onsdag den 21. oktober 2020

Hvem vinder det amerikanske valg og hvad rager det os? Københavns Forsamlingshus åbner ny sæson på Vartov

Københavns Forsamlingshus åbner igen den 22. oktober med spørgsmålet "Hvem vinder det amerikanske valg og hvad rager det os?"

Anders Agner Pedersen kommer med svaret...... 

Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien.

Tak for kaffe! Tag din kollega med og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål. Konceptet er enkelt

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00.

Det er gratis, men tilmelding nødvendig i disse Coronatider. 

Tilmelding her



Vi begynder som sagt den 22. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. chefredaktør på kongressen.com, Anders Agner Pedersen: Hvem vinder det amerikanske valg og hvad rager det os?

Den 3. november 2020 er der præsidentvalg i USA, og de seneste fire år har den politiske kurs haft fokus på ’America first’. Det har blandt andet betydet krav til NATO-allierede om en øget byrdedeling, spørgsmålstegn ved værdien af atlantsamarbejdet og en generel modvilje mod frihandel. Ligesom hele klimadagsordenen har været nedprioriteret. Men hvad betyder det for Danmark og dansk politik,hvem der bliver USA’s næste præsident? Og gør det overhovedet en forskel, om det bliver fra det ene eller andet parti?

Tilmelding her

Vi fortsætter med følgende program de følgende torsdage:

 Er stress det nye piskesmæld?

Oplæg til debat v. Dennis Nørmark, antropolog

TORSDAG DEN 29. OKTOBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 1990’erne var den store samfunds-epidemi piskesmældet, i dag taler ingen om

det. Piskesmældet er ikke forsvundet som fænomen, men i dag er stress en dominerende

samfunds-epidemi. Er stress blevet det nye piskesmæld? Er det bare

klynk? Eller hvad siger symptomer i tiden om vores samfund?

Tilmelding her

 

Er national identitet en følelse eller en forpligtelse?

Oplæg til debat v. Georg Metz, journalist og forfatter

TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 2020 markerer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med resten af

Danmark, en historie om nationalitet som identitet. I Catalonien kæmpes lige

nu en kamp for løsrivelse fra Spanien, i Storbritannien kæmper Skotland for

det samme, og i 2014 løsrev Krim-halvøen sig fra Ukraine og blev genoptaget i

Rusland. Er mindretallenes kamp for egen nationale identitet i alle tilfælde berettigede?

Er det nationale altid og kun et spørgsmål om identitet – et fællesskab mellem dem,
der ligner hinanden – eller bør vi i højere grad opfatte det nationale som en fælles forpligtelse på tværs af forskelle?

Tilmelding her

 

Var den gamle kapitalisme mere demokratisk?

Oplæg til debat v. Katarina Juselius, professor emerita

TORSDAG DEN 12. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I stigende grad er vi blevet brugere af gratis ydelser – fx kan vi via Facebook

kommunikere gratis med mennesker på den anden side af kloden. Samtidig er

’penge’ blevet mere og mere fiktive, store summer opstår og forsvinder, uden at

vi kan se deres værdi for os. Hvad betyder det for samfundet, for demokratiet og

for forholdet mellem mennesker, når pengeøkonomien ændrer sig?

Tilmelding her

 

Hvad er Danmark uden svin?

Oplæg til debat v. Kjeld Hansen, miljøjournalist, debattør

TORSDAG DEN 19. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Skal vi afskaffe landbruget i kampen for klimaet, biodiversiteten og den grønne

omstilling? Danmark er et landbrugsland, siger statsministeren, og det ligger dybt

i mange danskeres kulturelle selvforståelse, at sådan er det. Den danske natur er

i høj grad knyttet til landbruget, men selve erhvervet er i vore dage en elendig forretning.

Giver det mening at fortsætte med et af verdens mest intensive landbrug,

når erhvervet igen og igen skal have offentlig støtte for at holde sig oven vande?

Tilmelding her

 

Kan den teknologiske udvikling følge med os?

Oplæg til debat v. Pernille Tranberg,

Co-founder af DataEthics.eu

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Danmark er et af de mest digitaliserede og centraliserede samfund i verden.

Men vi spørger meget sjældent til, hvordan vi vil have vores teknologi og på

hvilken måde den skal tilpasses vores samfund. Techgiganter som Facebook,

Google og TikTok er amerikanske og kinesiske virksomheder, der per definition

er grænseoverskridende og sætter en global dagsorden. Men hvad betyder det for demokratiet og de værdier, vi har i Danmark og Europa? Kan man forestille

sig en nordisk eller europæisk model for teknologi, hvor vi ikke kun er brugere og

forbrugere, men medbestemmende borgere? Og er det et nationalt eller europæisk anliggende?

Tilmelding her

 

Kan vi forstå sex? Og skal vi?

Oplæg til debat v. Ditte Trolle, adj. lektor i sexologi

TORSDAG DEN 3. DECEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I udarbejdelsen af den nye voldtægtslovgivning har det været nødvendigt at

afklare, hvad det konkret vil sige, at to (eller flere) mennesker er enige om at have

sex med hinanden. Men for mange er sex stadig forbundet med noget gådefuldt

og grænsesøgende. Kan det lade sig gøre at finde en ny måde at tale om sex

og seksualitet på, der ikke gør mennesker til negligerede ofre, men heller ikke

foregiver at kunne tale klart om det gådefulde? Og er seksualiteten fri eller er den noget, der skal beskyttes?

Tilmelding her

 

 

 

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Fri entré, men tilmelding nødvendig Tilmelding her

Arrangør: Grundtvigsk Forum i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og

Suka Handicap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn

tirsdag den 29. september 2020

Derfor er bibliotekerne så centrale i opnåelsen af FN Klimamål

Biblioteket et det helt oplagte sted at skabe den folkelige forankring i FN Verdensmål. På bibliotekerne har vi arbejdet med målene, allerede inden de blev vedtaget. I vores verdensorganisation IFLA arbejdede vi målrettet på at få bibliotekernes rolle skrevet ind. Det lykkedes flere steder, og særligt med mål 16.10 om at sikre alle adgang til information som en forudsætning for udvikling. 

 Men bibliotekets rolle er mangfoldig i målet om en bedre verden. 

Det vil vi vise med "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt, hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt.

Eller se med på YouTube  - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.)

Konferencen har fokus på, at bibliotekets rolle er meget mere end adgangen til information og verdensmål 16.10. Biblioteket som vidensinstitution er en indgang til alle verdensmål - information, viden og fakta som den ene del, og biblioteket som proaktiv spiller, der med initiativer, facilitering og borgerinddragelse kan medvirke til konkrete handlinger og forandringer som den anden del. 

Biblioteket kan være den institution, der på tværs af sektorer, civilsamfund og myndigheder faciliterer menneskers arbejde med verdensmål. For der er rigtig mange, der gerne vil gøre en indsats, men som mangler stedet at gå i gang og overblikket til at finde de andre, der vil være med.

Et bibliotek i dag kan understøtte verdensmålene på mange områder. Det kan være i forbindelse med at sikre borgerne bedre læsefærdigheder og demokratiforståelse – et frirum for debatter og meninger. Det kan være som relationsskaber mellem borgere og institutioner, mellem samarbejdspartnere, eller som et sted for nye, innovative idéer. Det kan være med et makerspace, et samarbejde med lokale aktører til at understøtte STEM-fagene for på den lange bane at sikre den næste generation af idéudviklere, eller med kultur, viden og læring at klæde fremtidens beslutningstagere på.

For at målene kan realiseres, er vi nødt til at inddrage borgerne for at skabe en forståelse og et ejerskab af verdensmålene. Derfor vil vi i samarbejde med borgere og partnerskaber gøre FN’s verdensmål borgernære og forståelige. Det er vores ambition at omsætte verdensmålene til virkelighed ved at gøre dem til hverdagsmål. Sammen vil vi ændre måden, vi gør tingene på, og på sigt skabe en mere bæredygtig adfærd hos os selv og borgerne.

På bibliotekerne har vi kompetencer og erfaringer med formidling, oplysning og kommunikation med borgere, derfor påtager vi os et ansvar med videreformidlingen af verdensmålene.

Du kan være med på et bibliotek nær dig, når de ruller Verdens Bedste Løsninger ud, når der er mange nok, der vil være med.

Vi graver et spadestik dybere til "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt, hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt.

 

Eller se med på YouTube  - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.)

Se mere på db.dk/vbl


IFLA har lavet en beskrivelse af hvad bibliotekerne kan byde ind med i forhold til alle verdensmålene. Kataloget handler primært om viden, information og forskning, men bibliotekernes rolle som den åbne institution for alle er også bare så oplagt for at være facilitator for borgernes involvering og arbejde med verdensmålene. Særligt i Danmark, hvor bibliotekerne er den mest besøgte kultur institution som over halvdelen af borgene bruger med jævne mellemrum. Se hele IFLA kataloget her

mandag den 28. september 2020

Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker?

Hele morgenen har DRs morgensendeflade har været fyldt med perspektiverne i at skabe en FOLKESUNDHEDSOV og det har fået mig til at stille spørgsmålet om kulturens betydning for sundheden. Anledningen er at Danske Regioner i dag holder DIGITAL CAMP OM EN FOLKESUNDHEDSLOV og formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach i sit oplæg netop nødvendigheden for at tænke på tværs, hvis vi skal skabe bedre sundhed for alle .

Det glæder jeg mig til at skulle deltage i. For mig er folkebibliotekerne nemlig en naturlig del af en fremtidig folkesundhedslov. Det handler nemlig om at skabe en helt anderledes sundhedskultur i Danmark som på mange parametre halter bagud i forhold til sammenlignelige lande f.eks. i forhold til gennemsnitslevealder hvor vi ligger i bund, men også generelt i forhold til "ulighed i sundhed". 

En ændret sundhedskultur kræver naturligvis involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler der også bibliotekerne et ansvar for at deltage i at skabe nødvendige kulturændringer i folks levevis. Sundhed handler ikke kun om at helbrede sygdomme, men i væsentlig højere grad om at forbygge sygdom og skabe bedre livsstil.

Det er godt, hvis vi kan nå dertil, at der ikke længere skal argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. På samme vis som man ikke behøver argumenterer for sammenhængen mellem idræt og sundhed. Ofte er det til gengæld sådan at man i hvert fald skal kunne dokumentere effekten, hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed.

Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed, hvis man skulle være i tvivl om kulturens effekt.

Formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach taler da også for det tværsektorielle, når hun siger: 

"Sundhed skabes mange andre steder end i sundhedsvæsenet. Sundhed og sygdom opstår i et komplekst samspil mellem de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder vi færdes. Derfor bør alle niveauer i samfundet forpligte sig til at gøre noget for borgernes sundhed", siger hun og forsætter

- Der er behov for en helt ny måde at tænke sundhedspolitik på: Vi skal tænkt bredt og på tværs af myndigheder, sektorer og politikområder, for at komme uligheden til livs, siger Karin Friis Bach. Hun tilføjer at kampen for mere lighed i sundhed er én af Danske Regioners vigtigste prioriteringer.

- Vi skal styrke forebyggelsen med en folkesundhedslov, og i sundhedsvæsenet skal vi på samme tid i højere grad tilpasse behandlingen til patientens behov, og styrke den opsøgende og støttende indsats til udsatte borgere. Det har vi fx erfaring med, når vi laver opsøgende aktiviteter i psykiatrien eller på bosteder målrettet mennesker med psykiske lidelser, der ikke selv opsøger sundhedsvæsenet, pointerer Karin Friis Bach.

Da Camp Folkesundhed også foregår digitalt, kan du også lytte med. https://www.regioner.dk/sundhed/tema-ulighed-i-sundhed 

onsdag den 23. september 2020

Sociale Medier presser vores børn, hvis ikke vi hjælper dem - vi kan jo kalde det dannelse

Forventningspresset på børn og unge har aldrig været større. Presset kommer mange steder fra og for nogle børn og unge medfører det stress, skriver Børns Vilkår som sammen med TrygFonden har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge.

Se hele rapporten "Krop, køn og digital adfærd"

Jeg kom til at tænke på en overskrift Politiken lavede for nogle år siden, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentlliggjorde den hidtilstørste undersøgelse af børns læsevaner. 

"Sociale medier stjæler tid fra børns læring: Piger dropper bøgerne og chatter i stedet
En stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt, viser ny undersøgelse. Eksperter giver sociale medier skylden"
skrev avisen dengang. Det er måske lidt skarpt skåret i en journalistisk vinkel, men det er klart en del af læseundersøgelsen resultater, at de sociale medier spiller en ikke uvæsentlig rolle i den dalende læselyst, særligt blandt piger.



I Rapporten fra Børns Vilkår og TrygFonden "Krop, køn og digital adfærd" har man også fokus på den ændrede adfærd hos pigerne, som bliver ramt anderledes end drengene af digitaliseringen. I Rapporten skriver de:

FOMO og tilgængelighedsnorm fylder i pigers fællesskaber.
Med udbredelsen af smartphones og sociale medier er der opstået nye normer for, hvornår man er og bør være tilgængelig for sin omgangskreds. Hvis man ikke er online, går man glip af noget i det digitale fællesskab. FOMO – Fear Of Missing Out – er et udtryk for frygten for at gå glip af noget. FOMO er særligt udbredt blandt piger i 9. klasse, hvor 68 pct. mener, at du bør svare venner i samme øjeblik, man kan se, at en besked står som ’læst’, hvilket gør sig gældende på for eksempel Messenger, Instagram og Snapchat. 63 pct. har fået en anden til at passe sine streaks på Snapchat for ikke at miste dem. Gennem konstante påmindelser i form af notifikationer, der fortæller dig, at din snapstreak er ved at løbe ud, at du er tagget i et billede, eller at man har modtaget en besked, er medieplatformes adfærdsdesign med til at rammesætte og skabe nye normer i børne- og ungdomskulturen, der kan opleves som et ekstra pres og fremme følelsen af stress. 

Forældres interesse og egen stress kan påvirke børnene
Undersøgelsen viser, at blandt de skoleelever, der kun en gang imellem, sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler dobbelt så mange sig stressede sammenlignet med de skoleelever, der føler, at deres forældre tit eller altid interesserer sig for dem. Blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre tit eller altid er stressede, føler 38 pct. sig stressede sammenlignet med 6 pct. blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre sjældent eller aldrig er stressede. Social support fra forældre kan virke som en buffer, der modvirker stressfulde situationer og derved øger barnets resiliens og evne til at tilpasse sig.
 
Sådan er det også med læsevaner, forældrenes læsevaner påvirker børnenes som med så mange andre vaner og sociale vilkår. Der er altså flere fælles årsager til børns dalende læselyst og den stress som de sociale medier udsætter dem for, hvis man læser de to undersøgelser på tværs. Men også flere fælles redskaber. Det vigtigste er måske nok DE VOKSNE omkring børnene uanset om man er fagprofessionel i en institution, skole, fritidstilbud eller er forældre.

En vigtig konklusion i Rapporten om børns læselyst er nemlig: "at det for en stor del afhænger af voksnes initiativ, hvis børn skal have interesse for og kendskab til litteratur."

Efterfølgende har de også udvikle en række greb for at få dialogen mellem børn og voksne om hvorfor det er fedt og læse, udover at det er en måde at lære på. Det er der også en del der arbejder med i forhold til at skabe en voksen involvering elle ri det mindste interesse i børn og unges digitale liv. 

Begge undersøgelser taler ind i et af mine yndlingsemner, nemlig at dannelse ikke kommer af sig selv, hverken den almene eller den digitale. Som voksne bliver vi nødt til at forholde os til, hvad vores børn bruger alle de digitale redskaber til og ikke mindst hvordan de bruger dem. Og det hjælper altså ikke noget bare at forbyde dem eller lave mobilfri skoler. De skal lære at bruge dem hensigtsmæssigt, med mindre vi tror digitaliseringen går over. Der er ikke noget der hedder digitalt indfødt, vores unger er fysiske og vi må forholde os til dem i den fysiske verden, så de kan lære at begå sig i den digitale. 


Fem gode greb til læselyst

Greb 1: Børn kommer ikke af sig selv! Så vær offensiv i samarbejdet med skoler

Greb 2: Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning, så kom ud over rampen med din personlige formidling

Greb 3: Forældre er vigtige inspirationskilder, så klæd forældrene på til at inspirere deres børn til læsning

Greb 4: Læsning er noget, vi deler, så sæt scenen og gør læsning til en social aktivitet

Greb 5: Tekster findes overalt i børns liv, så søg hele tiden viden om børns interesser og medievaner




SE OGSÅ
Hvem har ansvaret for elevernes læsning? Se hvad elever, lærere, ledere og forældre mener
Forældres opbakning til skolegangen er afgørende for børnenes trivsel og læring, og skole-hjem-samarbejdet er vedtaget ved lov. Men hvordan er ansvaret for børnenes læseglæde og -kompetencer egentlig præcis fordelt – og er der nogen slagsider? Vi har spurgt eleverne, lærerne, forældrene og skolelederne.





torsdag den 17. september 2020

Er det en forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram?

Jeg er tilbøjelig til at give Dagbladet information ret, når de i dag på lederplan skriver at "Det er en helt forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram". For grundlæggende er der er nok ikke nogen vej udenom at insistere på vedblivende , at lære folk at være kildekritiske. En fælle opgave for uddannelsesinstitutioner, medier og de der skaber adgang til information som biblioteker.


Misinformation er et reelt samfundsproblem, og censur kan virke som en hurtig måde at behandle det på, men risikoen for store samfundsmæssige bivirkninger er høj. Det er hårdt og surt arbejde, men misinformation tackles på lang sigt bedst med argumenter, tålmodighed og et vist mål af overbærenhed som Information skriver om Influencer Saszeline Dreyer der er blevet udelukket fra Instagram efter at have delt konspirationsteorier om Corona. I hvert fald er det nødvendigt at diskutterer og tage seriøst hvordan de sociale platforme agerer i forhold til at censurer i kampen mod misinformation. 

Jeg tror også at det på den lange bane er helt andre indsatser der skal til, som vi også løbende arbejder med i bibliotekerne, når vi f.eks. arbejder med "Spot Fake News" kampagner og løbende sætter fokus på kildekritik i samarbejder med skoler og oplysningsforbund.

Det er en indsats som bare må fortsætte, for selvom informationskanalerne forandre sig og hastigheden konstant øges, så må vi også hele tiden udvikle værktøjet "kildekritik" så vi forsat kan leve i et oplyst demokrati. Her spiller institutioner som biblioteker en vigtig rolle.

Læs selv hele Informations leder her 




torsdag den 10. september 2020

Den Svenske regering afsætter 200 mio. til at øge børn og unges læselyst.

Den Svenske regering investerer nu omkring 200 millioner i en såkaldt læsepakke, der vil styrke forældre, skoler og biblioteker, skriver Dagens Nyheter i dag. Det kunne den danske regering godt tage inspiration fra, for udfordringerne er de samme i Danmark.

 

Spørgsmålet om unges faldende læseevne og læselyst er blevet rejst mange gange i de senere år i hele den vestlige verden. I foråret præsenterede det svenske mediaråd en rapport, der viste, at andelen af ​​unge, der læser i fritiden, er halveret på bare ti år. En rapport som har gjort politisk indtryk. I Danmark præsenterede Tænketanken Fremtidens Biblioteker tilbage i 2017 en rapport i Danmark, som viste et fald i de danske børn og unges læselyst i fritiden. I Danmark har man arbejdet en del med resultaterne og en bred kreds af branchens folk har lavet et oplæg til en National Læsestrategi, uden det har givet anledning til anden politisk handling end et par mindre projektpuljer på folkeskole og folkebiblioteksområdet 


I det lys er det særdeles interessant at den Svenske regeringen nu lancerer en samlet strategi kaldet "læsepakken". I alt er der afsat omkring 200 millioner til det og selvom det er i svenske kroner er det en betragtelig sum.

Læsepakken består af tre dele, hvoraf den første er efteruddannelse for lærere i førskole og grundskole. Det andet handler om bibliotekets tilstedeværelse, og det tredje er knyttet til "den nationale undersøgelse fra læsedelegation i 2018 med forskellige forslag til at stimulere ønsket om at læse i forskellige dele af samfundet. 

I det danske forslag til National Læsestrategi, er der også rigtig mange forslag som det politiske flertal kan plukke og for at får flere til at læse mere. 

onsdag den 9. september 2020

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder skriver Egmont fonden i dag på baggrund af to nye analyser, der viser at jo oftere anbragte børn og unge læser af lyst, jo større er sandsynligheden for, at de trives bedre og er i gang eller gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld!
Det synes jeg er særdeles interessant. Fonden skriver i deres gennemgang af de to analyser fra Socialt Udviklingscenter (SUS) og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld, selvom netop lystlæsning har en positiv betydning for deres trivsel, og hvordan de klarer sig i skolen.

Analyserne viser, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. Analyserne viser også, at lystlæsning særligt bidrager til en øget indsigt i ens egen situation, en større forståelse for omverdenen og et frirum for de anbragte unge.

I dag er det 24 pct. af de anbragte unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter, at de afsluttede grundskolen sammenlignet med 77 pct. af andre unge. Og det er særligt bekymrende, da uddannelse anerkendes som den vigtigste beskyttelsesfaktor mod udsathed som voksen.

Læsekultur og adgang til bøger er afgørende
Det er ikke tilfældigt, hvilke anbragte børn og unge, der ofte læser af lyst og hvem, der aldrig gør. Jo flere bøger børnene og de unge har adgang til, jo mere sandsynligt er det, at de læser for deres fornøjelses skyld. Det skal vi være opmærksomme på i Bibliotekerne og skabe en synlighed om vores tilbud over for den gruppe af unge, og måske specielt de voksne omkring dem.

I Egmontfondens gennemgang skriver de at på anbringelsessteder med over 100 bøger, er der 30 pct., der er hyppige lystlæsere, mens det gør sig gældende for 12 pct. på anbringelsessteder med 0-10 bøger. Lystlæserne er særligt piger; anbragte i plejefamilier; unge, der vurderer deres faglige niveau som godt eller virkelig godt og unge, der har adgang til flere bøger på deres anbringelsessted.

Ifølge Egmont Fonden er der behov for at styrke de anbragtes og andre udsatte unges læsning bl.a. ved:
  • At anerkende lystlæsningen som afgørende for udsatte børn og unges trivsel og forståelse af sig selv samt for deres motivation og muligheder for at lære og uddanne sig.
  • At sikre adgangen til relevante, alders- og tidssvarende bøger, som er lettilgængelige for børnene og de unge – og inddrage de unge i, hvad de har lyst til at læse.
  • At de voksne – plejeforældre, det pædagogiske personale, forældre og frivillige – motiverer og støtter børn og unge til at komme i gang med og fastholde at læse af lyst, fx ved at tage med børnene og de unge på biblioteket.




Fakta
En registerundersøgelse lavet af Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som baserer sig på en kobling af Trivselsundersøgelse blandt Anbragte børn og Unge (TABU) og registerdata fra Danmarks Statistik, som for første gang undersøger sammenhængen mellem lystlæsning og uddannelsesfrekvens for anbragte børn. Hent rapporten her.

En kvalitativ undersøgelse baseret på 38 interview med anbragte unge i alderen 15-17 år, som afdækker deres motivation og ikke-motivation for lystlæsning. Undersøgelsen er lavet af Socialt Udviklingscenter, SUS. Hent rapporten her.



Hent Egmont Fondens twopager om anbragte børn og unges lystlæsning og adgang til bøger her

For mere information





tirsdag den 8. september 2020

Bålhistorier med influence skaber fællesskab i naturen med digitale redskaber

Det er en ny oplevelse for mig at skulle arbejde sammen med en influencer fra YouTube, med det fromme formål at få flere børn og unge til at læse og skrive bålhistorier – se www.baalhistorier.dk. Spændt på, om det virker.

Da vi begyndte at planlægge konkurrencen "Danmarks Vildested Bålhistorie", var der én, der spurgte, om vi vidste, at Youtuberen Lakserytteren havde været spejder i mange år og måske kunne være interesseret i at være med. Det skulle da prøves, så jeg tog kontakt og spurgte, om han ville være med i den dommerkomité, der skulle vælge Danmarks vildeste bålhistorie. Det ville han gerne, og han blev faktisk så tændt på idéen, at han gerne ville være med i hele kampagnen. Så var der lige pludselig 100.000 følgere på Instagram og over 60.000 abonnenter på YouTube, der kunne blive inspireret til at skrive og læse bålhistorier.

Som YouTuber er Laksen jo historiefortæller, og når han også er professionel tegne-tosse, der elsker at opfinde nye figurer og universer (sådan beskriver han sig selv), så passede det rigtig godt at få ham med. Han tog derfor ud på Ungdomsøen, som alle spejderorganisationerne har skabt, og lavede drengerøvsaktiviteter og spooky historier, og han brugte sine evner som tegner til at lære os alle at skrive historier. 

Her kan du selv se, hvordan Lakserytteren rider kampagnen i gang.

 

Laksen skød faktisk kampagnen i gang allerede i søndags d. 6. september, hvor han offentliggjorde en video på sin YouTube-kanal. Det er nemlig om søndagen, han offentliggør sine videoer, og så måtte vi jo acceptere, at videoen offentliggøres, før vi officielt skyder kampagnen i gang den 8. september. Sådan er det jo med stjerner, så må mindre institutioner som bibliotekerne indrette sig. Men det betød så også at der var over 30.000 der havde set oplægget til konkurrencen allerede inden vi officielt skød den igang. 

Han er som nævnt også en del af dommertrioen, foruden forfatter Sarah Engell og mig, der til oktober kårer den bedste bålhistorie. For at deltage i konkurrencen om Danmarks vildeste bålhistorie skal man være over 12 år og skrive en bålhistorie til familier med børn i alderen 7+. 

De 10 bedste bålhistorier vil blive udgivet på eReolen, og den bedste vil blive læst op til Nat i Naturen arrangementer i efterårsferien. Så der bliver rig mulighed for selv at høre en bålhistorie ved et bål og et bibliotek nær dig.

Du kan også læse om konkurrencen på baalhistorier.dk/


Det er Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekernes Temasamarbejde der står bag efterårets temakampagne, der i år har en lidt anderledes karakter. Kampagnen strækker sig over en måned – fra 8. september til 17. oktober – og består altså bl.a. af en skrivekonkurrence om Danmarks vildeste bålhistorie med dertilhørende aktiviteter på bibliotekerne.

De tilmeldte biblioteker engagerer lokale skriveklubber, skoler, forfatterskoler mm., og de får hver tilsendt et kunstigt bål, så det uanset vejret er muligt at afholde bålaftenener med oplæsningsarrangementer og evt. bålmad. Kun fantasien sætter grænser, så tjek op på aktiviteterne på dit lokale bibliotek. 

DR vil også sætte fokus på baalhistorier.dk senere i efteråret, men det vil vi se og høre mere til, for deres sendeplan er endnu mere autonom end digitale influencers på youtube,,,

søndag den 6. september 2020

Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed og bibliotekernes rolle

Som jeg tidligere har skrevet om så blomstre der Nye partnerskaber under Coronakrisen

I dag starter Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed op. Det er FOA og Ældre Sagen der faciliterer partnerskabet, på baggrund af den aftale som samtlige Folketingets partier  (-Venstre) indgik 1. maj, om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID- 19 (Aftaletekst).

I forlængelse af den politiske aftale etableres et nyt midlertidigt partnerskab på ældreområdet, som under genåbningen af samfundet kan bidrage til at skabe tryghed og modvirke ensomhed blandt ældre. Her er jeg på vegne af bibliotekerne inviteret med sammen med bla. forbundet information og kultur.

Aftalen indeholder tre hovedelementer: 
1. Nye løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet
2. Øget aktivitet på serviceområdet - tilbagevenden til normalt niveau
3. Partnerskab på ældreområdet under COVID-19

Det er naturligt at bibliotekerne er inviteret med, for de har rigtig meget af byde på i forhold til netop den problemstilling, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker afdækkede i deres store projekt "Ældrefællesskaber og biblioteker".

Igennem 1½ år udviklede undersøgte og afviklede Tænketankeen række aktiviteter for ensomme ældre. Projektet viser, at biblioteket kan gøre en positiv forskel, når man nytænker bibliotekets rum og kompetencer, og bringer det i spil i nye samarbejder.

På baggrund af projektets erfaringer og resultater er der udviklet en række produkter, konkrete guides og redskaber, som biblioteker, boligsociale medarbejdere og andre interesserede kan bruge til at afholde aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed.

Læs aktivitetsskelettet at kende – det er en rettesnor med 6 metodiske greb, som de anbefaler anbefaler, man tager højde for, når man holder aktiviteter med en ambition om at afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Aktivitetsskelettet er udviklet og tilpasset i løbet af projektet Ældrefællesskaber & Biblioteker. Det er en guide, som kan benyttes i arbejdet med at skabe aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed hos ældre. Skelettet kan bruges til at udvikle og afholde nye aktiviteter eller til at tilpasse eksisterende aktiviteter.
 1.      Kulturel kerne
Bliv inspireret af bibliotekets mangfoldighed af materialer og tilbud. Vælg indhold, der passer til målgruppen og loka le samarbejdspartnere.Tag udgangspunkt i bibliotekets strategi og styrker, herunder medarbejdernes interesser og specialviden.

 2.       Rekruttering
Opsøg ensomme ældre person ligt eller via lokale aktører . Tag kontakt, der hvor de ældre er: 1 hjemmet, væresteder etc. Sig ikke 'ensomhed', men 'nye fællesskaber.' Gør tilmelding obliga­ torisk. Skab omtale. efter 10-15 ældre deltagere (flest ensomme), som kommer hver gang. Vis interesse og omsorg. Vær ihærdig!

 3.       Folgeskab
Tag hånd om de ældres bekymringer om transport. Informer om muligheder for transport og for at følges ad med andre deltagere. Ring deltagerne op og påmind dem om aktiviteten. Hav samme mødested hver gang. Fasthold en kerne af ensomme ældre deltagere og ring til deltagerne, hvis de ikke dukker op som planlagt. Afsæt tid til løbende kontakt med dem (det er også en del af følgeskabet).

 4.        Værtskab
Tag ansvar for det sociale og praktiske værtskab. Hils på deltagerne, lær deres navne at kende og introducer dem til hinanden. Tag hensyn til ældre med funktionsnedsættelse. Gør aktivitetens program og rammer tydelige. Sørg for lidt kaffe og kage. Styr samtalen så alle kommer til ordeVær ikke hastig med oprydningen.

 5.       Inddragelse
Få deltagerne til at dele oplevelser, erfaringer og minder. Sørg for fælles oplevelser som fælles­ sang og udflugter. Giv god tid til pauser. Udnyt de ældres ressourcer og kompetencer. Inddrag dem aktivt i planlægning og afholdelse af aktiviteten. Selv det mindste bidrag tæller.

6.       Gentagelse
La v en serie af aktivitetsgange. Fx 1 arrangement hver uge i otte uger eller mere, deltagerne kommer til at kende hinanden. Herefter fx 2 arrangementer hver måned, hvor biblioteket/bo­ ligsociale medarbejdere står for det ene, mens deltagergruppen selv står for det andet. Afhold aktivitetsrækker med samme tidspunkt, mødested, varighed og struktur hver mødegang. Skab genkendelighed; det skaber tryghed blandt deltagere.



Print den korte udgave af aktivitetsskellettet og brug det i en masse sammenhænge, hvor man laver aktiviteter som aktivt kan inddrage ælde med ganske få greb.





onsdag den 26. august 2020

Husk de udsatte børn og unge i fritidstilbudene oven på Coronaudfordringerne - en række anbefalinger

Under Coronakrisen er skabt en del nye netværk for at skabe tværgående og sammenhængende indsatser. Det kan jeg kun prise, fordi det er så vigtigt at arbejde på tværs af vores traditionelle siloer og coronakrisen har med al tydelighed vist behovet. Et af de netværk er "Partnerskabet for udsatte børn og unge" (se mere her ) hvor Danmarks Biblioteksforening var inviteret med og er ret alene om at repræsentere den kulturelle sektor. Men til gengæld er der stor lydhørhed for hvad kulturen kan bidrage med. Vi har nu lavet en lang række anbefalinger. 


Nedlukningen af Danmark under Covid-19 har været hård for de børn og unge, der i forvejen er udsatte. Og flere på kanten til mistrivsel har mistet fodfæstet i en anderledes og isoleret hverdag. Nogle familier er blevet mere isoleret, end de var i forvejen, og flere familier er påvirket af, at de har mistet deres arbejde. Unge har mistet fællesskaber, og børn i familier med vold og misbrug har ikke fået det frirum fra udfordringerne i hjemmet, som de plejer at få i skolen og til fritidsaktiviteter.

Det er vigtigt, at vi i fællesskab hurtigt får fulgt op på udfordringerne fra nedlukningen af Danmark. Og det er vigtigt, at vi får skabt de bedst mulige rammer for børnene og de unge i genåbningen af samfundet.

Med den fulde genåbning af Danmark ser vi forventeligt ind i en tid, hvor udsatte børn og unge har et ekstra stort behov for støtte og aflastning. Det øgede behov udfordrer kommunernes ressourcer til området; ligesom civilsamfundets ressourcer er presset efter nedlukningen af samfundet. Herunder beskrives foreløbige anbefalinger og bud på konkrete løsninger fra Partnerskabet for udsatte børn og unge under COVID-19.

Set fra et biblioteksperspektiv har den største udfordring for de udsatte børn og unge, der traditionel bruger biblioteket rum og tilbud, at biblioteket har været lukket og aktiviteterne begrænsede. Da biblioteket opfattes som det åbne tilbud for alle, bruges det også som frirum af rigtig mange fra den gruppe, netop fordi det er frivilligt at bruge det og at man ikke registreres, konsekvensen er så også at bibliotekerne ikke ved hvem de uformelle brugere er og derfor ikke kan holde kontakten med dem, hvis de ikke kommer.

Det gælder også for en række af de aktiviteter som laves på biblioteket, og som de løst organiseret indgår i fra Lektiecafeer, til kreative værksteder, musiske og litterære aktiviteter.

Ofte skabes disse aktiviteter i partnerskab med frivillige foreninger eller sociale organisationer som bruger bibliotekernes faciliteter og den mulighed der er i at mange utilpassede børn opholder sig eller bruger bibliotekerne, som en platform for aktiviteter. Andre er organiseret eller faciliteret af bibliotekerne selv. Alle disse aktiviteter har under Corona-nedlukningen været ophørt og de løst knyttede netværk i fare for at blive opløst. 

På grund af naturen i disse aktiviteter er det også vanskeligt at fastholde denne gruppe i digitale alternativer, som det ellers er lykkedes for bibliotekerne under coronanedlunkingen, i en klar digital strategi, hvor man havde skabt et digitalt bibliotek, med alle bibliotekernes materialer tilgængeligt digitalt, og en masse digitale formidlings- og kulturaktiviteter tilknyttet. De rammer blot ofte de traditionelle kernebrugere. 

Coronakrisen udstillede den sociale kløft i børns læsevaner skrev Kristeligt Dagblad 5. august. Undersøgelse viser, at familiers lån af digitale bøger på biblioteket fordobledes under coronakrisen, men at den sociale skævhed i udlånet samtidig steg kraftigt.

Jeg tror der en del steder er behov for at intensiverer samarbejdet med alle de sociale organisationer og tiltag, for at skabe aktiviteter og give tilbud til alle de udsatte unge der stadig strømmer til Danmarks mest besøgte kulturinstitution biblioteket.

Danmarks Biblioteksforening har løbende opdateret en liste med ideer og tiltag til socialt udsatte på bibliotekerne - se den her


Partnerskabet for udsatte børn og unge har vi arbejdet med en række overordnede anbefalinger, som kræver der handles både politisk og fagligt. Dem kan I se her

ANBEFALINGER fra Partnerskabet for udsatte børn og unge:

Et efterslæb af udsathed - foreløbige anbefalinger til back on track

Gennem skriftlige inputs, møder og workshops i maj og juni har PUUCs deltagere identificeret de væsentligste udfordringer og største indsatshuller i forhold til hjælp og støtte til udsatte børn og unge under og som følge af COVID-19. Herunder følger partnerskabets foreløbige anbefalinger og bud på konkrete indsatser, der skal til for at få sårbare og udsatte børn og unge tilbage på rette spor:

 
Anbefaling 1: Opsporing af flere udsatte børn og unge efter COVID-19

UDFORDRING: Flere børn og unge er blevet udsatte, og udsatte børn og unge er blevet mere udsatte under og som følge af COVID-19. Partnerskabet har en stærk formodning om, at flere børn og unge har oplevet vold, overgreb (også digitalt) og voldsomme konflikter i familierne. Ikke alle børn og unge har forståelse for deres egen udsathed, eller kender til deres rettigheder og muligheder for at søge hjælp.

Vi anbefaler et forstærket fokus på opsporing af disse børn, unge og deres familier gennem:

En landsdækkende kampagne til børn, hvor de opfordres og hjælpes til at søge hjælp hos voksne, hvis de har oplevet ubehagelige ting under COVID-19

Opkvalificering af fagpersonale og frivillige i sociale indsatser med fokus på at opspore vold, overgreb og andre alvorlige sociale problemer hos børn og unge som følge af COVID-19

Anbefaling 2: Opskalering af civilsamfundets støtte og hjælp til udsatte børn og unge

UDFORDRING: Der forventes flere og mere udsatte børn, unge og familier som følge af COVID-19. Dermed vil der være behov for øget hjælp, støtte og rådgivning fra civilsamfundet på området. Der vil være behov for langsigtet og helhedsorienterede indsatser for at få familierne på ret køl igen. 

Vi anbefaler, at der fra politisk hold afsættes ressourcer til opskalering af civilsamfundets indsatser på området for udsatte børn og unge, gerne med et længere sigte.

Vi appellerer her til længere frister for udmøntning af eventuelle fremtidige midler, da vi frygter, at korte udmøntningsfrister vil komme til at spænde ben for ambitionen om at bryde med ensomheden og isolationen, som erfaring viser kræver et langt, sejt træk. Konkret appellerer vi, at fristen for brug af midler til sommerferieaktiviteter og opsøgende/opsporende arbejde forlænges, helst frem mod næste sommer.

Anbefaling 3: Opskalering af offentlige sociale kerneydelser til udsatte børn og unge UDFORDRING: En øget udsathed under COVID-19 forventes at føre til et efterslæb af underretninger og et øget behov for socialfaglige indsatser og foranstaltninger, herunder anbringelser. En konsekvens af dette vil være øget pres på sagsbehandlingen af sociale børnesager. Der bør også være fokus på mulige digitale krænkelser efter en periode, hvor børn har tilbragt ekstra meget tid alene på sociale medier.

Vi anbefaler, at der sikres tilstrækkelige ressourcer til at opskalere de kommunale sociale kerneydelser til akut sagsbehandling, opsøgende arbejde og en tilstrækkelig social indsats, der kan genskabe retssikkerheden på området.

Vi anbefaler, at der arbejdes målrettet med at øge samarbejdet mellem almenområdet og det specialiserede socialområde, fx ved oprettelse af tværfaglige teams i kommunerne, så ingen børn og unge ‘falder mellem to stole’ efter en periode,

 Anbefaling 4: Akutindsats i Folkeskoler og SFO’er med fokus på trivsel og fællesskab efter tilbagevenden

UDFORDRING: Trygge fællesskaber er en forudsætning for, at børn og unge kan trives, udvikle og lære. Mange elever, herunder særligt de udsatte, har ikke kunnet tage del i de fællesskaber under COVID-19, som i en normal dagligdag er vigtige for deres trivsel.

Vi anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeren iværksætter en akutindsats i folkeskoler og SFO’er. Som del af akutindsatsen skal alle skoler lave en tilbagevendingsplan gældende fra august med fokus på dialog og trivsel for alle børn og unge men med særskilt fokus på udsatte børn og unge. Deltagere i partnerskabet tilbyder at levere fagligt input til indsatsen.

Anbefaling 5: Bedre overblik over civilsamfundets indsatser

UDFORDRING: Tiden med COVID-19 har understreget og forstørret behovet for at gøre civilsamfundets tilbud mere synlige over for kommuner, organisationer, institutioner og andre aktører, der kan henvise til disse. Der er samtidig behov for et samlet overblik over, om civilsamfundets indsatser når bredt nok ud ift. omfang og geografi.

Vi anbefaler, at der etableres et digitalt overblik over civilsamfundets tilbud. Portalen skal på overskuelig vis og med mulighed for at søge efter relevante kriterier, herunder geografiske, give mulighed for nemt at finde opdateret information om relevante tilbud til udsatte børn, unge og deres familier i de enkelte lokalområder. Partnerskabet går videre med at kvalificere input til dette.

 Vi anbefaler også, at der udarbejdes og udbredes et koncept for lokal dialog og koordinering i kommunerne mellem kommuner og civilsamfundsorganisationer, der skal sikre bedst mulig – og koordineret - hjælp til udsatte børn og unge. Her kan bl.a. sættes fokus på at skabe sammenhæng mellem skole- og fritidsliv for børnene og de unge.

Vi anbefaler desuden, at kommunerne mere systematisk henviser sårbare og udsatte børn, unge og deres familier til relevante indsatser fra civilsamfundet. Partnerskabet går videre med at kvalificere input til ovenstående anbefalinger.

Endelig anbefaler vi, at civilsamfundets samlede dækningsgrad ift. omfang og geografi (social geografisk slagside?) afdækkes. Kort sagt – hvor mange nås der ud til? Nås der ud til dem, der har det værst? Og nås der helt derud, hvor der ikke er andre tilbud?

Anbefaling 7: En helhedsorienteret indsats i forhold til fritidspas, social støtte og følgeordninger

UDFORDRING: Corona har betydet, at en del udsatte børn og unge er faldet fra deres fritidsaktivitet og skal motiveres på ny. Nogle gange skyldes det familiens pressede økonomi.

Vi anbefaler, at helhedsorienterede løsninger, der omfatter samarbejder med kommuner, fritidspas, følgeordninger, oplýsning om tilbud til familier og børn, følgeordninger og inklusion i aktiviteterne, når flere udsatte børn og unge hurtigt. Partnerskabet går videre med kvalificering af input til dette.

Anbefaling 8: Holde hånden under økonomisk udsatte familier

UDFORDRING: Tiden med COVID-19 har presset mange sårbare og udsatte familier, særligt familier med eneforsørgere, i bund økonomisk. Mens udfordringen for nogle er overstået med genåbningen af samfundet, er andre familier bragt i en længerevarende sårbar økonomisk situation. En økonomisk krise i halen af COVID-19 vil forværre udfordringen. Risikoen for arbejdsløshed, at falde fra uddannelse og for børnefattigdom forøges.

 Vi anbefaler, at der fra politisk hold tages her og nu-initiativer, som holder hånden under økonomisk udsatte familier på kortere sigt. Vi anbefaler desuden, at Ydelseskommissionens arbejde færdiggøres hurtigst muligt, så det sikres, at børn ikke lever i fattigdom.

 Endelig anbefaler vi, at der prioriteres ressourcer til civilsamfundsindsatser, der styrker familiernes økonomiske situation (f.eks. gældsrådgivning, indsatser der understøtter sårbare og udsatte forældres beskæftigelse, uddannelse mv.)

Anbefaling 9: Hjælp og støtte til skilsmissefamilier i konflikt

UDFORDRING: Flere børn og unge end sædvanligt har under nedlukningen været berørt af voldsomme konflikter i deres familier, og der er oplevet mange sammenbrud i bl.a. samværsordninger. Det har øget presset på sager og behovet for mægling og børnesagkyndig rådgivning fra Familieretshusene, som i forvejen havde massive udfordringer med at holde ventetiden nede. Forventningen er, at der vil gå cirka et år, før Familieretshusene er oppe i et passende tempo. I mellemtiden vil børn og unge i konfliktfyldte skilsmissefamilier, der venter på behandling af deres sag, opleve mistrivsel.

 Vi anbefaler, at det undersøges om rådgivning og mægling i det kommende år kan løftes af relevante aktører fra civilsamfundet (allerede identificeret). Det kræver, at der afsættes økonomiske ressourcer til opgaven fra staten, og at der tilvejebringes et overblik over, hvor stor opgaven er.

Anbefaling 10: Gode råd ud til frivillige til sommerferieaktiviteter

UDFORDRING: Nogle børn og unge har under COVID-19 været fanget i en familie og et hjem, hvor det ikke var rart at være, nogle har ikke set jævnaldrende i lang tid, nogle er stadig meget bange for smitte - andre synes, det hele har været overdrevet. Det kræver, at de frivillige, de møder, er særligt opmærksomme på at kunne rumme og håndtere det, både ift. den enkelte og ift. at få gruppen til at fungere sammen.

Partnerskabet arbejder med at udarbejde gode råd, som kan deles af dem, der ønsker det og bruges af frivillige fra både små og store organisationer i mødet med børn og unge på alt fra spejderture over sommerlejre for udsatte børn til genstart af aktiviteter i teaterforeningen eller værestedet. Det handler ikke om sundhedsmæssige retningslinjer, men om de mere mentale aspekter man skal have for øje, fordi verden har været vendt på hovedet de sidste mange måneder.

 Anbefaling 11: Vi deler viden og erfaringer med hinanden i partnerskabet

UDFORDRING: Der er før og under COVID-19 igangsat mange relevante indsatser og opsamlet meget viden blandt partnerskabets aktører. Det kan dog være svært at få bredt viden ud til de børn og unge, der har brug for hjælp op mod alle sommerens aktiviteter, og der er her behov for hurtig vidensdeling.

Partnerskabet tilbyder løbende at dele – blandt deltagere og andre relevante aktører - viden, erfaringer og information om relevante indsatser eller kompetencer. Der er blandt andet behov for hurtigt at få delt viden ift. f.eks.:

Hvor er der aktiviteter og ledige pladser, som udsatte børn kan få glæde af?

Hvor er der behov for at låne frivillige hos andre?

Viden om digitale overgreb – materiale til fagpersoner og forældre om øget opmærksomhed på dette i den kommende tid.

 Anbefaling 12: En social beredskabsplan for en kommende nedlukning

UDFORDRING: En beredskabsplan på det sociale område vil kunne være af stor værdi, hvis samfundet mod forhåbning vil skulle lukkes ned igen pga. COVID-19 eller lignende. Planen bør kunne guide til den bedst mulige op- og nedlukning samt bedst mulige koordinering mellem sektorer og støtte til udsatte børn og unge og deres familier under nedlukningen.

Vi anbefaler, at der laves en beredskabsplan for udsatte børn og unge med input fra bl.a. partnerskabet. Planen bør bl.a. have fokus på civilsamfundets rolle.

 Partnerskabets videre arbejde

Situationen i forhold til COVID-19 kalder på et længere perspektiv. Derfor arbejder partnerskabet efter sommerferien videre med at kvalificere løsningsforslag som beskrevet under de enkelte anbefalinger. Der holdes i august et møde mellem partnerskabets deltagere og interesserede fonde med fokus på videndeling og mulige fælles dagsordener.

 Partnerskabet har løbende gennem hele processen arbejdet på ensomhedsstrategien for udsatte børn og unge og forventer i august at stå med en færdig strategi, der forhåbentlig kan danne baggrund for en national ensomhedsstrategi på området, der rækker ind i tiden efter COVID-19.

Og hvis du har gode råd og anbefalinger, så skriv endelig til mig.