Skønlitterær empowerment i praksis - hvordan læser man sig ind i fællesskabet?

Skønlitterær empowerment i praksis også kaldet ‘Fælleslæsning: et humanvidenskabeligt laboratorium for litteratur og social intervention (2017 - 2021)’.

Skønlitterær Empowerment handler om, at skabe rammer for at unge kan gå fra at være deltager til selv at være læseguide og lede læsegrupper for andre unge.

En vigtig pointe er at empowerment ikke opstår af omsorg alene - individet må føle sig aktivt og hørt.

Netop den form for inddragelse blev understreget hos Læseforeningen i dag, da de i dag præsenterede resultaterne af projektet om empowerment i Litteraturhaus i København - se mere her

Baggrunden for projektet tilbage i 2017 var et ønske om at udvikle og afprøve skønlitterære fællesskaber ud fra metoden guidet fælleslæsning som en måde at skabe empowerment for det stigende antal unge, som mistrives og kæmper med sociale og psykiske problemer. I et samfund, hvor der bliver stillet stadig større og tidligere krav til uddannelses- og jobparathed, så vi et behov for at udvikle sociale indsatser, der kunne styrke de unges livskvalitet og øge muligheden for at få handlekraft i eget liv.  

Skønlitterær empowerment i politisk praksis 

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen kiggede forbi konferencen om "Skønlitterær empowerment" hos Litteraturhaus og fortalte med et stort personligt engagement om betydningen af kultur, læsning og  i at involvere unge i sårbare eller udsatte livssituationer i fællesskaber. Om nødvendigheden i at få mere ÅND ind i alle aspekter af samfundet, som modvægten til det moderne hastige liv præget af en digital afstand og for få rum til reflektion .

Dejligt at mærke åbenhjertige bud på hvad det er kunst, kultur og læsning kan og som er så særligt fællesskabende – også når livet er svært.

Men det kan du alt sammen læse mere om her

DELTAG - Kulturen og demokratiske processer i en polariseret tid

I en tid, hvor mange kulturinstitutioner, og ikke mindst bibliotekerne og kulturhuse, arbejder aktivt med facilitering af deltagelse, er der brug for inspiration og læring for at få flere til at DELTAge ikke kun i kulturen, men at skabe en kultur for deltagelse i samfund og demokrati.

Det er udgangspunktet for udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som i dag bliver præsenteret på konference i Nicolai Kultur i Kolding 1. oktober 2021. Udover resultaterne af forskningen præsenteres også de erfaringer som 29 kulturhuse, biblioteker og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner har gjort sig i arbejdet med aktivt at undersøge deltagelse i eget hus.

Sidst på dagen sætter vi til debat mellem forskere, politikere og fagfolk, hvordan vi så kan bruge forskningsresultaterne ude i virkeligheden . Den debat glæder jeg mig til at deltage i, fordi det netop er her der kan tegne sig et billede af hvordan forskningsresultaterne kan omsættes til handling ude i den politiske hverdag som former biblioteker og kulturhuse med det fælles formål at få flere til at DELTAGe.

En ting der falder mig i øjnende når jeg læser rapporten er den sproglige adskillelse man laver mellem biblioteker og kulturhuse. En adskillelse som også ses i den offentlig forvaltning. Den klare grænse oplever jeg ikke blandt brugerne, når de deltager i aktiviteterne, for der er det for langt de fleste oplevelse og fælleskabet der er i fokus, ikke så meget hvem der arrangerer. I engelsktalende lande har man begrebet community center, som dækker over den hybrid der er opstået når man tænker de fællesskabende aktiviteter fra kulturhuse og biblioteker. På Dansk bruger man det ikke så ofte, måske mest fordi der institutionelt er den forskel at folkebibliotekerne arbejder på baggrund af biblioteksloven og er kommunalt finansieret, mens der ikke findes én log for kulturhuse. I praksis er det dog en meget flydende grænse. I Danmarks forsøgte vi for 10 år siden at introducerer begrebet Medborgercentre som dog ikke slog igennem i den brede offentlighed.

Det vil også være mit udgangspunkt for debatten, vi skal nedbryde grænser og have borgernes deltagelse i fokus.

For grundlæggende er jeg enig i projekt DELTAG udspring af at de mange lokalt forankrede kulturhuse (og set fra mit synspunkt også biblioteker) er oversete i den nationale kulturpolitik, men at de udgør ”… en central brik i en national politisk diskussion om adgang til kultur” og ”at der i kulturhusene udspiller sig demokratiske processer, som i et samfundsmæssigt perspektiv er væsentlige for vores demokrati” som Leder af Center for Kulturevaluering Louise Ejgod og Ph.d. stud. Karen Nordentoft udtrykker det i rapporten.

På selve konferencen offentliggør forskerholdet resultaterne af den kvalitative undersøgelse for første gang og Prof. Birgit Eriksson siger i den anledning: ”I en tid med politisk polarisering, og hvor den sociale sammenhængskraft er under angreb, er det vigtigt at være opmærksom på, at kulturhusene kan noget helt særligt på det område.”

Det kan de og lad det blive en ny start på debatten om at få flere til at DELTAGe. 

Download rapporten 'Kulturhuse i Danmark – et kvantitativt studie af et mangfoldigt felt' her: https://pure.au.dk/portal/files/200836436/Kulturhuse_i_Danmark_DELTAG_RAPPORT1.pdf

Yderligere information om DELTAG: http://www.kulturhusene.dk/aktiviteter/deltag-projekt

Bred folketingsopbakning til forslag fra Dansk Kulturliv om at prioritere kulturen - også økonomisk

Tiden er inde til at prioritere kulturen er vel en af de vigtigste erfaringer fra coronakrisen.

Dansk Kulturliv spiller ud med et forslag om at lave et kulturprioriteringsbidrag på 2% om året de næste tre år, så der igen kan investeres i kulturlivet. Der er bred opbakning i Folketinget som det fremgår af Politiken i dag

Adgangen til kultur og biblioteker handler nemlig også om hvilket samfund vi vil have, og om vi fortsat skal sikre at alle har en fri og lige adgang til kultur ud fra et kulturpolitisk sigte.

Hvis vi vil give alle mulighed for at kunne tage aktiv del i kulturlivet, handler det  om at investere der, hvor der mangler gode kulturtilbud som formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen  (A) udtrykker det.

                   Se Politiken

I Dansk Kulturliv foreslår vi konkret seks prioriteringer:

1. Kulturinvesteringer i hele Danmark. Kunsten og kulturen har ikke lige gode vilkår for at trives i hele landet. Det er et problem, som kun kan løses gennem nye statslige investeringer i flere lokale indsatser. Kulturen skal ikke udflyttes eller omfordeles. Den skal styrkes lokalt - der hvor de største behov findes, så vi også får publikum og gæster tilbage til kulturen udenfor de store byer.

2. Kulturlivet skal helt ud af coronakrisen. Publikum og gæster er på vej tilbage til kulturlivet og kunsten. Men kulturlivet har været ekstraordinært hårdt ramt af nedlukningen, og det er stadig meget usikkert, hvad fremtiden bringer for en del af kulturlivets institutioner og foreninger. Det gælder særligt for de dele af kulturlivet, hvor turisme og store forsamlinger er en afgørende del af indtægtsgrundlaget. Derfor skal udviklingen monitoreres tæt, så der kan skabes målrettede indsatser for de dele af kulturlivet, der ikke genrejses automatisk.

3. Alle børn og unge skal med i kulturlivet. Allerede inden coronakrisen var der fokus på den socialt ulige og geografisk skæve adgang til kulturlivet for børn og unge. Samtidig fremhæves stigende mental mistrivsel, lavt selvværd og stress som fokusområder for den nye generation. Derfor skal der skabes flere gode og støttende fællesskaber. I skolen og lokalt kan kulturtilbuddene ramme alle børn på tværs af faglige ressourcer, kulturvaner samt sociale og økonomiske uligheder.

4. Styrk de kunstneriske uddannelser.
Danmarks kunstneriske uddannelser har været nedprioriteret i årevis. Fundamentet for fremtidens kultur i Danmark skabes først og fremmest ved at uddanne fremtidens kunstnere og sikre dygtige medarbejdere til hele kultursektoren. Dansk Kulturliv er klar til at bidrage til arbejdet med en ny struktur for de kunstneriske uddannelser, hvis vi får invitationen.

5. Kulturens brancher kan og bør bidrage til den grønne omstilling. Klimakrisen er vores tids største udfordring. Men coronakrisen har på mange kulturinstitutioner og i kulturforeninger medført, at nødvendige investeringer er blevet udskudt, og at der er færre midler til at sikre fx omstilling til bæredygtige produktionsforhold, langsigtet energieffektiv bygningsrenovering og vedligehold af fælles kulturarv.

6. Kulturen kan bidrage til opnåelsen af FN’s verdensmål. Fremtiden skal være bæredygtig og kulturlivet i Danmark er i bred forstand og på mangfoldig vis i dialog med befolkningen. Med mere end 60 mio. årligt besøgende kan kulturlivet spille en vigtig rolle i forhold til den folkelige involvering i FN’s verdensmål. Lokale kulturinstitutioner og -foreninger kan understøtte borgernes engagement og skabe fællesskaber omkring bæredygtighed, verdensmål og grøn omstilling gennem aktiv deltagelse.

Lad os hermed starte debatten om, hvordan vi sikre at alle i Danmark oplever og deltager i kunst- og kulturlivet .

Hvis kulturministeriet blev oprettet i dag, så…..

I dag er det 60 år siden kulturministeriet blev oprettet. For den første kulturminister Julius Bomholt var visionen at fremhjælpe en lødig kultur og bringe kulturen inden for den enkeltes rækkevidde. Ser man på udfordringerne dengang og nu, kan der drages en række paralleller, hvor tiden igen kalder på kulturpolitikken som det aktive våben. Hvor fjenden dengang var den farlige underholdningsindustri ville den kulturpolitiske kanon nok blive rettet mod Tech giganternes dominans i dag. (uddrag af en ikke publiceret artikel af Michel Steen-Hansen)

Tilbage i 1962 definerede Bomholt den store udfordring ”den slette folkelighed – den i egentlig forstand ufolkelige folkelighed”, som blev næret af stærke kræfter nemlig den farlige underholdningsindustri, som ”vor vestlige kulturs med omhyggeligt planlagte forsøg på at skabe et ensrettet centralt dirigeret levemønster hos masser”. Den skabende kunst og kulturen skulle være modgiften mod denne slette folkelighed som Danmarks Første Kulturminister Julius Bomholt udtrykte det i en tale om at ”opbygge et effektivt kulturelt demokrati”(1)

I dag havde Bomholt nok kæmpet samme kamp for at sikre et kulturelt demokrati og en national identitet. Men kampen i dag havde nok mere være rettet mod tech giganternes og deres monopollignende dominans. Den politiske kamp havde nok bygget op om at skabe alternativer, der kunne sikre borgernes adgang til information som ikke var styret af uigennemskuelige algoritmer styret udelukkende af kommercielle interesser.

Mon ikke også Bomholt, såfremt han i dag havde lagt politikken, ville vælge folkebiblioteket som et endnu mere vigtigt våben, fordi hele grundlaget for biblioteket netop er at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” som det blev udtrykt.

Den grundlæggende bibliotekside om Serendipitet (det at finde noget man ikke vidste man havde brug for og ad den ved opnå nye erkendelser) som en modvægt til de algoritmer som styrer den moderne tech-industri og nyhedsformidlingen, der giver brugeren mere af det samme ud fra mediets økonomiske interesse og ikke et kulturpolitisk eller demokratisk perspektiv som styrer folkebiblioteket.

En af Bomholts første handlinger som kulturminister var da også i sin tid at få vedtaget en ”lov om folkebiblioteker” i 1964.

Den betød at alle kommuner blev forpligtet til at oprette et folkebibliotek, så sikre alle borgere fri og lige adgang til information, som på det tidspunkt primært var bøger og aviser i trykt form. En strategi om at demokratisere kulturen, det vil sige gøre den tilgængelig for hele befolkningen uanset social baggrund eller geografisk placering. De velfærdsorienterede kulturpolitiske visioner kommer ikke kun til udtryk i udbygningen af biblioteksvirksomheden men også i tilvækst af nye medier og i mange forskellige kulturelle aktiviteter og formidlingsformer på biblioteket i form af f.eks. børneteater, filmforevisninger og udstillinger. Hvor det først er med introduktionen af de nye digitale medier omkring årtusindeskiftet, at den trykte bog som bibliotekets hovedmedie bliver udfordret for alvor.

Altså en klar forfølgelse af den ”kulturpolitiske strategi om at demokratisere kulturen suppleret med en ny vision om at understøtte det såkaldt kulturelle demokrati. Denne udvikling får bibliotekarerne til at vende blikket mod brugerne (og ikke mindst ikke-brugerne) af biblioteket. Det sker bl.a. ved at tilføje nye og mere populærkulturelle medier til bibliotekernes samlinger, ved at opprioritere repræsentationen af mere marginaliserede kulturformer som kvindekultur eller arbejderkultur på biblioteket. Man kan i denne forbindelse sige, at den tidligere omtalte ekspertkontekst suppleres med en orientering mod brugerne og de forskellige kulturer, som brugerne repræsenterer”(2)

I dag handler det om at skabe en modvægt og en bevidsthed om at de mekanismerne i den kolossale kulturindustri, som gennem algoritmer og data på vores forbrug dikterer betingelserne for fremtidens produktion og udbud af kultur. Hvad er det, der bliver gjort tilgængeligt, og hvad er det, som bliver skubbet væk, når iTunes, Netflix, HBO og Disney+ serverer det kulturelle repertoire for et globalt publikum. Eller hvorfor bliver vi henvist til de enkelte værker når vi færdes på Facebook, Google, YouTube, Instagram, TikTok, Twitter og hvor vi ellers lever vores liv SoMe.

For det er jo sådan, at det, der starter som frie forbrugervalg, ender med at være med til at definere optioner hos store monopolvirksomheder.

I den virkelighed kan biblioteket spille en væsentlig rolle som den public service-institution der skaber et effektivt kulturelt demokrati og bryder de digitale monopolbobler. Borgerne bruger folkebibliotekerne flittigt både fysisk og digitalt og selvom bibliotekerne i mange kommuner skæres ned er der alligevel den kulturinstitution der favner bredest.

Der er mange udfordringer i den moderne opmærksomhedsøkonomi, og spørgsmålet er om Bomholts tanker fra kulturministeriets oprettelse skulle genbesøges og en central kulturpolitik igen skulle være at styrke folkebiblioteket som den væsentlige brik i at give det enkelte menneske kulturens inden for rækkevidde, som en del af det kulturelle demokrati.

Det kræver at politikerne igen vil og tør sætte retningen for kulturens rolle i at skulle udvikle samfundet og demokratiet. Man kunne jo starte med at lave en ny bibliotekslov der sikre bibliotekernes formidling af alle former for information og deres rolle som rammen om den demokratiske samtale.  

Kilder:

Poul Bache ”mellem Finkultur og Folkelighed” Gads forlag 2021

Folkebiblioteker, Henrik Jochumsen. Faktalink

Dansk Kulturliv; en ny fælles stemme for kulturen

I dag bliver den spritnye alliance Dansk Kulturliv præsenteret, som en forening der skaber en fælle stemme for kulturen på tværs af brancher.

"Der har været talt meget om at kulturen har brug for en stærk fælles stemme, nu etablerer vi en.  En nødvendighed, hvis vi skal udvikle samfundet med kultur og give alle mulighed for ikke bare at opleve kultur, men deltage i hele samfundslivet. Kultur handler om mere end at sælge billetter, det handler om dannelse, deltagelse og demokrati og det fremmer man bedst ved at stå sammen på tværs af brancher. Derfor foreningen Dansk Kulturliv" Siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening og vicebestyrelsesleder i den nye forening Dansk Kultur  

Seks aktører i det danske kulturliv går sammen i ny forening, der skal styrke kulturens stemme og bane vejen for at flere danskere mødes om kulturen. Danske Koncert- og Kulturhuse, Danmarks Biblioteksforening, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Teater, Dansk Live og Organisationen Danske Museer er gået sammen i ny  kulturalliance – Dansk Kulturliv. Alliancen skal styrke kulturens stemme politisk og bane vejen for at flere danskere mødes om fællesskabsskabende kulturoplevelser.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, hilser den nye forening velkommen og siger i den anledning:

”Der er behov for et stærkt kulturliv, der sammen kan bidrage med gode svar på, hvad der skal til for, at  kunsten og kulturen kan trives og udvikles. Det er spændende, at der nu kommer en organisation, der har  som ambition at samle kulturlivet. Jeg ser frem til samarbejdet med Dansk Kulturliv.” Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Fælles politisk arbejde

Dansk Kulturliv skal sikre en stærkere repræsentation af kulturlivets interesser. Corona-krisen har understreget behovet for en samlet kulturpolitisk stemme i dialogen med beslutningstagere, der kan bidrage  med viden og løsninger på kulturlivets fælles udfordringer. Samtidig har nedlukning og skrappe restriktioner  øget bevidstheden om kulturens centrale rolle i samfundet. En bevidsthed, som Dansk Kulturliv tager afsæt i ved at arbejde for, at alle danskere kan opleve kulturen og få gavn af den sammenhængskraft, kulturen skaber.

Se mere hos Kulturmonitor  eller mere om bibliotekernes vinkel hos Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg "Danmarks kan mere"  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden. 

I oplægget skriver regeringen

"Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand. 

Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement.

Dannelse og kultur 

Siden Grundtvig har det været indgroet i den danske folkesjæl, at lærdom og dannelse styrker hvert eneste menneske, og at det danske demokrati er for ankret i folkeligheden. Og siden Hal Koch har det stået klart, at demokrati er mere end en styreform. Det er en livsform"

Hvilket i øvrigt også er hele udgangspunktet for netop biblioteksdebat.dk og regeringen understreger pointen i kulturens rolle ved at skrive;

"Derfor er det ikke alene godt, at deltagelsen til folketingsvalg er høj – også i international sammenligning. Det er tilmed vigtigt, at mange i Danmark er medlem af en eller flere foreninger, og at mange tager på højskole, går på aftenskole, bruger bibliotekerne og deltager i kulturelle arrangementer og i idrætslivet. Pandemien har vist, hvor vigtige kunsten, kulturen og vores nationale fællesskab er."

Igen uden at være konkrete eller hanlingsanvisende fremhæver regeringens kulturens og bibliotekernes potentiale. Konkret har de på biblioteksområdet kun har folkebibliotekerne med i to oplæg; nemlig i "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" hvor de vil skabe liv i bymidten med folkebibliotekerne og i deres "Handlingsplan FN's Verdensmål" hvor de vil skabe folkelig forankring gennem verdensmålene. Det går så igen i regeringens finanslovsforslag, men kun med 1,5 mio kr. i to år. Det er et fint signal i finanslovsudspil, at regeringen afsætter millioner til bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål – men hvor er fokus på læselysten og lige adgang til den fremadstormende digitale litteratur? som formanden for Danmarks Biblioteksforening spørger.

En pointe, fordi vi bliver nødt til at adresserer løsningerne på problemstillingerne. Regeringen skriver videre i deres oplæg. at 

"Det, der betyder noget i en global krise, er ikke alene test, vacciner og hjælpepakker. Litteraturen, kulturlivet og samtalen er den kollektive åre, der både hjælper os i krisen og er med til at vise vejen ind i fremtiden. Vi har brug for kunst og kultur til at plante håbet, når det ser sort ud. Til at forstå livet og os selv som mennesker. Til at samle op på vores erfaringer og igen se fremad. Kunsten undersøger verden og gør vores verden større. Lærdom, dannelse og kultur er en forudsætning for, at vi kan indlede en demokratisk samtale om væsentlige spørgsmål.

Kultur og sport for alle

Nogle gange opstilles der en modsætning mellem bredde og elite i kultur og sport. 

Men spørgsmålet er, om det giver mening at styrke det brede engagement uden også at styrke de bedste – og omvendt. Eliten fødes ud af bredden. Og tårnhøje ambitioner og flotte resultater hos de få kan inspirere de mange.

Kulturlivet skal ikke skabe skel mellem mennesker, men give en fælles grobund for den demokratiske samtale. Opdelingen mellem den del af kulturen og sporten, der er for de få, og den del, der er for de mange, er kunstig. Uanset om det er fodbold, billedkunst, film, scenekunst, litteratur eller andet, skaber kulturen og sporten fælles ståsteder og samler os 

Den demokratiske samtale er udfordret

Danmark er et lille land. Gennem historien har vi måttet kæmpe for vores identitet og sprog. National identitet er ikke stillestående. Vi udvikler os i mødet med andre kulturer. Men vi skal også være bevidste om, hvad der er særligt dansk.

Globale informations­ og kulturprodukter, en kommerciel underholdningsindustri og sociale medier er en del af hverdagen i de fleste danske familier. Globaliseringen har gjort afstanden mellem os og resten af verden mindre. Men den udfordrer også vores danske identitet og den demokratiske samtale. 

De sociale mediers algoritmer har til formål at fastholde brugerne. De kan betyde, at man især præsenteres for indhold og holdninger, som ligner det, man kender. Det kan lede til såkaldte ekkokamre, dvs. fora, hvor alle mener det samme og man ikke bliver mødt med nye idéer eller tanker. Og det kan skabe splittelse. 

Der er en tendens til, at tonen i debatten bliver hårdere, og flere bliver udsat for hadtale og diskrimination. Det giver en risiko for, at den offentlige debat bliver afsporet, og at man ikke lytter til hinanden. Det er ødelæggende for den demokratiske dialog. 

Rammerne for demokratiet og den demokratiske samtale i Danmark skal sættes af det danske samfund – ikke af multinationale selskaber. 

Demokratiet er under pres mange steder i verden. Og internationalt er der skræmmende eksempler på, at fremmede og ikke altid venligt indstillede aktører blander sig i den demokratiske debat. Det skal Danmark gå op imod i samarbejde med det internationale samfund. 

Tilliden til medierne skal styrkes

Et mangfoldigt mediebillede med stærke medier er centralt for et solidt medborgerskab. Mediernes opgave er at levere kritisk og troværdig information og kontrollere magtudøvelsen. Det understøtter borgernes mulighed for at danne egne meninger og deltage i den offentlige debat. 

TV er forsat den mest udbredte nyhedskilde blandt danskerne. Men vi får nyheder og viden fra mange forskellige kanaler. De unge bruger i mindre grad traditionelle nyhedskilder og i højere grad sociale medier som en væsentlig kilde til nyheder og information. Dermed præsenteres vi ikke altid for de samme informationer på tværs af generationerne.

Til forskel fra de traditionelle medier har de sociale medier ikke et redaktionelt filter. Det betyder, at misinformation og fake news hurtigt kan sprede sig, uden at brugerne er bevidste om det." 

Et område hvor folkebibliotekerne jo også har placeret sit helt centralt i mange borgeres og studerendes hverdagsliv som blandt andet kommet til udtryk i www.spotfakenews.dk  men det står måske ikke helt så tydeligt i regeringens oplæg. Men pointen som de skriver i forhold til tiltro til medier og viden er central, for bibliotekernes arbejde med at udbrede informationssøgning og lave kildekritik. 

"Det kan presse tiltroen til de traditionelle nyhedsmedier og være undergravende for tilliden i samfundet. 

Danskerne benytter sig i stigende grad af det stadigt større udvalg af streamingtjenester. Det giver en frihed at vælge indhold til og fra alt efter interesse. Men samtidig bliver vores fælles forståelse og referenceramme mindre. Det kan i sidste ende gå ud over evnen og lysten til at tale sammen og lytte til hinanden.

De traditionelle medier har et stort ansvar for at holde fanen højt. Der er en risiko for, at jagten på læsere og klik fører til en forfladigelse af den offentlige samtale. Der er mere end nogensinde brug for, at debatter bliver sat ind i en sammenhæng. Og at medierne påtager sig ansvaret for at redigere. Så det små ikke altid bliver det største. Og det største ikke fortoner sig som små detaljer. 

Et samfund skal ikke kun have en fri debat, men også en bred og reflekteret debat. Det er afgørende for sammenhængskraften og for demokratiet. 

Og det er afgørende for, at vi kan skabe vores fælles fremtid sammen."

I min optik spiller bibliotekerne er væsentlig rolle på flere områder i at "Danmark kan mere", både i forhold til at bryde tech giganternes kommercielle algoritmer og i særdeleshed i at få styrket den demokratisk samtale. Det store spørgsmål er mere om og hvordan regering og folketing vil styrke og udnytte det potantiale. 

Klimafolkemødet og den folkelige forankring gennem folkebibliotekerne

Wow - er I godt klar over hvor mange verdensmåls aktiviteter der er på Danmarks Biblioteker og hvor mange borgere der tager del, alt sammen for at skabe en bedre verden i fælleskab....

Noget af det I kan møde på Klimafolkemødet i de kommende dage i Middelfart

Det afspejles også i nogle af de store landsdækkende initiativer som "Sammen om Verdensmålene - på biblioteket" som kort fortalt skal favner de aktører bidrager på forskellige måder til en bæredygtig udvikling. For skal vi som samfund for alvor rykke i retning af en bedre og mere bæredygtig verden, bliver vi nødt til at inddrage alle befolkningsgrupper. Der findes mange indgange designet til at engagere børn og unge i verdensmålsarbejdet, mens udbuddet til dem, der er fyldt 60 år, er mere begrænset. Men hvad med de 1,5 millioner borgere, der er fyldt 60 år, og som netop har motivation, erfaringer og tid til at involvere sig i dette arbejde? Hvor går de hen, og hvorfor bliver de ikke naturligt inddraget? De er har muligheden i "Sammen om Verdensmålen" - læs mere her

Overordnet har vi også skabt et DB2030, hvor vi at samler en hel masse af verdensmåls aktiviteter i et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne. Gruppen er skabt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening som også varetager sekretariatsfunktionen.

DB2030 koordinerer også flere forskellige netværk for de forskellige aktiviteter som kan forankres i bibliotekernes borgerindragene processer for at skabe en bedre verden.

        Læs mere om netværket her på siden.

Og jeg synes bare det er så fedt at vi har samlet kræfterne og sammen kan favne alle de borgere der vil skabe en bedre verden DB2030 www.db2030.dk

SKRIV HVAD I GØR
Men skriv til mig, med jeres projekter, for vi vil så gerne bruge bibliotekernes grundstof at DELE, men det kræver vi kender netop jeres ideer og aktiviteter - skriv til mig på msh@db.dk

Folkebibliotekerne spiller en væsentlig rolle i at få borgerne til at forstå betydningen af verdensmålene, samt at give borgerne mulighed for at engagere sig i aktiviteter omhandlende verdensmål. På en del biblioteker er der alleræde et vælg af aktiviteter skabt sammen med civilsamfundets og verdensmåls organisationer - men sammen kan vi gøre meget mere

Folkebibliotekerne var før Coronakrisen landets mest besøgte kulturinstitution med 37 mio. fysiske besøg om året. Omkring halvdelen kommer for at låne bøger, men lige så mange kommer på grund af de mange aktiviteter, for bibliotekerne er et yndet mødested for borgerne og deres aktiviteter.

Det betyder at der er et kæmpe potentiale for at skabe en folkelig forankring om verdensmålene med bibliotekerne som den folkelige ramme, og i langt de fleste kommuner er der allerede en masse borgerinvolverende projekter i gang.

Det forsøger vi også at fortælle politikerne, for det lokale arbejde kan for relativ få midler bakkes op så, det også får en mere national gennemslagskraft - og det kan vi jo afspejle på en fremtidig finanslov. 

Fint signal i finanslovsudspil – men hvor er fokus på læselysten og lige adgang til den fremadstormende digitale litteratur?

Fint signal i finanslovsudspil, at regeringen millioner til bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål – men hvor er fokus på læselysten og lige adgang til den fremadstormende digitale litteratur? 

Sådan spørger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen i dag til Kulturmonitor

I Sverige afsatte man forrige år 200 millioner kroner, men i Danmark kunne man komme langt for 25 millioner kroner, fordi så mange parter står bag i læsekoalition bestående af forlag, forfattere, boghandlere, danske skoleelever, Forældre og Skole, pædagogiske læringscentre og biblioteker som har forslag til at iværksætte nye tværgående initiativer og skabe ny viden, der kan styrke børn og unges læsekultur - men det kan du selv læse her

Kulturministerium i 60 år og hvad så?

En interessant omgang Deadline, som jeg synes du skal se, hvis du er det mindste interesseret i KULTUR.

Kulturen kom i klemme under corona. Men hvad skal vi med den, og er der ligeså meget kultur i en håndboldhal som i et teater? Kulturministeriet fylder 60 om få uger, og forløbet gennemgåes i en ny bog om dansk kulturpolitik igennem 60 år af Poul Baches . Og samtidig kommer der også en ny biografi om den første kulturminister Julius Bomholt Jørn Henrik Petersen.


Niels Krause-Kjær sætter sammen med forfatterne og tre kulturordførere leder vi efter svarene i aften. Udløber: 29. aug 2022

Jeg er så heldig at jeg har fået begge bøger, som jeg har nået at skimme og I kan godt glæder jer til at læse dem begge, som med hver sin indgangsvinkel belyser kulturministeriet, ideen og rollen.

 

Kulturlivets organisationer: Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave

Mens kulturlivet er på vej til KULTURSALON PÅ MARIENBORG og finanslovsforhandlingerne går i gang, har vi sendt et budskab om vigtigheden i at det er vigtigt at at kulturlivets arbejde med data, analyser og anvendt fakta skal styrkes, men at det ikke er ligegyldigt hvordan man gør det og at det er en fælles opgave.

Som Kulturmonitor skriver om i dag https://www.kulturmonitor.dk/seks-af-kulturlivets-organisationer-kulturens-analyseinstitut-er-en-faelles-opgave/

Debatten ruller og meninger brydes, når det gælder nødvendigheden af at styrke vidensniveau, dataindsigt og den publikumsudviklende indsats i kulturbranchen. Men der er næppe nogen, der er uenige om, at kulturlivets arbejde med data, analyser og anvendt fakta skal styrkes.

Så lad os komme et skridt videre. Opgaven - og ansvaret for at løse den - er fælles og skal ske på tværs af kulturinstitutioner, lokale foreninger, staten, kommuner, organisationer og det akademiske felt.

 Behovet for en fælles indsats kan koges ned til mindst tre samfundsudviklinger, der præger befolkningens vaner, udfordrer vores fælles kulturliv og underbygger nødvendigheden af konstant udvikling.

 For det første har coronakrisen accelereret tech-giganternes og de multinationale kulturproducenters dataindsamling og indflydelse. Algoritmerne og den strategiske brug af data ændrer ikke alene danskernes kulturvaner, men det udfordrer også selve sammenhængskraften, demokratiet og dannelsen i Danmark, når de internationale digitale tilbud risikerer at overtage det fysiske, lokale møde på museet, biblioteket eller foran landets scener.

 Der skal sættes ind, når det gælder indsamling og brug af data og viden til fx publikums- og forretningsudvikling. Ellers risikerer vi, at den samfundsværdi, som et Kulturens Analyseinstitut blandt andet skal måle på, bliver væsentligt mindre. Fremtidens kulturforbrug kan flytte fra vores fælles skoler og lokale kulturinstitutioner til globale sociale medier og streamingtjenester - og dermed medføre fortsat fragmenterede verdensopfattelser.

 Allerede før coronakrisen eksisterede et efterslæb, hvor ikke alle dele af kulturlivet i Danmark havde ressourcerne, systemerne og institutionerne til at indsamle, aggregere og bruge viden og data aktivt til at udvikle deres tilbud og produkter i takt med danskernes nye kommunikationsformer og kulturvaner.

 Konkurrencen om at sikre publikums deltagelse i vores fælles og lokale kulturliv er stor. Det er udfordring nummer to, som skal løses i fællesskab. Kulturpolitik er velfærdspolitik, og udviklingen af kulturlivet på baggrund af analyser, viden og data skal være et fælles offentligt gode.

 For det tredje har coronakrisen været en fremkaldervæske for kulturens betydning for befolkningen i Danmark – og dermed for hele vores samfunds fremtidige udvikling.

 Kulturlivet står klar til at få danskerne tilbage til landets mere end 1000 kulturinstitutioner. Men hvis den potentielle kunstneriske og kulturelle guldalder i Danmark, som annonceret af statsministeren, skal blive bæredygtig, så er der ingen vej uden om, at der skal tilføres ressourcer til kulturinstitutionernes arbejde med datadrevet publikumsudvikling og bedre formidling.

 Lad os blive konkrete.

 Siden KL, Dansk Erhverv, Danske Kulturbestyrelser, Augustinusfonden og Center for Kulturevaluering i sidste uge kom med deres udspil til, hvordan et Kulturens Analyseinstitut kan udformes, har der været mange diskussioner om udformning og arbejdsopgaver. Det vidner om de mange gode intentioner og forskellige interesser.

 Mens oplægget fra de fem aktører har et godt og rigtigt fokus på, at kulturlivet desværre er et underbelyst område i bred forstand, præsenterer forslaget ikke en tilstrækkelig gennemgribende løsning på de fælles udfordringer, som en absolut bærende del af vores samfund står overfor.

 Derfor kommer her kulturlivets bud på, hvad der er behov for.

 I kulturlivet har vi både brug for ny viden og uafhængige analyser, der undersøger kulturens immaterielle værdi, når det fx gælder danskernes trivsel og sundhed eller deres fællesskaber, uddannelse, livskvalitet og kreativitet. Vi har også brug for hårde fakta om økonomisk værdiskabelse og arbejdspladser samt kulturens bidrag til bosætning og turisme.

 Alle faktuelle oplysninger, der ligeledes er vigtige for at informere det politiske niveau, og som kan styrke kulturens relevans i egen ret.

 Men det, vi særligt har behov for, er at udvikle kulturlivet på tværs brancher og genrer. Det skal ske sammen med kulturlivets foreninger og institutioner, så vi finder konkrete løsninger og laver effektiv udvikling – til direkte gavn for alle danskere.

 Derfor kan et Kulturens Analyseinstitut i en afgrænset form, placeret langt væk fra hverdagen på det enkelte spillested, bibliotek, museum eller teater, ikke stå alene.

 Tværtimod er der behov for et tæt samarbejde med kulturlivets institutioner og et tydeligt fælles ejerskab, der omdanner viden til praksis i kulturbranchen.

 Der er uden tvivl brug for en styrket analyse- og vidensindsats, men der er også behov for en differentieret tilgang til en kultursektor, der opererer under meget forskellig lovgivning og med forskelligartede rammer og målgrupper. Og der er entydigt behov for dataindsamling og analyser, som kultursektoren kan bruge som arbejdsredskaber for at udvikle sig til konkret gavn for deltagelse, gæster og besøgende. Også for den relativt lille andel af danskerne, vi desværre ser alt for lidt til i kulturlivet.

 Tag ikke fejl. Kultur handler også om udfoldelse af oplysningstanken: Viden er godt, og ny viden er endnu bedre. Men hvis man ikke fra start indtænker, hvordan viden skal formidles og bruges, så ender ny viden ofte som en glemt pdf-fil i spamfilteret.

 Derfor har vi - en række af kulturlivets organisationer - også inviteret skaberne af det aktuelle initiativ til et møde, hvor vi vil fremlægge vores model.

 Fra kulturlivets perspektiv står videns- og analysebehovet nemlig bedst på en trebenet indsats:

 For det første er der brug for et uafhængigt analysecenter, som fokuserer på kulturlivet, der som en del af sit opdrag også arbejder for at formidle ny viden til både beslutningstagere og kultursektoren. Den del favner det eksisterende forslag fra KL med flere - ikke nødvendigvis som et fysisk sted, men som en ramme om analyserne med et advisory board, hvor kulturlivet er repræsenteret.

 For det andet er Kulturministeriets nye ”Kontor for Analyse og Kulturøkonomi” et godt tiltag. Det kan uden tvivl kvalificere kulturdebatten i Danmark og forhåbentligt synliggøre kulturens samfundsværdi – også når vores nye kulturminister skal overbevise sine ministerkolleger om kulturens relevans i løsningen af udfordringer inden for deres respektive ressortområder – fra sundheds- og uddannelsespolitik til erhvervsudvikling.

 Det tredje ben er publikums- og forretningsudvikling for hele kulturlivet. Det kræver, at eksisterende data struktureres, og at der skabes et øget fokus på brugen af data på den enkelte kulturinstitution og i de enkelte brancher, hvor man centralt støtter branchernes analyser.

 Det er nødvendigt med en samlet indsats omkring kulturlivets data, som kan være med til at give indsigt i og forståelse for data på de enkelte institutioner, så denne kan bruges og være med til at skabe målbare resultater og styrke beslutningsprocesser og strategier hos de pågældende institutioner.

 De enkelte ben, hver for sig, sikrer nemlig ikke den nødvendige balance. De skal alle tre sameksistere. For vi mangler helt generelt viden om publikum. Dem, der befolker kulturen og gør den levende.

 Det betyder, at vi skal skabe de nødvendige nye initiativer og udbrede eksisterende initiativer, som på hver deres område og i samlet form kan arbejde frem mod at analysere kultursektoren og skabe redskaber til at få alle med.

 På den baggrund tør vi godt konkludere, at tiden er moden til at skabe et analyseinstitut, der samler kulturlivets kræfter. Lad os investere klogt - med nye penge, der ikke tages fra et ekstraordinært hårdt ramt kulturliv.

 Det er lige præcis det, der er behov for i fremtiden.

 Hvis et Kulturens Analyseinstitut skal lykkes - og med lykkes mener vi, at viden reelt bruges ude i kulturlivet og i væsentlige drøftelser om kulturens vigtighed - skal et institut være forankret i virkeligheden. Derfor bør arbejdet ske i tæt samarbejde med kulturens aktører og brancheforeninger og fremfor alt involvere borgere, brugere, gæster og publikummer.

 Vi står klar til en konstruktiv dialog.

Peter Mark Lundberg, direktør, Dansk Teater

Esben Marcher, sekretariatschef, Dansk Live

Asbjørn Keiding, direktør, DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner

Nils M. Jensen, direktør, Organisationen Danske Museer

Jesper Bay, direktør, Danske Koncert- og Kulturhuse

Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

 

Techgiganter skal indordne sig vores demokratiske spilleregler

Sådan lød hovedbudskabet da en ny analyse gennemført af Tænketanken Mandag Morgen for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og den danske tech-ambassade blev offentliggjort i dag. Techgiganterne skal indordne sig vores demokratiske spilleregler, og det kræver politisk handling, unge er nemlig bekymrede for techgiganternes stigende magt og den demokratiske deltagelse er på spil.

Du kan selv se hele analysen her.

8 centrale perspektiver fra unge om tech

1. Politikerne skal regulere techgiganterne
2. Vi er OK med at give vores data til techvirksomhederne, men de har et ansvar for at passe på dem
3. Vi frygter, at fake news kan få demokratiet til at slå revner
4. Som forbruger på de sociale medier er algoritmer nødvendige, men som samfundsborgere er vi mere bekymrede
5. Individet har et stort ansvar for, hvordan de bruger og dermed påvirkes af de sociale medier
6. De sociale mediers magt til at fjerne indhold er måske et nødvendigt onde, men vi er bekymrede
7. For både samfund og individer er ”deepfakes” meget bekymrende, og politikerne bør sætte hårdt ind over for det
8. Techvirksomheder har et ansvar for at skabe mangfoldige platforme

Når kulturen genstarter Danmark - Bibliotekerne på kulturmødet #km21 #culturematters

Igen i år fylder bibliotekerne en del på Kulturmødet og igen i år samarbejder vi om brede kulturpolitiske debatter. Vi har lavet et fyldigt program med en masse kulturindslag og politiske debatter. De kan opleves både fysisk og digitalt. Selv skal jeg til Mors og deltage i debat om med KL på den fysiske del af kulturmødet og dagen efter står den på debat i København med temaet "når kulturen genstarter Danmark" alt sammen streames også. Det kan du alt sammen læse mere om her.

I bibliotekerne har vi fået skabt en rigtig god samarbejde mellem Forbundet Kultur og Information, Bibliotekschefforeningen, Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland, Bibliotekerne i Region Nordjylland og Danmarks Biblioteksforening som står bag mange aktiviteter, hvor biblioteket på Mors også i år er rammen om en del arrangementer.

Arrangementer

19. august 12.00 - 12.45
Genstart af kunst- og kulturlivet

19. august kl. 19:00 - 22:00
Lever hvor vi bor

20. august kl. 10:00 - 15:00
Tankegang i griseriget

20. august 14.30 - 15.30
Når Danmark genstarter – hvad så med kulturen?

Se hele programmet for Kulturmødet Mors 2021

I Danmarks Biblioteksforening har vi haft særligt fokus på de politiske debatter, som i år kredser om kulturen efter Coronakrisen

Genstart af kunst- og kulturlivet - i debat med KL

Torsdag d. 19. august, kl. 12-12.45
Vært: Clement Kjersgaard

Under coronakrisen har en række kommuner understøttet kulturlivet gennem økonomiske håndsrækninger, vejledning og synlighed. Nu står vi midt i en genåbning af kultur-livet. Hvilken rolle spiller kommunerne i denne genåbning, og hvorfor er det helt afgørende for kommunerne at få genstartet kulturlivet?

Medlemmer af KL's Kultur-, Erhverv og Planudvalg, brancheorganisationer og kulturledere kommer med deres bud og deler ud af deres erfaringer.
Præsenteres i samarbejde med KL.

Panel
Leon Sebbelin, borgmester
Rebild Kommune (R)

H.C. Østerby, borgmester
Holstebro Kommune (S)

Hans Ejner Bertelsen, borgmester Morsø Kommune (V)

Ib Lauritsen, borgmester
Ikast Brande Kommune (V)

Mette Strømgaard Dalby, formand
Kulturhusene i Danmark

Esben Marcher, sekretariatschef
Dansk Live

Karen Grøn, direktør
Trapholt

Gitta Malling, teaterleder og instruktør, Limfjordsteatret

Nils M. Jensen, direktør
Organisationen Danske Museer


Michel Steen-Hansen, direktør
Danmarks Biblioteksforening

Når Danmark genstarter - hvad så med kulturen?

En anden debat som jeg også har store forventninger til er et andet samarbejde vi er med i med Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Live, Organisationen Danske Museer, Dansk Teater og Danmarks Biblioteksforening.

Baggrund
Danmarks kulturliv var blandt det første, der blev ramt af COVID-19-restriktionerne i foråret 2020, og selvom kulturlivet i stor udtrækning nu igen er åbent og tilgængelig for befolkningen, så oplever kulturbranchen nye vaner og ændret brugeradfærd. Det betyder væsentligt færre besøg, færre arrangementer og færre solgte billetter.

Vi ved, at handlinger bliver til vaner. Derfor skal der handles nu, så kulturen i hele sin mangfoldighed kan komme styrket ud af krisen og fortsætte med at være det afgørende kit, der binder samfundet sammen og skaber nye fællesskaber.

Men hvad skal der til for at få genoprettet kulturens vilkår efter coronakrisen?
Hvordan ser de politiske visioner ud, og hvilken rolle skal kulturen spille i fremtidens velfærdssamfund?

På kulturmødet Mors vil debatten ”Når Danmark genstarter – hvad så med kulturen?” sætte fokus på kulturens nye vilkår, og bede en række kulturpolitiske ordførere om deres holdninger til den fremtid, som venter kulturlivet i Danmark.

Clement Kjersgaard vil moderere debatten, hvor deltagerne vil være Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet, Jan E. Jørgensen Venstre, Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti, Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti, Peter Mark Lundberg, direktør, Dansk Teater, Steen Bording Andersen (s), formand, Kulturudvalget Aarhus og Danmarks Biblioteksforening, Christine Buhl Andersen, Ny Carlsbergfondet og Lasse Horne Kjældgaard, professor SDU.

Debatten kan ses online fredag den 20. august kl. 14:30 på Kulturmødets hjemmeside samt bl.a. på Danmarks Biblioteksforenings Facebook.

Debatten er arrangeret af Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Live, Organisationen Danske Museer, Dansk Teater og Danmarks Biblioteksforening.

#km21 #culturematters