Unges brug af teknologier relaterer sig til en myriade af
forskellige praksisser, processer og paradokser i deres hverdagsliv. Men det er
en forsimplet forestilling, når vi taler om afhængighed som en kobling til
manglende kontrol og sygelig adfærd. Forestillingen om afhængighed risikerer
faktisk at gøre mere skade end gavn, fordi den sygeliggør noget, der er helt
normalt og aldeles menneskeligt – ønsket om at finde sig selv i det sociale.
Løsningen er ikke bare at slukke eller forbyde brug af
"skærme"
Vi løser det gennem dialog – og allerhelst i samarbejde med
de andre børn, unge og forældre, for det er i fællesskabet, at normerne dannes,
skriver Stine Liv Johansen Lektor, Børnesagkyndigt medlem af Medierådet for
Børn og Unge & Anne Mette Thorhauge lektor, ph.d., Københavns Universitet.
Formand for Medierådet for Børn og Unge.
Vi skal stoppe med at omtale børn og unges skærmbrug som
noget, der først og fremmest skal begrænses og kontrolleres. Det reducerer
vores egne handlemuligheder til et spørgsmål om at udstede forbud i stedet for
at forholde os til de konkrete problemer, som de ser ud i børnenes og de unges
perspektiv.
Men læs selv deres nuancerede indlæg til debatten her
Kommentarer
Send en kommentar