioteks forskellige aspekter?

Mere vægt på viden – mindre vægt på format
Formålet er ret aktuelt, men er redskaberne dækkende for det, vi som samfund vil med biblioteket i dag?

Det vigtige er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i bibliotekslovens formålsparagraf. For at løse opgaven fremtidssikret er der behov for at sætte læsning og viden i centrum og nedtone betydningen af det fysiske format.

Bibliotekernes digitale universer er under hastig udvikling, og det skal også i fremtiden være muligt at låne bøger, musik og film digitalt. Bibliotekerne har en stor opgave foran sig med at udvikle de digitale løsninger. Den digitale udvikling kan ikke stå alene. Det fysiske møde med andre mennesker, med bibliotekaren eller med læsesalens rum for fordybelse hænger tæt sammen med det at tilegne sig viden. Viden og dannelse udvikles lige så meget i samtaler mellem mennesker som i bøgerne alene. Derfor skal bibliotekerne lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem.

Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet.

Derfor er jeg spændt på det serviceeftersyn, som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret i år og som er et vigtigt tema på årets Bibliotekspolitiske Topmøde, som finder sted i disse dage i Herning. 

fredag den 6. april 2018

Hvad skal vi med Public Service, når vi har facebook? Eller med folkeoplysning når vi har Google?



Public Service er det moderne mediesamfunds forudsætning for at det enkelte menneske har mulighed for at blive en oplyst og myndig medborger. Altså den tanke, som også var ideen bag folkeoplysningen, da demokratiets fædre i Danmark skabte det folkestyre, som de fleste af os synes er den bedste styreform.

Ideen om at det enkelte menneske skal have adgang til information og mulighed for at lære at bruge og gennemskue sammenhænge, sådan at man kan være med til at vælge politikere og have indsigt i samfundet, eller selv at deltage aktivt og måske selv blive valgt. Altså at give Folket mulighed for at Styre - og der er adgangen til information og evnen til at kunne bruge den afgørende.

Derfor har vi som samfund valgt at skabe folkehøjskoler, folkeskoler og folkebiblioteker for at give mennesker mulighed for at lære, være oplyste og kunne deltage i samfunds- og arbejdsliv. Den sammen tanke ligger i det gode danske begreb Public Service; at man som borger skal sikres mulighed for at kunne få fri og lige adgang til oplysning, kultur og nyheder. Derfor har man valgt at samfundet støtter produktion og distribution af forskellige medietyper, og også opbygget statslige medier som DR for at sikre en pluralistisk tilgang til oplysning.


I sidste uge kom der en stor rapport fra EU kommissionen om nødvendigheden af en fælles indsats mod fake news, da det er en voldsom trussel mod demokratiet, hvis vi mister tilliden til nyheder generelt. Rapporten anbefaler derfor at "forbedre mediekendskabet som et modtræk til misinformation, at udvikle værktøjer til at styrke brugerne og journalisterne i kampen mod misinformation og at sikre mangfoldige og bæredygtige nyhedsmedier."
The report is now available. Se mere om bibliotekernes indsat www.spotfakenews.dk 

Denne rapport har Regeringen tilsyneladende ikke læst inden de kom med deres medieudspil den 4. april 2018. En konsekvens af udspillet er nemlig en massiv nedskæring af støtten til de traditionelle Public Service medier, både de private og de statslige.


Det har Politikens Chefredaktør i dag en voldsom kritik af på forsiden af sin avis. Her skriver han bl.a. 
Helt overordnet savner det visdom at skære et stort trecifret millionbeløb på danskproduceret medieindhold på et tidspunkt, hvor internationale tech-giganter som Facebook og Google støvsuger det danske mediemarked for de annonceindtægter, der medvirker til at finansiere det journalistiske indhold. Tech-selskaberne er samtidig i fuld gang med at undergrave selve grundlaget for nationalstaten ved konsekvent at nægte at betale skat i de lande, hvor de opererer.
Men regeringen har valgt at holde sig for øjne og ører i forhold til den uden sammenligning største udfordring. Selv om Mette Bock under præsentationen betonede, at der er tale om en nyt medieudspil til nye medietider. Øh, nej...
Og kære kulturminister: hvordan hænger det sammen, at regeringen med den ene hånd vil skære massivt i støtten til medierne, når samme regering med den anden hånd netop har indgået et forsvarsforlig, hvor fjendebilledet var russisk cybertrussel og de misinformationskampagner, der har torpederet demokratiske valg og efterladt vidensbegrebet sønderskudt?
Det bedste værn mod internettroldenes samfundsskadelige virksomhed er netop oplysning baseret på publicistiske principper og transparente metoder. Derfor burde regeringen se det som sin fornemste opgave at styrke – ikke svække – mediernes muligheder for at levere det indhold, der kan kvalificere den demokratiske samtale, så alle borgere kan træffe beslutninger på baggrund af et oplyst valg.
Danske medier – både de private og statslige – vil selvfølgelig også fremover levere indhold af høj kvalitet, men regeringen har ikke gjort det nemmere.Men det kan du jo selv læse her hvis du altså har købt abonnement til Politiken 
Public service er mere end blot at stille til rådighed
Vi skal selvfølgelig huske at det blot er et mediepolitisk udspil, så man kan håbe at der er liberale kræfter som tænker på nødvendigheden af myndige og oplyste borgere som forudsætning for folkestyret. Og her rækker en ny privat tv-kanal, der skal sende kulturindhold og folkeoplysning, som foreslået af regeringen ikke. De foreslår nemlig at man sender en sådan kanal i udbud med offentligt tilskud og reklameindtægter, og selvom ideen kan lyse som en styrkelse af folkeoplysning og kultur, kan jeg frygte at det bliver et isoleret medie for de udvalgte få, og i Public Service-tanken ligger jo netop også at man skal blande det smalle, med det brede.
At få X-factor ind i nyhederne, så man rammer dem der ellers ikke selv opsøger de oplysninger de ikke ved de har brug for. 

Alt det som tech-giganternes algoritmer ikke viser dig, når de hjælper dig med at få mere af det du tidligere har interesseret dig for eller som andre har betalt for at du skal se. 

Public service og folkeoplysning er mere end bare at gøre viden tilgængelig. Det handler også om at hjælpe mennesker med at være i stand til at blive kusk for egen tilværelse og kunne deltage i samfund og demokrati. Det man også kunne kalde dannelse.

Netop noget af det man i bibliotekerne arbejder rigtig meget med. Bibliotekernes opgave er at indkøbe bøger og stille dem op på reolen (eller e-bøger på eReolen).  Men opgaven er mere kompleks, da det også handler om at udvælge hvilke og hvor mange bøger der skal være tilgængelige, ud fra hvad der er væsentligt, aktuelt og relevant. Altså en kuratering, som også foretages af medierne, når det kommer til nyheder. 

Men opgaven er ikke løst ved at bogen står på hylden, for litteratur er jo først rigtig relevant når den læses. Så her kommer formidlingen ind som en stadig vigtigere element, og som der ofres rigtig mange personaleressourcer på. 

For når biblioteket har stillet bestselleren op på reolen et sted og klassikeren og den smalle lyrik et andet sted, så fører det ikke automatisk til, at der sker lige så mange udlån af digte som krimier. 


Det er så her man arbejder med et udvidet public service-begreb, nemlig at få folket til at blive interesseret i andet end det, de kom efter. At komme efter bestselleren og gå ud ad døren med den og en klassiker. På samme måde som supermarkeder har varer på tilbud, for at lokke os ind og så købe meget mere.


I bibliotekerne handler det bare ikke om at sælge, men at friste folk til at ville vide mere. Det som er grundlaget for vores videnssamfund og som er forudsætningen for demokratiet. I teorien arbejder vi med det som SERENDIPITET. Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.

Det bør også være en væsentlig opgave for public service-medierne i Danmark, hvis ikke nyhedsstrømmen skal styres af Facebooks algoritmer, russiske fake news trolls og de der vil betale mest. Det er derfor DR sender bagedyst og X-faktor, for man kan nemlig måle, at mange flere ser nyhedsudsendelser når de ligger i forlængelse eller mellem noget af de vi I kultureliten elsker at kritisere DR for.

Derfor skal vi passe på med at tro, at public service blot handler om at nyheder er tilgængelige eller at bøgerne står på reolen. Det handler om meget mere, nemlig at få folk til at åbne og interesserer sig for andet end det der ligger lige for. Det handler om at folk tager del i folkestyret.