tirsdag den 23. oktober 2018

Vi skal huske at læse for børnene siger kulturministeren

Vi skal huske at læse for børnene, lyder det i dag fra kulturminister Mette Bock til DR i anledning af at Bog- og Litteraturpanel  har offentliggjort deres årsrapport. Det kan jeg kun bakke om om, og der er også et væsentlig element i det arbejde Danmarks Biblioteksforening har påbegyndt med at skabe en fælles national læsestrategi. Men der skal mere til end at vi læser for vore børn, vi skal have en mangefacetteret indsats, hvis vi skal have flere til at læse i deres fritid.

Læse også I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det...?
VI FÅR FLERE NYE BØGER, MEN FÆRRE FLITTIGE LÆSERE fremgår det af kulturministeriets pressemeddelelse i anledning af rapporten. Læselysten blandt danskerne er under fortsat forandring. Der udgives i dag skønlitteratur som aldrig før samtidig med, at digitale medier er i fremgang. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel, der er offentliggjort 23. oktober 2018.

HOVEDPOINTER FRA BOGEN OG LITTERATURENS VILKÅR 2018

Produktion
  • Fra 2009 til 2017 er antallet af årlige skønlitterære titler skrevet på dansk steget med 58 %
  • 53 % af skønlitteraturen fra 2017 er skrevet på dansk
  • Produktionen af netlydbøger topper i 2017, hvor der blev udgivet 1.962 førsteudgaver
Forlagsproduktion
  • Forlag med mange årlige udgivelser står for mere end halvdelen af de udkomne bøger i 2017
  • Flere udgiver bøger for børn og unge end nogensinde før
  • De store forlag udgav i 2017 markant færre e-bøger end i 2016
Distribution - forlag og boghandlere
  • Den digitale omsætning er steget til 18,5 % af forlagenes samlede omsætning
  • 20,4 % af omsætningen af skønlitteratur var digital i 2017
  • Netlydbogsomsætningen er steget med 33 % i 2017
  • Boghandlen er stadig danskernes foretrukne sted at købe bøger
Distribution - folkebibliotekerne
  • Selvom folkebibliotekernes bestand er faldende, er tilvæksten af aktuelle titler stor
  • Udlånet af netlydbøger steg med 15,4 % i 2017
  • Prisvindende bøger indkøbes i høj grad af folkebibliotekerne
Læsning
  • De flittige læsere af skønlitteratur er blevet færre
  • Det er især de 30-59-årige, der læser skønlitteratur med en lavere frekvens end hidtil
  • Blandt de 20-29-årige er der flest, der læser faglitteratur ugentligt, men de 15-19-årige læser næsten lige så ofte
  • Andelen af personer, der aldrig læser e-bøger, er faldet 6,9 procentpoint siden 2014

Bog- og Litteraturpanelets årsrapporter er udkommet siden 2015 og er et væsentligt referencepunkt for forlagsbranchen i Danmark.


HENT DEN FULDE RAPPORT HER
Bogen og litteraturens vilkår 2018Faktaark

I følge DR artiken er der bekymring hos de danske forlag

"Samlet set er andelen af danskere, der læser skønlitteratur næsten uændret set over de sidste syv år, men de læser ikke så ofte i dag, som de førhen har gjort.

Selvom det bekymrer direktør for Danske Forlag, Christine Bødtcher-Hansen, mener hun alligevel, at bogbranchen har klaret sig bedre end forventet:

- Det er blevet spået, at det ville gå meget dårligere for bogen og litteraturen, fordi der er så massiv en konkurrence om forbrugernes opmærksomhed fra både streamingtjenester og sociale medier.

Ifølge rapporten er det særligt kvinder og danskere i trediverne, der læser sjældnere end tidligere - og det stemmer faktisk fint overens med Danske Forlags egne erfaringer:

- Der, hvor vi især ser fald, er travle småbørnsfamilier, som både skal hente børn og have to jobs, og så kan det være den lette underholdning at ty til en tv-serie om aftenen, lyder det fra direktør Christine Bødtcher-Hansen.

Børn og unge skal læse mere
Direktøren peger derfor på, at vi i stedet skal fokusere på at få børn og unge til at læse mere, og det samme gør professor Anne-Marie Mai.

På det punkt er kulturminister Mette Bock enig og mener, at det kræver en bred indsats, hvor både for eksempel biblioteker, daginstitutioner og skoler inddrages.

Men særligt én ting er afgørende, når det kommer til at få børn til at interessere sig for at læse skønlitteratur.

- Først og fremmest skal man huske på, at forældrene har et ansvar for at læse højt for deres børn. Det er det allerførste skridt til at få den her læselyst vakt."

Læse også

Forslag om national læsestrategi, der skal styrke børn og unges læsning






torsdag den 11. oktober 2018

Fænomenet Københavns Forsamlingshus - begynd dagen med et skarpt morgenoplæg og en stærk kop kaffe – det tar kun 45 minutter

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål.

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.30-9.15.

Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe!

Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over otte torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvig-Akademiet og Danmarks Biblioteksforening.

Vi begynder den 25. oktober kl. 8.30 med oplæg til debat v. fremtidsforsker Mette Sillesen:


HVAD ER FREMTIDENS STYREFORM?
Vores personlige informationer indsamles hele tiden som big data. Måske rummer vores lagrede data muligheden for en ny form for folkestyre. Men hvad vil der ske, hvis demokratiet erstattes af et algokrati, der bygger på algoritmer, således at politiske beslutninger træffes på baggrund af indgående kendskab til vores adfærd?


Program:

Hvad er fremtidens styreform?
Oplæg til debat v. fremtidsforsker Mette Sillesen
TORSDAG DEN 25. OKTOBER 2018 KL. 08.30 - 09.15
Vores personlige informationer indsamles hele tiden som big data. Måske rummer
vores lagrede data muligheden for en ny form for folkestyre. Men hvad vil der
ske, hvis demokratiet erstattes af et algokrati, der bygger på algoritmer, således
at politiske beslutninger træffes på baggrund af indgående kendskab til vores
adfærd?

Hvem er fjenden – og hvad er vores forsvarsstrategi?
Oplæg til debat v. seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen
TORSDAG DEN 1. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15
I dag udspiller krige sig i højere grad uden våben, gennem en usynlig kamp om
information, og Rusland opruster på cyberområdet med informationstropper og
langsigtede planer for hacking. Har vi grund til at være bange? Hvad er strategien
set fra et dansk perspektiv? Og hvem er fjenden egentlig?

Kan vi spise os ud af klimakrisen?
Oplæg til debat v. programleder for CONCITO Michael Minter
TORSDAG DEN 8. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15
Fødevaresektoren har store klimaudfordringer, og både det økologiske og
konventionelle landbrug kæmper med at reducere udledning af drivhusgasser.
Hvordan kan vi omstille fødevaresektoren i lyset af klimaudfordringen, og hvilke
andre aktører bærer et ansvar?

Er islam umoderne – og hvad bør vi vide om islam?
Oplæg til debat v. professor Jakob Skovgaard-Petersen
TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15
Islam er for mange blevet synonym med en umoderne, fremmed trussel, hvilket
både kommer til udtryk i medierne og som politiske tiltag. Men på hvilke punkter
bør vi vide mere om islam, hvis vi skal bringe fremstillingen af islam og virkeligheden tættere på hinanden? Hvad er moderne islam – og hvordan udfordres og
udleves den på forskellig vis?

Er religionskritikken kritisk nok?
Oplæg til debat v. professor Frederik Stjernfelt
TORSDAG DEN 22. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15
Religion er på dagsordenen. Og religion bliver i stor stil udfordret og kritiseret både
i medierne og på sociale platforme. Tidligere har store tænkere som Marx, Freud
og Nietzsche kritiseret religion ud fra et indgående kendskab, men formår den
nutidige religionskritik at være relevant og begrundet nok til at kunne matche disse
tænkeres saglighed? Er der behov for at kigge kritisk på religionskritikken?

Skaber feminismen en forandring til det bedre?
Oplæg til debat v. journalist og debattør Johanne Mygind
TORSDAG DEN 29. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15
#MeToo-feminismen har stillet en række vigtige spørgsmål, men er blevet kritiseret
for at placere kvinder i en umyndiggørende offerrolle og fratage mænd deres
retssikkerhed. Men er det muligt at forholde sig kritisk til #MeToo og feminismen,
uden dermed at give frikort til at begå overgreb på kvinder?

Hvad er ideen om Europa?
Oplæg til debat v. direktør for tænketanken EUROPA Bjarke Møller
TORSDAG DEN 6. DECEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15
Emmanuel Macron skabte med En Marche en bevægelse i Frankrig, der retter
blikket udad mod Europa og EU. Men hvad er egentlig hans vision for fremtiden?
Hvilke bevægelser, strømninger og spillere er i disse år med til at definere
EU? Er der en ny fortælling om Europa undervejs?

Er vi syge, når vi sørger?
Oplæg til debat v. forsker v. Sorgens Kultur, Aalborg Universitet, Ester Holte Kofod
TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15
I 2018 bliver Forlænget Sorglidelse en officiel del af WHO’s liste over diagnoser
og indbefatter de 10-20 procent af sørgende, der efter seks måneder sørger
i en grad, der går ud over deres trivsel og sociale relationer. Hvordan skal vi
forholde os til sorg og den nye sorgdiagnose? Er den en tiltrængt anerkendelse
eller en sygeliggørelse og reducering af et eksistentielt grundvilkår?

Sted: Alle morgendebatterne finder sted i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Fri entré
Arrangør: Grundtvig-Akademiet, Fora København og Danmarks Biblioteksforening

Se mere på  www.kbh.fora.dk  og www.grundtvig.dk  og www.db.dk 


torsdag den 4. oktober 2018

World Economic Forum fremhæver bibliotekerne for at hjælpe folk i arbejde i New York

World Economic Forum er igen ude og fremhæve bibliotekerne for deres innovative tænkning. Denne gang for at hjælpe folk med at søge arbejde i New York.

 

Biblioteket handler dybest set om at give mennesker mulighed for at være kusk for egen tilværelse. Det som man også kan kalde dannelse.

Sådan var det da første folkelige biblioteker opstod i midten af 1800-tallet. Bibliotekerne blev opprioriteret af folkeoplyserne på baggrund af udfordringer og krav fra samfundets økonomiske, sociale og politiske udvikling. Alt sammen for at borgerne kunne deltage både i demokrati, arbejde og samfund. Det handlede om adgang til viden og information, og da bogen var den centrale formidlingsform, var det naturligt nok folkets adgang til netop bogen, der var i højsædet. I dag er bogen kun én ud af mange informationskilder, og derfor er bibliotekets opgave i at sikre adgang til information noget bredere. Det handler heller ikke kun adgang til information, men også evnen til at bruge den og at kunne tilegne sig evnen til at deltage i fællesskabet både fysik og digital, altså det man kan kalde dannelse.

Her klip fra bogen Veje til Viden
  Man kan sige, at når samfundet ændrer sig og mennesker får andre behov, så forandrer vi bibliotekerne, netop for at kunne løse både samfundet og det enkelte menneskes behov.

Det er også konklussionen hos World Economic Forum når de laver denne film om hvordan New York Public Library udlåner væsentlige beklædningsgenstande som f.eks. dokumentmapper og håndtasker - i et forsøg på at hjælpe jobansøgere til at se præsentable ud og forhåbentlig få jobbet.

New York eksemplet er et udtryk for at udvide bibliotekets funktion til at hjælpe mennesker i netop deres livssituation. At udlåne beklædning til jobsamtaler er ikke noget man kender fra Danmark, men her er til gengæld en del projekter, hvor biblioteker lærer mennesker at bruge databaser og finde job på nettet, ofte i samarbejde med jobcentre eller andre aktører der skal hjælpe med jobsøgning. Det omtalte projekt er en del af et Innovationsprojekt i New York, som er finansieret gennem New York Public Library Innovation Project. Det startede i 2014 og støtter projektet, der bygger på medarbejdernes ideer på tværs af de 88 biblioteker i hele Manhattan, Staten Island og Bronx.

Bibliotekets medarbejdere kommer med ideer, som deres kolleger efterfølgende stemmer om, derefter bestemmer et innovationsteam hvilke projekter, der skal arbejdes med i praksis.

Hidtil har 60 projekter modtaget finansiering, herunder en, der tilbydes familiemuseumpas, et jobsøgningsprogram for langtidsledige og etablering af pop up biblioteker til børn forskellige steder.

tirsdag den 2. oktober 2018

Sådan kan vi udløse bibliotekernes fulde potentiale

Der er brug for en grundig debat om fremtidens biblioteker og en revision af biblioteksloven, så rammerne for bibliotekerne bliver mere tidssvarende, skriver formændene for henholdsvis Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet i dag i Altinget.



Den gældende bibliotekslov blev vedtaget i 2000.
Siden da har digitaliseringen og kommunikationsformerne i den grad forandret samfundet og hverdagen for det enkelte menneske. Internettet har skabt nye muligheder for at få informationer og deltage i debatter, men det har også skabt udfordringer for den enkelte i forhold til at skelne og vurdere information i traditionelle og sociale medier samt begå sig i en stadig mere digital verden.
Den udvikling har det moderne, danske folkebibliotek formået at følge med i, og det fremstår og bruges derfor radikalt anderledes i dag, end det gjorde for 25 år siden.
Borgerne ønsker i dag at indgå i fællesskaber og tage aktivt del – jo mere omfattende og uoverskuelig den digitale verden bliver, vil vi mødes i det fysiske rum, og biblioteket har i disse år rekordmange besøgende.
Fokus på aktive partner- og fællesskaber
Borgernes ændrede biblioteksvaner skal afspejles i en lov, som sætter borgerne og ikke materialerne i fokus. En lov, som sikrer opdaterede rammer og retning for formidlingen af litteratur, og som forpligter biblioteket til at være et aktivt omdrejningspunkt for kultur og demokrati – et lokalt mødested.
Der er brug for et skifte væk fra den gamle lovs ensidige fokus på fysiske materialer og hen mod aktive partner- og fællesskaber.
Danskerne forbruger og oplever i dag litteratur og kultur på nye måder på grund af den digitale udvikling. Vi streamer film, musik og lyd- og e-bøger – vi er blevet super digitale, også når det gælder vores brug af bibliotekerne.
Bibliotekernes medarbejdere har blandt andet påtaget sig en vigtig opgave i forhold til at lære danskerne at begå sig sikkert på nettet og undgå fake news. Bibliotekarer underviser eksempelvis grundskolens elever i informationskompetencer og udfører langt mere opsøgende arbejde, end man så tidligere.
Danskerne vil dog også fællesskabet og det fysiske møde og ønsker derfor også at opleve kulturelle begivenheder live. Det gælder koncerter, teater, udstillinger og de mange litteraturarrangementer, bibliotekerne har succes med at arrangere eller være formidler af.
Savner det formelle grundlagI international sammenhæng beskrives transformationen af det moderne bibliotek som gående fra collection til connection, dvs. væk fra en statisk opfattelse af materialer til biblioteket som et mødested mellem mennesker, hvor litteratur, kultur, digital dannelse og samfundsudvikling bredt er omdrejningspunkter.
En transformation, som er populær blandt borgerne, for aldrig har så mange besøgt og brugt det danske folkebibliotek som fysisk sted som i disse år. Selv med et faldende udlån af fysiske materialer understreger et rekordstort årligt besøgstal på 38 millioner, at bibliotekernes transformation rammer rigtigt hos borgerne.
Borgernes nye vaner giver folkebiblioteket nye muligheder, men bibliotekerne savner det formelle grundlag til at gribe det fulde potentiale. Udvikling kræver et tilsvarende fremadrettet grundlag at kunne arbejde ud fra. I mange af vores nabolande har man derfor allerede eller er man i fuld gang med at indarbejde de nødvendige ændringer i de respektive lovgivninger.
Brug for mere tidssvarende rammer for bibliotekerneEn bibliotekslov bør blandt andet tage stilling til bibliotekernes demokratiske rolle som rum for debat. En lov bør også give retning for, hvordan bibliotekerne skal bidrage til at løfte relevante samfundsopgaver som digital dannelse og læsekompetence, sundhed og integration. Opgaverne skal defineres lokalt, men rammerne skal sættes nationalt og gøre bibliotekernes profil skarp.
Erfaringerne med nye bibliotekslove i eksempelvis Norge og Holland har vist, at lovændringerne har været med til at sætte bibliotekerne på dagsordenen i en nutidig kontekst og dermed gjort dem mere nærværende og nyttige for borgerne.
Hele bibliotekssektoren, lige fra folke- og forskningsbibliotekerne til de pædagogiske læringscentre og fra bibliotekarer, HK’ere og bibliotekschefer ønskes nye og mere tidssvarende rammer for bibliotekerne.
Derfor har vi i fællesskab formuleret fem vigtige pejlemærker for bibliotekernes fremtidige virke, som er blevet overbragt KL og kulturministeren som inspiration forud for det eftersyn af bibliotekerne, som de har berammet, og den debat, som er om fremtidens rammer om bibliotekerne.

Pejlemærker for fremtidens biblioteker

Formål
  • Bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet samt demokratisk deltagelse.
  • At formidle alle former for viden og kultur og give adgang til fysiske og digitale materialer, informationsressourcer og relevant teknologi.
Fokus  
  • Biblioteket er en dannelsesinstitution, der sikrer fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur baseret på principper om kvalitet, alsidighed, aktualitet og uafhængighed.
  • Biblioteket er det professionelle offentlige omdrejningspunkt for litteratur, sprog og udvikling af læselyst, som sker i samarbejde med skoler, daginstitutioner og civilsamfund.
  • Biblioteket understøtter borgerne i livslang læring, dannelse og i at kunne være aktive deltagere i samfund og demokrati, også i en digital verden.
  • Biblioteket er det lokale mødested, som systematisk arbejder med at skabe debat, fællesskab og partnerskaber. Biblioteket og dets fysiske rum indgår i samspil med resten af byrummet, lokalsamfundets institutioner og borgerne.
  • Biblioteket sikrer på tværs af sektorer og administrative grænser borgerne adgang til at søge i og bestille materialer via en fælles national fysisk og digital infrastruktur.

Vi skal udfordre lovens snævre fokus
Vi hilser kulturminister Mette Bocks og KL’s initiativ med fire møder med såvel biblioteksbrugere som ikkebrugere velkommen, da det kan være med til at skabe en debat om retningen for fremtidens bibliotek.
Men vi ønsker samtidig, at der mere målrettet og i dialog med brugere og fagfolk fra sektoren kigges på den udvikling, som allerede er sket, og som afspejler den forandring, der er i grundvilkårene for bibliotekernes virke og benyttelse.
Vi ønsker med andre ord at udfordre den nuværende bibliotekslovs snævre fokusering på at stille materialer til rådighed og hen mod en lov, som sætter mennesker i spil i et omdrejningspunkt omkring litteratur, kultur og demokrati.


Af Steen Bording Andersen, Pia Henriette Friis og Tine Segel

torsdag den 27. september 2018

FN's verdensmål er også dig #SDG

"Er det fordi Lykkehjulet starter igen" var en bemærkning jeg fik, da jeg forleden havde reversnål på og blev på den måde mindet om at det kun er 20% der kender FN bæredygtighedsmål.
 Jeg er så blevet belært om at det hedder en #SDG-pin på moderne indforstået Dansk,
men jeg synes nu det er dejligt at sige "
reversnål"


På mange biblioteker arbejder man også med at udbrede kendskabet og med at få folk til at deltage i at opnå målene, og det haster specielt med målene omkring KLIMA, hvor vi som et af verdens mest forbrugende folkefærd kan gøre en stor forskel.

Men jeg savner et overblik over hvor mange biblioteker der arbejder med det i Danmark, og samler også gode eksempler til inspiration for andre. Så skriv til mig hvis du gør noget eller kender nogle gode eksempler.



Skriv til MSH@DB.DK eller her

Jeg er vældig inspireret af Norge, som har skabt et helt interaktivt kort over bibliotekernes indsats, og jeg håber at finde nogen som vil være med til også at lave sådan et i Danmark. Måske kan vi lave det så alle andre også kan melde deres aktiviteter ind.

Se hele kortet her 




mandag den 24. september 2018

Er Dansk litteratur nationsforsnævrende?

Informations litteraturanmelder Peter Nielsen stiller  nogle centrale spørgsmål om vores nationalkarakter kan aflæses i vores valg litteratur.
Uden helt selv at svare, spørger han:
"Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner?


Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?"

Personligt tror jeg ikke det er specielt Dansk at ville læse om sig selv. Jeg tror det er noget alment menneskeligt. Se blot på den franske litterærerer scene og deres bestsellerlister eller den tyske. Eller den amerikanske kultur, hvor f.eks. europæiske succesfulde film, skabes i et amerikansk remake for at det amerikanske publikum kan spejle sig i dem.

Om det så er sundt for os som mennesker at vi er så navlepillende er et andet spørgsmål, og her tror jeg han har ret i at det fører til nationsforsnævrelse, men specielt Dansk er det altså ikke.




Litteraturredaktør: Er det ikke lidt småt og småligt, at de bøger, vi især læser, handler om os selv?

De bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold

24. september 2018
Det er eventyrligt, at forfatteren Merete Pryds Helle dominerer bestsellerlisterne med hele to titler, både den to år gamle roman Folkets skønhed og den nye selvstændige romanfortsættelse, Vi kunne alt. Det er lykkeligt, når litterær kvalitet og popularitet som her går hånd i hånd.
Men hvad kan man ellers lære, når man kigger på bestsellerlisten? At de bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold. Danske slægtsromaner, danske opvækstromaner – og det, uanset hvor vanskelige vilkårene har været – dansk familieliv, beskrivelse af danske lokaliteter og beskrivelse af typisk danske relationer.
Det gælder udover Merete Pryds Helle også Morten Pape, der med debuten, opvækstromanen Planen, længe har ligget på bestsellerlisten. Vi kan åbenbart også godt lide at læse om hård opvækst i randzonerne af vores velfærdsstat – og nu er Morten Pape tilbage med sin nye roman, Guds bedste børn.
Også Ida Jessen er der med romanen Telefon, ligesom Knud Romers Kort over paradis og Peter Høegs Gennem dine øjne alle er ærkedanske. Leonora Christina Skov har længe ligget på listen med sin danske skæbneroman, Den, der lever stille, og det er sigende, at genudgivelsen af Henrik Pontoppidans Lykke-Per har sneget sig ind på listen.
Jesper Wung-Sung fik stor succes, da han sidste år udgav slægtsromanen En anden gren, og det er heller ikke er tilfældigt, at Helle Helle med sine typiske provinsmennesker er at finde på listen, når hun udgiver nyt, og at Carsten Jensen havde større succes med Marstal-romanen Vi, de druknede, end han havde med Afghanistanromanen Den første sten.
Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner?
Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?

fredag den 14. september 2018

EU-parlamentet sikrer ikke borgerne biblioteksadgang til digital information med stram copyright forslag

EU-Parlamentet stemte onsdag for voldsom digital ophavsretsbeskyttelse. I demokratiet tjeneste burde de så samtidig have sikret bibliotekerne ret til at give borgerne adgang til digital information, som vi kender det med fysiske bøger. For vi lever i en tid, hvor behovet for REAL NEWS er enormt, så derfor bør man styrke de institutioner der arbejder for det, frem for at begrænse mulighederne.
Derfor arbejder vi i Biblioteksverdenen fortsat for at sikre flere muligheder for at stille fysiske materialer til rådighed for borgerne.

Hvis det udkast til direktiv, som Europa Parlamentet i onsdags stemte bliver vedtaget, betyder det nogle forbedringer for bibliotekernes i forhold til muligheder for at digitalisere værker til bevarelse, herunder via grænseoverskridende netværk. Det betyder også bedre muligheder for at digitalisere og uploade bøger, artikler og andre dokumenter, der ikke længere er til salg, og derfor ikke tilgængelige andre steder, men altså ikke ret til det der findes på markedet. Og bibliotekerne vil også få ret til ophavsretlige undtagelser i forhold til undervisning.

See our analysis of the impact on libraries of the Parliament's position

Det er alt sammen forbedringer, men de fornødne ophavsretsligeuntagelser, som vi kender fra de fysiske bøger mangler. Den undtagelse som giver bibliotekerne RET til at købe alle fysiske bøger og derefter udlåne dem, men som ikke gælder når det kommer til de digitale bøger. Det skaber et demokratisk problem, fordi borgerne dermed ikke har fri og lige adgang til de digitale informationer på linje med de fysiske via bibliotekerne.

Dagbladet Information skriver i dag at EU parlamentets direktivforslag, ifølge kritikere er hele internettets frihed i fare, mens fortalere ser det som en beskyttelse af kunstneres, forfatteres og journalisters arbejde, som netop spredes på nettet. Dansk branchetalsmand kalder lovudkastet for »et kæmpe problem«

I netudgaven af Informations artikel er overskriften "
Vil det i fremtiden være forbudt at citere denne overskrift?" og her leger de med hele den komplekse sag, for det er faktisk et citaten yderst kritisk artikel om EU-forslaget om digitale ophavsrettigheder i Die ZEIT.

Die ZEIT Artikle kan læses her.

Og hele Informations artikel kan læses her  hvis du altså betaler abonnement ;-) ellers kan du gå ned på biblioteket og læse den fysiske avis. 

torsdag den 6. september 2018

I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det?

"I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse. Men børnene læser mindre i deres fritid, og mange af dem har ikke en positiv holdning til læsning. Det har stor betydning for deres læseevner" sådan indleder Bogmarkedet deres interview med mig, om hvordan vi skaber mere lyst til at læse også i fritiden. 
Det har de lavet to artikler om, som du kan læse bag betalingsmuren på Bogmarkedet, men jeg har fået lov at dele. 
Midt i juni udsendte Danmarks Biblioteksforening en pressemeddelelse om, at man afholdt en debat på Folkemødet på Bornholm med deltagelse af blandt andet kulturminister Mette Bock. Emnet var børns nedadgående læselyst og -evne.
Pressemeddelelsen henviste desuden til konklusionerne i rapporten ’Børns læsevaner 2017’ baseret på svar om læsning fra 9.000 elever fra 4.-7. klasse. Konklusioner og anbefalinger fra rapporten kan læses her.
BogMarkedet har bedt direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, uddybe.

RAPPORTERDer er udgivet 3 rapporter på baggrund af projektet.
PISA-undersøgelser fra de seneste år viser, at omkring 15 % af eleverne i 9. klasse mangler funktionelle læsekompetencer, hvilket bekymrer jer.
Til gengæld er der så mange andre medieformer end de skriftlige – hvad er problemet egentlig set fra et samfundssynspunkt?
”Læsning er stadig en grundkompetence i vores samfund. De nye medieformer indebærer tit skrift i en eller anden form. Men at læse handler om meget mere end det. Læsning er med til at styrke evnen til empati og kan give adgang til fremmede kulturer og verdener. At læse en længere litterær tekst styrker ens evne til fordybelse og koncentration. Netop fordybelsesevnen skal vi dyrke i en stadig mere fragmenteret, visuelt orienteret og digital verden med hurtige snaps. 
Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig markant de seneste år i takt med længere skoledage og let adgang til internettet, devices og digitale tilbud. Det åbner mange nye, fantastiske muligheder, men skaber også udfordringer. Børn kan opleve fortællinger i et væld af formater. Der læses da også på alle mulige andre måder end den klassiske boglæsning. Streaming af lydbøger er et godt eksempel.
Men forandringen påvirker børnenes læsevaner, ikke mindst fritidslæsningen. Det kan blive et problem, hvis den kommende generation ikke længere har en læsekultur – også i deres fritid. De kan komme til at mangle en kilde til oplevelser, læring, udvikling, dannelse og den føromtalte evne til indlevelse og fordybelse.
Desværre tyder flere undersøgelser på lav læseglæde og faldende læsekompetencer i folkeskolens mellemtrin. Det skal vi tage alvorligt. Efter i en del år at have haft stor fokus på sprogtilegnelse og læsekompetencer hos henholdsvis førskolebørn og elever i indskolingen har vi måske svigtet i forhold til tweens. Børn på mellemtrinnet er udpræget digitale i deres adfærd. De har deres egne fællesskaber online, og de voksne omkring dem kan komme til at glemme, at en god læsekultur ikke bare opstår af sig selv. 
Når Tænketanken Fremtidens Biblioteker i undersøgelsen ’Børns læsevaner 2017’ blandt knap 9.000 børn fra 4.-7. klasse nævner de manglende funktionelle læsekompetencer i forordet, stammer det fra de seneste PISA-undersøgelser, som viser, at cirka 15 % af de danske elever i 9. klasse ikke har funktionelle læsekompetencer.
Det vækker bekymring og var en af grundene til, at man gik i gang med lave undersøgelsen. Den seneste PISA-undersøgelse viser godt nok, at gennemsnittet er blevet bedre blandt 9. klasserne, men det skyldes primært, at de stærke læsere er blevet endnu stærkere.”
Det brede ansvar
Skulle man i et dovent øjeblik forlede sig til at tro, at børnenes læselyst kun er dansklærernes tunge ansvar, må man tro om igen. Ingen kan læne sig tilbage. Michel Steen-Hansen fortæller:
”Bibliotekerne har en lang tradition for at styrke børns fritidslæsning. Men de kan blive bedre til det i samarbejde med de andre voksne i børns liv. Hvis bibliotekerne skal blive ved med at stimulere børns læselyst og give dem mulighed for at opleve litteratur på lige fod med andre kulturformer, er der behov for ny viden om deres hverdag, deres mediepræferencer og syn på læsning, bogen og biblioteker. Det har vi fået med undersøgelsen.  
Vi ser, at de traditionelle skolebiblioteker er ændret til pædagogiske læringscentre (PLC), og det er ikke alle steder, at fritidslæsning er særlig højt prioriteret. I en folkeskole præget af tests og læringsmål kommer dét at danne barnet og give det gode frilæsningsvaner under pres. Fokus kommer til at ligge mere på resultater end læsning som kultur.

Der ligger en opgave for både forældre og fagpersoner i at skabe ro og rammer for læsning, som passer til det enkelte barn og dets mulighed for koncentration. Rum til læsning er ikke noget, som på magisk vis opstår af sig selv. Selv om det godt kan se sådan ud, når et barn sidder fordybet i den helt rigtige bog.
Her kan og skal vi gøre en helt ekstraordinær indsats. Og ’vi’ er ikke kun biblioteker, men alle de voksne, som omgiver vores børn. Ingen kan løse opgaven alene. Vi skal udvikle redskaber og nye metoder, så vi kan række ud i børnenes nye medievirkelighed. Læsevaneundersøgelsen fra 2017 viser, at kun få børn kender til folkebibliotekernes digitale læsetilbud. De fleste børn siger desuden, at de foretrækker den trykte bog, når de skal læse skønlitteratur.”
Læsning på digitale medier
”Undersøgelsen viser, at børnene selv har en klar forståelse af, at bogen som medie kræver koncentration, hvis man skal få en god læseoplevelse. De er bevidste om, at læsning på digitale enheder kan blive hakket op af notifikationer og andre forstyrrelser. Der kan spores tendenser blandt voksne til at opstille et modsætningsforhold mellem læsning og alt digitalt,” fortæller Michel Steen-Hansen.
Han fortsætter:
”Denne tendens skal vi være opmærksomme på i arbejdet med at styrke børns læselyst. Vi skal ikke underkende den værdi, børn oplever ved at bruge digitale medier til interessefællesskaber, oplevelser og deltagelse. 

Læsning på digitale enheder rummer potentialer og udfordringer og er ikke en entydig størrelse. Nationalt videncenter for Læsning har i den forbindelse samlet den nyeste viden på området og laver et materiale til det læseundervisende personale i grundskolen. Alt sammen med det udgangspunkt, at et læsemedie ikke bare er et læsemedie, og en skærm ikke bare en skærm.

Disse pointer er også vigtige i forhold til børns læselyst. Det brede udvalg af digitale læsemedier kan vise sig at rumme store potentialer for at skræddersy læseoplevelser, så de passer til det enkelte barn. Dette arbejde er lige nu blot i sin spæde begyndelse. 
Det er alle de elementer, vi skal have samlet op i en National Læsestrategi, hvor vi i fællesskab kan skabe en fritidslæsekultur blandt de unge.”
Problemet med mange svage læsere går ud over Danmarks grænser, er jeg overvist om. Hvordan ser det ud med læsefærdighederne internationalt?
”En anden større undersøgelse, nemlig PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), viser tilsvarende, at selvom de danske elever i 4. klasse læser bedre end gennemsnittet af elever inden for EU/OECD, så er det er gået tilbage med danske 4. klasseelevers læsekompetencer. I 2011 så man en markant fremgang, men i dag er de tilbage på niveauet for 2006.
Til gengæld er de danske elever bedre til at læse elektroniske tekster. Det viste den internationale læseundersøgelse PIRLS 2016 . Den internationale undersøgelse bliver gennemført hvert femte år og giver mulighed for at følge udviklingen over tid.
Samme rapport viser, at de danske elever ligger lavt, når det kommer til læseglæde. Blot 20 % af de danske elever kan rigtig godt lide at læse, i modsætning til 43 % internationalt. Sammen med de svenske elever ligger de danske elever lavest af alle lande, når det gælder læseglæde. PIRLS konkluderer, at elever, som er positivt stemt over for læsning generelt, opnår en højere læsescore end elever, der ikke er det. Det er et problem, hvor bibliotekerne kan være en del af løsningen.”
I deltog på Folkemødet på Bornholm med en debat om emnet børns læsevaner, hvor blandt andet kulturminister Mette Bock deltog. Kom der noget fremadrettet ud af mødet – i givet fald hvad?

”Det fedeste er at mærke den store interesse og den store opbakning til, at vi at vi må gøre noget sammen for at få børn til at læse mere af lyst og i deres fritid.

Vi havde sat kulturministeren stævne og inviteret en række repræsentanter fra skoler, biblioteker og forældre med i debatten. Vi opnåede en enighed om, at en fælles national læsestrategi for børn er nødvendig. Danmarks Biblioteksforening har nu en ambition om at samle aktører omkring børns læsning i udviklingen af en ny national læsestrategi for børn og unge. Men vi er kun ved at sætte de første streger på papiret. Det er nemlig vigtigt, at alle føler ejerskab, så det er en fælles strategi.  
Vi inviterer alle med. Udover biblioteker også skoler, forældre, forlag, foreninger, fonde og andre aktører. Det er vigtigt for et godt resultat, at alle gode kræfter bidrager. Vi har også en dialog med kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager om at være med og har på Folkemødet i juni 2018 haft en debat om en strategisk betydning af fremtidens læsefærdigheder. På Kulturmødet på Mors i slutningen af august skal vi også debattere emnet.
Vi har opfordret kulturministeren til at prioritere børns læsning som et fokusområde for fremtidens biblioteker, når vi i de kommende måneder skal i gang med debatten om de centrale rammer for vores allesammens biblioteker.”
Lysten til at læse er naturligvis ikke kun skolens ansvar. Danmarks Biblioteksforening har netop udgivet en anden undersøgelse, hvor det fremgår, at børns læseevner fremmes, når deres forældre læser højt for dem.
Danmarks Biblioteksforening har derfor foreslået undervisningsministeren og kulturministeren, at de skaber en national læsestrategi i samarbejde med skoler, biblioteker og forældre. Målet er at få flere børn og unge til at læse.
Hvordan ville den foreslåede læsestrategi se ud, hvis du suverænt kunne bestemme indholdet?

”Det ville ikke virke, hvis jeg alene skulle bestemme indholdet i en læsestrategi. Undersøgelserne understreger netop, at det er i fællesskab, vi skal skabe fremtidens læsere. Lige nu er Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved at tilrettelægge en proces, der skal skabe de første trædesten for en fælles national læsestrategi. 
Men det er rigtigt, at vi kan gøre en indsats, for eksempel som det fremgår af den undersøgelse, du henviser til, og som peger på, at det ændrer dine børns vaner, når du læser højt for dem. Undersøgelsen viser, at vi danskere overordnet set er gode til at læse for vores børn.
I undersøgelsen svarer 45 % af danskerne, at de som børn fik læst højt af deres forældre en eller flere gange om ugen. Og hele 90 % af danskerne, som har børn, svarer i undersøgelsen ja til, at de i dag selv læser eller har læst højt for deres mindre børn.
Læsning for de små er vigtig, og undersøgelsen viser en sammenhæng mellem frekvensen, der læses højt med, og hvor meget barnet selv får lyst til at læse som voksen. Der er sikkert andre faktorer, som også spiller ind på den voksnes læselyst.
Der er dog ingen tvivl om, at det er vigtige grundsten, der lægges for den fremtidige læselyst, når vi læser for børnene. Det er en vigtig indikation, som vi vil arbejde videre med, når vi tager næste skridt frem mod en national læsestrategi. Nu skal vi bare i gang. I efteråret samler vi en masse gode parter, som er interesseret i at få børn og unge til at læse mere. Vi glæder os!”

"Bemærk
Du kan læse denne låste artikel gratis på bogmarkedet, da en betalende bruger på Bogmarkedet.dk har valgt at dele den med dig.
Linket udløber en uge efter, at det er blevet oprettet.
Hvis du gerne vil have fuld adgang til alt indhold på Bogmarkedet.dk, kan du 
købe et abonnement her. "