fredag den 22. maj 2020

Nye retningslinjer for genåbning af biblioteker

Så kom der endelig retningslinjer efter af den seneste genåbningsaftale retningslinjer for museer, kunsthaller, videnspædagogiske aktivitetscentre, zoologiske anlæg/akvarier, biblioteker og arkiver. Der har været knoklet i kulturministeriet, for der går stærkt for tiden, med mange ændringer og politiske beslutninger.

Retningslinjerne er endelige og offentlige, og kan frit deles. De lægges samtidig på ministeriets hjemmeside. De erstatter tillige tidligere udsendte retningslinjer for ind- og udlån på biblioteker og for zoologiske anlæg, hvor publikum færdes i bil.


Der er eksempelvis ændret retningslinjer for følgende:
Institutionerne skal overholde det gældende forsamlingsforbud. Det bemærkes dog, at den samlede
tilstedeværende publikumsmængde på en institution, der holdes åbent i overensstemmelse med disse retningslinjer, ikke i sig selv anses for en forsamling. Det bemærkes endvidere, at kulturarrangementer med siddende publikum på op til 500 personer er undtaget fra forsamlingsforbuddet.

Institutionerne bør undlade at gennemføre aktiviteter, der fremmer sammenstimling af mange mennesker, f. eks. foredrag, forestillinger, rundvisninger og arrangementer. Se dog nedenfor om kulturarrangementer med siddende publikum.

Mindre arrangementer som kan gennemføres i overensstemmelse med såvel forsamlingsforbuddet som sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand kan dog gennemføres.
Generelle retningslinjer

Hent Sundhedsstyrelsens anbefalinger: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning (pdf)

mandag den 18. maj 2020

Hvordan synes du næste fase af genåbningen skal være i bibliotekerne?


Selvom bibliotekerne er åbnet i dag den 18. maj for udlån og aflevering, regner vi naturligvis med, at de også i næste fase kan åbne lidt mere - gradvist, ansvarligt og kontrolleret  - for alle de mennesker som har brug for dem og savner dem.

I morgen forsætter vi møderne i kulturministeriet om hvordan næste fase af genåbningen af kulturen kan foregå. 

Hvordan synes du næste fase af genåbningen skal være i bibliotekerne? 

Kom med dit bud her 


Du kan se mere om første fase og retningslinjerne for genåbningen her



fredag den 15. maj 2020

Bliver vi kunstigt intelligente af Corona?

Sagt på en anden måde, kan kunstig intelligens (AI artificial intelligence) være med til at løse Corona-udfordringerne? Det er jeg ikke et øjeblik i tvilvl om, at AI kan, men det kræver vi bruger den kunstige intelligens på den rigtige måde, og at vi ikke bare accepterer masseovervågning, jeg har i hvert fald ikke lyst til at installerer en app, der hele tiden registrerer hvor jeg er. Eller har jeg allerede gjort det?

Når man bruger de teknologiske muligheder, som big data giver os, kræver det åbenhed og gennemsigtighed. Det er mit udgangspunkt når jeg i dag er inviteret till det store internationale "The Tortoise Intelligence AI Summit" hvor kapaciteter som Thomas L. Friedman, NY Times columnist, Pulitzer Prize vindende forfatter og den tidligere danske statsminister og nyudnævnte medlem af Facebooks tilsynsråd Helle Thorning-Schmidt. Det foregår på naturlig coronavis virtuelt, og du kan se mere om det her 


Der er masser af faldgrupper når vi i samfundet udvikler tekonologisk redskaber der bygger på kunstig intelligens og en del elementer man skal være på vagt over for. Både i forhold til kommerciel udnyttelse af vores private data, masseovervågningens skyggesider og nogle regimers brug af AI til at at kontrollere deres borgere, ja hele vores demokrati kan være truet, men der er altså også nogle muligheder, som vi kan og skal bruge, hvis vi vil udvikle os som samfund og løse kriser som den vi er midt i nu med Corone. Derfor er vi nød til at forholde os til det, både som enkelt individer og som samfund. Nogle debatter som vi også har og skal have mange flere af i biblioteks sektoren.  

Er Danmark kunstig intelligent?
Som det efterhånden også bliver italesat i den offentlige debat, kommer vi efter al sandsynlighed til at skulle håndtere coronavirus som en del af vores hverdag de næste 1-2 år.

Derfor er det vigtigt, at vi har en grundig debat om, hvordan vi skal håndtere det, og på hvilket grundlag myndighederne træffer beslutninger.

Der er nødt til at være en dynamisk og åben diskussion, når vi taler om så store beslutninger for samfundet.

I Videnskab.dk skrev de i den forgange uge om debatten om mere åbenhed (se for eksempel her og her), som resulterede i, at myndighederne delte flere af deres tal og beregninger.

En meget positiv ændring i strategi fra den indtil da mere lukkede håndtering af data var et af budskaberne i professorerne Jens Lundgren, Lars Østergaard og Ida Donkin kronik i Berlingske forleden.

Her slutter de af med at skrive "Manglende transparens giver grobund til forvirring, konspirationsteorier og mistillid. Det gælder hos borgere såvel som det sundhedspersonale, der er sat til at bekæmpe pandemien. De data, der indsamles, bør være offentligt tilgængelige. Vi forstår ikke rationalet bag det modsatte. Lad os udnytte alle ledige kræfter og al videnskapacitet til sammen at få greb om den fælles trussel. Det gavner ingen at holde tal og beslutningsgrundlag i mørket."

Jens Lundgren er professor i infektionssygdomme og sidder med fingrene dybt nede i corona-forskningen har tidligere har skrevet om en redskab, der bygger på kunstig intelligens på LinkedIn, som hedder CHIP, hvor de er i gang med at udvikle Catch (Corona Application Tool for Collaborating Hospitals).

Catch er et digitalt værktøj, som er bygget med det formål at imødegå et akut klinisk og administrativt behov for effektivt at kunne:
  • Registrere &visitere (Catch 1) prøvesvar for alle patienter mistænkt for COVID-19
  • Behandle & monitorere (Catch 2) indlagte COVID-19 patienter
  • Overvåge (Catch 3) COVID-19 lokalt, regionalt og nationalt og dermed sammenholde kapacitet og ressourcer på de enkelte afdelinger/hospitaler
Det skal man nok være professor for helt at forstå dybden af, men pointen for mig, er at det kræver åbne data at udvikle sådanne redskaber, og at den såkaldt kunstige Intelligens. At det kræver en udnyttelse af alle de data som vi samler, men samtidig at vi også som borgere skal have indsigt og mulighed for kontrol, for at sikre anonymitet, når vi skal bruge dataene til fællesskabets bedste. 

I en artikel lavet i anledning af "The Tortoise Intelligence AI Summit" kan man se mere om hvordan de enkelte lande bruger AI som redskab i Corona bekæmpelsen.


Can AI solve the big issues?

We’ve found AI is helping us understand and fight Covid-19 – but that it’s still got a way to go
BY ALEXANDRA MOUSAVIZADEH, ALEX CLARK, LUKE GBEDEMAH AND ROBERTA SGARIGLIA
Læs den her



onsdag den 13. maj 2020

Retningslinjer for åbning af biblioteker for udlån og aflevering

Kulturministeriet lægger til følgende retningslinjer for genåbning af bibliotekerne for udlån og aflevering. Retningslinjerne omfatter såvel folkebiblioteker som fag- og forskningsbiblioteker.

Jeg har netop modtaget dem fra kulturministeriet med følende bemærkning "hermed de endelige retningslinjer for åbning af biblioteker for ind- og udlån. Disse er offentlige og kan frit deles med alle interesserede. De kommer tillige på ministeriets hjemmeside om kort tid."

Forudsætninger for gennemførsel af gradvis genåbning kan ses her hvor også den fulde tekst kan ses…..
Det skal bemærkes, at det er vurderingen, at der ikke er behov for særlige forholdsregler vedr. biblioteksmaterialer, som brugere afleverer tilbage, eller som lånere kort-varigt studerer med henblik på at overveje hjemlån og derefter stiller tilbage, hvilket der har hersket lidt tvivl om.

 Den gradvise genåbning bør håndteres, så sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger kan følges for den enkelte og for biblioteket som helhed.
 Forud for genåbning bør det enkelte bibliotek sikre, at rammerne for at efterleve alle sundhedsmyndighedernes vejledninger vedrørende afstandskrav for den enkelte, hygiejne m.v. er på plads, at retningslinjerne er syn-lige ved opslag eller plakater, samt at der er vand og sæbe eller håndsprit (70-85 % alkohol) tilgængeligt.
 Det enkelte biblioteks ledelse bør løbende monitorere den gradvise genåbning.
 Derudover forudsætter den gravise genåbning, at de nødvendige bagvedlig-gende støttefunktioner, ikke mindst rengøring, er tilstede.

Generelle retningslinjer for tilrettelæggelse af arbejdet og beskyttelse af medarbejdere og lånere
 For medarbejdere, der er i risiko for alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, anbefales det, at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledninger på området.
 Det enkelte bibliotek bør så vidt muligt gennemgå sine arbejdsprocesser, så man mindsker tiden med tæt kontakt mellem ansatte og lånere.
 Der bør i videst mulig omfang tages særlige skridt til at undgå tætte kontakter mellem ansatte og lånere.
 Alle medarbejdere bør oplyses om og overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd, herunder jævnlig og grundig håndvask.
 Det enkelte bibliotek kan reducere antallet af medarbejdere ved f.eks. at indføre forskudt fremmøde og opdeling af medarbejdere i hold.
 For at sikre at der holdes afstand, bør biblioteket benytte adfærdsregule-rende indretninger og praktiske foranstaltninger så som ruminddelinger og afstandstape.
 Det enkelte bibliotek bør danne et overblik over forskellige kontaktpunkter på biblioteket, herunder dørhåndtag og trykknapper, og tydeligt markere over for brugerne, at der er tale om kontaktpunkter.
 Ikke-nødvendige kontaktpunkter som fx trykknapbaserede tilfredshedsmå-lere bør fjernes.
Biblioteket bør sikre hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter, som minimum en gang dagligt og oftere ved mange besøgende og med sær-ligt fokus på håndtag, gelændre, lyskontakter, bordoverflader, vandhaner, kasseapparater, dankortterminaler og udlåns- og afleveringsautomater).
 Der bør være håndsprit (70-85 pct.) tilgængeligt i udlånsarealerne. Lånerne bør ved skiltning opfordres til brug heraf ved ankomst, hver gang der skif-tes mellem bibliotekets afdelinger samt i forbindelse med betjening af ter-minal for ud- og indlån.
 Toiletter (både publikums- og medarbejdertoiletter) bør rengøres grundigt (hyppighed efter en konkret vurdering), alle overflader bør afvaskes og kon-taktpunkter desinficeres. Der bør være vand og flydende sæbe til rådighed. Der bør ikke være fælles håndklæder.
 Skraldespande bør tømmes dagligt, og altid inden de fyldes helt.
 Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang, jf. BEK nr. 445 af 19/04/2020.
 Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger den 10. maj 2020 fremgår det, at der bør holdes mindst 1 meters afstand mellem personer på biblioteksområdet.
 Der bør på biblioteket holdes mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, som ved medarbejderes ophold i lukkede rum med dårlig udluftning m.v. f.eks. bibliotekets kælderlokaler, depoter og loft-rum.
 Der må ikke finde publikumsarrangementer sted.
 Borgerservicefunktioner bør følge de til enhver tid gældende regler herfor.
 Det bør undgås, at bibliotekernes pc’er, printer og andet udstyr, hvor der vanskeligt kan rengøres mellem brugere, benyttes.
 Det bør klart skiltes, at lånere alene må opholde sig på biblioteket for at af-levere og låne biblioteksmateriale, og der må ikke tages siddende ophold, heller ikke i læsesale.
 Bibliotekerne bør tilbyde engangshandsker ved selvbetjeningsmaskiner fx ved de stationer, hvor der udlånes og afleveres bøger.
 Lånere kan tage kortvarigt stående ophold for at udvælge biblioteksmateri-aler til hjemlån.
 Bibliotekspersonale bør løbende overvåge, at retningslinjerne følges.
 Bibliotekerne bør ikke have ubemandet åbningstid.
 Der bør sikres rengøring af den enkelte arbejdsstation, når en medarbejder forlader arbejdsstationen, og en anden medarbejder skal overtage denne.
 Afleverede materialer bør håndteres tilstrækkeligt sikkert af personalet. Personalet bør gennemføre hyppig hånddesinfektion eller håndvask.
 Det er vurderingen, at der ikke er behov for særlige forholdsregler vedr. biblioteksmaterialer, som brugere afleverer tilbage, eller som lånere kort-varigt studerer med henblik på at overveje hjemlån og derefter stiller til-bage.
Håndtering af sygdom og symptomer

Ansatte bør ikke møde på arbejde, hvis de har milde symptomer, der kan tyde på COVID-19. Der bør ske rengøring af en syg medarbejders arbejds-station umiddelbart efter identifikation af sygdom. Ansatte må efter et syg-domsforløb først møde på arbejde igen 48 timer efter symptomer er ophørt
 Ansatte, hvis familie har symptomer eller er smittede, bør følge Sundheds-styrelsens vejledninger for ”nære kontakter”.
 Der bør i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at perso-ner, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmate-rialet nævnt i 1. pkt. offentliggøres af Sundhedsstyrelsen. Der bør i rele-vant omfang skiltes på flere sprog.

Ovenstående tiltag realiseres fra institutionerne fra genåbningen d. 18. maj 2020.
Yderligere information
Kulturministeriets Corona Hotline 3374 5000 åben 9.00-16.00
Som virksomhed kan du også kontakte hotlinen for virksomheder på 7220 0034, der kan henvise til rette myndighed. Se også virksomhedsguiden.dk
Find Arbejdstilsynets informationsmateriale her: https://at.dk/corona/
Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: www.sst.dk/da/corona
Kontakt Arbejdstilsynet for yderligere vejledning om en generel forsvarlig indret-ning af arbejdspladsen på: 7012 1288.
Kontakt den myndighedsfælles hotline på 7020 0233 angående generel information om, hvordan man bør forholde dig til COVID-19.

Nye partnerskaber blomstre under Coronakrisen

I de seneste uger har jeg fået en del henvendelser om at indgå i nye partnerskaber. Det vidner om at Coronakrisen får os til at tænke mere tværgående og forsøge at finde nye veje for at nå vore mål og være der for de mennesker der har behov, og det tror jeg er en af de gode ting der kan komme ud på den anden side af krisen, hvis vi altså formår at holde fast.

I dag skal jeg f.eks. til det første møde i "Partnerskabet vedr. udsatte børn og unge under COVID-19". Det er et partnerskab der er skabt på baggrund den politiske aftale, der blev indgået 17. april om udvidelse af den første fase af en kontrolleret genåbning af Danmark fremgår det, at der etableres partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitutioner, private aktører og den offentlige sektor, som kan udvikle initiativer, der modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge.



Red Barnet, Børns Vilkår og Røde Kors har fået til opgave at facilitere partnerskabet. Formålet med partnerskabet er at afdække udfordringer, finde gode løsninger og understøtte nye samarbejder, som kan skabe tryghed og trivsel for udsatte børn og unge under COVID-19. Og som kan sikre dem en tryg tilbagevenden til fællesskabet ved samfundets genåbning. Herudover skal vi som partnerskab udarbejde en ensomhedsstrategi for målgruppen under COVID-19, og understøtte at der samles gode eksempler på området på en ny portal under Socialstyrelsen.

Partnerskabet vil være et forum, hvor man gennem tæt dialog, deling af viden, koordinering og understøttelse af nye initiativer løbende vil arbejde for, at udsatte børn og unge får den hjælp, de har behov for i tiden med COVID-19 og ved genåbning. Formålet er, gennem det brede samarbejde på tværs af sektorer og traditionelle samarbejdsformer, at sikre et overblik og helhedssyn og gøre det nemmere for os at trække i en fælles retning.

I den tid, der er gået med COVID-19, er der mange der har igangsat nyskabende samarbejder og indsatser til sårbare og udsatte børn og unge, som det også sker på en række andre områder.

Hvis Coronakrisen så kan få os til at blive bedre til at samarbejde på tværs af netop vores egne små projekter og på tværs af sektorer, har vi opnået meget.

I bibliotekerne bidrager vi meget gerne til de tværgående indsatser....

EKSEMPLER
  • 'Biblioteket Kommer’
    En genåbning af ’Biblioteket Kommer’ ordningen for borgerne, samt udvide kriterierne for tilmelding til ordningen. ”Biblioteket kommer” er et gratis tilbud til borgere i de fleste Kommune, der ikke selv kan gå på biblioteket på grund af langvarig sygdom eller handicap. Ordningen kan suppleres med frivillige.
     
  • Udlån af depoter;
    brætspil, computerspil, tidsskrifter, tegneserier og bøger) til institutioner. Depoterne kunne ledsages af digitale booktalks eller anden formidling
     
  • Formidling på plejehjem i karantænetider
    Samarbejde med Sundhed og Omsorg om at få litteraturformidlingen og kulturen bragt ind til de svageste og mest isolerede i en sikker digital form.
     
  • Smittefare
    Viden om smittefare ved materialer og materialehåndtering skal afdækkes
     
  • Digitale tilbud for ældre og svage
    Biblioteksansatte kan hjælpe ældre i gang med at bruge bibliotekernes digitale tilbud som e- reolen, litteratursiden og filmstriben. En ordning der kan udvides med frivillige.
     
  • Telefonisk kontakt
    Tag telefonisk kontakt til BK-lånere. Biblioteket er ofte de udsatte borgeres eneste sociale kontakt i kampen mod ensomhed. Det er ikke så meget tilgængeligheden af materialerne det handler om
     
  • Snak sammen online
    Bibliotekspersonale kan fungere som samtalepartnere eller kommunalt outreach fx pr. telefon, som f.eks. Snak Sammen fra fx Dansk Røde Kors.
     
  • Samtalekasser
    Lav samtalekasser med lokalhistorisk materiale og lån til plejecentre. Dette findes i en del kommuner.
     
  • Online arrangementer
    Lav online bog-, film- og oplæsnings-/lytteklubber – mange steder har man skabet en del online arrangementer på bibliotekerne.
     
  • Bogpakke i udsatte områder
    Kultur- og Slotsstyrelsen projekt “Bogpakke“ til udsatte børn - gennemført i 20 kommuner i 2009-2016 - evalueringen fra Syddansk Universitet viste at næsten 60 procent af familierne sagde, de læste mere med børnene.
    En evaluering kan findes her
     
  • Læsesale
    Genåbning af læsesale, så studerende der bor hjemme i fx socialt udsatte hjem eller på meget lidt plads kan få mulighed for at være på biblioteket med plads og ro til at studere
     
  • Digital Læsekreds for ensomme ældre
    I Aarhus bibliotekerne er man er i gang med at eksperimentere med format, rekruttering osv. Noget sættes i gang nu, men senere bliver det også en del af et generelt tiltag overfor digitale ældre, hvor der er behov for at opbygge de digitale skills til dette formål, herunder e-bogsformidling
     
  • Lektiehjælp
    Denne service lokalt kunne etableres online i første omgang (og måske den allerede er nogle steder), men ellers er det jo et glimrende tilbud for familier, hvor der er brug for at børnene får hjælp fra andre uden at skulle betale for det.
    Det eksisterede engang under Statsbiblioteket under navnet Lektier online, men stoppede i 2016
     
  • Non-readers i biblioteksrummet
    Kan arrangementer, materialer og områder gentænkes, så non-readers ikke stigmatiseres, men får et overskueligt og bredt indblik i mulighederne på biblioteket?
    Et projekt, der er støttet af Slots & Kulturstyrelsen
     
  • Åbne biblioteket for udvalgte besøg
    Invitere udvalgte børne- og ungegrupper til særlig læse- og oplevelsesdage. Og ad den vej styrke og skabe læselyst og målrettet sikre alle børn adgang til gode lærings- og udviklingsmuligheder jf. bl.a. Småbørnsløftet (Egmont) om udsatte børn og jf. Læsestrategiens 7 anbefalingers pkt. 3 - Børn og unges kultur og fællesskaber som afsæt for læsning.
  • Sende biblioteket på bogtur i lokalområdet
    Skabe mulighed for bogoplevelser i udkantsområder gennem bogbusser o.l. - til særligt inviterede - børnegrupper, ungesteder og ældreinstitutioner m.m.fl. som led i en aktiv og kombineret kultur- og socialindsats.

mandag den 11. maj 2020

Til dig der holder mange online møder #corona

Bibliotekerne åbner igen på mandag den 18. maj.

Alle Folketingets partier er blevet enige om, at bibliotekerne er blandt de første kulturinstitutioner der kan åbnes i fase 2, efter flere ugers nedlukning som følge af coronaepidemien.
Det betyder at de danske folkebiblioteker fra den 18. maj må åbne for udlån og aflevering. Det er vi rigtig glade for på bibliotekerne, og jeg er sikker på at alle brugerne er mindst lige så glade.

Hvordan det kommer til at foregå i praksis ved vi endnu ikke i detaljer. Men vi har møde med kulturministeriet og sundhedsmyndighederne i dag for at få afklaret hvordan bibliotekernes genåbning og alt det med at låne og afleverer materialer kommer til at forløbe. I bibliotekerne har vi allerede for et par uger siden lavet en plan, så det kan ske gradvist, ansvarligt og kontrolleret. Den kan du se her og den skal selvfølgelig revideres i takt med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Lige nu ser ud som om der lægges op til en løsning, hvor borgerne selv kan komme ind og finde deres materialerne på hylderne, sådan som vi kender det fra supermarkederne under Coronakrisen. Mens det tilsyneladende ikke bliver muligt at opholde sig i længere tid i rummet eller at afholde arrangementer.

De nærmere detaljer vil komme i løbet af kort tid. Det betyder også at Kørselsesordningen genoptages den 19. maj, sådan at man kan bestille fra andre biblioteker

onsdag den 6. maj 2020

Ny rapport: Corona kan holdes under kontrol ved genåbning af storcentre, biblioteker, superliga og zoologisk have

Mens vi venter på de politiske beslutninger om genåbningen af Danmark er der i dag offentliggjort  et nyt notat fastslår en ekspertgruppe under SSI, at coronavirus selv med yderligere genåbning langsomt kan dø ud. Corona kan derfor holdes under kontrol ved genåbning af storcentre, biblioteker, superliga og zoologisk have

Der er dermed plads til at genåbne en række yderligere sektorer og samtidig have fuld kontrol med udviklingen af coronavirusset og smitten. Det fastslår en ekspertgruppe under Statens Serum Institut i en rapport, som er sendt til partiledere i Folketinget her til middag.

Rapporten indeholder beregninger, der slår fast, at udbruddet af coronavirus nu er så meget under kontrol, at coronavirus med "overvejende sandsynlighed" langsomt vil dø ud, hvis politikerne lader være med at genåbne mere i den næste fase.

Men derudover er eksperterne også blevet bedt om at regne på scenarier for en yderligere genåbning. Fælles for alle beregningerne er, at de antager genåbning af en "grundblok".

I Sammenfatning skriver ekspertgruppen som er blevet bedt om at udarbejde modelberegninger for scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark.

KÆS også: Bibliotekerne er klar til genåbning, når næste bølge kommer...

"I denne rapport estimeres effekterne for COVID-19 smittespredningen og sygehusbelastningen af en grundblok af tiltag bestående af åbning af detailhandel (herunder storcentre), professionel idræt uden tilskuere, biblioteker (kun ind- og udlån), kritiske offentlige arbejdspladser samt zoologiske- og botaniske haver i kombination med de seks nedenstående tiltag: 

 Åbning af udendørsservering for cafeer og restauranter (med retningslinjer) 
 Åbning af restauranter og cafeer med indendørs- og udendørsservering (med retningslinjer)
 Åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtilbud (halv tid og/eller forskudt ift. 0.-5. kl.) 
 Åbning af 9.-10. kl. i skole og klubtilbud (halv tid og/eller forskudt ift. 0.-5. kl.) 
 Efterskolers afslutning af forløb frem mod sommer 
 Normalisering af hjemmearbejde i private virksomheder (dvs. almindelig fysisk aktivitet) I alt er der blevet regnet på 11 scenarier med forskellige kombinationer af grundblokken og ovenstående tiltag, herudover en fortsættelse uden yderligere åbninger samt følsomhedsberegninger.

Men læse selv alle scenarier her


tirsdag den 5. maj 2020

Bibliotekerne er klar til genåbning, når næste bølge skylder ind over landet

I biblioteksbranchen var vi klar, allerede for et par uger siden udarbejde en plan, som vi også sendte til regeringen i et åbent brev om bibliotekernes gradvise åbning, når Danmark skal lukkes op efter corona-lukningen. Vi kan gøre det gradvist, ansvarligt og kontrolleret. På landets folkebiblioteker, vil man langt de fleste steder kunne indrette sig, så man er i stand til at tage de nødvendige forholdsregler og skabe den sikkerhed, der skal til for at undgå unødig smittespredning.

Vi har hele tiden opdateret vores scenarier ud fra de anbefalinger der er fra myndighederne.

I bibliotekssektoren forstår vi til fulde både borgernes og kommunernes behov, og derfor har Forbundet Kultur og Information, HK, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening sat sig sammen for at udarbejde scenarier og en række fælles anbefalinger til hvordan en forsvarlig genåbning kan ske, som oplæg til politikere og sundhedsmyndigheder – det har vi tidligere fremsendt som åbent brev til kulturministeren – se det her

De forskellige scenarier med en række sundhedsfaglige overvejelser ser ud som følger:

  • Scenarie A: Genåbning af bibliotekerne uden borgeradgang til det fysiske rum
  • Scenarie B: Genåbning for særlige grupper af brugere
  • Scenarie c: Genåbning af bibliotekerne med kontakt til brugere
  • Selvbetjente biblioteker bør ikke omfattes af en genåbning, da det vurderes at være vanskeligt, at sikre overholdelse af generelle retningslinjer uden personale  til stede.
    Se de uddybede scenarier her (de vil blive opdateret i forhold til sundhedsmyndighedernes udmeldinger) (senest opdateret 4. maj)

Bibliotekerne adskilder sig dog fra den øvrige take-away branche, fordi du skal aflevere
I de sidste par uger, har vi oplevet at man i nogle kommuner lukker delvist op for bibliotekerne på forskellig vis. I omkring 20 kommuner har man åbner for at borgerne kan bestille og afhente fysisk bøger på deres bibliotek ved hjælp af 'Bogposer-To-Go' i forskellig udformninger.

Bibliotekerne adskilder sig dog fra den øvrige take-away branche, ved at være en cirkulær økonomi, hvor materialerne afleveres igen. 

Der hersker dog fortsat uklarhed om de specifikke sundhedsfaglige anbefalinger for bibliotekernes materialehåndtering. ”Der er for nuværende ikke nogle konkrete anbefalinger/retningslinjer i forhold til håndtering af biblioteksbøger, udover de generelle retningslinjer i forhold til håndhygiejne. Det kan dog være, at der kommer nogle på sigt.”, sådan skriver Sundhedsstyrelsen den 29. april i et mailsvar til forbundet Kultur og Information.

Fra de landsdækkende biblioteksorganisationer er vi hele tiden i dialog med myndighederne og vi vil også på mødet i dag den 1. maj med kulturministeriet, fremføre behovet for en afklaring.

Bibliotekerne er også i løbende dialog med Sundhedsstyrelsen omkring anbefalinger eller retningslinjer for håndtering af biblioteksbøger. I et mailsvar den 29. april har Sundhedsstyrelsen præciseret sin tidligere udmelding omkring håndtering af biblioteksbøger. I sin præcisering skriver styrelsen, at der ikke er anbefalinger eller retningslinjer på området, men at man kan vælge at sætte bøgerne i karantæne i 72 timer efter udlån. se mere her 

Men grundlæggende er det at foretrække, at der helt generelt udarbejdes nogle branchespecifikke nationale retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, specielt i forhold til håndtering af afleverede materialer. Så det håber jeg kommer snart.

Bibliotekernes direkte og indirekte støtte til kunstneriske erhverv
Man skal også være opmærksom på de store bidrag, bibliotekerne under krisen yder til trængte erhverv, som f.eks. forfatterne. Det kraftigt øgede digitale udlån og den deraf følgende ekstra økonomiske indsprøjtning til forfattere og forlag kan kun lade sig gøre, fordi de danske folkebiblioteker har omprioriteret budgetterne til digitale udlån betragteligt i de første uger af Coronakrisen.

Hvis vi i fællesskab tænker fremad, er vi i de danske biblioteker overbeviste om, at vi kan komme ud på den anden side på en måde, som giver både håb og mening for borgerne, bibliotekerne, læselysten og det tilhørende marked.

Krisen har vist at fællesskaber og sammenhold styrker os – som samfund og som individer. Derfor vil det være oplagt at inddrage bibliotekerne i den gradvise og kontrollerede åbning af kultursektoren, som på så mange måder har betydning for vores hverdag og som bringer os sammen, hvad enten man er barn, ung, voksen eller pensionist. Det er mere end nogensinde vigtigt at holde fast i når vi skal på den anden side af Corona.





fredag den 1. maj 2020

Bibliotekerne kan hæve fanen på denne 1. maj og melde klar til genåbning, når næste bølge skylder ind over landet

Jeg har endnu engang klodset PC op (for at undgå de
dobbelthager vi ser så mange af for tiden,
når folk taler gennem deres onlinekameraer)
 og er klar til mødet med ministeriet. 
Der er noget symbolsk i at bruge 1. maj, denne internationale kampdag på endnu et møde med kulturministeriet i kampen om genåbning af bibliotekerne, som for alvor er kommet på dagsordenen til flere møder i denne uge. 

I biblioteksbranchen er vi klar, da vi allerede for et par uger siden udarbejde en plan, som vi også sendte til regeringen i et åbent brev om bibliotekernes gradvise åbning, når Danmark skal lukkes op efter corona-lukningen. Vi kan gøre det gradvist, ansvarligt og kontrolleret. På landets folkebiblioteker, vil man langt de fleste steder kunne indrette sig, så man er i stand til at tage de nødvendige forholdsregler og skabe den sikkerhed, der skal til for at undgå unødig smittespredning.

I bibliotekssektoren forstår vi til fulde både borgernes og kommunernes behov, og derfor har Forbundet Kultur og Information, HK, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening sat sig sammen for at udarbejde scenarier og en række fælles anbefalinger til hvordan en forsvarlig genåbning kan ske, som oplæg til politikere og sundhedsmyndigheder – det har vi tidligere fremsendt som åbent brev til kulturministeren – se det her

De forskellige scenarier med en række sundhedsfaglige overvejelser ser ud som følger:

  • Scenarie A: Genåbning af bibliotekerne uden borgeradgang til det fysiske rum
  • Scenarie B: Genåbning for særlige grupper af brugere
  • Scenarie c: Genåbning af bibliotekerne med kontakt til brugere
  • Selvbetjente biblioteker bør ikke omfattes af en genåbning, da det vurderes at være vanskeligt, at sikre overholdelse af generelle retningslinjer uden personale  til stede.
    Se de uddybede scenarier her (de vil blive opdateret i forhold til sundhedsmyndighedernes udmeldinger)

Bibliotekerne adskilder sig dog fra den øvrige take-away branche, fordi du skal aflevere
I de sidste par uger, har vi oplevet at man i nogle kommuner lukker delvist op for bibliotekerne på forskellig vis. I omkring 20 kommuner har man åbner for at borgerne kan bestille og afhente fysisk bøger på deres bibliotek ved hjælp af 'Bogposer-To-Go' i forskellig udformninger.

Bibliotekerne adskilder sig dog fra den øvrige take-away branche, ved at være en cirkulær økonomi, hvor materialerne afleveres igen. 

Der hersker dog fortsat uklarhed om de specifikke sundhedsfaglige anbefalinger for bibliotekernes materialehåndtering. ”Der er for nuværende ikke nogle konkrete anbefalinger/retningslinjer i forhold til håndtering af biblioteksbøger, udover de generelle retningslinjer i forhold til håndhygiejne. Det kan dog være, at der kommer nogle på sigt.”, sådan skriver Sundhedsstyrelsen den 29. april i et mailsvar til forbundet Kultur og Information.

Fra de landsdækkende biblioteksorganisationer er vi hele tiden i dialog med myndighederne og vi vil også på mødet i dag den 1. maj med kulturministeriet, fremføre behovet for en afklaring.

Bibliotekerne er også i løbende dialog med Sundhedsstyrelsen omkring anbefalinger eller retningslinjer for håndtering af biblioteksbøger. I et mailsvar den 29. april har Sundhedsstyrelsen præciseret sin tidligere udmelding omkring håndtering af biblioteksbøger. I sin præcisering skriver styrelsen, at der ikke er anbefalinger eller retningslinjer på området, men at man kan vælge at sætte bøgerne i karantæne i 72 timer efter udlån. se mere her 

Men grundlæggende er det at foretrække, at der helt generelt udarbejdes nogle branchespecifikke nationale retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, specielt i forhold til håndtering af afleverede materialer. Så det håber jeg kommer snart.

Bibliotekernes direkte og indirekte støtte til kunstneriske erhverv
Man skal også være opmærksom på de store bidrag, bibliotekerne under krisen yder til trængte erhverv, som f.eks. forfatterne. Det kraftigt øgede digitale udlån og den deraf følgende ekstra økonomiske indsprøjtning til forfattere og forlag kan kun lade sig gøre, fordi de danske folkebiblioteker har omprioriteret budgetterne til digitale udlån betragteligt i de første uger af Coronakrisen.

Hvis vi i fællesskab tænker fremad, er vi i de danske biblioteker overbeviste om, at vi kan komme ud på den anden side på en måde, som giver både håb og mening for borgerne, bibliotekerne, læselysten og det tilhørende marked.

Krisen har vist at fællesskaber og sammenhold styrker os – som samfund og som individer. Derfor vil det være oplagt at inddrage bibliotekerne i den gradvise og kontrollerede åbning af kultursektoren, som på så mange måder har betydning for vores hverdag og som bringer os sammen, hvad enten man er barn, ung, voksen eller pensionist. Det er mere end nogensinde vigtigt at holde fast i når vi skal på den anden side af Corona.





onsdag den 29. april 2020

Tvivlens nådegave i at finde sandheden om Corona?

»Sandheden er en snebold, der ruller ned ad en bakke. For hver omdrejning kommer der nye facts til, som ændrer snebolden. Den bliver større og større og hele tiden mere multifacetteret.«

Sådan citerer Lasse Jensen journalistikprofessor Kevin Lerner for at sige i sidste uge i en artikel på websitet The Conversation, hvor han opfordrer journalister til at udvise mere usikkerhed og tvivl.

Lerner henviser til Los Angeles Times den 4. april, hvor en stor artikel om coronakrisen indeholdt følgende advarsel:

»Før du læser videre, skal du være opmærksom på, at denne information kan blive modsagt i løbet af de kommende uger, eller at huller i vores viden snart kan blive udfyldt, i takt med at forskere får ny viden.«

Jeg tror Lasse Jensen har ganske ret i, at den store udfordring der ligger i den traditionelle kildekritik, og vores måde at gribe det an på, i en situation

Derfor er hans pointe om "Tvivlens nådegave" som en forudsætning for at udøve journalistik så vigtig. Usikkerhed og tvivl er noget, journalister og redaktører historisk sjældent formulerer, når historien fortælles.
Læs hele Lasse Jensens indlæg her hvor han gengiver Philip Davali eksempel på, hvordan
objektiv samt forskellige vinkler kan give vidt forskellige indtryk
af afstand mellem mennesker. 

Men det er ikke kun Journalister der står over for den udfordring, men alle OS som som i hjemmeisolationens kuller er lommevirologer og selvbestaltede epidemiologer som fortolker og viderebringer myndighedernes udmeldinger.

Men også for troværdige vidensinstitutioner som Biblioteker. Vi har tidligere lavet kampagner, der skal hjælpe den enkelte med at gennemskue fake news - de generelle råd gælder selvfølgelig stadig.

Du kan se mere på  spotfakenews.dk/

Men helt grundlæggende ændre betingelserne sig for en god kildekritik når hele samfund og dets institutioner lukkes ned. Er du i tvivl så brug ført og fremmest din sunde fornuft.

Er du stadig i tvivl så grib fat i Biblioteksvagten.dk

Kildekritik handler om at sandsynliggøre, at information er troværdigt – eller det modsatte.

Det handler med andre ord om at evaluere den information, man møder.

Gode tommelfingerregler er:
Tjek, hvem der står bag informationen. Hvis du ikke kan identificere kilden, så stol ikke på informationen. Er informationen skrevet af eller med fagfolk?

Hvor aktuelle er informationerne? Corona-pandemien udvikler sig lynhurtigt, så det er et væsentligt kriterium, at informationerne er meget nye.

Virker kilden objektiv, eller er der tale om holdninger eller eventuelt salg?

Har nogen, du respekterer fagligt, anbefalet informationen? Hvis informationen blot kommer fra en ven, så er den ikke så troværdig, som hvis den kommer fra eksperter.

Virker informationerne troværdige i forhold til det, du allerede ved om emnet?

Krydstjek altid! Hvis du er i tvivl, så tjek dem med nogen, du fagligt stoler på.

Er du stadig i tvivl så grib fat i Biblioteksvagten.dk

fredag den 24. april 2020

Taler man kulturen op, ved at snakke en kulturminister ned?


Det er pudsigt at opleve den inerti der opstår, når den kreative klasse udser sig et nyt offer til det kulturpolitiske alter. Helt uden skelen til større samfundsmæssige faktorer og helt uden at bekymre sig om, at kulturen i virkeligheden bliver offeret, hvis debatten handler om hvad der er den RIGTIGE kultur. Og helt uden at tænke over, hvordan man selv kunne bringe offergaver til det politiske alter, ved i fællesskab at tale kulturens betydning op, og ved sammen at vise værdien for samfundet.
Endnu en gang er det en kulturminister der sættes i orkanens øje.
Der er sikkert meget at kritisere Joy Morgensen for, men vel næppe at hun har hørt Absolut Music 2 da hun var teenager, som lige nu er det der fylder en stor del af kulturdebatten (for de udvalgte få). Ærgerligt, hvis en smagsdommerdebat kommer til at overskygge den vigtige debat om kulturens samfundsmæssige betydning.

Måske skulle vi bedømme den enkelte politiker på den førte politik, frem for på deres kulturelle smag.

Ingen tvivl om at kulturlivet er under massivt pres af coronakrisen, lige som resten af samfundet. Det ændrer vi bare ikke på, ved at tonen bliver skinger. Kulturlivet generelt har i en længere periode været ramt af politiske grønthøstere, men de standses ikke af at bashe andre menneskers kulturelle smag i deres ungdom.

Tænk f.eks. på den gang da den kulturelle klasse gjorde grin med Brian Mikkelsen, fordi hans yndlingsopera var "Phantom of the opera"! Nu er samme kulturelite vilde med ham som den længst siden kulturminister, som i sin nuværende position er i stand til af få Dansk Erhverv til at prioritere kultur.

Det ville gavne os alle sammen at sætte kulturdebatten i et større perspektiv. Tænk, hvis vi i en krisetid i stedet brugte krudtet på at vise, hvad kulturen gør for det enkelte menneske og for samfundet, når det handler om at skabe indhold i livet og om at skabe grobund for en (gen)åbning af hele samfundet.

Tænk hvis vi i den snakkende klasse tænkte, hvad kan jeg bidrage med, for at tale kulturen op.

Det tænkte jeg alt sammen over da jeg læste kulturjournalist Emil Hansen artikel, hvor han giver et andet perspektiv på kulturdebatten i almindelighed og kulturministeren smag i særdeleshed i Kulturmonitor, men det kan du selv læse på https://www.kulturmonitor.dk/et-forsvar-for-kulturministeren-og-absolute-music-2/