Public service - nøøøøj det er for børn!

Tænk, hvis vores relativt velfungerende nordiske demokratier skyldes, at både vi, der stemmer og betaler skat og de, der bestemmer og fordeler pengene, er vokset op med forbilleder som antiautoritære Pippi, nysgerrige Lille Virgil og har fået lov at spejle os i umulige Bamse og ængstelige Kylling skriver de fire kronikører i morgendagens kronik i Politiken​ 

Er der så ikke et voldsomt behov for at fremtidssikre nordisk børnekultur, så det ikke bliver kvalt i udenlandske alternativer? Jo der er og de argumenterer så fremragende for det. Public Service for børn, så det er til at forstå. 

Læs den hele her i Politiken.

Det håber jeg også de toneangivende kulturpolitikere med kulturminister Joy Mogensen​ i spidsen gør. For der er masser af muligheder for at handle. Som de skriver i kronikken "Sagen peger på, at det, der før var klassisk kulturpolitik – adgang til dansksproget indhold i Danmark – nu også må forholde sig til erhvervs- og konkurrencepolitiske reguleringer og ikke mindst til nogle moralske vurderinger af, hvad der er passende indhold for børn, der baserer sig på helt andre præmisser end dem, vi har skitseret ovenfor. ’Lakridspibesagen’ er således et tydeligt eksempel på, at hele området vedr. børns liv med digitale medier og kultur trænger til et serviceeftersyn, både herhjemme og formentlig også på EU-niveau.

Heldigvis betragtes både kunst og medier som kultur i dansk politik med en og samme minister. Så der er ingen undskyldning for ikke at se på litteratur, teater, film, tv, spil, lyd og andre digitale formater som mange sider af samme sag i dansk børne- og ungdomskultur. På den måde kan politikerne bringe sig på niveau med børnenes måde at udnytte mulighederne på. Det vil være et godt sted at starte.

Vi har været vant til at betragte og bruge kunst og underholdning for børn som et væsentligt bidrag til dannelse og opdragelse – ikke kun af privilegerede børn, der blev slæbt med på udstillinger og i teatret, men alle børn med et fjernsyn og et lånerkort til biblioteket.

Og det indhold, vi skabte til børn, var præget af vores værdier, idealer og vores særligt nordiske syn på barndommen som et sted, hvor man skal være barn – og ikke kun en beholder, der hurtigst muligt skal fyldes op med tal, bogstaver og ’god moral’, så man er klar til at blive voksen.

I de nordiske lande har vi tradition for at værdsætte selvstændighed og kritisk sans som store kvaliteter – også hos børn. Styrken i vores fortællinger til børn er et produkt af den tradition, som i øjeblikket er truet af de store spilleres dominans og deres krav om kontrol med indholdet efter skiftende og uigennemsigtige retningslinjer."

Men læs hele kronikken af Anne Mørch-Hansen​, Birgitte Fredsby​, Stine Liv Johansen​ OG Elin Algreen-Petersen​ for den giver lyst til at handle

Vi skal have en folkesundhedslov, der skaber sammenhængen mellem kultur og sundhed

For en månedstid siden skrev jeg "Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker? i anledning af at Danske Regioner foreslog at skabe en FOLKESUNDHEDSLOV. Mit budskab var at kultur i almindelighed og biblioteker i særdeleshed kan mindske ulighed i sundhed.

I Danske Regioner kunne men heldigvis heller ikke forestille sig en FOLKESUNDHEDSLOV uden kultur, så derfor indledte de en aktiv dialog. Det har ført til at Danmarks Biblioteksforening er medunderskriver på den fælles appel, der i dag overrækkes til Sundheds- og Ældreministeren Magnus Heunicke.

I Danmarks Biblioteksforening sætter vi pris på den dialog vi har haft med Danske Regioner om kulturens betydning for folkesundheden, hvor vi sammen med Forbundet Kultur og Information er dem der repræsenterer kulturen i appellen til regeringen. Jeg er sikker på at netop en folkesundhedslov, kan sætte fokus på at en ændret sundhedskultur kræver involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler der også bibliotekerne et ansvar for at deltage i at skabe nødvendige kulturændringer i folks levevis. Sundhed handler ikke kun om at helbrede sygdomme, men i væsentlig højere grad om at forbygge sygdom og skabe bedre livsstil. Det tror jeg også en stor del af den øvrige kultursektor vil arbejde for, og derfor også tilslutter sig appellen.

 

Danmarks Biblioteksforening er også med i et andet partnerskab bestående af i alt 34 organisationer, der blev nedsat af regeringen i april, som har skullet belyse udsatte børn og unges trivsel under covid-19, er nu klar med en konklusion: Ensomheden blandt børn og unge er steget markant under nedlukningen. I det netværk er vi fra biblioteksforeningen også glade for at kunne repræsentere kultursektoren, for det er så ekstremt vigtigt at tænke KULTUR som et aktiv, og vise den klare sammenhæng mellem kultur og sundhed. Det skrev vi en fælles kronik om i efteråret; 34 organisationer i fælles opråb om børns ensomhed: Her er anbefalingerne til Christiansborg Det understreger den stigende fokus på, at kultur kan være en afgørende faktor i at skabe sundhed, og at der er opmærksomhed på det i andre sektorer end kultursektoren selv.

Overrækkelsen af appellen til regeringen om en Folkesunhedslov sker i dag 5. nov. kl 10.00 på Danske Regioners årlige sundheds-konference "Sundhed for alle" sætter fokus på, hvordan vi sikrer børn og unges sundhed og trivsel. En konference, der som så mange andre grundet COVID-19 afholdes digitalt.

Du kan selv følge med i konferencen "SUNDHED FOR ALLE" her hvor der også vil være muligt at stille spørgsmål undervejs.

Sammenhængen mellem kultur og sundhed
Både i Danmarks Biblioteksforening og i Tænketanken Fremtiden Biblioteker, har vi fokus på at dokumentere sammenhængen mellem kultur og sundhed, fordi vi er overbeviste om at netop den sammenhæng kan være en væsentligt element i at få rettet op på den store ulighed der er i sundhed i Danmark. Den sammenhæng er vi ved at beskrive lidt nøjere, som du kan læse mere om her.

Frontløberne inden for kultur og sundhedsfremme er Storbritannien og Sverige. I Storbritannien peger Royal Society for Public Health fx på en bred vifte af positive resultater, herunder at patienterne opnår nye indsigter, øget selvværd, empowerment og resiliens; større følelse af mening og formål med tilværelsen, hjælp til at skabe nye færdigheder til at klare hverdagen og reduktion af symptomer som angst, depression og højt blodtryk. Storbritannien har haft positive samfundsmæssige virkninger som en konsekvens af bedre trivsel, og hvad der betegnes som »øget mental kapital«, dvs. opbygningen af gode sociale relationer mellem mennesker, hvilket anses for at være en vigtig sundhedsmæssig faktor med kulturen som omdrejningspunkt. 

Tilsvarende har man i Sverige længe arbejde med kultur på recept. Men også i Danmark er både praksis og forskning i udvikling. F.eks. viser evaluering af Satspuljeprojektet ’Kultur på recept’, at kulturelle aktiviteter ser ud til at forbedre langtidssygemeldte borgeres helbred og trivsel. Evalueringen peger på at deltagerne oplever nye handlingsmuligheder- og mønstre, nye sociale interaktioner og ny motivation. Det er en træning og mestring, der er præget af, at den finder sted i et rum væk fra sundhedsvæsenets behandlinger kommunale omgivelser og som handler om noget andet end deres lidelser og udfordringer. På den måde er det en ny måde at træde ind i samfundet og kulturen, der fremmer deltagernes trivsel og mestring.

Biblioteket og sundhedsfremme
En af de kulturinstitutioner, der er stigende fokus på, er Folkebibliotekerne. Og dette er ikke uden grund. Med over med næsten 38 mio. besøgende, er Folkebiblioteket den mest besøgte kulturinstitution, der når flest forskellige borgere. Det moderne bibliotek er et bredt kulturtilbud til mange grupper af befolkningen, der strækker sig over litteratur, kulturelle arrangementer til fællesskabsdannede aktiviteter som lokalt forsamlingshus, læseklubber mm.

Rundt omkring i landet tager bibliotekerne nye metoder i brug for at udfylde deres funktion, og i dag skabes biblioteksydelser i stigende grad sammen med borgerne og ikke blot til borgerne. I denne udvikling ser vi, at bibliotekerne får en ny funktion som facilitator og katalysator for en udvikling, hvor de fx medvirker til at hjælpe lokalt engagement og nye fællesskaber i gang, spiller en rolle for udsatte grupper og hvor nogle specifikt arbejder med sundhed og sundhedsfremmende initiativer. Samtidig er der et styrket fokus på at være bibliotek for flere, at bidrage til at styrke borgernes livsmestring gennem forskellige områder fra digital dannelse, læring, læsning, deltagelse og netværk til mental sundhed.

Der er hos flere biblioteker og kommunale forvaltninger et øget fokus på at være til stede i udsatte menneskers tilværelse, og vi anser det som en oplagt opgave at bringe bibliotekernes potentiale i spil til fordel for også at arbejde med kerneopgaver i sundhedsfremmeperspektiv, i forhold til udsatte mennesker også ift. til ensomme ældre. Der er i dag stor fokus på ensomhed særligt blandt ældre, fordi både praksis og forskningen viser, at ensomhed har store negative konsekvenser for det enkelte menneske og for samfundet som helhed.

Men der er behov for at bibliotekerne dels får et øget fokus og styrkede kompetencer inden for området og dels tætter og tværgående samarbejder med andre myndigheder og sektorer, her særligt sundhedssektor på både nationalt, regionalt og lokalt plan.

Jeg er helt sikker på at vi i den kommende tid vil opleve en meget større fokus på kultur og sundhed, og at vi vil opleve en effekt på hele folkesundheden. 

Vil i vide mere om arbejdet med sundhed og kultur eller have mere information om forskningen på området og de konkrete eksempler ude fra bibliotekernes praksisfelt, er I meget velkomne til at skrive msh@db.dk 

Det handler ikke om personen Donald Trump, det handler om fænomenet som vi kan tænke lidt over mens vi venter...

Hvis det amerikansk præsidentvalg bliver til en folkeafstemning om personen Trump, ender vi ifølge den albanskfødte, britiske filosof Lea Ypi med at ignorere alt det, han repræsenterer, og som kan dukke op igen om fire år i en ny skikkelse er et af  hendes hovedudskaber i en samtale med Rune Lykkeberg, som er ret tanketækkende nu mens vi venter på valgresultatet - hør hele podcasten her

»Når vi bliver så besat af Trumps person, og når vi forvandler valget til en slags folkeafstemning om Trump, så ender vi med at retfærdiggøre det, som Trump hele tiden selv har gjort, hvilket er personaliseringen af magt. Hvis vi fokuserer på manden Trump i stedet for det fænomen, som han repræsenterer, risikerer vi, at vi bliver ude af stand til at forstå fænomenet, hvis det dukker op igen om fire år. Muligvis fra én, der er endnu værre eller endnu farligere. Det er min bekymring.

Valget bliver mere og mere præsenteret, som var det forbundet med selve skæbnen for demokratiet. Vi får at vide, at det her handler om liv og død. Ikke kun på grund pandemien, men fordi demokratiet har været fundamentalt truet de seneste fire år med under Trump.

På nogle måder er der god grund til at se det på den måde. Det er usædvanligt, at vi skal bekymre os om, hvorvidt præsidenten accepterer resultatet af valget, om alle stemmer vil blive talt op, og om domstolene vil gribe ind. Men der er bare også en tendens til, at man dermed kommer til at antage, at demokratiet havde det fint, før Trump kom ind i billedet. Og det passer jo ikke.

"Den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseau plejede at sige om de britiske borgere, at de kun var frie den ene dag hvert andet år, hvor de stemte, og derefter vendte de tilbage til at leve som slaver. Det er en god kritik, som vi bør huske i dag. Vi reducerer demokrati til et meget smalt fænomen, hvis vi kun tænker på valghandlingen."

Hvis vi skal blive fri for de fundamentale farer i vore samfund, skal vi også se på og engagere os i de løbende processer. Hvordan man arbejder for et sundhedssystem, som beskytter folks liv, hvordan man skaber et ordentligt uddannelsessystem og et retfærdigt straffesystem. Det er ikke fænomener, som afgøres på valgdagen" siger filosoffen Lea Ypi tankevækkende 

Læs en større redigeret udgave af samtalen mellem Lykkeberg og Lea Ypi  i Information , som fandt sted fredag den 30. oktober, eller lyt til den som podcast her, mens vi venter på valgresultatet og accepten af det:

 

Livets store spørgsmål til morgenkaffen! Københavns Forsamlingshus åbner ny sæson på Vartov

Københavns Forsamlingshus er et fænomen, der bygger demokratiske samtaler. 
Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien.

Tak for kaffe! Tag din kollega med og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål. Konceptet er enkelt

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00.

Det er gratis, men tilmelding nødvendig i disse Coronatider. 

Tilmelding her

LYT
Københavns Forsamlingshus åbnede igen  i oktober med spørgsmålet "Hvem vinder det amerikanske valg og hvad rager det os?" som Anders Agner Pedersen kom med svaret...... hør podcast fra oplægget her  og vi fortsætter året ud, og hvis ikke du når med kan du hører alle oplæg her soundcloud.com/ 

Vi fortsætter alle torsdage frem mod jul, se programmet her:

 Er stress det nye piskesmæld?

Oplæg til debat v. Dennis Nørmark, antropolog

TORSDAG DEN 29. OKTOBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 1990’erne var den store samfunds-epidemi piskesmældet, i dag taler ingen om

det. Piskesmældet er ikke forsvundet som fænomen, men i dag er stress en dominerende

samfunds-epidemi. Er stress blevet det nye piskesmæld? Er det bare

klynk? Eller hvad siger symptomer i tiden om vores samfund?

Tilmelding her

 

Er national identitet en følelse eller en forpligtelse?

Oplæg til debat v. Georg Metz, journalist og forfatter

TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 2020 markerer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med resten af

Danmark, en historie om nationalitet som identitet. I Catalonien kæmpes lige

nu en kamp for løsrivelse fra Spanien, i Storbritannien kæmper Skotland for

det samme, og i 2014 løsrev Krim-halvøen sig fra Ukraine og blev genoptaget i

Rusland. Er mindretallenes kamp for egen nationale identitet i alle tilfælde berettigede?

Er det nationale altid og kun et spørgsmål om identitet – et fællesskab mellem dem,
der ligner hinanden – eller bør vi i højere grad opfatte det nationale som en fælles forpligtelse på tværs af forskelle?

Tilmelding her

 

Var den gamle kapitalisme mere demokratisk?

Oplæg til debat v. Katarina Juselius, professor emerita

TORSDAG DEN 12. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I stigende grad er vi blevet brugere af gratis ydelser – fx kan vi via Facebook

kommunikere gratis med mennesker på den anden side af kloden. Samtidig er

’penge’ blevet mere og mere fiktive, store summer opstår og forsvinder, uden at

vi kan se deres værdi for os. Hvad betyder det for samfundet, for demokratiet og

for forholdet mellem mennesker, når pengeøkonomien ændrer sig?

Tilmelding her

 

Hvad er Danmark uden svin?

Oplæg til debat v. Kjeld Hansen, miljøjournalist, debattør

TORSDAG DEN 19. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Skal vi afskaffe landbruget i kampen for klimaet, biodiversiteten og den grønne

omstilling? Danmark er et landbrugsland, siger statsministeren, og det ligger dybt

i mange danskeres kulturelle selvforståelse, at sådan er det. Den danske natur er

i høj grad knyttet til landbruget, men selve erhvervet er i vore dage en elendig forretning.

Giver det mening at fortsætte med et af verdens mest intensive landbrug,

når erhvervet igen og igen skal have offentlig støtte for at holde sig oven vande?

Tilmelding her

 

Kan den teknologiske udvikling følge med os?

Oplæg til debat v. Pernille Tranberg,

Co-founder af DataEthics.eu

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Danmark er et af de mest digitaliserede og centraliserede samfund i verden.

Men vi spørger meget sjældent til, hvordan vi vil have vores teknologi og på

hvilken måde den skal tilpasses vores samfund. Techgiganter som Facebook,

Google og TikTok er amerikanske og kinesiske virksomheder, der per definition

er grænseoverskridende og sætter en global dagsorden. Men hvad betyder det for demokratiet og de værdier, vi har i Danmark og Europa? Kan man forestille

sig en nordisk eller europæisk model for teknologi, hvor vi ikke kun er brugere og

forbrugere, men medbestemmende borgere? Og er det et nationalt eller europæisk anliggende?

Tilmelding her

 

Kan vi forstå sex? Og skal vi?

Oplæg til debat v. Ditte Trolle, adj. lektor i sexologi

TORSDAG DEN 3. DECEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I udarbejdelsen af den nye voldtægtslovgivning har det været nødvendigt at

afklare, hvad det konkret vil sige, at to (eller flere) mennesker er enige om at have

sex med hinanden. Men for mange er sex stadig forbundet med noget gådefuldt

og grænsesøgende. Kan det lade sig gøre at finde en ny måde at tale om sex

og seksualitet på, der ikke gør mennesker til negligerede ofre, men heller ikke

foregiver at kunne tale klart om det gådefulde? Og er seksualiteten fri eller er den noget, der skal beskyttes?

Tilmelding her

 

 

 

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Fri entré, men tilmelding nødvendig Tilmelding her

Arrangør: Grundtvigsk Forum i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og

Suka Handicap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn

Derfor er bibliotekerne så centrale i opnåelsen af FN Klimamål

Biblioteket et det helt oplagte sted at skabe den folkelige forankring i FN Verdensmål. På bibliotekerne har vi arbejdet med målene, allerede inden de blev vedtaget. I vores verdensorganisation IFLA arbejdede vi målrettet på at få bibliotekernes rolle skrevet ind. Det lykkedes flere steder, og særligt med mål 16.10 om at sikre alle adgang til information som en forudsætning for udvikling. 

 Men bibliotekets rolle er mangfoldig i målet om en bedre verden. 

Det vil vi vise med "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt, hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt.

Eller se med på YouTube  - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.)

Konferencen har fokus på, at bibliotekets rolle er meget mere end adgangen til information og verdensmål 16.10. Biblioteket som vidensinstitution er en indgang til alle verdensmål - information, viden og fakta som den ene del, og biblioteket som proaktiv spiller, der med initiativer, facilitering og borgerinddragelse kan medvirke til konkrete handlinger og forandringer som den anden del. 

Biblioteket kan være den institution, der på tværs af sektorer, civilsamfund og myndigheder faciliterer menneskers arbejde med verdensmål. For der er rigtig mange, der gerne vil gøre en indsats, men som mangler stedet at gå i gang og overblikket til at finde de andre, der vil være med.

Et bibliotek i dag kan understøtte verdensmålene på mange områder. Det kan være i forbindelse med at sikre borgerne bedre læsefærdigheder og demokratiforståelse – et frirum for debatter og meninger. Det kan være som relationsskaber mellem borgere og institutioner, mellem samarbejdspartnere, eller som et sted for nye, innovative idéer. Det kan være med et makerspace, et samarbejde med lokale aktører til at understøtte STEM-fagene for på den lange bane at sikre den næste generation af idéudviklere, eller med kultur, viden og læring at klæde fremtidens beslutningstagere på.

For at målene kan realiseres, er vi nødt til at inddrage borgerne for at skabe en forståelse og et ejerskab af verdensmålene. Derfor vil vi i samarbejde med borgere og partnerskaber gøre FN’s verdensmål borgernære og forståelige. Det er vores ambition at omsætte verdensmålene til virkelighed ved at gøre dem til hverdagsmål. Sammen vil vi ændre måden, vi gør tingene på, og på sigt skabe en mere bæredygtig adfærd hos os selv og borgerne.

På bibliotekerne har vi kompetencer og erfaringer med formidling, oplysning og kommunikation med borgere, derfor påtager vi os et ansvar med videreformidlingen af verdensmålene.

Du kan være med på et bibliotek nær dig, når de ruller Verdens Bedste Løsninger ud, når der er mange nok, der vil være med.

Vi graver et spadestik dybere til "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt, hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt.

 

Eller se med på YouTube  - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.)

Se mere på db.dk/vbl

IFLA har lavet en beskrivelse af hvad bibliotekerne kan byde ind med i forhold til alle verdensmålene. Kataloget handler primært om viden, information og forskning, men bibliotekernes rolle som den åbne institution for alle er også bare så oplagt for at være facilitator for borgernes involvering og arbejde med verdensmålene. Særligt i Danmark, hvor bibliotekerne er den mest besøgte kultur institution som over halvdelen af borgene bruger med jævne mellemrum. Se hele IFLA kataloget her

Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker?

Hele morgenen har DRs morgensendeflade har været fyldt med perspektiverne i at skabe en FOLKESUNDHEDSOV og det har fået mig til at stille spørgsmålet om kulturens betydning for sundheden. Anledningen er at Danske Regioner i dag holder DIGITAL CAMP OM EN FOLKESUNDHEDSLOV og formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach i sit oplæg netop nødvendigheden for at tænke på tværs, hvis vi skal skabe bedre sundhed for alle .

Det glæder jeg mig til at skulle deltage i. For mig er folkebibliotekerne nemlig en naturlig del af en fremtidig folkesundhedslov. Det handler nemlig om at skabe en helt anderledes sundhedskultur i Danmark som på mange parametre halter bagud i forhold til sammenlignelige lande f.eks. i forhold til gennemsnitslevealder hvor vi ligger i bund, men også generelt i forhold til "ulighed i sundhed". 

En ændret sundhedskultur kræver naturligvis involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler der også bibliotekerne et ansvar for at deltage i at skabe nødvendige kulturændringer i folks levevis. Sundhed handler ikke kun om at helbrede sygdomme, men i væsentlig højere grad om at forbygge sygdom og skabe bedre livsstil.

Det er godt, hvis vi kan nå dertil, at der ikke længere skal argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. På samme vis som man ikke behøver argumenterer for sammenhængen mellem idræt og sundhed. Ofte er det til gengæld sådan at man i hvert fald skal kunne dokumentere effekten, hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed.

Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed, hvis man skulle være i tvivl om kulturens effekt.

Læs også Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match?

Formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach taler da også for det tværsektorielle, når hun siger: 

"Sundhed skabes mange andre steder end i sundhedsvæsenet. Sundhed og sygdom opstår i et komplekst samspil mellem de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder vi færdes. Derfor bør alle niveauer i samfundet forpligte sig til at gøre noget for borgernes sundhed", siger hun og forsætter

- Der er behov for en helt ny måde at tænke sundhedspolitik på: Vi skal tænkt bredt og på tværs af myndigheder, sektorer og politikområder, for at komme uligheden til livs, siger Karin Friis Bach. Hun tilføjer at kampen for mere lighed i sundhed er én af Danske Regioners vigtigste prioriteringer.

- Vi skal styrke forebyggelsen med en folkesundhedslov, og i sundhedsvæsenet skal vi på samme tid i højere grad tilpasse behandlingen til patientens behov, og styrke den opsøgende og støttende indsats til udsatte borgere. Det har vi fx erfaring med, når vi laver opsøgende aktiviteter i psykiatrien eller på bosteder målrettet mennesker med psykiske lidelser, der ikke selv opsøger sundhedsvæsenet, pointerer Karin Friis Bach.

Da Camp Folkesundhed også foregår digitalt, kan du også lytte med. https://www.regioner.dk/sundhed/tema-ulighed-i-sundhed 

Sociale Medier presser vores børn, hvis ikke vi hjælper dem - vi kan jo kalde det dannelse

Forventningspresset på børn og unge har aldrig været større. Presset kommer mange steder fra og for nogle børn og unge medfører det stress, skriver Børns Vilkår som sammen med TrygFonden har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge.

Se hele rapporten "Krop, køn og digital adfærd"

Jeg kom til at tænke på en overskrift Politiken lavede for nogle år siden, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentlliggjorde den hidtilstørste undersøgelse af børns læsevaner. 

"Sociale medier stjæler tid fra børns læring: Piger dropper bøgerne og chatter i stedet
En stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt, viser ny undersøgelse. Eksperter giver sociale medier skylden" skrev avisen dengang. Det er måske lidt skarpt skåret i en journalistisk vinkel, men det er klart en del af læseundersøgelsen resultater, at de sociale medier spiller en ikke uvæsentlig rolle i den dalende læselyst, særligt blandt piger.

I Rapporten fra Børns Vilkår og TrygFonden "Krop, køn og digital adfærd" har man også fokus på den ændrede adfærd hos pigerne, som bliver ramt anderledes end drengene af digitaliseringen. I Rapporten skriver de:

FOMO og tilgængelighedsnorm fylder i pigers fællesskaber.

Med udbredelsen af smartphones og sociale medier er der opstået nye normer for, hvornår man er og bør være tilgængelig for sin omgangskreds. Hvis man ikke er online, går man glip af noget i det digitale fællesskab. FOMO – Fear Of Missing Out – er et udtryk for frygten for at gå glip af noget. FOMO er særligt udbredt blandt piger i 9. klasse, hvor 68 pct. mener, at du bør svare venner i samme øjeblik, man kan se, at en besked står som ’læst’, hvilket gør sig gældende på for eksempel Messenger, Instagram og Snapchat. 63 pct. har fået en anden til at passe sine streaks på Snapchat for ikke at miste dem. Gennem konstante påmindelser i form af notifikationer, der fortæller dig, at din snapstreak er ved at løbe ud, at du er tagget i et billede, eller at man har modtaget en besked, er medieplatformes adfærdsdesign med til at rammesætte og skabe nye normer i børne- og ungdomskulturen, der kan opleves som et ekstra pres og fremme følelsen af stress. 

Forældres interesse og egen stress kan påvirke børnene

Undersøgelsen viser, at blandt de skoleelever, der kun en gang imellem, sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler dobbelt så mange sig stressede sammenlignet med de skoleelever, der føler, at deres forældre tit eller altid interesserer sig for dem. Blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre tit eller altid er stressede, føler 38 pct. sig stressede sammenlignet med 6 pct. blandt de skoleelever, der angiver, at deres forældre sjældent eller aldrig er stressede. Social support fra forældre kan virke som en buffer, der modvirker stressfulde situationer og derved øger barnets resiliens og evne til at tilpasse sig.

 

Sådan er det også med læsevaner, forældrenes læsevaner påvirker børnenes som med så mange andre vaner og sociale vilkår. Der er altså flere fælles årsager til børns dalende læselyst og den stress som de sociale medier udsætter dem for, hvis man læser de to undersøgelser på tværs. Men også flere fælles redskaber. Det vigtigste er måske nok DE VOKSNE omkring børnene uanset om man er fagprofessionel i en institution, skole, fritidstilbud eller er forældre.

En vigtig konklusion i Rapporten om børns læselyst er nemlig: "at det for en stor del afhænger af voksnes initiativ, hvis børn skal have interesse for og kendskab til litteratur."

Efterfølgende har de også udvikle en række greb for at få dialogen mellem børn og voksne om hvorfor det er fedt og læse, udover at det er en måde at lære på. Det er der også en del der arbejder med i forhold til at skabe en voksen involvering elle ri det mindste interesse i børn og unges digitale liv. 

Begge undersøgelser taler ind i et af mine yndlingsemner, nemlig at dannelse ikke kommer af sig selv, hverken den almene eller den digitale. Som voksne bliver vi nødt til at forholde os til, hvad vores børn bruger alle de digitale redskaber til og ikke mindst hvordan de bruger dem. Og det hjælper altså ikke noget bare at forbyde dem eller lave mobilfri skoler. De skal lære at bruge dem hensigtsmæssigt, med mindre vi tror digitaliseringen går over. Der er ikke noget der hedder digitalt indfødt, vores unger er fysiske og vi må forholde os til dem i den fysiske verden, så de kan lære at begå sig i den digitale. 

Fem gode greb til læselyst

Greb 1: Børn kommer ikke af sig selv! Så vær offensiv i samarbejdet med skoler

Greb 2: Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning, så kom ud over rampen med din personlige formidling

Greb 3: Forældre er vigtige inspirationskilder, så klæd forældrene på til at inspirere deres børn til læsning

Greb 4: Læsning er noget, vi deler, så sæt scenen og gør læsning til en social aktivitet

Greb 5: Tekster findes overalt i børns liv, så søg hele tiden viden om børns interesser og medievaner

SE OGSÅ
Hvem har ansvaret for elevernes læsning? Se hvad elever, lærere, ledere og forældre mener
Forældres opbakning til skolegangen er afgørende for børnenes trivsel og læring, og skole-hjem-samarbejdet er vedtaget ved lov. Men hvordan er ansvaret for børnenes læseglæde og -kompetencer egentlig præcis fordelt – og er der nogen slagsider? Vi har spurgt eleverne, lærerne, forældrene og skolelederne.

Er det en forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram?

Jeg er tilbøjelig til at give Dagbladet information ret, når de i dag på lederplan skriver at "Det er en helt forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram". For grundlæggende er der er nok ikke nogen vej udenom at insistere på vedblivende , at lære folk at være kildekritiske. En fælle opgave for uddannelsesinstitutioner, medier og de der skaber adgang til information som biblioteker.

Misinformation er et reelt samfundsproblem, og censur kan virke som en hurtig måde at behandle det på, men risikoen for store samfundsmæssige bivirkninger er høj. Det er hårdt og surt arbejde, men misinformation tackles på lang sigt bedst med argumenter, tålmodighed og et vist mål af overbærenhed som Information skriver om Influencer Saszeline Dreyer der er blevet udelukket fra Instagram efter at have delt konspirationsteorier om Corona. I hvert fald er det nødvendigt at diskutterer og tage seriøst hvordan de sociale platforme agerer i forhold til at censurer i kampen mod misinformation. 

Jeg tror også at det på den lange bane er helt andre indsatser der skal til, som vi også løbende arbejder med i bibliotekerne, når vi f.eks. arbejder med "Spot Fake News" kampagner og løbende sætter fokus på kildekritik i samarbejder med skoler og oplysningsforbund.

Det er en indsats som bare må fortsætte, for selvom informationskanalerne forandre sig og hastigheden konstant øges, så må vi også hele tiden udvikle værktøjet "kildekritik" så vi forsat kan leve i et oplyst demokrati. Her spiller institutioner som biblioteker en vigtig rolle.

Læs selv hele Informations leder her 

Den Svenske regering afsætter 200 mio. til at øge børn og unges læselyst.

Den Svenske regering investerer nu omkring 200 millioner i en såkaldt læsepakke, der vil styrke forældre, skoler og biblioteker, skriver Dagens Nyheter i dag. Det kunne den danske regering godt tage inspiration fra, for udfordringerne er de samme i Danmark.

 

Spørgsmålet om unges faldende læseevne og læselyst er blevet rejst mange gange i de senere år i hele den vestlige verden. I foråret præsenterede det svenske mediaråd en rapport, der viste, at andelen af ​​unge, der læser i fritiden, er halveret på bare ti år. En rapport som har gjort politisk indtryk. I Danmark præsenterede Tænketanken Fremtidens Biblioteker tilbage i 2017 en rapport i Danmark, som viste et fald i de danske børn og unges læselyst i fritiden. I Danmark har man arbejdet en del med resultaterne og en bred kreds af branchens folk har lavet et oplæg til en National Læsestrategi, uden det har givet anledning til anden politisk handling end et par mindre projektpuljer på folkeskole og folkebiblioteksområdet 

I det lys er det særdeles interessant at den Svenske regeringen nu lancerer en samlet strategi kaldet "læsepakken". I alt er der afsat omkring 200 millioner til det og selvom det er i svenske kroner er det en betragtelig sum.

Læsepakken består af tre dele, hvoraf den første er efteruddannelse for lærere i førskole og grundskole. Det andet handler om bibliotekets tilstedeværelse, og det tredje er knyttet til "den nationale undersøgelse fra læsedelegation i 2018 med forskellige forslag til at stimulere ønsket om at læse i forskellige dele af samfundet. 

I det danske forslag til National Læsestrategi, er der også rigtig mange forslag som det politiske flertal kan plukke og for at får flere til at læse mere. 

https://www.svb.se/nyheter/markerar-att-barns-lasning-ar-viktig

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder skriver Egmont fonden i dag på baggrund af to nye analyser, der viser at jo oftere anbragte børn og unge læser af lyst, jo større er sandsynligheden for, at de trives bedre og er i gang eller gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld!
Det synes jeg er særdeles interessant. Fonden skriver i deres gennemgang af de to analyser fra Socialt Udviklingscenter (SUS) og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld, selvom netop lystlæsning har en positiv betydning for deres trivsel, og hvordan de klarer sig i skolen.

Analyserne viser, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. Analyserne viser også, at lystlæsning særligt bidrager til en øget indsigt i ens egen situation, en større forståelse for omverdenen og et frirum for de anbragte unge.

I dag er det 24 pct. af de anbragte unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter, at de afsluttede grundskolen sammenlignet med 77 pct. af andre unge. Og det er særligt bekymrende, da uddannelse anerkendes som den vigtigste beskyttelsesfaktor mod udsathed som voksen.

Læsekultur og adgang til bøger er afgørende
Det er ikke tilfældigt, hvilke anbragte børn og unge, der ofte læser af lyst og hvem, der aldrig gør. Jo flere bøger børnene og de unge har adgang til, jo mere sandsynligt er det, at de læser for deres fornøjelses skyld. Det skal vi være opmærksomme på i Bibliotekerne og skabe en synlighed om vores tilbud over for den gruppe af unge, og måske specielt de voksne omkring dem.

I Egmontfondens gennemgang skriver de at på anbringelsessteder med over 100 bøger, er der 30 pct., der er hyppige lystlæsere, mens det gør sig gældende for 12 pct. på anbringelsessteder med 0-10 bøger. Lystlæserne er særligt piger; anbragte i plejefamilier; unge, der vurderer deres faglige niveau som godt eller virkelig godt og unge, der har adgang til flere bøger på deres anbringelsessted.

Ifølge Egmont Fonden er der behov for at styrke de anbragtes og andre udsatte unges læsning bl.a. ved:

• At anerkende lystlæsningen som afgørende for udsatte børn og unges trivsel og forståelse af sig selv samt for deres motivation og muligheder for at lære og uddanne sig.
• At sikre adgangen til relevante, alders- og tidssvarende bøger, som er lettilgængelige for børnene og de unge – og inddrage de unge i, hvad de har lyst til at læse.
• At de voksne – plejeforældre, det pædagogiske personale, forældre og frivillige – motiverer og støtter børn og unge til at komme i gang med og fastholde at læse af lyst, fx ved at tage med børnene og de unge på biblioteket.

Fakta
En registerundersøgelse lavet af Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som baserer sig på en kobling af Trivselsundersøgelse blandt Anbragte børn og Unge (TABU) og registerdata fra Danmarks Statistik, som for første gang undersøger sammenhængen mellem lystlæsning og uddannelsesfrekvens for anbragte børn. Hent rapporten her.

En kvalitativ undersøgelse baseret på 38 interview med anbragte unge i alderen 15-17 år, som afdækker deres motivation og ikke-motivation for lystlæsning. Undersøgelsen er lavet af Socialt Udviklingscenter, SUS. Hent rapporten her.

Hent Egmont Fondens twopager om anbragte børn og unges lystlæsning og adgang til bøger her. 

For mere information

Bålhistorier med influence skaber fællesskab i naturen med digitale redskaber

Det er en ny oplevelse for mig at skulle arbejde sammen med en influencer fra YouTube, med det fromme formål at få flere børn og unge til at læse og skrive bålhistorier – se www.baalhistorier.dk. Spændt på, om det virker.

Da vi begyndte at planlægge konkurrencen "Danmarks Vildested Bålhistorie", var der én, der spurgte, om vi vidste, at Youtuberen Lakserytteren havde været spejder i mange år og måske kunne være interesseret i at være med. Det skulle da prøves, så jeg tog kontakt og spurgte, om han ville være med i den dommerkomité, der skulle vælge Danmarks vildeste bålhistorie. Det ville han gerne, og han blev faktisk så tændt på idéen, at han gerne ville være med i hele kampagnen. Så var der lige pludselig 100.000 følgere på Instagram og over 60.000 abonnenter på YouTube, der kunne blive inspireret til at skrive og læse bålhistorier.

Som YouTuber er Laksen jo historiefortæller, og når han også er professionel tegne-tosse, der elsker at opfinde nye figurer og universer (sådan beskriver han sig selv), så passede det rigtig godt at få ham med. Han tog derfor ud på Ungdomsøen, som alle spejderorganisationerne har skabt, og lavede drengerøvsaktiviteter og spooky historier, og han brugte sine evner som tegner til at lære os alle at skrive historier. 

Her kan du selv se, hvordan Lakserytteren rider kampagnen i gang.

 

Laksen skød faktisk kampagnen i gang allerede i søndags d. 6. september, hvor han offentliggjorde en video på sin YouTube-kanal. Det er nemlig om søndagen, han offentliggør sine videoer, og så måtte vi jo acceptere, at videoen offentliggøres, før vi officielt skyder kampagnen i gang den 8. september. Sådan er det jo med stjerner, så må mindre institutioner som bibliotekerne indrette sig. Men det betød så også at der var over 30.000 der havde set oplægget til konkurrencen allerede inden vi officielt skød den igang. 

Han er som nævnt også en del af dommertrioen, foruden forfatter Sarah Engell og mig, der til oktober kårer den bedste bålhistorie. For at deltage i konkurrencen om Danmarks vildeste bålhistorie skal man være over 12 år og skrive en bålhistorie til familier med børn i alderen 7+. 

De 10 bedste bålhistorier vil blive udgivet på eReolen, og den bedste vil blive læst op til Nat i Naturen arrangementer i efterårsferien. Så der bliver rig mulighed for selv at høre en bålhistorie ved et bål og et bibliotek nær dig.

Du kan også læse om konkurrencen på baalhistorier.dk/

Det er Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekernes Temasamarbejde der står bag efterårets temakampagne, der i år har en lidt anderledes karakter. Kampagnen strækker sig over en måned – fra 8. september til 17. oktober – og består altså bl.a. af en skrivekonkurrence om Danmarks vildeste bålhistorie med dertilhørende aktiviteter på bibliotekerne.

De tilmeldte biblioteker engagerer lokale skriveklubber, skoler, forfatterskoler mm., og de får hver tilsendt et kunstigt bål, så det uanset vejret er muligt at afholde bålaftenener med oplæsningsarrangementer og evt. bålmad. Kun fantasien sætter grænser, så tjek op på aktiviteterne på dit lokale bibliotek. 

DR vil også sætte fokus på baalhistorier.dk senere i efteråret, men det vil vi se og høre mere til, for deres sendeplan er endnu mere autonom end digitale influencers på youtube,,,

Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed og bibliotekernes rolle

Som jeg tidligere har skrevet om så blomstre der Nye partnerskaber under Coronakrisen

I dag starter Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed op. Det er FOA og Ældre Sagen der faciliterer partnerskabet, på baggrund af den aftale som samtlige Folketingets partier  (-Venstre) indgik 1. maj, om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID- 19 (Aftaletekst).

I forlængelse af den politiske aftale etableres et nyt midlertidigt partnerskab på ældreområdet, som under genåbningen af samfundet kan bidrage til at skabe tryghed og modvirke ensomhed blandt ældre. Her er jeg på vegne af bibliotekerne inviteret med sammen med bla. forbundet information og kultur.

Aftalen indeholder tre hovedelementer: 
1. Nye løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet
2. Øget aktivitet på serviceområdet - tilbagevenden til normalt niveau
3. Partnerskab på ældreområdet under COVID-19

Det er naturligt at bibliotekerne er inviteret med, for de har rigtig meget af byde på i forhold til netop den problemstilling, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker afdækkede i deres store projekt "Ældrefællesskaber og biblioteker".

Igennem 1½ år udviklede undersøgte og afviklede Tænketankeen række aktiviteter for ensomme ældre. Projektet viser, at biblioteket kan gøre en positiv forskel, når man nytænker bibliotekets rum og kompetencer, og bringer det i spil i nye samarbejder.

På baggrund af projektets erfaringer og resultater er der udviklet en række produkter, konkrete guides og redskaber, som biblioteker, boligsociale medarbejdere og andre interesserede kan bruge til at afholde aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed.

Læs aktivitetsskelettet at kende – det er en rettesnor med 6 metodiske greb, som de anbefaler anbefaler, man tager højde for, når man holder aktiviteter med en ambition om at afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Aktivitetsskelettet er udviklet og tilpasset i løbet af projektet Ældrefællesskaber & Biblioteker. Det er en guide, som kan benyttes i arbejdet med at skabe aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed hos ældre. Skelettet kan bruges til at udvikle og afholde nye aktiviteter eller til at tilpasse eksisterende aktiviteter.

 1.      Kulturel kerne

Bliv inspireret af bibliotekets mangfoldighed af materialer og tilbud. Vælg indhold, der passer til målgruppen og loka le samarbejdspartnere.Tag udgangspunkt i bibliotekets strategi og styrker, herunder medarbejdernes interesser og specialviden.

 2.       Rekruttering

Opsøg ensomme ældre person ligt eller via lokale aktører . Tag kontakt, der hvor de ældre er: 1 hjemmet, på væresteder etc. Sig ikke 'ensomhed', men 'nye fællesskaber.' Gør tilmelding obliga­ torisk. Skab omtale. Gå efter 10-15 ældre deltagere (flest ensomme), som kommer hver gang. Vis interesse og omsorg. Vær ihærdig!

 3.       Folgeskab

Tag hånd om de ældres bekymringer om transport. Informer om muligheder for transport og for at følges ad med andre deltagere. Ring deltagerne op og påmind dem om aktiviteten. Hav samme mødested hver gang. Fasthold en kerne af ensomme ældre deltagere og ring til deltagerne, hvis de ikke dukker op som planlagt. Afsæt tid til løbende kontakt med dem (det er også en del af følgeskabet).

 4.        Værtskab

Tag ansvar for det sociale og praktiske værtskab. Hils på deltagerne, lær deres navne at kende og introducer dem til hinanden. Tag hensyn til ældre med funktionsnedsættelse. Gør aktivitetens program og rammer tydelige. Sørg for lidt kaffe og kage. Styr samtalen så alle kommer til orde. Vær ikke hastig med oprydningen.

 5.       Inddragelse

Få deltagerne til at dele oplevelser, erfaringer og minder. Sørg for fælles oplevelser som fælles­ sang og udflugter. Giv god tid til pauser. Udnyt de ældres ressourcer og kompetencer. Inddrag dem aktivt i planlægning og afholdelse af aktiviteten. Selv det mindste bidrag tæller.

6.       Gentagelse

La v en serie af aktivitetsgange. Fx 1 arrangement hver uge i otte uger eller mere, så deltagerne kommer til at kende hinanden. Herefter fx 2 arrangementer hver måned, hvor biblioteket/bo­ ligsociale medarbejdere står for det ene, mens deltagergruppen selv står for det andet. Afhold aktivitetsrækker med samme tidspunkt, mødested, varighed og struktur hver mødegang. Skab genkendelighed; det skaber tryghed blandt deltagere.

Print den korte udgave af aktivitetsskellettet og brug det i en masse sammenhænge, hvor man laver aktiviteter som aktivt kan inddrage ælde med ganske få greb.

HENT HÅNDBOGEN HER