torsdag den 21. december 2017

Disruption på biblioteket længe før det blev moderne

"... folkebibliotekerne har udviklet sig og fået meget andet på hylderne end bøger. Med andre ord har bibliotekerne levet med disruption, længe før ordet blev et modeord. De har udviklet sig og tilpasset sig den foranderlige virkelighed, de lever i, både digitalt og økonomisk - og hele tiden med et skarpt øje for behovet hos deres meget forskelligartede målgrupper." Skriver de i Lederen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern 19. december 2017, af chefredaktør Gudrun Pedersen hvor hun også skriver

"Men hvad stiller man op, når en stor og væsentlig brugergruppe, nemlig de unge, ser ud til at miste interessen for de " varer", der er på bibliotekets hylder?

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har leveret ét af de mulige svar med et nyt initiativ. Hver tirsdag eftermiddag stimler de unge nemlig til i et omfang, som man ellers ikke har været forvænt med.

Biblioteket var nemlig ikke sen til at hugge til med et godt tilbud, da man hørte, at en elev på Det Kristne Gymnasium ville til at undervise andre unge i spilprogrammering.

Det blev en ren win-win: Den initiativrige unge underviser har fået lokaler på en central adresse og dertil et system for tilmelding til undervisningen. Biblioteket har fået kontakt med en aldersgruppe, som ellers er notorisk svær at få fat i.

Men den helt store vinder kan meget vel vise sig at være de unge, der nu bliver " lokket" til. For som afdelingslederen på Ringkøbing Bibliotek siger, så går nogle af dem helt naturligt på opdagelse i bibliotekets andre tilbud, når de først er på stedet.

Hatten af for bibliotekarerne, som konstant gør det lidt støvede image, faget ufortjent har, til skamme. Andre må kunne lære ét og andet om, hvordan man gebærder sig i en verden, hvor disruption ikke kun er modeord, men hverdag."

onsdag den 20. december 2017

Sprogeventyret med 1001 nordjyske børn skaber lyst til læsning

Det er så fantastisk, når der dumper et nyhedsbrev ind ad ens digitalbrevsprækken, hvor man bare kan mærke engagementet og stoltheden. Det har jeg lige oplevet, da projekt sprostart gør status og sprudler fordi man har sat gang i læsningen..

Projekt Sprogstart i Aalborg har været i gang 1 år. 1001 børnehavebørn har indtil nu været
med i projektets første to forløb; Nogle er blevet udsat for markant bibliotekspåvirkning
i form af sproglege, aktiviteter og sange mens andre blot er blevet sprogscreenet som kontrolgruppe til det forskningsmæssige sammenligningsgrundlag.


I 2018 gennemføres de sidste 2 forløb, inden forskerne får lov at arbejde med den indsamlede data for at konkludere på, om en markant indsats fra bibliotekerne kan mindske sproggabet mellem sprogsvage og sprogstærke børn i alderen 3-5 år. De deler

Et efterår med gode besøg og tasteopgaver
I projekt Sprogstart har de haft en masse besøg i børnehaverne og som de konkluderer:

"Relationen til børnene har været endnu bedre i anden omgang; mange af børnene (og de voksne!) havde fået afmystificeret, hvad Sprogstart var for noget, og hvad man skulle lave med bibliotekaren – ligesom at de havde fundet ud af, at det faktisk var ret sjovt at lege med os, hvorfor vi alle steder blev mødt af energiske børn og pædagoger, der glædede sig til vores besøg.

Ud over besøgene har efterårets fokus været på, at digitalisere projektets første ca. 3000  sprogscreeninger. Alle screeninger fra projektets første periode blev udfyldt i hånden på udprintede skemaer, da det digitale sprogscreeningsværktøj først blev frigivet i oktober.

Fremadrettet kan og skal institutionerne selv indtaste deres sprogscreeninger, hvilket de mange bibliotekarer med ømme tastefingre er glade for, de sidder i stedet klar ved telefonerne til at guide og afhjælpe institutionerne med eventuelle problemer med tastearbejdet og it- systemet.

Nu er projekt Sprogstart sendt på en velfortjent juleferie, tilbagelagt er et år, der har budt på intet mindre end 1392 biblioteksbesøg i 42 børnehaver og hele 4 sprogscreeninger af hvert af de i alt 1001 deltagende børn.

I 2018 går det løs igen, men for en stund kan bibliotekarerne nu pakke sprogstars-muleposerne væk og vende tilbage til deres normale hverdag på bibliotekerne, mens de i børnehaverne kan fokusere på drillenisselege og julehygge."

onsdag den 13. december 2017

Ny debat om bibliotekernes rolle i fremtiden

Altinget har samlet et panel af debattører, der giver deres bud på folkebibliotekernes fremtid og det kommer det nogle ret forskellige bud ud af.

I begyndelsen af 2018 vil kulturminister Mette Bock (LA) igangsætte et strategiarbejde med udvikling af bibliotekerne og det er anledningen til at Altinget sætter spot på bibliotekerne den kommende måned.

Derfor har Altinget samlet en række af de centrale aktører i debatten om bibliotekernes fremtidige rolle. Det er der foreløbig kommet nogle spændende indlæg ud af. Hvis du har abonnement på Altinget kan du læse dem hos dem - og ellers kan du se mere hos Danmarks Biblioteksforenings Facebooksite, hvor det første indlæg  fra CEPOS gav anledning til debat.
Læs også Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek.
Danmarks Biblioteksforening er naturligvis også med i debatpanelet og deres seneste indlæg kan du se her:

Bibliotekerne skal leve digitalt og lokalt
Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Vi lever i en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen.

Som modvægt står bøgernes tyngde og ikke mindst det stigende behov for at kunne navigere i et fragmenteret mediebillede.

Bibliotekerne er en slags kurator. Bibliotekerne hjælper med at finde frem til både dét du selv søger og dét du ikke vidste, du havde brug for. Stik modsat algoritmernes styring på nettets store søgemaskiner, som handler om at skabe flere klik.

Bibliotekets opgave er at give det enkelte menneske indsigt og viden gennem læsning og kritisk sans. Derfor er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde. Men måden, bibliotekerne kan og skal udfylde rollen på er under hastig forandring.

Det giver ikke mening stædigt at fastholde, at et bibliotek kun er et hus med bøger i, hvis succes skal måles i, hvor mange, der ryger over disken. Det svarer til at måle mediehusenes succes kun på evnen til at sælge papiraviser.

Mere vægt på viden – mindre vægt på format
Det vigtige er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i bibliotekslovens formålsparagraf. For at løse opgaven fremtidssikret er der behov for at sætte læsning og viden i centrum og nedtone betydningen af det fysiske format.

Vi læser og bruger kultur anderledes end for blot få år siden. Udlånet af fysiske bøger falder samtidig med, at vi køber bestsellere i Bilka og læser stadig flere e-bøger. Det betyder, at bibliotekernes rolle er forandret fra kun at stille til rådighed, til også at formidle og skabe lyst til at læse.

Bibliotekerne skal både leve digitalt og lokalt
Bibliotekernes digitale universer er under hastig udvikling, og det skal også i fremtiden være muligt at låne bøger, musik og film digitalt. Bibliotekerne har en stor opgave foran sig med at udvikle de digitale løsninger.

Overfor det står den lokale forankring, som en gang imellem bliver kritiseret for at stå i vejen. Det er jeg ikke enig i.

Folkebiblioteket er ikke og skal ikke være et statsligt instrument. Folketinget skal skabe rammer, men borgerne og kommunerne skal selv udforme tilbuddene.

Det er der flere årsager til.

For det første så har borgerne vidt forskellige behov i Hvide Sande og Høje Taastrup.

For det andet, så kan den digitale udvikling ikke stå alene. Det fysiske møde med andre mennesker, med bibliotekaren eller med læsesalens rum for fordybelse hænger tæt sammen med det at tilegne sig viden.

Og for det tredje så lever viden og dannelse lige så meget i samtaler mellem mennesker som i bøgerne alene. Derfor skal bibliotekerne lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem.

Skulle der så – som nogle ynder at karikere – snige sig et yoga-kursus ind, så går det nok. De fleste steder er bibliotekets rolle er reduceret til at leje lokaler ud mod betaling. Så lad være med at puste det op til et argument for at rundbarbere en samfundsinstitution.

Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet.

Opdatering af biblioteksloven skal aktivere og skabe
Derfor er jeg spændt på det serviceeftersyn som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret.

Biblioteksloven er fra 2000. En dengang fremsynet lov. Men udviklingen fortsætter hastigt. Lovens fokus på at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andre medier til rådighed, bør udvides til også være aktivt formidlende, skabe demokratisk debat og deltagende medborgere.

Biblioteket er en magnet af viden, som tiltrækker mennesker og aktiviteter og skaber demokratisk deltagelse. Det ville være et kæmpe tab, hvis det blev skudt i sænk af et ønske om at indskrænke bibliotekerne til at være som for 100 år siden.

Læs også


"Uanset hvor meget vi måler bogudlån og biblioteksbesøg, handler biblioteksdebatten i virkeligheden om et mere normativt spørgsmål: Hvad vil vi med samfundet?
Ønsker vi, at oplysning, kulturel dannelse, livslang læring og rum for at skabe noget sammen alene foregår på markedsvilkår, eller ønsker vi at være fælles om at give disse tilbud til alle uanset social, økonomisk og kulturel baggrund for dermed at bidrage til et bæredygtigt samfund. 
Henrik Jochumsen



Debatpanelet består af:





Steen Bording AndersenSteen Bording Andersen
Formand for Danmarks Biblioteksforening og desuden formand for kulturudvalget i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet.


Henrik ChristoffersenHenrik Christoffersen
Økonom og forskningschef i den borligt-liberale tænketank Cepoa, der i oktober udgav et arbejdspapir om bibliotekernes rolle som public service-organ.

Pia Henriette FriisPia Henriette Friis
Pia Henriette Friis er formand for Bibliotekschefforeningen og er til daglig bibliotekschef i Kolding Kommune.


Henrik JochumsenHenrik Jochumsen
Henrik Jochumsen er lektor ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet. 

Jane JegindJane Jegind (V)
Jane Jegind har siden 1998 siddet i byrådet i Odense Kommune for Venstre. Siden 2009 har hun været by- og kulturrådmand i kommunen. 


Mogens JensenMogens Jensen (S)
Kultur- og medieordfører for Socialdemokratiet. Medlem af Folketinget siden 2005. 


Ole MünsterOle Münster
Ole Münster som står bag biblioteksvennen.dk



Tine SegelTine Segel
Tine Segel har siden 2015 været formand for Bibliotekarforeningen. 

mandag den 11. december 2017

Det lokale bibliotek blev min vej ind i litteraturens rige – og en personlig redning. Det ændrede min livsbane.

Sådan skrev Politikens chefredaktør under overskriften "Litteratur gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte" i avisens kronik

Jeg synes I skal læse hans kronik, og blive lidt klogere på hvad det er biblioteket kan med litteratur og det at friste til at læse. Jeg citerer lige lidt her....

Jeg gemte altid den bedste halve fra min madpakke til biblioteket. Leverpostejmaden med agurkestykkerne spiste jeg med hovedet bøjet over en bog på Grindsted Bibliotek.
Jeg gik vel i 5. klasse, og hver dag efter skole gik jeg over på biblioteket på den anden side af Tinghusgade, fordi det ikke altid var lige trygt at gå hjem.
Jeg husker forhallens lugt af bouillon fra kaffeautomaten, jeg husker den bløde og støvede duft af bogrygge på reoler, og jeg husker især den søde kvindelige bibliotekar, som altid hjalp mig, når jeg stod på tæer foran udlånsskranken for at få hjælp. Der stod jeg ofte.
Jeg er søn af kærlige forældre, men en kombination af fattigfirserne, lediggang og for meget Brøndums kan få selv en kærlig far til at gøre ukærlige ting.
Min mor arbejdede i hjemmeplejen, og jeg sørgede altid for at komme hjem efter hende, fordi jeg var bange for det glinsende og hårde blik i min fars øjne.
Nogle vil nok kalde min vej ind i litteraturen for en flugt.

Det er ikke forkert, selv om jeg aldrig selv har oplevet det som en væsentlig sandhed.
Jeg søgte bare en tryghed, og den fandt jeg, når jeg trådte ud af den virkelige verden og trådte igennem porten til ordenes og litteraturens rige. Den tryghed har aldrig svigtet mig, og jeg gør mig i dag umage for ikke at svigte den. Jeg brugte litteraturen til at rejse mig, og den blev en del af min måde at bevæge mig ud i verden og ind i andre menneskers tanker, sprog, psykologi og virkelighedsopfattelser på. For mig er litteratur blevet et afgørende taktslag i spændet mellem et travlt arbejdsliv som chefredaktør på Politiken og et familieliv med tre børn på fire, syv og ni år.
Men alt det er efterrationaliseringer. Som dreng forekom det mig bare helt naturligt, at jeg gik på biblioteket, hvor andre i dag går i fritidsordning eller hjem til deres forældre, selv om jeg medgiver, at mit litteraturvalg udviklede sig i en retning, der nok ikke var helt alderssvarende.
Jeg startede med at tage på eventyr med De Fem og Kim, men efterhånden bevægede jeg mig i retning af de voksnes bogreoler. Hvorfor?
Læs den her 

I dag ville den unge mand måske ikke have startet med at læse De Fem eller Kim bøgerne, men måske en helt anden aktivitet, der ville lokke ind på biblioteket og i litteraturens verden, men det ændre ikke ved at biblioteket kan ændre livsbanen.