Gå videre til hovedindholdet

Ny debat om bibliotekernes rolle i fremtiden

Altinget har samlet et panel af debattører, der giver deres bud på folkebibliotekernes fremtid og det kommer det nogle ret forskellige bud ud af.

I begyndelsen af 2018 vil kulturminister Mette Bock (LA) igangsætte et strategiarbejde med udvikling af bibliotekerne og det er anledningen til at Altinget sætter spot på bibliotekerne den kommende måned.

Derfor har Altinget samlet en række af de centrale aktører i debatten om bibliotekernes fremtidige rolle. Det er der foreløbig kommet nogle spændende indlæg ud af. Hvis du har abonnement på Altinget kan du læse dem hos dem - og ellers kan du se mere hos Danmarks Biblioteksforenings Facebooksite, hvor det første indlæg  fra CEPOS gav anledning til debat.
Læs også Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek.
Danmarks Biblioteksforening er naturligvis også med i debatpanelet og deres seneste indlæg kan du se her:

Bibliotekerne skal leve digitalt og lokalt
Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Vi lever i en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen.

Som modvægt står bøgernes tyngde og ikke mindst det stigende behov for at kunne navigere i et fragmenteret mediebillede.

Bibliotekerne er en slags kurator. Bibliotekerne hjælper med at finde frem til både dét du selv søger og dét du ikke vidste, du havde brug for. Stik modsat algoritmernes styring på nettets store søgemaskiner, som handler om at skabe flere klik.

Bibliotekets opgave er at give det enkelte menneske indsigt og viden gennem læsning og kritisk sans. Derfor er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde. Men måden, bibliotekerne kan og skal udfylde rollen på er under hastig forandring.

Det giver ikke mening stædigt at fastholde, at et bibliotek kun er et hus med bøger i, hvis succes skal måles i, hvor mange, der ryger over disken. Det svarer til at måle mediehusenes succes kun på evnen til at sælge papiraviser.

Mere vægt på viden – mindre vægt på format
Det vigtige er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i bibliotekslovens formålsparagraf. For at løse opgaven fremtidssikret er der behov for at sætte læsning og viden i centrum og nedtone betydningen af det fysiske format.

Vi læser og bruger kultur anderledes end for blot få år siden. Udlånet af fysiske bøger falder samtidig med, at vi køber bestsellere i Bilka og læser stadig flere e-bøger. Det betyder, at bibliotekernes rolle er forandret fra kun at stille til rådighed, til også at formidle og skabe lyst til at læse.

Bibliotekerne skal både leve digitalt og lokalt
Bibliotekernes digitale universer er under hastig udvikling, og det skal også i fremtiden være muligt at låne bøger, musik og film digitalt. Bibliotekerne har en stor opgave foran sig med at udvikle de digitale løsninger.

Overfor det står den lokale forankring, som en gang imellem bliver kritiseret for at stå i vejen. Det er jeg ikke enig i.

Folkebiblioteket er ikke og skal ikke være et statsligt instrument. Folketinget skal skabe rammer, men borgerne og kommunerne skal selv udforme tilbuddene.

Det er der flere årsager til.

For det første så har borgerne vidt forskellige behov i Hvide Sande og Høje Taastrup.

For det andet, så kan den digitale udvikling ikke stå alene. Det fysiske møde med andre mennesker, med bibliotekaren eller med læsesalens rum for fordybelse hænger tæt sammen med det at tilegne sig viden.

Og for det tredje så lever viden og dannelse lige så meget i samtaler mellem mennesker som i bøgerne alene. Derfor skal bibliotekerne lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem.

Skulle der så – som nogle ynder at karikere – snige sig et yoga-kursus ind, så går det nok. De fleste steder er bibliotekets rolle er reduceret til at leje lokaler ud mod betaling. Så lad være med at puste det op til et argument for at rundbarbere en samfundsinstitution.

Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet.

Opdatering af biblioteksloven skal aktivere og skabe
Derfor er jeg spændt på det serviceeftersyn som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret.

Biblioteksloven er fra 2000. En dengang fremsynet lov. Men udviklingen fortsætter hastigt. Lovens fokus på at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andre medier til rådighed, bør udvides til også være aktivt formidlende, skabe demokratisk debat og deltagende medborgere.

Biblioteket er en magnet af viden, som tiltrækker mennesker og aktiviteter og skaber demokratisk deltagelse. Det ville være et kæmpe tab, hvis det blev skudt i sænk af et ønske om at indskrænke bibliotekerne til at være som for 100 år siden.

Læs også


"Uanset hvor meget vi måler bogudlån og biblioteksbesøg, handler biblioteksdebatten i virkeligheden om et mere normativt spørgsmål: Hvad vil vi med samfundet?
Ønsker vi, at oplysning, kulturel dannelse, livslang læring og rum for at skabe noget sammen alene foregår på markedsvilkår, eller ønsker vi at være fælles om at give disse tilbud til alle uanset social, økonomisk og kulturel baggrund for dermed at bidrage til et bæredygtigt samfund. 
Henrik Jochumsen



Debatpanelet består af:





Steen Bording AndersenSteen Bording Andersen
Formand for Danmarks Biblioteksforening og desuden formand for kulturudvalget i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet.


Henrik ChristoffersenHenrik Christoffersen
Økonom og forskningschef i den borligt-liberale tænketank Cepoa, der i oktober udgav et arbejdspapir om bibliotekernes rolle som public service-organ.

Pia Henriette FriisPia Henriette Friis
Pia Henriette Friis er formand for Bibliotekschefforeningen og er til daglig bibliotekschef i Kolding Kommune.


Henrik JochumsenHenrik Jochumsen
Henrik Jochumsen er lektor ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet. 

Jane JegindJane Jegind (V)
Jane Jegind har siden 1998 siddet i byrådet i Odense Kommune for Venstre. Siden 2009 har hun været by- og kulturrådmand i kommunen. 


Mogens JensenMogens Jensen (S)
Kultur- og medieordfører for Socialdemokratiet. Medlem af Folketinget siden 2005. 


Ole MünsterOle Münster
Ole Münster som står bag biblioteksvennen.dk



Tine SegelTine Segel
Tine Segel har siden 2015 været formand for Bibliotekarforeningen. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte