Unge beretter - et studie af unges syn på læsning

Hvad er læsning for unge? 

Hvordan ser teenagere på biblioteker? 

Kun hvis du stiller spørgsmålene, kan du få svar. 

I denne undersøgelse har den svenske biblioteksforening i samarbejde med fire regionale biblioteksorganisationerlavet en række fokusgruppeinterviews. Svarene er analyseret i lyset af den aktuelle forskning, som Åse Hedemark, lektor i bibliotek og informationsvidenskab ved Institut for ABM, Uppsala Universitet.

Resultatet kan I læse her, det er ret tankevækkende læsning (på svensk) 

Ladda ner

Udviklingen af det internationale arbejde forandrer sig i disse år, når de store lande spiller med musklerne #UNESCO

I november måned var jeg til UNESCO-generalkonference, som afholdes hvert andet år i Paris. I den anledling har jeg gjort mig nogle tanker om udviklingen af det internationale arbejde i en multilateralorganisation, og hvordan USA, Kina og Rusland spiller hver deres spil. Jeg fordi jeg er medlem af den danske UNESCO nationalkommission. Når den verdensomspændende konference løber af stabem er min opgave, at repræsentere Danmark i UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under. 

På dette års UNESCO-generalkonference fornemmede jeg en ændring stemningen i Kommunikation og Information sektionen (CI - Communication & Information) som nok også er en generel ændring i det samarbejdende UNESCO.

Læs også FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse

Russerne havde som så ofte før skjulte dagsordner i ærmet, hvor de både forsøgte at få omformuleret de internet-indikatorer man i UNESCO har arbejdet på som gundlag for at sikre et åbent og frit internet. Det lykkedes ikke. Russerne forsøgte også, i noget der endte med at blive en over fire timer lang debat, at få stækket hele organisationen, og dens nye ledelse, sådan at der ville blive indført en så voldsom politisk kontrol, at selv helt små forandringer skulle vedtages på generalkonferencerne hvert andet år. Det lykkedes heller ikke og de fleste, ud over de sædvanlige støtter, gennemskuede de tomme tønder de buldrede på. Den russiske adfærd var der ikke den store forandring i.

Der hvor jeg til gengæld fornemmede en forandring, var fra en af de andre store stater, som har et andet forhold til demokrati end det vi forfægter i Norden, nemlig hos Kina. Kina har på tidligere konferencer ofte stået på Ruskalds siden. Men ikke denne gang, hvor de var meget mere konsensussøgende. Det kom tydeligst til udtryk i en sag om at etablere et forskningscenter i kunstig intelligens i Slovenien. Artificial Intelligence (AI) er en teknologi som i den grad kan ændre vores samfund, og som rummer mange potientialer, både til at forny og forbedre vores samfund i forhold til både produktions, service og videnssektoren, men i den grad også i muligheden til at styrke myndighedernes overvågning og kontrol med borgerne. Det har man set utallige eksempler på i Kina og har ført til at de har stramme grebet over for de der ikke støtter regimet. Derfor havde jeg forventet, at der ville være modstand fra Kina i at etablere et forskingscenter i AI i Europa, men der blev jeg overrasket.

Kina både udtrykte opbakning til at etablere det nye center i Slovenien, samt vilje til også støtte til det nye center økonomisk. Man kan kun gisne om årsagerne Kinas ændrede strategi og mere konsensus prægede adfærd. Det kan være begrunde i, at de er blevet så dominerende på en række økonomiske og teknologiske områder, at de ikke længere frygter organisationer som UNESCO og vores kamp for demokrati og borgerlige rettigheder eller fordi de oplever et magttomrum efter USA har trukket sig ud, som de på sigt gerne vil fylde ud. Under alle omstændigheder er det elementer vi skal være opmærksomme på i det fremtidige internationale arbejde.  

Se mere om AI Forskningscentret her

Mit fokus var på programmet Open Educational Resources, som var en rekommandation, altså en anbefaling til landende om at indføre det. Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både muligheder, men så sandelig også udfordringer.

Det rejser ofte spørgsmål i forhold til beskyttelse af ophavsret. Her gælder nemlig ikke de samme spilleregler som for traditionelle undervisningsmaterialer som f.eks. tekstbøger, idet der i forbindelse med udvikling af online undervisningsmateriale er opstået muligheder for alternative og mere fleksible licensaftaler, som vi kender det fra Danmark med aftalelicenser, der har været med til at skubbe på en udvikling fra ”all rights reserved” til ”relevant rights reserved”. En metode, som også har inspireret EU i deres nye copyrights reform. Derfor anbefalede vi også disse fleksible ordninger til UNESCO.

Bibliotekerne spiller mange steder en vigtig rolle i at give studerende adgang til undervisningsmateriale og til at afklare ophavsretlige spørgsmål. En rolle som bør styrkes, hvis flere studerende skal have adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Udkastet er resultatet af en længere proces, med henblik på at opfordre regeringer i hele verden til at øge offentlig adgang til statsfinansieret undervisningsmateriale. OER-rekommandationen – og i det hele taget OER – taler ind i den tredje strategiske indsats i den danske UNESCO-strategi, der understreger, hvorledes folkeoplysning, viden og adgang til digital information er med til at danne os som mennesker og skubbe verden i en mere bæredygtig retning. Alt sammen noget som Danmark nævner i vores mere genetisk indlæg.

Ligeledes kan OER kobles til UNESCOs anden strategiske indsats om god uddannelse, hvor uformel livslang læring bidrager til målet om dannelse af globale medborgere.

Rekommandationen skal fungere som et standardsættende instrument for det internationale samarbejde omkring OER.

Forslaget blev vedtaget i bred enighed, men som Rusland bemærkede i deres tale, så har det ingen juridiske bindinger. Kenya bemærkede, at selvom de bakkede op, havde det  i praksis ikke den store betydning for dem, for de ville stadig ikke have råd til at betale de høje priser som er gældende for de fleste copyrightbelagte undervisningsmaterialer. Begge dele er tankevækkende.

Under generalkonferencen fik jeg også mulighed for et bilateralt internt møde med de der har stået for UNESCO oplægget”Strategy for Youth and Adult Literacy for 2020 to 2025”. Det var af betydning fordi

det knytter an på den Nationale Læsestrategi, som er nævnt i den danske UNESCO strategi og som flere parter arbejder på i Danmark. Det var et interessant møde, hvor jeg fik mulighed for at knyttet gode kontakter, da UNESCO står over for de samme udfordringer som vi gør i Danmark. Oplægget er udarbejdet og nu forestår der et stort arbejde med at finde de effektfulde metoder til at få det implementeret i de enkelte lande og særligt at skabe et nationalt politisk ejerskab. Her er nogle fælles udfordringer, hvor UNESCO og os der arbejder med det i Danmark kan skabe en gensidig inspiration.

Se oplægger her https://en.unesco.org/news/unesco-adopts-new-strategy-youth-and-adult-literacy-2020-2025-support-member-states

Children's Reading Habits in a Nordic perspective

Although we had a tight schedule,
luckily there was time for the
more informal
with my charming colleagues

For the past two days I have been in Stockholm and meet with the secretarie generals of the Nordic library organizations. We talked, among other things, about reading strategy.

I had made a small presentation about the Danish work on National Reading Strategy, which I would like to share here.

• The daily life, culture- and media consumption of our children, has been radically transformed through the introduction of digital devices and services. Reading is no longer limited to physical books and other printed media, and is increasingly performed online via blogs, computer games, and social media.
• The role of the public library as a cornerstone in children's reading habits is also changing. But reading is as important as ever. So how do we create a strong culture of reading in this vast array of new settings for reading?

That's the reason whyThe Danish Think Tank 'Libraries of the Future' has - in collaboration with the two national knowledge centres: Lærermiddel.dk and National Centre for Reading - produced one of the largest studies of 9.000 children's reading habits ever performed in Denmark: Children's Reading Habits 2017 - see more about it here

Children are spending less time on reading in their spare time
The number of children reading several times per week is decreasing from 61% in 2010 to 56% in 2017.
The decline is greatest among girls (from 68% to 59%) and in 5th grade.

Children read in school and not at home
Children perceive reading as a school activity.
The experience of reading in school has an impact on how much children are reading outside of school.

Reading is difficult
57% of the children read only because their parents tell them to.
Children find it difficult to read longer texts.

What do children read?
70% of all children read text messages every day on a digital device.
79% of all children never read an e-book.
28% read printed novels, and Fantasy is the top genre.

Who inspires children to read?
Children are inspired to read by their friends, movies and their mother.
The public library gets the lowest rank as a source of inspiration.

Children are mostly spending time on screens
49% of the children in 7th grade use 1-3 hours/day on streaming services.
35% of the boys use minimum 4 hours/day on digital gaming.
19% of the girls use minimum 4 hours/day on social media.

Denmarks result in PIRLS 2016
Compare to the Nordic countries ara Denmark the lowest average reading level. Among the 50 countries that participated in the survey, Denmark occupies a 13th place with 11 other countries. Finland ranks number five and remains the best performing Nordic country

The study also shows that among the group of weak readers in Denmark has grown larger since 2011, and Denmark is the Nordic country that has the fewest really capable readers.

They don’t like reading.

High levels of confidence, but low levels of reading enjoyment are reported in many of the high-performing countries in PIRLS 2016. This relationship is strong in many of the Nordic countries, and particularly in Sweden, Norwey and Denmark, with the most confident readers of any country, though also the fewest pupils who like reading.

It is remarkable that we in the  Scandinavian countries have so little reading pleasure among our children. We therefore have a major common challenge in Norway, Sweden and Denmark in changing the development, so that our children again want to read in their spare time.

Finland - Joy of Reading 

Maybe the other Nordic countries could learn from Finland. Moreover, although Finland has consistently been a high achiever in international assessments, the Ministry of Education and Culture funded a three-year national program called Joy of Reading (2013–2015) with the aim to support the development of reading comprehension in children and enhance their joy of reading (Lukuinto, 2015).

The Joy of Reading Handbook describes the program philosophy, which particularly emphasises collaboration between schools, libraries and parents to strengthen pupils’ reading development.

The Danish Action Area: Parents as target groupParents (especially mum) play an important role in childrens reading habits so we need to work with the parents as target groups instead of the children!

Many parent don’t know what to do and what to present for their children – especially e-books and audio books.We need to tell them, show them and guide them. But parents are different with different conditions and abilities.

The school as a new arena & a new reading concept
The role of the profesionnals are very important (both teachers and librarians)

Good reading experiences in school improves childrens perception of reading.

Children are spending most of their time with school professionels &  when children get older they dont go the public library (6 th grade). An instrumental view of reading in schools (grades, tests)
The libraries need to see The school as a Touch Point with new perception of reading (more aspects and interdisciplinary) and new arenas for being public library

Availability
Availability – both printed and digital – is a pre-condition for reading
and reading for all.  There is a difference in ”being available” and ”experienced availabiblity”

What are the arenas of reading?
Children sometimes meet books at home, but not all families read books at home.

Many children in DK do not visit the library – but all children go to school & children do perceive reading as a school activity.

The inspiration must also be on-line!

See more of reading digital here

Bridging digital and analogue reading (a change of culture)

Childrens spare time are digital and also social. 

Children do not really distinguish between digital and analogue.

But they do no read e-books/audiobooks (the same with their parents teachers & library professionals)

We have to explore ”the digital”, leave our own preferences behind

and focus on the interest of the children:

”It is OK to read a book on a cell-phone”

Look at the touch points - from a movie to reading a book

Digital precence – also in the communication. Digital qualities – and say it out loud

Se more about the Danish Reading strategy here or see my presentation (part of it in Danish)

FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse

I sidste uge indledte H.K.H. Prinsesse Marie UNESCO’s 40. generalkonference i Paris, fordi hun er protektor for Den Danske UNESCO-nationalkommission. Nu er vi nået længere ned i hierarkiet og i dag den 18 november begynder UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under. 

             

I det internationale samarbejde kan 

man ikke altid gå rundt råbe højt 

om det demokrati, som det det dybest set
handler om for mig,  specielt ikke hvis man 

repræsenterer det officielle 

Danmark, det tænker  jeg altid på 

når jeg finder min plads i plenarsalen, 

hvor min sidemand er fra Cuba. 

Men heldigvis kan  man jo hviske en del.

Der er generalkonference hvert 2. år og igen i år har jeg fået mulighed for at være med med i et par dage, hvor min fokus vil være på Open Educational Resources.

Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både muligheder, men så sandelig også udfordringer.

Det rejser ofte spørgsmål i forhold til beskyttelse af ophavsret. Her gælder nemlig ikke de samme spilleregler som for traditionelle undervisningsmaterialer som f.eks. tekstbøger, idet der i forbindelse med udvikling af online undervisningsmaterialer.er opstået alternative og mere fleksible licensaftaler, som vi kender det fra Danmark med aftalelicenser, der har været med til at skubbe på en udvikling fra ”all rights reserved” til ”relevant rights reserved”.

Min udsigt de næste to dage!
Når man deltager i så store møder som
UNESCO generalkonference er man altid lidt spændt
på hvor ens sektion skal holde møde, og vi trak med denne
cigarkasseligende sal ikke det
længste strå i år

Biblioteker spille mange steder en vigtig rolle i at give studerende adgang til undervisningsmateriale og til at afklare ophavsretlige spørgsmål. En rolle som bør styrkes, hvis flere studerende skal have adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Der er sket en udvikling i beskyttelsen af ophavsret. Adgang til uddannelsesmateriale anses som et vigtigt element i et inkluderende videnssamfund og i høj grad som vejen til et alternativt og forstærket uddannelsesparadigme. Offentligt tilgængelige materialer og ressourcer til deling, genbrug og forbedring, bidrager på sin helt egen måde til uddannelse og læring. Det er en langsom proces med mange interessenter, og det er en forsat kamp, fordi der også er mange penge i uddannelsesmaterialer. 



UNESCO har, udarbejdet et udkast til en ny rekommandation om OER, som præsenteres på generalkonferencen. Rekommandationen skal fungere som et standardsættende instrument for det internationale samarbejde omkring OER.

Udkastet er resultatet af en længere proces, med henblik på at opfordre regeringer i hele verden til at øge offentlig adgang til statsfinansieret undervisningsmateriale. OER-rekommandationen – og i det hele taget OER – taler ind i den tredje strategiske indsats i den danske UNESCO-strategi, der understreger, hvorledes folkeoplysning, viden og adgang til digital information er med til at danne os som mennesker og skubbe verden i en mere bæredygtig retning.

Ligeledes kan OER kobles til UNESCOs anden strategiske indsats om god uddannelse, hvor uformel livslang læring bidrager til målet om dannelse af globale medborgere.

Se også Er kommunistiske diktaturer de nye allierede i det internationale kultur samarbejde? #UNESCO

Dansk fokus på ytringsfrihed, erhvervsuddannelser og unges involvering 
Generelt vil den danske fokus i de uger generalkonferencen finder sted vil være ytringsfrihed, erhvervsuddannelser og unges involvering. ”Ytringsfrihed – både når pressen arbejder, når forskere skaber viden, og når kunstnere udtrykker sig – er forudsætningen for, at vi kan have åbne og demokratiske samfund. Det samme gælder lige adgang til information, kultur og viden. Danmark er en stærk stemme internationalt, når det gælder frihed til at ytre og udtrykke sig, og gennem vores indflydelse i UNESCO kan vi bidrage til at fastlægge internationale værdier og standarder, der kan fungere som et fælles kompas”, siger Carsten Staur, Danmarks UNESCO-ambassadør i en pressemeddelelse fra UNESCO.

Danmark er medlem af UNESCO’s komité for 2005-konventionen, der sætter internationale regler for kunstnerisk ytringsfrihed og modarbejder censur af systemkritiske kunstnere. Det forventes desuden, at Danmark under generalkonferencen bliver valgt ind i UNESCO’s internationale program for medieudvikling og journalisters sikkerhed. De to medlemskaber giver Danmark en solid platform til at arbejde for, at menneskerettigheder, ytrings- og mediefrihed står centralt i UNESCO’s arbejde.

Se også Hvad vil vi med UNESCO i Danmark?

Om UNESCO

UNESCO er FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab, kommunikation og kultur. UNESCO i Danmark arbejder for, at kerneværdier som uddannelse til alle, ytringsfrihed, demokrati, beskyttelse af kulturarv og ligestilling former alles liv og hverdag. FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er en naturlig og integreret del af UNESCO’s arbejde og vision.

Generalkonferencen åbnes officielt i UNESCO’s hovedkvarteret i Paris den 12. november 2019 og løber frem til 27. november 2019. Danmark deltager med hovedindlæg i generaldebatten og i de forskellige fagkomiteer. Den danske delegation består af medlemmer af den danske UNESCO-nationalkommission og ministerier med delansvar for UNESCO, som ud over Børne- og Undervisningsministeriets tæller Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet. Dertil har DMI en særlig rolle i forhold til Danmarks engagement i det internationale FN-arbejde omkring havforskning. 

Bøger er noget, vi lytter til - nu

Danske forlag udgiver rekordmange nye netlydbøger, og vi lytter til bøger som aldrig før. Samtidig er den fysiske bog fortsat det førende format at tilegne sig litteratur på. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bogpanel, der offentliggøres i dag skriver Slots og Kulturstyrelsen i anledning af at årsrapporten ”Bogen og Litteraturens vilkår 2019”, offentliggøres af Bogpanelet i dag.

Produktion og udlån af netlydbøger boomer
I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret, siden netlydbøgerne kom på markedet.

I juli 2019 blev der udlånt 287.292 netlydbøger på danske folkebiblioteker, og det er en stigning på cirka 24 procent i forhold til samme måned året før, og det højeste antal nogensinde.

Årsagen til netlydbogens succes er blandt andet, at den kan tages med på farten og lyttes til hvor som helst og når som helst.

Udbud af skønlitteratur er rekordhøjt
Bogpanelets årsrapport viser også, at der fortsat udkommer flere og flere bøger. Væksten er særlig markant for skønlitteratur skrevet på dansk, som er steget med 13 procent siden 2015 og 79 procent siden 2009.

Ifølge tal fra årsrapporten angiver 40 procent af befolkningen, at de ikke har læst skønlitteratur i de seneste tre måneder, og rapporten viser desuden, at 36 procent af danskere over 12 år læser skønlitteratur hver uge. Det er et fald på 3,4 procentpoint siden 2009, men det nuværende tal har været stabilt de seneste tre år.

Læs Bogpanelets årsrapport hvor du kan få svar på hvor mange nye titler, bliver der udgivet hvert år i Danmark, hvem er de flittigste læsere, og hvor meget fylder det digitale salg egentlig af forlagenes samlede omsætning? og meget mere.

I rapporten skriver de bla.

SAMMENHÆNGE MELLEM ADGANG, TILGÆNGELIGHED OG FORBRUG AF LITTERATUR
Bogpanelet bringer også i år tal, der viser, hvordan danskerne får adgang til skønlitteratur. Køb af fysiske bøger er den primære adgangskilde til skønlitteratur, efterfulgt af lån på biblioteket, med hhv. 34 % og 25 %. Lån af familie, venner og bekendte ligger også højt, med 21 %, mens abonnementstjenester som Mofibo og Storytel ligger på 8 %. 

Det bliver meget relevant for en forståelse af bogkulturen at følge med i, hvordan udviklingen med nye spillere på markedet, senest podcastplatformen Podimo, vil indvirke på læsernes forbrugsmønstre og forlagenes omsætning – og overordnet set på hele strukturen i det litterære kredsløb. Kampen om folks tid og opmærksomhed skærpes. Samtidig er det markant, at danskerne på tværs af aldersgrupper ser ud til med et altovervejende flertal at foretrække den fysiske bog som format for læsning af skønlitteratur. Der tales ofte om, at nye mediemuligheder får forbruget af bøger til at falde. Men måske peger de mange tal, Bogpanelet lægger frem, også på, at der især kan være en sammenhæng mellem bøgers tilgængelighed og forbruget af dem. 6 Bogen og litteraturens vilkår 2019 

Måske hænger netlydbogens succes sammen med dens tilgængelighed. Netlydbogen er nem at få fat i og benytte i et mediebillede med mange tilbud. Samtidig peger tallene i årsrapporten som nævnt på, at læserne hovedsageligt læser skønlitteratur i den fysiske bogs format, og det gælder også for unge læsere. Det er et tankevækkende forhold, der lægger op til, at vi i Danmark har brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger, ikke mindst til skønlitteratur både i fysisk og digital form. 

Der er brug for et målrettet arbejde med, hvordan børns og unges nysgerrighed over for bøger og læsning vækkes og vedligeholdes. Det gælder måske også om at fange børns og unges opmærksomhed på tidspunkter af dagen, hvor de er mest interesserede i bogmedierne og går fra “et interaktivt mode” til “et receptivt mode”, som direktør Tine Smedegaard Andersen pointerede på Bogpanelets seminar 24. september 2019.

Men Læs selv Bogpanelets årsrapport 

Bogreolen er det næste statussymbol

Med udgangspunkt i denne artikel er denne tendens opstået

#VisMigDinBogreol så må du se min!!!

Vær med på den nye trend og vis den sexede moderne identitetsmarkør på de sociale medier. 

Efter en mangeårig deroute er bogreolen på vej tilbage til danskernes stuer som kulturel og social identitetsmarkør. Michel Steen-Hansen, formand for Danmarks Biblioteksforening, håber, det kan give flere børn og unge smag for at læse bøger. Andre frygter, at slaget allerede er tabt til sociale medier og World of Warcraft skriver Berlingske i dag.

Boligstylist Line Hagemann Sørensen fra Boligstylister.dk mener i følge artiklen ikke, at folk i dag tænker at kan være en del af stuen, noget man omgiver sig med. Så hellere Kählervasen med guldstriber.«

Jeg tror nu ikke hun har helt ret og ser en modtendens. For hvis ikke vi ser bøger som en del af vores hjem har vi en stor udfordring.

Det påpeger jeg også i artiklen, hvor journalisten Trine Munk-Petersen.skriver. Hvis man som "Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, er optaget af, at også kommende generationer vil finde glæde ved at være i selskab med en god bog. Så er fraværet af bogreoler i hjemmet i hvert fald en del af skylden for, at stadigt færre danske børn og unge læser for fornøjelsens skyld.

»Der er blevet længere mellem de inspirerende læseoplevelser, og det kan bl. a. skyldes, at der ikke længere står en bogreol hjemme hos mor og far,« siger han."

Artiklen er ikke online, men jeg bringer her et uddrag:


Læselysten i bund

Flere både danske og internationale undersøgelser viser nemlig et markant fald i antallet af børn og unge, der læser for deres fornøjelse i fritiden. Kun 20 procent af danske skoleelever svarer, at de »rigtig gode kan lide« at læse, hvilket placerer Danmark - sammen med Sverige - helt i bund, når det kommer til børns og unges læselyst.

Det fik tidligere i år en kreds af aktører, herunder Danmarks Biblioteksforening, til at udarbejde forslag til en national læsestrategi, der skal give børn og unge læselysten tilbage. Strategien retter sig både mod dagtilbud, folkeskolen, biblioteker og ungdomsuddannelser, men netop fordi mange børn i dag opfatter det at læse en bog mere som pligt end fornøjelse, er det vigtigt, at også hjemmet og forældrene kommer på banen. Og her spiller bogreolen en vigtig rolle, understreger Michel Steen-Hansen.

»Vores vigtigste anbefaling er, at man skal »bade børn i bøger«. Fordi vi konstaterer, at flere og flere børn ikke møder bøgerne. De gamle skolebiblioteker er forsvundet mange steder, og rigtig mange børn kommer ikke på folkebiblioteket.

Så hvor skal de møde bøgerne, hvis de heller ikke møder dem derhjemme?« spørger han.

Årsagen til bogreolens deroute skal ifølge Michel Steen-Hansen paradoksalt nok ses i sammenhæng med, at tilgængeligheden til bøger, i hvert fald på nogle områder, aldrig har været større.

»Bogmarkedet er blevet liberaliseret, bøger er blevet en tilbudsvare, som vi møder i Bilka, hvor vi kan købe bestsellerne til ingen penge.

Det har gjort, at bogen ikke længere er så værdifuld for os. Den er i langt højere grad blevet et forbrugsgode, som vi køber og om ikke smider væk, så i hvert fald er meget mere tilbøjelige til at skille os af med igen,« siger han.

»Selvfølgelig er alle bøger i dag tilgængelige på internettet, men der er jo et utal af hjemmesider og apps, som kan være svære at finde rundt i. Derfor er det vigtigt, at man også møder den fysiske bog.« Når alt det er sagt og begrædt, tyder meget på, at bogreolen er på vej tilbage til danskernes stuer.

»Jeg tror, tendensen er ved at vende,« siger Michel Steen-Hansen. »Vi er mange, der prøver at skabe opmærksomhed på, hvad læsning kan -fordybelsen og roen, som mange forældre godt er klar over, at deres børn mangler.

Og så kan jeg jo helt lavpraktisk konstatere, når jeg bladrer i f. eks. Ikea-kataloget, at bogreolen er ved at komme ind i boligindretningen igen som et designelement i vores stuer.

Og så må man vel tro, at det også medfører nogle bøger på hylderne.« Spørger man Mette Seerup, boligredaktør på ugebladet Femina, har Michel Steen-Hansen i hvert fald ret i det første.

»Det er rigtigt, at bogreolen har været ude i nogle år, men lige nu er ikke mindst indbygningsreoler ved at vinde frem,« siger hun.

»Der er en tendens til at få tingene ud af skabene og sætte dem frem -det gælder også i køkkenet. Man vil gerne vise på sine reoler, hvem man er, både med personlige ting, rejsefund, arvestykker -og bøger. Den tid, hvor man vendte bøgerne om for at skjule de farvede rygge, er forbi -også tendensen med at farvekoordinere bøgerne, som vi så for et par år siden. Nu må det gerne se lidt rodet ud -på den rigtige måde.« Hvilket naturligvis indebærer, at det kun er udvalgte værker, der får plads i de nye, trendy reolvægge -smukke bøger om kunst og arkitektur eller de helt store klassikere, som man gerne vil signalere, at man har læst, mens krimierne og bogklubbøgerne får lov til at blive i kælderen.

Og vil man være virkelig med på noderne, kan man selvfølgelig gøre som kendisser såvel herhjemme som i Hollywood, ifølge Politiken, gør -hyre en ekspert til at kuratere bogreolen, så den giver det helt rigtige signal om ejerens personlighed og værdier.

Børns læselyst - det satslige midler og samarbejdet mellem sektorer

Børns læselyst - forleden annoncerede Kulturministeriet, at de afsætter 6 millioner kroner til en "læselystpulje" rettet mod 0.-3. klasse. Biblioteker, i samarbejde med skolefritidsordninger eller fritidshjem, kan søge pengene. For et par måneder siden viste en kæmpe undersøgelse af 9.000 børns læsevaner ellers, at det især er i 3.-7. klasse, børnene vender blikket væk fra bogen. Og hvor langt forslår mon 6 mio. kroner til 190.000 børn?

Kulturen på DR P1 satte i går spot på den nye læselystpulje, hvor Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen hilser den nye pulje velkommen, men efterlyser en større tværfaglig tænkning - hør selv med her 

Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring?

Syndebuk. Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring? Er udgangspunktet for en artikel i Weekendavisen - om de seneste ugers pressefokus på at Skærme gør skoleelever til dårligere læsere, som lød det på Politikens forside i sidste uge og i Altingets artikel om samme undersøgelse. 

Weekendavisens ANDERS BOAS  har valg at at læse hele undersøgelsen og dens konklusioner, hvor de nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN

"Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder."
Det synes jeg er ret tankevækkende - at vi finde den lette løsning i at give skærmen skylden, den skærm som de fleste af os synes fylder alt for meget i vores liv, og specielt i vores børns liv. Men forklaringen på at børn og unge læser mindre i deres fritid er noget mere nuanceret - Læs hele artiklen her

Er kulturen blevet pist borte?

Kom til morgenfrisk debat med chefredaktør for Berlingske Tom Jensen i morgen den 7. november. Baggrunden er at han for et halvt år siden skrev at "kulturen er pist borte" Det sætter vi til debat i det imaginære Københavns Forsamlingshus.

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00. - tjek ind her

Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien.

Personligt er jeg spændt på om Tom Jensen ser nye tendenser i kulturpolitikken efter valget. Jeg har selv konstateret noget helt særligt ved de seneste 7 kulturministre som alle uanset farve er startet deres embedsperiode, med at slå fast, at der ikke kommer flere midler til deres område. Det kan der være alle mulige årsager til, men det er alligevel noget særligt at en minister ikke lægger ud med at tale om at få styrket sit eget ressort. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om andre ministre der ved tiltrædelsen ikke forsøger at få flere midler til eget område, det skulle da lige være kirkeministeren 😉😉 

Da den nuværende kulturminister Joy Mogensen tiltrådte lagde jeg mærke til én væsentlig ændring i retorikken. Hun inviterede nemlig hele kultursektoren til at tale kulturen op, så kulturens betydning blev tydelig for de andre ministerier og samfundsaktører. At få bevidstgjort om kulturens betydning, for at bryde social arv, skabe integration, skabe sammenhængskraft, udfordre det enkelte menneske med meget mere. På den måde kan man skabe fundament for at der også var andre i en valgkamp eller en finanslovsforhandling, som satte kulturen på dagsordenen. Nu har kulturministeren jo ulykkeligvis være sygemeldt så hun har ikke kunne samle op og det er nok heller ikke forventeligt, at en sådan ændring optræder i år ét efter en ny regerings tiltræden, men hvis vi er mange nok, der sammen taler kulturen op, kan vi måske skabe en ny begyndelse for kulturpolitiken. Man kan jo håbe, at man kan skabe en kulturændring for kulturen. 

Det er i den kontekst Tom Jensens klumme om "kulturen er pist borte" og debatten i morgen er interessant.

Kulturen er pist borte

Danske politikere har glemt kulturen. Både i konkret og i bredere forstand. Kultur er reduceret til et stofområde for en fagminister, selv om kultur og værdier er hele det fundament, der binder os danskere sammen i et nationalt fællesskab. Hvorfor er der stort set kun ét parti, der har forstået det? Hvorfor er kulturen forsvundet fra politikken. Jeg leder efter et svar.

Dansk politik er blevet en kulturel udørk. Bevægelsen er sket over årtier, og den vil givetvis kulminere påny under den forestående folketingsvalgkamp, hvor kultur atter vil være henvist til den politiske debats svar på Off-Off-Off Broadway: Scenerne hvor perifere kandidater nørder foran et talsvagt publikum.

Man kan mene, det er lige meget, men mit ærinde i dag er at påvise det modsatte. Kultur er den stærkeste politiske kraft, der findes. Årsagerne til dens deroute i midten af dansk politik er mange, men lad mig opridse nogle vigtige.

Den helt grundlæggende kulturelle og historiske dannelse har siden 60erne været svigtet i skole- og uddannelsessystemet. Man er først i disse år ved at erkende dybderne af dannelsestabet, der ramte alle os, som var indforskrevet som forsøgskaniner i dette enorme afdannelsesprojekt. Med andre ord: Vi ved for lidt, vi forstår for lidt. Det gælder også de fleste af de toneangivende politikere, uanset hvor dygtige de i øvrigt måtte være.

En anden grund er velfærdssamfundets vækst fra 50erne og frem. I et samfund hvor mere end halvdelen af borgerne reelt lever af den offentlige sektor, begynder A nemt at blive B – og B bliver A. Den offentlige sektor eksisterer ganske vist stadig for at kunne servicere borgerne.

Men i endnu højere grad eksisterer borgerne for at kunne finansiere den offentlige sektor. Som resultat af dette ryger kulturen nemt ud af ligningen; den kultur som ellers var helt i kernen af det socialdemokratiske velfærdsprojekt efter Anden Verdenskrig, en slags ideel målsætning med hele molevitten. Nu er velfærdssamfundet og bevarelsen af det blevet målet i sig selv. Borgeren ofte reduceret til et instrument til at sikre det. Og kulturen pist borte.

Som følge heraf har økonomerne taget over. Flere har peget på den mere og mere centrale rolle, Finansministeriet er kommet til at spille. Alle politiske initiativer vejes på en økonomisk guldvægt. Hvorimod kulturen – forstået i bredeste forstand som måden, menneskelivet leves på og det værdigrundlag på hvilket det leves – er marginaliseret og i virkeligheden gjort til et smalt »stofområde« for én fagminister. Og ikke meget andet.

Rekrutteringen af politikere betyder også noget. Færre og færre politikere er borgere, der for en periode tager ansvar som folkevalgte, hvorefter de vender tilbage til deres civile liv. Flere og flere politikere har en hel- eller halvfærdig universitetsuddannelse og er åndeligt skolede enten i de politiske ungdomsorganisationer og/eller som studentermedhjælp i de stadigt voksende politiske partisekretariater – eller måske i et ministerium eller i en anden administrativ enhed. Med andre ord: De tænker stort set ens, uanset holdningsforskelle, og med sig ind i politik bringer de ikke nogen tung kulturel bagage.

Fest og farver

Resultatet er en politisk virkelighed, hvor kultur er reduceret til afdelingen for fest og farver. Hvilket er katastrofalt. For kultur er, modsat den vide og brede opfattelse i 2019, ikke bare blød tilsætning, lidt moro og underholdning til aftenlivet. Kultur er en helt afgørende og identitetsbærende kraft. Hvis man tør sætte den i spil. Også som kernen i den politiske værdidebat. Herunder på politiske områder, der overhovedet ikke opfattes som »kulturelle«.

Der er faktisk kun et parti i Folketinget, som for alvor har forstået dette, og det er Dansk Folkeparti. Det har andre før jeg noteret. Det mærkelige er, at ingen for alvor synes at gøre noget ved sagen og tager udfordringen op.

»Kultur er, modsat den vide og brede opfattelse i 2019, ikke bare blød tilsætning, lidt moro og underholdning til aftenlivet. Kultur er en helt afgørende og identitetsbærende kraft.«

Lad mig prøve at give et eksempel på, hvor meget energi der er i at argumentere kulturelt og værdibaseret – ikke alene økonomisk og faktuelt, hvad man bestemt ikke skal kimse ad. Kultur kan blot noget andet og mere; også på de hårde økonomiske områder.

Hvis man f.eks. debatterer reformer af de offentlige ydelser, så kan man argumentere med henvisning til behovet for et øget arbejdsudbud. Det er fint. Men der er uendelig meget mere kraft, mere ild og mere engagement at skabe ved at argumentere kulturelt – værdibaseret: Vi er nødt til at indrette samfundet på en måde, så forventningen til os som mennesker tydeligt er, at vi kan og skal klare os selv. Ellers risikerer vi et samfund, hvor færre har drivkraften til at forme deres eget liv, og hvor færre tager ansvar. Det er et ulykkeligere samfund med ulykkeligere mennesker, hvis mennesker berøves en væsentlig mening med livet: Faktisk at have ansvaret og forpligtelsen for sig selv og sine nærmeste.

Kultur og værdier kan flytte holdninger. Sat i spil på talentfuld vis langt mere end det rationelle argument og excelarkets svar. Det er ikke tilfældigt. Kultur og værdier udgør hele fundamentet under det fællesskab, vi deler som danske borgere. Det står i flere af partiernes kulturpolitiske erklæringer. Der er bare ikke så mange politikere, der længere taler om det. De skændes i stedet om promiller i den offentlige vækst. Sådan bliver det sikkert også i valgkampen: Videre ud i den kulturelle ørken.

-------------------

Kom om hør om Tom Jensen ser nye perspektiver i kulturpolitikken. Det er på Vartov kl. 8.15-09.00 

#FakeNews - et farligt stempel?

Når lande som Nordkorea og Rusland vil bekæmpe fake news, er det måske værd at genoverveje, om begrebet gør noget godt for demokratiet, skriver Politiken i dag. 

Vi oplever det også når Trump stempler seriøse medier som fakenews medier,  hvad skal vi så tror på? Ja der er nok ingen vej uden om, at vi må nok lære folk at kunne kende forskel på sande og falske nyheder, sådan som f.eks. bibliotekerne arbejder med www.spotfakenews.dk

Som de udtrykker det i Politikken:

»En sygdom, der skal fjernes«

Det er en farlig udvikling, mener danske Johan Farkas, der forsker i manipulation på digitale medier og er forfatter til den nye bog ’Post-truth, Fake News and Democracy’. Netop nu turnerer han på en række af de amerikanske eliteuniversiteter med et budskab, der vender op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om misinformation og fake news.

»Når vi i dag taler om fake news og misinformation, italesætter vi det, som det er en sygdom, der skal fjernes«, siger han og tilføjer:

»Problemet er, at man afpolitiserer det ved at tale om misinformation på den måde. Pludselig er der nogle holdninger, der ikke er plads til i demokratiet, og det er jo det modsatte af, hvad der er meningen«.

Sammenligningen af fake news og misinformationer med en sygdom har han ikke fra hvem som helst.

Den franske præsident, Emmanuel Macron,fik vedtaget en kontroversiel fake news-lovgivning i landet i november sidste år. Loven har til formål at give dommere udvidede beføjelser under valg, så de kan komme især bevidst spredning af misinformation til livs.

»For at beskytte vores demokrati må vi bekæmpe den stadigt voksende fake news-virus, som udsætter vort folk for irrationel frygt og en forestilling om risici«, sagde Macron i forbindelse med vedtagelsen af loven.

Men kritikere har peget på, at det kan have en antidemokratisk effekt. Og det er Johan Farkas enig i:

»Demokrati handler jo netop om, at borgerne skal komme til orde, også selv om det, de siger, ikke nødvendigvis er korrekt efter andres opfattelse«.

I Bibliotekerne arbejder ud fra at en væsentlig del af løsningen på de manipulerende nyheder er at gøre folk opmærksomme på problemstillingen, og at lære dem at kende forskel på sandt og falsk.

Ny læseindsats: Pulje til læselyst i folkeskolerne er klar

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en pulje på 9,5 millioner kroner til fremme af læselyst blandt folkeskoleelever.

At eleverne har lyst til at læse betyder meget for deres læsefærdigheder i skolen. Vi ved fra en række undersøgelser, at lysten til at læse i fritiden er faldet blandt danske folkeskolelever og dermed også den tid, de bruger på det.

For at fremme folkeskoleelevernes læselyst har Børne- og Undervisningsministeriet afsat 9,5 millioner kroner til en pulje, der skal understøtte læseindsatsen i folkeskolen. Her vil der kunne søges tilskud til en indsats under et af tre temaer:

* Understøttelse af de fagprofessionelles arbejde med faglig læsning

* Skolernes arbejde med fritidslæsning

* Arbejdet med forældres læsning med deres børn

Det er en del af ”Aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” fra januar 2019 er der afsat midler til en 3-årig læseindsats målrettet 1.-9. klasse i folkeskolen.

Hvem kan søge?

Kommunerne kan søge på vegne af deres folkeskoler.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store undersøgelse Børns Læsning 2017 viser at børn læser mindre i fritiden. Der er samlet sket et fald på 5 procentpoint, fra 61 procent til 56 procent i perioden 2010 - 2017, i forhold til børn, der læser flere gange om ugen eller mere.

Og i arbejdet med National Læsestrategi ved vi, at hvis vi virkelig skal rykke på børns lyst til at læse kræver det nye tiltag på tværs af skoler, biblioteker og familier. Det handler nemlig om at skabe en ny læsekultur, med plads til lyst.

Derfor en opfordring til biblioteker, skoler, forældre og andre der vil styrke lystlæsningen om at gå sammen og søge puljen med nye lystfulde initiativer.

Læs mere om puljen her

Håndværk skal gøre børn til bedre læsere

Bogstakken på børneværelset er blevet lavere. Vores børn læser mindre og har fået sværere ved at fordybe sig i en tekst. På Skårup Skole på Sydfyn eksperimenterer de med "at håndværke sig til læselyst." Børnene har ekstra fokus de praktiske fag, så de har tid til at fordybe sig i madkundskab og håndværk. Håbet er at øvelsen i fordybelse gør dem til bedre læsere. Det var temaet da P1 programmet Public service i går snakkede læsning. 

Lisbeth Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker er med i en snak om projektet på Skårup skole og hvordan vi giver børn mere lyst til at læse, også når de har fri fra skole.


Den udsendelse kan du hører her