Hvad skal vi med Public Service, når vi har facebook? Eller med folkeoplysning når vi har Google?

Public Service er det moderne mediesamfunds forudsætning for at det enkelte menneske har mulighed for at blive en oplyst og myndig medborger. Altså den tanke, som også var ideen bag folkeoplysningen, da demokratiets fædre i Danmark skabte det folkestyre, som de fleste af os synes er den bedste styreform.

Ideen om at det enkelte menneske skal have adgang til information og mulighed for at lære at bruge og gennemskue sammenhænge, sådan at man kan være med til at vælge politikere og have indsigt i samfundet, eller selv at deltage aktivt og måske selv blive valgt. Altså at give Folket mulighed for at Styre - og der er adgangen til information og evnen til at kunne bruge den afgørende.

Derfor har vi som samfund valgt at skabe folkehøjskoler, folkeskoler og folkebiblioteker for at give mennesker mulighed for at lære, være oplyste og kunne deltage i samfunds- og arbejdsliv. Den sammen tanke ligger i det gode danske begreb Public Service; at man som borger skal sikres mulighed for at kunne få fri og lige adgang til oplysning, kultur og nyheder. Derfor har man valgt at samfundet støtter produktion og distribution af forskellige medietyper, og også opbygget statslige medier som DR for at sikre en pluralistisk tilgang til oplysning.

I sidste uge kom der en stor rapport fra EU kommissionen om nødvendigheden af en fælles indsats mod fake news, da det er en voldsom trussel mod demokratiet, hvis vi mister tilliden til nyheder generelt. Rapporten anbefaler derfor at "forbedre mediekendskabet som et modtræk til misinformation, at udvikle værktøjer til at styrke brugerne og journalisterne i kampen mod misinformation og at sikre mangfoldige og bæredygtige nyhedsmedier."

The report is now available. Se mere om bibliotekernes indsat www.spotfakenews.dk 

Denne rapport har Regeringen tilsyneladende ikke læst inden de kom med deres medieudspil den 4. april 2018. En konsekvens af udspillet er nemlig en massiv nedskæring af støtten til de traditionelle Public Service medier, både de private og de statslige.

Det har Politikens Chefredaktør i dag en voldsom kritik af på forsiden af sin avis. Her skriver han bl.a. 

Helt overordnet savner det visdom at skære et stort trecifret millionbeløb på danskproduceret medieindhold på et tidspunkt, hvor internationale tech-giganter som Facebook og Google støvsuger det danske mediemarked for de annonceindtægter, der medvirker til at finansiere det journalistiske indhold. Tech-selskaberne er samtidig i fuld gang med at undergrave selve grundlaget for nationalstaten ved konsekvent at nægte at betale skat i de lande, hvor de opererer.
Men regeringen har valgt at holde sig for øjne og ører i forhold til den uden sammenligning største udfordring. Selv om Mette Bock under præsentationen betonede, at der er tale om en nyt medieudspil til nye medietider. Øh, nej...
Og kære kulturminister: hvordan hænger det sammen, at regeringen med den ene hånd vil skære massivt i støtten til medierne, når samme regering med den anden hånd netop har indgået et forsvarsforlig, hvor fjendebilledet var russisk cybertrussel og de misinformationskampagner, der har torpederet demokratiske valg og efterladt vidensbegrebet sønderskudt?
Det bedste værn mod internettroldenes samfundsskadelige virksomhed er netop oplysning baseret på publicistiske principper og transparente metoder. Derfor burde regeringen se det som sin fornemste opgave at styrke – ikke svække – mediernes muligheder for at levere det indhold, der kan kvalificere den demokratiske samtale, så alle borgere kan træffe beslutninger på baggrund af et oplyst valg.
Danske medier – både de private og statslige – vil selvfølgelig også fremover levere indhold af høj kvalitet, men regeringen har ikke gjort det nemmere.Men det kan du jo selv læse her hvis du altså har købt abonnement til Politiken 

Public service er mere end blot at stille til rådighed
Vi skal selvfølgelig huske at det blot er et mediepolitisk udspil, så man kan håbe at der er liberale kræfter som tænker på nødvendigheden af myndige og oplyste borgere som forudsætning for folkestyret. Og her rækker en ny privat tv-kanal, der skal sende kulturindhold og folkeoplysning, som foreslået af regeringen ikke. De foreslår nemlig at man sender en sådan kanal i udbud med offentligt tilskud og reklameindtægter, og selvom ideen kan lyse som en styrkelse af folkeoplysning og kultur, kan jeg frygte at det bliver et isoleret medie for de udvalgte få, og i Public Service-tanken ligger jo netop også at man skal blande det smalle, med det brede.

At få X-factor ind i nyhederne, så man rammer dem der ellers ikke selv opsøger de oplysninger de ikke ved de har brug for. 

Alt det som tech-giganternes algoritmer ikke viser dig, når de hjælper dig med at få mere af det du tidligere har interesseret dig for eller som andre har betalt for at du skal se. 

Public service og folkeoplysning er mere end bare at gøre viden tilgængelig. Det handler også om at hjælpe mennesker med at være i stand til at blive kusk for egen tilværelse og kunne deltage i samfund og demokrati. Det man også kunne kalde dannelse.

Netop noget af det man i bibliotekerne arbejder rigtig meget med. Bibliotekernes opgave er at indkøbe bøger og stille dem op på reolen (eller e-bøger på eReolen).  Men opgaven er mere kompleks, da det også handler om at udvælge hvilke og hvor mange bøger der skal være tilgængelige, ud fra hvad der er væsentligt, aktuelt og relevant. Altså en kuratering, som også foretages af medierne, når det kommer til nyheder. 

Men opgaven er ikke løst ved at bogen står på hylden, for litteratur er jo først rigtig relevant når den læses. Så her kommer formidlingen ind som en stadig vigtigere element, og som der ofres rigtig mange personaleressourcer på. 

For når biblioteket har stillet bestselleren op på reolen et sted og klassikeren og den smalle lyrik et andet sted, så fører det ikke automatisk til, at der sker lige så mange udlån af digte som krimier. 

Det er så her man arbejder med et udvidet public service-begreb, nemlig at få folket til at blive interesseret i andet end det, de kom efter. At komme efter bestselleren og gå ud ad døren med den og en klassiker. På samme måde som supermarkeder har varer på tilbud, for at lokke os ind og så købe meget mere.

I bibliotekerne handler det bare ikke om at sælge, men at friste folk til at ville vide mere. Det som er grundlaget for vores videnssamfund og som er forudsætningen for demokratiet. I teorien arbejder vi med det som SERENDIPITET. Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.

Det bør også være en væsentlig opgave for public service-medierne i Danmark, hvis ikke nyhedsstrømmen skal styres af Facebooks algoritmer, russiske fake news trolls og de der vil betale mest. Det er derfor DR sender bagedyst og X-faktor, for man kan nemlig måle, at mange flere ser nyhedsudsendelser når de ligger i forlængelse eller mellem noget af de vi I kultureliten elsker at kritisere DR for.

Derfor skal vi passe på med at tro, at public service blot handler om at nyheder er tilgængelige eller at bøgerne står på reolen. Det handler om meget mere, nemlig at få folk til at åbne og interesserer sig for andet end det der ligger lige for. Det handler om at folk tager del i folkestyret.