TRENDS OG TENDENSER inden for digital læsning og lyd - lyt med

Bibliotekerne er nok den kulturinstitution der skabt de største forandringer i deres formidling i de sidste 10 år, simpelthen fordi borgerne adfærd og samfundets behov har ændret sig. En af de helt store påvirkningsfaktorer er det vi kan samle under overskriften DIGITALISERING.

Læs også Berlingskes tema om Fremtidens Biblioteker her

Litteratur er i stigende grad noget, vi finder på en tablet eller en smartphone. Hvad end det er gennem ørerne eller med øjnene, læser vi digitalt som aldrig før, og alt tyder på, at tendensen kun vil blive større i de kommende år.

Det har eReolen sat fokus på og i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker skabt en konference, der skal gøre os klogere på tendenser og trends inden for digital læsning og lyd. Fire eksperter stiller skarpt på trends og tendenser inden for e-bøger, lydbøger og podcasts og kommer med deres bud på, hvordan fremtiden vil forme sig, senere vil vi lægge en opsamling af trends og tendenser ud.

De fire eksperter er:
Bibliotekerne og de digitale bøger

Michael Moos-Bjerre, analysefirmaet Moos-Bjerre 

Brugen af de digitale kulturtjenester stiger drastisk, og interessen for de digitale bibliotekstilbud vokser også støt. Med fokus på de digitale bøger og udviklingen i det felt giver Moos-Bjerre et bud på, hvordan bibliotekerne og eReolen kan udnytte dette potentiale i udviklingen af digitale strategier og fremtidens bibliotek.

Digital udvikling i den svenske bogbranche
Sölve Dahlgren, CEO & chefredaktør på Boktugg.se 

Dahlgren vil give os et view over den digitale udvikling i den svenske bogbranche og vil desuden belyse, hvilken rolle de svenske biblioteker har i denne udvikling. Ikke mindst vil han give et bud på, hvilke nye aktører der er på vej ind, samt hvordan udviklingen fra papir til skærm udfordrer forretningsmodellerne for bogbranchen.

Alle går rundt og hører stemmer
Susanna Sommer, radio- og podcastproducent 

I sit oplæg tager Sommer os med på opdagelsesrejse i lyd- og podcastverdenen. Hun præsenterer de stærkeste trends inden for lyduniverset lige nu og fortæller, hvorfor og hvordan lyd og stemmer skaber fascinerende fortællinger, hvorfor vi har brug for den auditive intimitet i en moderne medievirkelighed, og hvorfor podcast lige pludselig er blevet det nye sort.

Børnelitteraturens nye til- og ombygninger 

Sarah Mygind, ph.d. ved Institut for Kommunikation og Kultur – BørnelitteraturMygind vil give et indblik i, hvordan den aktuelle medievirkelighed og digitaliseringen påvirker børnelitteraturen og dens udtryk. Bl.a. vil hun fortælle om, hvordan producenter og udviklere af apps, e-bøger og spil til børn anvender og udbygger fiktive figurer og fiktionsuniverser, som oprindeligt har været bundet til den trykte bog og traditionel læsning.

Klar konklusion fra kulturminister og KL i debat om fremtidens biblioteker

ØNSKERNE TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER
1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.

3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Var i følge Berlingske i dag de klare meldinger alle steder, da formanden for KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (Rad.), har Mette Bock afholdt fire møder på virksomheder og uddannelsessteder forskellige steder i landet om fremtidens biblioteker. Jeg har klippet lidt i artiklen og det kan du læse her:

Kulturminister Mette Bock uddyber det med et eksempel fra debatterne »En gymnasieelev sagde, at hvis han skulle skrive om f.eks. Nordkorea og googlede »Nordkorea«, blev han kastet ud på et frådende hav af artikler og bogtitler. Det var uoverskueligt for ham. Hvis han derimod gik på biblioteket og spurgte en bibliotekar, så fik han en vejledning, så han kunne bruge sin tid fornuftigt.«

Spørger man Mette Bock, om biblioteket kan blive for folkeligt og kulørt, f.eks. med udlån af bageforme, og dermed gå på kompromis med litteraturen, så er svaret ja.

»Jeg kan ikke trække en præcis grænse, men det er sundt at kigge på bibliotekernes formål, og her vil jeg sige, at udlån af boremaskiner, fiskeudstyr og bageforme falder uden for formålet. Omvendt skal man ikke lave en udtømmende liste over tilladte aktiviteter. Vi har kommunalt selvstyre, og der skal være en fleksibilitet. Men man kan ikke bare opfinde nye opgaver, og derfor er denne diskussion så vigtig.«

Læs også:

I Berlingskes artikel får jeg lov at uddybe den omstillingsproces som bibliotekerne i de seneste år har været i gennem på baggrund af folks ændrede medievaner, samfundets behov og de politiske krav. Bibliotekerne er nemlig et vigtigt element i at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som udgangspunkt for at alle mennesker har mulighed for at deltage i fællesskabet og folkestyret. I Berlingske opsummerer jeg udviklingen på følgende vis.

Folk vil mødes om bøger

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, hæfter sig ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne er stigende og nu oppe på over 38 millioner besøg årligt. Bibliotekerne er dermed en af landets største kulturinstitutioner.

»Det sker, samtidig med at man kan sidde hjemme i sofaen og låne e-bøger og lydbøger på biblioteket. Jeg tror, at  det er en reaktion på det digitale samfund. Vi har brug for at mødes om noget. Der er sket en voldsom stigning i antallet af læsekredse, hvor folk læser en bog og mødes for at tale om den. Der er også en vækst i antallet af forfatterforedrag og sådan noget som skriveværksteder, workhshops og lytteklubber, hvor man mødes for høre et album,« siger Michel Steen-Hansen.

Netop den omstilling og den forskel der er i hvordan man driver biblioteker i de forskellige kommuner er også en væsentlig element i Berlingskes glimrende beskrivelse af de moderne biblioteker. Men også et argument for kulturministeren for at starte debatten om fremtidens biblioteker.

I Berlingske beskriver journalist  Henrik Dannemand det sådan.

Har man besøgt biblioteker forskellige steder i Danmark, ser man, at de er meget forskellige.

Nogle summer af liv, fordi de er gjort til kulturhuse med koncert- og teatersale, righoldige kulturprogrammer og mødelokaler. Andre fremstår mere som traditionelle biblioteker, hvor udlån af litteratur er hovedaktiviteten.

Men én udfordring er fælles for dem alle. Udlånet af trykte bøger og andet fysisk materiale, som stadig er bibliotekernes hovedaktivitet, falder i rask tempo, mens udlånet af e-bøger og lydbøger via E-reolen stiger – bare i juli steg det med 30 pct. til 350.000.

»Bibliotekerne er inde i en kæmpe forandringsproces,« siger kulturminister Mette Bock (LA), som sammen med Kommunernes Landsforening (KL) har sat gang i en debat om bibliotekernes fremtid.

Hun lægger »ikke nødvendigvis« op til en ændring af biblioteksloven, som pålægger bibliotekerne at »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed«.

Artikelen slutter så med nogle ideer fra CEPOS om at man skal privatisére udlånet af digitale bøger, men helt grundlæggende er det vist en misforståelse, da det jo i høj grad er markedet der bestemmer bibliotekernes udbud af e-bøger og lydbøger. Bibliotekerne forhandler årligt købsaftaler med forlagene og betaler de private aktører for at kunne udlåne deres bøger. Noget som stort set alle forlag i Danmark gerne deltager i, både fordi det stimulerer markedet ved at give folk lyst til at læse (og købe) mere, samtidig med at det generelt styrker samfundet at folk læser.

Henrik Christoffersen fra CEPOS går også hele linen ud og foreslår at der skal indføres brugerbetaling på lån af ebøger, hvilket jo må siges at været en voldsom nedvurdering af hele bibliotekets formål med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, hvis det fortsat skal være for alle.

Berlingskes artikel slutter med at konkludere at Kulturminister Mette Bock har ikke aktuelle planer om at overlade udlånet af digitale bøger til en privat virksomhed som Mofibo, hvor brugerne betaler for et abonnement, men hun afviser ikke tanken.

»Hvis vi tænker mange år frem, når man f.eks. har fået gennemført nødvendige skattelettelser, så er det klart, at man også skal begynde at tale om brugerbetaling. Men samtidig må vi sige, at i forhold til små børn er det at kunne komme på et bibliotek, låne bøger og læse højt for dem en opgave, som kommer hele vores samfund til gavn på den lange bane,« siger Mette Bock.

Bloggen er redigeret 13.28 med følgende tilføjelse:

Helt konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, "at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten."
Hvis man regner lidt på den model og forholder sig til markedet vil det så være en udgift på godt 6. Mia. Kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en meget meget større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 steder hvor mennesker kan mødes og få vejledning.

LÆS OGSÅ

Dokk1 i Aarhus: »Viden handler ikke kun om at læse bøger«

Kulturværftet i Helsingør: »Litteraturen kommer altid først«

Der er sammenhæng mellem elevers mindre lyst til bøger i fritiden og deres læsefærdigheder

DR har i dag fokus på at der er sammenhæng mellem elevers mindre lyst til bøger i fritiden og deres læsefærdigheder.

Det er bl.a. med baggrund i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af børns læsevaner og Danmarks Biblioteksforening forslag om at lave en National Læsestrategi.

I artiklen skriver de: "Eleverne vil klare sig langt bedre fagligt, hvis de læser flere bøger, for i dag læser de fleste skolebørn kun kortere tekster på nettet, og det giver dem ikke de rigtige færdigheder til at læse langt og sammenhængende.

- Hvis du ikke læser sammenhængende, så tænker du heller ikke sammenhængende, forklarer Stine Reinholdt Hansen.

- Hvis du ikke læser særlig meget, får du sværere ved at holde koncentrationen og fordybe dig. Læsning er noget, der skal holdes ved lige, siger hun.

Selv nogle få minutters daglig læsning vil gavne elevernes faglighed.

- Det betyder faktisk noget, om man læser de her 20 minutter om dagen. De børn, der gør det, får en læsekultur, de ellers ikke ville have fået."

Stine Reinholdt Hansen som er forskeren bag Tænketanken Fremtidens Biblioteker skriver efterfølgende på sin facebookvæk at hun aldrig har sagt, at YouTube er skyld i, at børn får dårligere karakterer i læsning!!

Og samtidig understreger hun:

* at jeg har undersøgt børns læse- og medievaner i fritiden - ikke deres læseevne

* at børn læser mindre, end de har gjort,

* at jeg mener, det er en udvikling, vi skal holde øje med,


* at jeg synes, børn skal læse i fritiden

* at jo mere de læser, jo bedre bliver de til det

* at vi som fagfolk skal samarbejde om at udvikle bedre litteraturformidling til børn og unge

DR har lavet faktabox (som jeg lige har rettet til)

LÆSNING SKAL VÆRE HYGGELIGT OG SOCIALT

• I februar fremlagde Tænketanken Fremtidens Bibliotekter en læseundersøgelse, som undersøgte børns læse- og medievaner i fritiden. Blandt andet at folkebibliotekerne i højere grad skal møde eleverne, hvor de er, lød det.
• Også forældrene har et ansvar for at give deres børn en læsegejst og fungere som læsende rollemodeller.
• - Læselysten kommer ikke af sig selv. Den behøver ikke at være reserveret til fritiden, men kan også opstå i skolen. Hvis folkebibliotekerne går ind på den præmis i deres formidling, kan flere børn få øget læselysten, skrev tænketanken.
• Børnene kommer ikke af sig selv. Bibliotekerne skal derfor være offensive i deres samarbejde med skoler.
• Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning.
• Forældre er vigtige inspirationskilder
• Læsning skal gøres til en social aktivitet, der forbindes med hygge.

Vi skal huske at læse for børnene siger kulturministeren

Vi skal huske at læse for børnene, lyder det i dag fra kulturminister Mette Bock til DR i anledning af at Bog- og Litteraturpanel  har offentliggjort deres årsrapport. Det kan jeg kun bakke om om, og der er også et væsentlig element i det arbejde Danmarks Biblioteksforening har påbegyndt med at skabe en fælles national læsestrategi. Men der skal mere til end at vi læser for vore børn, vi skal have en mangefacetteret indsats, hvis vi skal have flere til at læse i deres fritid.

Læse også I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det...?

VI FÅR FLERE NYE BØGER, MEN FÆRRE FLITTIGE LÆSERE fremgår det af kulturministeriets pressemeddelelse i anledning af rapporten. Læselysten blandt danskerne er under fortsat forandring. Der udgives i dag skønlitteratur som aldrig før samtidig med, at digitale medier er i fremgang. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel, der er offentliggjort 23. oktober 2018.

HOVEDPOINTER FRA BOGEN OG LITTERATURENS VILKÅR 2018

Produktion

• Fra 2009 til 2017 er antallet af årlige skønlitterære titler skrevet på dansk steget med 58 %
• 53 % af skønlitteraturen fra 2017 er skrevet på dansk
• Produktionen af netlydbøger topper i 2017, hvor der blev udgivet 1.962 førsteudgaver

Forlagsproduktion

• Forlag med mange årlige udgivelser står for mere end halvdelen af de udkomne bøger i 2017
• Flere udgiver bøger for børn og unge end nogensinde før
• De store forlag udgav i 2017 markant færre e-bøger end i 2016

Distribution - forlag og boghandlere

• Den digitale omsætning er steget til 18,5 % af forlagenes samlede omsætning
• 20,4 % af omsætningen af skønlitteratur var digital i 2017
• Netlydbogsomsætningen er steget med 33 % i 2017
• Boghandlen er stadig danskernes foretrukne sted at købe bøger

Distribution - folkebibliotekerne

• Selvom folkebibliotekernes bestand er faldende, er tilvæksten af aktuelle titler stor
• Udlånet af netlydbøger steg med 15,4 % i 2017
• Prisvindende bøger indkøbes i høj grad af folkebibliotekerne

Læsning

• De flittige læsere af skønlitteratur er blevet færre
• Det er især de 30-59-årige, der læser skønlitteratur med en lavere frekvens end hidtil
• Blandt de 20-29-årige er der flest, der læser faglitteratur ugentligt, men de 15-19-årige læser næsten lige så ofte
• Andelen af personer, der aldrig læser e-bøger, er faldet 6,9 procentpoint siden 2014

Bog- og Litteraturpanelets årsrapporter er udkommet siden 2015 og er et væsentligt referencepunkt for forlagsbranchen i Danmark.

HENT DEN FULDE RAPPORT HER
Bogen og litteraturens vilkår 2018Faktaark

I følge DR artiken er der bekymring hos de danske forlag

"Samlet set er andelen af danskere, der læser skønlitteratur næsten uændret set over de sidste syv år, men de læser ikke så ofte i dag, som de førhen har gjort.

Selvom det bekymrer direktør for Danske Forlag, Christine Bødtcher-Hansen, mener hun alligevel, at bogbranchen har klaret sig bedre end forventet:

- Det er blevet spået, at det ville gå meget dårligere for bogen og litteraturen, fordi der er så massiv en konkurrence om forbrugernes opmærksomhed fra både streamingtjenester og sociale medier.

Ifølge rapporten er det særligt kvinder og danskere i trediverne, der læser sjældnere end tidligere - og det stemmer faktisk fint overens med Danske Forlags egne erfaringer:

- Der, hvor vi især ser fald, er travle småbørnsfamilier, som både skal hente børn og have to jobs, og så kan det være den lette underholdning at ty til en tv-serie om aftenen, lyder det fra direktør Christine Bødtcher-Hansen.

Børn og unge skal læse mere
Direktøren peger derfor på, at vi i stedet skal fokusere på at få børn og unge til at læse mere, og det samme gør professor Anne-Marie Mai.

På det punkt er kulturminister Mette Bock enig og mener, at det kræver en bred indsats, hvor både for eksempel biblioteker, daginstitutioner og skoler inddrages.

Men særligt én ting er afgørende, når det kommer til at få børn til at interessere sig for at læse skønlitteratur.

- Først og fremmest skal man huske på, at forældrene har et ansvar for at læse højt for deres børn. Det er det allerførste skridt til at få den her læselyst vakt."

Læse også

Forslag om national læsestrategi, der skal styrke børn og unges læsning

Fænomenet Københavns Forsamlingshus - begynd dagen med et skarpt morgenoplæg og en stærk kop kaffe – det tar kun 45 minutter

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål.

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.30-9.15.

Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe!

Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over otte torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvig-Akademiet og Danmarks Biblioteksforening.

Vi begynder den 25. oktober kl. 8.30 med oplæg til debat v. fremtidsforsker Mette Sillesen:


HVAD ER FREMTIDENS STYREFORM?
Vores personlige informationer indsamles hele tiden som big data. Måske rummer vores lagrede data muligheden for en ny form for folkestyre. Men hvad vil der ske, hvis demokratiet erstattes af et algokrati, der bygger på algoritmer, således at politiske beslutninger træffes på baggrund af indgående kendskab til vores adfærd?

Program:

Hvad er fremtidens styreform?

Oplæg til debat v. fremtidsforsker Mette Sillesen

TORSDAG DEN 25. OKTOBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Vores personlige informationer indsamles hele tiden som big data. Måske rummer

vores lagrede data muligheden for en ny form for folkestyre. Men hvad vil der

ske, hvis demokratiet erstattes af et algokrati, der bygger på algoritmer, således

at politiske beslutninger træffes på baggrund af indgående kendskab til vores

adfærd?

Hvem er fjenden – og hvad er vores forsvarsstrategi?

Oplæg til debat v. seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen

TORSDAG DEN 1. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

I dag udspiller krige sig i højere grad uden våben, gennem en usynlig kamp om

information, og Rusland opruster på cyberområdet med informationstropper og

langsigtede planer for hacking. Har vi grund til at være bange? Hvad er strategien

set fra et dansk perspektiv? Og hvem er fjenden egentlig?

Kan vi spise os ud af klimakrisen?

Oplæg til debat v. programleder for CONCITO Michael Minter

TORSDAG DEN 8. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Fødevaresektoren har store klimaudfordringer, og både det økologiske og

konventionelle landbrug kæmper med at reducere udledning af drivhusgasser.

Hvordan kan vi omstille fødevaresektoren i lyset af klimaudfordringen, og hvilke

andre aktører bærer et ansvar?

Er islam umoderne – og hvad bør vi vide om islam?

Oplæg til debat v. professor Jakob Skovgaard-Petersen

TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Islam er for mange blevet synonym med en umoderne, fremmed trussel, hvilket

både kommer til udtryk i medierne og som politiske tiltag. Men på hvilke punkter

bør vi vide mere om islam, hvis vi skal bringe fremstillingen af islam og virkeligheden tættere på hinanden? Hvad er moderne islam – og hvordan udfordres og

udleves den på forskellig vis?

Er religionskritikken kritisk nok?

Oplæg til debat v. professor Frederik Stjernfelt

TORSDAG DEN 22. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Religion er på dagsordenen. Og religion bliver i stor stil udfordret og kritiseret både

i medierne og på sociale platforme. Tidligere har store tænkere som Marx, Freud

og Nietzsche kritiseret religion ud fra et indgående kendskab, men formår den

nutidige religionskritik at være relevant og begrundet nok til at kunne matche disse

tænkeres saglighed? Er der behov for at kigge kritisk på religionskritikken?

Skaber feminismen en forandring til det bedre?

Oplæg til debat v. journalist og debattør Johanne Mygind

TORSDAG DEN 29. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

#MeToo-feminismen har stillet en række vigtige spørgsmål, men er blevet kritiseret

for at placere kvinder i en umyndiggørende offerrolle og fratage mænd deres

retssikkerhed. Men er det muligt at forholde sig kritisk til #MeToo og feminismen,

uden dermed at give frikort til at begå overgreb på kvinder?

Hvad er ideen om Europa?

Oplæg til debat v. direktør for tænketanken EUROPA Bjarke Møller

TORSDAG DEN 6. DECEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Emmanuel Macron skabte med En Marche en bevægelse i Frankrig, der retter

blikket udad mod Europa og EU. Men hvad er egentlig hans vision for fremtiden?

Hvilke bevægelser, strømninger og spillere er i disse år med til at definere

EU? Er der en ny fortælling om Europa undervejs?

Er vi syge, når vi sørger?

Oplæg til debat v. forsker v. Sorgens Kultur, Aalborg Universitet, Ester Holte Kofod

TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

I 2018 bliver Forlænget Sorglidelse en officiel del af WHO’s liste over diagnoser

og indbefatter de 10-20 procent af sørgende, der efter seks måneder sørger

i en grad, der går ud over deres trivsel og sociale relationer. Hvordan skal vi

forholde os til sorg og den nye sorgdiagnose? Er den en tiltrængt anerkendelse

eller en sygeliggørelse og reducering af et eksistentielt grundvilkår?

Sted: Alle morgendebatterne finder sted i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Fri entré

Arrangør: Grundtvig-Akademiet, Fora København og Danmarks Biblioteksforening

Se mere på  www.kbh.fora.dk  og www.grundtvig.dk  og www.db.dk 

World Economic Forum fremhæver bibliotekerne for at hjælpe folk i arbejde i New York

World Economic Forum er igen ude og fremhæve bibliotekerne for deres innovative tænkning. Denne gang for at hjælpe folk med at søge arbejde i New York.

 

Biblioteket handler dybest set om at give mennesker mulighed for at være kusk for egen tilværelse. Det som man også kan kalde dannelse.

Sådan var det da første folkelige biblioteker opstod i midten af 1800-tallet. Bibliotekerne blev opprioriteret af folkeoplyserne på baggrund af udfordringer og krav fra samfundets økonomiske, sociale og politiske udvikling. Alt sammen for at borgerne kunne deltage både i demokrati, arbejde og samfund. Det handlede om adgang til viden og information, og da bogen var den centrale formidlingsform, var det naturligt nok folkets adgang til netop bogen, der var i højsædet. I dag er bogen kun én ud af mange informationskilder, og derfor er bibliotekets opgave i at sikre adgang til information noget bredere. Det handler heller ikke kun adgang til information, men også evnen til at bruge den og at kunne tilegne sig evnen til at deltage i fællesskabet både fysik og digital, altså det man kan kalde dannelse.

Her klip fra bogen Veje til Viden

  Man kan sige, at når samfundet ændrer sig og mennesker får andre behov, så forandrer vi bibliotekerne, netop for at kunne løse både samfundet og det enkelte menneskes behov.

Det er også konklussionen hos World Economic Forum når de laver denne film om hvordan New York Public Library udlåner væsentlige beklædningsgenstande som f.eks. dokumentmapper og håndtasker - i et forsøg på at hjælpe jobansøgere til at se præsentable ud og forhåbentlig få jobbet.

New York eksemplet er et udtryk for at udvide bibliotekets funktion til at hjælpe mennesker i netop deres livssituation. At udlåne beklædning til jobsamtaler er ikke noget man kender fra Danmark, men her er til gengæld en del projekter, hvor biblioteker lærer mennesker at bruge databaser og finde job på nettet, ofte i samarbejde med jobcentre eller andre aktører der skal hjælpe med jobsøgning. Det omtalte projekt er en del af et Innovationsprojekt i New York, som er finansieret gennem New York Public Library Innovation Project. Det startede i 2014 og støtter projektet, der bygger på medarbejdernes ideer på tværs af de 88 biblioteker i hele Manhattan, Staten Island og Bronx.

Bibliotekets medarbejdere kommer med ideer, som deres kolleger efterfølgende stemmer om, derefter bestemmer et innovationsteam hvilke projekter, der skal arbejdes med i praksis.

Hidtil har 60 projekter modtaget finansiering, herunder en, der tilbydes familiemuseumpas, et jobsøgningsprogram for langtidsledige og etablering af pop up biblioteker til børn forskellige steder.

Sådan kan vi udløse bibliotekernes fulde potentiale

Der er brug for en grundig debat om fremtidens biblioteker og en revision af biblioteksloven, så rammerne for bibliotekerne bliver mere tidssvarende, skriver formændene for henholdsvis Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet i dag i Altinget.

Den gældende bibliotekslov blev vedtaget i 2000.

Siden da har digitaliseringen og kommunikationsformerne i den grad forandret samfundet og hverdagen for det enkelte menneske. Internettet har skabt nye muligheder for at få informationer og deltage i debatter, men det har også skabt udfordringer for den enkelte i forhold til at skelne og vurdere information i traditionelle og sociale medier samt begå sig i en stadig mere digital verden.

Den udvikling har det moderne, danske folkebibliotek formået at følge med i, og det fremstår og bruges derfor radikalt anderledes i dag, end det gjorde for 25 år siden.

Borgerne ønsker i dag at indgå i fællesskaber og tage aktivt del – jo mere omfattende og uoverskuelig den digitale verden bliver, vil vi mødes i det fysiske rum, og biblioteket har i disse år rekordmange besøgende.

Fokus på aktive partner- og fællesskaber
Borgernes ændrede biblioteksvaner skal afspejles i en lov, som sætter borgerne og ikke materialerne i fokus. En lov, som sikrer opdaterede rammer og retning for formidlingen af litteratur, og som forpligter biblioteket til at være et aktivt omdrejningspunkt for kultur og demokrati – et lokalt mødested.

Der er brug for et skifte væk fra den gamle lovs ensidige fokus på fysiske materialer og hen mod aktive partner- og fællesskaber.

Danskerne forbruger og oplever i dag litteratur og kultur på nye måder på grund af den digitale udvikling. Vi streamer film, musik og lyd- og e-bøger – vi er blevet super digitale, også når det gælder vores brug af bibliotekerne.

Bibliotekernes medarbejdere har blandt andet påtaget sig en vigtig opgave i forhold til at lære danskerne at begå sig sikkert på nettet og undgå fake news. Bibliotekarer underviser eksempelvis grundskolens elever i informationskompetencer og udfører langt mere opsøgende arbejde, end man så tidligere.

Danskerne vil dog også fællesskabet og det fysiske møde og ønsker derfor også at opleve kulturelle begivenheder live. Det gælder koncerter, teater, udstillinger og de mange litteraturarrangementer, bibliotekerne har succes med at arrangere eller være formidler af.

Savner det formelle grundlagI international sammenhæng beskrives transformationen af det moderne bibliotek som gående fra collection til connection, dvs. væk fra en statisk opfattelse af materialer til biblioteket som et mødested mellem mennesker, hvor litteratur, kultur, digital dannelse og samfundsudvikling bredt er omdrejningspunkter.

En transformation, som er populær blandt borgerne, for aldrig har så mange besøgt og brugt det danske folkebibliotek som fysisk sted som i disse år. Selv med et faldende udlån af fysiske materialer understreger et rekordstort årligt besøgstal på 38 millioner, at bibliotekernes transformation rammer rigtigt hos borgerne.

Borgernes nye vaner giver folkebiblioteket nye muligheder, men bibliotekerne savner det formelle grundlag til at gribe det fulde potentiale. Udvikling kræver et tilsvarende fremadrettet grundlag at kunne arbejde ud fra. I mange af vores nabolande har man derfor allerede eller er man i fuld gang med at indarbejde de nødvendige ændringer i de respektive lovgivninger.

Brug for mere tidssvarende rammer for bibliotekerneEn bibliotekslov bør blandt andet tage stilling til bibliotekernes demokratiske rolle som rum for debat. En lov bør også give retning for, hvordan bibliotekerne skal bidrage til at løfte relevante samfundsopgaver som digital dannelse og læsekompetence, sundhed og integration. Opgaverne skal defineres lokalt, men rammerne skal sættes nationalt og gøre bibliotekernes profil skarp.

Erfaringerne med nye bibliotekslove i eksempelvis Norge og Holland har vist, at lovændringerne har været med til at sætte bibliotekerne på dagsordenen i en nutidig kontekst og dermed gjort dem mere nærværende og nyttige for borgerne.

Hele bibliotekssektoren, lige fra folke- og forskningsbibliotekerne til de pædagogiske læringscentre og fra bibliotekarer, HK’ere og bibliotekschefer ønskes nye og mere tidssvarende rammer for bibliotekerne.

Derfor har vi i fællesskab formuleret fem vigtige pejlemærker for bibliotekernes fremtidige virke, som er blevet overbragt KL og kulturministeren som inspiration forud for det eftersyn af bibliotekerne, som de har berammet, og den debat, som er om fremtidens rammer om bibliotekerne.

Pejlemærker for fremtidens biblioteker

Formål

• Bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet samt demokratisk deltagelse.
• At formidle alle former for viden og kultur og give adgang til fysiske og digitale materialer, informationsressourcer og relevant teknologi.

Fokus  

• Biblioteket er en dannelsesinstitution, der sikrer fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur baseret på principper om kvalitet, alsidighed, aktualitet og uafhængighed.
• Biblioteket er det professionelle offentlige omdrejningspunkt for litteratur, sprog og udvikling af læselyst, som sker i samarbejde med skoler, daginstitutioner og civilsamfund.
• Biblioteket understøtter borgerne i livslang læring, dannelse og i at kunne være aktive deltagere i samfund og demokrati, også i en digital verden.
• Biblioteket er det lokale mødested, som systematisk arbejder med at skabe debat, fællesskab og partnerskaber. Biblioteket og dets fysiske rum indgår i samspil med resten af byrummet, lokalsamfundets institutioner og borgerne.
• Biblioteket sikrer på tværs af sektorer og administrative grænser borgerne adgang til at søge i og bestille materialer via en fælles national fysisk og digital infrastruktur.

Vi skal udfordre lovens snævre fokus
Vi hilser kulturminister Mette Bocks og KL’s initiativ med fire møder med såvel biblioteksbrugere som ikkebrugere velkommen, da det kan være med til at skabe en debat om retningen for fremtidens bibliotek.

Men vi ønsker samtidig, at der mere målrettet og i dialog med brugere og fagfolk fra sektoren kigges på den udvikling, som allerede er sket, og som afspejler den forandring, der er i grundvilkårene for bibliotekernes virke og benyttelse.

Vi ønsker med andre ord at udfordre den nuværende bibliotekslovs snævre fokusering på at stille materialer til rådighed og hen mod en lov, som sætter mennesker i spil i et omdrejningspunkt omkring litteratur, kultur og demokrati.

Af Steen Bording Andersen, Pia Henriette Friis og Tine Segel

FN's verdensmål er også dig #SDG

"Er det fordi Lykkehjulet starter igen" var en bemærkning jeg fik, da jeg forleden havde reversnål på og blev på den måde mindet om at det kun er 20% der kender FN bæredygtighedsmål.

 Jeg er så blevet belært om at det hedder en #SDG-pin på moderne indforstået Dansk,
men jeg synes nu det er dejligt at sige "reversnål"

På mange biblioteker arbejder man også med at udbrede kendskabet og med at få folk til at deltage i at opnå målene, og det haster specielt med målene omkring KLIMA, hvor vi som et af verdens mest forbrugende folkefærd kan gøre en stor forskel.

Men jeg savner et overblik over hvor mange biblioteker der arbejder med det i Danmark, og samler også gode eksempler til inspiration for andre. Så skriv til mig hvis du gør noget eller kender nogle gode eksempler.

Skriv til MSH@DB.DK eller her

Jeg er vældig inspireret af Norge, som har skabt et helt interaktivt kort over bibliotekernes indsats, og jeg håber at finde nogen som vil være med til også at lave sådan et i Danmark. Måske kan vi lave det så alle andre også kan melde deres aktiviteter ind.

Se hele kortet her 

Er Dansk litteratur nationsforsnævrende?

Informations litteraturanmelder Peter Nielsen stiller  nogle centrale spørgsmål om vores nationalkarakter kan aflæses i vores valg litteratur.

Uden helt selv at svare, spørger han:

"Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner?

Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?"

Personligt tror jeg ikke det er specielt Dansk at ville læse om sig selv. Jeg tror det er noget alment menneskeligt. Se blot på den franske litterærerer scene og deres bestsellerlister eller den tyske. Eller den amerikanske kultur, hvor f.eks. europæiske succesfulde film, skabes i et amerikansk remake for at det amerikanske publikum kan spejle sig i dem.

Om det så er sundt for os som mennesker at vi er så navlepillende er et andet spørgsmål, og her tror jeg han har ret i at det fører til nationsforsnævrelse, men specielt Dansk er det altså ikke.

LÆS hele han leder her: https://www.information.dk/debat/leder/2018/09/litteraturredaktoer-lidt-smaat-smaaligt-boeger-isaer-laeser-handler

Litteraturredaktør: Er det ikke lidt småt og småligt, at de bøger, vi især læser, handler om os selv?

De bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold

24. september 2018

Kommentarer (1)

• DEL
• TWEET
• EMAIL

Det er eventyrligt, at forfatteren Merete Pryds Helle dominerer bestsellerlisterne med hele to titler, både den to år gamle roman Folkets skønhed og den nye selvstændige romanfortsættelse, Vi kunne alt. Det er lykkeligt, når litterær kvalitet og popularitet som her går hånd i hånd.

Men hvad kan man ellers lære, når man kigger på bestsellerlisten? At de bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold. Danske slægtsromaner, danske opvækstromaner – og det, uanset hvor vanskelige vilkårene har været – dansk familieliv, beskrivelse af danske lokaliteter og beskrivelse af typisk danske relationer.

Det gælder udover Merete Pryds Helle også Morten Pape, der med debuten, opvækstromanen Planen, længe har ligget på bestsellerlisten. Vi kan åbenbart også godt lide at læse om hård opvækst i randzonerne af vores velfærdsstat – og nu er Morten Pape tilbage med sin nye roman, Guds bedste børn.

Også Ida Jessen er der med romanen Telefon, ligesom Knud Romers Kort over paradis og Peter Høegs Gennem dine øjne alle er ærkedanske. Leonora Christina Skov har længe ligget på listen med sin danske skæbneroman, Den, der lever stille, og det er sigende, at genudgivelsen af Henrik Pontoppidans Lykke-Per har sneget sig ind på listen.

Jesper Wung-Sung fik stor succes, da han sidste år udgav slægtsromanen En anden gren, og det er heller ikke er tilfældigt, at Helle Helle med sine typiske provinsmennesker er at finde på listen, når hun udgiver nyt, og at Carsten Jensen havde større succes med Marstal-romanen Vi, de druknede, end han havde med Afghanistanromanen Den første sten.

Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner?

Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?