onsdag den 2. oktober 2019

Hvad statsministeren sagde i virkeligheden?

"Børnene skal stadig lære mere i skolen." står der i statsministerens åbningstale, hvis man læser teksten.

Det hun i virkeligheden sagde var "Og flere børn skal faktisk lære at læse når de går i skole"

Hør selv, og lad dig ikke forlede af underteksten, men hør i stedet for at læse

Måske er det en fortalelse der dækker om en fælles National Læsestrategi fra regeringen, hvor de vil styrke indsatsen for at flere børn skal læse af lyst, som vi har foreslået fra den brede koalitionsgruppe.......hvem ved, men håbet er jo lysegrønt.

Hun talte også om skolebiblioteker. Her undrede hun sig over at de var kommet til at hedde Pædagogiske Læringscentre, en undren som hun ikke står alene med, og som måske også har haft betydning for hvordan de prioriteres. Det hun sagde var:

"Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne.

Et lærerseminarium er blevet til et University College.

Og ved I for eksempel, hvad PLC er?

Nej vel.

Det står for Pædagogisk Læringscenter. Engang hed det et skolebibliotek. Hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er?

Det er en helt unødvendig fremmedgørelse.
Selvfølgelig skal vi forbedre, hvor det er nødvendigt. Og der kan også være brug for at holde møder. Endda for at lægge strategier."

Årsagen skal i øvrigt findes i den folkeskolelov, som den forrige socialdemokratisk ledede regering i 2014 stod fadder til og hvor man ændrede skolebiblioteket til Pædagogisk Læringscenter.

Læs: Forsker: Pædagogisk Læringscenter er reformens stedbarn ...

tirsdag den 1. oktober 2019

Fremtidens biblioteksbetjening af børn!

For nylig kom en analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud baseret på den viden, der allerede findes på området – blandt andet ift. børns læse-, biblioteks- og medievaner samt dybdegående interviews med udvalgte fageksperter uden for bibliotekerne samt børn, forældre, børnebibliotekarer og skolelærere. Analysen er også en del af grundlaget for at biblo.dk ikke længere vil få driftstøtte.

Tilbage i 2008 blev der også lavet en større analyse af fremtidens biblioteksbetjening af børn, jeg var med til at lave rapporten og husker diskussionerne om at skabe ét samlet børneunivers (det var før Ramasjang) og det var i forlængelse af den rapport forløberen til biblio.dk "Palles Gavebod" blev skabt, så måske tiden er inde til fornyelse.

Den gang var tanken at skabe én indgang, hvor de medier bibliotekerne skabte adgang til var et klik væk, så børnene oplevede e-bøger, lydbøger, film og musik i en sammenhæng med de fælles aktiviteter der kunne skabes. En vision som ikke kunne realiseres bla. p.g.a. copyright, betalingsmodeller og registrering af brugere. På den måde er børnenes medieforbrug i stadig højere grad overladt til kommercielle parter som youtube og andre mediegiganter. 

Derfor er det også fedt at se, at der i bibliotekerne målrettet arbejdes med de digitale tilbud til børn, som det er eksemplet læsdigitalt.dk som i første omgang retter sig mod voksne omkring børnene under sloganet "Når digital tid bliver kvalitetstid" med fokus på at skærmtid kan bruges til andet end spil og sociale medier. Når skærmen bliver platform for digitale læseoplevelser, opstår en række nye muligheder for fordybelse, samvær, nærvær og fokus. Men det kræver, at vi som forældre guider vores børn i den rigtige retning, udvider vores opfattelse af, hvad digital læsning er og får hjælp til, hvor vi kan finde de gode digitale tilbud. For tiden hvor man kan lave ét samlet børneunivers er nok ikke mulig, men vi skal hele tiden arbejde med at skabe adgang til kvalitets-ressourcer til børn, og ikke bare overlade det til kommercielle kræfter.


Det er Hello Great Works der har lavet den nye analysen som har mange interessante elementer, som man i bibliotekerne bør arbejde videre med, da bibliotekernes digitale børnetilbud er essentielt i fremtidens formidling.

12 INDSIGTER FRA ANALYSEN
  1. Læsning er en pligt –særligt for de ældre børn (10+ år).
  2. Børnene gider godt at læse, når det, de læser, er interessant for dem.
  3. At læse er ikke noget man “… bare lige gør”.
  4. Det er en udfordring at finde ud af, hvad børnene godt kan lide at læse.
  5. Børn vil hellere høre fra andre børn fremfor voksne. 
  6. Bibliotekerne har ikke altid de materialer, børnene efterspørger.
  7. Forældrene kan påvirke børnenes læsning både negativt og positivt. 
  8. Børnene foretrækker den fysiske bog, når de skal læse. 
  9. Bibliotekernes digitale tilbud er ikke på børnenes radar. 
  10. Det fysiske bibliotek appelererikke til børn over 7 år.
  11. Der mangler en retning og plan for, hvad bibliotekerne vil på det digitale børneområde.
  12. Børnebibliotekarerne har viljen og gejsten til innovation, men ikke mulighederne.
    Læs om indsigter og vision i analysen her.
På baggrund af rapporten har Danskernes Digitale Bbiblioteks’s koordinationsgruppe på et møde den 18. september behandlede en række scenarier for en midlertidig videreførelse af nettjenesten Biblo i 2020, herunder hvordan man kan sikre, at de kampagner, Biblo understøtter, også bliver gennemført i 2020. Forud for behandlingen har DDB drøftet opgaver, finansiering samt mulige scenarier med Biblokonsortiet.

Set i lyset af, at DDB’s økonomi fra 2020 reduceres med 5 mio. kr. (15%), og at der derfor er behov for en endnu mere fokuseret prioritering af DDB’s midler end tidligere, besluttede DDB’s koordinationsgruppe, at DDB ikke kan afsætte midler til en midlertidig drift af Biblo i 2020, som det hed i en pressemeddelelse fra DDB

Koordinationsgruppen vurderer, at den tekniske platform, som Biblo kører på, er en for dyr løsning at drive videre i et midlertidigt setup i forhold til platformens brugstal. Det betyder, at community-delen af Biblo nedlægges, samt at en digital understøttelse af læsekampagnerne (fx Sommerbog/Vinterbog) via Biblo også bortfalder.


torsdag den 26. september 2019

Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling.

"Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling." skriver Danmarks Biblioteksforening i overskriften til deres kulturkonference som i dag afholdes på BLOX i København. (og nej, desværre kan du ikke deltage, da den længe har været overtegnet)

Læs også:  Brug biblioteket som bylivsgenerator

Udgangspunktet er, at der er en bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles, offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger for eksempel biblioteket i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner det nye fælles rum i lokalsamfundet, stedet hvor vi både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget andet.


Den bevægelse vil i dagens løb blive udfoldet, og resultaterne vil indgå i fremtidigt oplæg om behovet for de fælles rum ude i lokalsamfundene. Bl.a. arbejder biblioteketforeningen på et debatoplæg sammen med KL om bibliotekernes uudnyttede potentialet, hvor netop denne pointe vil indgå.  

Dagen ser sådan ud

Velkomst
Mads Sørensen
 (V) formand for DB Kulturudvalget og for Vardes Kultur- og fritidsudvalg
Giv liv til tomme bygninger & offentlige rum
Søren Friis Møller
, Ekstern lektor CBS

10.30
FRA AFVIKLING TIL UDVIKLING – NYE PROJEKTER – VISION/PROJEKT, BYGGERI OG BIBLIOTEK
Ny Malt, Syddjurs Kommune, vision/projekt, byggeri og bibliotek
Kristian Krog
, Direktør, og Claus Gustav Pettersson, Biblioteksleder


Sports- og Kulturcampus Gellerup
Trine Berthold
, Arkitekt, Loop Architects A/S

Gellerup ligger i den vestlige del af Aarhus Kommune, hvor beboernes forskellige kulturelle bag-grunde er et klart kendetegn. Multihuset vil blive et nyt samlingssted med funktioner så som et bibliotek og medborgercenter, et beboerhus, et bevægelseshus og et Verdensbad og forventes at tiltrække op med 600.000 besøgende årligt. Det nye Sports- og Kulturcampus er en del af byens ambitiøse masterplan, som har til formål at forbedre livskvaliteten og sikkerheden i området i samarbejde med samfundets beboere. 
Se mere her 

11.30
Spørgsmål og debat til formiddagens indlæg
12.15
Frokost
13.00
BIBLIOTEKET – SAMFUNDETS DELTE STED
Et rum er ikke bare et rum
Biblioteket som sted og dets betydning for samfund og byudvikling
Christian Lauersen, Chef for Bibliotek og Borgerservice, Roskilde

En hedebølges anatomi; var Roskilde bibliotekschef Christian Lauersens udgangspunkt på konferencen "samfundets nye fælles sted" da han brugte  den amerikanske sociolog Klinenberg som har undersøgt hedebølge i sin hjemby Chicago i 1998 hvor mange hundrede mennesker døde. Da han undersøgte konsekvenserne af hedebølgen, opdagede Klinenberg noget interessant. Selv i nabolag, der på overfladen kunne minde om hinanden, var konsekvenserne meget forskellige. Da han dykkede ned i materien, fandt han, at den underliggende sociale infrastruktur betød meget for, hvordan de forskellige nabolag taklede krisen og kom igennem den.
Den indsigt fik Klinenberg til at skrive ’Palaces for the People’ og vi fik det som oplæg til en rigtig god diskussion. 

Rummet og de unge
Hvordan tiltrækkes og engageres (store) børn og unge?
Esben Danielsen, Direktør for Lokale og Anlægsfonden
14.00
Spørgsmål og debat, kaffe og kage
14.15
DAGENS POLITIKERINDSPARK:
OM FOLKEOPLYSNING OG BIBLIOTEKER
Kristian Jensen
 (V), MF
14.45
DAGENS INSPIRATION:
LEVENDE LOKALSAMFUND MED BIBLIOTEKET!
Karen Lumholt
, Forfatter og journalist
15.30
Tak for i dag
Steen Bording Andersen
 (A), formand for DB og for Aarhus Kulturudvalg
Moderatorer: Hellen Niegaard, DB, formiddag,
og Kirsten Boelt, Aalborg Bibliotekerne, eftermiddag

fredag den 20. september 2019

Hvorfor skal man læse romaner i skolen?

Hvorfor skal man læse romaner i skolen? Et bud kunne være for at stifte bekendtskab med og øve sig i den lange og fordybede læsning. Læseforskere har i den senere tid sat fornyet fokus på den læsning, der praktiseres, når man læser længere sammenhængende tekster som f.eks. romaner. En sådan form for læsning synes i øjeblikket at være på tilbagetog, hvilket bekræftes af læsevaneundersøgelser, der viser, at børn og unge læser færre og færre bøger i deres fritid. Måske, påpeger læseforskerne, fordi vi i stigende grad benytter os af mere skimmende og fragmenterede læsemåder, når vi læser online. Sådan skriver KRISTIANE HAUER, PH.D.-STIPENDIAT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE i en artikel om emnet i VIDEN OM LITERACY NUMMER 24 | SEPTEMBER 2018. Den kan du læse i fuldtekst her  og jeg har plukket lidt i den, fordi hun så glimrende belyser betydningen af dybdelæsningens betydning for elevere. 

I den artikel stiller hun flere spørgsmål om romanlæsning i skolen, som hun også giver en række konstruktive svar på. Hvorfor skal man overhovedet læse romaner i folkeskolen – og på ungdomsuddannelserne? Kunne man ikke lige så godt holde sig til kortere tekster, såsom digte og noveller, når man arbejder med litteratur? Hvorfor skal man overhovedet læse romaner i folkeskolen – og på ungdomsuddannelserne?

Værklæsning i grundskolen giver mulighed for at stifte bekendtskab med romangenren og dennes typiske genretræk. Det giver mulighed for at fordybe sig i et mere omfattende litterært værk og at øve sig i den lange og vedholdende læsning. Samtidig skulle værklæsning også meget gerne, ifølge Læseplan for faget dansk (7.-9. klassetrin) medvirke til at stimulere elevernes læselyst.

Læser eleverne ikke i deres fritid, og det er der – ifølge den nye, store læsevaneundersøgelse fra 2017 – 44 % af 7. klasserne, der ’sjældent’ eller ’aldrig’ gør (Hansen, Gissel & Puck, 2017, s. 42), er det i værklæsningen i dansk samt gennem eventuelle frilæsnings- og læsebåndsbøger, at de har mulighed for at få erfaringer med romanlæsning. Derfor er det væsentligt, at de erfaringer, eleverne gør sig med romanlæsning i skolen, bliver til et meningsfuldt møde, hvis eleverne ikke bare skal udvikle deres læse- og fortolkningsfærdigheder, men blive ’læsere for livet’.1 Skal eleverne fra grundskolen videre på en gymnasial uddannelse, er det ligeledes nødvendigt at kunne læse længere litterære tekster som romaner, idet værklæsning fremstår centralt i de gymnasiale danskfag, hvor den samtidig eksplicit kobles til faglig fordybelse....".

Her stiller HAUER en række spørgsmål, som hun løbende behandler i sin artikel. "Fordybet læsning – hvad er det? Hvad vil fordybet læsning overhovedet sige? Mange af os har oplevet fornemmelsen af at blive helt opslugt i læsningen af et skønlitterært værk og erfaret, hvordan læsningen af en roman kan forme sig som en medrivende og betydningsfuld oplevelse, der giver nye perspektiver på tilværelsen. Og mange forskere i læsning og litteratur har gennem tiden forsøgt at sætte ord på, hvad det er, der sker i mødet mellem tekst og læser."

Læs også I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det? 

HAUER tager udgangspunkt i litteraturforskeren Rita Felski, der argumenterer med at vi under læsningen oplever genkendelse (recognition), fortryllelse (enchantment), at få mere viden om verden (knowledge), eller at vi chokeres (shock) andre forskere beskriver den fordybede læseoplevelse som at være opslugt (absorbed), omsluttet (immersed), transporteret (transported) og henrykket (entranced)

Det er den slags læseoplevelser, der kan give en instinktiv fornemmelse af, at det er vigtigt for "mennesket at læse litteratur, og som har fået læseforskere fra forskellige traditioner til at påpege, at læsning styrker vores empati og gør os eksistentielt klogere, skærper vores demokratiske dannelse og får os til at tænke nyt" som HAUER argumentere i sin artikel. Hun har en række eksempler fra elever i 8 klasse som udtrykker nogle af de elementer de finder irriterende ved læsningen i skolen og hvordan de læser anderledes og bruger skimning, men også en række af de elementer som tænder eleverne.

Opslugt, nært, dybt
En række læseforskere har i følge HAUER udtrykt bekymring for, "at vi – og især de kommende generationer af læsere – vil få sværere og sværere ved at dybdelæse, i takt med at kulturen omkring os i stigende grad praktiserer andre læsemåder såsom skanning, skimming og strejfen fra link til link . Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner."

Hun slutter sin artikel af med følgende anbefaling "Man kunne således overveje, hvordan man bedst skaber et læsemiljø og nogle læsesituationer for eleverne, der fremmer den fordybede læsning. Lige såvel som man didaktisk set kunne sætte større fokus på, at eleverne læser fordybet – både i betydningen opslugt, dybt og nært." men læse selv hele artiklen med oplevelserne fra de empiriske studier i 8. klasserne.

I vores arbejde med at skabe en National Læsestrategi, er det vigtigt med den form for forskning som HAUER repræsenterer, i forhold til at styrke både lystlæsning og dybdelæsning, i en tid hvor begge dele er udfordret. 

torsdag den 19. september 2019

Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien

 “Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien” er temaet i disse dage, når Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker holder årsmøde i Sydhavnen i København.


Det jeg synes er det langt mest interessante element er en diskussion om “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer” som er et større projekt udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker 
De danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker (FFU-biblioteker) er i konstant udvikling. Særligt de sidste ti år er der sket meget, ikke mindst på grund af digitalisering af forsknings- og vidensproduktionen. Samtidig demokratiseres forskning og viden med målsætninger om tilgængelighed for alle, også alle borgere os som ikke er immatrikuleret.
Det stiller nye krav til, hvordan FFU-biblioteker betjener deres moderinstitutioner, og det stiller krav til FFU-bibliotekernes rolle i samfundet. Det skaber også nye muligheder. 
Det er ikke kun fordi, ham her er citeret i rapporten, at jeg skriver om den,
men jeg synes det er en vigtig pointe. 

Det ligger i FFU-bibliotekernes DNA at være omstillingsparate, men hvad er det for en fremtid, de skal tilpasse sig? Hvad er det for opgaver, der tegner sig i horisonten? Hvilke opgaver er der allerede i dag, som vi vil se flere af i fremtiden? Hvad betyder det, for de services som FFU-bibliotekerne skal levere, og hvilke kompetencer kræver det af de biblioteksansatte? 
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) er klart medspiller på området for læring og kompetenceudvikling og det var baggrunden for de i 2018 igangsatte i strategiproces, der har fokus på fremtidens FFU-bibliotekers services og dermed kompetencer. Det har de faktisk udviklet nogle ret spændende bud på som du kan læse i rapporten “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer” 
Digitalisering og internationalisering af forsknings- og vidensproduktion 
I rapporten nævner de en megatrend, som har særdeles stor betydning inden for forsknings- og vidensområdet, der har stor betydning for FFU-bibliotekernes virke: Den digitale teknologiske udvikling, som vi kender det fra næsten alle andre områder i samfundet, som de formulerer det i rapporten:
"Digitaliseringen påvirker alle dele af vidensproduktionen, herunder selve forskningsprocessen, distribueringen af forskningsresultater og delingen af samme (Kulturministeriet & Uddannelses- og Forskningsministeriet 2018: 14). Et billede på digitaliseringens store betydning for FFU-bibliotekerne er, at indkøb af digitale ressourcer er stadig støt stigende, og for nogle forskningsbiblioteker udgør de nu mere end 90% (Kulturministeriet 2019b: 6). Udviklingen fra papir til e-ressourcer er gået hurtigt og har stor betydning for, hvordan FFU-bibliotekerne kan og skal forvalte deres samlinger, og fordrer blandt andet, at der udvikles en digital infrastruktur (Burman i Fichtelius et al. 2018: 317). Digitaliseringen og en øget internationalisering af forskningen betyder flere publikationer (Kwiek 2015: 346). Det betyder, at mængden af data, særligt indenfor de naturvidenskabelige fag, vokser eksplosivt (Kulturministeriet 2018a: 3). De mange digitale ressourcer kan tilgås uafhængigt af tid og sted - via de licenser, som biblioteket stiller til rådighed. Det betyder, at forskere og studerende ikke længere er afhængige af det fysiske biblioteks samlinger (Kulturministeriet; Uddannelses- og Forskningsministeriet 2018: 12)". 
Med dette afsæt beskrives strategier for fag, forsknings og uddannelsesbibliotekerne, men det kan du selv læse 


tirsdag den 10. september 2019

Pligtlæsning er ikke nok: Vi skal pirre de unges nysgerrighed til at udforske bøgernes verden #LæsLøs

Læsning er ikke kun noget, børn og unge lærer i skolen og på deres ungdomsuddannelser. Det er heller ikke noget, de kun har brug for i disse arenaer. De seneste års udvikling har lært os, at ingen sektorer alene kan fremtidssikre børns glæde ved at læse, og at læseglæden dæmpes, når fokus udelukkende ligger på det funktionelle.
Derfor foreslår vi, at der afsættes midler til at omsætte de syv indsatsområder til konkrete initiativer, der kan styrke læsningen på tværs af kultur-, undervisnings-, social- og sundhedspolitik og på tværs af uddannelser.
Vi opfordrer til, at børn og unge inddrages aktivt i at udforme en handlingsplan, og at børn og unges læsning og læseglæde fremhæves som en prioriteret opgave i alle relevante love, bekendtgørelser og studieordninger samt i landets kommuner og på tværs af forvaltninger.
Vores forslag til en national læsestrategi er også en åben invitation til alle, der vil sætte temaet på fælles dagsorden og sikre en stærk og mangfoldig læsekultur samt mere læseglæde blandt børn og unge.
Det er nødvendigt.
Sådan skriver Brian Mikkelsen er direktør i Dansk Erhverv Steen Bording Andersen er formand for Danmarks Biblioteksforening Christine Bødtcher-Hansen er direktør i Danske Forlag. Morten Visby er formand for Dansk Forfatterforening. Cecilie Harrits er næstformand i Skole og Forældre i kronikken i dagens Politikken

#LæsLøs her

onsdag den 28. august 2019

Politikerne er (stadig) Danmarks mindst tillidsvækkende faggruppe, mens bibliotekerne er i toppen

Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe på Radius netop offentliggjorte analyse af 26 forskellige faggruppers troværdighed. Journalister, bilforhandlere og politikere er (stadig) Danmarks mindst tillidsvækkende faggruppe. Ikke desto mindre gav valgkampen et praj om, hvad der skal til, hvis politikerne skal stige på ranglisten og måske viser analysen også at danskerne kildekritiske sans stiger.
Velfærdssamfundets varme hænder topper listen
Ser man på faggrupperne i den anden ende af ranglisten, er den største tillid fortsat at finde i velfærdssektoren. Jordemødrene er, med en gennemsnitsvurdering på 4,17, for tredje år i træk den faggruppe, som danskerne har størst tillid til. Dernæst kommer sygeplejerskerne og lægerne som henholdsvis nummer to og tre på listen.

Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe. 



At bibliotekerne vækker danskernes tillid bakkes også op af en undersøgelse som Megafon lavede for Danmarks Biblioteksforening i foråret, hvor man spurgte danskerne, hvor troværdig, de oplever forskellige medier i forbindelse med informationssøgning.

På en skala fra 1-10 scorer bibliotekerne klart højest, efterfulgt af radio og TV.
Google ligger tæt på midten, mens Youtube og Facebook skraber bunden af troværdighedsskalaen.
Så der er altså tendenser i tiden til at vi er skeptiske over for nogle medier og nogle faggrupper. Det er selvfølgelig en udfordring i et tillidssamfund som det danske, med manglende troværdighed, på den anden side understreger det også en sund sans hos danskerne i forhold til at være kildekritiske. Netop kompetencen kildekritik og evnen til at gennemskule fake news er jo også netop noget som bibliotekerne har fokus på og laver mange aktiviteter omkring, både i forhold til børn og voksne. F.eks. gennem kampagnen "Sådan spotter du fake news" eller nogle af de mage forløb bibliotekerne laver sammen med skolerne. Så måske skal man ikke kun se negative tendenser i at ikke alle scorer højt på troværdighed, men at vi faktisk kan presse både de etablerede medier, de sociale medier og politikerne til selv at være mere kildekritiske før de publicerer deres "nyheder". 
Radius skriver selv i forbindelse med offentliggørelsen af analysen at "selvom politikerne igen i år kan finde sig selv allernederst på Troværdighedsanalysens rangliste (sammen med journalister og bilforhandlere), viser en særskilt måling foretaget under årets valgkamp, at det godt kan lade sig gøre at flytte på danskernes oplevelse af politikerne. For mens politikernes nuværende troværdighed på 2,12 ud af 5 ligger lige så lavt som sidste års måling, så steg politikernes troværdighed faktisk under valgkampen. Her målte den 2,3, hvilket er en statistisk signifikant stigning.

”Der ligger en vigtig læring i, at politikernes troværdighed stiger under en valgkamp. For det siger noget om, at de tiltag, som politikerne prioriterer i valgkampen, rent faktisk har betydning for danskernes tillid. Det øger blandt andet troværdigheden, når politikerne er i mere direkte kontakt med vælgerne, og når de rent faktisk taler politik frem for at tale taktik og foretage klare undvigemanøvrer i interviews,” siger Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner og bestyrelsesformand i Radius CPH."

søndag den 25. august 2019

Trump er en gave for det forpligtende internationale samarbejde #WLIC2019

For os der tror, at det skaber en positiv udvikling, hvis man indgår i forpligtende internationale samarbejder og gensidig dialog er Trump en gave.

Trumps twitterdiplomati med abrupte budskaber og fremmedfjendske udfald eller forsøg på at købe selvstændige lande viser med alt tydelighed, at der som ingensinde før er behov for international dialog og multilaterale samarbejder. Trumps aflyste statsbesøg viser også med alt tydelighed, at forpligtende internationale samarbejder ikke opstår af sig selv og kræver en indsats af os alle.

Det er i det perspektiv jeg idag oplever, at vi åbner bibliotekernes verdenskongres i demokratiets vugge i Athen med temaet. "Biblioteker: dialog for forandring"

Stedet hvor også de første offentlige biblioteker så dagens lys for et par tusind år siden og hvor bibliotekerne i dag spiller en afgørende rolle i at skabe en ny udvikling af det græske samfund med stor politisk støtte. I åbningen af konferencen talte de om bibliotekerne som en social infrastruktur.

Det understreges også af at det er den græske viceundervisningsminister Sophis Zacharaki, der åbner konferencen.

På åres konference samler vi 3500 mennesker fra 137 lande og skaber dialog på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel.

Du kan følge arbejder og se live streams fra nogle af de mange hundrede events på https://2019.ifla.org/live-streaming/

I Danmark oplever vi også en stor politisk bevågenhed på bibliotekerne, naturligt nok fordi folkebibliotekerne er skattefinansierede, men nok primært fordi der er en politisk opmærksomhed på bibliotekernes udviklende rolle i lokalsamfundet. Derfor er der også politisk deltagelse i bibliotekernes verdenskongres. Danmarks Biblioteksforening har derfor udviklet en tradition, hvor vi laver en speciel Danish Session, hvor der er fokus på den politiske debat, for det er ikke der IFLA traditionelt har haft sin stærke siden. Dog har der de seneste år været arbejdet målrettet på at være mere proaktive i forhold til at få bibliotekerne op på den derdenspolitiske dagsoren, noget som bl.a. kan spores på FN verdensmål, hvor adgangen til information og evnen til at bruge den er et af målene. I år vil IFLA lancerer sin nye Global Vision, som helt sikkert vil vække opmærksomhed, og også være noget jeg skriver meget mere om.

Læs også En global vision for fremtidens informationssamfund
Måske løftede dagens første keynote speaker Dr. Loukas Tsoukalis, Professor Emeritus of the University of Athens and President of the Hellenic Foundation for European and Foreign Policy, sløret for hele konklusionen for bibliotekernes globale rolle, her er i hvert fald et visionært bud, som fremgår af nedenstående foto.



 På  WLIC2019 ser det særlige danske program sådan ud:

Danish Session
Monday August 26, 16.00-17.30 Hilton Athens - Room “Thalia 4”

1. Welcome Steen Bording Andersen, President, Danish Library Association and member of Aarhus City Council

2. Meet Barbara Lison, IFLAs upcoming President-elect Barbara Lison, Director Bremen Public Libraries, will talk about IFLA and the Future, and What’s important to German Libraries now

3. Nye Deichmanske, the New Main Library in Oslo Mariann Schjeide, President, The Norwegian Library Association

4. From a Library Perspective: Intro to EU Digital-Single-Market process and Copyright Challenges now Ariadna Matas Casadevall, IFLA Policy & Research Officer


Moderators Knud Schulz, Danish member of IFLA Governing Board and Hellen Niegaard, Chief Consultant, The Danish Library Association +45 22730250.

onsdag den 21. august 2019

Skal fremtidens generationer læse? - #læsLøs på #KmDK


KULTURMØDET - Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15.

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af indtryk. Det forandrer os og vore fritids- og medievaner. Børns sætter læsning lig med skole og læser mindre i fritiden.  I denne debat vil vi undersøge hvem der tager têten, for at litteraturen kan spille en for den opvoksende generations. Det er baggrunden for, at en bred koalition har arbejdet med oplæg til en National Læsestrategi. Men hvem har ansvaret for at fremtiden læser?
Gertrud Højlund udfordrer panelet af eksperter,  meningsdannere og politikere fra folketing og kommuner.

Du kan læse mere om oplæg til National Læsestrategi på www.nationalstrategi.dk

7 anbefalinger til at skabe en stærk læsekultur?
Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen
Som oplæg til debatten vil direktøren i biblioteksforeningen komme med 7 anbefalinger på 7 minutter. Udgangspunkt er undersøgelse ”Børns Læsevaner 2017” der viser at Børn læser mindre litteratur i deres fritid. En bred koalitionsgruppe har på den baggrund udarbejdet et oplæg til National Læsestrategi, som præsentes på høring på Christiansborg den 11. september – Disse anbefalinger vil være udgangspunkt for debatten og kan ses her
En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”

Skal fremtidens generationer læse?
KULTURMØDET - Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser?
MF’ere og kommunalpolitikere fra kultur og undervisningsudvalg bliver udfordret i debat med en række faglige input.
Tre runders debat – hvor de enkelte aktører trækkes på scenen efterhånden…

11.25 Hvordan skaber man rammerne for at børn læser?
Steen Bording Andersen (S), kulturudvalgsformand fra Aarhus og formand for
Leon Sebbelin (B) Borgmester Rebild og formand for KL Erhvervs- og Kulturudvalg
Mai Villadsen  MF (Ø) kulturordfører
Bertel Haarder MF (V) formand for folketingets Kulturudvalget 

11.40 Hvad gør skoler, biblioteker og forældre for at børn læser?
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen  
Pia Friis, formand Bibliotekschefforeningen
Marianne Lenler, Mor til tre
11.55 Intermezzo
Litteraturen er et åndehul midt i en præstationskultur, Mette Steenberg leder af læseforeningen

12.00 Hvordan skaber man de bedste rammer for at Danmarks læser af lyst?
En fælles debat

12.15 tak for i dag

Danmarks Biblioteker på Kulturmødet - #LæsLøs på #KmDK

Danmarks Biblioteker har i år rigtig mange aktiviteter på Kulturmødet.


I Bibliotekernes telt på kulturmødet er der 30 events med mange forskellige emner som Litteraturbingo, Poetry Slam, forfatterskole og et væld af forfatterarrangementer. Se den udførlige liste her.

Bibliotekerne på kulturmødet er ikke kun i deres eget telt, men har flere arrangementer rundt om i Nykøbing Mors, hent hele listen her.

Du kan følge os på twitter #kmdk og på #læsløs - jeg skriver nok også mere om det på facebook (hvis altså tiden tillader det), hvor jeg primært er på de politiske debatter.

Danmarks Biblioteker inviterer også til et stor politisk debat om læsning:

Skal fremtidens generationer læse?
Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15.
Download programmet for debatten

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af indtryk. Det forandrer os og vore fritids- og medievaner. Børns sætter læsning lig med skole og læser mindre i fritiden.  I denne debat vil vi undersøge hvem der tager têten, for at litteraturen kan spille en for den opvoksende generations. Det er baggrunden for, at en bred koalition har arbejdet med oplæg til en National Læsestrategi. Men hvem har ansvaret for at fremtiden læser?

Gertrud Højlund udfordrer panelet af eksperter, unge, meningsdannere og politikere fra folketing og kommuner.

Du kan læse mere om oplæg til National Læsestrategi på www.nationalstrategi.dk

7 anbefalinger til at skabe en stærk læsekultur?
Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen‐Hansen
Som oplæg til debatten vil direktøren i biblioteksforeningen komme med 7 anbefalinger på 7 minutter. Udgangspunkt er undersøgelse ”Børns Læsevaner 2017” der viser at Børn læser mindre litteratur i deres fritid. En bred koalitionsgruppe har på den baggrund udarbejdet et oplæg til National Læsestrategi, som præsentes på høring på Christiansborg den 11. september – Disse anbefalinger vil være udgangspunkt for debatten og kan ses her "En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser?
MF’ere og kommunalpolitikere fra kultur og undervisningsudvalg bliver udfordret i debat med en række faglige input. Tre runders debat – hvor de enkelte aktører trækkes på scenen efterhånden…

11.25 Hvordan skaber man rammerne for at børn læser?
Steen Bording Andersen (S), kulturudvalgsformand fra Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening
Leon Sebbelin (B) Borgmester Rebild og formand for KL Erhvervs‐ og Kulturudvalg
Mai Villadsen MF (Ø) kulturordfører
Bertel Haarder MF (V) formand for folketingets Kulturudvalget

11.40 Hvad gør skoler, biblioteker og forældre for at børn læser?
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Pia Friis, formand Bibliotekschefforeningen
Marianne Lenler, Mor til tre

11.55 Intermezzo
Litteraturen er et åndehul midt i en præstationskultur, Mette Steenberg leder af læseforeningen

12.00 Hvordan skaber man de bedste rammer for at Danmarks læser af lyst?
En fælles debat

12.15 tak for i dag





tirsdag den 13. august 2019

Kulturministerens Røddingmøde og læsningen

Kulturministeren har en tradition med en gang om året, at indbyde kunstnere, meningsdannere, politikere, forskere og ledere i kulturlivet til Røddingmødet på Rødding Højskole. I år er fjerde gang mødet afholdes, og jeg har fået lov at være en af oplægsholderne.

I år har Røddingmødet tre temaer som den nye kulturminister Joy Mogensen vil præsentere for os. Der skal arbejdes videre med dem på hele mødet, så mon ikke det vil afspejle sig i de kommende års kulturpolitik fra hendes side.


Det er kutyme, at man ikke refererer fra mødet, men jeg kan vist godt afsløre, at der er også er lagt perspektiver på de tre temaer ind i programmets indledning, og som en af oplægsholderne ved jeg, at de ikke er politisk styrret, men lavet som inspiration fra forskellige sektorer, hvor vi kommer med vores eget syn på hvad vi finder vigtigt. De tre temaer er:

Frivillighed v. Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI og Lars
Månsson Sloth, formand, Dansk Live

Børn og unge
v. Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks
Biblioteksforening og Anne Vang Rasmussen, formand, Børne- og
Kulturchefforeningen

Public Service 
v. Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn
og Unge og Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet

Mit indlæg vil tage udgangspunkt i Børn og Unge og mine 3 minutter vil handle om at læsning.


Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Det er går den forkerte vej. En af grundende er, at litteratur i dag er i skarp konkurrence med den nyeste serie på Netflix, tidsrøvende mobilspil og populære influencervideoer på YouTube. Medievaner som udfordrer alle i kultursektoren, ja hele vores samfunds kultur og demokrati.

Udviklingen er hverken sensationel eller ny – men det gør den ikke mindre vigtig. Vi står tilbage med et fattigere samfund, hvis læsning bliver en parentes i vores kultur. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive.

Alle de kompetencer er helt centrale i en verden, hvor vi bombarderes med store mængder information på daglig basis. Men lige så vigtigt er det at få genåbnet øjnene for læsning som et kulturelt gode og en æstetisk oplevelse – en glæde. I litteraturen danner vi egne billeder, der får os til at se verden gennem andres øjne. Det er en sanselig begivenhed, der rummer både oplevelse og erkendelse – og det fortjener alle at være med til.

Men det går den forkerte vej. Derfor er der behov for en samlet og ambitiøs strategi, der styrker læsekulturen hos børn og unge. Der skal handles nu, hvis vi vil knække kurven og guide den næste generation ind i bøgernes givende univers. Danmarks Biblioteksforening og en bred kreds af partnere giver her et bud på en ny national læsestrategi. Visionen er at udvikle en stærk læsekultur hos børn og unge.

Det kræver samarbejde – ikke kun i kultursektoren, men med alle de voksne der omgiver vores børn.

Skoler, daginstitutioner, foreninger, virksomheder og familier, samt alle de andre der er med at danne vore børn.

Det store spørgsmål er hvordan vi skaber og ikke mindst får alle til at deltage i en sådan strategi for at vores børn også læser af lyst i fremtiden.

Vi har skabt en bred koalition fra en række af de nævnte sektorer, som er kommet med et bud, det kan I se på nationalstrategi.dk og vi præsenterer det på en høring den 11.september på Christiansborg.


torsdag den 4. juli 2019

Fald i bogudlån kræver styrket fokus på det lokale bibliotek og digital læsning


Lige her på kanten af sommerferien kom der en helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik som viser, at det samled udlån af bøger og andre fysiske materialer til både børn og voksne på folkebibliotekerne siden 2015 er faldet med 16 %. Det fysiske udlån af bøger alene er faldet knap 9%.
Det er ikke overraskende, at udlånet af fysiske bøger falder, mens brug af digitale bøger til gengæld stiger. Man skal også tage i betragtning at hele grundlaget for statistikken er præget af bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort. Men sådan er det når der skiftets systemer i 98 kommuner i en overgang. Men det ændre ikke ved tendensen til at man ser et fald i de fysiske udlån og en stigning i det digitale.

Det digitale udlån er dog endnu ikke steget så meget, at det udligner nedgangen i det fysiske udlån, bl.a. fordi mange ikke kender de digitale tjenester endnu, men også fordi nogle kommuner har begrænsninger på brug af de digitale tjenester.

Det skriver Berlingske om i dag, som du kan læse her




Danmarks Biblioteksforening har også udsendt pressemeddelese på baggrund af statistikken, i den skriver de, at der derfor ligger to store opgaver for landets folkebiblioteker, som Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A) ser det:

”Vi skal først og fremmest styrke børns læsning, og få skabt en læsekultur, hvor vi alle læser mere af lyst. Læselysten er under pres mange steder fra. Derfor arbejder vi hårdt på at få en national læsestrategi, og her er vi allerede kommet rigtig langt. Den 11. september holder vi en stor høring på Christiansborg om opgaven, hvor vi sammen med en bred koalitionsgruppe med bl.a. forfattere, forlag, unge og forældre præsenterer et oplæg til hvordan vi skaber mere læselyst. Et oplæg som skal drøftes med de nyvalgte politikere og kulturministeren.”
Det er dog ikke nok, som formanden understreger det.
”Bibliotekerne har også en stor opgave i hele den digitale dannelse. Det handler om alt fra at kunne søge kritisk på nettet, til at kunne bruge det offentlige Danmarks net-services og til at finde litteratur i digitale formater. Ikke bare, hvis man har råd via de kommercielle tilbud, men i høj grad også i bibliotekernes digitale samlinger”, fastslår Steen Bording Andersen.

Her ser han de fysiske biblioteker som den helt rigtige indgang.
”Aldrig har så mange brugt bibliotekerne, besøgstallet rundede igen i 2018 de 38 millioner besøgende. Også Kulturvaneundersøgelsen for første kvartal af 2019 understreger, at danskerne bruger biblioteket. Alene i årets første kvartal var 43% af danskerne forbi deres bibliotek. Det gør biblioteket til samfundets centrale, lokale mødested.
At læse og at fordybe sig i læsning er, uanset om vi taler om en bog af papir eller en e-bog, nøglen til at blive klogere, til at lære noget og til at forstå andre og samfundet. Der er derfor al god grund til at opruste og investere i bibliotekerne. Det er ikke alene i det enkelte menneskes interesse, det er i høj grad, i et demokratisk know-how samfund som det danske, i samfundets interesse.

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor kraftigt til, at man i kommunernes budgetlægning nytænker formidling af viden og kultur i forskellige formater, bl.a. ved at investere i kerneområder som bøger og personale.
Ud over folkeskolen er folkebiblioteket samfundets stærkeste lokale kort og støttepunkt, når det gælder livslang læsning. Og vi kan jo mærke at borgerne efterspørger biblioteket på nye måder, selvom de låner lidt færre fysiske bøger” slutter formand Steen Bording Andersen.

Se mere hos Danmarks Statistik