onsdag den 15. maj 2019

KL, kulturen og en bæredygtig udvikling

Tænk hvis verdens hurtigste løber, Usain Bolt, stoppede midt i OL-slutspurten, eller hvis Cold Play slukkede for musikken netop som koncerten når sit højdepunkt. Nej vel? Kortfilmen af Richard Curtis sætter spot på, at FN’s Verdensmål skal få os helt i mål med at afskaffe sult og fattigdom.
Se den...

Sådan startede vi KL kultur og fritidskonference med et brag. En film om at vi sammen skal gøre en indsats for at nå FN bæredygtigtheds mål - Danmarks Biblioteksforening havde i går konference om bibliotekernes vigtige rolle i den dagsorden - se mere her, hvor der senere vil komme inspirationsmateriale til hvordan man kan komme igang med verdensmålele ude i komminerne og bruge biblioteket som den tværgående indgang for alle borgernes deltagelse. Vi er heldigvis mange der arbejder med den dagsorden, for det haster...vi er først i mål, når alle er i mål.

På dag to af denne KL konference skal vi netop debatere bibliotekernes rolle i udviklingen af fremtidens samfund. Selvom KL udtrykker det lidt anderledes, men det skriver jeg mere om i morgen.

tirsdag den 7. maj 2019

DEBATTER, DER BATTER på biblioteket

Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov? Kan bibliotekerne spille en endnu større rolle som demokratiskabende institution?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer.  Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer. 
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst. 
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, af deres projektleder Marlene Borst Hansen og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer. 
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration

fredag den 3. maj 2019

Sprogfitnesscenteret - biblioteket skaber lyst til at bruge sproget




Parker, biblioteker og haller omdannes den 10. maj til livlige sprogfitnesscentre, når ca. 10.000 børn fra hele landet deltager i Sprogfitness 2019.








Den 10. maj står der et stort kryds i kalenderen hos mange biblioteksansatte og studerende rundt omkring i landet. Her byder 76 biblioteker nemlig ind til den årlige Sprogfitness-dag, hvor omkring 10.000 børn tropper op for at løbe, synge, danse og lege med sproget. Det er et højdepunkt i bibliotekskalenderen - dels fordi, at der er en skæg dag med masser af glade børn - men også fordi det er en dag med børnenes sproglige udvikling i centrum.

"Det her er hjerteblod for folkebibliotekerne. Vi ved, hvor vigtigt det er at udvikle og stimulere børnenes sprog. I den henseende er der ikke meget, der fungerer bedre end at lege med sproget og kombinere læringen med fysiske aktiviteter" - udtaler områdeleder ved Aalborg Bibliotekerne, Maria Sjøblom

De sproglege der leges til Sprogfitness, er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og studerende på pædagoguddannelsen, University College Nordjylland og er målrettet de ældste børn i børnehaverne og 0. klasser.

"Det er fedt, fordi de studerende byder ind med nogle kropslige læringsstile, der understøtter børnenes sproglige udvikling og også hjælper på både sociale færdigheder og samarbejdsevner. Når legene oven i købet er sjove for både voksne og børn, så er der da ikke et øje tørt." - slutter Maria Sjøblom

Sprogfitnessdagen afholdes hvert år i maj. Man kan dog lege sprogfitnesslegene hele året rundt. Legene udvikles løbende, og findes på sprogsporet.dk. Derudover kan man finde en lang række af legene i et katalog, som man naturligvis kan låne på biblioteket.

Om Sprogfitness

Afholdes på landsplan den 10. maj

Både nyere og ældre forskning har understreget, at sprogfærdigheder og ordforråd har stor indvirkning på, hvordan man lærer og udvikler sig senere i livet. På landsplan er man desuden begyndt at se beviser på, at tidlige sprogforsinkelser kan være svære at indhente, og ofte giver ulige vilkår for børn ved skolestart. De danske biblioteker har derfor iværksat en række forskellige initiativer for at stimulere børnenes sprog og læselyst, og her er Sprogfitness et af dem.

Det første Sprogfitness blev afviklet i Aalborg i 2013, med støtte fra Kulturstyrelsen (Nu Slots- og Kulturstyrelsen).

Siden har Aalborg Bibliotekerne og UCN løbende forædlet og formaliseret konceptet. Først blev det til en regional begivenhed i hele Nordjylland i 2016 og i 2017 var 70 biblioteker i hele landet med på sproglegen, der altid ligger i maj.

Sprogfitness er en del af Bibliotekernes Sprogspor, som er bibliotekernes fælles indsats, som støtter tidlig sprogstimulering og læsefærdigheder. Målgruppen for indsatsen er børn i alderen 0-7 år. Du kan læse mere om Bibliotekernes Sprogspor på sprogsporet.dk




torsdag den 2. maj 2019

Vi kommer aldrig til at udrydde al FAKE NEWS, men vi kan lære at gennemskue


»Vi kommer aldrig til at udrydde alle fake news« siger Facebooks nordiske topchefer i dag til Politiken

Jeg kan ikke være mere enig, men det betyder ikke at Facebook eller alle os andre kan fralægge os ansvaret for at Fake News får lov at florere.

Vi kan og skal gøre noget aktivt, ud over selv at lade være at dele de falske nyheder, som er Facebooks hovedbudskab.

I Bibliotekerne ved vi at det vigtigste redskab mod Fake News er at lære folk at gennemskue hvad der er rigtigt og forkert.

Derfor har vi bl.a. lavet guides til at spotte fake news.

Se www.spotfakenews.dk 

I Danmark er vi heldigvis ikke oversvømmet af Fake News, men vi oplever dagligt en del af det vi kunne kalde manipulerede nyheder. Et ekspertpanel nedsat af Politiken udnævnte for nylig 9 danske medier som ’junkmedier’, der manipulerer og spreder misinformation. 


Udfordringen er så om Danskerne er i stand til at gennemskue disse medie mediemæssige manipulationer, det tyder andre undersøgelser på at vi ikke i tilstrækkelig grad er. Der er en voksenende udfordring, og da mange mennesker i det daglige læser nyhederne på de sociale medier, vil det ofte være overskriften de forholder sig til, fordi indholdet i artiklerne hos de etablerede medier befinder sig bag en betalingsmur. 

Derfor er det nødvendigt at arbejde med at udstyre alle med de nødvendige kompetencer på mange planer. Det er klassisk kildekritik i en moderne digital tidsalder og en kernekompetence for bibliotekerne.

Derfor udvikler bibliotekerne løbende nye redskaber til forskellige målgrupper. Eksempelvis kan nævnes


SøgSmart 
Som er et digitalt værktøj til elever på grundskoleniveau. Eleverne lærer at søge efter information og være kildekritiske. Værktøjet er udviklet af de danske centralbiblioteker i et samarbejde med CFU.dk og anvendes pt. over 700 skoler i Danmark i samarbejde med folkebiblioteket i den pågældende kommune.
http://søgsmart.dk



Real or Fake News 
Er et læringsspil baseret på Virtual Reality med tilhørende læringsforløb målrettet udskolingen og ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke viden om Fake News-begrebet og den kildekritiske sans blandt unge, som hver dag konfronteres med et broget nyheds- og informationsbillede, blandt andet gennem sociale medier. Desuden sigter projektet mod at udbrede brugen af de digitale biblioteksressourcer, som kan give målgruppen et troværdigt grundlag for at vurdere og forholde sig kritisk til mediernes nyheds- og informationsstrøm. 

Dermed adresserer projektet en af tidens væsentligste udfordringer for børn og unge samtidig med, at det viser, hvordan bibliotekerne kan spille sig selv på banen og understøtte udvikling af vigtige færdigheder på en anderledes og engagerende måde. Se https://www.viborgbib.dk/nyheder/kort-nyt/viborg-bibliotekernes-projekt-valgt-til-aarets-trendspotter


Kildekritik er en del af bibliotekernes daglige drift
Det at lære informationssøgning og at være kildekritiske er en del af bibliotekernes daglige drift. Både som vært for de mange elever og studerende, der bruger bibliotekerne når de laver opgaver, men også som samarbejder med folkeskoler og ungdomsuddannelser. Her er mange forskellige modeller, men fælles for dem er, at man bruger bibliotekerne, deres medarbejdere og ressourcer i forløb der skal lære elever og studerende (og lærere) at kunne søge i informationsjunglen og være i stand til at skelne sandt fra falsk. 

Vi kan nemlig ikke udrydde fake news, men vi kan lære folk at skelne sandt fra falsk. 

tirsdag den 16. april 2019

Du kan nok ikke forhindre din datter i at lave trutmund på instagram, men du kan måske tvinge til hende til at læse en bog

"Det er ikke modellerne på Instagram, der gør unge kvinder ulykkelige. Det er fraværet af litterær dannelse i deres liv" siger kulturkritiker Katherine Diez i Berlingske i dag og jeg kunne ikke være mere enig, omend jeg nok ville udtrykke det lidt mere folkeligt.

Du kan nemlig ikke forhindre din datter i at lave trutmund på instagram eller din søn i at udstille sin sixpack, uanset om det er en fotomanipuleret insta eller det er 6 øl som intages på 10 sekunder i en ølbong. MEN du kan måske få dem til at læse en bog, og starte i pauserne mellem selvrealiseringen på sociale medier. Det kan være du skal friste, lokke, belønne eller ligefrem tvinge dem, men det er forældregenerationens ansvar at sikre vilkår der giver dem ro, fordybelse og indsigt i andres liv. Altså det som læsning kan tilføre dit liv... 

Læs selv Katherine Diez indlæg her

Læs mere om indsatsen som er igangsat om at skabe en National Læsestrategi  som netop favner det at flere skal læse af lyst.. 

onsdag den 10. april 2019

Læs fremtiden og skab dannelsesinstitutionen til de kommende generationer #dbtop


Hvad betyder litteratur og læsning for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hvilken rolle spiller bibliotekerne i den sammenhæng er et af hovedspørgsmålene på Det Bibliotekspolitiske Topmøde som afholdes i de kommende dage.

Topmødet indledes af Politikens chefredaktør Christian Jensen, som netop giver sit bud på hvad litteratur og læsning betyder for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hans syn på hvilken rolle bibliotekerne spiller i den sammenhæng?
  • Du kan følge eventen på Twitter #dbtop eller se alle oplæg løbende på db.dk

Netop de komplekse udfordringer som er i det moderne digitale samfund og hvordan litteraturen og biblioteket kan spille ind, er også noget formand for stresspanelet, sociolog Anette Prehn vil adressere i sin debat. Den vil ikke handle om forældreintra men om hvordan dybdelæsningen betydning for både hjerne og samfund, og så sættes der endnu mere fokus på det igangværende arbejde, som Danmarks Biblioteksforening har sat igang, frem imod en national læsestrategi, som blandt andet skal styrke indsatsen overfor læselysten hos de unge generationer.

De udfordringer vil kulturminister Mette Bock og Leon Sebbelin fra KL også indgå i, når der lægges op til debat med de mest centrale spillere fra biblioteksverdenen om konklusionerne fra sidste års temadebatter om fremtidens biblioteker. Skal biblioteksloven f.eks. opdateres?

Hvad svaret er på debatten ved vi af gode grunde ikke endnu, men som nævnt kan I selv følge med på Twitter #dbtop eller se alle oplæg løbende på db.dk

På det Bibliotekspolitiske Topmøde mødes knap 500 kulturfolk og fagfolk for at diskuterer rammerne, både for fremtidens biblioteker og for hele samfundet.


Det Bibliotekspolitiske Topmøde finder sted i Musikhuset Esbjerg den 11. og 12. april.
Her samles kulturpolitikere og fagfolk fra hele landet til to dages intensiv debat om fremtidens danske folkebiblioteker.




tirsdag den 9. april 2019

Hvad betyder målrettede bibliotekstilbud til unge under uddannelse?

Jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo
større sandsynlighed for, at de lykkes. Ny rapport afdækker udviklingen af bibliotekstilbud
til ungdomsuddannelserne. Nye løsninger og fornyet fokus er nødvendigt.

Tidskriftet Danmarks Biblioteker skriver i sit seneste nummer om den raport som blev offentliggjort 14. marts af Odense Biblioteker og Borgerservice på vegne af de seks centralbiblioteker rapporten
National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne – Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling.

» Hent som e-magasin


Rapportens hovedkonklusioner
De interessenter, som har medvirket, samt talrige rapporter
fremhæver vigtigheden af, at jo tættere biblioteket, bibliotekaren
og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større er sandsynligheden
for, at de opnår større akademisk succes, at de får
fremmet indlæring, karaktergennemsnit, informationssøgningskompetencer,
studiekompetencer og gennemførelse af
studiet. Den nære relation mellem elev og bibliotekar fremhæves
som eksempel på, hvordan bibliotekaren kan blive en ekstra
‘voksen’ til at støtte eleven i sin uddannelsesrejse.

Men læs selv hele den interessante rapport 

Ved belysning af rammebetingelserne for folkebibliotekerne og
ungdomsuddannelserne kan det konstateres, at begge sektorer
er underlagt løbende besparelser. Hvor folkebibliotekerne er
underlagt de kommunale budgetrammer, så er ungdomsuddannelserne
underlagt statens omprioriteringsbidrag 2016- 2022. Nedskæringer på uddannelsesbiblioteker og på antallet af uddannelsesbibliotekarer bliver ofte en konsekvens, hvorfor folkebiblioteket for mange elever bliver det eneste bibliotekstilbud til at understøtte deres uddannelse. Tilgængelige kilder vurderer, at der har været en nedgang på 15-25% i fastansættelser på uddannelsesbibliotekerne.

Biblioteksbarometeret 2017 viser, at 44% af folkebibliotekerne har samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om enten biblioteksbetjening eller deciderede betjeningsoverenskomster. Hvis det lægges sammen med alt det, som folkebibliotekerne
ellers har ydet af kurser, foredrag, projekter, vejledning, biblioteksorientering, mv., så er det samlede billede, at 70% af folkebibliotekerne har én eller anden form samarbejde med
ungdomsuddannelser.

Folkebibliotekerne kan umiddelbart ikke erstatte et uddannelsesbibliotek og uddannelsesbibliotekaren 1:1 hverken på specialiseret viden eller specialiseret materialebeholdning. Uligheden i folkebibliotekstilbud på tværs af kommunegrænser betyder, at der med sandsynlighed ikke vil være ressourcer på alle folkebiblioteker til at opretholde en god service for eleverne, hvis serviceglidningen fortsætter.

Folkebibliotekerne kan heller ikke kompensere for det tab, der er kommet, efter at SkoDa (Skolernes Database, red.) er blevet lukket, hvorfor eleverne flere steder mister adgang til digitale materialer på uddannelsen, uanset om der er et uddannelsesbibliotek eller ej.

fredag den 5. april 2019

Hvem danner dig i fremtiden?

Kom til en høring med deltagerdialog om FOLKEBIBLIOTEKERNES FREMTID 
8. maj 2019 kl. 10-15.00 på Vartov, København


  • Hvordan sikrer vi folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter?
  • Hvorledes bevares demokratisk indflydelse over formidling af ny viden og litteratur, væsentlige tanker og kunstneriske oplevelser?
  • Hvilken rolle bør folkebibliotekerne have i fremtiden – og hvordan sikrer vi os, at den kompetente og vidende bibliotekars rolle som formidler og ”søgefunktion” videreudvikles til gavn for den almene dannelse og for borgernes deltagelse i samfundslivet?
Som indledning til debatten
Gudrun Pedersen, chefredaktør, Dagbladet Ringkøbing-Skjern,
Ahmad Mahmoud, maskinmester og debattør
Troels Mylenberg, Studievært TV2

Program
10.00
: UDSIGT fra Gudrun Pedersen, Ahmad Mahmoud og Troels Mylenberg,

12.00: Samtalefrokost.

13.00: INDSIGT fra Bibliotekarforbundet, Grundtvigsk Forum, Forfatterforeningen og
              Danmarks Biblioteksforening

14:30: PERSPEKTIV fra Joachim Malling, om ”lex.dk”  og adgang til viden i det 21. århundrede

14.55: Tak for i dag
PRIS 150 KR.  KØB BILLET HER

torsdag den 4. april 2019

Biblioteket er mange fantastiske ting. Hvad er det for dig?

Den kampagne for bibliotekerne, som DBC A/S og Danmarks Biblioteksforening står bag, får kritik for at fokusere på fakta versus fake af Michael Jeppesen - jeg synes ikke han rammer skiven.
For på biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier.
Det er det, vi mener, med fakta uden fake.
Det har jeg uddybet i klummen herunder.



Replik: Kære Michael
Hvor er det dejligt, at du midt i trafikken har lagt mærke til vores kampagne "Dit bibliotek 24:7 – Som ingen andre steder" og derefter endda har set en af vores film. Det er tydeligt, at du holder af biblioteket, og på den måde har vi jo en fælles interesse.
Bibliotekerne er fyldt af den skønne litteratur, men også en hel masse andet, for i en moderne medievirkelighed skal der mange elementer til at danne et menneske.
Du har ret i, at der er forskel på "viden" og "fakta", og ja, det er klart, at vi ved at tale om fakta versus fake news tapper ind i en aktuel debat. Sådan er det jo, når man gerne vil opnå opmærksomhed med en kampagne. På biblioteket får du ikke bare det, der er populært. Du får ikke det, der er betalt for at komme frem, eller må nøjes med det, du i forvejen interesserer dig for.
På biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier. 
Det er det, vi mener, med fakta uden fake. 
Det findes i de mange forskellige bøger vi har i de rum vi kalder biblioteker, og som er landets mest besøgte kulturinstitution. Det findes hos de mange vidensmedarbejdere, som møder en stadig større efterspørgsel på fakta uden fake på landets biblioteker og det findes ikke mindst i de mange digitale tilbud, bibliotekernes stiller til rådighed for danskerne.
Hvad enten det er e-bøger, lydbøger på eReolen, film på filmstriben, læseråd på litteratursiden eller faktatjek på faktalink. Der er mange elementer i at være en vidensinstitution i informationssamfundets opmærksomhedsøkonomi, hvis man skal spille en rolle for det deltagende menneske. 
At biblioteket er "fakta uden fake" er i øvrigt bare ét af budskaberne i kampagnen, og vi håber, du på et tidspunkt også støder på de øvrige. Biblioteket er mange ting, som vi budskabsmæssigt formulerer som "Til for alle, som ingen andre steder", "Tændt, som ingen andre steder" og "Klog, som ingen andre steder".
Biblioteket er et mødested, et grundlag for demokratisk dannelse. Et sted, hvor man kan få inspiration og oplevelser – også de skønlitterære og "løgnehistorierne". Og ikke kun bøger, men også gennem fx musik og film.
Du nævner Filmstriben. Og den er jo netop også et eksempel på noget af det, biblioteket tilbyder: oplevelser, og endda hjemme i din egen stue, lige når du selv ønsker det, for bibliotekerne er i den grad til stede digitalt. Se www.somingenandresteder.dk for flere eksempler på digitale tjenester fra bibliotekerne.
Venlig hilsen
Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

onsdag den 3. april 2019

Kulturministeriet større end finansministeriet

Hvorfor egentlig ikke??

Da den danske velfærdsstat tog form, udgjorde kulturen og kulturpolitikken en vigtig og bærende søjle. I et samfund med større materiel tryghed og mere fritid til borgerne stod det fra starten klart, at projektet ikke kun skulle tage afsæt i økonomiske argumenter, men også legitimeres på et åndeligt plan skrev Information forleden i en interessant artikel  som jeg her citerer et tankevækkende kulturpolitiske eksempel fra. 
Som bekendt så Danmarks første kulturministerium dagens lys i 1961, og et år efter skrev en række politikere og intellektuelle et Forsvar for Velfærdsstaten.
I forsvaret kom socialdemokraten Ivar Nørgaard med en profeti om, at »undervisningsministeriet og kulturministeriet vil blive mere betydningsfulde ministerier end finans- og økonomiministeriet«.
»Det må også være en samfundsopgave at sikre den åndelige velfærd (...) Samfundet må derfor føre en aktiv kulturpolitik (…) Når det materielle ikke mere bliver det ene fornødne, er der gode muligheder for, at det kulturelle og etiske får en større plads i tilværelsen,« fortsatte Ivar Nørgaard.
Der var tale om en åndelig overbygning på velfærdsstaten. Derfor var det måske heller ikke så overraskende, at daværende statsminister Viggo Kampmann i 1960 gav et interview med overskriften »Jeg interesserer mig faktisk ikke saa voldsomt meget for politik«.

I stedet forklarede statsministeren, at han interesserede sig for brede kulturelle emner som moderne eksistensfilosofi og modernistisk litteratur, hvorefter James Joyce, Marcel Proust og Søren Kierkegaard blev nævnt som eksempler.
Der er naturligvis flere afgørende forskelle på datidens debat og i dag. En af dem er, at der dengang var en udpræget pionerånd, fordi man var ved at opbygge et nyt politisk og socialt eksperiment, som ingen tidligere havde sat på formel. Ivar Nørgaard satte da heller aldrig slutdato på sin profeti, men der er ikke meget, der tyder på, at den nogensinde vil gå i opfyldelse.
»Det er snarere gået i den stik modsatte retning,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
Allerede fra midten af 1960’erne og især i 1970’erne kom velfærdsstaten i økonomisk krise, og man begyndte at bekymre sig om, hvordan man overhovedet skulle føre projektet videre. Dermed mistede kulturpolitikken også tyngde – og i de seneste år er kunsten blevet indlemmet i konkurrencestatslogikken.
»Man har i de seneste år talt meget om kunst og kultur som en national brandingstrategi, altså at det er noget, der kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet. Det kan være, når vi laver gode film, gastronomi og bøger,« siger han.

At Kulturministeriet skulle blive større eller mere magtfuldt virker som en utopi, men betyder utopi egentlig ikke det bedst opnåelige samfund? 

mandag den 25. marts 2019

Litteraturprofessor: Det nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken

Jeg synes ikke man skal se bort fra sammenhængen mellem kultur og sundhed i kulturpolitikken, men til gengæld synes jeg man skal passe på med at begrunde kunst og kultur ud fra at det er sundhedsfremmende. Derfor er det også så befriende når litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard i dag i Information perspektivere, at den nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken.

Da velfærdsstaten blev formet, spillede kunsten og kulturpolitikken en væsentlig rolle. Det nye fokus på kultur og sundhed, som man har kunnet læse om i Information de sidste uger, kan ende som en forlængelse af konkurrencestatslogikken. Eller også kan det være med til at minde os om det fundament, vi synes at have glemt i dag, lyder det fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard til Information.

Jeg er ikke helt enig med ham i at man har afskaffet dannelsestanken, men der er i en finansministeriet konkurrencestatsmentalitet tilbøjeligheder til det, som rækker langt ind i undervisningsverdenen. Til gengæld er der på en række andre områder en stadig større fokus på netop dannelse, noget jeg mærker f.eks. i biblioteksverdenen og i en del af de kommuner og byråd jeg kommer rund i.

Ude i kommunerne er der naturligt nok en fokus på kulturens nytteværdi og hvad der kan betale sig, men samtidig oplever jeg en tendes til at mange også i den politiske verden, samtidig holder fast i at kulturen har en værdi i sig selv. Det er der ikke nødvendigvis en modsætning i. Da biblioteksforeningen for år tilbage tog initiativ til at skabe Tænketanken Fremtidens Biblioteker, var et væsentligt incitament netop at undersøge effekten og værdien af bibliotekernes aktiviteter, men det betyder jo ikke at aktiviteterne ikke har en værdi i sig selv. Det er bare vigtigt hele tiden at gå på to ben og være opmærksom på at kultur er alt det der er mellem mennesker og at kunst er en udtryksform. 

At læse litteratur har helt sikkert nogle positive effekter på evnen til at fordybe sig og fokusere og således også på sygdomme som stress og depression, som man f.eks. kender det fra guidet fælleslæsning.


Det forholder artiklen i Informations sig da også til. 

Hvad med kunsten?

– Men bliver kunsten ikke instrumentaliseret, som flere kulturfolk har ytret sig kritisk om i Information, blandt andet forfatter Søren Ulrik Thomsen, som mener, at hans værker vil blive mindre, hvis de bruges til et bestemt formål i sundhedsvæsenet?
»Man skal naturligvis ikke pålægge kunstnere at skabe kunst til bestemte formål, medmindre det er bestillingsarbejde. Men på den anden side kan man heller ikke pålægge publikum, at de ikke må bruge kunsten til noget bestemt. Selvfølgelig må folk det, og det gør de da også,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
»Når det kommer til stykket, ved de fleste mennesker godt, at nogle film, bøger eller musik kan tale til dem på bestemte måder i svære perioder i deres liv.«
Selv oplevede Lasse Horne Kjældgaard som ung at miste sin mor. På det tidspunkt læste han Karen Blixen og opdagede, at hun var mere end en god historiefortæller – hun var også både mørk, dekadent og melankolsk. Forfatteren skriver i Syv Fantastiske fortællinger,at »Poesien er en stor og lykkelig Magt i Livet og hjælper os til at bære Hverdagens Genvordigheder«.
Men læs selv artiklen