"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg "Danmarks kan mere" og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.
I oplægget skriver regeringen
"Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et
socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et
godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund.
Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.
Vi skal også være rigere på ånd,
refleksion og demokratisk engagement.
Dannelse og kultur
Siden Grundtvig har det været indgroet i den danske
folkesjæl, at lærdom og dannelse styrker hvert
eneste menneske, og at det danske demokrati er
for ankret i folkeligheden. Og siden Hal Koch har det
stået klart, at demokrati er mere end en styreform.
Det er en livsform"
Hvilket i øvrigt også er hele udgangspunktet for netop biblioteksdebat.dk og regeringen understreger pointen i kulturens rolle ved at skrive;
"Derfor er det ikke alene godt, at deltagelsen til folketingsvalg er høj – også i international sammenligning. Det er tilmed vigtigt, at mange i Danmark
er medlem af en eller flere foreninger, og at mange
tager på højskole, går på aftenskole, bruger bibliotekerne og deltager i kulturelle arrangementer og
i idrætslivet.
Pandemien har vist, hvor vigtige kunsten, kulturen
og vores nationale fællesskab er."
En pointe, fordi vi bliver nødt til at adresserer løsningerne på problemstillingerne. Regeringen skriver videre i deres oplæg. at
"Det, der betyder
noget i en global krise, er ikke alene test, vacciner og
hjælpepakker. Litteraturen, kulturlivet og samtalen
er den kollektive åre, der både hjælper os i krisen og
er med til at vise vejen ind i fremtiden.
Vi har brug for kunst og kultur til at plante håbet,
når det ser sort ud. Til at forstå livet og os selv som
mennesker. Til at samle op på vores erfaringer og
igen se fremad. Kunsten undersøger verden og gør
vores verden større.
Lærdom, dannelse og kultur er en forudsætning
for, at vi kan indlede en demokratisk samtale om
væsentlige spørgsmål.
Kultur og sport for alle
Nogle gange opstilles der en modsætning mellem
bredde og elite i kultur og sport.
Men spørgsmålet er, om det giver mening at styrke
det brede engagement uden også at styrke de
bedste – og omvendt. Eliten fødes ud af bredden.
Og tårnhøje ambitioner og flotte resultater hos de
få kan inspirere de mange.
Kulturlivet skal ikke skabe skel mellem mennesker,
men give en fælles grobund for den demokratiske
samtale. Opdelingen mellem den del af kulturen og
sporten, der er for de få, og den del, der er for de
mange, er kunstig. Uanset om det er fodbold, billedkunst, film, scenekunst, litteratur eller andet, skaber
kulturen og sporten fælles ståsteder og samler os
Den demokratiske samtale er udfordret
Danmark er et lille land. Gennem historien har vi
måttet kæmpe for vores identitet og sprog. National
identitet er ikke stillestående. Vi udvikler os i mødet
med andre kulturer. Men vi skal også være bevidste
om, hvad der er særligt dansk.
Globale informations og kulturprodukter, en kommerciel underholdningsindustri og sociale medier er
en del af hverdagen i de fleste danske familier.
Globaliseringen har gjort afstanden mellem os og
resten af verden mindre. Men den udfordrer også
vores danske identitet og den demokratiske samtale.
De sociale mediers algoritmer har til formål at fastholde brugerne. De kan betyde, at man især præsenteres for indhold og holdninger, som ligner det,
man kender. Det kan lede til såkaldte ekkokamre,
dvs. fora, hvor alle mener det samme og man ikke
bliver mødt med nye idéer eller tanker. Og det kan
skabe splittelse.
Der er en tendens til, at tonen i debatten bliver hårdere, og flere bliver udsat for hadtale og diskrimination. Det giver en risiko for, at den offentlige debat
bliver afsporet, og at man ikke lytter til hinanden.
Det er ødelæggende for den demokratiske dialog.
Rammerne for demokratiet og den demokratiske
samtale i Danmark skal sættes af det danske samfund – ikke af multinationale selskaber.
Demokratiet er under pres mange steder i verden.
Og internationalt er der skræmmende eksempler
på, at fremmede og ikke altid venligt indstillede
aktører blander sig i den demokratiske debat. Det
skal Danmark gå op imod i samarbejde med det
internationale samfund.
Tilliden til medierne skal styrkes
Et mangfoldigt mediebillede med stærke medier er
centralt for et solidt medborgerskab. Mediernes
opgave er at levere kritisk og troværdig information
og kontrollere magtudøvelsen. Det understøtter
borgernes mulighed for at danne egne meninger og
deltage i den offentlige debat.
TV er forsat den mest udbredte nyhedskilde blandt
danskerne. Men vi får nyheder og viden fra mange
forskellige kanaler. De unge bruger i mindre grad
traditionelle nyhedskilder og i højere grad sociale
medier som en væsentlig kilde til nyheder og information. Dermed præsenteres vi ikke altid for de
samme informationer på tværs af generationerne.
Til forskel fra de traditionelle medier har de sociale
medier ikke et redaktionelt filter. Det betyder, at
misinformation og fake news hurtigt kan sprede sig,
uden at brugerne er bevidste om det."
Et område hvor folkebibliotekerne jo også har placeret sit helt centralt i mange borgeres og studerendes hverdagsliv som blandt andet kommet til udtryk i www.spotfakenews.dk men det står måske ikke helt så tydeligt i regeringens oplæg. Men pointen som de skriver i forhold til tiltro til medier og viden er central, for bibliotekernes arbejde med at udbrede informationssøgning og lave kildekritik.
"Det kan presse tiltroen til de traditionelle nyhedsmedier og være undergravende for tilliden i
samfundet.
Danskerne benytter sig i stigende grad af det stadigt større udvalg af streamingtjenester. Det giver
en frihed at vælge indhold til og fra alt efter interesse. Men samtidig bliver vores fælles forståelse
og referenceramme mindre. Det kan i sidste ende gå
ud over evnen og lysten til at tale sammen og lytte
til hinanden.
De traditionelle medier har et stort ansvar for at
holde fanen højt. Der er en risiko for, at jagten på
læsere og klik fører til en forfladigelse af den offentlige samtale. Der er mere end nogensinde brug for,
at debatter bliver sat ind i en sammenhæng. Og at
medierne påtager sig ansvaret for at redigere. Så
det små ikke altid bliver det største. Og det største
ikke fortoner sig som små detaljer.
Et samfund skal ikke kun have en fri debat, men også
en bred og reflekteret debat. Det er afgørende for
sammenhængskraften og for demokratiet.
Og det er afgørende for, at vi kan skabe vores fælles
fremtid sammen."
I min optik spiller bibliotekerne er væsentlig rolle på flere områder i at "Danmark kan mere", både i forhold til at bryde tech giganternes kommercielle algoritmer og i særdeleshed i at få styrket den demokratisk samtale. Det store spørgsmål er mere om og hvordan regering og folketing vil styrke og udnytte det potantiale.
