tirsdag den 14. november 2017

Hvad skal vi med kulturmødet på Mors?

Kulturmødet​ på Mors indbyder til dialogmøde med interesserede samarbejdspartnere den 15. november fra 12.30 til 15.30 i Salonen på Københavns Hovedbibliotek​.

Da jeg er er moderator på mødet, har jeg tænkt mig, at stille spørgsmålet, hvad skal vi med kulturmødet på Mors.

Men hvad synes du?
Du er også velkommen til at skrive til mig på msh@db.dk hvis du har gode forslag

Danmarks Biblioteksforening er medarrangør af debatten om Kulturmødet og vel naturligt nok, da bibliotekerne i mange kommuner er facilitatorer for borgernes hverdagskultur. Derfor er det også naturligt for DB at tage aktiv del i at skabe kulturpolitisk debat om hvad kultur kan, hvilket jo også er et af målene med kulturmødet. Se mere her

Mødet foregår den 15. november i Salonen, Københavns Hovedbibliootek (stuen), Krystalgade 15, 1172 København K.



Program for dagen: 

12:30
Velkomst v/ medarrangør og ordstyrer Michel Steen-Hansen,
direktør, Danmarks Biblioteksforening
Herunder præsentation af mødets deltagere. 

12:45
Hvor er Kulturmødet 2018 lige nu og hvordan
samarbejder Kulturmødet med kulturlivet
v/ Claus Svenstrup, Kulturmødets ledelse

Herefter drøftelse af samarbejdsformer mellem mødets deltagere.

13:30
Om Kulturmødet 2018s hovedtema og realisering af temaet
v/ Udviklingskonsulent Evanthore Vestergaard, Kulturmødet

13:45
Kulturmødet hele året - og på Mors i august
Om KM Optakt og den årlige samling på Mors - i 2018 23.-25. august.
Om indhold, fysisk udtryk og nye udviklinger i 2018.
v/ Kulturmødets repræsentanter

14:00
Hvad kan I som samarbejdspartnere byde ind med til
Kulturmødet 2018?
Mødets deltagere kommer med idéer, forslag og andre inputs
under en fælles drøftelse af aktuelle problemstillinger i kulturlivet,
ønsker og muligheder.

15:15
Hvad sker der nu?
Om det videre samarbejde, deadlines, planlægningsværktøjer m.v.
v/ Kulturmødets repræsentanter

15:30
Tak for fremmødet - på gensyn på Kulturmødet!
Efter mødet vil der være en forfriskning og mulighed
for at netværke og drøfte konkrete aftaler med Kulturmødets
repræsentanter. 

søndag den 12. november 2017

Stop verden, jeg vil af! Skal vi forbyde mobiltelefoner i skolerne #Bogforum

Skal vi forbyde mobiltelefoner i undervisningen eller skal vi lære dem at bruge den?

I dag kl 10.30 på #Bogforum udfordrer Danmarks Biblioteker i dag forfatteren til bogen "Sluk” Imran Rashid i samtale med med Erik Kristiansen, Brains., om sin vidt debatterede bog om kunsten at overleve i en digital verden,

Jeg ved godt, hvad jeg mener. Men hvad synes du?
Kom forbi og tag del i samtalen.



kl. 11:15 forsætter vi med debat om Digital dannelse?

Camilla Mehlsen, forfatter til ”Teknologiens testpiloter”, i samtale med Erik Kristiansen.

Men vi har i dagen løb meget andet på programmet, som du kan se her

lørdag den 11. november 2017

Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt. skriver Henrik Dørge skriver i dagens Weekendavis
Interessant at se, hvad der sker når en journalist graver lidt dybere, og analyserer årsagerne til borgernes ændrede brug fra af biblioteker, og ser på borgerens behov, frem for at bruge statistikkerne til at understøtte en forudindtaget holdning, som man så ofte ser. Så tak til Weekendavisen og Henrik Dørge for at have gravet i CEPOS´s arbejdspapir, og deres påstande ud fra de kendte statistikker.

"Den borgerlig-liberale tænketanks regnestykke? Man har taget biblioteksudgifterne og divideret med antallet af udlån af trykte bøger. Voila!

Det er imidlertid en hypotetisk og ufuldkommen fremgangsmåde. Dels ser CEPOS bort fra, at bibliotekerne som bekendt også udlåner andre fysiske materialer: musik, film, lydbøger og spil. Dels fraregner man de digitale bogudlån. Mens udlånet af trykte bøger i løbet af fire år er faldet fra 30,3 til 26,8 millioner, er de digitale bogudlån i samme periode vokset fra 0,5 til 2,6 millioner; den tiltagende interesse for netlydbøger og e-bøger mærker forlagsbranchen i øvrigt også. I 2015, det seneste år der er tal for, steg det samlede bogudlån faktisk for første gang i flere år. I alt løb antallet af bogudlån op i 30,4 millioner.

Kritikere af udviklingen ser det som tegn på, at bibliotekarerne desperat leder efter en ny eksistensberettigelse, i takt med at de trykte bøger på hylderne er svundet ind; bestanden er siden 2011 faldet med 2,4 millioner til 15,3 millioner trykte bøger.

Bibliotekernes rolle som formidler af litteratur til borgere i alle aldre er kort sagt stadig enorm. Men først og fremmest hører det med, at bibliotekerne i stigende grad bruger ressourcerne på at være samlingspunkt for aktiviteter som læseklubber, it-vejledning, musik-lytteklubber, kreative værksteder, filmforevisninger, teater, forfatterforedrag og debatmøder. Alene antallet af arrangementer er i løbet af fire år vokset fra godt 13.000 til mere end 20.000."

På den baggrund er det så han når frem til sin konklusion, som vist godt tåler en gentagelse:

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt."
Jeg har også selv været ude i debat omkring det CEPOS arbejdspapir I Berlingske. 
Hvor jeg hilste debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod har svært ved at genkende  CEPOS forskningschef Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.
I sin fremlæggelse af arbejdspapiret, havde han f.eks. en Povirpoint, hvor han oplistede, at hvis man lavede politisk debat på biblioteket, var det en konkurrent til politiske partier. Jeg må indrømme, at det med sådan en påstand, var meget svært at sidde stille. For hvis debat er en konkurrent til politiske partier, så glemmer man jo mellemregningen demokrati. Og for mig er den demokratiske samtale et mål for os alle uanset hvor den så foregår. 
Til Berlingske sagde jeg

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger Michel Steen-Hansen og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news.

Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen..."

Men læs selv Berlingskes artikel

fredag den 10. november 2017

DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag #bogforum

I dag har Bogforum Faglig Fredag, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.

Jeg er på kl. 10.00, med overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk,  selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Du kan se mine PowerPoint
Men faglig Fredag starter allerede hvor skolen er på programmet, du kan jo kigge forbi
Kl. 09.00: SKOLENS DANNELSE
Dannelse er kommet på den (skole)politiske dagsorden. For bare få år siden talte stort set ingen om dannelse, men nu gør vi det alle. Skolen har i sagens natur ikke dannelsesmonopol, man hvad er skolens bidrag til barnets dannelsesproces. Handler dannelse kun om etiske og demokratiske værdier eller spiller fag og faglighed også en rolle?
Alexander von Oettingen, dr.pæd. og prorektor ved University College Syddanmark.
Kl. 11.00: HVAD ER DIGITAL DANNELSE, OG HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Digitale medier er med os hele tiden og overalt. Det har skabt nye muligheder og nye udfordringer for vores samvær. Mange af os taler derfor om, at vi har brug for digital dannelse som en slags færdselsregler på nettet. Men hvad vil det egentlig sige at være digitalt dannet, hvordan bliver vi det – og hvorfor skal vi i det hele taget være det? 
Kirsten Drotner, dr.phil. og professor i medievidenskab på SDU med fokus på digital læring og dannelse.


tirsdag den 7. november 2017

Open Educational Resources and the libraries #UNESCO


At the UNESCO Generelconference in Paris, we have discussed desirability of a standard-setting instrument on international collaboration in the field of Open Educational Resources

It was my job to hold the official Danish speech. I managed to mention the librarians in my speech. However, it became IFLAS's representative who had seriously focused on the role of libraries in education and access to information. See below

You can see my speech here:

One of the most important UN's sustainable development goals is access to information and the ability to use it.

This is one of the reasons why Denmark supports a standard-setting instrument on international collaboration in the field of Open Educational Resources. OER is a part of the digital transformation of education and has the potential to contribute to the realization of SDG4 and 16.10.

It is important, that the instrument is capable of supporting the member states in ensuring, that the quality of the learning materials and the access to it, is satisfying and suitable to the different local needs. In order for OER to be widely used, it is furthermore essential, that adequate guidance on OER is developed and provided to teachers, librarians and students.

It is imperative, that the smaller languages are also supported and it is vital, that the instrument does not promote or cause – accidental or otherwise – infringes on international agreements on copyrights, intellectual property rights and the like.

We are happy to note, that the instrument is a recommendation, because this allows for more flexibility, which is crucial when dealing with digital issues.

Thank you for your attention.

Before the meeting, we discussed in the Danish delegation whether we should mention "that blockchain technology can play an important role in the development of a standard-setting instrument on international collaboration in the field of Open Educational Resources, and would therefore like to emphasize that further exploration in this area should be pursued."

We believe that blockchain technology can play an important role for OER, but nevertheless we chose not to mention it, as it could create confusion to bring in a new topic at the General Conference.

Se også
En 10-årig forklarer: Blockchain | Nysgerrig | DRBlockchain-teknologi er hypet som aldrig før. Men hvad går det egentlig ud på?
See also the speech Stephen Wyber Manager, Policy and Advocacy, IFLA
I am speaking on behalf of the International Federation of Library Associations and Institutions – IFLA – with over 1400 member associations in 142 countries around the world.

Libraries have been promoting open education since long before the term was conceived. School and academic libraries sit at the heart of educational institutions, while public libraries complement the work of schools in promoting literacy, as well as promoting and supporting life-long learning. We are committed to driving progress towards SDG4, as well as across the whole of the 2030 Agenda. 

IFLA does not have a problem with traditional business models for providing educational materials, but believe that OER can offer a response to the market failures that currently exist.

These risk compounding the challenges already faced by vulnerable groups by limiting their access to relevant educational materials. Similarly, we also support balanced copyright regimes that do not pose a disproportionate barrier to access to information and public interest activities. OER should not violate copyright, but copyright rules should not unreasonable hold back OER.

I would therefore like to underline our support for the initiative. In doing so, we encourage UNESCO and its members to steer away from presenting OER primarily as a cost-saving measure. This risks providing an excuse to reduce investment in education. The focus, as underlined, must be on the outcome – a literate, informed and participatory society – not necessarily money.

Similarly, we echo sentiments expressed by colleagues in the education sector that OER should not be used to ‘challenge’ teachers, as suggested in paragraph 26 of document 39 C/47. They should engage them. We look forward to seeing multi-stakeholder coalitions, just like that seen in Ljubljana, emerge at all levels.

The convening power of UNESCO will make a major contribution to understanding the dynamics, the trends and the potential of OER to deliver the 2030 Agenda, and setting relevant goals and objectives. We look forward to continued work on this theme involving both this commission, and others working on education within UNESCO.  

mandag den 6. november 2017

World Trends in Freedom of Expression and Media Development #UNESCO

Today we have a presentation of the World Trends in Freedom of Expression and Media Development report 2017 at UNESCO General Conference.

Across the world, journalism is under fire. While more individuals have access to content than ever before, the combiantion of political polarization and technological change have facilitated the rapid spread of hate speech, mysogyny and unverified 'fake news', often leading to disproportionate restrictions on freedom of expression. In an ever-growing number of countries, journalists face physical and verbal attacks that threaten their ability to report news and information to the public.

In the face of such challenges, this new volume in the World Trends in Freedom of Expression and Media Developmentseries offers a critical analysis of new trends in media freedom, pluralism, independence and the safety of journalists. With a special focus on gender equality in the media, the report provides a global perspective that serves as an essential resource for UNESCO Member States, international organizations, civil society groups, academia and individuals seeking to understand the changing global media landscape.

Click here to discover the trends

FN's kulturskabende styrker #UNESCO

Som jeg tidligere har skrevet om på denne blog, så er jeg med i UNESCO nationalkommission . Det betyder at jeg i disse dage er i Paris til Generalkonference.
I det internationale samarbejde kan man ikke altid
gå rundt råbe demokrati, specielt ikke hvis man
repræsenterer det officielle Danmark,
 men så kan man go i korridorerne og hviske demokrati
eller føre demokratiske samtaler andre steder end på talerstolen,
lærte jeg da jeg deltog i UNESCO generalkonference i Paris
første gang. 

I den brede offentlighed er der nok ikke så mange, der lige har i frisk erindring, hvad  UNESCO er, så jeg plejer at sige, at jeg er folkets repræsentant i FN's kulturbevarende styrker. I de senere år har jeg skærpet retorikken og sagt kulturSKABENDE styrker, fordi det ikke er nok at bevare.
Læs også FN's kulturbevarende styrker

For mig handler UNESCO arbejdet nemlig om, at sikre folk i hele verden adgang til kultur i aller bredeste forstand, for ad den vej at skabe en demokratisk kultur, som sikrer mennesker indflydelse på både eget liv og hele samfundet.

Læs også International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?

Det er da også UNESCOs formål at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

I disse år handler det meget om FN udviklingsmål 2030 for en bæredygtig udvikling af hele verden (SDG).

Det mandatområde jeg på vegne af bibliotekerne, hører under er kommunikation og information

Her har vi i år et par indlæg under selve Generalkonferencen, som handler om ytringsfrihed, pressefrihed og åben adgang til information, viden og uddannelse.
At understrege, at netop dét er vigtige søjler i et demokratisk samfund, og den ånd er med rette blevet indskrevet i målene for bæredygtig udvikling, især i mål 16, hvor UNESCO faktisk står i spidsen for at udvikle mål 16.10, som lyder
"16.10 Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler."
Vi skal også tale for udviklingen af Open Educational Resources. Som er en del af den digitale transformation af uddannelse og understøtter FN's mål om uddannelse og adgang til indformation til alle, for adgang til information rækker jo ikke langt, hvis man ikke har evnen til at bruge den.

Se også What are Open Educational Resources (OERs)?

Ar arbejde for ytringsfrihed og åben adgang til information og viden er utroligt vigtigt, som en forudsætning for et demokratisk samfund. Specielt i en tid præget af uigennemskuelige nyhedsstrømme, fake news, propaganda og konstruerede informationer. Samtidig med at man målrettet arbejder på at lære det enkelte menneske at kunne mestre alle informationerne, og gennemskue falsk fra sandt (som står i FN mål nr 4) er nødvendigt, når vi oplever at selv statsledere benytter sig af falske nyheder til at fremme deres sag.

Med sådan en overligger, er man også tilbøjelig til at man højtideligt retter ryggen, når man kun har 3 minutter til at aflevere budskabet på sådan en lidt uoverskuelig Generalkonference.

I Danmark hører UNESCO under undervisningsministeriet, så derfor er det Merete Riisager der har holdt hovedindlægget om hele UNESCOS arbejde. Det og hvad vi ellers laver på generalkonferencen kan du se mere om her 

https://www.facebook.com/1738395909758964/photos/a.1782902015308353.1073741829.1738395909758964/1956439804621239/?type=3



tirsdag den 31. oktober 2017

Læselysten blandt danskerne er under forandring og vi lytter meget mere litteratur

Læselysten blandt danskerne er under forandring, og brugen af digitale medier som for eksempel lydbøger er i fremgang. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel, der netop er offentliggjort.

Se rapporten her Bogen og litteraturens vilkår 2017

At folk lytter til lydbøger som aldrig før, har man i bibliotekssektoren, været meget opmærksomme på i de sidste år, hvor væksten ret tydeligt har kunne ses på eReolen.

Det er også baggrunden for at eReolen, Tænketanken for fremtidens biblioteker og Danmarks Biblioteksforening sætter spot på området og inviterer den 5. december til konference om tendenser og aktører på lydbogsområdet i et nationalt og globalt perspektiv. Se hele programmet



Bogen og litteraturens vilkår 2017 skriver de at "de tre megatrends digitaliseringen, kommercialiseringen og globaliseringen af bogmarkedet er stadig gældende. I årsrapporten 2017 ses konkrete tendenser som markant vækst inden for lydbogsmarkedet, forskelle og forandringer i læsemønstre samt mangfoldighed og kvalitet i sortiment.

Det kan man selv dykke ned i her 

Litteraturen er skubbet i baggrunden i folkeskolen

Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske skriver næstformanden i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Katja Gottlieb i dag til Information og forsætter.

"Litteratur er ikke et redskab. Det er et fællesskab. Det er menneskets fortællinger iscenesat i tid og rum. Det er historie. Det er et magtmiddel, og det er samfundskritik. Litteratur er i sig selv ikke nyttig, men den er nødvendig.

Danske børn skal selvfølgelig gå i en skole, hvor der er plads til samtalen og mødet med omverdenen. Vi skal passe på, at vi ikke har så travlt med at gætte på, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for, at vi ender som etbenede haner, der står lænet op ad væggen i vores alle sammens hønsehus.

Borgere, der nok kan læse, men ikke kan fortolke og ikke kan forstå. Heldigvis er der stadig små virgiler i verden. Og de ved nok, hvad der er vigtigt. Pæreskud og lakridspiber og sådan."

Hun tager i sit indlæg udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af danske børns læsevaner ”Børns læsning 2017”, som viser , at danske børn læser mindre, end de gjorde for syv år siden, da man sidst undersøgte deres læsevaner.

Hun har endnu en interessant betragtning af skolernes og i særdeleshed danskfagets udvikling, nemlig at "de seneste års enøjede jagt på nytten har vi i skolen fokuseret meget på det målbare, og litteraturarbejdet er blevet gidsel i diskussionen om, hvorvidt skolens primære opgave er at lære eleverne brugsorienterede færdigheder, der direkte kan omsættes til fremtidens arbejdsmarked. Måske som en udløber af denne diskussion forsvandt fiktionsgenren ud af folkeskolens prøve i skriftlig fremstilling i sommer."

En sådan nedprioritering af fiktionsgenren tror jeg er den helt forkerte vej at gå, hvis vi fremover skal udvikle lystlæsende unge mennesker. Som jeg tidligere har påpeget, så er det, at de unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid er et alvorligt problem. Derfor er det vigtigt at "børnenes voksne", er med til at danne den kommende generation, altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Ellers kan vi frygte at tendensen fra Tænketankes undersøgelse for alvor slår igennem, og selvom vi bliver stadig mere visuelt og audiotivt orienteret, er evnen til at læse afgørende for at kunne deltage, uanset om vi gør det digitalt eller i en bog.
Læs også Børnebogen flyver på DOKK1 til den internationale.....

Sådan som også formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen også udtrykte sig i kølvandet på læseundersøgelsen, hvor han slog fast at det er klart at internettet og alle de sociale medier påvirket børnenes læsevaner, ikke mindst fritidslæsningen. Men at det netop derfor et vigtigt at børnene bliver præsenteret for litteraturen og bliver inspireret til lystlæsning. Det er en klassisk opgave for biblioteket, så det er vigtigt at vi styrker litteraturformidlingen, og ikke mindst efter at skolebibliotekerne er blevet til pædagogiske læringscentre er det mere nødvendigt end nogensinde, at man styrker samarbejdet mellem biblioteker og skoler.

Læs også Invester mere i børns læselyst og styrk samarbejdet mellem bibliotek og skole

Det er utroligt vigtigt, at f.eks. skolen og folkebiblioteket arbejder endnu tættere sammen for at få sat fokus på læsningen, både pligtlæsningen i skolen og fritidslæsningen som bibliotekerne skal være med til at motivere til. Alt sammen bakket op af de voksne i hjemmet, som også har et ansvar for, at de unge får tilegnet sig de helt nødvendige læsefærdigheder.

Men læs selv hele indlægget fra Information her

fredag den 27. oktober 2017

Børnebogen flyver på DOKK1 til den internationale HAY festival med fokus på børn og læsning


For et par uger siden var der store overskrifter fremme i medierne om at "Piger dropper bøgerne og chatter i stedet" i disse dage er overskriften, at børnebogen flyver. Hvordan kan de nu være?

Den aktuelle årsag til til at børnebogen flyver er, at Aarhus hovedbibliotek DOKK1 lægger hus til den internationale børnebogsfestival Hay. Det har fået massiv omtale i et helt tillæg i Information og på forsiden af Politiken. Altså en rigtig positiv historie om betydningen af børns læsning, og at de faktisk gerne vil, hvis.....

Jeg har selv lige været til HAY Festival og når man har været igennem festivalens massive liv af børn der læser, lytter, snakker, leger og skriver er man heller ikke i tvivl om at litteraturen lever. I hvert fald hvis man skaber de rette rammer og stimulerer læselysten.

Der var oplevelser og inspiration til både de små børn som kan møde både Mimbo Jimbo, få læst højt, selv tegne eller komme ind i Den Store pære, og masser af workshops og events for små, store og voksne.

I dag var det helt store tilløbsstykke Kim Fupz Aakeson, som selv var på scenen med
BØGER SKAL DA LÆSES?!


Hvis du skynder dig, kan du nå forbi i weekenden og ta endelig ungerne med, for der er masser af aktiviteter.



Men hvordan hænger hele den succes så sammen med alle de andre overskrifter om, at børn læser mindre i deres fritid?

Det er måske lidt forvirrende, men der er en naturlig forklaring på den diskrepans i den offentlige debat om at børn læser mindre i deres fritid og børnebogens forsatte succes. Den ændring som vi ser hos børn og unge i forhold til deres læsevaner, slår først igennem når de kommer i SoMe alderen omkring 4.-5. klasse.

Det konkluderede den største danske undersøgelse om børns læsning for en måneds tid siden, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod bag, og som bl.a. Politiken brugte en forside på.

Tænketankens undersøgelse viste at specielt piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere og at eksperter giver sociale medier skylden. I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-6. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent.

Samtidig viser statistikken at salget af børnebøger stiger, hvilket er et godt tegn, for det viser, at den "voksne" generation er opmærksomme på betydningen af at børn læser bøger og længere tekster. Problemet opstår først når vi ikke påtager os den udfordring det er, at børn i SoMe alderen holder op med at læse læse bøger og længere tekster. Holder de op med det, går det ud over evnen til at læse, som er helt afgørende for udviklingen af sproget, de videre muligheder for uddannelse og job samt den kritiske sans og dermed også den demokratiske deltagelse.

Det er den tendens Tænketankes undersøgelsen påpeger og som er er en udfordringen for den generation som lige nu går i 3-6 klasse, og som tilhører den generation hvor de massivt lever omgivet af alle slags digitale devices og som er født, mens de sociale netværk har været på fremmarch (også kaldet den digitalt indfødte generation, men det er altså født i den fysiske verden af et fysisk menneske!).

Den generation som er på alder med Facebook, der fylder 11 år og Youtube som er 12 år gammel.

Det er måske netop den generation af børn, der har været prøveklud på, hvad den del af digitaliseringen betyder, og hvor vi måske har glemt, at dannelse ikke kommer af sig selv, heller ikke når den er digital. Og svaret er altså ikke at forbyde mobiler i skoler, eller at forbyde de bruger internet til eksamen eller at de ikke må bruge de sociale netværk til hverdag. Svaret er, som til alle tider, at de skal lære at bruge de "nye" muligheder for at kunne deltage i alle aspekter af samfundet. Det som i den folkeoplysende tradition kaldes dannelse.

Der er håb
At de unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid er et alvorligt problem. Men der er håb, og det håb skal næres af "børnenes voksne", som skal være med at danne den kommende generation, altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Ellers kan vi frygte at tendenses fra Tænketankes undersøgelse for alvor slår igennem, og selvom vi bliver stadig mere visuelt og audiotivt orienteret, er evnen til at læse afgørende for at kunne deltage, uanset om vi gør det digitalt eller i en bog.

Derfor kan man også blive helt varm i sjælen over at besøge Hay festivallen, og selvom ikke alle workshops var lige velbesøgte og ikke alt klappede første gang, så var der masser af børn, unge og voksne som tog del i læsningen på alle måder. På samme vis som jeg glæder mig over Politikens beskrivelse af hvorfor børnebogen flyver, hvis vi altså husker på at den ikke gør det helt af sig selv.

Politiken skrev bl.a.


»Børnebogen klarer sig glimrende«, siger leder af Center for Børns Litteratur og Medier, Nina Christensen.
Men børnebogen er ikke død, og diskussionen er unuanceret, siger litterater, skolebibliotekarer og forfattere.Børn læser ikke. Børnebogen er død. Børn gider bare net og sociale medier. Det er på en bund af mørke forudsigelser og dødsdomme, at kulturhovedstaden i Aarhus og en af verdens mest anerkendte litteraturfestivaler, Hay Festival, i morgen for første gang åbner dørene for en festival for børnelitteratur.
»Det er rigtigt, at der har været et fald, når det gælder børns læsning, men det fald er meget lille, og når jeg ser, hvor mange børnebøger der udgives, og hvor mange nye børnebogsforfattere der kommer til – og når jeg samtidig ved, at forlag ikke er velgørende institutioner – så mener jeg roligt, at jeg kan konkludere, at det stadig er en god forretning at udgive børnebøger«.
Hun holder en lille pause og summerer op:
»Og det er det jo altså, fordi der er nogle, der køber de bøger«.
Salget stiger
Det samlede salg af børnebøger de sidste fem år er ifølge Danske Forlags Årsstatistik steget. Og det, læsende børn går efter i de her år, er ifølge Nina Christensen »opfundne verdner« med fantasy som et stadig varmt spor. Også dystopier og fremtidsvisioner om, hvor verden ender, når vi behandler den, som vi gør, bliver hyppigere. Og det er en tredje klar trend, at billeder fylder mere og mere: Også børn, der kan læse, går efter grafiske romaner og fortællinger, der kombinerer tekst og billeder.
»Vi har tydeligvis at gøre med en generation, der selv er vokset op med at udtrykke sig i billeder«, siger Nina Christensen.
Og så er der den tendens, som aktiverer advarselsskrigene: tendensen til, at børn tænder for de digitale medier.
»Der kommer flere digitale udgivelser på markedet, og nogle børn fortrækker lydbøger og fortællinger til tablets. Men samtidig er der en ny og tiltagende interesse for bogmediet, og det ser jeg som en reaktion på den digitale verden«, siger litteraten

Så skal vi ikke vælge at være positive og konkludere at børn gerne vil læse bøger, og at vi selv kan være med til at få dem til det. Det havde HAY festivallen også et fantastisk redskab til
Helt enkelt en sofa i Pusterummer, hvor biblioteket opfordrer
os til at læse højt for hinanden.

LÆS OGSÅ

Invester mere i børns læselyst og styrk samarbejdet mellem bibliotek og skole

torsdag den 12. oktober 2017

ER VI VED BEGYNDELSEN PÅ ENDEN? Skal vi debattere en stærk kop morgenkaffe sammen?

Vi er klar med stærk kaffe og skarpe debattører, når fænomenet Københavns Forsamlingshus skydes i gang for andet år i træk. Over syv torsdage sætter Københavns Forsamlingshus vor tids mest presserende spørgsmål til debat fra morgenstunden.

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.30-9.15.

Arrangørerne bag det imaginære forsamlingshus er Aftenskolen Fora, Grundtvig-Akademiet og Danmarks Biblioteksforening.

Det er en perlerække af skarpe debattører, som med hver sit tema sætter tankerne i gang, lige fra ”Robotterne kommer og tager os – eller gør de?”, ”Er verdensmagterne i balance?” til ”Hvem sender os sande nyheder?”

Arrangementerne er gratis og der serveres stærk morgenkaffe!

Program:

TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
ER VI VED BEGYNDELSEN PÅ ENDEN?
OPLÆG TIL DEBAT V. PROFESSOR OVE KAJ PEDERSEN
Hvorfor og hvordan vandt populisme og protektionisme indtog, når vi ser på
Brexit, Trump og det franske valg? Er det en forventelig reaktion på globalisering,
europæisering og konkurrencestat? Er det begyndelsen på enden, eller enden på
begyndelsen?

TORSDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 08.30 - 09.15
ER VERDENSMAGTERNE I BALANCE?
OPLÆG TIL DEBAT V. LEKTOR PETER VIGGO JAKOBSEN
Valget af Donald Trump til amerikansk præsident har fået alarmklokkerne til at
ringe blandt USA’s allierede i både Europa og Asien. Men usikkerheden omkring
Trumps forsvarspolitik er ikke ubetinget en ulempe i forhold til verdensfreden:
Hvordan bliver fremtidens balance mellem verdensmagterne?

TORSDAG DEN 9. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
ROBOTTERNE KOMMER OG TAGER OS – ELLER GØR DE?
OPLÆG TIL DEBAT V. MF FOR DET RADIKALE VENSTRE IDA AUKEN
Robotter har allerede gjort deres indtog hos adskillelige danske produktionsvirksomheder.
Men hvad sker der, når mange af juristens, lægens og journalistens
opgaver erstattes af kunstig intelligens? Og hvordan kan vi som mennesker følge
med en teknologisk udvikling, der går hurtigere end nogensinde før?

TORSDAG DEN 16. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
SKAL VI STEMME OM MENNESKERETTIGHEDERNE?
OPLÆG TIL DEBAT V. VICEDIREKTØR PÅ INSTITUT FOR
MENNESKERETTIGHEDER LOUISE HOLCK
De europæiske menneskerettigheder er skabt ved politisk samarbejde og gensidige
forpligtelser på tværs af grænser. De er en reaktion på Anden Verdenskrigs
brutale overgreb på individer og minoriteter, men kan i princippet både ændres
og fjernes på længere sigt. Flere og flere lande formulerer modstand mod de
europæiske menneskerettigheder: Skal vi til at stemme om dem?

TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
HVEM SENDER OS SANDE NYHEDER?
OPLÆG TIL DEBAT V. JOURNALIST SUSANNE SAYERS
Falske nyheder er en tendens, der har spredt sig i mediebilledet som ringe i vandet.
I bedste fald er de ligegyldige, i værste fald truer de demokratiet. Hvordan
skal vi sortere i dem, og skal de klassiske public-service-medier tage ansvar for
at skille troværdige oplysninger fra ikke-troværdige? Og hvilke kriterier skal de i
givet fald arbejde ud fra?

TORSDAG DEN 30. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
SKAL VI SLANKE ELLER FODRE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?
OPLÆG TIL DEBAT V. PROFESSOR OG TIDL. OVERVISMAND
CHRISTEN SØRENSEN
Størrelsen på den offentlige sektor er til stadighed til debat. Nogle mener, at
den i forhold til landets økonomiske vækst er alt for stor. Andre, at den offentlige
sektor er en vigtig forudsætning for sammenhængskraften, og at den udover
velfærd også bidrager til økonomisk vækst, fx med uddannelse og infrastruktur.
Men hvad er den gode størrelse for den offentlige sektor?

TORSDAG DEN 7. DECEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
KAN VI LÆRE AT VÆRE FOLKELIGE?
OPLÆG TIL DEBAT V. HØJSKOLEFORSTANDER SIMON AXØ
Danmark har en lang tradition for folkelige fællesskaber og institutioner. Det
folkelige dækker over tanken om et oplyst folk, der tager del i demokratiet og
danner foreninger på kryds og tværs af samfundslagene. I dag er det folkelige udfordret
af konkurrencestaten, der har nytte som sit højeste mål, og vi bruger mest
ordet ’folkelig’, når vi tager på festival og drikker fadøl. Men kan det folkelige igen
blive højeste fællesnævner?


Københavns Forsamlingshus er et samarbejde mellem Grundtvig-Akademiet, FORA København og Danmarks Biblioteksforening
Arrangementerne er gratis, og der kræves ingen tilmelding.

Hvor: Vartov, Salen, Farvergade 27, 1463 København K

lørdag den 7. oktober 2017

Hvis bibliotekernes opgave er at skabe flere læsere, kræver det mere end en reol

CEPOS har lavet et såkaldt arbejdspapir som viser bogudlånet er faldet på landets folkebiblioteker i løbet af de sidste ti år og drager deraf en række konklusioner. De har endnu ikke offentliggjort det (så jeg kender ikke alle detaljer), men de har solgt historien ind til flere medier i ugens løb.

I dag til Berlingske.

Jeg har svaret, at jeg hilser debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod genkender jeg ikke CEPOS forskningschef Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger Michel Steen-Hansen og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news.

Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen..."

Men læs selv Berlingskes artikel


Jeg var selv med til CEPOS fyraftensmøde, hvor forskningschef Henrik Christoffersen viste en række grafer fra deres arbejdspapir (stadig uden at offentliggøre det)

CEPOS taler om stigende ineffektivitet i bibliotekets traditionelle aktiviteter med det udgangspunkt, at hvis man dividerer den samlede udgift til bibliotekerne, med antal udlånte bøger så stiger udgiften. Altså en forudsætning om at biblioteket, kun er en bogsamling og ikke har andre opgaver med "at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet" som det hedder i loven. 

På mødet havde Henrik Christoffersen også et eksempel på konkurrenceforvridning. Når han F.eks. fremhævede at politiske debatarangementer på biblioteket er i konkurence til politiske partier,  så siger det vel  en del om den forskel der er i opfattelse af bibliotekets opgave. For er det er jo netop er at sikre borgerne adgang til information og evnen til at deltage i demokratiet.

CEPOS havde på deres møde efter fremlæggelserne også en paneldebat med Axel Ahrendtsen, DF. Selvom han var eneste politiker i den politiske debat, formåede han at nuancere CEPOS oplægget.  Men det var naturligvis et meget smal debatarrangement med én politiker. Dog gav arrangementet et godt billede af den blinde fokusering på, at biblioteket er lig bogudlån. 

I bibliotekerne har vi bare erfaret, at man nogle gange må tage utraditionelle metoder i brug, hvis nye læsere skal lokkes til. 

Men det er altså en ekstremt lille del af bibliotekernes virksomhed, at udlåne fiskegrej som berlingske nævner i dag eller kageforme som var oppe i medierne i sidste uge, og oftes i en kontekst hvor biblioreket gør det i forsøg eller kampagner for eller sammen med andre.


Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr og værktøj - men det gør de det ?


Til CEPOS fyraftensmøde kørte de en række PowerPoint fra diverse hjemmesider med eksempler på hvad der foregår på bibliotekerne....men var det nu også biblioteksaktiviteter?

Et af de eksempler jeg nåede at notere mig, var keramikkursus på Vesterbro.

Dykker man ned i eksemplet er det Københavns Kommune, der har valgt at lave områdeledelser, hvor bibliotek, kulturhus og keramikværksted er organiseret sammen.

Hvis man havde klikket en gang mere, kunne man se, at man skulle være medlem for at bruge keramikværkstedet på 3. sal. Derfor kan man vel egentlig ikke kan karakteriseres det, som en aktivitet på biblioteker, MEN så havde eksemplet jo ikke passet ind i konteksten.


Læs mere om bibliotekernes indsats om fake news Falsk eller konstrueret nyhed? Bibliotekerne spotter #FakeNews