Biblioteksdebat

Når Folkemødet igen samler Danmark i Allinge, er Kulturens Plads tilbage som samlingspunkt for kulturpolitiske debatter, fællesskaber, måltider, musik, overraskelser og nye perspektiver. Bag Kulturens Plads står Danmarks Biblioteksforening, Ungdomsbureauet, Folkehuset Absalon og Hodda – Folkehuset i Rønne. Sammen skaber vi en arena, hvor kultur ikke blot er oplevelse, men også debat, demokrati, dannelse, trivsel og fællesskab. I år har vi også forsøgt at tage ungdomsinddragelsen alvorligt. Op til Folkemødet har organisationen SAGA sat fokus på begrebet "youthwashing" – altså når unge inviteres ind til sidst som pynt på en debat, der allerede er planlagt af voksne. På Kulturens Plads har vi valgt en anden vej. Derfor er store dele af opbygningen, produktionen og udviklingen af pladsen lagt i hænderne på UMTO – UngeMiljøernes TakeOver. Det betyder ikke bare flere unge på scenen, men også unge, der er med til at forme rammerne, stemningen og fællesskabet omkring pladsen. Det gør...

Hos Danmarks Lærerforening De forbudte bøger - Ytringsfrihed på skoler og biblioteker På Kulturens Plads spørger Dansk Live: Er det danske kulturliv frit og upåvirkeligt? Det er et vigtigt spørgsmål. Vi måder det også i bibliotekerne, hvor man i USA nu er så presset for sin tro på fri og lige adgang til information fra bibliotekarerne, at de nu bliver fyret, truet på livet og deres bøger bliver brændt.  I USA begyndte de omfattende bogforbud ikke med landsdækkende kampagner eller guvernører med lange lister over forbudte bøger. Det begyndte lokalt. Med enkelte borgere og interessegrupper, som satte spørgsmålstegn ved bestemte bøger på biblioteker og skoler. Se den nye og gribende film om det her- The Librarians   Under og efter coronapandemien voksede bevægelser som Moms for Liberty frem. Først handlede det om masker og nedlukninger. Senere blev biblioteker, skolebiblioteker og undervisningsmaterialer mål for organiserede kampagner. Resultatet er i dag tusindvis af...

Kulturlivets Topmøde åbnede med 'An Open Letter from Denmark to President Trump' af Mattias Kolstrup som understregede temaet: DEN FRIE TANKE - I FULDT FLOR ELLER FRIT FALD? Se hele programmet    Helt ind under huden i sit nærværd kom, da den Ukrainske kulturminister Tetyana Berezhna tonede frem på scenen i en samtale med Martik Krasnik. Hvordan russerne forsøger ikke bare at smadre hele den ukrainske kulturarv, men hele den kulturelle infrastruktur og hvordan folket trodser det ved at søge samme, synge, spille, oplæsning og bruge biblioteker som mødesteder. Ukraines kulturminister Tetyana Berezhna  Det mindede os alle om at et frit og åbent samfund kræver et stærkt kulturliv, der danner, forbinder og giver plads til den frie tanke. I en tid præget af polarisering, platformstænkning og en udvikling, der skubber eftertanken væk, har vi brug for kunstens og kulturlivets rum. I et år med valg til Folketinget er det vigtigere end nogensinde at stå stærkt sammen om netop dett...

 CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Deres konklusion er, at bibliotekerne bevæger sig væk fra det klassiske bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. I det politiske landskab har debatten bevæget sig et interessant sted hen: Flere partier peger nu på behovet for en ny bibliotekslov, der kan understøtte bibliotekernes mange potentialer og den udvikling, de allerede er midt i. Se oplæg om behovet HER Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men vi bliver nødt til at have nuancerne med. Folkebiblioteket er ikke en tilfældig kommunal service. Det er et politisk projekt. Ifølge loven skal det fremme “oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” – og det skal ske med afsæt i det enkelte lokalsamfunds behov. Det betyder, at biblioteket formes 98 forskellige sted...

CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Analysen blev blandt andet omtalt i Kristeligt Dagblad under overskriften om, at bibliotekerne bevæger sig væk fra bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men jeg savner nuancerne. Ja, men… CEPOS peger på, at antallet af arrangementer er steget markant siden 2011. Det er korrekt. Men det er også korrekt, at det er sket, fordi det er efterspurgt lokalt. Bibliotekerne udvikler sig ikke i et vakuum. De reagerer på behov i lokalsamfundene. CEPOS fremhæver også, at udlånet af fysiske bøger over en længere årrække har været faldende. Det er rigtigt. Men de seneste tre år er udlånet steget igen – særligt blandt børn og unge. Samtidig vokser udlånet af e-bøger og lydbøger markant. Det s...

I dag deltager jeg i konferencen Biblioteket fremmer trivsel, hvor resultaterne af det store toårige projekt med samme navn bliver fremlagt. Senere på dagen debatterer vi, hvad resultaterne bør betyde – ikke kun for bibliotekerne, men for den måde, vi som samfund tænker forebyggelse, sundhed og velfærd på. Se undersøgelsen  her. Projektet bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteker og forskningsmiljøer og er fulgt af Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet og tilknyttet Det Nationale Videnscenter for Positiv Psykologi. Det samlede vidensgrundlag er både solidt og tankevækkende. Budskabet er klart : Trivsel er ikke en luksus. Det er en nødvendighed og biblioteket bidrager positivt.  Trivsel er sundhed Som Knoop formulerer det i sit oplæg, kan trivsel i praksis forstås som et synonym for sundhed. Trivsel er et udtryk for, at mennesker har det godt og fungerer godt – og den fremmes, når grundlæggende menneskelige behov bliver mødt på en meningsfuld måde. Alligevel er ...