onsdag den 26. februar 2020

At skabe en kommunal biblioteksstrategi - et metodevalg

Sammen sætter vi kursen for Dragør Bibliotekerne lyder overskriften når vi på Dragør Bibliotekerne i dag indbyder til borgermøde, som er første skridt i at skabe en ny biblioteksstrategi.


Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget i Dragør besluttede i december 2019 en proces for udarbejdelse af en kommende biblioteksstrategi for Dragør Kommunes biblioteker. Fra februar til april inviterer de til tre møder/workshops, hvor vi sætter forskellige temaer i spil.

På den første workshop har vi valgt en metode som blev udviklet da KL og kulturministeren sidste efterår lavede fire debatter rund om i landet. I dag er det så ikke kulturministeren der indleder, men mig, som har fået æren af at sparke debatten i gang og at samle op på alle indsparkende når aftenen slutter og alle deltagerne har været rundt i forskellige workshops.

Men deltagerne bliver også varmet op inden mødet, hvor de har mulighed for at udfylde følgende
Spørgeskema, som i en simpel form giver dem mulighed for at beskrive "Verdens bedste bibliotek i Dragør Kommune"

Dialogkit 
Der er udviklet et dialogkit som består af en vejledning og materiale til fem aktiviteter.

De fem aktiviteter hedder:

1. Min tilbudsmenu
2. Verdens bedste
3. Et bibliotek uden bøger
4. Kassemester
5. Løs gåden

Herunder kan du downloade dialogkittet:

mandag den 24. februar 2020

Bibliotekernes læseklubber er en dundrende succes: “Læseklubberne er blevet en måde at skabe dybe samtaler mellem mennesker om de vigtige ting i livet”

Bibliotekernes læseklubber er en dundrende succes: “Læseklubberne er blevet en måde at skabe dybe samtaler mellem mennesker om de vigtige ting i livet” skriver Lars Rix i dag i Kulturmonitor.

DRs læseklubber, der er et litterært fællesskab lavet i samarbejde mellem Litteratursiden under Danmarks Biblioteker og DR, fortsætter med at vokse.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen, der koordinerer samarbejdet, viser de seneste tal, at antallet af læseklubber på blot et år er steget fra 78 til 107 og at hele 55 biblioteker overalt i landet nu er med i ordningen. Til sammenligning var 35 biblioteker tilmeldt i 2015/2016.

Udviklingen glæder chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborg, der tror, at danskernes interesse for læseklubberne sagtens kan vokse sig endnu større.

“Jeg ser en stigende interesse for at dele læseoplevelser i læseklubber og tror, at det har at gøre med, at læsning skaber fællesskaber. Uanset om du er til krimier, lyrik eller slægtsromaner, findes der et læsefællesskab for dig,” siger hun bl.a. Hvad hun ellers siger kan du læse i Kulturmonitor.

Generelt viser de seneste opgørelser fra rapporten ‘Folkebiblioteker i tal 2018’, at bibliotekerne har skruet op for antallet af arrangementer. I 2018 blev der afholdt 24.316 arrangementer på biblioteker landet over. 878 af dem var forfatterarrangementer, mens 1.809 var læseklubber.


søndag den 23. februar 2020

Mange biblioteker finder nye veje til at understøtte demokratiet og den demokratiske samtale

Det ligger i bibliotekets DNA at de skal understøtte demokratiet og være rammen om den demokratiske samtale. Men i takt med at den demokratiske samtale finder nye former skal biblioteket også udvikle nye rammer. Uanset om man tilhører dem, der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arena for den demokratiske debat og som et af de steder, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet. Her et par aktuelle eksempler fra Frederiksberg og Fredericia. 

Denne vinter har Frederiksberg Bibliotek haft et spændende debatforløb i samarbejde med Frederiksberg Gymnasium og Frirummet . I denne video kan du se, hvordan det gik til, da vi holdt afsluttende debat på Hovedbiblioteket





Den 17. december afsluttede de 60 gymnasieelever et stort debatforløb, som har fokus på den danske debatkultur, og som giver de unge evner og lyst til at deltage i den demokratiske samtale.


Er der noget i vejen med vores debatkultur i Danmark og er det i så fald en trussel for demokratiet? Spurgte initiativet Frirummet, der sammen med Biblioteket Frederiksberg afholdt et tre ugers debatforløb for 60 elever fra Frederiksberg Gymnasium.

Forløbet viste de unge, at vi kan mødes om konflikter og blive klogere sammen gennem debat. Målet er, at gymnasieeleverne får styrket deres demokratiske dannelse og får lyst til at deltage i den demokratiske samtale.

Under forløbet udvikler eleverne færdigheder inden for argumentation, de bliver bedre til at debattere og vil reflektere over, hvad der kendetegner et sundt og levende demokrati.

Det hele kulminerede med et stort afsluttende debatarrangement den 17. december som du kan se på videoen, hvor eleverne indtager bibliotekets store sal i en debat om de politiske emner, de selv er mest optaget af.

Om Frirummet:
De frie skoler (friskolerne, efterskolerne og højskolerne) har taget initiativ til Frirummet. Et civilsamfundsinitiativ, der skal bidrage til at forbedre den offentlige samtale, øge børn og unges demokratiske virkelyst og styrke befolkningens politiske tillid og håb - se mere på frirummet.org

Læs også DEBATTER, DER BATTER på biblioteket



Kan man have et demokrati uden aviser? 
Det var emnet for en debat på Fredericia Gymnasium torsdag aften. Gymnasiet, Fredericia Bibliotek og Fredericia Dagblad arrangerede. Det kan man ikke, var de fleste enige om. Alligevel er klassiske medier udfordrede. For hvem vil betale for uafhængig journalistik?

Egentlig kom aftenens måske mest relevante spørgsmål hen mod slutningen af den debat, Fredericia Dagblad, Fredericia Bibliotek og Fredericia Gymnasium - som var vært - stod for torsdag.

En elev, Siri, spurgte, hvordan hun og andre på hendes alder skulle navigere i mediehavet, når nu overskriften var, "Kan man have et demokrati uden aviser?".

For de unge læser nærmest ikke dagblade. I Fredericia Kommune bor der små 52.000. Fem procent ønsker at give penge for den journalistik, vi som mediehus med en daglig trykt udgivelse og cirka 70/30 procent gratis/betalt indhold på nettet producerer. Det er ingen statshemmelighed, at de, der godt vil punge ud, er over deres første vår skrev Fredericia Dagblad forleden, men det kan du selv læse her, hvis du vil betale for det.

Men også her stod biblioteket centralt i forhold til at skabe dialog med de unge gymnasieelever om hvordan man skaber nye rammer om den demokratiske samtale.

Fredericia Bibliotek har generelt fokus på de unge og den demokratiske dannelse. Det har hver måned "Debat for unge"
Som de selv beskriver det "Her kan du få pudset dine argumenter af og få luftet din trang til at debattere.

Debat for unge er et uforpligtende debatfællesskab for unge i Fredericia Kommune. Vi mødes en gang om måneden kl. 18.45 på Fredericia Bibliotek og debatterer aktuelle emner under et overordnet tema. Alle deltagere må putte debatemner i puljen. Vi bestemmer i fællesskab de overordnede temaer fra gang til gang.

Biblioteket sørger for en ordstyrer og serverer te, kaffe og vand.
Kom og deltag i debatten!"

Denne måned er temaet uddannelse og det kan du se mere om her 

mandag den 17. februar 2020

Er demokratiet i krise? #Demokratikommission

Demokratikommission er kommet med en analyse af demokratiet tilstand. Kommissionens analyse og deres betænkning peger på en række anbefalinger på hvordan vi kan styrke demokratiet. Jeg synes bibliotekerne bør spille aktivt ind i flere af dem.

I denne nummer af Danmarks Biblioteker skriver jeg om perspektiverne i Demokratikommissionens betænkning, set i et biblioteks- og kulturpolitisk lys. Det kan du læse om her, for vi slipper ikke uden om, at der er mange der bør gøre en aktiv indsats. 

Uanset om man tilhører dem, der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arena for den demokratiske debat og som et af de steder, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet.

Det er med de øjne, at jeg har læst betænkningen fra den Demokratikommission som Dansk Ungdoms Fællesråd nedsatte med Lisbeth Knudsen, direktøren fra MandagMorgen/Altinget, i spidsen og med deltagere fra alle de politiske partier og mange andre aktører fra erhvervsliv og civilsamfund. Demokratikommissionen præsenterede sine analyser og anbefalinger den 22. januar 2020.

Med udgangspunkt i at demokratiet nok er levende som aldrig tidligere, lyder konklusionen, at demokratiet samtidig er udfordret på en række væsentlige parametre. Ganske vist har mulighederne for at deltage i den offentlige samtale aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Danmark ligger stadig i toppen på verdensplan, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører.

Demokratikommissionens konklusion er “at det danske demokrati ikke er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men at der dog er en række bekymrende tendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare et af de mest velfungerende demokratier i verden.”

Præcis her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om koblingen mellem borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en hel central rolle, som omtalt i lederen.

I kommissionens anbefalinger er der således en del, hvor folkebibliotekerne ikke er til at komme uden om, men det kræver, at vi i bibliotekssektoren vælger aktivt at spille ind. Det gælder ikke mindst anbefalinger som “Den demokratiske samtale skal udvikles og tilliden til medierne styrkes”, men også “Civilsamfundet skal bidrage mere til deltagerdemokratiet og borgernes ansvar skal i fokus”.

Helt konkret har jeg udvalgt nedenstående anbefalinger fra betænkningens fire overordnede temagrupper, som jeg synes, vi skal arbejde med i bibliotekerne. Enten som noget vi allerede arbejder med eller som nogle udfordringer, hvor vi mener, bibliotekerne kan spille en rolle.

Der er mange flere anbefalinger og nogle ret spændende baggrundsanalyser af demokratiets tilstand i betænkningen. Så jeg vil anbefale, man selv dykker ned i den og tager afsæt i det, når vi i bibliotekerne arbejder med demokratisk dannelse på alle planer. Tjek demokratikommissionen.dk og betænkningen.


■ Danmarks Biblioteksforening skaber også debat om Demokratikommissionens anbefalinger. Det sker på Det Bibliotekspolitiske Topmøde midt i april, hvor demokratikommissionens formand Lisbeth Knudsen lægger op til debat. Tilmeld jer her

søndag den 2. februar 2020

48% af børnehaverne bruger ikke bøger sammen med børnene.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som de første nogensinde undersøgt kvaliteten i kommunale børnehaver i Danmark på nationalt plan. I denne rapport præsenteres resultaterne af EVA's undersøgelsen af det pædagogiske læringsmiljø i de kommunale børnehaver. Resultaterne viser bl.a., at det pædagogiske personale generelt er gode til at interagere med børnene, men også at legeområderne i mange børnehaver ikke er særligt attraktive for børnene.

Se hele rapporten: Læringsmiljø i kommunalebørnehaver
Det har fået en del omtale i medierne, men i rapporten gemmer der sig også noget om børn og bøger som ikke har fået opmærksomhed endnu. 

Det fremgår nemlig at kun 48% af børnehaverne bruger ikke bøger sammen med børnene.
Når 68 % af de kommunale børnehaver har et læringsmiljø, hvor arbejdet med sprog og literacy kun opfylder kriterierne for tilstrækkelig kvalitet, skyldes det især, at personalet i knap halvdelen af børnehaverne (48 %) ikke benytter sig af bøger sammen med børnene. Det vil sige, at de hverken læser højt eller inddrager bøger i deres aktiviteter med børnene. Derudover er der for få bøger tilgængelige, og de bøger, der er, er det ikke i tilstrækkelig lang tid til, at læringsmiljøet er af god kvalitet. Ser man derimod alene på personalets arbejde med at stimulere børnenes sprog, fx gennem samtale og spørgsmål, der lægger op til længere svar, lever mange kommunale børnehaver op til kriterierne for god kvalitet – i nogle tilfælde endda fremragende kvalitet."

Læs mere i kap 8, sprog og literacy





mandag den 27. januar 2020

LÆSNING LIGE NU! I lyset af #PISA


Læsning i den danske grundskole
i lyset af PISA undersøgelsen.

Hvad er op og ned på det med børnenes læsevne og læselyst. I dag er jeg på Campus Carsberg hos Nationalt Videnscenter for læsning for at blive klogere på det. Se mere her

At kunne læse er en helt grundlæggende og nødvendig kompetence for, at man har handle- og
deltagelsesmuligheder som privatperson, som lærende, som arbejdstager og som borger i et
moderne demokratisk samfund. At sikre at alle elever opnår de nødvendige læsekompetencer,
er derfor også en af de vigtigste opgaver for den danske grundskole. Blandt andet af denne grund
har læsning og danske elevers læsefærdigheder stor bevågenhed fra politikere, meningsdannere
og den brede offentlighed. Læsning er i dag på mange måder blevet en indikator for kvaliteten af
den danske grundskole. Det ses især tydeligt i kølvandet på offentliggørelsen af forskellige læseundersøgelser. Men hvordan ser læsesituationen egentlig ud i den danske grundskole lige
nu?

Det er alt sammen vigtige elementer i vores videre arbejde med National Læsestrategi, selom den indsats primært handler om lysten til at læse. Det kan du se mere om her




onsdag den 22. januar 2020

I dag barsler #Demokratikommissionen med betænkning, der tager temperaturen på demokratiets tilstand

Uanset om man tilhører dem der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arene for den demokratiske debat og som et af de steder der udstyrer folk med det der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet.

Derfor er det med stor spænding jeg i dag ser frem til at demokratikommisionen i dag lancerer deres betænkning om demokratiet tilstand - se mere her


Det er startskuddet til en debat om vores alle sammens demokrati, som du også kan opleve på årets Bibliotekspolitiske Topmøde, hvor kommissionens formand Lisbeth Knudsen præsenterer en række anbefalinger som oplæg til debat.

Demokratikommissionens afsæt var at "vi lever i en tid, hvor demokratiet på en lang række parametre er udfordret. Mulighederne for at deltage i den offentlige samtale har aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Vi ligger stadig i toppen af verdensranglisten, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører. Frivilligheden og det lokale engagement blomstrer, men flere og flere føler sig koblet af samfundsudviklingen og marginaliseret.

Der er med andre ord et utal af dilemmaer, og det fik DUF til at rejse spørgsmålet: 

Er det danske demokrati i krise?

Hvad synes du?

Det bliver vi forhåbentlig klogere på i dag og i den debat der følger og som altså også udspilles på Det Bibliotekspolitiske Topmøde - Se mere eller tilmeld dig her.....

Jeg vil også skrive meget mere om kommissionens anbefalinger, når jeg har haft mulighed for at kigge nærmere på dem.

Et par billeder på demokratiets tilstand







torsdag den 9. januar 2020

Sæt ikke lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, vi må nuancere udfordringerne ellers taber vi fremtiden



Teknologibegejstringen i folkeskolen har taget overhånd, medgiver forlagene bag fagportalerne. Men hvis man skal finde det rette miks mellem analoge og digitale læremidler, er det vigtigt, at debatten ikke i stedet bliver teknologifjendsk, skriver Folkeskolen.dk

Det er en yderst interessant debat undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil startede i sidste uge da hun meldte ud, at hun ønsker sig flere bøger og færre skærme i undervisningen.

Det er også hendes ønsker der er udgangspunkt for artiklen i Folkeskolen. Her citeres direktør i foreningen EdTech Denmark Mikkel Frich for "vi skal passe på, at det ikke bliver en samtale præget af synsninger. Hvis vi begynder at sætte lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, så synes vi, samtalen bliver lidt fattig. Lad os tage en kvalificeret debat med udgangspunkt i respekten for både hos lærerne, skolelederne, indkøberne og leverandørernes faglighede"
Læs også Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende lyst til læsning.
Det kan jeg kun være enig i. Men samtidig vil jeg igen understrege at skærme og digitalisering ikke nødvendigvis skaber mindre læring eller læselyst. Vi skal bare være yderst bevidste om hvordan vi bruger den. Som Weekendavisens ANDERS BOAS også påpegede i sin kritik af hvordan vi ofte fremstiller skærmen som syndebukken, og glemmer at nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN

"Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder."

Det synes jeg er ret tankevækkende - at vi finde den lette løsning i at give skærmen skylden, den skærm som de fleste af os synes fylder alt for meget i vores liv, og specielt i vores børns liv. Men forklaringen på at børn og unge læser mindre i deres fritid er noget mere nuanceret - Læs hele artiklen i Weekendavisen her og jeg tror også det er perspektivet vi skal tænke på i forhold til læring i folkeskolen generelt, hvor flere og flere lærermidler generelt bliver digitale. Vi skal alle lære ar bruge dem, og tænker over hvornår vi bruger papir og hvornår vi bruger de digitale muligheder.

Tilbage til artiklen i Folkeskolen, som også netop påpeger dilemmaet med at finde den rette balance.


Jeg tillader mig et længere citat


"Afveksling det vigtigste
Hos Forlaget Alinea påpeger direktør Cliff Hansen, at det vigtigste er, at lærerne har de læremidler til rådighed, der giver bedst mening i den konkrete undervisningssituation, og at der kan skabes variation mellem forskellige medier.
"Det rigtige læremiddel er nogle gange et digitalt læremiddel, nogle gange et analogt. Man må endelig ikke tænke, at man kan spare alle bøgerne væk ved at indkøbe digitale fagportaler til alle fag. I det omfang det sker, er det i mine øjne en katastrofe", siger han.
"Vi skal passe på, at diskussionen ikke bare kommer til at dreje sig om, at det digitale er noget skidt på samme måde, som vi for fem år siden snakkede om det analoge som noget uddateret. Vi bør tage en debat med det for øje, at det ikke er et enten/eller men et både/og". 
Er der en pointe i, at der er for meget fokus på det digitale lige nu?
"Det er der helt klart. Der har været en overdrevet teknologibegejstring. Jeg tror, pendulet er begyndt at svinge tilbage igen, og nu er øvelsen så at stoppe det i midten. Hvor både det analoge og digitale er til stede, og der ikke bliver set skævt til lærerne, fordi man bruger det ene eller det andet. Hvis pendulet svinger tilbage, hvor det kom fra, så er vi lige vidt", lyder det fra Cliff Hansen.
Større brug ved lærerkøb
I sin kritik af de digitale læremidler peger Pernille Rosenkrantz-Theil på en tendens til, at kommuner fra centralt hold køber samme digitale læremidler ind til alle skoler i kommunen, hvilket begrænser lærernes udvalg.
Hos forlaget Clio, der udelukkende producerer digitale læremidler, mener CEO Jesper Eiby Christoffersen, at det er en vigtig problemstilling at forholde sig til. Forlagets egne brugerundersøgelser viser, at lærerne bruger fagportalerne mere, hvis de selv har haft indflydelse på, at de bliver købt ind. 
"Når lærerne får påduttet et materiale, de ikke mener er det rigtige, så er konsekvensen, at brugen bliver forkert. Det er vi helt enige i. Men vi er uenige, når mediet bliver gjort til et problem i sig selv. Når tolkningen er, at undervisning med fagportaler er lig med, at børnene bare sidder bag en skærm, og at det er dårligt, så mener vi, det er en forkert konklusion", siger han og tilføjer:
"I det omfang, børnene bare bliver sat ved en skærm, er det selvfølgelig et problem. Det er det også, hvis de bare bliver sat foran en bog. Langt de fleste digitale læremidler er udviklet af dygtige didaktikere ud fra pædagogiske tanker. Mediet skal ikke have skylden for, at det bliver brugt forkert. Og der er helt klart potentiale i at investere midler i at hjælpe lærerne med at udnytte potentialet i digitale læremidler". 

Men læs selv hele artiklen i Folkeskolen.dk 

tirsdag den 7. januar 2020

En ikonisk kærlighedserklæring til biblioteket fra Patti Smith, Elvis Costello og alle de andre brugere

På Filmstriben kan som den eneste streamingtjeneste i Danmark præsentere den fascinerende dokumentarfilm “Ex Libris - The New York Public Library”. Det er en ægte kærlighedserklæring til verdens biblioteker og en påmindelse om, hvor værdifulde biblioteker er. Se den og nyd den
Det er dokumentarfilmmesteren Frederick Wiseman, der står bag den anmelderroste film, som nu er tilgængelige for alle på Filmstriben.
The New York Public Library er et af verdens største biblioteker med 92 afdelinger, hvor folk kommer for at søge viden, diskutere, læse og lytte. Med et skarpt blik for detaljen tager Wiseman os med rundt på biblioteket, både i læsesalene og i administrationen, og til samtaler med blandt andre Patti Smith og Elvis Costello. Vi overværer desuden tankevækkende, lidenskabelige samtaler i bibliotekernes læseklubber og mellem bibliotekarer og lånere.
 
Sidste år blev filmen vist i Cinemateket i København og anmelderne var begejstrede. Filmanmelder Christian Monggaard skrev dengang i Information:

”Har man tålmodighed til det – og det har man – er det en dybt fascinerende og tilfredsstillende film, som tillige får en art politisk dimension og understreger, hvor vigtigt en rolle et folkebibliotek spiller i lokalsamfundet som vidensbank og socialt og kulturelt omdrejningspunkt.”

fredag den 3. januar 2020

Kulturministeriet kunne blive ministeriet for politisk samskabelse og overtage finansministeriets koordinerende rolle

Den forhenværende kulturminister og nuværende direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen sparker endnu engang gang i den nødvendige kulturdebat. Kulturpolitik er ikke længere en del af den politiske dagsorden, og ingen kæmper for et kulturliv, der kan samle danskere. siger han i Berlingske. Et synspunkt som jeg på flere planer bakker op.



Kulturdebatten fyldte også en stor del af P1 morgen, hvor bl.a. kulturminister Joy Mogensen kom med et budskab om at vi skal blive bedre til "koble det sublime med det brede" og skabe et bredere samarbejde. En tanke jeg kun kan bakke op om, men det kræver også politisk handling.

Men den debatten hen over nytåret er desværre løbet lidt af sporet, da den i stedet for at handle om hvordan vi får opprioriteret kulturens betydning, er drejet over mod, at handle om hvorvidt vi skal have et kulturministerium eller ej. Det kom til udtryk i Kulturmonitor, hvor Museumsdirektør Jane Sandberg fra Enigma udtrykker at hun er enig i, at Danmark mangler en kulturpolitik men til gengæld foreslår helt at lukke Kulturministeriet og fordele områderne under andre ministerier – blandt andet for at skærpe den politiske interesse.

Det har så fyldt i den efterfølgende debat i bl.a. Kulturmonitor som har fulgt op på det synspunkt.

Her siger jeg bl.a. “Det her er udtryk for et fromt ønske om at udnytte kulturens muligheder bedre i samfundet, og det ønske deler jeg fuldt ud med Jane Sandberg. Men hendes forslag lugter lidt af historieløshed. Jeg forstår godt argumentet om, at kulturpolitikken ikke spiller en væsentlig rolle, men det løser man ikke strukturelt ved at nedlægge et ministerium,” siger direktøren, der i stedet ser kommunikativ klarhed som den entydige hovedopgave.

“I stedet skal vi i kultursektoren være endnu bedre til at tale ind i de andre sektorområder. Vi skal gøre opmærksom på kulturen som noget, der kan bruges i en masse samfundsmæssige henseender, for eksempel som socialpolitisk løftestang og stærkt integrationsinstrument. Og så skal vi være meget bedre til på tværs af museer, biblioteker og teatre at finde ud af, hvad vi kan tilføre samfundet, hvis vi vil være på finansloven.”

Netop den manglende prioritering af kulturen var en af årsagerne til at man etablerede et kulturministerium. Som K.K. Steincke, arkitekten bag den store socialreform i 1930’erne, udtrykte det i et telegram til den første kulturminister Bomholt i 1961: ”Da vi havde varemangel, fik vi et Varedirektorat. Nu har vi så fået et kulturministerium".

Det rammer vel meget godt den socialdemokratiske tanke med at skabe et kulturministerium som det kom til udtryk i deres efterkrigs principprogrammet ’Fremtidens Danmark’ som lagde grundstenen til oprettelsen af kulturministeriet »Formaalet med den økonomiske Politik er at skabe Muligheder for en Udvikling og en Uddybning af Folkets kulturelle Liv. Det er Socialdemokratiets Ønske paa alle Omraader at fremme det kulturelle Arbejde og at give det saadanne Former, at det virker til personlig Udvikling og Berigelse og til Dygtiggørelse til Løsningen af Fremtidens Opgaver«.

Det kan så undre at kulturpolitikken er blevet nedprioriteret af store dele af det politiske establishment som Brian Mikkelsen nævner og det kan undre endnu mere at kultur slet ikke nævnes i regeringsgrundlaget  (forståelsespapir)for den socialdemokratiske regering, specielt fordi kulturen i virkeligheden er den mest samfunds-forandrende kraft, der på tværs af sociale skel skaber fællesskab.

Det skal vi være bedre til at skabe fortællingen om, så politikerne opprioriterer kulturen, den danske befolkning er nemlig storforbrugere af kultur.

Som  Erik Rasmussen, chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen, udtalte på en kulturkonference i 1997: ”Kulturministeriet kan en dag overtage Finansministeriets rolle som landets koordinerende politiske centrum, hvis vi satser på at gøre Danmark til et værdibaseret foregangsland.”
 


tirsdag den 17. december 2019

Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende læselyst

Den danske læsekultur er udfordret.  Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre og mindre af lyst. Men at konkludere at skærme gør danske elever til dårligere læsere, som flere medier har skrevet, er at drage for vidtgående konklusioner på baggrund af den undersøgelse, som artiklerne bygger på, er en replik jeg har skrevet som medlem af Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer.
Læs også Politiken Skærme gør danske skoleelever til dårligere læsere eller Altinget  Skærme forringer børns læsefærdigheder 
Undersøgelsens konklusioner kræver en nuanceret debat. For danske børn er faktisk blevet bedre til at læse fagtekster online siden sidste undersøgelse i 2011. Og drengene har halet ind på pigerne, der normalt er bedre læsere, når vi taler trykte bøger. Det er også konklusionerne fra ePirls 2016, som undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret onlinemiljø.



Det viser sig da også, at det ikke er et entydigt billede, der bliver tegnet i undersøgelsen, som af DPU blev lanceret med overskriften Danske elever er gode online læsere, men glem ikke bøgerne.

Der er ingen tvivl om, at skærme fylder meget i børns verden, uanset om det er i skolen eller i fritiden, men det er for unuanceret at konkludere, at den faldende læselyst og evne alene kan forklares med øget brug af skærme, ikke er entydig. Blandt andet konkluderede Tænketanken Fremtidens Biblioteker store undersøgelse blandt 9.000 børn Børns Læsning 2017, at selvom børn læser mindre i fritiden, så mangler der grundlæggende viden om digitaliseringens betydning for børns læselyst.

Læs også Danske elever er gode online-læsere

Litterær ulighed kræver opgør med fordomme
Det er en forudsætning for børns læsning, at de har adgang til bøger. Adgangen er med til at skabe lige muligheder for alle og inspirere til mere læsning. Alle børn skal have en let, naturlig adgang til litteratur og læsefællesskaber. Børn møder måske litteratur i hjemmet, men her kan være store forskelle, ligesom mange børn ikke oplever indersiden af folkebibliotekerne eller boghandlerne.

Børn forbinder ofte læsning, også af skønlitteratur, med skolen og ikke med fritiden, og de møder primært litteraturlæsning i skolen. Derfor er skolens litteraturformidling i hverdagen af stor betydning. En meget stor del af børns fritid foregår online. Derfor er det vores opgave at sikre, at de også kan inspireres til gode læseoplevelser online.

Skærmene gør nemlig litteraturen tilgængelig for børnene, og derfor handler det om at skabe en ny læsekultur, hvor både læsning i en traditionel bog, suppleret med læsning i e-bøgerne, er noget som børnene vælger af lyst. Vi bliver nødt til at lægge vores egne præferencer bag os og lytte til børnene selv.  F.eks. er mobiltelefonen for mange børn den bedste adgang til tusindvis af bøger, de kan have med sig hvor som helst.

Digital læsning er ikke nødvendigvis værre 
I undersøgelsen skriver de, at selvom den megen brug af computeren kunne tænkes at have indflydelse på, hvor gode eleverne er til at læse tekster på skærm, ser det ud til, at det kun har meget begrænset betydning for læsekompetencen i ePIRLS. Derimod ser det ud til at være af større betydning for elevernes læsekompetence, at de læser ofte for sjov. Elever, som læser for sjov dagligt eller næsten dagligt, klarer sig betydeligt bedre i ePIRLS end elever, der læser mere sjældent.

Undersøgelsen understreger, at læsning på skærme ikke entydigt har negativ effekt. Nok så interessant at de danske elever, der går på skoler, hvor e-bøger er tilgængelige, scorer i gennemsnit højere end de 22% elever, der går på skoler, hvor der ikke er e-bøger tilgængelige.

Undersøgelsen peger også på, at det ikke er tiden foran en skærm, der betyder noget for, hvor godt børnene læser på skærm, men det handler om de helt grundlæggende læsekompetencer - uanset hvilket medie det foregår på. Forskerne fremhæver særligt hjemmets betydning, hvor det har stor betydning, at forældrene læser, at der er bøger i hjemmet, at forældre har læst op og fortalt historier for barnet, har arbejdet med den tidlige sprogudvikling og vist deres egen læseglæde. Der er altså en mere kompleks forklaring end blot skærmlæsning, som handler om kultur, vaner og digitalisering.

Hvis vi stadig vil være en læsende nation, er det vigtigt at holde sig for øje hvilke faktorer, der påvirker børns læsevaner. Læsning af litteratur kan give adgang til nye, anderledes, sjove, dybsindige, genkendelige og fantasifulde verdner. Derfor er læsning en værdifuld aktivitet i sig selv, der kan give børn og unge unikke oplevelser. Når børn læser, styrker det også deres identitets- og almene dannelse, så de får gode forudsætninger for at udvikle sig og deltage aktivt i det samfund, de er en del af. Det gør læsning af litteratur til et særligt gode, som alle børn og unge uanset baggrund har ret til at opleve.

Det er nødvendigt at forske mere i årsag og sammenhæng mellem børns dalende læselyst, deres medievaner, evne til at læse, samt den sociale og kulturelle påvirkning. Derfor er det også godt at børne- og undervisningsministeren har fokus på at skabe en afdækning af eksisterende forskning, men samtidig skal man holde sig for øje, at der grundlæggende mangler forskning om skærmenes påvirkning. 


mandag den 16. december 2019

Unge beretter - et studie af unges syn på læsning

Hvad er læsning for unge? 

Hvordan ser teenagere på biblioteker? 

Kun hvis du stiller spørgsmålene, kan du få svar. 
I denne undersøgelse har den svenske biblioteksforening i samarbejde med fire regionale biblioteksorganisationerlavet en række fokusgruppeinterviews. Svarene er analyseret i lyset af den aktuelle forskning, som Åse Hedemark, lektor i bibliotek og informationsvidenskab ved Institut for ABM, Uppsala Universitet.

Resultatet kan I læse her, det er ret tankevækkende læsning (på svensk) 

Ladda ner