Biblioteksdebat

Selv i Danmark er der tydelige sociale skel, når det handler om kulturforbrug og kulturelle præferencer. I en ny artikel har Ea Hoppe Blaabæk (sociolog og forsker i ROCKWOOL Fonden) undersøgt, hvordan forskellige grupper bruger folkebibliotekerne. Og billedet er ret klart: Danskere med høj uddannelse og høj formue bruger bibliotekerne mere. Alle elsker krimier! Men dem med høj uddannelse og høj formue læser også mere af de ”finkulturelle” genrer. Som Ea selv skriver på LinkedIn: Er det overhovedet vigtigt? I et samfund med øget politisk polarisering er det relevant, om vi kan finde fællesslag på tværs af sociale skel. Selvom der er forskelle i læsepræferencer, er det også tydeligt, at de fleste elsker krimier – så dér kan vi mødes.   Link til tidsskrift: https://lnkd.in/d4Z4CBUj Gratis version: https://lnkd.in/dEXMuPyf Biblioteket er for alle – men er det det i virkeligheden? Bibliotekerne er – og skal være – for alle. Men det kræver, at vi hele tiden forholder os...

Fremtidskoalitionen har i dag konference på Christiansborg. Danmarks Biblioteksforening er blandt de parter der i det seneste år har samlet sig i Fremtidskoalitionen. Fremtidskoalitionens vision er en verden, hvor både nulevende og kommende generationer trives. En verden hvor nulevende generationer ikke overskrider naturens eller samfundets bæreevne, men efterlader verden i mindst lige så god tilstand, som før de blev født. I sådan en verden må hver nation tage ansvar for at sikre gode liv for nulevende og fremtidige generationer indenfor de planetære grænser.  Fremtidskoalitionen er et samlingspunkt for aktører i Danmark på tværs af sektorer, som samarbejder for at fremme fremtidige generationers trivsel. Målet er at understøtte en ambitiøs politisk implementering af FN’s “Erklæring for Fremtidige Generationer”, som Danmark har forpligtet sig til, og som EU har valgt at udpeget en Kommissær til at håndhæve. I dag har vi inviteret en række politikere fra all...

Hvordan skaber vi uenighedsfællesskaber , hvor mennesker kan mødes på tværs og engagere sig i dialog i en stadig mere polariseret verden? Og hvordan styrker vi især de borgere, der i dag står på kanten af demokratiet – de marginaliserede og underrepræsenterede – så de også oplever, at deres stemme betyder noget? Det er de spørgsmål, vi tager fat på i dag med projektet ”Demokratiske Nabolag – opbakkende infrastruktur til fællesskab og deltagelse” . Målet er at udbrede demokratisk værtskab som metode blandt både frivillige og professionelle i lokale institutioner, organisationer og foreninger. Fire nabolag som laboratorium Projektet gennemføres i fire områder, som er  Gellerup/Toveshøj i Aarhus, Vestbyen i Vejle, Jyderup i Holbæk Kommune og Værebro Park i Gladsaxe . Her etableres  praksisfællesskaber , hvor boligsociale medarbejdere, klubpædagoger, lærere, biblioteksfolk, beboerrådgivere og foreningsledere deler erfaringer og styrker hinanden. Det sker med sidemandsoplæring, wo...

(tilrettet kl. 10.20 - den 11.09.25) I Berlingske har vi de seneste dage kunnet læse to meget forskellige vurderinger af danske børn og unges læsning.  På den ene side forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning, som i kronikken “ Forskere går i rette med debatten om en læsekrise”   afviser, at der er tale om en læsekrise. Ifølge deres definition skal en krise være akut og pludseligt opstået. På den anden side lektor Simon Skov Fougt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), som også er national forskningsleder på den danske del af den internationale læseundersøgelse PIRLS. Han advarer i kronikken “Det er en krise”   om, at både børns læsekompetence og læselyst er under pres – og at vi derfor netop står i en krise. Jeg deler bekymringen. PIRLS 2021 viste, at danske børn læser dårligere end før og samtidig har markant mindre lyst til at læse – hvilket også Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store danske undersøgelser blandt 9.000 børn i 2015 og 2021 ...

En af Biblioteksforeningens vigtigste opgaver er at synliggøre bibliotekernes betydning for samfundsudviklingen i Danmark. Derfor deltager vi aktivt, når der diskuteres – for det er i mødet mellem borgere og beslutningstagere, at debatten formes, og hvor vi kan være med til at bringe perspektiverne langt omkring. Hvad tænker du selv om bibliotekets rolle? I år har vi for eksempel været til stede både på Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet på Mors – og nu her på Klimafolkemødet i Middelfart. Det lokale bibliotek har også spillet en vigtig rolle, både her og ved de mange andre folkemøder rundt omkring i landet. På Klimafolkemødet har vi sat fokus på samtaler og dialoger, hvor vi viser, hvordan bibliotekerne kan engagere borgerne i diskussionen om bæredygtig udvikling. Det handler både om at give plads til forskellige perspektiver på, hvad bæredygtighed betyder for den enkelte, og om at skabe en debat om vejen dertil – for her er vi sjældent helt enige.  Vi kalder det uenighedskompe...

Bibliotekerne deltager igen på Kulturmødet Mors. Vi har både vores egent telt, som er et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening, sammen med de lokale biblioteker i området. Der er rigtig mange events. Men der er debat om og med bibliotekerne på mange andre scener. Jeg er selv lidt rundt og skal deltage i debat om emner som Hvordan skaber vi et bæredygtigt bogmarked – og får læselysten tilbage?  som nok kommer til at handle om bogmoms,  Kan vi lære at skelne sandt fra falsk i verden med Trump og AI?  som nok kommer til at handle både om ungens informationskompetencer og mangle biblioteker på ungdomsuddannelserne og  Kulturen som generator for den grønne omstilling – med Kulturens Analyseinstitut og Dansk Kulturliv  som handler om både om museer, teatre, festivaller og bibliotekernes rolle med både at omstille sig selv og at medvirke til en forståelse af hvordan vi alle kan handle bæredygtigt. Nå men det er...