21 Søndag indslag om bibliotekernes rolle i Digital Dannelse og kildekritik i uddannelserne

21 Søndag DR havde i går fokus på unge, Fake News og behovet for digital dannelse. Indslaget tog udgangspunkt i hvorfor biblioteket er vigtig som digital dannelsesinstitution, for at styrker det enkelte menneskes kildekritiske sans. Det gjorde de med eksempler fra biblioteker, der tager rundt på skoler og uddannelsesinstitutioner for i fællesskab at styrke elevernes tilgang til kildekritik i en stadig mere digital verden.

Se selv det lange indslag fra 21 søndags om Digital Dannelse og bibliotekernes indsats.

Har du i øvrigt set bibliotekernes vejledninger til at spotte fake news - www.spotfakenews.dk ?

Skal youtube danne vore børn, eller skal vi gøre en ekstra indsat for deres læselyst

Piger dropper bøgerne og chatter i stedet hedder en overskrift i Poltiken i dag, hvor forsiden er fyldt op med af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye undersøgelse om de unges læsevaner. Den viser at en stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt. 

Politiken har fokus på at "piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere" og at "eksperter giver sociale medier skylden."

"I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-6. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent. Det viser en ny stor undersøgelse om læsevaner blandt børn, som er foretaget af det nationale videncenter Læremiddel.dk for tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Udviklingen er bekymrende, mener Jan Mejding, der er lektor og seniorforsker i læsning ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

»Det betyder, at børn kan blive dårligere til at læse længere sammenhængende tekster. De får ikke den samme træning og bliver derfor ikke lige så gode eller lige så hurtige til det. Læsning er en færdighed, og som alle færdigheder skal det trænes. Og det er en vigtig færdighed, fordi det stadigvæk er en af de vigtigste informationsveje, vi har, når vi skal vide noget om verdens omkring os«, siger han."

Læselysten er for farlig at miste

I Danmarks Biblioteksforening ser man med alvor på læsefaldet.

»Vi skal gøre noget for at løfte den her læselyst, fordi det er et fundament, det er meget farligt at miste. Vi arbejder meget gerne sammen med skolerne og andre på at stimulere det. Vi vil meget gerne gøre det bedre og være en spiller i det«, siger formand Steen Bording Andersen.

Blandt forældre er der allerede meget fokus på børns læsning, siger Rasmus Edelberg, næstformand i foreningen Skole og Forældre.

»Det er vigtigt, at man også læser derhjemme. Vi ved, at det støtter op om læringen i skolen. Så det er synd, hvis det er faldende. Det er et sted, hvor man som forælder kan spille en vigtig rolle ved at støtte op om barnets læring«, siger han men læs selv hele Poltikens artikel her 

Du kan også finde fem gode og nemme råd til hvordan du får dine unger til at læse mere

Du kan læse hele undersøgelsen her 

Projektets udformning

Det er Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der sammen med Københavns Kommunes Biblioteker, videncentret Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning står bag projektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst'. Denne undersøgelse af børns læse- og medievaner er en del af et større projekt, der skal gøre bibliotekerne klogere på, hvordan den nye generations læselyst stimuleres bedst muligt.

I alt har 8.721 børn medvirket i undersøgelsen, der dermed er den største undersøgelse af børns læse- og medievaner foretaget nogensinde i Danmark. Undersøgelsen er foretaget af Læremiddel.dk ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen, lektor Stig Toke Gissel og adjunkt Morten Rasmus Puck. Undersøgelsen er kvantitativ og vil blive fulgt op af en kvalitativ undersøgelse, som gerne skal gøre os endnu klogere på de unges læse- og medievaner. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.  

10 CENTRALE PUNKTER OM BØRNS LÆSNING OG BRUG AF BIBLIOTEKER

1. Børn forholder sig overordnet mere positivt end negativt til læsning.
2. Udviklingen fra 2010 til 2017 er, at børn generelt bruger lidt mindre tid på læsning i fritiden.
3. Faldet i tid brugt på læsning skyldes især, at piger bruger mindre tid på at læse.
4. De fleste børn har angivet, at de ville læse mere, hvis de havde en kortere skoledag og mere tid i det hele taget.
5. Børn prioriterer først og fremmest film, venner og deres mor som inspirationskilder til læsning.
6. Historier og romaner er den type trykte tekster, børn læser mest.
7. Overordnet set er humor og fantasy den type genrer, flest børn foretrækker. Desuden foretrækker de fleste børn seriebøger.
8. Børns lånevaner på folkebiblioteket er bemærkelsesværdigt forskellige. Over en fjerdedel af de adspurgte børn kan betegnes som hyppige lånere, hvilket stort set svarer til den andel af børn, der aldrig låner bøger.
9. Brugen af de digitale platforme, hvor biblioteket formidler læsetilbud, er generelt ikke stor.
10. De fleste børn, der kommer på bibliotekerne i og uden for skolen, mener, at biblioteksansatte lytter, er venlige og giver gode tips til bøger.

Målet med projektet

Der er i dag allerede en række nationale initiativer og målrettede lokale tiltag på bibliotekerne for at styrke læsning. Der mangler dog ny forskningsbaseret viden om, hvad der virker og hvorfor. Der er især behov for ny viden om, hvordan børns læselyst og medievaner hænger sammen.

Målet er aktivt at indsamle viden og udvikle værktøjer, som kan styrke bibliotekernes egen praksis på området og endeligt kvalificere grundlaget for de enkelte bibliotekers Åben Skole-strategi. 

Folkebiblioteket - én af de små visioner bag folkestyret

I foråret udkom bogen "Små Visioner - STORE TANKER fra DE MINDSTE og VORES SAMFUND og DEMOKRATI

Små Visioner er 100 bud på nogle af de elementer der er grundlaget for det DEMOKRATI vi ofte tager som en selvfølge. I bogen beskrives folkebibliotekerne naturligvis også.

Projekts tanken var  at bringe dialogen ud til den yngste generation og skabe en demokratisk samtale om de store spørgsmål. 100 organisationer gik med på ideen, og bogen er resultatet, hvor de i forordet skriver:

"På Små Visioners allerførste skoledag skulle en af vores interviewere forklare en flok elever i en børnehaveklasse i Rønne, hvorfor vores demokrati ikke kun har brug for politikerne på den lille ø Slotsholmen, men også et hav af organisationer, foreninger og ngo’er. Sådan en forklaring ville få mange voksne til at kaste sig ud i komplicerede sætninger med opblæste ord og abstrakte begreber, som vi ikke helt selv forstår betydningen af. Men Tobias rakte hånden i vejret og skar igennem: ”Politikerne prøver at få deres egne ideer. Med deres hjerner. Det er bare ikke altid, det virker. Så er det godt, at der er nogen andre, der også tænker.”"

Om bibliotekerne hedder det i bogen:

Folkebibliotekerne i Danmark har udviklet sig sammen 

med folkestyret og ideen om oplysning til folk. Demokrati kræver nemlig, at alle - også almindelige mennesker, 

- kan læse og skrive og få ny viden.

For mere end 100 år siden var små tryk, bøger og aviser stedet, hvor borgerne kunne hente viden og inforrnation. Men ikke mange havde råd til at købe bøger, derfor opstod de første biblioteker kaldet folkebogssamlinger. På den måde fik helt alm.indelige mennesker adgang til læseoplevelser og viden om samfundet. Danmarks Biblioteksforening blev skabt for over 100 år siden i 1905. Her i biblioteksforeningen kæmper politikere og forskellige folk sammen for, at den fantastiske mulighed for fri og lige adgang til viden og information, som alle menneskerne i Danmark dengang fik og stadig har, ikke forringes. 

I dag er biblioteket både et sted med bøger, kulturoplevelser, læring og sam­fundsdebat, samtidig med at bibliotekerne sikrer borgerne adgang til digitale materialer. Nu hvor mange ting kommer på internettet mener nogle, at man ikke længere behøver biblioteket, når man f.eks. har Google. Men det er næsten tvært om, for Google er en privat virksomhed og kan ikke garantere noget. 

Bibliotekernes betydning for samfundet er ikke alene forandret, den er faktisk forstærket med de voksende mængder af information. Nu handler det om også at give folk fri og lige adgang til information i en digital verden. Information i e-bøger og andet på internettet, noget som ikke alle har adgang eller råd til. Og om ret til viden om at kunne gennemskue falske nyheder og falske kilder fra rig­tige. Alle - unge, voksne og gamle - har stadig ret til at blive klogere, til ny viden og information også i den digitale verden. Folkebiblioteket sikrer alle borgeres ret til information og læring.

Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr - men det gør bibliotekerne jo ikke, så misvisende eksemple

I går udsendte Ritzau et telegram, med overskriften: Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr som i dag gengives af en del aviser - men hvor kommer den overskrift fra, for jeg kan kun findet et eksempel på et bibliotek der forsøgsvis har gjort det i et forsøg finansieret af miljøministeriet som "BæredygtighedsKits" ?

TILFØJET KL. 14.00:
Det viser sig at overskriften stammer direkte fra regeringens udspil på side 3, "Det kan fx være, når offentligt finansierede biblioteker udlåner værktøj og bageudstyr, som private virksomheder lever af at sælge eller udleje."

Men det ændre ikke ved at det misvisende i at bruge et sådant enkeltstående projekt i et udsat boligområdet som eksempel på konkurrenceforvridning. Bageudstyret var en lille del i ét forsøg i Vollsmose med "BæredygtighedsKits" og værktøj har der mig bekendt aldrig været udlånt (omend snakket/skrevet meget om) Se det fulde udspil her

Senere på dagen kom Ritzau da også med et nyt telegram

Så der findes næppe mange eksempler på at biblioteker udlåner bageudstyr, men masser på at de udlåner bøger om det og laver aktiviteter,  der får folk til det - kan som nævnt umiddelbart kun finde ét i Odense (og kun som pakke på Vollsmose bibliotek) og så har der været debat i København om udlån af værktøj,  men det var vist mest i kølvandet på at udlåne bøger om gør det selv og værktøj, og for tiltrække brugere til biblioteket.....og enkelte biblioteker, hvor kommunen har forsøgt sig med at udlåne hjælpemidler til deres ældre som f.eks. robotstøvsugere, så de kunne se om det ville være en hjælp at få bevilget sådan en.... men det er jo en helt andet og meget længere historie.

Det eneste eksempel der indeholder bageudstyr jeg kunne finde, kan I se her 

Læser man ned i teksten under Ritzaus overskrift, kan man da også se at regeringens udspil handler om noget ganske andet end bibliotekernes udlån. En historie som handler om at den offentlige sektor skal bruge kræfterne til at løse velfærdsopgaver....det er der næppe mange der kan være uenige i, hvordan Ritzau så er nået frem til deres overskrift kan man kun gisne om (jeg har så skrevet og spurgt, kl 9.45 fik jeg svar fra dem. Det er et eksempel som stammer fra regeringensudspillet, som ikke er offentliggjort endnu, og Ritzau erkender at de heller ikke kunne finde andre eksempler end det ene fra Vollsmose, så det laver de vist også en historie på) Udspillet er nu offentligt: Se det fulde udspil her 

- se resten af telegrammet her:

København. Kommunerne skal koncentrere sig om velfærdens kerneopgaver. Når det handler om kommercielle aktiviteter, skal det være det private erhvervsliv, som træder til.

Det mener regeringen. Torsdag vil den præsentere et udspil til fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører.

Udspillet indebærer blandt andet, at kommunale biblioteker ikke længere skal kunne udlåne bageudstyr. Eller at kommuner ikke skal sælge viden om it-systemer i konkurrence med private it-rådgivningsfirmaer.

- Den offentlige sektor skal bruge kræfterne på at løse velfærdsopgaver, der giver værdi og kvalitet for borgerne, inden for eksempelvis dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

- Kommuner og andre offentlige myndigheder skal ikke i unfair konkurrence med private virksomheder udføre opgaver, der hører hjemme i den private sektor, siger Løhde.

Erhvervslivet har ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) leveret en lang række eksempler, på det kritikerne omtaler som "opgavetyveri".

- Vi vil sætte ind på en bred front og give vores erhvervsvirksomheder et større råderum, blandt andet med nye og mere klare regler, som begrænser offentlig erhvervsaktivitet.

- Det er ret og rimeligt, når det er virksomhederne som sikrer vækst og velfærd i Danmark, siger Ammitzbøll.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) tilføjer:

- Det er virksomhederne, som i sidste ende finansierer den offentlige sektor, og virksomhederne kan derfor ikke være tjent med at blive udkonkurreret af det offentlige på et unfair grundlag.

- Jeg er glad for, at vi med udspillet nu får sat tydelige hegnspæle op for de offentlige aktiviteter.

I udspillet er der også lagt op til bedre klagemuligheder.

- Regeringen vil etablere en ny klagemyndighed, der på baggrund af klager kan tage stilling til, om erhvervsaktiviteter i stat, regioner og kommuner er lovlige, og om prissætningen er rigtig, står der i udspillet.

Regeringen vil snarest invitere Folketingets partier til drøftelser af udspillet.

/ritzau/

Når spindoktorenes cherrypicking ikke virker peger de fingre af de kritiske medier

Tendensen med at kalde ”seriøse medier” for fake news, når man ikke er enig i deres nyheder, hører vi ofte om fra Trump og omegn, men det er desværre en tendens langt ind i de danske rækker. Det er for alvor en fare for demokratiet.

Aktuelt har vi i Danmark oplevet regeringens topministre beskylde borgerlige aviser for at være venstredrejede, fordi de har skrevet om at skattereformen kom de velhavende til gode.

Det er ikke decideret fake news, men en kamp om at udlægge ”sandheden” som nemt bliver helt skæv, hvis de der sidder på ”magten” misbruger den, og dermed underminerer vores alle sammens tillid til de medier, som er én af forudsætningerne for et oplyst folkestyre.

I den forgangne uge har statsministeren beskyldt Berlingske for maoisme, og transportministeren har sammenlignet Jyllands- Posten med den hedengangne kommunistiske avis Land og Folk.

Det har Politiken skrevet om i dag. Ifølge den artikel ser profesor på RUC Mark Blach-Ørsten beskyldningerne som udtryk for, at regeringen er under meget stærkt pres, men nok så vigtigt understreger han at

»Det er politisk retorik, der skal forsøge at underminere mediernes kritiske journalistik«, siger han.

Det er også udtryk for, at kampen om fakta er hårdere end nogensinde. Og derfor er det så meget vigtigere, at medierne går kritisk til de tal og oplysninger, der kommer fra regeringer og offentlige myndigheder, mener Mark Blach-Ørsten. Og jeg kan tilføje dannelsesinstitutiomer som biblioteker, for som han siger til avisen

»For i den postfaktuelle virkelighed er offentlige myndigheder nogle af dem, der producerer en masse data, som ikke rigtig holder. Det er også det, vi har set her. De laver såkaldt ’cherrypicking’, hvor de finder de mest fordelagtige eksempler og trækker dem frem. Der har journalister en meget stor opgave i at finde ud af, om det passer eller ikke passer«, siger Mark Blach-Ørsten

Men læs selv hele artiklen i Politiken i dag (den er ikke online endnu)

Udfordringen ved at toppolitikere og deres medierådgivere, peger fingre af de etablerede medier, når de ikke spiser de kirsebær som bliver serveret, er at vi alle begynder at tvivle på objektive sandheder. 

Det er fint nok, at forskellige medier har deres politisk observans og udlægger sagerne politisk, men hvis magthaverne fortæller befolkningen, at vi ikke skal tror dem, fordi de laver undersøgelser, der viser en anden sandhed, end den de politisk ønsker at fremme, så ender vi i den rene Trumpisme. 

I sommer lavede Danmarks Biblioteksforening en undersøgelse der viste at over halvdelen af danskerne (54%) angiver, at de føler sig nødsaget til at faktatjekke informationer, de læser på sociale medier som f.eks. Facebook. Hvis ikke toppolitikere og meningsdannere, tager sig sammen ender vi hurtigt i at vi har samme mistillid til etablerede medier, men den følge, at vi bare skaber vores egne sandheder.

I den forbindelse sagde formanden for foreningen ”Mængden af nyheder og anden information som deles på de sociale medier er eksploderet de seneste år. Vidensdeling er essentielt i et demokrati som det danske, men undersøgelsen viser, at en markant del af danskerne også er skeptiske overfor de informationer de får via de sociale medier.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen B. Andersen (A).

Han påpeger også bibliotekernes ansvar for ikke kun at oplyse borgerne om nettets faldgruber, men også bibliotekets rolle som en troværdig kilde til information. Undersøgelsen viser nemlig også, at kun 6% af borgerne ikke stoler på de informationer og den viden, som de modtager på biblioteket. 

Grundlæggende har alle demokratiske deltagere et ansvar for ikke at underminerer tilliden til hinanden. Nok kan vi være politisk uenige, men det er ikke Fake News, hvis nogen mener noget andet, og derfor er det vigtigt ikke at pege fingre og så tvivl om troværdigheden, når andre analyserer og viser en anden side af sandheden. I den sammenhæng påhviler der toppolitikere, medier og altså biblioteket et helt særligt ansvar. 

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt #Kulturmødet

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt med bla. Kulturministeren - Bibliotekernes nye roller til debat på Kulturmødet

Se debatten her:


Vi lever i et samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news, og hvor de sociale medier styres af delbarhed og klikpotentiale. Hvad gør det ved den demokratiske debat og vores deltagelse?

Deltagende demokratiske medborgere skal have viden og redskaber til at gennemskue de falske nyheder. Bibliotekerne spiller en væsentlig rolle som dem, der har redskaberne til at tjekke fake news og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det. Er bibliotekerne ligefrem en “femte statsmagt”?

I panelet
Mette Bock , kultur- og kirkeminister · Steen B. Andersen, fm Danmarks Biblioteksforening  · Mogens Jensen, MF Socialdemokratiet og kulturordfører · Tine Jørgensen , fm Bibliotekarforbundet · Carolina Magdalene Maier , MF Alternativet

Moderator Mette Walsted Vestergaard

Se mere om Danmarks Biblioteker på kulturmødet http://www.db.dk/kulturmødet-2017


Det foregik torsdag 24. August kl 19.00 Værket Sal 2 

Digital Library Behavior – a Mixed Method Study #wlic2017 visit poster no. 14

The Danish Think Tank has produced the most profound study on digital library behavior, barriers and drivers for digital library use. The aim of the study is to give deep insight into digital behavior in Denmark and a tool to define a new digital direction for public libraries.

Digital and physical approximation
• Digital library use today is almost as important as physical use: 46% versus 56%
• Over the past three years, the percentage of frequent digital users has doubled: 14% in 2014 and 29% in 2017

Significant differences in digital library use
• Significant differences in frequent digital use: Analogue
male (6%) versus male cultural consumer (42%)
• A digital female majority: Female digital users (53%) versus male digital users (37%)

Digital behavior imitates our physical library behavior
Digital users borrow books, re-borrow books and get inspiration from books.

The most significant factor for using the digital library is visiting the physical library
If we want to generate digital users, the easiest way is to  make them physical users first. What matters on a scale from –1 to +1: Physical use (+0.6), gender (+0.03), education (+0.03), age (–0.06)

Neutralizing socio-economic inequality
The digital library neutralizes the positive correlation between education and library use and indicates important perspectives for people not using the library today

One library in the future
Physical and digital libraries are closely linked and must therefore be developed as one library. Even though Danes’ library behavior is increasingly digital, 90% prioritize the existence of a physical library

The Digital Library – a Strategic Appendix
Denmark is ranked the most digital country in Europe and all the digital development and possibilities have fundamentally changed people’s digital behavior. The digital library today consists of a wide range of services from ebooks and movies, to databases and magazines, e.g. 50% of all new books are available as ebooks. Despite this favourable situation, digital library strategies at a local level often appear as an appendix to the physical library strategy or do not exist at all. The findings of the Digital Library Strategies study provide deep insight into digital behaviour of both users and non-users.

Mixed Methods
The study Digital Library Strategies is a mix of two data sets:
A qualitative study based on 10 anthropological interviews, which offers new insight into user and non-user behavior, barriers and preferences; and which functioned as a pilot study prior to the quantitative study.
A quantitative study based on 6500 respondents from the age of 15 and up. 

The quantitative study consists of two parts:
1) A segmentation in 8 digital sections of the population and
2) Transverse findings giving general insight into digital behavioral correlations.

The Danish Think Tank – Libraries of the Future

The ambition is to produce knowledge, analysis and cross-disciplinary activities.
To generate professional, public and political debate and awareness of the role of libraries now and in the future.

Se more http://www.fremtidensbiblioteker.dk/the-danish-think-tank--libraries-of-the-futurehttp://www.fremtidensbiblioteker.dk/the-danish-think-tank--libraries-of-the-future 

En global vision for fremtidens informationssamfund #WLIC2017

I de kommende dage har bibliotekernes verdensorganisation IFLA deres årlige møde med 3-4.000 deltagere i Wrocław i Polen.

På en sådan kongres bliver der sat sejl, og kursen mod fremtiden sættes i de mange debatter, oplæg og møder som finder sted. En del danskere sidder også med i de forskellige organer og bruger lejligheden til at mødes og arbejde med netop deres sag - det kan man læse mere om hos Danmarks Biblioteksforening IFLA

Sidste år lykkedes det på enestående vis at få adgangen til information og evnen til at bruge den på FN 2030 Agenda som et af mange væsentlige udgangspunkter for at skabe udvikling. Det blev nemlig et del-mål på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling.

At adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand og økologi skyldtes ikke mindst bibliotekerne og vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobby indsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage.

Det var resultatet af en lang rejse IFLA som organisation har været ude på, hvor organisationen er på vej mod en mere åben, aktiv og ikke mindst politisk position.

Næste skridt er at man under parolen 'Sammen skaber vi fremtiden' skaber en udviklingsproces for ny global vision for bibliotekernes opgaver og rolle i fremtidens informationssamfund.

De nordiske biblioteksorganisationer har udarbejdet et fælles bud til visionen, som kan læses her.

En vision, som skal være kronen på en proces, der blev starten for fire år siden, da man i 2013 udgav IFLA Trend Report. En analyse af udviklingen i informationssamfundet med fokus på både muligheder og udfordringer. Rapporten præsenterede fem trends formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier disrupter. En rapport, som ikke handlede om biblioteker, men viste, at bibliotekerne kunne være en vigtig del af svaret på en del af informationssamfundets udfordringer, hvis man greb det strategisk an.

Hent den danske version af IFLA Trend Report

De udfordringer, som alle biblioteker møder i den stadig mere digitaliserede verden, kan kun tackles og klares af en forenet bibliotekssektor. Vel at mærke forenet på globalt niveau.

Derfor har IFLA, den internationale biblioteksorganisation, siden november 2016 og frem til juli i år gennemført en række diskussionsworkshops med deltagelse af nøglepersoner fra omkring 140 lande rundt omkring i hele verden. Jeg deltog selv i den Europæiske del i juli i Madrid.

Se mere Some trends disrupt the information society - a vision for a united library field is the answer #IFLAglobalvision

IFLA inviterer alle til at bidrage til visionsprocessen gennem en online afstemning, så den virkelig bliver global.

Den lanceres mandag den 21. august under IFLA 2017 i Polen. Seks spørgsmål – hver med 10 valgmuligheder – er øjensynlig udvalgt som output fra workshopdebatterne. Deadline for at stemme er 30. september. Sæt dit eget præg på visionen og stem inden da. Følg med på globalvision.ifla.org.

Du kan afgive din stemme her bit.ly/2uLuxd5 

Målet, den nye Global Vision, offentliggøres i rapportform i begyndelsen af 2018. Foreløbig præsenteres ‘konklusionerne’ fra den første workshopfase på IFLA’s årlige kongres, som i år altså finder sted fra 19. til 25. august i Wroclaw, Polen. Her vil debatten fortsætte i både enkelt grupper og plenum og online via afstemningen. Siden samler IFLA og Governing Board op på det hele til den endelige rapport, der ventes i starten af 2018.

Med det vil vi helst sikkert dele mere om på alle de forskellige SoMe under #WLIC2017

Se mere på IFLA Global Vision Discussion

Are you ready to vote in the #iflaGlobalVision discussion? Read more here 

Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre.

Bibliotekerne har lavet en guide til at gennemskue falske nyheder, men for at gennemskue den falske historie må man grave lidt dybere og dyrke den historiske bevidsthed.

Se mere på spotfakenews.dk 

Et sted at starte er i en artikel af den franske journalist Natalie Nougayrède, som har en række eksempler på falske historier fabrikeret af statsledere fra liberale demokratier, og ikke kun fra Trump, 

Læs selv i Information 

George Orwells 1984 indeholder en velkendt formulering om historien og dens betydning. »Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden«.

En af velsignelserne ved at leve i et demokrati er, at forskere, studerende, journalister og borgere alle kan få adgang til fortiden uden først at skulle underkaste sig centraliseret censurkontrol. Filosoffen Tzvetan Todorov betegnede engang dette som en af de »vigtigste frihedsrettigheder ved siden af retten til at tænke og udtrykke sig frit« som Natalie Nougayrède skriver i dagens Information.

At sikre adgangen til vores fælles historie og udstyre folket med evnen til at tilegne sig den, er en vigtig opgave for bibliotekerne rundt om i verden.

En opgave der kan gøre alle i stand til at gennemskue den manipulation der ligger bag når statsmænd vil skrive historien om. Noget vi normal tilskriver diktatorer som Stalin, men som man desværre i vid omfang gøres af demokratisk valgte statsledere i nutiden. Et eksemple er Ungarns premierminister, Viktor Orbán. F.eks. holdt han for nylig en tale til universitetsstuderende om temaet ’Vil Europa tilhøre europæerne?’ som er et af de eksempler Natalie Nougayrède tager udgangspunkt i.

Hans tale var fuld af rablerier om, hvordan en »Soros-plan« er blevet sat i værk – en plan, der skal bringe »hundredtusindvis af migranter til EU hvert år – om muligt en million«. Målet skulle være at forvandle vores kontinent til »et nyt islamiseret Europa«. Dette, hævdede Orbán, var, hvad der i virkeligheden lå bag »Bruxelles’ vedvarende og snigløbende tilbagetrækning af magt fra nationalstaterne«.

Orbán har ikke selv hittet på denne paranoide vision. Han er en autoritær populist, som har gjort det til en vane at spille på fremmedhad og antimuslimske følelser. Derfor gør han gerne sig selv til talerør for udbredelse af højreradikale konspirationsteorier om, hvordan Europas kristne befolkningsflertal trues af demografisk »udskiftning«. Hans budskaber er imidlertid ikke bare fake news. De er også falske historiefortællinger er Natielies konklusion. Og det er kun et eksemple blandt mange på den moderne statsleder der nærmer sig en revisionistisk historieskrivning.

Historieskrivningen har altid været vigtig når politikerne skal skabe fremtidens samfund, og derfor er borgernes adgang til den ucensurerede fortid stadig vigtigere i en postfaktuel tidsalder, hvor nettet svømmer over med konspirationer, som kan understøtte enhver påstand. Men vi bør holde fast i at der er noget som er sandt og falsk, selvom vi kan tolke historien forskelligt. En opgave arkiver, museer og ikke mindst biblioteker skal stå vagt om.

Det handler om grådighed, når vores private data udnyttes af netgiganterne

Almindelige mennesker har på mange måder givet op, oplever EU's konkurrencekommissær, som  Politiken i dag skriver med henvisning til Google, Facebook og andre teknologitjenester.

Folk tjekker nyheder, deler billeder og meget andet. Det gør brugerne, selv om de har mere end overordentligt svært ved at gennemskue og overskue, hvad de siger ja til, når de bruger tjenesterne.

»Vi aner ikke, hvad der basalt set sker«, siger Margrethe Vestager.

»Jeg skal også synke en ekstra gang, når jeg har læst bare første paragraf i Facebooks retningslinjer«. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, at et stort flertal af danskerne er bekymrede over teknologigiganternes indsamling af data om deres brugere. Og det er en bekymring, som politikerne både nationalt og i overstatslige institutioner som EU skal tage meget alvorligt, siger Vestager.

»Den demokratiske udfordring er at de-finere nogle rammer, som virksomhederne kan forstå, men hvor vi også som individuelle borgere synes, at vi har kontrol i hvert fald over det, der er vores eget«, siger kommissæren til Politiken

En trussel mod demokratiet

I Artiklen udtrykker Margrethe Vestager bekymring for demokratiet og her kan jeg ikke lade være at tænke på bibliotekernes rolle, samt de indsatser vi har igang med kampagner som "Sådan Spotter du Fake News" og "Sikker når du klikker".

Vestager er bekymret over, at Facebook og Google er begyndt at bruge data om brugerne til at målrette politiske budskaber og kampagner.

»En ting er, at vi er vant til at få personlige reklamer, som matcher vores søgemønster, hvor vi er i vores liv, om vi har små børn, der bruger bleer, eller store, der skal ud at rejse. Noget andet er, hvis man bruger de samme mekanismer til politisk at målrette budskaber, som du får i din indbakke eller i din nyhedsstrøm«, siger hun.

Vestager frygter, at vi får det, hun kalder et »privatiseret demokrati«, hvor alle får deres nyheder gennem det sociale medie Facebook. Hvor de store teknologigiganter bestemmer, hvilke informationer vi ser, og hvornår vi ser dem.

»Det bliver en trussel under hele vores grundlæggende mekanisme i demokratiet - at ting bliver diskuteret i det åbne offentlige rum og kan vejes. Man kan finde ud af, om det er sandt eller falsk«. »Det er nødvendigt at tage fat på at diskutere, hvordan vi forhindrer det«. Hvad er det for nogle konkrete skridt, der skal til for demokratisk at sikre borgerne i EU og resten af verden? »Det, der skal til, er en oplevelse hos folk af at vide, hvad der sker med deres data, og hvem der har adgang til dem. En oplevelse af, at man reelt kan sige ja og nej«. Vestager fremhæver den nye EU-lov om databeskyttelse, der træder i kraft næste år. Den er ifølge hende det første væsentlige skridt på vejen. Netop nu er politikerne i EU i gang med at finde ud af, hvad loven i praksis kommer til at betyde. Samtidig understreger Vestager, at EU på en række områder, for eksempel hadtale og terrorpropaganda, har et »godt samarbejde« med flere af netgiganterne som hun siger til Politiken. 

Samme bekymring er også noget af baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening fra uge 41 og op til kommunalvalget sammen med alle Danmarks Biblioteker vil sætte fokus på bibliotekets betydning for Demokratiet.

For selv om informationer og oplysninger er tilgængelige alle mulige steder i dag, så sikrer bibliotekerne en objektiv vidensformidling. Og det er vigtigt i en tid, hvor fake news og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier.

Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.

»Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden«, som Ida Jensen fra Ålborg sagde til Politiken i deres forside om bibliotekerne i juli.

Den undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening som Politiken i dag nævner viste at 51% af de adspurgte har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet og 95% f.eks. at de har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem, samt at 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager målrettede reklamer.

Da vi jo nok ikke på den korte bane kan stoppe netgiganternes brug af vores private data, er der et kæmpe stort behov for at lære meget mere om de algoritmer der styre vores informationsstrøm, og det vi præsenteres for på nettet. Som formanden for biblioteksforeningen Steen B. Andersen udtrykte ”Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet”

Fordi bibliotekerne følger med tiden bruger vi dem mere, men anderledes

"Demokrati og medborgerskab" lyder en overskrift i Politiken i dag på en stort opsat forside om bibliotekerne. Hvor journalist Torben Benner på fin vis skaber et øjebliksbillede af det moderne bibliotek. 

Han skriver bl.a.

"Vi besøger bibliotekerne oftere end for få år siden, viser en ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Her svarer 31 procent af danskerne, at de besøger et kommunalt bibliotek mindst en gang om måneden.

Det er væsentlig flere end i den seneste store kulturvaneundersøgelse, som Kulturministeriet fik lavet i 2012. Her var det 25 procent, der kom på biblioteket mindst en gang om måneden.

Andelen af danskere, der aldrig sætter deres ben på et bibliotek, er også væsentligt lavere end i 2012. Dengang svarede 22 procent, at de aldrig kom på biblioteket. I Megafon-målingen er det blot 10 procent.

Men hvorfor går vi på biblioteket, når vi kan finde alle mulige oplysninger på søgemaskiner som Google, finde den musik, vi vil høre på Spotify, se film og tv-serier på Netflix og læse e-bøger og lytte til lydbøger på bogtjenester som Mofibo?

»Fordi biblioteket er det eneste sted, hvor du kan få hjælp uden at betale noget, det eneste sted, hvor du kan være, uden at nogen forventer noget af dig, og det eneste sted, hvor du kan møde folk fra alle samfundsklasser«, lyder en del af forklaringen fra bibliotekar Ida Jensen fra Aalborg Bibliotekerne.

For selv om informationer og oplysninger er tilgængelige alle mulige steder i dag, så sikrer bibliotekerne en objektiv vidensformidling. Og det er vigtigt i en tid, hvor fake news og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier, påpeger hun.

Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.

»Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden«, siger Ida Jensen.

I takt med at udlånet falder – især er udlånet af musik og film styrtdykket – har bibliotekerne skruet kraftigt op for antallet af arrangementer.

Fra strikkeklubber, læse- og lytteklubber over lektiehjælp og IT-hjælp til teater, livekoncerter, filmforevisninger, samtaler med forfattere, musikere og filmfolk, debatter og foredrag.

I 2011 afholdt de danske biblioteker 13.500 årlige arrangementer, i 2015 var der over 20.000 arrangementer.

Jakob Heide Petersen, der er chef på Hovedbiblioteket i København taler om, at bibliotekerne går fra samling til service eller som de siger på engelsk: fra ’collection to connection’.

Det vigtigste er ikke længere materialesamlingerne, men at sørge for det fysiske møde mellem mennesker til folkeoplysende aktiviteter.

»Vi bevæger os fra rollen som dem, der gav adgang til materialer, til dem, der giver adgang til aktiviteter. Men det handler stadig om viden, litteratur, musik og film«, siger han.

Populært opholdssted

Megafon-undersøgelsen viser, at mange danskere er enige. For næst efter udlån af bøger er bibliotekets tilbud om at være fysisk læse- og oplysningssted, det flest danskere – 76 procent – betegner som en af bibliotekets vigtigste opgaver.

»Borgerne efterspørger biblioteket som mødested. Og når det ikke længere er samlingerne, der trækker folk ind, så bliver det arrangementerne«, siger Jakob Heide Petersen" til Politiken

Men læs selv hele artiklen

http://politiken.dk/kultur/art6033239/Vi-går-oftere-på-biblioteket-men-ikke-for-at-låne-bøger-og-musik 

Hvor er dannelsen på vej hen? samtalesalon om DIGITAL dannelse - skal du med?

Hvad forstår du ved dannelse?
Handler det digitale om teknologi eller mennesker?
Hvordan ser dit digitale liv ud om 5 år?
Det digitale fylder stadigt mere i vores hverdag og i den måde, vi omgås hinanden på. Både på vores arbejde og i vores fritid. Men er vi gode nok til at tale om, hvad det egentlig betyder at være dannet i et digitalt samfund? Og er vi nysgerrige nok? Og hvad sætter dagsordenen – mennesker eller maskiner?

Vi afprøver et format på en samtale om "DIGITAL" dannelse, som vi forhåbentlig kan folde ud og holde på en masse biblioteker rundt om i landet, så en alle mennesker kan få mulighed for at deltage. Det handler nemlig om os alle sammen og vores mulighed for at deltage i fremtidens samfund.For mig handler dannelse nemlig om at sikre mennesker evner og mulighed for at deltage, digitalt eller ej.

Læs også Almen dannelse er forudsætningen for digital dannelse

Er du også nysgerrig så kom til samtalesalon med højt til loftet og plads til inspirerende, skæve, skøre og vigtige snakke om digital dannelse.

***
Samtalesalonen finder sted den 10. august kl. 8.00 – 10.00 hos Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K.
***

Det kræver ingen forberedelse, tilmelding eller forkundskaber at deltage. Du skal bare have lyst til at møde andre, der interesserer sig for dannelse og for hvad teknologien betyder for vores måde at være dannede mennesker og borgere på. Og så skal du have lyst til at tjekke og samtale om din digitale dannelse. Kom alene eller tag nogen du kender med. Det er vigtigt, at du husker at medbringe en telefon, en tablet eller en pc.

Vi sørger for morgenkaffe og lidt at spise og garanterer gode samtaler.


Vi glæder os til at se dig

Mille Østerlund og Malte von Sehested