tirsdag den 16. april 2019

Du kan nok ikke forhindre din datter i at lave trutmund på instagram, men du kan måske tvinge til hende til at læse en bog

"Det er ikke modellerne på Instagram, der gør unge kvinder ulykkelige. Det er fraværet af litterær dannelse i deres liv" siger kulturkritiker Katherine Diez i Berlingske i dag og jeg kunne ikke være mere enig, omend jeg nok ville udtrykke det lidt mere folkeligt.

Du kan nemlig ikke forhindre din datter i at lave trutmund på instagram eller din søn i at udstille sin sixpack, uanset om det er en fotomanipuleret insta eller det er 6 øl som intages på 10 sekunder i en ølbong. MEN du kan måske få dem til at læse en bog, og starte i pauserne mellem selvrealiseringen på sociale medier. Det kan være du skal friste, lokke, belønne eller ligefrem tvinge dem, men det er forældregenerationens ansvar at sikre vilkår der giver dem ro, fordybelse og indsigt i andres liv. Altså det som læsning kan tilføre dit liv... 

Læs selv Katherine Diez indlæg her

Læs mere om indsatsen som er igangsat om at skabe en National Læsestrategi  som netop favner det at flere skal læse af lyst.. 

onsdag den 10. april 2019

Læs fremtiden og skab dannelsesinstitutionen til de kommende generationer #dbtop


Hvad betyder litteratur og læsning for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hvilken rolle spiller bibliotekerne i den sammenhæng er et af hovedspørgsmålene på Det Bibliotekspolitiske Topmøde som afholdes i de kommende dage.

Topmødet indledes af Politikens chefredaktør Christian Jensen, som netop giver sit bud på hvad litteratur og læsning betyder for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hans syn på hvilken rolle bibliotekerne spiller i den sammenhæng?
  • Du kan følge eventen på Twitter #dbtop eller se alle oplæg løbende på db.dk

Netop de komplekse udfordringer som er i det moderne digitale samfund og hvordan litteraturen og biblioteket kan spille ind, er også noget formand for stresspanelet, sociolog Anette Prehn vil adressere i sin debat. Den vil ikke handle om forældreintra men om hvordan dybdelæsningen betydning for både hjerne og samfund, og så sættes der endnu mere fokus på det igangværende arbejde, som Danmarks Biblioteksforening har sat igang, frem imod en national læsestrategi, som blandt andet skal styrke indsatsen overfor læselysten hos de unge generationer.

De udfordringer vil kulturminister Mette Bock og Leon Sebbelin fra KL også indgå i, når der lægges op til debat med de mest centrale spillere fra biblioteksverdenen om konklusionerne fra sidste års temadebatter om fremtidens biblioteker. Skal biblioteksloven f.eks. opdateres?

Hvad svaret er på debatten ved vi af gode grunde ikke endnu, men som nævnt kan I selv følge med på Twitter #dbtop eller se alle oplæg løbende på db.dk

På det Bibliotekspolitiske Topmøde mødes knap 500 kulturfolk og fagfolk for at diskuterer rammerne, både for fremtidens biblioteker og for hele samfundet.


Det Bibliotekspolitiske Topmøde finder sted i Musikhuset Esbjerg den 11. og 12. april.
Her samles kulturpolitikere og fagfolk fra hele landet til to dages intensiv debat om fremtidens danske folkebiblioteker.




tirsdag den 9. april 2019

Hvad betyder målrettede bibliotekstilbud til unge under uddannelse?

Jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo
større sandsynlighed for, at de lykkes. Ny rapport afdækker udviklingen af bibliotekstilbud
til ungdomsuddannelserne. Nye løsninger og fornyet fokus er nødvendigt.

Tidskriftet Danmarks Biblioteker skriver i sit seneste nummer om den raport som blev offentliggjort 14. marts af Odense Biblioteker og Borgerservice på vegne af de seks centralbiblioteker rapporten
National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne – Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling.

» Hent som e-magasin


Rapportens hovedkonklusioner
De interessenter, som har medvirket, samt talrige rapporter
fremhæver vigtigheden af, at jo tættere biblioteket, bibliotekaren
og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større er sandsynligheden
for, at de opnår større akademisk succes, at de får
fremmet indlæring, karaktergennemsnit, informationssøgningskompetencer,
studiekompetencer og gennemførelse af
studiet. Den nære relation mellem elev og bibliotekar fremhæves
som eksempel på, hvordan bibliotekaren kan blive en ekstra
‘voksen’ til at støtte eleven i sin uddannelsesrejse.

Men læs selv hele den interessante rapport 

Ved belysning af rammebetingelserne for folkebibliotekerne og
ungdomsuddannelserne kan det konstateres, at begge sektorer
er underlagt løbende besparelser. Hvor folkebibliotekerne er
underlagt de kommunale budgetrammer, så er ungdomsuddannelserne
underlagt statens omprioriteringsbidrag 2016- 2022. Nedskæringer på uddannelsesbiblioteker og på antallet af uddannelsesbibliotekarer bliver ofte en konsekvens, hvorfor folkebiblioteket for mange elever bliver det eneste bibliotekstilbud til at understøtte deres uddannelse. Tilgængelige kilder vurderer, at der har været en nedgang på 15-25% i fastansættelser på uddannelsesbibliotekerne.

Biblioteksbarometeret 2017 viser, at 44% af folkebibliotekerne har samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om enten biblioteksbetjening eller deciderede betjeningsoverenskomster. Hvis det lægges sammen med alt det, som folkebibliotekerne
ellers har ydet af kurser, foredrag, projekter, vejledning, biblioteksorientering, mv., så er det samlede billede, at 70% af folkebibliotekerne har én eller anden form samarbejde med
ungdomsuddannelser.

Folkebibliotekerne kan umiddelbart ikke erstatte et uddannelsesbibliotek og uddannelsesbibliotekaren 1:1 hverken på specialiseret viden eller specialiseret materialebeholdning. Uligheden i folkebibliotekstilbud på tværs af kommunegrænser betyder, at der med sandsynlighed ikke vil være ressourcer på alle folkebiblioteker til at opretholde en god service for eleverne, hvis serviceglidningen fortsætter.

Folkebibliotekerne kan heller ikke kompensere for det tab, der er kommet, efter at SkoDa (Skolernes Database, red.) er blevet lukket, hvorfor eleverne flere steder mister adgang til digitale materialer på uddannelsen, uanset om der er et uddannelsesbibliotek eller ej.

fredag den 5. april 2019

Hvem danner dig i fremtiden?

Kom til en høring med deltagerdialog om FOLKEBIBLIOTEKERNES FREMTID 
8. maj 2019 kl. 10-15.00 på Vartov, København


  • Hvordan sikrer vi folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter?
  • Hvorledes bevares demokratisk indflydelse over formidling af ny viden og litteratur, væsentlige tanker og kunstneriske oplevelser?
  • Hvilken rolle bør folkebibliotekerne have i fremtiden – og hvordan sikrer vi os, at den kompetente og vidende bibliotekars rolle som formidler og ”søgefunktion” videreudvikles til gavn for den almene dannelse og for borgernes deltagelse i samfundslivet?
Som indledning til debatten
Gudrun Pedersen, chefredaktør, Dagbladet Ringkøbing-Skjern,
Ahmad Mahmoud, maskinmester og debattør
Troels Mylenberg, Studievært TV2

Program
10.00
: UDSIGT fra Gudrun Pedersen, Ahmad Mahmoud og Troels Mylenberg,

12.00: Samtalefrokost.

13.00: INDSIGT fra Bibliotekarforbundet, Grundtvigsk Forum, Forfatterforeningen og
              Danmarks Biblioteksforening

14:30: PERSPEKTIV fra Joachim Malling, om ”lex.dk”  og adgang til viden i det 21. århundrede

14.55: Tak for i dag
PRIS 150 KR.  KØB BILLET HER

torsdag den 4. april 2019

Biblioteket er mange fantastiske ting. Hvad er det for dig?

Den kampagne for bibliotekerne, som DBC A/S og Danmarks Biblioteksforening står bag, får kritik for at fokusere på fakta versus fake af Michael Jeppesen - jeg synes ikke han rammer skiven.
For på biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier.
Det er det, vi mener, med fakta uden fake.
Det har jeg uddybet i klummen herunder.



Replik: Kære Michael
Hvor er det dejligt, at du midt i trafikken har lagt mærke til vores kampagne "Dit bibliotek 24:7 – Som ingen andre steder" og derefter endda har set en af vores film. Det er tydeligt, at du holder af biblioteket, og på den måde har vi jo en fælles interesse.
Bibliotekerne er fyldt af den skønne litteratur, men også en hel masse andet, for i en moderne medievirkelighed skal der mange elementer til at danne et menneske.
Du har ret i, at der er forskel på "viden" og "fakta", og ja, det er klart, at vi ved at tale om fakta versus fake news tapper ind i en aktuel debat. Sådan er det jo, når man gerne vil opnå opmærksomhed med en kampagne. På biblioteket får du ikke bare det, der er populært. Du får ikke det, der er betalt for at komme frem, eller må nøjes med det, du i forvejen interesserer dig for.
På biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier. 
Det er det, vi mener, med fakta uden fake. 
Det findes i de mange forskellige bøger vi har i de rum vi kalder biblioteker, og som er landets mest besøgte kulturinstitution. Det findes hos de mange vidensmedarbejdere, som møder en stadig større efterspørgsel på fakta uden fake på landets biblioteker og det findes ikke mindst i de mange digitale tilbud, bibliotekernes stiller til rådighed for danskerne.
Hvad enten det er e-bøger, lydbøger på eReolen, film på filmstriben, læseråd på litteratursiden eller faktatjek på faktalink. Der er mange elementer i at være en vidensinstitution i informationssamfundets opmærksomhedsøkonomi, hvis man skal spille en rolle for det deltagende menneske. 
At biblioteket er "fakta uden fake" er i øvrigt bare ét af budskaberne i kampagnen, og vi håber, du på et tidspunkt også støder på de øvrige. Biblioteket er mange ting, som vi budskabsmæssigt formulerer som "Til for alle, som ingen andre steder", "Tændt, som ingen andre steder" og "Klog, som ingen andre steder".
Biblioteket er et mødested, et grundlag for demokratisk dannelse. Et sted, hvor man kan få inspiration og oplevelser – også de skønlitterære og "løgnehistorierne". Og ikke kun bøger, men også gennem fx musik og film.
Du nævner Filmstriben. Og den er jo netop også et eksempel på noget af det, biblioteket tilbyder: oplevelser, og endda hjemme i din egen stue, lige når du selv ønsker det, for bibliotekerne er i den grad til stede digitalt. Se www.somingenandresteder.dk for flere eksempler på digitale tjenester fra bibliotekerne.
Venlig hilsen
Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

onsdag den 3. april 2019

Kulturministeriet større end finansministeriet

Hvorfor egentlig ikke??

Da den danske velfærdsstat tog form, udgjorde kulturen og kulturpolitikken en vigtig og bærende søjle. I et samfund med større materiel tryghed og mere fritid til borgerne stod det fra starten klart, at projektet ikke kun skulle tage afsæt i økonomiske argumenter, men også legitimeres på et åndeligt plan skrev Information forleden i en interessant artikel  som jeg her citerer et tankevækkende kulturpolitiske eksempel fra. 
Som bekendt så Danmarks første kulturministerium dagens lys i 1961, og et år efter skrev en række politikere og intellektuelle et Forsvar for Velfærdsstaten.
I forsvaret kom socialdemokraten Ivar Nørgaard med en profeti om, at »undervisningsministeriet og kulturministeriet vil blive mere betydningsfulde ministerier end finans- og økonomiministeriet«.
»Det må også være en samfundsopgave at sikre den åndelige velfærd (...) Samfundet må derfor føre en aktiv kulturpolitik (…) Når det materielle ikke mere bliver det ene fornødne, er der gode muligheder for, at det kulturelle og etiske får en større plads i tilværelsen,« fortsatte Ivar Nørgaard.
Der var tale om en åndelig overbygning på velfærdsstaten. Derfor var det måske heller ikke så overraskende, at daværende statsminister Viggo Kampmann i 1960 gav et interview med overskriften »Jeg interesserer mig faktisk ikke saa voldsomt meget for politik«.

I stedet forklarede statsministeren, at han interesserede sig for brede kulturelle emner som moderne eksistensfilosofi og modernistisk litteratur, hvorefter James Joyce, Marcel Proust og Søren Kierkegaard blev nævnt som eksempler.
Der er naturligvis flere afgørende forskelle på datidens debat og i dag. En af dem er, at der dengang var en udpræget pionerånd, fordi man var ved at opbygge et nyt politisk og socialt eksperiment, som ingen tidligere havde sat på formel. Ivar Nørgaard satte da heller aldrig slutdato på sin profeti, men der er ikke meget, der tyder på, at den nogensinde vil gå i opfyldelse.
»Det er snarere gået i den stik modsatte retning,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
Allerede fra midten af 1960’erne og især i 1970’erne kom velfærdsstaten i økonomisk krise, og man begyndte at bekymre sig om, hvordan man overhovedet skulle føre projektet videre. Dermed mistede kulturpolitikken også tyngde – og i de seneste år er kunsten blevet indlemmet i konkurrencestatslogikken.
»Man har i de seneste år talt meget om kunst og kultur som en national brandingstrategi, altså at det er noget, der kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet. Det kan være, når vi laver gode film, gastronomi og bøger,« siger han.

At Kulturministeriet skulle blive større eller mere magtfuldt virker som en utopi, men betyder utopi egentlig ikke det bedst opnåelige samfund? 

mandag den 25. marts 2019

Litteraturprofessor: Det nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken

Jeg synes ikke man skal se bort fra sammenhængen mellem kultur og sundhed i kulturpolitikken, men til gengæld synes jeg man skal passe på med at begrunde kunst og kultur ud fra at det er sundhedsfremmende. Derfor er det også så befriende når litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard i dag i Information perspektivere, at den nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken.

Da velfærdsstaten blev formet, spillede kunsten og kulturpolitikken en væsentlig rolle. Det nye fokus på kultur og sundhed, som man har kunnet læse om i Information de sidste uger, kan ende som en forlængelse af konkurrencestatslogikken. Eller også kan det være med til at minde os om det fundament, vi synes at have glemt i dag, lyder det fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard til Information.

Jeg er ikke helt enig med ham i at man har afskaffet dannelsestanken, men der er i en finansministeriet konkurrencestatsmentalitet tilbøjeligheder til det, som rækker langt ind i undervisningsverdenen. Til gengæld er der på en række andre områder en stadig større fokus på netop dannelse, noget jeg mærker f.eks. i biblioteksverdenen og i en del af de kommuner og byråd jeg kommer rund i.

Ude i kommunerne er der naturligt nok en fokus på kulturens nytteværdi og hvad der kan betale sig, men samtidig oplever jeg en tendes til at mange også i den politiske verden, samtidig holder fast i at kulturen har en værdi i sig selv. Det er der ikke nødvendigvis en modsætning i. Da biblioteksforeningen for år tilbage tog initiativ til at skabe Tænketanken Fremtidens Biblioteker, var et væsentligt incitament netop at undersøge effekten og værdien af bibliotekernes aktiviteter, men det betyder jo ikke at aktiviteterne ikke har en værdi i sig selv. Det er bare vigtigt hele tiden at gå på to ben og være opmærksom på at kultur er alt det der er mellem mennesker og at kunst er en udtryksform. 

At læse litteratur har helt sikkert nogle positive effekter på evnen til at fordybe sig og fokusere og således også på sygdomme som stress og depression, som man f.eks. kender det fra guidet fælleslæsning.


Det forholder artiklen i Informations sig da også til. 

Hvad med kunsten?

– Men bliver kunsten ikke instrumentaliseret, som flere kulturfolk har ytret sig kritisk om i Information, blandt andet forfatter Søren Ulrik Thomsen, som mener, at hans værker vil blive mindre, hvis de bruges til et bestemt formål i sundhedsvæsenet?
»Man skal naturligvis ikke pålægge kunstnere at skabe kunst til bestemte formål, medmindre det er bestillingsarbejde. Men på den anden side kan man heller ikke pålægge publikum, at de ikke må bruge kunsten til noget bestemt. Selvfølgelig må folk det, og det gør de da også,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
»Når det kommer til stykket, ved de fleste mennesker godt, at nogle film, bøger eller musik kan tale til dem på bestemte måder i svære perioder i deres liv.«
Selv oplevede Lasse Horne Kjældgaard som ung at miste sin mor. På det tidspunkt læste han Karen Blixen og opdagede, at hun var mere end en god historiefortæller – hun var også både mørk, dekadent og melankolsk. Forfatteren skriver i Syv Fantastiske fortællinger,at »Poesien er en stor og lykkelig Magt i Livet og hjælper os til at bære Hverdagens Genvordigheder«.
Men læs selv artiklen 



onsdag den 13. marts 2019

Er digitaliseringen skyld i at vi læser mindre eller skaber digitaliseringen nye muligheder? #OffDig

Børn læser mindre litteratur i deres fritid. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen, samtidig med at danske børns læselyst ligger i bund viser undersøgelser. Er det digitaliserings skyld eller åbner digitaliseringen nye muligheder?

I disse dage holdes OffDig konferencen I Aarhus, som samler mere end 1.500 deltagere fra hele landet for at blive klogere og debattere de mange muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor. Men hvad har det med børns læsning at gøre?

Det helt simple svar er, at vi for at kunne drage fordel af IT er det nødvendigt at kunne læse, det lidt mere nuancerede svar er at LÆSNING ikke kun er en kompetence og en måde at afkode sproget, men at det også handler empati, fordybelse og at læse sig ind i andres verdener.  Hvad sker der så, hvis den opvoksende generation stopper med at læse af lyst i deres fritid, og kun forbinder læsning med skole og bruger de digitale devices til alt mulig andet end dybde læsning?

"Læsning er alt lærings moder" som tidligere undervisningsminister Bertel Haarder udtrykte det.

Det er noget af det jeg vil bringe ind i debatten om UDDANNELSE I EN TEKNOLOGISK TID, hvor jeg er en af debattørerne


Litteratur har været en vigtig del af skolegang og klassisk dannelse gennem generationer. Dog er læsning i bøger lavet af papir under pres, efterhånden som skærme indtager vores dagligdag - både på skolebænken og hjemme i lænestolen. Men digitale medier frister også med sociale netværk og hurtig adgang til anden information og underholdning. Det betyder, at læsere i højere grad end tidligere aktivt skal vælge bogen til og andet fra. De forskellige digitale platforme kræver - i deres almindeligste brug - ofte et mindre aktivt fokus eller engagement sammenlignet med at sidde med en roman og bruge fantasien til at forme billederne eller afkode de svære ord, for slet ikke at tale om at koncentrere sig om karakterudvikling og fortællerstil.

Hvorfor er det vigtigt?
Læsning af litteratur er en værdifuld aktivitet i sig selv. Læsning kan give børn enestående oplevelser i en verden, hvor underholdning ofte bliver serveret i faste formater, som de ikke selv kan præge. Når børn læser, stimulerer det deres forestillingskraft og evne til at tænke kritisk. Det gør læsning til noget specielt – et kulturelt gode, som alle børn uanset baggrund og forudsætninger har ret til at opleve.

Læsning af litteratur har også en række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden:

• Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse. Gennem læsningen sætter de sig ind i andres livsvilkår og får en forståelse for, at verden kan se anderledes ud.

• Læsning træner de læsekompetencer, der stadig er afgørende, fordi læsning er fundamental i uddannelsessystemet og for deltagelse i samfundslivet.

• Læsning styrker børns evne til at fokusere og bringer mange mentale processer i spil. Den er en af de bedste måder til at træne opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement.

Men er løsningen et enten eller – papir eller skærm? Og hvad ved vi egentlig om forskellen på at læse digitalt og analogt. For mig er det ikke et enten eller, men vi har en udfordring, hvis vi ikke lærer de kommende generationer, hvordan man bruger den digitale litteratur og evner også at fordybe sig i de længere tekster.

Der er nemlig en del udfordringer, hvis vi bare tror at man kan sætte strøm til papiret, og forvente at de kommende generationer skal bruge det på samme vis som forditens generationer har brugt papir.

Studerendes tekstpræferencer
Men hvordan står det så til når man ser på de ungens læsning på digitale platforme? En undersøgelse fra 2016 om danske studerendes digitale og fysiske læsepræferencer viser, at studerende på de videregående uddannelser stadig foretrækker de fysiske lærebøger frem for de digitale udgaver. Men der er sket en tydelig udvikling mod mere digital læsning.

Undersøgelsen er foretaget af Moos-Bjerre og Lange for Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt studerende på korte, mellemlange og videregående uddannelser. Den viser, at 64% af de studerende foretrækker fysiske lærebøger, hvis de kunne vælge mellem forskellige former for studiemateriale. Det er en tydelig udvikling i en digital retning i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2014, hvor hele 79% af de studerende foretrak fysiske lærebøger.

Der er dog forskel på, hvor digital orienterede de studerende er, afhængig af både køn og studieretning. De mandlige studerende har større præferencer for digitale studiematerialer end de kvindelige studerende. F.eks. foretrækker 22% af de mandlige studerende digitale lærebøger mod 15% af de kvindelige. En anden markant præferencemarkør er studieretning, hvor næsten dobbelt så mange studerende på erhvervsakademiuddannelser foretrækker digitalt materiale end de studerende på universitetsuddannelser.

På ét område er de studerende dog stadig meget fysisk orienterede. Det drejer sig om skønlitteratur, hvor 78% af de studerende foretrækker skønlitteratur i fysisk form. En udvikling der ikke har ændret sig siden undersøgelsen i 2014.

I forhold til videnskabelige tidsskrifter og artikler, er der betydelig større digitale præferencer, hvilket jo er heldigt, da de fleste kun findes digitalt.

Der er ikke spurgt hvorfor de foretrækker de fysiske lærebøger. Det kan jo skyldes de længere tekster, men også at man er bedre til at tage noter fysisk, fordi de studerende ikke har lært digital noteteknik eller at den rette teknologi endnu ikke helt er til stede.

Jeg tror vi skal bruge betydelig mere energi på at lære de opvoksende generationer i at læse digitalt og også at bruge mere tid på at læse af lyst – uanset om det der digitalt eller fysisk. Det starter helt i deres grunduddannelse i folkeskolen og fortsætter i hele deres uddannelsesliv. Men jeg oplever at der er faglige modstande eller måske angst for at inddrage digital læsning blandt nogle i uddannelsesverdenen.



"…Vi ser i øjeblikket en stigning i andelen af studerende, der foretrækker det digitale materiale, som jo kan tyde på, at de studerende vænner sig til den digitale læring. Man kan håbe, at det også betyder, at det digitale studiemateriale er blevet bedre, og de studerende oplever de digitale kvaliteter” udtaler Bertil F. Dorch, bibliotekschef på SDU og formand DFFU



Digital læsning giver dårligere tekstforståelse
Men der er en del forskning der tyder på at digitalisering giver en dårligere tekstforståelse. Det fremgår bl.a. af Stavanger Deklarationen, hvor et Europæisk forskningsprojekt har undersøgt digitaliseringens indflydelse på læsning og læsepraksisser. En undersøgelse som i Danmarks er båret frem af Danmarks Lærerforenings tidsskrift Folkeskolen

Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie at læse længere tekster på, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning, og at papir bedst understøtter læsning af tekster med fagligt indhold. Læsning af længere tekster er uvurderligt for visse former for kognitive færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse. Det er derfor vigtigt, at vi beskytter og understøtter læsning af længere tekster som en ud af flere læsevaner.

• Et meta-studie på 54 studier med mere end 170 000 deltagere viser, at forståelsen af lange faglige tekster er dybere på tryk end på skærme, især når læseren er under tidspres. Der var ingen forskelle i forståelsesniveauet ved skønlitterære tekster.

• Modsat forventninger om ‘digitale indfødtes’ færdigheder er effekterne af den skærmrelaterede overfladelæsning snarere blevet kraftigere end svagere, uafhængigt af aldersgruppe og tidligere erfaringer med digital læsning;

• Vores kropsligt forankrede kognition (det forhold, at hvad og hvordan vi lærer, ved og kan afhænger af kropslige og fysiologiske egenskaber) bidrager antageligt til forskellene i dybdeforståelse mellem læsning på papir og skærm. Den kropslige faktor bliver typisk ikke taget i betragtning af hverken læsere, undervisere eller forskere;

Papir og skærme tilbyder hver deres form for praksis. I det nuværende mix af læsning på papir og skærm vil vi finde den bedste måde at udnytte fordele ved både papir og digitale teknologier på tværs af aldersgrupper og formål.

Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie at læse længere tekster på, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning, og at papir bedst understøtter læsning af tekster med fagligt indhold. Læsning af længere tekster er uvurderligt for visse former for kognitive færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse. Det er derfor vigtigt, at vi beskytter og understøtter læsning af længere tekster som en ud af flere læsevaner. Da skærmlæsning fortsat er i vækst, er det en af de væsentlige udfordringer at finde måder, der faciliterer dybde-læsning af længere tekster på skærm.

Stavanger manifestet afsluttes på trods af sin iboende skepsis over for digital læsning med en række fremadrettede spørgsmål.

Fremtidige forskningsspørgsmål
Den øgede brug af digitale materialer både i uddannelse og til personlig læsning rejser vigtige spørgsmål om læsning i fremtiden, hvordan læsefærdigheder kan understøttes pædagogisk og vigtigheden af skriftlig kommunikation:

• I hvilke læsesammenhænge og for hvilke læsere kan brugen af digitale tekster vise sig mest frugtbar?

• Modsat, indenfor hvilke læringsområder bør brugen af papir fremhæves og understøttes?

• Påvirker tendensen med mere fragmenteret, mindre koncentreret og mere overfladelæsning ved læsning på skræm læsevanerne, når vi læser trykte tekster?

• Er vores modtagelighed overfor fake news og forudindtagethed forstærket pga vores overvurdering af digitale læsefærdigheder?

• Hvad kan der gøres for at understøtte dybdelæsning af tekster over en bred kam og især af tekstlæsning på skærm?

Forsker: Vi skal lære elever at læse digitalt
Men man kan også abonnerer på den modsatte opfattelse af hvordan digitaliseringen påvirker læsningen. Det er slet ikke så dårligt at læse digitalt, som det har haft ry for, viser en ph.d. om læsestrategier på tablets på Institute of Learning Innovation, University of Leicester af Natalia Auer. En undersøgelse der i Danmark er formidlet af gymnasielærernes tidsskrift Gymnasieskolen


Forfejlet kritik

I tidsskriftet Gymnasieskolen skriver de om at det er en forfejlet kritik at digitale læsning. Her tager de udgangspunkt i at kritikken af digital læsning er blandt andet blev understøttet af en norsk undersøgelse lavet af professor Anne Mangen på Lesesenteret ved Stavanger Universitet, som også er leder af de store europæiske projekt, der stod bag Stavanger Manifestet sidste efterår.

Undersøgelsen viste, at forståelsen af en tekst var dårligere hos elever, som læste på skærm, end elever, der læste på papir. Men Natalia Auer har set nærmere på undersøgelsen og mener, at man ikke umiddelbart kan konkludere, at læsning på papir er bedre end på skærm. Det skyldes, at teksten, som eleverne skulle læse digitalt, var en scannet pdf-fil.

”En scannet pdf er jo ikke en digital tekst. Den udnytter slet ikke de muligheder, som en rigtig digital tekst har med indholdsfortegnelse, søgefunktion, overstregning og inddragelse af andre medier,” understreger Natalia Auer.

Skal også lære at tage digitale noterEn anden amerikansk undersøgelse er også blevet fremført som bevis for, at elever tager bedre noter i hånden end digitalt. Men det stiller Natalia Auer også spørgsmålstegn ved.

”Det er lidt det samme, som at vi skal lære eleverne at læse digitalt, så skal vi også lære dem at tage noter digitalt, så de ikke bare transskriberer,” siger Natalia Auer og uddyber: "Eleverne skal lære at lokalisere centrale punkter og lave noter med deres egne ord, for derved reflekterer de over stoffet og får organiseret en form for struktur.”


It-forbud er forkertDet ærgrer Natalia Auer, at nogle lærere foreslår at forbyde it i undervisningen.

”Det samfund, som eleverne bevæger sig ind i, er et informationssamfund, hvor alt er digitalt. Derfor skal de lære at læse og håndtere information på nettet,” siger Natalia Auer og tilføjer:

”De, som har evnen til at finde og håndtere informationer til at løse problemer med, vil klare sig godt i fremtidens informationssamfund.”

Men uanset hvad så er en forudsætning at vi LÆSER, så vi er i stand til at koncentrerer os og dybdelæse – det fremmer vi ved lystlæsning.


Se mere på nationalstrategi.dk




tirsdag den 12. marts 2019

Borgmester: Vi har måske mere brug for kultur end nogensinde før

“Investering i kultur er for en investering i bosætning. Man kan ændre borgersammensætningen ved at satse på kultur. Som jeg ser det, har kultur været løftestang for Holstebro siden 1960erne," lyder det fra Holstebros borgmester, H.C. Østerby til Kulturmonitor.

Anledningen til borgmesterens udtalelse er den ny analyse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet, viser, at kultur styrker danskernes forhold til deres lokalområde. Ifølge analysen, som er baseret på en meningsmåling med 2000 repræsentativt udvalgte deltagere, mener 65 procent, at lokale kulturoplevelser er med til at gøre deres lokalområde til et bedre sted at bo. 64 procent er enige i udsagnet “lokale kulturoplevelser gør mig stolt af mit lokalområde” og 63 procent er enige i, at “lokale kulturoplevelser gør, at jeg føler mig knyttet til mit lokalområde”. For alle tre udsagn gælder, at ni procent er uenige. De resterende er hverken enige eller uenige skriver Kulturmonitor.

Det er nok værd at bemærke at det i høj grad er hverdagskulturen som danskerne lægger vægt på når de svarer i forhold til bosætning. Det kan godt være det gør dem stolte når den spektakolare kulturelle fyrtårn gør dem stolte af området, men den kultur som udgør deres hverdag får dem til at bosætte sig.




Analysen er i øvrigt i dag udgangspunkt for

VALGMØDE MED VÆLGERANALYSE

Hvor Dansk Kunstnerråd og Arbejdermuseet inviterer til Valg- og debatmøde 12. marts 2019, kl. 15.30 – 18.00.




Du er velkommen til at komme deltage når stemmer fra kulturpolitikere, kunst og kulturlivet, forskere og mediekommentatorer i en diskussion om kunst- og kulturpolitik op mod det kommende folketingsvalg.

Til valgmødet får vi sammen præsenteret de dugfriske konklusioner fra analysen og skal bagefter overvære en skarp debat om kunst- og kulturpolitik nu og i fremtiden.
Billetbestilling via Billetto

torsdag den 7. marts 2019

Danskerne er vilde med kultur, men hvad vil de støtte? Biblioteker, film, museer eller det hele?

Danskerne vil hellere støtte bibliotekerne end film lød overskriften i Politiken efter Mandag Morgens kulturanalyse i går blev præsenteret. Men hvordan har man generelt taget mod analysen. Jeg har taget et kig i dagen aviser. 


 

Det er Altingets kulturpolitiske netværk der står bag den brede undersøgelse ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne”, udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Jeg er deltager i netværket og Danmarks Biblioteksforening har naturligvis deltaget og støttet undersøgelsen. 
Politiken har udgangspunktet i at "generelt sætter landets borgere stor pris på kulturlivet, men de er mindre enige om, hvilken kunst og kultur der skal støttes. Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej.

"Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kulturtilbud der ifølge dem skal nyde godt af offentlig støtte. Hvor omkring 80 procent bakker om offentlig støtte til biblioteker og museer, mener 33 procent, at film og biografer skal støttes. Det er et resultat, som først og fremmest siger noget om danskernes forestillinger om, hvilken kultur det er mest nødvendigt at støtte, mener forskningsleder på Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen.

»Med bibliotekerne møder vi den opfattelse, at støtter man dem ikke, vil de slet ikke være der. Der har folk i højere grad opfattelsen, at der også ville være film og biografer uden støtte. Her vil fagfolk kunne sige: Ja, i den ende af kulturen spiller det kommercielle en større rolle, men der ville være færre biografer med en anden type film, og på det dansksprogede område ville rigtig mange film ikke være der uden støtte«, siger hun." til Politiken.

Danskerne er vilde med kultur. 
Måske endda mere, end vi selv - og politikerne - er klar over er Berlingskes overskrift på undersøgelsen. Otte ud af 10 danskere har inden for den seneste måned gjort brug af mellem to og fem forskellige kulturoplevelser derhjemme, f.eks. læst skønlitteratur, lyttet til musik, set film eller dramaserier. Og seks ud af 10 har inden for det seneste år benyttet sig af mellem to og ni kulturoplevelser uden for hjemmet - f.eks. været i teatret, på museum, til koncert eller i biografen.

Det gør os til nogle af de største kulturforbrugere i EU.

Og spørger man danskerne, hvad kultur betyder for os, er der næsten ingen grænser for alt det gode, vi kan diske op med. Kultur er ikke bare underholdning, selv om det er det, de fleste af os gerne vil have. Kultur binder os også sammen som nation, fremmer den offentlige debat og tilknytningen til lokalområdet, giver større indsigt i samfundet og os selv og større forståelse for andre medborgere. Og ikke mindst mener vi, at kunst og kultur har stor betydning for børns kreativitet, faglige læring og kritiske sans.

Berlingske har også et par af de politiske reaktioner med i deres omtale. »Det er fint at få kulturen beskrevet på kulturens egne præmisser,« sagde kulturminister Mette Bock (LA), som ikke undrede sig over resultatet: »Vi er inde at røre ved det fundament, som fylder vores liv,« sagde hun. Og Mogens Jensen (S) var enig: »Analysen sætter ord på, at danskerne mener, at kunst og kultur giver rigtig stor mening for dem. At kultur indgår i vores dannelse som mennesker.«

På den baggrund kan det virke paradoksalt, at når man - f.eks. op til kommunal- eller folketingsvalg - spørger danskerne, hvad der skal bruges flere offentlige kroner på, kommer kulturen næsten altid ind på en sidsteplads.
Pressen og profit-arenaen
Ifølge kulturministeren ligger ansvaret ikke mindst hos pressen. »Det er klart, at når man går ned på gaden og spørger folk, hvad de helst vil have, en pædagog mere eller en tilbygning til museet, og borgeren helst vil tænke på sit barn, så konkluderer man, at kulturen ikke har folks interesse,« sagde hun og håbede, at analysen vil betyde, at man fremover også diskuterer »ånd, liv, fylde og kulturens betydning for identiteten.« I øvrigt mente hun, at det som politiker er »ualmindeligt taktisk uklogt ikke at tale om kultur - både mellem valgene og specielt i valgkampen.«

Den konklusion deler teaterchef, Kasper Holten, der var én af de mange kulturpersonligheder, der var mødt op til præsentationen af kulturanalysen.

»Vi efterlyser, at politikerne snakker mere kultur. Men så må vi også selv have modet til at gå ud og tale om den. Vi kan ikke læne os tilbage og sige, at det er for dårligt, at politikerne ikke snakker om kultur, hvis vi ikke selv gør det,« siger han. »Vi kan bruge den her undersøgelse til at sige, at nu må vi have gang i den kulturdebat, og hvis ingen andre vil starte den, så må vi i kulturlivet selv gøre det.«

Finkultur i breden 
Jyllandsposten har fokus på misforhold mellem, hvad vi mener er kultur, og hvad slags kultur vi gerne forbruger, når de under overskriften Fint skal det være, men vi har det bedst hjemme med musik, tv og en god bog skriver om undersøgelsen. 


Ballet, museer og skuespil. Det er ord, som falder os ind, når talen falder på, hvad kultur er for noget. Men når vi skal forbruge kultur, er det en helt anden snak. Så kaster vi os nemlig over streaming, musik og tv. 

Også Jyllands Posten har som Politiken bedt Louise Ejgod Hansen om at tolke undersøgelsen. Kunst skal betale sig selv Finkulturbegrebet har altså stadig en markant rolle, når man spørger danskerne om, hvad kultur er for en størrelse. Det fortæller lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen: »Jeg hæfter mig ved forholdet mellem danskernes kulturopfattelse og deres kulturforbrug. Ser vi på undersøgelsens resultater, kan man lidt groft sige, at vi er snobbede i vores kulturforståelse, men usnobbede i vores kulturforbrug,« siger Louise Ejgod Hansen.

Hun uddyber, at forskellen mellem kulturopfattelse og -forbrug nok skyldes, at kultur er et felt med hierarkier: »Vi bruger kultur til at udtrykke, hvem vi er. ”Jeg er sådan en, der går til opera. Jeg er sådan en, der går til boksning.” Engang talte man om, at der var et kulturelt demokrati, men der er altså stadig hierarkier i folks opfattelser,« siger Louise Ejgod Hansen.

Stolthed i provinsen
Ud over at museer er vigtige i mange danskeres øjne, er lokalhistorien særligt vigtig for en bestemt gruppe danskere. Nemlig dem, der bor uden for hovedstadsområdet. 67 pct. af danskerne fra de øvrige fire regioner er enige i, at lokale kulturoplevelser gør dem stolte af deres område, mens det i Region Hovedstaden er 56 pct., der har den opfattelse. »At danskerne uden for hovedstaden er mere stolte af deres lokale kultur end københavnerne, kan nok forklares med, at der er en tættere relation i de mindre samfund. Der er færre tilbud, så betydningen af det enkelte tilbud er større. I hovedstaden er der en anden selvfølgelighed og forventning om, at der er kunst og kultur,« forklarer Louise Ejgod Hansen.



Danskernes foretrukne kulturtilbud er museer og biblioteker
Er Kristeligt Dagblad overskrift når det skriver at omkring 80 procent af danskerne mener, at biblioteker og museer skal modtage tilskud fra det offentlige, viser ny undersøgelse. Det er de kulturtilbud, flest danskere mener, skal støttes.

Litteratur, koncerter, film, skuespil eller dans. Listen over kunst-og kulturtilbud er lang. Alligevel er der to kulturtilbud, som danskerne holder særligt af, nemlig museer og biblioteker. Det viser den nye undersøgelse " Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne", som bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 2000 repræsentative danskere.

Mens lidt over halvdelen af de adspurgte danskere mener, at der generelt skal gives offentlig støtte til kulturtilbud, mener hele 80 procent, at biblioteker skal støttes, og 79 procent af danskerne mener, at museer skal støttes.

Blandt 14 forskellige kunst og kulturtilbud er biblioteker og museer dermed de to kulturtilbud, som flest danskere mener, skal modtage tilskud fra det offentlige.

Folk i det her land er ikke bare kulturelle storforbrugere....
P1 eftermiddag "Folk i det her land er ikke bare kulturelle storforbrugere, de fleste af os er også enige i at det offentlige skal finansierer vores kultur."

Det kan du selv høre her, hvor du også kan høre Kulturminister Mette Bock udlægge analysen. Til sidst gennemgår kulturjournalist Nils Frid-Nielsen analysen og slår fast at biblioteker er central for danskernes kulturopfattelse.. men hør det selv