Kulturen som social medspiller - skal den være det? #FMdk

Skal og kan offentligt støttede kulturinstitutioner gøre en forskel og indsats for de svage borgere? er det interessante spørgsmål som LOS - Landsorganisationen for sociale stiller i debat på folkemødet som jeg skal spille ind i. Mit svar et et klart JA.

Senest har bibliotekerne vist sig at være et virksomt fællesskab for ensomme ældre i socialt boligbyggeri. Vi har inviteret nogle af vores største kulturinstitutioner samt kultur og socialpolitiske ordførere til at stille skarpt på: Skal og vil kulturinstitutionerne samarbejde om den socialfaglige opgave? Hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvilken forskel kan det betyde?

I går kunne man f.eks. læse en ny stor undersøgelse i The Economist som viser en klar sammenhæng mellem de der deltager i kulturelle aktiviteter også er dem der har størst livskvalitet, på baggrund af data fra 15.000 mennesker på over 60 år

Debatten foregår Fredag d. 15. juni 14:30 - 15:15 i LOS´ telt J48

Deltagere
Laila Kildesgaard, Direktør, KL
Louise Eltved Krogsgård, Leder, Brønderslev Forfatterskole
Michael Steen-Hansen, Direktør, Danmarks Biblioteksforening
Karen Grøn, Museumsdirektør, Trapholt
Katrine Nyland Sørensen, Journalist, nylandkommunikation.dk
Niko Grünfeld, Kultur-& Fritidsborgmester i København, Københavns Kommune
Trine Hounsgaard Pfeiffer, Direktør, Fonden Kanonen, Hinnerup og Fonden Orpigaq, Grønland

Skal den kommende generation læse bøger? #dkBIB #FMdk

Skal den kommende generation læse bøger, er et centralt spørgsmål når Danmarks Biblioteker sammen med kulturminister Mette Bock sætter spot på de unge og de ændrede medievaner på folkemødet lørdag d 16. juni 14.30-15:30 på G4 – Policy Group/JP.

HUSK at følg med i vores folkemøde aktiviteter på Facebook

I forbindelse med debatten udgives som sagt en publikation med uddrag og konklusioner fra "Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik" udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst’.

Danskernes læsevaner ændres og vi læser anderledes. Undersøgelser viser også at børn og unge læser mindre skønlitteratur i deres fritid, hvilket til dels kan forklares med udbredelsen af digitale medier og devices. Der indbydes derfor til debat om hvad denne udvikling betyder for borgerne og samfundet. En debat, der samler undervisning og kultur, og som skal søge at skabe et konstruktivt bidrag til, hvordan skoler, forældre, biblioteker og andre aktører kan få flere børn til at læse.


Deltagere:
Mette Bock, kulturminister
Leon Sebbelin, formand for KL Kultur, Erhverv- og Planudvalg
Mette With Hagensen, formand, Skoler og Forældre
Torben Bo Højman Jensen, Skoleleder, Amager Fælled Skole
Steen Bording Andersen, formand for Danmarks BiblioteksforeningTine Segel, formand, Bibliotekarforbundet
Stine Reinholdt Hansen, Ph.d., Læremiddel.dk
Moderator: Sigge Winther Nielsen, DR2 Deadline

Danmarks Biblioteksforening har lanceret ideen om at skabe en fælles National Læsestrategi, hvis man vil være med kan man læse mere og skrive sig på  HER 

Vejen til fremtidens stærke læsere skabes i samarbejde
Danmarks Biblioteksforening arbejder på et forslag til undervisnings- og kulturministeren om at skabe en national læsestrategi, sammen med biblioteker, skoler og forældre for at få flere børn og unge til at læse.

Danmarks Biblioteksforening er i dialog med ministrene, men strategien bliver først rigtigt stærk, hvis vi er mange nok. Derfor beder vi om jeres tilkendegivelse om I er interesserede i at være med til at udvikle en fælles national læsestrategi. Vi indbyder alle interesserede parter til et fælles møde medio 2018. Læs mere om baggrunden for initiativet.

Følg os på facebook.com/DanmarksBiblioteker/

Bibliotekerne giver LIVSRUM og skaber integration #FMdk

Danmarks Biblioteker er sammen med en række organisationer med på årets Folkemøde, for at sætte fokus på LIVSRUM - de fysiske og sociale rum, der understøtter det gode liv. De rum, som gør det muligt at indgå i fællesskabet.

Kom forbi og vær med at skabe liv i rummet.

Hvis nu du er en af de der ikke er på bornholm, så har vi i forbindelse med Den Sociale Scene 2018 udgivet publikationen ’Livsrum’.
Her giver Danmarks Biblioteker og de øvrige 12 partnere bag Den Sociale Scene deres bud på hvad Livsrum er, kan og bør være.

Den Sociale Scene er omdrejningspunkt for debatten om LIVSRUM, og Danmarks Biblioteker lægger ud med ”Et talkshow om ensomhed og fællesskaber” fredag den 15. juni fra kl. 13:30 til 14:15.

Vi har som mennesker brug for at mødes og noget at mødes om. Selvom der i dag er uanede muligheder for at deltage og mødes i fællesskaber, er der paradoksalt nok rigtig mange mennesker, der føler sig ensomme. 

I 2016 udviklede fire folkebiblioteker, med udgangspunkt i bibliotekets kulturelle kerne og faglighed, metoder til at skabe fællesskaber for ensomme ældre. I talkshowet fortæller Kirsten fra Slagelse Bibliotekerne fortælle om sin erfaring med at skabe ældrefællesskaber, og Gerda på 82 fortæller om, hvad hun har fået ud af at deltage i bibliotekets ældrefællesskab. På den baggrund inviteres til et talkshow, hvor vi breder perspektivet ud og ser på ensomhed fra andre vinkler og i dialog med andre kulturinstitutioner.

Deltagerne i talkshowet er:

• Gerda Seistrup, pensionist
• Kirsten Kildegaard Rasmussen, bibliotekar, Slagelse Bibliotekerne
• Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst
• Pia Henriette Friis, formand, Bibliotekschefforeningen
• Talkshowsvært: Mia Ben-Ami, BibTuben

Danmarks Biblioteker inviterer herefter til debatten ”Kulturpolitik i ghettoen” på Den Sociale Scene fredag den 15. juni fra kl. 14:15 til 15:00.

Regeringen lancerede i marts 2018 et ‘ghettoudspil’, der ”en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel? Vi giver tre stemmer fra virkeligheden ordet, nemlig:

• Hamide Kara, integrationsbibliotekar, Køge Bibliotekerne
• Ahmad Mahmoud, forfatter 
• Aida Ammary, projektchef, Mino Danmark
• Moderator: Kent Skov Andreasen, bibliotekschef, Odense Bibliotekerne

Med på en lytter på tilskuerrækkerne er Steen Bording (S), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune. De vil efter debatten blive interviewet om, hvad de tager med sig hjem og måske gør anderledes i deres kommune. Interviewsne kan efterfølgende ses på Danmarks Bibliotekers facebookside.

Danmarks Biblioteker på Folkemødet 2018 #DKbib #FMdk

I år arrangerer Danmarks Biblioteker tre spændende debatter, som rammer lige ned i diskussionen om, hvad biblioteket skal være i fremtiden. Måske vi ses?

HUSK at følg med på vores Facebook!

Sidste år spurgte vi på folkemøde "Hvad er demokrati?" 

I år fortsætter vi debatten om bibliotekernes rolle for fremtidens velfærdssamfund.

Et talkshow om ensomhed og fællesskaber

Fre. 15. juni 13:30-14:15

Lokationen er A28 – Den Sociale Scene 

Vi har som mennesker brug for at mødes og noget at mødes om. Selvom der i dag er uanede muligheder for at deltage og mødes i fællesskaber af alle mulige slag, er der paradoksalt nok rigtig mange mennesker, der føler sig ensomme. Ensomhed er en samfundsudfordering, hvor der ikke fines en simpel løsning. I 2016 tog fire folkebiblioteker udfordringen op og udviklede metoder med udgangspunkt i bibliotekets kulturelle kerne og faglighed til at skabe fællesskaber for ensomme ældre. I talkshowet kan du blandt andre høre Kirsten, bibliotekar i Slagelse, fortælle om sin erfaring med at skabe ældrefællesskaber, og du kan møde Gerda på 82 og høre hende fortælle om, hvad hun har fået ud af at deltage i bibliotekets ældrefællesskab. På den baggrund inviterer vi til et talkshow, hvor vi breder perspektivet ud og ser på ensomhed fra andre vinkler og i dialog med andre kulturinstitutioner.

Deltagere:

• Gerda Seistrup, pensionist
  (foto: Lars Skaaning)
• Kirsten Kildegaard Rasmussen, bibliotekar, Slagelses Bibliotekerne
• Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst (Foto: Thomas Boberg)
• Pia Henriette Friis, formand, Bibliotekschefforeningen
• Talkshowsvært: Mia Ben-Ami, Bibtuben

  

Kulturpolitik i ghettoen

Fre. 15. juni 14:15-15:00
Lokationen er A28 – Den Sociale Scene

Regeringen lancerede i marts 2018 et ‘ghettoudspil’, der ”en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel? 
Hvem er bedre til at svare på det spørgsmål? Vi giver tre stemmer fra virkeligheden ordet. 

Deltagere:

• Hamide Kara, integrationsbibliotekar, Køge Bibliotekerne
• Ahmad Mahmoud, forfatter 
• Aida Ammary, projektchef, Mino Danmark
• Moderator: Kent Skov Andreasen, Bibliotekschef, Odense Centralbibliotek

Med på en lytter på tilskuerrækkerne er Steen Bording (S), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune. De vil efter debatten blive interviewet om, hvad de tager med sig hjem og måske gør anderledes i deres kommune. Interviewsne kan efterfølgende ses på Danmarks Bibliotekers facebookside.

   

Skal den kommende generation læse bøger?

Lør. 16. juni 14.30-15:30
Lokationen er G4 – Policy Group/JP

Danskernes læsevaner ændres og vi læser anderledes. Undersøgelser viser også at børn og unge læser mindre skønlitteratur i deres fritid, hvilket til dels kan forklares med udbredelsen af digitale medier og devices. Der indbydes derfor til debat om hvad denne udvikling betyder for borgerne og samfundet. En debat, der samler undervisning og kultur, og som skal søge at skabe et konstruktivt bidrag til, hvordan skoler, forældre, biblioteker og andre aktører kan få flere børn til at læse.

Deltagere:

• Mette Bock, kulturminister
• Mette With Hagensen, formand, Skoler og Forældre
• Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
• Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
• Leon Sebbelin, formand for KL Kultur, Erhverv- og Planudvalg
• Tine Segel, formand, Bibliotekarforbundet
• Stine Reinholdt Hansen, Ph.d., Læremiddel.dk
• Moderator: Sigge Winther Nielsen, DR2 Deadline

Og en hel masse andet, men følg os på facebook.com/DanmarksBiblioteker/ 

It is all about free and equal access to information #eblidanaple2018

- as well as the ability to use it and learn to distinguish true from false, when libraries and politicians meet in Strasbourg in the next few days. It's all about Libraries...

The title of the 26th EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference is "Libraries bridging borders", a theme that suits Strasbourg and the Upper-Rhine region perfectly, in itself an international place right at the heart of Europe. See more

We have also invited all the European MEPs to debate and drinks 16:00 on Wednesday 30th of May, at European Parliament in Strasbourg

 “The only thing that you absolutely have to know is the location of the library.”
Albert Einstein

Europe is at a crossroads in its history. Over the past couple of years, political tensions have risen among the citizens of Europe and globally. Governments throughout Europe have been taking various steps and measures to open or close down their borders to refugees.

Meanwhile, terrorism has had a huge impact throughout the continent, challenging the free circulation of people in the EU, whereas the development and spreading of Fake News is challenging how people are accessing information. At the same time, the mass digitisation of our world, and the advancement of the sharing economy is impacting the way citizens access culture and challenges the notion of borders itself.

There is a strong global demand from citizens for access to content anywhere any time. As Prime Minister Jüri Ratas (Estonia) mentioned in a declaration in February 2017 before Estonia took over the Presidency of the Council of the EU, “Striving towards a seamless physical and digital connectivity is in the interest of the whole European Union as economic success cannot be separated from the free movement of goods, services, people, capital, and knowledge”.

Libraries and librarians are increasingly working in an international and cross-border environment, be it related to countries, disciplines, preservation, knowledge, copyright or any of the issues in relation to free access to information. For free movement of knowledge to happen, we need libraries bridging borders.

En reel debat om bibliotekernes positive dynamiske effekt

Kan de gode danske biblioteker med deres gratis internet, store bogreoler og enorme bladsamlinger være med til at holde arbejdsudbuddet nede?

Nej vel? Men spørgsmålet lyder i dag i Berlingske.

Sagen bliver diskuteret livligt på de sociale medier, efter at cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen har udtalt, at biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse.

»Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« som Mads Lundby Hansen sagde til Information onsdag.

Socialdemokraternes Peter Hummelgaard Thomsen kaldte udmeldingen for »gak-gak liberalisme for fuld udblæsning« og det er sgu lidt ærgerligt at en debat om hvordan man skal regne med dynamiske effekter i finansministeriets regnemodeller tager biblioteket som gidsel i sådan en debat form. Altså en debat om, hvad effekten af forskellige økonomiske tiltag er på andre områder, som startede hele denne debat i en artikel i Information 23. maj 2018 hvor overskriften lød "CEPOS mente at negative effekter af offentlig forbrug overses".

I artiklen bruger CEPOS en del andre eksempler som f.eks. "Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring."Men i andre medier blev det f.eks. til Cepos: Biblioteker gør det attraktivt at være på kontanthjælp - Avisen.dk eller i dagens Berlingske »Bibliotekerne er blevet en hellig ko« og så er det jo pludselig blevet en debat om biblioteker.

Oven i købet med det fantastiske billede "hellig ko" selvom CEPOS cheføkonom Mads Lundby Hansen hårdnakket nægter at forholde sig til bibliotekernes rolle og effekt i forhold til at få flere i arbejde, men blot gentager at han "kun vil forholde sig til den økonomiske teorier", så siger han i samme moment "Man må konstatere, at bibliotekerne er blevet en hellig ko" ja så har han jo selv flyttet debatten til at handle om noget han ikke vil faktuelt forholde sig til. Men det giver en overskrift i et landsdækkende medie, og det er måske målet. Det kan så ærgre mig, at vi ikke kan få en reel debat om bibliotekernes effekt og om man også kan måle de positive dynamiske økonomiske effekter af dem, altså udover de kulturelle og menneskelig.

Men i en klikbar mediedebat, er mine forsøg på at nuancerer debatten fortrængt til en afslutning på en artikel med en catchy overskrift. Men den kan I jo selv læse i Berlingske

"Diskussionen om bibliotekernes rolle fylder selvfølgelig også noget hos dem, det hele handler om. Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmark Biblioteksforening, mener dog, at den økonomiske udmelding er helt ude af trit med virkeligheden.

»Vores undersøgelser viser, at det primært er de højtuddannede, der bruger bibliotekerne. Det er især de unge uden arbejde, der fravælger os, og det synes, vi er en achilleshæl,« siger Michel Steen-Hansen, der gerne vil have flere arbejdsløse til at kigge forbi.

»Det er vigtigt, at folk lærer at tage aktivt del i samfundet, og derfor vil vi gerne have flere lavtuddannede og arbejdsløse indenfor«.

Den udmelding forandrer dog intet for Mads Lundby Hansen, der gentager, at han kun vil forholde sig til den økonomiske teori. Når det kommer til praktikken, er han primært overrasket over reaktionerne på hans udmelding.

»Man må konstatere, at bibliotekerne er blevet en hellig ko. At vi er enige om, at biblioteker og kulturtilbud kun er gode ting, men at vi ikke tør diskutere, om der kan være negative sideeffekter. Jeg synes generelt, at det er farligt for et samfund at have hellige køer,« siger Mads Lundby Hansen."

Heldigvis er der også nogle som griber det kreativt an ude i miljøet, og pædagogisk forklarer hvorfor det nu er vi som samfund har valgt at have de der biblioteker, som f.eks. her:

Danmarks Biblioteksforening forsøger også målrettet at nuancere debatten  bl.a. har de i dag udsendt pressemeddelelse 

CEPOS regner kun med negative dynamiske effekter af kultur

Måske er det forudsigeligt, at CEPOS kun bruger negative eksempler på kultur i deres kritik af brugen af dynamiske effekter i den økonomiske politik. 

CEPOS hiver i hvert fald en hypotese ud af ærmet, som ikke har bund i undersøgelser eller andet, bortset fra egen ideologi. 

CEPOS: Gratis museer og biblioteker gør, at færre gider at arbejde

Sådan påstår CEPOS i artikel i Information 23. maj 2018 af Sebastian Gjerding, som skriver 

»Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse, ud fra en hypotese at ”hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS

»Museer med gratis adgang er også et eksempel. Der får man mere ud af sin fritid, og derfor bliver det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse.”

Undersøgelser viser tværtimod, at biblioteket skaber mønsterbrydere som jo i den grad er en positiv dynamisk effekt på samfundsøkonomien. Eller at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en uddannelse, men det passer nok ikke ind i CEPOS’ vinkel.

CEPOS nævner jo sjovt nok heller ikke, at man ikke skal regne topskattelettelser eller afgiftslettelser på luksusbiler ind i de økonomiske beregninger, som en positiv dynamisk effekt, selvom det er lidt som fugle på taget, mere end reelle positive effekter på samfundsøkonomien.

"Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring. Og på samme måde gælder det for den offentlige ældrepleje: »Når der er skattefinansieret ældrepleje, så behøver du ikke arbejde så hårdt, at du skal spare op til privat ældrepleje, fordi det stilles gratis til rådighed af den offentlige sektor. Det vil også trække arbejdsudbuddet nedad,« siger Mads Lundby Hansen."
Sådan ser CEPOS’ regnestykke ud, og så er positionen jo ligesom trukket op.

I følge Enhedslistens Pelle Dragsted er det "Alt sammen er det eksempler på, at det offentlige forbrug kan trække beskæftigelsen ned.« Han har stået bag partiets kritiske rapport om Finansministeriets regnemaskine, og vil ikke afvise, at der også kan være negative adfærdseffekter af offentlige udgifter. Men at det skulle gælde på ældre-og sundhedsområdet, tror han ikke på.
»Jeg kan ikke se, hvor de skulle have belægget for det. Man kan forestille sig det rent abstrakt ideologisk.
Men ser man på lande som Norge, Danmark og Sverige, der har den her form for skattefinansieret velfærdssamfund, så har vi en ekstremt høj beskæftigelse samtidigt. Så jeg kan ikke se, at den sammenhæng skulle være der,« siger han.

At biblioteker og museer skulle betyde, at flere mennesker vælger at være på overførselsindkomst, tror han heller ikke på.

»Det er CEPOS' menneskesyn i en nøddeskal. Det er helt skørt at tænke på den måde. Det kunne også være, at det virkede omvendt, så det, at du blev kulturelt stimuleret, gav bedre mulighed for, at du kunne komme videre på arbejde. Det, der er problemet med mange af de her antagelser, er, at man ser et meget reduceret menneske, der mest er styret af økonomiske incitamenter,« siger han til Information som slutter artiklen med at skrive:

Værd at investere i velfærd?

"For Pelle Dragsted er der to veje ud af den nuværende situation. Enten skal Finansministeriet – som tidligere finansminister Mogens Lykketoft også foreslog i sidste uge – stoppe helt med at regne med dynamiske effekter af f.eks. skatter og afgifter, da regnestykket bliver for skævt. Eller også får man gjort det store arbejde, der handler om at samle dokumentation om effekterne af offentlige udgifter på alle de forskellige områder og få dem indført i model"

..........og så det politiske spørgsmål

"– Er det særligt venstreorienteret at reducere alting til et spørgsmål om, hvad der giver et økonomisk output. Hvad nu hvis en undersøgelse af biblioteker eller ældrepleje viser negative konsekvenser for arbejdsudbuddet?"

»Det er et relevant spørgsmål, for vi skal huske, at der er mange ting, der ikke kan betale sig, men som vi alligevel skal have. Selv hvis man anerkender, at en høj dagpengesats betyder, at folk vil være mindre tilbøjelige til at søge hvad som helst, så kan det godt være, at det er noget, vi ønsker, så folk ikke bliver nødt til at acceptere urimelige arbejdsvilkår. Diskussionen stopper ikke her, det handler bare om at få etableret en mere lige spillebane.«

Indledningen på denne blok er ændret 25. Maj kl 06.30, hvor en parallel til integrationsministerens påstande om at muslimer på job under ramadanen, gør vore liv usikre.

Informationssamfundet har ingen grænser #IFLAglobalvision

Globalt er der en række fælles tendenser som påvirker informationssamfundet og dermed borgernes mulighed for at deltage som aktive demokratisk medborgere.

I bibliotekerne har vi lobbyet for at få adgangen til information og evnen til at bruge den ind som et af FN’s 17 verdensmål, som et udgangspunkt for at skabe udvikling. Det er lykkedes og adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand, hvilket ikke mindst skyldes vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobbyindsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage.

Derfor har vi I biblioteksektoren, besluttet at skabe en global vision for alle verdens biblioteker, og deres rolle i at sikre borgerne mulighed for at deltage i demokratiet - #IFLAglobalvision

I dag sætter Danmarks Biblioteksforening fokus på den proces, når vi på Dokk1 har inviteret til workshop.

Moderator Marie, der overhører en af grupperne, med Marie i spidsen.
Knud Schulz som er det danske med lems af IFLAs Governing Board fører pennen. 

Læs mere om IFLAs Global vision

Topchefer skal skifte hjørnekontoret ud med Twitter

Topcheferne skal komme ud fra deres hjørnekontorer og tage sociale medier til sig, skriver Infomedia i deres nyhedsbrev i dag.  Et interessant budskab, som viser hvor vigtigt det er at alle er parate til at bruge nye medier. Vi kan jo også se eksempler på at vigtige globale problemstillinger blandt verdens topledere bliver løst (eller forstærket) via twitter. I februar lancerede Infomedia en analyse af de 40 største danske CEOs og deres brands, og i den forbindelse kiggede vi også på, hvordan de klarer sig på sociale medier. OG nej forfatteren bag biblioteksdebat.dk @saintmichels er ikke medtaget i analysen blandt de 40 største danske CEO, men....derfor kan analysen jo godt være interessant   ​Analysen viste, at kun få af de 40 er aktive på sociale medier.  Amy McIlwain mener, at topchefer skal tage sociale medier til sig. Ikke kun for dem selv og virksomhedens skyld, men også for medarbejdere, stakeholders og kunder. Topchefer en essentiel del af virksomhedens ansigt og brand udadtil, og ifølge forfatter og anerkendt social media ekspert i USA, Amy McIlwain, er de mest succesfulde topchefer dem, der kan se værdien i sociale medier for dem selv og deres virksomhed.   Læs mere

Hvad vil vi med UNESCO i Danmark?

Det er et spørgsmål som UNESCO Danmark i dag stiller på en stor konference på Dansk Arkitektur Center, BLOX. Et ret centralt spørgsmål, for i Danmark har man valgt at bruge betragteligt færre midler end det øvrige norden på arbejder for samarbejde mellem nationer inden for uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Det er rigtigt ærgerligt, for i en tid præget af store forskelle på hvordan vi i forskellige lande tolker sandt og falsk, ud fra vores kulturelle og politiske opfattelse er det i stigende omfang for en global organisation, der arbejder for kulturel forståelse. En FN organisation der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ytringsfrihed, kulturel mangfoldighed og lige adgang til information og uddannelse, alt sammen noget som er under presse mange steder i verden. 

Derfor er jeg også glad for at skulle deltage i at finde svaret på "Hvad vi vil med UNESCO i Danmark."

Læs også FN's kulturskabende styrker #UNESCO

Når UNESCO Danmarks protektor H.K.H., Prinsesse Marie, har åbnet dagen sætter vi fokus på de forskelle UNESCO kan gøre. Et fromt ønske kunne være at regeringen ofrede lige så stor opmærksomhed på UNESCO som kongehuset.

Jeg har derefter fået lov at være moderator på den første debat om "Danske kommuner og UNESCO som løftestang for bæredygtig udvikling lokalt – økonomisk, socialt og miljømæssigt". UNESCO handler nemlig også om vores alle sammen liv ude i kommunerne, og hvordan vi styrker det lokale samfund. Vi lægger op til paneldebat mellem

• Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune – UNESCO Global Geopark Odsherred
• Merete Due Paarup, kommunalbestyrelsesmedlem i Kolding kommune – UNESCO Creative City og UNESCO Verdensarv i Christiansfeld
• Carsten Lund, vicekommunaldirektør i Sønderborg Kommune – UNESCO Learning City
• Bo Manderup-Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg kommune – UNESCO Biosfæreområde Møn

I dagens løb vil vi have to temadebatter mere med overskrifterne "UNESCO Globale netværk og lokal handling for skærpet kvalitet og relevans i uddannelse." og "Frihed, menneskerettigheder og kulturel mangfoldighed – hvordan kommer vi videre med et inkluderende medborgerskabsperspektiv?"

Hvorefter der lægges op til at diskutere hvilke prioriter og konkrete indsatser, der er de vigtigste i de kommende års UNESCO-arbejde i Danmark?

Læs også International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?

Det håber jeg bliver en god grobund for en nødvendig politisk diskussion af, hvordan man styrker Danmarks indsats på den globale scene, når det kommer til kultur, information og uddannelse, for her kunne vi have rigtig meget at berige resten af verden med, og måske endda lære noget selv!

Men det kræver at det bliver prioriteret af andre end Nationalkommisionen og kongehuset, for UNESCO er et globalt politisk samarbejde med formålet at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne. Det kræver at regering og folketing igen opprioriterer UNESCO arbejdet, for desværre har skiftende regeringer gennem de sidste år nedprioriteret netop denne indsats. 

 Den danske UNESCO-nationalkommission ved møde den 8. november 2016.

Fra venstre:
Jens Dalsgaard, Kristian Pihlkjær Nitschke, Mille Gabriel, Jørgen Sørensen, Michel Steen-Hansen, Ulrik Frost, Laust Joen Jakobsen, Bo Manderup-Jensen, Marie-Louise Bech Nosch, Trine Bendix Knudsen, Mogens Blicher Bjerregård, Irene Holse og Jesper Højberg.

Når biblioteket omvender en fundamentalist

Hvis du kun skal læse en ting i denne weekend, så læs Frederik Stjernfelts anmeldelse af Ahmed Akkari bog "Mod til at tvivle. En fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre" eller endnu bedre læs bogen.

Som Stjernfelt skriver i sin anmeldelse i Weekendavisen "Der kan næppe skrives nogen mere rørende apologi for de danske folkebiblioteker end Ahmed Akkaris nye bog, Mod til at tvivle"

"Akkari blev kendt som talsmand for den radikale gruppe af imamer, som det i løbet af efteråret 2005 lykkedes at orkestrere Muhammedkrisen. Den historie fortalte han for nogle år siden i bogen Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark , der i flere dimensioner var en fantastisk bog: Den gav for første gang indblik i de interne spændinger i imamgruppen, den afslørede gruppens skjulte kontakter til Hamas og Hizbollah, og den åbnede debatten om problemerne i de muslimske skoler i Danmark. Den nye bog lægger vægten på Akkaris personlige udvikling væk fra islamismen fra 2006 og til nu. Den bringer ikke den første bogs eksplosive afsløringer, men beskriver etaper, skred, kvaler og problemer i hans personlige omvendelseshistorie mere detaljeret.

Efter at krisen ebbede ud i 2006, fandt den dengang 28-årige Akkari sig forladt af sine gamle kampfæller – og var samtidig pludselig en berygtet person i dansk offentlighed. Hans reaktion blev at bruge sin skolelæreruddannelse til at søge job i en lille grønlandsk bygd. Og hvad skulle han give sig til i de lange vintre – andet end at gå på jagt i det lille bibliotek i den gamle gymnastiksal? Her begynder han med de krimier og tegneserier, der optog ham, før han blev forført ind i islamismen i moskeen i Aalborg – Alistair MacLean, Robert Ludlum, Asterix, Tintin. Men snart fører nysgerrigheden ham i retning af klassikere i den vestlige filosofi og litteratur. Jostein Gaarders Sofies verden åbner filosofihistorien for ham, og han kan nu strø om sig med citater fra Spinoza, Hume, Kierkegaard, Wittgenstein, Camus, Popper og så videre. Det går efterhånden op for ham, at det åbne samfund, hvor en konstant kritisk diskussion foregår, er et bedre sted at leve end det koraniske idealsamfund, han havde forestillet sig som islamist. Shakespeare giver ham indsigt i, at livet kan rumme tragedier, som intet idealsamfund eller nogen hellig bog kan forhindre. Til sidst overtaler han sig selv til også at tage Salman Rushdies De sataniske vers ned fra hylden, blot for at opdage, at den er en sammensat bog fuld af skrøner – langt fra den antimuslimske hetz, han var blevet indoktrineret til at hade uden at kende den. Man kommer til at tænke på Ayaan Hirsi Alis fantastiske bog Nomaden om hendes ungdom i Østafrika – her var det et gammelt bibliotek fra den britiske kolonitid, der fik de islamistiske skæl til at falde fra øjnene."

Det får ham så Stjernfelt til at konkludere følgende:

"Man kan jo spørge sig selv, hvad det lille bibliotek i Narsaq mon har kostet i anskaffelse – målt imod hvad vi ellers må bruge på antiradikalisering, nødvendig PET-overvågning og uendelige integrationskampagner. Ikke at Akkaris omvendelse til oplysning, demokrati og ytringsfrihed uden videre kan generaliseres; vi kan næppe fragte samtlige unge jihadister fra ghettoerne til udsteder på Grønland og forvente lignende omvendelseshistorier. Men historien viser alligevel, hvor værdifuldt det er, at et moderne demokrati besidder ikke bare et begreb om dannelse, men også at denne dannelse inkarneres i institutioner som netop skole- og folkebiblioteker. Og at de »vestlige klassikere« ikke kun består af undertrykkende og imperialistiske døde hvide mænd, sådan som vi så ofte får tudet ørerne fulde med af folk, der ved lige så lidt om traditionen som Akkari før Grønland."

Og Stjernfelt slutter sin anmeldelse med et lille hip til både kulturminister, kommunalpolitikere og alle os som arbejder med biblioteker

"Det er ikke sikkert, at dannelsens institutioner er det første, der skal disruptes."

Men læs selv hele anmeldelsen i Weekendavisen og lån eller køb bogen og oplev hvad der skal til for at omvende en fundamentalist. Også et godt råd til alle de politikere som lige nu sidder og forhandler den såkaldte ghettoplan, som er helt kulturløs - se mere om det "Bibliotekerne er en vigtig men overset spiller i regeringens ghettoplan"

Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden

I anledning af The Nordic Cultural Political Summit, som afholdes i Malmö den 8. og 9. maj 2018, med deltagelse af stort set alle kulturministre fra Norden har formændene for de nordiske nationale biblioteksforeninger lavet et fælles oplæg om det moderne biblioteks betydning for videnssamfundet og demokratiet. 

Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden

Folkebibliotekerne er et af fundamenterne i et stabilt og velfungerende demokrati. Når kulturpolitikere fra hele verden samles i Malmø den 8. og 9. maj 2018 med de nordiske kulturministre i spidsen, vil vi opfordre til at folkebibliotekernes unikke rolle som del af demokratiets infrastruktur og centrum for lokal kultur får den centrale rolle i diskussionerne, som de fortjener. Fra de nordiske biblioteksforeninger vil vi derfor fremhæve tre områder, hvor bibliotekernes forandrings- og udviklingskraft kan bidrage til at åbne, forny og skabe bæredygtige samfund.

• Biblioteket kan løfte og understrege dets rolle som demokratisk arena med fri adgang til information, kilde- og søgekritik samt vejledning af uddannede bibliotekarer
• Biblioteket er en ressource når det gælder digitale færdigheder og udvikling. Digital mestring handler om at gøre mennesker kompetente i en digital verden – ikke mindst inden for kildekritik og med hensyn til at beskytte sig mod kommerciel anvendelse af persondata. En velafbalanceret ophavsret er desuden væsentlig både i forhold til deltagelse og kunstnerisk skaben
• Biblioteksrummet er et åbent rum, hvor alle kan mødes og deltage. Læsning er en livsvigtig færdighed i forhold til sprogudvikling, deltagelse og integration

Arbejdslivet forandres hurtigt og robotisering og digitalisering forandrer forudsætningerne for og kravene på arbejdsmarkedet. Et forandret arbejdsliv betyder, at mennesker har brug for videreuddannelse hele livet. Mennesker må derfor rustes med viden og værktøjer til et langt arbejdsliv. Folkebibliotekerne spiller allerede i dag en vigtig rolle med hensyn til livslang læring, en rolle som kan videreudvikles og uddybes.

Folkebibliotekernes rolle som lokalt mødested kan ikke overvurderes. Der findes folkebiblioteker i stort set alle kommuner i de nordiske lande. På bibliotekerne er alle velkomne og der stilles ingen krav til de besøgende. Da opdelingen af befolkningen, både socialt og etnisk, er voksende i samtlige nordiske lande bliver biblioteket et stadigt vigtigere samlingssted.

Folkebiblioteker fremme inkludering og deltagelse og bidrager til demokratisk forståelse. For fremadrettet fortsat at gøre dette på en effektiv måde har vi brug for biblioteker og biblioteksrum som muliggør mange typer af aktiviteter og stimulerer lokalt engagement og medskabelse.

Verden rykker hele tiden tættere på os, det har vi ikke mindst set i de seneste års flygtningekrise. Folkebibliotekerne er for mange asylsøgere et vigtigt sted til at lære sig et nyt sprog, træffe mennesker og søge samfundsinformation. Bibliotekerne åbner døre i det nye samfund.

De nordiske folkebiblioteker har meget gode forudsætninger for at bidrage på disse områder, ikke mindst på grund af deres høje troværdighedsstatus og lokale forankring. Men skal folkebibliotekerne kunne påtage sig en endnu større rolle i en mere kompleks og digitaliseret fremtid må bibliotekerne også have de rette forudsætninger. Det kan være alt fra en velafbalanceret og retfærdig ophavsret til muligheden for at ansætte mennesker med relevant uddannelse. Ligesom det kræver beslutningstagere, der ser folkebibliotekernes muligheder og giver dem de rette rammer.

Vi er stærke demokratier baseret på åbenhed og mulighed for vore borgere til at danne sig deres egne meninger og frit søge efter facts. For at de nordiske lande fremover skal kunne udvikle de rettigheder, som vi alt for ofte tager for givet, er der brug for et sted som tilbyder fri adgang til information, mulighed for at tage aktivt del i den demokratiske proces og en ekspertise, der kan hjælpe med at finde den korrekt viden.

Norden som region er på mange måder unik. I de internationale pressefriheds og -retsindekser som udgives hvert år havner de nordiske lande ofte i top. Med stærke folkebiblioteker i vore nordiske lande kan vi fortsat udvikle dem som demokratiske arenaer.

Af
Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
Calle Nathanson, formand for Svensk Biblioteksforening
Mariann Schjeide, formand for den Norske Biblioteksforening
Silvia Modig, formand for den Finske Biblioteksforening
Karolina Zilliacus, formand for den Svenske Biblioteksforening i Finland
Kristjana Mjöll Jónsdóttir Hjörvar, formand for Islandsk Biblioteksforening

ENGLISH

Strengthen the role of public libraries in the Nordic countries

Public libraries are one of the foundations for a stable and well-functioning democracy. When decision-makers in the field of culture from all over the Nordic countries now gather in Malmö, with the Nordic cultural ministers at the forefront, we want to emphasize the unique role of the public libraries as an infrastructure for democracy and as a local cultural center, and hope that libraries will feature in the important discussions. From the Nordic library associations we want to highlight three areas where the inherent strength of libraries can contribute to open, innovative and sustainable societies.

• Emphasize the role of libraries as a democratic arena with free access to information, source criticism and guidance by trained librarians.

• Libraries are a resource in terms of digital skills and development. A well-balanced copyright is important for both participation and artistic creation.

• The library room is an open space where everyone can meet and participate. Reading is a vital resource for language development, participation and integration.

Working life is changing rapidly, and robotization and digitization change the conditions and demands of the labor market. A changing work life means that people will need to continue their education during their working lives. People must therefore be equipped with knowledge and tools in a long working life.  The public libraries already have an important role for lifelong learning today, but it could be further developed and deepened.

The role of public libraries as a local meeting place cannot be overestimated. There is a public library in almost every municipality in the Nordic countries. The library welcomes everyone and there is no requirement for visitors. As segregation increases in all Nordic countries, this arena is becoming increasingly important. Public libraries promote inclusion, participation and contribute to sustainable societies. To do this in a successful way, libraries and library rooms need to be able to facilitate many types of activities and stimulate local involvement and co-creation.

The world is growing closer to us all the time, which the refugee crisis in recent years has shown. To many asylum seekers, public libraries are an important place to learn a new language, meet people and seek civic information. The libraries quite literally opens up doors into the new society.

The Nordic public libraries have very good opportunities to contribute in these areas, not least because of their high level of trust and local affiliation. But if the public libraries should play a greater role in a more complex and digitized future, the libraries must also have the right prerequisites. It may range from a balanced and fair copyright to the ability to hire staff with adequate education. It also requires decision makers who see the possibilities of the public libraries and give them the right mission.

We are strong democracies based on openness, that allow citizens to shape their own opinions and freely seek facts. In order for the Nordic countries to develop the rights that we all often take for granted, we need a place that offers free access to information, the opportunity to actively participate in the democratic process and an expertise in support of finding the right. The Nordic region is unique in many ways. In the international press freedom and rights index published every year, the Nordic countries often end up in the top. With strengthened public libraries in our Nordic countries we can still develop them as a democratic arena.