mandag den 14. december 2020

En håndbog i hvordan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt "Lyst til læsebånd i hele landet"

Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog som giver en række bud på, hvordan man kan gå til opgaven. Læs en her

Eller hør podcast, hvor du i tre episoder høre en forsker, elever, lærere og bibliotekarer fortælle om projektets erfaringer. Du får også en stribe gode råd til, hvordan du som fagperson selv kan stimulere børns læselyst i læsebånd. 

Det er Tænketanken Fremtiden Biblioteker der sammen med Videncenter for Læsning står bag. Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. De danske elevers læseglæde er, sammen med de svenskes, den allerlaveste internationalt. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt. En vigtig pointe er, at børn forbinder læsning med skole og pligt. De ser generelt ikke læsning som en lystbetonet aktivitet (Børns læsevaner 2017). 

Men læselyst er vigtig, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere – både nu og i fremtiden. En lang række forskningsstudier dokumenterer en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer. Projektet Lyst til læsebånd i hele landet har taget fat på udfordringen ved at vende blikket mod en udbredt skolepraksis: Læsebånd. 

Projektet er gennemført med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen – enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. 

Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst. Læsebåndet har været et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksansatte i de ni kommuner, der har deltaget i projektet. I hver kommune er der blevet udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Projektet har ført til mange positive eksempler på, at biblioteker og skoler kan opnå gode resultater, når de går sammen om at styrke børns læselyst i læsebånd, hvad enten det drejer sig om at skabe læsestimulerende rammer, inspiration til elevers valg af bøger, nye adgange til litteratur og møder med læsende rollemodeller i form af bibliotekaren, læreren og klassekammeraterne. 

Håndbogen samler op på erfaringerne fra de ni kommuner. Her er gode råd og praktiske anvisninger. Med den i hånden kan biblioteksansatte, lærere i grundskolen, læsevejledere og kommunale læsekonsulenter finde et fælles afsæt for et samarbejde, hvor målet er at stimulere elevens læselyst i læsebånd. Lærerstuderende, pædagoger, litteraturkonsulenter og andre, der arbejder med at styrke børns læsekultur og læselyst, vil også kunne få gavn af bogen.

Men læs den selv  her

onsdag den 9. december 2020

Børn inspirerer børn til at læse - eReolen Go udvikler det enkle greb på Youtube

eReolen Go har netop lanceret de første afsnit af webserien ”Suget ind”, der skal booste læselysten hos de 7-12-årige. Serien udkommer på YouTube og på eReolen Go’s app og hjemmeside.

Den vigtigste nyskabelse i det er at det er børnene selv der kommer til orde. Det er nemlig primært vennerne, der er inspirationskilde til børns læsning. Det kan man læse i undersøgelsen ”Børns læsning 2017” fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt 9.000 børn.  





Hvordan styrker man læseglæden hos børn? Ét bud er at lave litteraturformidling på børnenes præmisser i et format, som børnene foretrækker og forstår.

”Suget ind” er en spritny webserie inspireret af populære formater fra bl.a. YouTube og DR Ultra. Serien er en del af en større omlægning, hvor eReolen Go’s skriftlige formidling overgår til video. Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.

Børnene kommer til orde

Top 3 sjoveste bøger | Suget ind | eReolen Go!

Første sæson af ”Suget ind” består af 18 korte og skarpe afsnit fulde af sjov, bøger og gode snakke om, hvorfor det er fedt at læse. Seeren inviteres ind i bøgernes verden af tv-vært og biblioteksformidler Rasmus Ott, men det er især børnene selv, der kommer til orde og fortæller om deres læseglæde og deres bedste, sjoveste, pinligste og mest uhyggelige læseoplevelser. Undersøgelser af børns læsevaner peger nemlig på, at børn helst vil have boganbefalinger fra andre børn. Med “Suget ind” er det ambitionen at facilitere samtaler om bøger og læsning – blandt børnene selv.

Serien kan ses på eReolen Go’s app og website, og hver mandag og fredag udkommer et nyt afsnit på eReolen Go’s YouTube-kanal.


eReolen Go har netop lanceret webserien ”Suget ind” – videoer om bøger til børn i alderen 7-12 år. Serien kan ses på vores YouTube-kanal samt på eReolen Go’s website og app.

Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.

 

Vi håber, I vil se med. Vi udgiver nyt afsnit hver mandag og fredag på YouTube.


tirsdag den 8. december 2020

Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder - se med fra 10.30

I en verden, hvor fake news dominerer mediebilledet, og hvor digital dannelse er en mangelvare, er bibliotekernes kerneopgave, som dém der kan levere troværdig og verificeret information om alt mellem himmel og jord, blevet mere og mere vigtig. Ord som referencearbejde og at verificere viden lyder for nogle måske noget støvet og gammeldags, og området har i en årrække, hvis vi nu skal være helt ærlige, nok stået lidt i skyggen af bibliotekernes kulturelle udvikling og indsats. Men ikke desto mindre er der tale om en væsentlig kerneopgave og grundsten i bibliotekernes virke, som Biblioteksvagten sætte spotlight på. 

Det er temaet på i dagens konference "Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder" hvor jeg skal deltage i Kl. 12.30 - 13.30 

 Hvad gør vi/kan vi gøre for at få skabt det nationale fokus på informations-søgningen i bibliotekerne – set fra ”mit” perspektiv

I panelet deltager også Pia Henriette Friis, Bibliotekschefforeningen (formand), Søren Mørk Petersen, Det Digitale Folkebibliotek (formand), Bo Skøtt, Syddansk Universitet, Institut for Design og Kommunikation (lektor),  Pernille Schaltz, Biblioteksvagten (formand) og altså jeg  Michel Steen-Hansen, som direktør i Danmarks Biblioteksforening. Moderator er Tine Segel, Forbundet Kultur og Information (formand)

Se programmet for konferencenhvor der er oplæg af bl.a. ph.d., forfatter og filosof Mads Vestergaard, Københavns Universitet, Marydee Ojala, editor-in-chief, Online Searcher magazine (US)

Vi stiller spørgsmål som: Hvorfor er det vigtigt? Hvordan sikrer vi os, at vi også i fremtiden har medarbejdere, der mestrer informationssøgning og referencearbejde?

Hvad skal der til af prioriteringer i væsnet, og fx uddannelse og kompetencer hos nuværende og kommende medarbejdere? Og hvordan kan vi i væsnet samarbejde om dette vigtige felt, så vi sikrer, at bibliotekerne også i fremtiden kan løfte denne enorme og på alle måder vigtige rolle?


Skal du med?
Vi starter kl. 10.30


mandag den 7. december 2020

En kulturel finanslov

Mens aviserne, afhængig af deres politisk observans, her til morgen diskuterer, hvorvidt det er en (u)ansvarlig rød eller grøn finanslov, må jeg blot konstatere, at det er den mest kulturelle finanslov i mands minde. Det er så fedt, fordi der netop i en situation hvor vi har lukket store dele af Danmark ned, er behov for at styrke de kulturelle aktiviteter, og ad den vej styrke fællesskabet, specielt når vi ikke kan mødes. 

Eneste lille aber dabei i forhold til den kulturelle vægtning er, at partierne bag finanslovensaftalen har misset at støtte et af de mest efterspurgte tiltag under Coronanedlukningen, nemlig det digitale bibliotek, måske i respekt for det kommunale selvstyre, hvor det traditionelt er kommunerne der finansierer bøger, e-bøger, film og alle de andre aktiviteter på landets folkebiblioteker. 


Under nedlukningen har det nemlig vist sig, at de tilbud, bibliotekerne har udviklet længe før Corona blev virkelighed, for alvor har slået igennem under alle de fysiske restriktioner. Lige siden en eksplosiv stigning i e-udlånet fandt sted under nedlukningen i foråret, har stigningen i udlån af e-bøger og lyd-bøger bidt sig fast.

Det er naturligvis rigtig positivt, at bibliotekerne har skabt nogle tilbud som borgerne i den grad har taget til sig, og fantastisk at folk læser og lytter flere bøger, men det koster, da bibliotekerne jo stadig køber de fysiske bøger, som heldigvis stadig bliver efterspurgt. Det håber vi politikerne vil prioritere i de kommende budgetter, når nu ikke der kom midler til det på finansloven.

Se Flere digitale udlån siden første kvartal


Men faktisk er der også midler
på finansloven til at styrke læseindsatsen. Ét af de områder Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på i forbindelse med at styrke læsekulturen blandt børn og unge, bl.a. i forslaget til Nationale Læsestrategi, er at bøgerne skal være tilgængelige og inden for rækkevidde. Derfor er jeg glad for at se, at der er afsat 25 mio. kr. i 2021 til børn og unges møde med litteraturen på landets daginstitutioner og fritidsordninger.

Finansloven i kulturelle detaljer
Bag finanslovsaftalen for 2021 står Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som har indgået en finanslovsaftale for 2021, der giver et markant løft af dansk kultur de kommende år. Der er fokus på at sikre mere kultur til flere børn med en børn- og ungepakke. Men der er også penge til landets orkestre og en helt ny genre- og nichespillestedsordning. Derudover skabes der med finanslovsaftalen ro om DR’s økonomi.

Der sker et massivt kulturløft på samlet set 437 mio. kr. for perioden 2021-2024. Desuden annulleres den tidligere VLAK-regeringens planlagte DR-besparelser på 900 mio. kr. fra 2022 og frem til 2025, og der er afsat en samlet ramme for medieområdet på omkring 4,7 mia. kr. årligt i perioden 2022-2025, som udgangspunkt for de kommende medieforhandlinger. 

At der ikke skal spares de 900 mio kr på DR og public service indsatsen, er også afgørende for at der forsats kan arbejdes med at styrke borgernes adgang til information og kampen mod Fake News, aktiviteter som vi i bibliotekerne støtter op om og i meget højere grad bør involveres i. 

Derudover er også afsat 750 mio. kroner som støtte til oplevelsesøkonomien, som ikke direkte er kultur, men som også omfatter visse kulturelle aktiviteter, herunder restauranter og hoteller mv. . Det gælder f.eks. skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort samt civilsamfundsindsatser for udsatte og sårbare borgere.

Konkret afsættes der 235 mio. kr. til, at flere børn og unge møder kulturen:

- 20 mio. kr. årligt i 2021-2022 til musik- og kulturskoler. Initiativet skal understøtte, at flere børn og unge får adgang og lyst til kunstnerisk deltagelse.

- 20 mio. kr. årligt i 2021-2024 til mere ungdoms- og børneteater. Det skal sikre, at flere børn og unge møder scenekunsten.

- 25 mio. kr. i 2021 til børn og unges møde med litteraturen på landets daginstitutioner og fritidsordninger.

- 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Levende Musik i skolen og landsdelsorkestrene, der har til mål at nå flere børn og indgå samarbejder på tværs af institutionerne.

- 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til omtrent en fordobling af huskunstnerordningen, der gør, at skoler og institutioner kan få tilknyttet professionelle kunstnere, så børn og unge kan møde kunsten tidligt i livet.

- 5 mio. kr. årligt i 2021-2022 til at styrke Sangens Hus, så det kan fortsætte arbejdet og udvide netværket af Sangkraftcentre til en større del af landet, så særligt sangtilbuddet til børn og unge bredes længere ud.

Der afsættes 109,6 mio. kr. til målrettede indsatser for spillesteder og landets orkestre:

- 10 mio. kr. årligt i 2021 og 12 mio. kr. årligt i 2022-2024 til en ny Genre- og Nichespillestedsordning, der bl.a. kan bidrage til at styrke økonomien blandt en række spillesteder, som i dag falder mellem de eksisterende ordninger under Statens Kunstfond.

- 12 mio. kr. årligt i 2021-2024 til at styrke Danmarks Underholdningsorkester, herunder orkestrets pædagogiske læringsprojekter for folkeskolen.

- 3,9 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester.

Andre indsatser på kulturområdet for i alt 53,6 mio. kr.:

- 5,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til styrke Den Gamle By. Det skal bl.a. også ses i lyset af etablering og drift af Museet for Dansk Bladtegning i den Gamle By.

- 1,2 mio. kr. årligt i 2021-2024 i videreførsel af tilskud til udviklingspulje for folkehøjskoler.

- 1,0 mio. kr. i 2021 til at gennemføre en forundersøgelse om styrket formidling af Danmarks kolonihistorie.

- Aftalepartierne er også enige om at afsætte 0,5 mio. kr. årligt i 2021-2022 til Nordisk Journalistcenter i Århus efter, at Nordisk Ministerråd for Kultur har reduceret støtten til centeret fra 2021 og frem.

- 4,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til KVINFO for at styrke grundlaget for ligestilling.

- Derudover afsættes der 0,7 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Grønlandske Huse og videreførsel af støtte til projektet NUKIGA.

- Der afsættes 4,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 til at styrke Danwatch.

Foruden ovenstående så er der enighed om at videreføre og genindføre en række bevillinger til kulturinstitutioner med i alt 39,1 mio. kr. Det drejer sig om følgende:

- Dybbøl Mølle (0,4 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Dansk Jødisk Museum (2,0 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Arbejdermuseet (0,8 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Regan Vest (2,6 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Fregatten Jylland (3,1 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Den Danske ordbog (1,5 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Der Nordschleswiger (2,4 mio. kr. i 2022)
- Team Danmark (4,0 mio. kr. i 2022)
- Skibsbevaringsfonden (3,5 mio. kr. i 2021 og 1,4 mio. kr. i 2022)
- Bornholms Museum (0,5 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Gammel Estrup Herregårdsmuseum (1,5 mio. kr. årligt i 2021-2024)

På finansloven 2021 er der desuden afsat en bevilling til Det Kongelige Teater på i alt 536,6 mio. kr. i 2021, og det er aftalt at Det Kongelige Teaters bevilling skal fortsætte på samme niveau i 2023 og 2024 som i 2022 på 542,0 mio. kr. årligt.

Ud over de 437 mio. kr. afsættes der med finanslovsaftalen for 2021 herudover i alt 47 mio. kr. i 2021-2024 til kulturelle formål på Færøerne og Grønland:

- 1,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 til en Færøsk-grønlandsk ordbog
- 5,0 mio. kr. i 2021, 5,6 mio. kr. i 2022, 6,6, mio. kr. i 2023 og 9,6 mio. kr. i 2024 til Rigsfællesskabspulje til dokumentarfilm
- 1,2 mio. kr. i 2021 til Færøsk talegenkender
- 3,0 mio. kr. årligt i 2021-2023 og 2,0 mio. kr. i 2024 til Projekt Pakhus 18
- 2,5 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. i 2022 til et Søfarts- og Kulturhus på Vågø

Læs hele finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside

onsdag den 2. december 2020

Livets store spørgsmål til morgenkaffen! Københavns Forsamlingshus udvider den demokratiske samtale helt ud i din hverdag

Københavns Forsamlingshus er et fænomen vi har udviklet for at styrke den demokratiske samtale – hvor oplægsholderen til morgenkaffe foredraget slutter med at stille et spørgsmål deltagerne skal tage med ud i verden til venner, familie og kolleger.

Det er en måde at brede debatten ud fra os der "plejer" at deltage i foredrag og debatter til at få spørgsmålene ud til dér hvor vi er i vores hverdag. Vi skal stille flere spørgsmål til hinanden og ikke forvente der er en facitliste til livets store spørgsmål.

Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien.


Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00 - og vi starter op igen næste år


.... hvis ikke du når med kan du hører alle oplæg her soundcloud.com/ 




Programmet kører alle torsdage fra oktober til  den 3. december, se programmet her:


Vi begyndte den 22. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. chefredaktør på kongressen.com, Anders Agner Pedersen: 

Hvem vinder det amerikanske valg og hvad rager det os?

Den 3. november 2020 er der præsidentvalg i USA, og de seneste fire år har den politiske kurs haft fokus på ’America first’. Det har blandt andet betydet krav til NATO-allierede om en øget byrdedeling, spørgsmålstegn ved værdien af atlantsamarbejdet og en generel modvilje mod frihandel. Ligesom hele klimadagsordenen har været nedprioriteret. Men hvad betyder det for Danmark og dansk politik,

hvem der bliver USA’s næste præsident? Og gør det overhovedet en forskel, om det bliver fra det ene eller andet parti?

 Er stress det nye piskesmæld?

Oplæg til debat v. Dennis Nørmark, antropolog

TORSDAG DEN 29. OKTOBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 1990’erne var den store samfunds-epidemi piskesmældet, i dag taler ingen om

det. Piskesmældet er ikke forsvundet som fænomen, men i dag er stress en dominerende

samfunds-epidemi. Er stress blevet det nye piskesmæld? Er det bare

klynk? Eller hvad siger symptomer i tiden om vores samfund?

Tilmelding her

 

Er national identitet en følelse eller en forpligtelse?

Oplæg til debat v. Georg Metz, journalist og forfatter

TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 2020 markerer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med resten af

Danmark, en historie om nationalitet som identitet. I Catalonien kæmpes lige

nu en kamp for løsrivelse fra Spanien, i Storbritannien kæmper Skotland for

det samme, og i 2014 løsrev Krim-halvøen sig fra Ukraine og blev genoptaget i

Rusland. Er mindretallenes kamp for egen nationale identitet i alle tilfælde berettigede?

Er det nationale altid og kun et spørgsmål om identitet – et fællesskab mellem dem,
der ligner hinanden – eller bør vi i højere grad opfatte det nationale som en fælles forpligtelse på tværs af forskelle?

Tilmelding her

 

Var den gamle kapitalisme mere demokratisk?

Oplæg til debat v. Katarina Juselius, professor emerita

TORSDAG DEN 12. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I stigende grad er vi blevet brugere af gratis ydelser – fx kan vi via Facebook

kommunikere gratis med mennesker på den anden side af kloden. Samtidig er

’penge’ blevet mere og mere fiktive, store summer opstår og forsvinder, uden at

vi kan se deres værdi for os. Hvad betyder det for samfundet, for demokratiet og

for forholdet mellem mennesker, når pengeøkonomien ændrer sig?

Tilmelding her

 

Hvad er Danmark uden svin?

Oplæg til debat v. Kjeld Hansen, miljøjournalist, debattør

TORSDAG DEN 19. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Skal vi afskaffe landbruget i kampen for klimaet, biodiversiteten og den grønne

omstilling? Danmark er et landbrugsland, siger statsministeren, og det ligger dybt

i mange danskeres kulturelle selvforståelse, at sådan er det. Den danske natur er

i høj grad knyttet til landbruget, men selve erhvervet er i vore dage en elendig forretning.

Giver det mening at fortsætte med et af verdens mest intensive landbrug,

når erhvervet igen og igen skal have offentlig støtte for at holde sig oven vande?

Tilmelding her

 

Kan den teknologiske udvikling følge med os?

Oplæg til debat v. Pernille Tranberg,

Co-founder af DataEthics.eu

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Danmark er et af de mest digitaliserede og centraliserede samfund i verden.

Men vi spørger meget sjældent til, hvordan vi vil have vores teknologi og på

hvilken måde den skal tilpasses vores samfund. Techgiganter som Facebook,

Google og TikTok er amerikanske og kinesiske virksomheder, der per definition

er grænseoverskridende og sætter en global dagsorden. Men hvad betyder det for demokratiet og de værdier, vi har i Danmark og Europa? Kan man forestille

sig en nordisk eller europæisk model for teknologi, hvor vi ikke kun er brugere og

forbrugere, men medbestemmende borgere? Og er det et nationalt eller europæisk anliggende?

Tilmelding her

 

Kan vi forstå sex? Og skal vi?

Oplæg til debat v. Ditte Trolle, adj. lektor i sexologi

TORSDAG DEN 3. DECEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I udarbejdelsen af den nye voldtægtslovgivning har det været nødvendigt at

afklare, hvad det konkret vil sige, at to (eller flere) mennesker er enige om at have

sex med hinanden. Men for mange er sex stadig forbundet med noget gådefuldt

og grænsesøgende. Kan det lade sig gøre at finde en ny måde at tale om sex

og seksualitet på, der ikke gør mennesker til negligerede ofre, men heller ikke

foregiver at kunne tale klart om det gådefulde? Og er seksualiteten fri eller er den noget, der skal beskyttes?

Tilmelding her

 

 

 

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Fri entré, men tilmelding nødvendig Tilmelding her

Arrangør: Grundtvigsk Forum i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og

Suka Handicap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn

torsdag den 5. november 2020

Public service - nøøøøj det er for børn!

Tænk, hvis vores relativt velfungerende nordiske demokratier skyldes, at både vi, der stemmer og betaler skat og de, der bestemmer og fordeler pengene, er vokset op med forbilleder som antiautoritære Pippi, nysgerrige Lille Virgil og har fået lov at spejle os i umulige Bamse og ængstelige Kylling skriver de fire kronikører i morgendagens kronik i Politiken​ 


Er der så ikke et voldsomt behov for at fremtidssikre nordisk børnekultur, så det ikke bliver kvalt i udenlandske alternativer? Jo der er og de argumenterer så fremragende for det. Public Service for børn, så det er til at forstå. 


Læs den hele her i Politiken.

Det håber jeg også de toneangivende kulturpolitikere med kulturminister Joy Mogensen​ i spidsen gør. For der er masser af muligheder for at handle. Som de skriver i kronikken "Sagen peger på, at det, der før var klassisk kulturpolitik – adgang til dansksproget indhold i Danmark – nu også må forholde sig til erhvervs- og konkurrencepolitiske reguleringer og ikke mindst til nogle moralske vurderinger af, hvad der er passende indhold for børn, der baserer sig på helt andre præmisser end dem, vi har skitseret ovenfor. ’Lakridspibesagen’ er således et tydeligt eksempel på, at hele området vedr. børns liv med digitale medier og kultur trænger til et serviceeftersyn, både herhjemme og formentlig også på EU-niveau.

Heldigvis betragtes både kunst og medier som kultur i dansk politik med en og samme minister. Så der er ingen undskyldning for ikke at se på litteratur, teater, film, tv, spil, lyd og andre digitale formater som mange sider af samme sag i dansk børne- og ungdomskultur. På den måde kan politikerne bringe sig på niveau med børnenes måde at udnytte mulighederne på. Det vil være et godt sted at starte.

Vi har været vant til at betragte og bruge kunst og underholdning for børn som et væsentligt bidrag til dannelse og opdragelse – ikke kun af privilegerede børn, der blev slæbt med på udstillinger og i teatret, men alle børn med et fjernsyn og et lånerkort til biblioteket.

Og det indhold, vi skabte til børn, var præget af vores værdier, idealer og vores særligt nordiske syn på barndommen som et sted, hvor man skal være barn – og ikke kun en beholder, der hurtigst muligt skal fyldes op med tal, bogstaver og ’god moral’, så man er klar til at blive voksen.

I de nordiske lande har vi tradition for at værdsætte selvstændighed og kritisk sans som store kvaliteter – også hos børn. Styrken i vores fortællinger til børn er et produkt af den tradition, som i øjeblikket er truet af de store spilleres dominans og deres krav om kontrol med indholdet efter skiftende og uigennemsigtige retningslinjer."

Men læs hele kronikken af Anne Mørch-Hansen​, Birgitte Fredsby​, Stine Liv Johansen​ OG Elin Algreen-Petersen​ for den giver lyst til at handle

Vi skal have en folkesundhedslov, der skaber sammenhængen mellem kultur og sundhed

For en månedstid siden skrev jeg "Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker? i anledning af at Danske Regioner foreslog at skabe en FOLKESUNDHEDSLOV. Mit budskab var at kultur i almindelighed og biblioteker i særdeleshed kan mindske ulighed i sundhed.

I Danske Regioner kunne men heldigvis heller ikke forestille sig en FOLKESUNDHEDSLOV uden kultur, så derfor indledte de en aktiv dialog. Det har ført til at Danmarks Biblioteksforening er medunderskriver på den fælles appel, der i dag overrækkes til Sundheds- og Ældreministeren Magnus Heunicke.

I Danmarks Biblioteksforening sætter vi pris på den dialog vi har haft med Danske Regioner om kulturens betydning for folkesundheden, hvor vi sammen med Forbundet Kultur og Information er dem der repræsenterer kulturen i appellen til regeringen. Jeg er sikker på at netop en folkesundhedslov, kan sætte fokus på at en ændret sundhedskultur kræver involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler der også bibliotekerne et ansvar for at deltage i at skabe nødvendige kulturændringer i folks levevis. Sundhed handler ikke kun om at helbrede sygdomme, men i væsentlig højere grad om at forbygge sygdom og skabe bedre livsstil. Det tror jeg også en stor del af den øvrige kultursektor vil arbejde for, og derfor også tilslutter sig appellen.

 
Danmarks Biblioteksforening er også med i et andet partnerskab bestående af i alt 34 organisationer, der blev nedsat af regeringen i april, som har skullet belyse udsatte børn og unges trivsel under covid-19, er nu klar med en konklusion: Ensomheden blandt børn og unge er steget markant under nedlukningen. I det netværk er vi fra biblioteksforeningen også glade for at kunne repræsentere kultursektoren, for det er så ekstremt vigtigt at tænke KULTUR som et aktiv, og vise den klare sammenhæng mellem kultur og sundhed. Det skrev vi en fælles kronik om i efteråret; 34 organisationer i fælles opråb om børns ensomhed: Her er anbefalingerne til Christiansborg Det understreger den stigende fokus på, at kultur kan være en afgørende faktor i at skabe sundhed, og at der er opmærksomhed på det i andre sektorer end kultursektoren selv.

Overrækkelsen af appellen til regeringen om en Folkesunhedslov sker i dag 5. nov. kl 10.00 på Danske Regioners årlige sundheds-konference "Sundhed for alle" sætter fokus på, hvordan vi sikrer børn og unges sundhed og trivsel. En konference, der som så mange andre grundet COVID-19 afholdes digitalt.

Du kan selv følge med i konferencen "SUNDHED FOR ALLE" her hvor der også vil være muligt at stille spørgsmål undervejs.


Sammenhængen mellem kultur og sundhed
Både i Danmarks Biblioteksforening og i Tænketanken Fremtiden Biblioteker, har vi fokus på at dokumentere sammenhængen mellem kultur og sundhed, fordi vi er overbeviste om at netop den sammenhæng kan være en væsentligt element i at få rettet op på den store ulighed der er i sundhed i Danmark. Den sammenhæng er vi ved at beskrive lidt nøjere, som du kan læse mere om her.

Frontløberne inden for kultur og sundhedsfremme er Storbritannien og Sverige. I Storbritannien peger Royal Society for Public Health fx på en bred vifte af positive resultater, herunder at patienterne opnår nye indsigter, øget selvværd, empowerment og resiliens; større følelse af mening og formål med tilværelsen, hjælp til at skabe nye færdigheder til at klare hverdagen og reduktion af symptomer som angst, depression og højt blodtryk. Storbritannien har haft positive samfundsmæssige virkninger som en konsekvens af bedre trivsel, og hvad der betegnes som »øget mental kapital«, dvs. opbygningen af gode sociale relationer mellem mennesker, hvilket anses for at være en vigtig sundhedsmæssig faktor med kulturen som omdrejningspunkt. 


Tilsvarende har man i Sverige længe arbejde med kultur på recept. Men også i Danmark er både praksis og forskning i udvikling. F.eks. viser evaluering af Satspuljeprojektet ’Kultur på recept’, at kulturelle aktiviteter ser ud til at forbedre langtidssygemeldte borgeres helbred og trivsel. Evalueringen peger på at deltagerne oplever nye handlingsmuligheder- og mønstre, nye sociale interaktioner og ny motivation. Det er en træning og mestring, der er præget af, at den finder sted i et rum væk fra sundhedsvæsenets behandlinger kommunale omgivelser og som handler om noget andet end deres lidelser og udfordringer. På den måde er det en ny måde at træde ind i samfundet og kulturen, der fremmer deltagernes trivsel og mestring.

Biblioteket og sundhedsfremme
En af de kulturinstitutioner, der er stigende fokus på, er Folkebibliotekerne. Og dette er ikke uden grund. Med over med næsten 38 mio. besøgende, er Folkebiblioteket den mest besøgte kulturinstitution, der når flest forskellige borgere. Det moderne bibliotek er et bredt kulturtilbud til mange grupper af befolkningen, der strækker sig over litteratur, kulturelle arrangementer til fællesskabsdannede aktiviteter som lokalt forsamlingshus, læseklubber mm.

Rundt omkring i landet tager bibliotekerne nye metoder i brug for at udfylde deres funktion, og i dag skabes biblioteksydelser i stigende grad sammen med borgerne og ikke blot til borgerne. I denne udvikling ser vi, at bibliotekerne får en ny funktion som facilitator og katalysator for en udvikling, hvor de fx medvirker til at hjælpe lokalt engagement og nye fællesskaber i gang, spiller en rolle for udsatte grupper og hvor nogle specifikt arbejder med sundhed og sundhedsfremmende initiativer. Samtidig er der et styrket fokus på at være bibliotek for flere, at bidrage til at styrke borgernes livsmestring gennem forskellige områder fra digital dannelse, læring, læsning, deltagelse og netværk til mental sundhed.

Der er hos flere biblioteker og kommunale forvaltninger et øget fokus på at være til stede i udsatte menneskers tilværelse, og vi anser det som en oplagt opgave at bringe bibliotekernes potentiale i spil til fordel for også at arbejde med kerneopgaver i sundhedsfremmeperspektiv, i forhold til udsatte mennesker også ift. til ensomme ældre. Der er i dag stor fokus på ensomhed særligt blandt ældre, fordi både praksis og forskningen viser, at ensomhed har store negative konsekvenser for det enkelte menneske og for samfundet som helhed.

Men der er behov for at bibliotekerne dels får et øget fokus og styrkede kompetencer inden for området og dels tætter og tværgående samarbejder med andre myndigheder og sektorer, her særligt sundhedssektor på både nationalt, regionalt og lokalt plan.

Jeg er helt sikker på at vi i den kommende tid vil opleve en meget større fokus på kultur og sundhed, og at vi vil opleve en effekt på hele folkesundheden. 


Vil i vide mere om arbejdet med sundhed og kultur eller have mere information om forskningen på området og de konkrete eksempler ude fra bibliotekernes praksisfelt, er I meget velkomne til at skrive msh@db.dk 









onsdag den 4. november 2020

Det handler ikke om personen Donald Trump, det handler om fænomenet som vi kan tænke lidt over mens vi venter...

Hvis det amerikansk præsidentvalg bliver til en folkeafstemning om personen Trump, ender vi ifølge den albanskfødte, britiske filosof Lea Ypi med at ignorere alt det, han repræsenterer, og som kan dukke op igen om fire år i en ny skikkelse er et af  hendes hovedudskaber i en samtale med Rune Lykkeberg, som er ret tanketækkende nu mens vi venter på valgresultatet - hør hele podcasten her

»Når vi bliver så besat af Trumps person, og når vi forvandler valget til en slags folkeafstemning om Trump, så ender vi med at retfærdiggøre det, som Trump hele tiden selv har gjort, hvilket er personaliseringen af magt. Hvis vi fokuserer på manden Trump i stedet for det fænomen, som han repræsenterer, risikerer vi, at vi bliver ude af stand til at forstå fænomenet, hvis det dukker op igen om fire år. Muligvis fra én, der er endnu værre eller endnu farligere. Det er min bekymring.

Valget bliver mere og mere præsenteret, som var det forbundet med selve skæbnen for demokratiet. Vi får at vide, at det her handler om liv og død. Ikke kun på grund pandemien, men fordi demokratiet har været fundamentalt truet de seneste fire år med under Trump.

På nogle måder er der god grund til at se det på den måde. Det er usædvanligt, at vi skal bekymre os om, hvorvidt præsidenten accepterer resultatet af valget, om alle stemmer vil blive talt op, og om domstolene vil gribe ind. Men der er bare også en tendens til, at man dermed kommer til at antage, at demokratiet havde det fint, før Trump kom ind i billedet. Og det passer jo ikke.

"Den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseau plejede at sige om de britiske borgere, at de kun var frie den ene dag hvert andet år, hvor de stemte, og derefter vendte de tilbage til at leve som slaver. Det er en god kritik, som vi bør huske i dag. Vi reducerer demokrati til et meget smalt fænomen, hvis vi kun tænker på valghandlingen."

Hvis vi skal blive fri for de fundamentale farer i vore samfund, skal vi også se på og engagere os i de løbende processer. Hvordan man arbejder for et sundhedssystem, som beskytter folks liv, hvordan man skaber et ordentligt uddannelsessystem og et retfærdigt straffesystem. Det er ikke fænomener, som afgøres på valgdagen" siger filosoffen Lea Ypi tankevækkende 

Læs en større redigeret udgave af samtalen mellem Lykkeberg og Lea Ypi  i Information , som fandt sted fredag den 30. oktober, eller lyt til den som podcast her, mens vi venter på valgresultatet og accepten af det:



 

tirsdag den 29. september 2020

Derfor er bibliotekerne så centrale i opnåelsen af FN Klimamål

Biblioteket et det helt oplagte sted at skabe den folkelige forankring i FN Verdensmål. På bibliotekerne har vi arbejdet med målene, allerede inden de blev vedtaget. I vores verdensorganisation IFLA arbejdede vi målrettet på at få bibliotekernes rolle skrevet ind. Det lykkedes flere steder, og særligt med mål 16.10 om at sikre alle adgang til information som en forudsætning for udvikling. 

 Men bibliotekets rolle er mangfoldig i målet om en bedre verden. 

Det vil vi vise med "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt, hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt.

Eller se med på YouTube  - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.)

Konferencen har fokus på, at bibliotekets rolle er meget mere end adgangen til information og verdensmål 16.10. Biblioteket som vidensinstitution er en indgang til alle verdensmål - information, viden og fakta som den ene del, og biblioteket som proaktiv spiller, der med initiativer, facilitering og borgerinddragelse kan medvirke til konkrete handlinger og forandringer som den anden del. 

Biblioteket kan være den institution, der på tværs af sektorer, civilsamfund og myndigheder faciliterer menneskers arbejde med verdensmål. For der er rigtig mange, der gerne vil gøre en indsats, men som mangler stedet at gå i gang og overblikket til at finde de andre, der vil være med.

Et bibliotek i dag kan understøtte verdensmålene på mange områder. Det kan være i forbindelse med at sikre borgerne bedre læsefærdigheder og demokratiforståelse – et frirum for debatter og meninger. Det kan være som relationsskaber mellem borgere og institutioner, mellem samarbejdspartnere, eller som et sted for nye, innovative idéer. Det kan være med et makerspace, et samarbejde med lokale aktører til at understøtte STEM-fagene for på den lange bane at sikre den næste generation af idéudviklere, eller med kultur, viden og læring at klæde fremtidens beslutningstagere på.

For at målene kan realiseres, er vi nødt til at inddrage borgerne for at skabe en forståelse og et ejerskab af verdensmålene. Derfor vil vi i samarbejde med borgere og partnerskaber gøre FN’s verdensmål borgernære og forståelige. Det er vores ambition at omsætte verdensmålene til virkelighed ved at gøre dem til hverdagsmål. Sammen vil vi ændre måden, vi gør tingene på, og på sigt skabe en mere bæredygtig adfærd hos os selv og borgerne.

På bibliotekerne har vi kompetencer og erfaringer med formidling, oplysning og kommunikation med borgere, derfor påtager vi os et ansvar med videreformidlingen af verdensmålene.

Du kan være med på et bibliotek nær dig, når de ruller Verdens Bedste Løsninger ud, når der er mange nok, der vil være med.

Vi graver et spadestik dybere til "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt, hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt.

 

Eller se med på YouTube  - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.)

Se mere på db.dk/vbl


IFLA har lavet en beskrivelse af hvad bibliotekerne kan byde ind med i forhold til alle verdensmålene. Kataloget handler primært om viden, information og forskning, men bibliotekernes rolle som den åbne institution for alle er også bare så oplagt for at være facilitator for borgernes involvering og arbejde med verdensmålene. Særligt i Danmark, hvor bibliotekerne er den mest besøgte kultur institution som over halvdelen af borgene bruger med jævne mellemrum. Se hele IFLA kataloget her

mandag den 28. september 2020

Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker?

Hele morgenen har DRs morgensendeflade har været fyldt med perspektiverne i at skabe en FOLKESUNDHEDSOV og det har fået mig til at stille spørgsmålet om kulturens betydning for sundheden. Anledningen er at Danske Regioner i dag holder DIGITAL CAMP OM EN FOLKESUNDHEDSLOV og formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach i sit oplæg netop nødvendigheden for at tænke på tværs, hvis vi skal skabe bedre sundhed for alle .

Det glæder jeg mig til at skulle deltage i. For mig er folkebibliotekerne nemlig en naturlig del af en fremtidig folkesundhedslov. Det handler nemlig om at skabe en helt anderledes sundhedskultur i Danmark som på mange parametre halter bagud i forhold til sammenlignelige lande f.eks. i forhold til gennemsnitslevealder hvor vi ligger i bund, men også generelt i forhold til "ulighed i sundhed". 

En ændret sundhedskultur kræver naturligvis involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler der også bibliotekerne et ansvar for at deltage i at skabe nødvendige kulturændringer i folks levevis. Sundhed handler ikke kun om at helbrede sygdomme, men i væsentlig højere grad om at forbygge sygdom og skabe bedre livsstil.

Det er godt, hvis vi kan nå dertil, at der ikke længere skal argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. På samme vis som man ikke behøver argumenterer for sammenhængen mellem idræt og sundhed. Ofte er det til gengæld sådan at man i hvert fald skal kunne dokumentere effekten, hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed.

Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed, hvis man skulle være i tvivl om kulturens effekt.

Formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach taler da også for det tværsektorielle, når hun siger: 

"Sundhed skabes mange andre steder end i sundhedsvæsenet. Sundhed og sygdom opstår i et komplekst samspil mellem de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder vi færdes. Derfor bør alle niveauer i samfundet forpligte sig til at gøre noget for borgernes sundhed", siger hun og forsætter

- Der er behov for en helt ny måde at tænke sundhedspolitik på: Vi skal tænkt bredt og på tværs af myndigheder, sektorer og politikområder, for at komme uligheden til livs, siger Karin Friis Bach. Hun tilføjer at kampen for mere lighed i sundhed er én af Danske Regioners vigtigste prioriteringer.

- Vi skal styrke forebyggelsen med en folkesundhedslov, og i sundhedsvæsenet skal vi på samme tid i højere grad tilpasse behandlingen til patientens behov, og styrke den opsøgende og støttende indsats til udsatte borgere. Det har vi fx erfaring med, når vi laver opsøgende aktiviteter i psykiatrien eller på bosteder målrettet mennesker med psykiske lidelser, der ikke selv opsøger sundhedsvæsenet, pointerer Karin Friis Bach.

Da Camp Folkesundhed også foregår digitalt, kan du også lytte med. https://www.regioner.dk/sundhed/tema-ulighed-i-sundhed 

onsdag den 23. september 2020

Sociale Medier presser vores børn, hvis ikke vi hjælper dem - vi kan jo kalde det dannelse

Forventningspresset på børn og unge har aldrig været større. Presset kommer mange steder fra og for nogle børn og unge medfører det stress, skriver Børns Vilkår som sammen med TrygFonden har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge.

Se hele rapporten "Krop, køn og digital adfærd"

Jeg kom til at tænke på en overskrift Politiken lavede for nogle år siden, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentlliggjorde den hidtilstørste undersøgelse af børns læsevaner. 

"Sociale medier stjæler tid fra børns læring: Piger dropper bøgerne og chatter i stedet
En stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt, viser ny undersøgelse. Eksperter giver sociale medier skylden"
skrev avisen dengang. Det er måske lidt skarpt skåret i en journalistisk vinkel, men det er klart en del af læseundersøgelsen resultater, at de sociale medier spiller en ikke uvæsentlig rolle i den dalende læselyst, særligt blandt piger.



I Rapporten fra Børns Vilkår og TrygFonden "Krop, køn og digital adfærd" har man også fokus på den ændrede adfærd hos pigerne, som bliver ramt anderledes end drengene af digitaliseringen. I Rapporten skriver de:

FOMO og tilgængelighedsnorm fylder i pigers fællesskaber.
Med udbredelsen af smartphones og sociale medier er der opstået nye normer for, hvornår man er og bør være tilgængelig for sin omgangskreds. Hvis man ikke er online, går man glip af noget i det digitale fællesskab. FOMO – Fear Of Missing Out – er et udtryk for frygten for at gå glip af noget. FOMO er særligt udbredt blandt piger i 9. klasse, hvor 68 pct. mener, at du bør svare venner i samme øjeblik, man kan se, at en besked står som ’læst’, hvilket gør sig gældende på for eksempel Messenger, Instagram og Snapchat. 63 pct. har fået en anden til at passe sine streaks på Snapchat for ikke at miste dem. Gennem konstante påmindelser i form af notifikationer, der fortæller dig, at din snapstreak er ved at løbe ud, at du er tagget i et billede, eller at man har modtaget en besked, er medieplatformes adfærdsdesign med til at rammesætte og skabe nye normer i børne- og ungdomskulturen, der kan opleves som et ekstra pres og fremme følelsen af stress. 

Forældres interesse og egen stress kan påvirke børnene
Undersøgelsen viser, at blandt de skoleelever, der kun en gang imellem, sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler dobbelt så mange sig stressede sammenlignet med de skoleelever, der føler, at deres forældre tit eller altid interesserer sig for dem. Blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre tit eller altid er stressede, føler 38 pct. sig stressede sammenlignet med 6 pct. blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre sjældent eller aldrig er stressede. Social support fra forældre kan virke som en buffer, der modvirker stressfulde situationer og derved øger barnets resiliens og evne til at tilpasse sig.
 
Sådan er det også med læsevaner, forældrenes læsevaner påvirker børnenes som med så mange andre vaner og sociale vilkår. Der er altså flere fælles årsager til børns dalende læselyst og den stress som de sociale medier udsætter dem for, hvis man læser de to undersøgelser på tværs. Men også flere fælles redskaber. Det vigtigste er måske nok DE VOKSNE omkring børnene uanset om man er fagprofessionel i en institution, skole, fritidstilbud eller er forældre.

En vigtig konklusion i Rapporten om børns læselyst er nemlig: "at det for en stor del afhænger af voksnes initiativ, hvis børn skal have interesse for og kendskab til litteratur."

Efterfølgende har de også udvikle en række greb for at få dialogen mellem børn og voksne om hvorfor det er fedt og læse, udover at det er en måde at lære på. Det er der også en del der arbejder med i forhold til at skabe en voksen involvering elle ri det mindste interesse i børn og unges digitale liv. 

Begge undersøgelser taler ind i et af mine yndlingsemner, nemlig at dannelse ikke kommer af sig selv, hverken den almene eller den digitale. Som voksne bliver vi nødt til at forholde os til, hvad vores børn bruger alle de digitale redskaber til og ikke mindst hvordan de bruger dem. Og det hjælper altså ikke noget bare at forbyde dem eller lave mobilfri skoler. De skal lære at bruge dem hensigtsmæssigt, med mindre vi tror digitaliseringen går over. Der er ikke noget der hedder digitalt indfødt, vores unger er fysiske og vi må forholde os til dem i den fysiske verden, så de kan lære at begå sig i den digitale. 


Fem gode greb til læselyst

Greb 1: Børn kommer ikke af sig selv! Så vær offensiv i samarbejdet med skoler

Greb 2: Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning, så kom ud over rampen med din personlige formidling

Greb 3: Forældre er vigtige inspirationskilder, så klæd forældrene på til at inspirere deres børn til læsning

Greb 4: Læsning er noget, vi deler, så sæt scenen og gør læsning til en social aktivitet

Greb 5: Tekster findes overalt i børns liv, så søg hele tiden viden om børns interesser og medievaner




SE OGSÅ
Hvem har ansvaret for elevernes læsning? Se hvad elever, lærere, ledere og forældre mener
Forældres opbakning til skolegangen er afgørende for børnenes trivsel og læring, og skole-hjem-samarbejdet er vedtaget ved lov. Men hvordan er ansvaret for børnenes læseglæde og -kompetencer egentlig præcis fordelt – og er der nogen slagsider? Vi har spurgt eleverne, lærerne, forældrene og skolelederne.





torsdag den 17. september 2020

Er det en forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram?

Jeg er tilbøjelig til at give Dagbladet information ret, når de i dag på lederplan skriver at "Det er en helt forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram". For grundlæggende er der er nok ikke nogen vej udenom at insistere på vedblivende , at lære folk at være kildekritiske. En fælle opgave for uddannelsesinstitutioner, medier og de der skaber adgang til information som biblioteker.


Misinformation er et reelt samfundsproblem, og censur kan virke som en hurtig måde at behandle det på, men risikoen for store samfundsmæssige bivirkninger er høj. Det er hårdt og surt arbejde, men misinformation tackles på lang sigt bedst med argumenter, tålmodighed og et vist mål af overbærenhed som Information skriver om Influencer Saszeline Dreyer der er blevet udelukket fra Instagram efter at have delt konspirationsteorier om Corona. I hvert fald er det nødvendigt at diskutterer og tage seriøst hvordan de sociale platforme agerer i forhold til at censurer i kampen mod misinformation. 

Jeg tror også at det på den lange bane er helt andre indsatser der skal til, som vi også løbende arbejder med i bibliotekerne, når vi f.eks. arbejder med "Spot Fake News" kampagner og løbende sætter fokus på kildekritik i samarbejder med skoler og oplysningsforbund.

Det er en indsats som bare må fortsætte, for selvom informationskanalerne forandre sig og hastigheden konstant øges, så må vi også hele tiden udvikle værktøjet "kildekritik" så vi forsat kan leve i et oplyst demokrati. Her spiller institutioner som biblioteker en vigtig rolle.

Læs selv hele Informations leder her