DIGITALE DEBATTER OM EUROPÆERNES DIGITALE FREMTID

Projektet Algoritmer, Data og Demokrati går nu ind i sit andet år, og lægger i 2022 hårdt ud med tre skarpe debatter med fokus på EU og Tech-giganternes brug af data. Danmarks Biblioteksforening er partner i projektet og inviterer alle interesserede til at melde sig til de tre kommende, gratis debatter. Den første kan du se NU hvor emnet er

Hvordan arbejder EU med de digitale udfordringer, som borgerne konfronteres med? Samtale med Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et ‘Europa Klar til den Digitale Tidsalder  

Følg den her

Europæernes verden er og bliver i stigende grad digital. Denne udvikling medfører rigtig mange positive ting. F.eks. er det nemmere end nogensinde at opsøge ny viden og holde kontakt med venner og familie. Med den digitale verdens udvikling følger dog også nogle udfordringer, som potentielt truer vores borgerrettigheder som europæere. I projektet ”Europæernes digitale fremtid” diskuterer man, hvordan vi kan imødekomme nogle af de mest aktuelle problemstillinger og udfordringer, som den digitale udvikling rejser.

Som danskere og europæere bevæger vi os i en mere og mere digital verden, og digitale platforme spiller en mere og mere central rolle i vores liv. Det er der mange fordele ved. Med det store brug af digitale platforme følger dog også nogle udfordringer, som potentielt truer europæernes sikkerhed og tryghed. Eksempler på disse udfordringer er spredning af misinformation, f.eks. i form af fake news, og utilstrækkelig beskyttelse af borgeres persondata. I dette tema kaster man et blik på, hvordan man i EU arbejder med at imødekomme nogle af disse udfordringer.

• Hvilke muligheder er der i at bruge sundhedsdata uden for sundhedsvæsenet?
• Hvilke udfordringer kan der være ved at bruge sundhedsdata uden for sundhedsvæsenet?
• Hvis I kunne bestemme: Hvor meget skal den enkelte kunne bestemme over, hvordan ens sundhedsdata bliver brugt?
• Hvilke udfordringer vil der være for sundhedsvæsenet, medicinalindustrien og innovative virksomheder, hvis borgerne selv kunne bestemme, hvad deres sundhedsdata må bruges til?

Se selv med på debatterne:

Hvordan arbejder EU med de digitale udfordringer, som borgerne konfronteres med?

Projekt Algoritmer, Data og Demokrati 21-01-2022 10:30 - 11:15

Er Facebooks tilsynsråd Europas nye højesteret for digital ytringsfrihed?

Projekt Algoritmer, Data og Demokrati 09-02-2022 10:00 - 10:45

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet KRÆS - RADIO4 (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser. Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi ny forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker.

Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.

 Hør det her 

Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad 

I  Kristeligt Dagblad  artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne for lighed i velfærdsstaten.

”Det er nok det, der har overrasket

mig mest,” siger Ea Hoppe Blaabæk.

”Biblioteket er om noget et sted, hvor

vi tænker, at der er en mere lige adgang

til ressourcerne, og der er vel også en

intention om, at biblioteker skal modvirke

ulighed i læsning og dermed social

ulighed. Men i praksis er der en lidt

anden virkning. Ressourcerne er tilgængelige

for alle, men det er dem, der

er mest tilbøjelige til at læse i forvejen,

der udnytter dem mest – potentielt kan

det jo have en lidt modsatrettet effekt,”

siger Ea Hoppe Blaabæk.

Det er nok krap så overraskende for os der arbejder med bibliotekerne, hvor vi har en del undersøgelser der viser det mønsker, at der desværre er en stor social forskel i forhold til hvem der er de flittigste brugere. Et mønster som man kan genfinde i danskernes kulturbrug generelt, hvor bibliotekerne dog favner noget bredere bl.a. fordi der er så mange der bruger bibliotekerne, hvor over halvdelen af befolkningen med jævne mellemrum kommer på bibliotekerne og her spiller det nok også en rolle, at der er fri, gratis og lige adgang. 

Men det ændre ikke ved det forhol, at det kræver helt ekstraordinærer indsatser at få flere børn til at læse af lyst, hvilket også er den indsats der i de seneste år

Udsendelsen KRÆS vil senere på dagen blive lagt ud som en podcast - hent den her 

LÆS OGSÅ

• Kristeligt Dagblad mener: Læsning er godt for alt

  22.07.2021LEDERE

  Kristeligt Dagblad mener: Læsning er godt for alt

  Erik Bjerager

  Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør
• 
  

Biblioteket har åbent og en særlig samfundsmæssig opgave

I Danmarks har vi en anerkendelse af den særlige samfundsmæssige rolle bibliotekerne har og selvom store dele af samfundet lukkes ned, har man politisk valgt at holde bibliotekerne åbne, selvfølgelig ansvarligt og kontrolleret, uden arrangementer der samler mange på et sted og med mundbind.

 

I Danmarks Biblioteksforening er vi naturligvis glade for at sundhedsmyndigheder og politikere anerkender den sætlige rolle bibliotekerne spiller for samfundet og det enkelte menneske ved at holde dem åbne i en krisetid. En rolle som handler om langt mere end blot adgang til bøgerne og litteraturen, men også om muligheden for at kunne få vejledning, hjælp og adgang til information. 

Samtidig med at du har mulighed for at bruge alle bibliotekernes digitale tilbud af bøger, lydbøger, film og online vejledning. Se mere her 

Se mere om forholdsreglerne her 

Hvorfor er bøsser vores yndlingsminoritet?

Oplæg til debat ved Katrine Frøkjær Baunvig, forfatter, forsker og leder af Center for Grundtvigforskning -kl. 08.15-09.00 i dag på Vartov.

Københavns Forsamlingshus er ikke et sted, men et kobcept der sætter tidens spørgsmål til debat, og slutter med et spørgsmål du kan tage med videre på din vej og snakke med andre om. Samtalen er nemlig grundstof for demokratiet.

Til oplægget serveres stærk morgenkaffe. Arrangeret i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og Suka Handikap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn.

Baggrunden for dagens debat:

Nogle minoriteter fylder mere som emne i samfundsdebatten end andre. En af dem er homoseksuelle. Kan det have noget at gøre med, at vi ikke kan lade være med at dyrke forelskelsen – og især den besværlige af slagsen? Og at vi – selv når vi står begravet i bleer og indkøbslister – gerne vil tro, at kærligheden overvinder alt? Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d., fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker har undersøgt religion, litteratur, film, reklamer og genstande for at finde tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt.

Der er fri entré og du kan bare møde op på dagen. Vil du være helt sikker på at få plads, så tilmeld dig gratis på grundtvig.dk

Hvordan bryder vi den digitale boble med demokrati? #bogforum

Digitale processer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag. Men hvad er det egentlig, de gør for os og ved os? Kan vi stole på en algoritme? Vi kan være sikre på deres præcision men ikke på deres moral og upartiskhed. Anbefalinger og beslutninger baseret på store datamængder og algoritmer virker objektive og overbevisende. Men hvordan kan vi vide, på hvilken måde algoritmerne helt konkret er kommet frem til deres resultater?

Det er nogle af de spørgsmål jeg stiller til Sine Nørholm Just, forsker ved RUC og leder af ”Algoritmer Data og Demokrati-projektet” ADD på Bogforum i dag fredag kl 14.00 i Bellacentret på  ”Danmarks Bibliotekers” stand C3-003A

”Algoritmer Data og Demokrati-projektet” er et ambitiøst 100 millioner kroners kombineret forsknings – og oplysningsprojekt som skal kortlægge og skabe indsigt og debat i de kommende 10 år.

Her vil jeg som direktør for Danmarks Biblioteksforening være i samtale med Sige Just om biblioteket, som landet mest besøgte kulturinstitution kan være med at bryde den digitale boble og hvordan man kan bruge en traditionel bibliotekarisk egenskab seredipitet som er det at finde noget man ikke vidste man havde brug for og ad den ved opnå nye erkendelser i et informationssamfund, der er stadig mere digitalt.

Jeg har også skrevet et indlæg om problematikken og kulturens rolle i at bryde boblen. Det kan du læse her

https://algoritmer.org/det-du-ikke-vidste-du-havde-brug-for-forsvinder/

Kommunalvalg er også kultur - #KV21 #Bogforum

Kommunerne er den største kulturaktør i landet, i hvert fald den største økonomiske bidragyder til kulturlivet. Derfor er det også så vigtigt at den kulturpolitiske debat er højt på dagsordenen op til kommunalvalget den 16. november. 

Derfor har vi i Danmarks Biblioteksforening ud over vores kampagne #DemokratietKalder  lagt op til debat, når landets største litterære event bogforum løber af staben i Bella Center København.

Her har jeg sat tre kulturpolitikere stævne til en snak om kulturens betydning for det enkelte menneske og for hele samfundet. De tre politikere er:

Byrådsmedlem og Formand for Kulturudvalget i Albertslund, Hediye Temiz (B),

 
Byrådsmedlem i Tårnby, Einer Lyduch (A)

Folketingsmedlem og 2. viceborgmester i Gribskov, Kim Valentin (V)

”Nu hvor biblioteker, teatre, museer, biografer, koncertsale og højskoler holder lukket – opdager vi, hvor meget vi savner dem”

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen under Corona-nedlukningen.

Men hvilken betydning har kulturen i kommunerne både før og efter Coronanedlukningerne for kommunalpolitikerne og hvordan vil politikerne honorerer den lyst til mere kultur, som krisen så tydeligt har vist. 

Det og meget mere kan du få svar på i samtaler, hvor du også kan deltage i snakken. Det foregår fredag kl 11.30 i Bellacentret på stand C3-003A ”Danmarks Biblioteker” 

I foreningen Dansk Kulturliv har vi skrevet et oplæg til kommunalpolitikerne om kulturens betydning. Det kan du læse her

Din møgkælling, hvad blander du dig for? Skrid hjem hvor du kommer fra! Fucking hjernedøde idiot! #TørDuTalePænt #DemokratietKalder

Udråb som ovenfor er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er derfor gået sammen om kampagnen #TørDuTalePænt i forsøget på at få os alle til at finde en bedre tone i onlinedebatten.

Vi er aktuelt midt i en valgkamp med en til tider ganske hård tone i debatterne, og mange oplever også nedsættende ytringer på sociale medier, tit med den konsekvens, at de ramte personer trækker sig, snarere end at det dårlige sprog bliver irettesat.

”Det er et kæmpe problem for demokratiet at folk trækker sig fra at deltage i en debat af frygt for hvordan de bliver tiltalt, eller på grund af en generel grim debattone.  Alle burde kunne deltage i en samtale uden at risikere at blive angrebet af sådanne hårde udråb. Men det sker, og det sker desværre stadig oftere” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A), der som kulturudvalgsformand i Aarhus også selv er midt i en kommunal valgkamp.

De unge vil ikke være med
Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) Demokratianalyse fra 2021 viser, at flertallet af unge har mindre lyst til at give deres mening til kende på grund af tonen i den online samfundsdebat. Den samme tendens gør sig gældende for resten af befolkningen. Den hadske tone online betyder, at mange bliver presset ud af den demokratiske samtale, ligesom vi også risikerer, at færre får lyst til at stille op i politik. (artiklen fortsætter under animation)

I Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening ser vi det som vores kerneopgave at understøtte demokratiet, sikre deltagelse og at demokratiet ikke tages for givet.

Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening starter derfor kampagnen #TørDuTalePænt i ugerne op til kommunalvalget. Kampagnen bygger på DUFs 10 guidelines for det personlige ansvar i onlinedebatten, og kommer med konkrete råd til, hvordan vi alle kan bidrage til en god debat.

”Vi skal huske på, at den gode tone starter hos os selv, hver især. Vi skal alle bidrage til den demokratiske samtale online ved at give en positiv kommentar eller et like med på vejen til dem, der gør det godt i debatten, ved sige fra overfor personangreb og ved være nysgerrig frem for dømmende over for holdninger, vi ikke forstår” siger Chris Borup Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Kampagnen
Ud fra eksempler på det dårlige sprog giver kampagnen #TørDuTalePænt bud på, hvordan vi både sammen og på egen hånd kan arbejde for at skabe en bedre tone i debatter, påtale det dårlige sprog og støtte op om den gode samtale. Alt sammen for at skabe en bedre og mere inkluderende tone, så flere har lyst til at lytte og deltage i debatter og samtaler.

Læs mere om kampagnens elementer på www.tørdutalepænt.dk, hvor kampagnematerialet også kan downloades og bruges frit af alle, som vil være med til at gøre en indsats for at få den gode tone tilbage.

Kampagnen bruger hashtagget #TørDuTalePænt

Lex.dk har brug for en varig løsning, der kan sikre valid oplysning

Lex.dk bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed. Vi opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk skriver Jyllands-Posten i dag. Det er TINE SEGEL formand, Forbundet Kultur og Information og mig MICHEL STEEN-HANSEN direktør, Danmarks Biblioteksforening der kommer med den opfordring. 

Læs opfordringerne her 

I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. Bibliotekerne er stolte af deres tradition og bevidste om deres forpligtelse, men deres arbejde kan ikke stå alene. Tiden kalder på, at bibliotekernes vedvarende folkeoplysningsindsats matches af en vedvarende digital folkeoplysningsplatform og -indsats. En digital infrastruktur, der sikrer borgerne troværdig information om vidt og bredt i en digital tidsalder, der medfører en rivende mangfoldiggørelse og mudring af informationsstrømmen – hos de unge især.

En sådan platform har vi allerede i Lex.dk, der bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed m.v. Hertil afholder platformen aktuelle formidlingsarrangementer såsom de digitale høringer Slå op med fake news, der inviterer landets fremmeste eksperter og meningsdannere til gratis onlinesamtaler om fake news.

Lex.dk er landets mest troværdige informationskilde og -formidler, da platformen samler artikler fra Den Store Danske, Ordnet og Trap Danmark foruden artikler fra forskningsinstitutioner, styrelser og museer, herunder Det Kgl. Bibliotek, Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet. Alle platformens 220.000 artikler er fagfællebedømt, og alene i 2020 blev der produceret 23.208 nye bidrag.

Platformens brugere tæller elever, lærere og studerende på skoler, biblioteker, gymnasier og forskningsinstitutioner. Hver måned har Lex.dk mindst 1,2 mio. brugere, der læser ca. 3 mio. artikler. Brugerne har tårnhøje tanker om sidens troværdighed, der rangeres væsentligt højere end Wikipedias. Tallene taler deres tydelige sprog: Der er stor efterspørgsel på troværdigt indhold. I 10 år har man forsøgt at drive Lex.dk kommercielt, men annoncekronerne er for få. Vi har ingen interesse i, at en platform med et så troværdigt indhold og så bred en brugerskare skal blive brugerbetalt, for da hører adgangen til dens videnskapacitet op med at være fri og lige.

Lex.dk har fået tilsagn om, at flere fonde, herunder Trygfonden og Novo Nordisk Fonden, vil støtte den, såfremt den også kan få tilsagn fra staten. Politikerne må nu tage ansvaret på sig og gøre Kulturministeriets nuværende bevilling til platformen permanent – vel at mærke før den udløber i midten af 2022.

Vi efterspørger en varig løsning. Vi melder os derfor endnu en gang i koret af branchestemmer, der på det kraftigste opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk. Det er ganske enkelt en langsigtet investering i den demokratiske samtale, vi ikke har råd til at forpasse.

Det, du ikke vidste, du havde brug for, forsvinder - ”Algoritmer, Data og Demokrati” (ADD)

Hvis vores nyheds- og vidensformidling udelukkende styres af kommercielle algoritmer, risikerer vi at ende i et profitdrevet vidensmonopol, som i sidste ende udfordrer hele vores demokrati. Det er  hovedbudskabet i mit indlæg til konferencen om Algoritmer, Data og Demokrati i Blox i dag, hvor også kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen deltager

Netop det er er en lejlighed til, her i 60 året for kulturministeriet oprettelse, at understrege behovet for en kulturpolitik rettet mod techgiganterne og deres monopollignende dominans og følgesvenden Fake News. En kulturpolitik der aktivt skaber alternativer, der kan sikre borgernes adgang til information og kulturoplevelser gennem public service medier og virksomheder som biblioteker, der ikke er genereret af uigennemskuelige algoritmer. Det har jeg udfoldet i denne artikel.

Partnerskabskonferencen for projektet ”Algoritmer, Data og Demokrati” (ADD) afholdes i dan på BLOX og er et ambitiøst 100 millioner kroners kombineret forsknings – og oplysningsprojekt som skal kortlægge og skabe indsigt og debat i de kommende 10 år om Demokrati, data og algoritmer. Danmarks Biblioteksforening er partner i projektet.

https://algoritmer.org/det-du-ikke-vidste-du-havde-brug-for-forsvinder/

Fokus på demokrati, deltagelse og valg i Danmarks Biblioteksuge 43

Mange har nok konstateret at valgkampen er gået i gang, om ikke andet fordi de har set valgplakaterne i lygtepælene her til morgen. Det er den også på Danmarks Biblioteker. Danmarks Største Vælgermøde, børnevalg og en opsang til den hårde tone i debatten er blandt andet på programmet, når landets folkebiblioteker fra den 25. – 31. oktober afholder biblioteksugen ”Demokratiet Kalder”, pakket med arrangementer for alle på biblioteker over hele landet.

Som optakt til kommunalvalget sætter landets folkebiblioteker fokus på demokrati i alle dets afskygninger. I Danmarks Biblioteksuge 43 inviteres alle til en masse oplysende arrangementer om valg, demokrati, folkeoplysning og andre spændende emner for store og små af Danmarks Biblioteker.

Kommunalvalget vil utvivlsomt sætte sit præg på mediebilledet den kommende tid. "Mange udtrykker også en frygt de unges valgdeltagelse, for at tonen skræmmer folk fra at deltage i debatterne og for demokratiets tilstand i det hele taget. Derfor tilbyder Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med landets biblioteker borgerne en biblioteksuge fyldt med arrangementer, hvor alle kan være med og bl.a. få nye vinkler på hvad demokrati egentlig betyder, hvad valg er for en størrelse, og hvorfor det er vigtigt, at vi husker at deltage og dermed værner om demokratiet" som formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A) udtrykte det. 

Danmarks Største Vælgermøde
En af de helt store events i biblioteksugen er Danmarks Største Vælgermøde, som afholdes samtidig på biblioteker landet over den 26. oktober. Vælgermøderne vil tage fat på både lokale og nationale emner, som f.eks. hvordan vi som borgere kan bruge bibliotekerne til at engagere os i FN’s Verdensmål i hverdagen.

Mange steder vil borgerne kunne møde deres lokale politikere, og på den måde være med til at påvirke valgkampen.

Et udpluk af de mange aktiviteter kan ses her

Børnevalget 2021
Selv om valgretsalderen i Danmark er 18 år, forhindrer det ikke bibliotekerne i også at give landets børn mulighed for at lære om valg og demokrati, og ikke mindst give dem mulighed for at prøve at stemme, ligesom de voksne.

For 3. gang afholder bibliotekerne nemlig Børnevalg, hvor de små skal vælge deres favorit blandt et udvalg af populære figurer fra børnelitteraturen, og afgive deres stemme på børnebiblioteket. Børnevalget begynder den 28. oktober i biblioteksugen og varer frem til kommunalvalget den 16. november.

At bibliotekerne afholder børnevalg, handler om at skabe demokratisk dannelse, også for de helt små. Det er oplagt at bruge figurer, børnene kender fra deres bøger til at formidle det der med valg til dem. Bibliotekernes væsentligste opgave er at understøtte demokratiet gennem debat og adgang til litteratur og viden. Det gælder også for børn, og børnevalget er en fantastisk måde at få det afmystificeret på for de mindste.

 Læs mere om Børnevalget 2021.

Tør du tale pænt?
Mange påpeger at tonen i debatter, er blevet hårdere og at den hårde tone får stadigt flere til at afholde sig fra at deltage. Det gælder i særlig grad de unge og på de sociale medier. Det er et demokratisk problem, ikke mindst op til et valg, hvor alle uden frygt skal kunne deltage.

Derfor er Danmarks Biblioteksforening og Dansk Ungdoms Fællesråd gået sammen om at lave kampagnen #TørDuTalePænt, som sætter fokus på det hårde sprog og de konsekvenser det har for samtale og samvær - men den løfter vi ført slørret for senere på ugen. 


Kampagnen begynder i biblioteksugen og vil i de kommende måneder med opslag på sociale medier og på anden vis vise hvor grelt det står til, og samtidig komme med konstruktive bud på, hvordan vi kommer tilbage til en bedre tone, som kan give flere lyst til at deltage i vores fælles samtale.

Jeg håber på og opfordrer til, at rigtig mange borgere tager sig tid til at deltage i Danmarks Biblioteksuge. Der er masser af spændende arrangementer på kalenderen, bl.a. er Danmarks Største Vælgermøde den 26. oktober et oplagt sted at deltage.  

Vigtigst af alt er selvfølgelig, at vi som borgere både ønsker og har en reel adgang til at deltage i den demokratiske samtale, som finder sted i forbindelse med det forestående kommunalvalg den 16. november.

Du kan se mere om, hvad der sker på dit biblioteket på deres hjemmesider for endnu flere informationer om aktiviteterne i biblioteksugen fra den 25. til 31. oktober 2021.

Skønlitterær empowerment i praksis - hvordan læser man sig ind i fællesskabet?

Skønlitterær empowerment i praksis også kaldet ‘Fælleslæsning: et humanvidenskabeligt laboratorium for litteratur og social intervention (2017 - 2021)’.

Skønlitterær Empowerment handler om, at skabe rammer for at unge kan gå fra at være deltager til selv at være læseguide og lede læsegrupper for andre unge.

En vigtig pointe er at empowerment ikke opstår af omsorg alene - individet må føle sig aktivt og hørt.

Netop den form for inddragelse blev understreget hos Læseforeningen i dag, da de i dag præsenterede resultaterne af projektet om empowerment i Litteraturhaus i København - se mere her

Baggrunden for projektet tilbage i 2017 var et ønske om at udvikle og afprøve skønlitterære fællesskaber ud fra metoden guidet fælleslæsning som en måde at skabe empowerment for det stigende antal unge, som mistrives og kæmper med sociale og psykiske problemer. I et samfund, hvor der bliver stillet stadig større og tidligere krav til uddannelses- og jobparathed, så vi et behov for at udvikle sociale indsatser, der kunne styrke de unges livskvalitet og øge muligheden for at få handlekraft i eget liv.  

Skønlitterær empowerment i politisk praksis 

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen kiggede forbi konferencen om "Skønlitterær empowerment" hos Litteraturhaus og fortalte med et stort personligt engagement om betydningen af kultur, læsning og  i at involvere unge i sårbare eller udsatte livssituationer i fællesskaber. Om nødvendigheden i at få mere ÅND ind i alle aspekter af samfundet, som modvægten til det moderne hastige liv præget af en digital afstand og for få rum til reflektion .

Dejligt at mærke åbenhjertige bud på hvad det er kunst, kultur og læsning kan og som er så særligt fællesskabende – også når livet er svært.

Men det kan du alt sammen læse mere om her

DELTAG - Kulturen og demokratiske processer i en polariseret tid

I en tid, hvor mange kulturinstitutioner, og ikke mindst bibliotekerne og kulturhuse, arbejder aktivt med facilitering af deltagelse, er der brug for inspiration og læring for at få flere til at DELTAge ikke kun i kulturen, men at skabe en kultur for deltagelse i samfund og demokrati.

Det er udgangspunktet for udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som i dag bliver præsenteret på konference i Nicolai Kultur i Kolding 1. oktober 2021. Udover resultaterne af forskningen præsenteres også de erfaringer som 29 kulturhuse, biblioteker og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner har gjort sig i arbejdet med aktivt at undersøge deltagelse i eget hus.

Sidst på dagen sætter vi til debat mellem forskere, politikere og fagfolk, hvordan vi så kan bruge forskningsresultaterne ude i virkeligheden . Den debat glæder jeg mig til at deltage i, fordi det netop er her der kan tegne sig et billede af hvordan forskningsresultaterne kan omsættes til handling ude i den politiske hverdag som former biblioteker og kulturhuse med det fælles formål at få flere til at DELTAGe.

En ting der falder mig i øjnende når jeg læser rapporten er den sproglige adskillelse man laver mellem biblioteker og kulturhuse. En adskillelse som også ses i den offentlig forvaltning. Den klare grænse oplever jeg ikke blandt brugerne, når de deltager i aktiviteterne, for der er det for langt de fleste oplevelse og fælleskabet der er i fokus, ikke så meget hvem der arrangerer. I engelsktalende lande har man begrebet community center, som dækker over den hybrid der er opstået når man tænker de fællesskabende aktiviteter fra kulturhuse og biblioteker. På Dansk bruger man det ikke så ofte, måske mest fordi der institutionelt er den forskel at folkebibliotekerne arbejder på baggrund af biblioteksloven og er kommunalt finansieret, mens der ikke findes én log for kulturhuse. I praksis er det dog en meget flydende grænse. I Danmarks forsøgte vi for 10 år siden at introducerer begrebet Medborgercentre som dog ikke slog igennem i den brede offentlighed.

Det vil også være mit udgangspunkt for debatten, vi skal nedbryde grænser og have borgernes deltagelse i fokus.

For grundlæggende er jeg enig i projekt DELTAG udspring af at de mange lokalt forankrede kulturhuse (og set fra mit synspunkt også biblioteker) er oversete i den nationale kulturpolitik, men at de udgør ”… en central brik i en national politisk diskussion om adgang til kultur” og ”at der i kulturhusene udspiller sig demokratiske processer, som i et samfundsmæssigt perspektiv er væsentlige for vores demokrati” som Leder af Center for Kulturevaluering Louise Ejgod og Ph.d. stud. Karen Nordentoft udtrykker det i rapporten.

På selve konferencen offentliggør forskerholdet resultaterne af den kvalitative undersøgelse for første gang og Prof. Birgit Eriksson siger i den anledning: ”I en tid med politisk polarisering, og hvor den sociale sammenhængskraft er under angreb, er det vigtigt at være opmærksom på, at kulturhusene kan noget helt særligt på det område.”

Det kan de og lad det blive en ny start på debatten om at få flere til at DELTAGe. 

Download rapporten 'Kulturhuse i Danmark – et kvantitativt studie af et mangfoldigt felt' her: https://pure.au.dk/portal/files/200836436/Kulturhuse_i_Danmark_DELTAG_RAPPORT1.pdf

Yderligere information om DELTAG: http://www.kulturhusene.dk/aktiviteter/deltag-projekt