FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse

I sidste uge indledte H.K.H. Prinsesse Marie UNESCO’s 40. generalkonference i Paris, fordi hun er protektor for Den Danske UNESCO-nationalkommission. Nu er vi nået længere ned i hierarkiet og i dag den 18 november begynder UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under. 

             

I det internationale samarbejde kan 

man ikke altid gå rundt råbe højt 

om det demokrati, som det det dybest set
handler om for mig,  specielt ikke hvis man 

repræsenterer det officielle 

Danmark, det tænker  jeg altid på 

når jeg finder min plads i plenarsalen, 

hvor min sidemand er fra Cuba. 

Men heldigvis kan  man jo hviske en del.

Der er generalkonference hvert 2. år og igen i år har jeg fået mulighed for at være med med i et par dage, hvor min fokus vil være på Open Educational Resources.

Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både muligheder, men så sandelig også udfordringer.

Det rejser ofte spørgsmål i forhold til beskyttelse af ophavsret. Her gælder nemlig ikke de samme spilleregler som for traditionelle undervisningsmaterialer som f.eks. tekstbøger, idet der i forbindelse med udvikling af online undervisningsmaterialer.er opstået alternative og mere fleksible licensaftaler, som vi kender det fra Danmark med aftalelicenser, der har været med til at skubbe på en udvikling fra ”all rights reserved” til ”relevant rights reserved”.

Min udsigt de næste to dage!
Når man deltager i så store møder som
UNESCO generalkonference er man altid lidt spændt
på hvor ens sektion skal holde møde, og vi trak med denne
cigarkasseligende sal ikke det
længste strå i år

Biblioteker spille mange steder en vigtig rolle i at give studerende adgang til undervisningsmateriale og til at afklare ophavsretlige spørgsmål. En rolle som bør styrkes, hvis flere studerende skal have adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Der er sket en udvikling i beskyttelsen af ophavsret. Adgang til uddannelsesmateriale anses som et vigtigt element i et inkluderende videnssamfund og i høj grad som vejen til et alternativt og forstærket uddannelsesparadigme. Offentligt tilgængelige materialer og ressourcer til deling, genbrug og forbedring, bidrager på sin helt egen måde til uddannelse og læring. Det er en langsom proces med mange interessenter, og det er en forsat kamp, fordi der også er mange penge i uddannelsesmaterialer. 



UNESCO har, udarbejdet et udkast til en ny rekommandation om OER, som præsenteres på generalkonferencen. Rekommandationen skal fungere som et standardsættende instrument for det internationale samarbejde omkring OER.

Udkastet er resultatet af en længere proces, med henblik på at opfordre regeringer i hele verden til at øge offentlig adgang til statsfinansieret undervisningsmateriale. OER-rekommandationen – og i det hele taget OER – taler ind i den tredje strategiske indsats i den danske UNESCO-strategi, der understreger, hvorledes folkeoplysning, viden og adgang til digital information er med til at danne os som mennesker og skubbe verden i en mere bæredygtig retning.

Ligeledes kan OER kobles til UNESCOs anden strategiske indsats om god uddannelse, hvor uformel livslang læring bidrager til målet om dannelse af globale medborgere.

Se også Er kommunistiske diktaturer de nye allierede i det internationale kultur samarbejde? #UNESCO

Dansk fokus på ytringsfrihed, erhvervsuddannelser og unges involvering 
Generelt vil den danske fokus i de uger generalkonferencen finder sted vil være ytringsfrihed, erhvervsuddannelser og unges involvering. ”Ytringsfrihed – både når pressen arbejder, når forskere skaber viden, og når kunstnere udtrykker sig – er forudsætningen for, at vi kan have åbne og demokratiske samfund. Det samme gælder lige adgang til information, kultur og viden. Danmark er en stærk stemme internationalt, når det gælder frihed til at ytre og udtrykke sig, og gennem vores indflydelse i UNESCO kan vi bidrage til at fastlægge internationale værdier og standarder, der kan fungere som et fælles kompas”, siger Carsten Staur, Danmarks UNESCO-ambassadør i en pressemeddelelse fra UNESCO.

Danmark er medlem af UNESCO’s komité for 2005-konventionen, der sætter internationale regler for kunstnerisk ytringsfrihed og modarbejder censur af systemkritiske kunstnere. Det forventes desuden, at Danmark under generalkonferencen bliver valgt ind i UNESCO’s internationale program for medieudvikling og journalisters sikkerhed. De to medlemskaber giver Danmark en solid platform til at arbejde for, at menneskerettigheder, ytrings- og mediefrihed står centralt i UNESCO’s arbejde.

Se også Hvad vil vi med UNESCO i Danmark?

Om UNESCO

UNESCO er FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab, kommunikation og kultur. UNESCO i Danmark arbejder for, at kerneværdier som uddannelse til alle, ytringsfrihed, demokrati, beskyttelse af kulturarv og ligestilling former alles liv og hverdag. FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er en naturlig og integreret del af UNESCO’s arbejde og vision.

Generalkonferencen åbnes officielt i UNESCO’s hovedkvarteret i Paris den 12. november 2019 og løber frem til 27. november 2019. Danmark deltager med hovedindlæg i generaldebatten og i de forskellige fagkomiteer. Den danske delegation består af medlemmer af den danske UNESCO-nationalkommission og ministerier med delansvar for UNESCO, som ud over Børne- og Undervisningsministeriets tæller Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet. Dertil har DMI en særlig rolle i forhold til Danmarks engagement i det internationale FN-arbejde omkring havforskning. 

Bøger er noget, vi lytter til - nu

Danske forlag udgiver rekordmange nye netlydbøger, og vi lytter til bøger som aldrig før. Samtidig er den fysiske bog fortsat det førende format at tilegne sig litteratur på. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bogpanel, der offentliggøres i dag skriver Slots og Kulturstyrelsen i anledning af at årsrapporten ”Bogen og Litteraturens vilkår 2019”, offentliggøres af Bogpanelet i dag.

Produktion og udlån af netlydbøger boomer
I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret, siden netlydbøgerne kom på markedet.

I juli 2019 blev der udlånt 287.292 netlydbøger på danske folkebiblioteker, og det er en stigning på cirka 24 procent i forhold til samme måned året før, og det højeste antal nogensinde.

Årsagen til netlydbogens succes er blandt andet, at den kan tages med på farten og lyttes til hvor som helst og når som helst.

Udbud af skønlitteratur er rekordhøjt
Bogpanelets årsrapport viser også, at der fortsat udkommer flere og flere bøger. Væksten er særlig markant for skønlitteratur skrevet på dansk, som er steget med 13 procent siden 2015 og 79 procent siden 2009.

Ifølge tal fra årsrapporten angiver 40 procent af befolkningen, at de ikke har læst skønlitteratur i de seneste tre måneder, og rapporten viser desuden, at 36 procent af danskere over 12 år læser skønlitteratur hver uge. Det er et fald på 3,4 procentpoint siden 2009, men det nuværende tal har været stabilt de seneste tre år.

Læs Bogpanelets årsrapport hvor du kan få svar på hvor mange nye titler, bliver der udgivet hvert år i Danmark, hvem er de flittigste læsere, og hvor meget fylder det digitale salg egentlig af forlagenes samlede omsætning? og meget mere.

I rapporten skriver de bla.

SAMMENHÆNGE MELLEM ADGANG, TILGÆNGELIGHED OG FORBRUG AF LITTERATUR
Bogpanelet bringer også i år tal, der viser, hvordan danskerne får adgang til skønlitteratur. Køb af fysiske bøger er den primære adgangskilde til skønlitteratur, efterfulgt af lån på biblioteket, med hhv. 34 % og 25 %. Lån af familie, venner og bekendte ligger også højt, med 21 %, mens abonnementstjenester som Mofibo og Storytel ligger på 8 %. 

Det bliver meget relevant for en forståelse af bogkulturen at følge med i, hvordan udviklingen med nye spillere på markedet, senest podcastplatformen Podimo, vil indvirke på læsernes forbrugsmønstre og forlagenes omsætning – og overordnet set på hele strukturen i det litterære kredsløb. Kampen om folks tid og opmærksomhed skærpes. Samtidig er det markant, at danskerne på tværs af aldersgrupper ser ud til med et altovervejende flertal at foretrække den fysiske bog som format for læsning af skønlitteratur. Der tales ofte om, at nye mediemuligheder får forbruget af bøger til at falde. Men måske peger de mange tal, Bogpanelet lægger frem, også på, at der især kan være en sammenhæng mellem bøgers tilgængelighed og forbruget af dem. 6 Bogen og litteraturens vilkår 2019 

Måske hænger netlydbogens succes sammen med dens tilgængelighed. Netlydbogen er nem at få fat i og benytte i et mediebillede med mange tilbud. Samtidig peger tallene i årsrapporten som nævnt på, at læserne hovedsageligt læser skønlitteratur i den fysiske bogs format, og det gælder også for unge læsere. Det er et tankevækkende forhold, der lægger op til, at vi i Danmark har brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger, ikke mindst til skønlitteratur både i fysisk og digital form. 

Der er brug for et målrettet arbejde med, hvordan børns og unges nysgerrighed over for bøger og læsning vækkes og vedligeholdes. Det gælder måske også om at fange børns og unges opmærksomhed på tidspunkter af dagen, hvor de er mest interesserede i bogmedierne og går fra “et interaktivt mode” til “et receptivt mode”, som direktør Tine Smedegaard Andersen pointerede på Bogpanelets seminar 24. september 2019.

Men Læs selv Bogpanelets årsrapport 

Bogreolen er det næste statussymbol

Med udgangspunkt i denne artikel er denne tendens opstået

#VisMigDinBogreol så må du se min!!!

Vær med på den nye trend og vis den sexede moderne identitetsmarkør på de sociale medier. 

Efter en mangeårig deroute er bogreolen på vej tilbage til danskernes stuer som kulturel og social identitetsmarkør. Michel Steen-Hansen, formand for Danmarks Biblioteksforening, håber, det kan give flere børn og unge smag for at læse bøger. Andre frygter, at slaget allerede er tabt til sociale medier og World of Warcraft skriver Berlingske i dag.

Boligstylist Line Hagemann Sørensen fra Boligstylister.dk mener i følge artiklen ikke, at folk i dag tænker at kan være en del af stuen, noget man omgiver sig med. Så hellere Kählervasen med guldstriber.«

Jeg tror nu ikke hun har helt ret og ser en modtendens. For hvis ikke vi ser bøger som en del af vores hjem har vi en stor udfordring.

Det påpeger jeg også i artiklen, hvor journalisten Trine Munk-Petersen.skriver. Hvis man som "Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, er optaget af, at også kommende generationer vil finde glæde ved at være i selskab med en god bog. Så er fraværet af bogreoler i hjemmet i hvert fald en del af skylden for, at stadigt færre danske børn og unge læser for fornøjelsens skyld.

»Der er blevet længere mellem de inspirerende læseoplevelser, og det kan bl. a. skyldes, at der ikke længere står en bogreol hjemme hos mor og far,« siger han."

Artiklen er ikke online, men jeg bringer her et uddrag:


Læselysten i bund

Flere både danske og internationale undersøgelser viser nemlig et markant fald i antallet af børn og unge, der læser for deres fornøjelse i fritiden. Kun 20 procent af danske skoleelever svarer, at de »rigtig gode kan lide« at læse, hvilket placerer Danmark - sammen med Sverige - helt i bund, når det kommer til børns og unges læselyst.

Det fik tidligere i år en kreds af aktører, herunder Danmarks Biblioteksforening, til at udarbejde forslag til en national læsestrategi, der skal give børn og unge læselysten tilbage. Strategien retter sig både mod dagtilbud, folkeskolen, biblioteker og ungdomsuddannelser, men netop fordi mange børn i dag opfatter det at læse en bog mere som pligt end fornøjelse, er det vigtigt, at også hjemmet og forældrene kommer på banen. Og her spiller bogreolen en vigtig rolle, understreger Michel Steen-Hansen.

»Vores vigtigste anbefaling er, at man skal »bade børn i bøger«. Fordi vi konstaterer, at flere og flere børn ikke møder bøgerne. De gamle skolebiblioteker er forsvundet mange steder, og rigtig mange børn kommer ikke på folkebiblioteket.

Så hvor skal de møde bøgerne, hvis de heller ikke møder dem derhjemme?« spørger han.

Årsagen til bogreolens deroute skal ifølge Michel Steen-Hansen paradoksalt nok ses i sammenhæng med, at tilgængeligheden til bøger, i hvert fald på nogle områder, aldrig har været større.

»Bogmarkedet er blevet liberaliseret, bøger er blevet en tilbudsvare, som vi møder i Bilka, hvor vi kan købe bestsellerne til ingen penge.

Det har gjort, at bogen ikke længere er så værdifuld for os. Den er i langt højere grad blevet et forbrugsgode, som vi køber og om ikke smider væk, så i hvert fald er meget mere tilbøjelige til at skille os af med igen,« siger han.

»Selvfølgelig er alle bøger i dag tilgængelige på internettet, men der er jo et utal af hjemmesider og apps, som kan være svære at finde rundt i. Derfor er det vigtigt, at man også møder den fysiske bog.« Når alt det er sagt og begrædt, tyder meget på, at bogreolen er på vej tilbage til danskernes stuer.

»Jeg tror, tendensen er ved at vende,« siger Michel Steen-Hansen. »Vi er mange, der prøver at skabe opmærksomhed på, hvad læsning kan -fordybelsen og roen, som mange forældre godt er klar over, at deres børn mangler.

Og så kan jeg jo helt lavpraktisk konstatere, når jeg bladrer i f. eks. Ikea-kataloget, at bogreolen er ved at komme ind i boligindretningen igen som et designelement i vores stuer.

Og så må man vel tro, at det også medfører nogle bøger på hylderne.« Spørger man Mette Seerup, boligredaktør på ugebladet Femina, har Michel Steen-Hansen i hvert fald ret i det første.

»Det er rigtigt, at bogreolen har været ude i nogle år, men lige nu er ikke mindst indbygningsreoler ved at vinde frem,« siger hun.

»Der er en tendens til at få tingene ud af skabene og sætte dem frem -det gælder også i køkkenet. Man vil gerne vise på sine reoler, hvem man er, både med personlige ting, rejsefund, arvestykker -og bøger. Den tid, hvor man vendte bøgerne om for at skjule de farvede rygge, er forbi -også tendensen med at farvekoordinere bøgerne, som vi så for et par år siden. Nu må det gerne se lidt rodet ud -på den rigtige måde.« Hvilket naturligvis indebærer, at det kun er udvalgte værker, der får plads i de nye, trendy reolvægge -smukke bøger om kunst og arkitektur eller de helt store klassikere, som man gerne vil signalere, at man har læst, mens krimierne og bogklubbøgerne får lov til at blive i kælderen.

Og vil man være virkelig med på noderne, kan man selvfølgelig gøre som kendisser såvel herhjemme som i Hollywood, ifølge Politiken, gør -hyre en ekspert til at kuratere bogreolen, så den giver det helt rigtige signal om ejerens personlighed og værdier.

Børns læselyst - det satslige midler og samarbejdet mellem sektorer

Børns læselyst - forleden annoncerede Kulturministeriet, at de afsætter 6 millioner kroner til en "læselystpulje" rettet mod 0.-3. klasse. Biblioteker, i samarbejde med skolefritidsordninger eller fritidshjem, kan søge pengene. For et par måneder siden viste en kæmpe undersøgelse af 9.000 børns læsevaner ellers, at det især er i 3.-7. klasse, børnene vender blikket væk fra bogen. Og hvor langt forslår mon 6 mio. kroner til 190.000 børn?

Kulturen på DR P1 satte i går spot på den nye læselystpulje, hvor Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen hilser den nye pulje velkommen, men efterlyser en større tværfaglig tænkning - hør selv med her 

Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring?

Syndebuk. Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring? Er udgangspunktet for en artikel i Weekendavisen - om de seneste ugers pressefokus på at Skærme gør skoleelever til dårligere læsere, som lød det på Politikens forside i sidste uge og i Altingets artikel om samme undersøgelse. 

Weekendavisens ANDERS BOAS  har valg at at læse hele undersøgelsen og dens konklusioner, hvor de nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN

"Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder."
Det synes jeg er ret tankevækkende - at vi finde den lette løsning i at give skærmen skylden, den skærm som de fleste af os synes fylder alt for meget i vores liv, og specielt i vores børns liv. Men forklaringen på at børn og unge læser mindre i deres fritid er noget mere nuanceret - Læs hele artiklen her

Er kulturen blevet pist borte?

Kom til morgenfrisk debat med chefredaktør for Berlingske Tom Jensen i morgen den 7. november. Baggrunden er at han for et halvt år siden skrev at "kulturen er pist borte" Det sætter vi til debat i det imaginære Københavns Forsamlingshus.

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00. - tjek ind her

Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien.

Personligt er jeg spændt på om Tom Jensen ser nye tendenser i kulturpolitikken efter valget. Jeg har selv konstateret noget helt særligt ved de seneste 7 kulturministre som alle uanset farve er startet deres embedsperiode, med at slå fast, at der ikke kommer flere midler til deres område. Det kan der være alle mulige årsager til, men det er alligevel noget særligt at en minister ikke lægger ud med at tale om at få styrket sit eget ressort. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om andre ministre der ved tiltrædelsen ikke forsøger at få flere midler til eget område, det skulle da lige være kirkeministeren 😉😉 

Da den nuværende kulturminister Joy Mogensen tiltrådte lagde jeg mærke til én væsentlig ændring i retorikken. Hun inviterede nemlig hele kultursektoren til at tale kulturen op, så kulturens betydning blev tydelig for de andre ministerier og samfundsaktører. At få bevidstgjort om kulturens betydning, for at bryde social arv, skabe integration, skabe sammenhængskraft, udfordre det enkelte menneske med meget mere. På den måde kan man skabe fundament for at der også var andre i en valgkamp eller en finanslovsforhandling, som satte kulturen på dagsordenen. Nu har kulturministeren jo ulykkeligvis være sygemeldt så hun har ikke kunne samle op og det er nok heller ikke forventeligt, at en sådan ændring optræder i år ét efter en ny regerings tiltræden, men hvis vi er mange nok, der sammen taler kulturen op, kan vi måske skabe en ny begyndelse for kulturpolitiken. Man kan jo håbe, at man kan skabe en kulturændring for kulturen. 

Det er i den kontekst Tom Jensens klumme om "kulturen er pist borte" og debatten i morgen er interessant.

Kulturen er pist borte

Danske politikere har glemt kulturen. Både i konkret og i bredere forstand. Kultur er reduceret til et stofområde for en fagminister, selv om kultur og værdier er hele det fundament, der binder os danskere sammen i et nationalt fællesskab. Hvorfor er der stort set kun ét parti, der har forstået det? Hvorfor er kulturen forsvundet fra politikken. Jeg leder efter et svar.

Dansk politik er blevet en kulturel udørk. Bevægelsen er sket over årtier, og den vil givetvis kulminere påny under den forestående folketingsvalgkamp, hvor kultur atter vil være henvist til den politiske debats svar på Off-Off-Off Broadway: Scenerne hvor perifere kandidater nørder foran et talsvagt publikum.

Man kan mene, det er lige meget, men mit ærinde i dag er at påvise det modsatte. Kultur er den stærkeste politiske kraft, der findes. Årsagerne til dens deroute i midten af dansk politik er mange, men lad mig opridse nogle vigtige.

Den helt grundlæggende kulturelle og historiske dannelse har siden 60erne været svigtet i skole- og uddannelsessystemet. Man er først i disse år ved at erkende dybderne af dannelsestabet, der ramte alle os, som var indforskrevet som forsøgskaniner i dette enorme afdannelsesprojekt. Med andre ord: Vi ved for lidt, vi forstår for lidt. Det gælder også de fleste af de toneangivende politikere, uanset hvor dygtige de i øvrigt måtte være.

En anden grund er velfærdssamfundets vækst fra 50erne og frem. I et samfund hvor mere end halvdelen af borgerne reelt lever af den offentlige sektor, begynder A nemt at blive B – og B bliver A. Den offentlige sektor eksisterer ganske vist stadig for at kunne servicere borgerne.

Men i endnu højere grad eksisterer borgerne for at kunne finansiere den offentlige sektor. Som resultat af dette ryger kulturen nemt ud af ligningen; den kultur som ellers var helt i kernen af det socialdemokratiske velfærdsprojekt efter Anden Verdenskrig, en slags ideel målsætning med hele molevitten. Nu er velfærdssamfundet og bevarelsen af det blevet målet i sig selv. Borgeren ofte reduceret til et instrument til at sikre det. Og kulturen pist borte.

Som følge heraf har økonomerne taget over. Flere har peget på den mere og mere centrale rolle, Finansministeriet er kommet til at spille. Alle politiske initiativer vejes på en økonomisk guldvægt. Hvorimod kulturen – forstået i bredeste forstand som måden, menneskelivet leves på og det værdigrundlag på hvilket det leves – er marginaliseret og i virkeligheden gjort til et smalt »stofområde« for én fagminister. Og ikke meget andet.

Rekrutteringen af politikere betyder også noget. Færre og færre politikere er borgere, der for en periode tager ansvar som folkevalgte, hvorefter de vender tilbage til deres civile liv. Flere og flere politikere har en hel- eller halvfærdig universitetsuddannelse og er åndeligt skolede enten i de politiske ungdomsorganisationer og/eller som studentermedhjælp i de stadigt voksende politiske partisekretariater – eller måske i et ministerium eller i en anden administrativ enhed. Med andre ord: De tænker stort set ens, uanset holdningsforskelle, og med sig ind i politik bringer de ikke nogen tung kulturel bagage.

Fest og farver

Resultatet er en politisk virkelighed, hvor kultur er reduceret til afdelingen for fest og farver. Hvilket er katastrofalt. For kultur er, modsat den vide og brede opfattelse i 2019, ikke bare blød tilsætning, lidt moro og underholdning til aftenlivet. Kultur er en helt afgørende og identitetsbærende kraft. Hvis man tør sætte den i spil. Også som kernen i den politiske værdidebat. Herunder på politiske områder, der overhovedet ikke opfattes som »kulturelle«.

Der er faktisk kun et parti i Folketinget, som for alvor har forstået dette, og det er Dansk Folkeparti. Det har andre før jeg noteret. Det mærkelige er, at ingen for alvor synes at gøre noget ved sagen og tager udfordringen op.

»Kultur er, modsat den vide og brede opfattelse i 2019, ikke bare blød tilsætning, lidt moro og underholdning til aftenlivet. Kultur er en helt afgørende og identitetsbærende kraft.«

Lad mig prøve at give et eksempel på, hvor meget energi der er i at argumentere kulturelt og værdibaseret – ikke alene økonomisk og faktuelt, hvad man bestemt ikke skal kimse ad. Kultur kan blot noget andet og mere; også på de hårde økonomiske områder.

Hvis man f.eks. debatterer reformer af de offentlige ydelser, så kan man argumentere med henvisning til behovet for et øget arbejdsudbud. Det er fint. Men der er uendelig meget mere kraft, mere ild og mere engagement at skabe ved at argumentere kulturelt – værdibaseret: Vi er nødt til at indrette samfundet på en måde, så forventningen til os som mennesker tydeligt er, at vi kan og skal klare os selv. Ellers risikerer vi et samfund, hvor færre har drivkraften til at forme deres eget liv, og hvor færre tager ansvar. Det er et ulykkeligere samfund med ulykkeligere mennesker, hvis mennesker berøves en væsentlig mening med livet: Faktisk at have ansvaret og forpligtelsen for sig selv og sine nærmeste.

Kultur og værdier kan flytte holdninger. Sat i spil på talentfuld vis langt mere end det rationelle argument og excelarkets svar. Det er ikke tilfældigt. Kultur og værdier udgør hele fundamentet under det fællesskab, vi deler som danske borgere. Det står i flere af partiernes kulturpolitiske erklæringer. Der er bare ikke så mange politikere, der længere taler om det. De skændes i stedet om promiller i den offentlige vækst. Sådan bliver det sikkert også i valgkampen: Videre ud i den kulturelle ørken.

-------------------

Kom om hør om Tom Jensen ser nye perspektiver i kulturpolitikken. Det er på Vartov kl. 8.15-09.00 

#FakeNews - et farligt stempel?

Når lande som Nordkorea og Rusland vil bekæmpe fake news, er det måske værd at genoverveje, om begrebet gør noget godt for demokratiet, skriver Politiken i dag. 

Vi oplever det også når Trump stempler seriøse medier som fakenews medier,  hvad skal vi så tror på? Ja der er nok ingen vej uden om, at vi må nok lære folk at kunne kende forskel på sande og falske nyheder, sådan som f.eks. bibliotekerne arbejder med www.spotfakenews.dk

Som de udtrykker det i Politikken:

»En sygdom, der skal fjernes«

Det er en farlig udvikling, mener danske Johan Farkas, der forsker i manipulation på digitale medier og er forfatter til den nye bog ’Post-truth, Fake News and Democracy’. Netop nu turnerer han på en række af de amerikanske eliteuniversiteter med et budskab, der vender op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om misinformation og fake news.

»Når vi i dag taler om fake news og misinformation, italesætter vi det, som det er en sygdom, der skal fjernes«, siger han og tilføjer:

»Problemet er, at man afpolitiserer det ved at tale om misinformation på den måde. Pludselig er der nogle holdninger, der ikke er plads til i demokratiet, og det er jo det modsatte af, hvad der er meningen«.

Sammenligningen af fake news og misinformationer med en sygdom har han ikke fra hvem som helst.

Den franske præsident, Emmanuel Macron,fik vedtaget en kontroversiel fake news-lovgivning i landet i november sidste år. Loven har til formål at give dommere udvidede beføjelser under valg, så de kan komme især bevidst spredning af misinformation til livs.

»For at beskytte vores demokrati må vi bekæmpe den stadigt voksende fake news-virus, som udsætter vort folk for irrationel frygt og en forestilling om risici«, sagde Macron i forbindelse med vedtagelsen af loven.

Men kritikere har peget på, at det kan have en antidemokratisk effekt. Og det er Johan Farkas enig i:

»Demokrati handler jo netop om, at borgerne skal komme til orde, også selv om det, de siger, ikke nødvendigvis er korrekt efter andres opfattelse«.

I Bibliotekerne arbejder ud fra at en væsentlig del af løsningen på de manipulerende nyheder er at gøre folk opmærksomme på problemstillingen, og at lære dem at kende forskel på sandt og falsk.

Ny læseindsats: Pulje til læselyst i folkeskolerne er klar

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en pulje på 9,5 millioner kroner til fremme af læselyst blandt folkeskoleelever.

At eleverne har lyst til at læse betyder meget for deres læsefærdigheder i skolen. Vi ved fra en række undersøgelser, at lysten til at læse i fritiden er faldet blandt danske folkeskolelever og dermed også den tid, de bruger på det.

For at fremme folkeskoleelevernes læselyst har Børne- og Undervisningsministeriet afsat 9,5 millioner kroner til en pulje, der skal understøtte læseindsatsen i folkeskolen. Her vil der kunne søges tilskud til en indsats under et af tre temaer:

* Understøttelse af de fagprofessionelles arbejde med faglig læsning

* Skolernes arbejde med fritidslæsning

* Arbejdet med forældres læsning med deres børn

Det er en del af ”Aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” fra januar 2019 er der afsat midler til en 3-årig læseindsats målrettet 1.-9. klasse i folkeskolen.

Hvem kan søge?

Kommunerne kan søge på vegne af deres folkeskoler.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store undersøgelse Børns Læsning 2017 viser at børn læser mindre i fritiden. Der er samlet sket et fald på 5 procentpoint, fra 61 procent til 56 procent i perioden 2010 - 2017, i forhold til børn, der læser flere gange om ugen eller mere.

Og i arbejdet med National Læsestrategi ved vi, at hvis vi virkelig skal rykke på børns lyst til at læse kræver det nye tiltag på tværs af skoler, biblioteker og familier. Det handler nemlig om at skabe en ny læsekultur, med plads til lyst.

Derfor en opfordring til biblioteker, skoler, forældre og andre der vil styrke lystlæsningen om at gå sammen og søge puljen med nye lystfulde initiativer.

Læs mere om puljen her

Håndværk skal gøre børn til bedre læsere

Bogstakken på børneværelset er blevet lavere. Vores børn læser mindre og har fået sværere ved at fordybe sig i en tekst. På Skårup Skole på Sydfyn eksperimenterer de med "at håndværke sig til læselyst." Børnene har ekstra fokus de praktiske fag, så de har tid til at fordybe sig i madkundskab og håndværk. Håbet er at øvelsen i fordybelse gør dem til bedre læsere. Det var temaet da P1 programmet Public service i går snakkede læsning. 

Lisbeth Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker er med i en snak om projektet på Skårup skole og hvordan vi giver børn mere lyst til at læse, også når de har fri fra skole.


Den udsendelse kan du hører her 

Skal vi forbyde politiske annoncer alle steder?

Twitter vil fremover forbyde politiske annoncer. Kunne vi ønske facebook gjorde det samme? og hvad med de rigtige medier?

»Vi tror på, at politiske budskaber skal gøre sig fortjent til deres udbredelse – det skal man ikke kunne købe sig til,« skrev Twitters direktør, Jack Dorsey.

Det er jeg enig med ham i. Jeg er også enig med Informations Chefredaktør Rune Lykkeberg i at "Demokratisk kan det ikke forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse" men jeg er så ikke sikker på at jeg er enig i tilføjelsen "i en effektfuld digital offentlighed.

Politiske annoncer bør generelt forbydes på sociale medier."

Hvorfor en adskillelse om politisk annoncering mellem såkaldt "sociale medier"og "traditionelle medier" som jo også er digitale og sociale?

Hvis man mener at det demokratisk ikke kan forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse, er det vel ligegyldigt om det er i det ene eller andet medie.

Selvfølgelig er der forskel på de traditionelle medier og de såkaldt sociale medier. For selvom de traditionelle også er digitale og sociale, så er de sociale medier ikke "medier" i traditionel forstand. I hvert fald er de ikke omfattet af medieansvarlov og derfor mere sociale "platforme". Men det ændre vel ikke grundlæggende på om de politiske reklamers påvirkningskraft og det at de rigeste kan købe flest.

I USA er politisk annoncering f.eks. stor på TV, mens vi i Danmark har valgt at man ikke må annoncerer politisk på TV og Radio, mens man godt må på lokalradio, i biografreklamer og dagblade?

Rune Lykkeberg har skrevet om det i Information i dag, og det er med baggrund i hans leder jeg reflekterer over om vi bør forbyde politisk annoncering alle steder? Eller hvor man skal trække grænsen? Og hvad med ytringsfriheden?

Lykkeberg påpeger selv det dilemma fyldte når han i sin klumme skriver: (jeg tillader mig et lidt langt citat, du kan læse hele klummen her, hvis du har abonnement) 

Med hele verden som publikum havde en stjernesocialist og en superkapitalist for nylig en konfrontation, der satte en konflikt på spidsen og udstillede et problem, som ikke kan løses uden at skabe nye problemer.

Den demokratiske kongreskvinde Alexandria Ocasio-Cortez udspurgte Facebooks kejser, Mark Zuckerberg, under en høring i Kongressen, der blev tv-transmitteret og delt globalt. Anledningen var, at Zuckerberg ikke vil censurere en kampagnevideo fra præsident Trump, som udbreder åbenlyse løgne.

Ocasio-Cortez opfordrede Zuckerberg til at tage ansvar for alt det, hans virksomhed tjener penge på at sprede. Hun anførte, at Facebook burde faktatjekke og redigere kampagnevideoer, der har som mål at misinformere et stort publikum. 

Zuckerberg svarede, at han var moralsk modstander af løgn, men også principiel modstander af, at en privat virksomhed skulle afgøre og håndhæve forskellen på rigtigt og forkert i politik. Det mente han ikke, Facebook har autoritet til.

Hun har ret i, at dyre annoncer på Facebook kan manipulere et stort publikum og udbrede usandheder. Hendes præmis er, at en oplyst samtale er en forudsætning for folkestyre, og at målrettede misinformationer kan være demokratinedbrydende.

Omvendt har han ret i, at politiske annoncer altid har haft karakter af propaganda og ikke skal opfattes som faktuelle udsagn om virkeligheden. Han henviser til ytringsfrihed som ideal og antager, at løgne bliver modsagt og manipulation udstillet i en fri offentlighed. Frihed og fælles samtale er hans præmisser; sandhed og oplysning er hendes.

Det lignede et rigtigt dilemma."

Danske elever er gode online-læsere

I tirsdags skrev Politiken "Skærme gør danske elever til til dårligere læsere". Det fik mig til at skrive en blog om at det bliver "spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme."

Det viser sig da også at være en væsentlig anderledes historie der fortælles i den internationale undersøgelse ePIRLS. Nemlig at Danske 10-årige elever er gode til at læse på en skærm. Men vi opøver de grundlæggende læsekompetencer ved at læse på papir. Tænketanken Fremtidens Biblioteker er dykket ned i rapporten og skriver 29. oktober

Hent den fulde rapport her 

"Danske elever er gode online-læsere, men glem ikke bøgerne" er overskriften på pressemeddelelse fra DPU i forb. med at ePIRLS 2016 udkommer i dag. ePIRLS undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret on-linemiljø. Og der er mange interessante resultater:
- Danske elever er bedre til at læse på skræm end på papir: 74 % læser på middel/højt, når de skal finde og anvende information på en webside. 15 % på meget højt niveau.
- De danske drenge, som ellers halter efter pigerne i andre læseundersøgelser, klarer sig lige så godt som pigerne
- 11 % af eleverne læser på lavt niveau eller derunder.

Undersøgesen peger også på, at det ikke er tiden foran en skærm, der betyder noget for, hvor godt børnene læser på skærm, men det handler om de helt grundlæggende læsekompetencer - uanset hvilket medie det foregår på. Forskerne fremhæver hjemmets betydning: Læser forældrene, er der bøger i hjemmet, har forældre læst op og fortalt historier for barnet, har forældrene arbejdet med barnets tidlige sprogudvikling og har forældrene vist deres egen læseglæde.

14 lande har deltaget i ePIRLS 2016, som er en integreret del af PIRLS 2016. 2506 danske elever har deltaget i undersøgelsen."

Jeg har tidligere skrevet om PIRLS undersøgelsen, bl.a. om hvor lavt danske elever scorer på lysten til at læse i fritinden, men der er altså en anden undersøgelse, den kan du læse mere om her

Ny stor International undersøgelse viser, at danske børn bliver dårligere læsere

En ny stor internation al undersøgelse viser, at elevers tekstforståelse og deres evne til at fordybe sig forringes, i takt med at papiret udskiftes med skærme skriver Politiken i dag.

Spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme.

DOWNLOAD GRATIS E-BOG (PDF)

I Danmarks Biblioteksforening og læsekoalitionen bag arbejdet med National Læsestrategi vil vi dykke ned i dagens undersøgelse, da vores afsæt jo netop er undersøgelser, der viser at børn får mindre lyst til at læse.

Se mere på www.nationalstrategi.dk

Elever i de små klasser bliver dårligere læsere, når papir og bøger erstattes af iPads og læringsplatforme. Det er en af konklusionerne i ePirls, der er den første store internationale undersøgelse af, hvordan skolebørn påvirkes af at læse digitalt.

Jeg har tidligere skrevet om andre internationale undersøgelser, og hvor lavt danske elever scorer på bl.a. lysten til at læse i fritenden. Se mere her

Politikens faktabox

Af Politikens foromtale fremgår det også, at "Undersøgelsen, der tirsdag præsenteres på Aarhus Universitet, slår fast, at danske elever i 4. klasse generelt læser mindre, nyder læsningen mindre og har dårligere tekstforståelse, end de havde i 2011. Undersøgelsen kæder udviklingen sammen med, at børnene i højere grad læser på skærm frem for på papir i skolen og hjemme.

»Det tager tid at blive en dygtig læser. Man skal øve sig, og man skal gøre det sammenhængende i længere tid. Derfor er der god grund til at tage det alvorligt, når børn læser mindre, nyder læsning mindre og får sværere ved det, i takt med at de i stigende grad dropper papiret«, siger lektor emeritus ved Aarhus Universitet Jan Mejding, der står bag den danske del af ePirls-undersøgelsen."

Jeg vil skrive mere når undersøgelsen offentliggøres, for det virker som om der er rigtig mange interessante perspektiver i den.

DOWNLOAD GRATIS E-BOG (PDF)