En global vision for fremtidens informationssamfund #WLIC2017

I de kommende dage har bibliotekernes verdensorganisation IFLA deres årlige møde med 3-4.000 deltagere i Wrocław i Polen.

På en sådan kongres bliver der sat sejl, og kursen mod fremtiden sættes i de mange debatter, oplæg og møder som finder sted. En del danskere sidder også med i de forskellige organer og bruger lejligheden til at mødes og arbejde med netop deres sag - det kan man læse mere om hos Danmarks Biblioteksforening IFLA

Sidste år lykkedes det på enestående vis at få adgangen til information og evnen til at bruge den på FN 2030 Agenda som et af mange væsentlige udgangspunkter for at skabe udvikling. Det blev nemlig et del-mål på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling.

At adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand og økologi skyldtes ikke mindst bibliotekerne og vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobby indsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage.

Det var resultatet af en lang rejse IFLA som organisation har været ude på, hvor organisationen er på vej mod en mere åben, aktiv og ikke mindst politisk position.

Næste skridt er at man under parolen 'Sammen skaber vi fremtiden' skaber en udviklingsproces for ny global vision for bibliotekernes opgaver og rolle i fremtidens informationssamfund.

En vision, som skal være kronen på en proces, der blev starten for fire år siden, da man i 2013 udgav IFLA Trend Report. En analyse af udviklingen i informationssamfundet med fokus på både muligheder og udfordringer. Rapporten præsenterede fem trends formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier disrupter. En rapport, som ikke handlede om biblioteker, men viste, at bibliotekerne kunne være en vigtig del af svaret på en del af informationssamfundets udfordringer, hvis man greb det strategisk an.

Hent den danske version af IFLA Trend Report

De udfordringer, som alle biblioteker møder i den stadig mere digitaliserede verden, kan kun tackles og klares af en forenet bibliotekssektor. Vel at mærke forenet på globalt niveau.

Derfor har IFLA, den internationale biblioteksorganisation, siden november 2016 og frem til juli i år gennemført en række diskussionsworkshops med deltagelse af nøglepersoner fra omkring 140 lande rundt omkring i hele verden. Jeg deltog selv i den Europæiske del i juli i Madrid.

Se mere Some trends disrupt the information society - a vision for a united library field is the answer #IFLAglobalvision

IFLA inviterer alle til at bidrage til visionsprocessen gennem en online afstemning, så den virkelig bliver global.

Den lanceres mandag den 21. august under IFLA 2017 i Polen. Seks spørgsmål – hver med 10 valgmuligheder – er øjensynlig udvalgt som output fra workshopdebatterne. Deadline for at stemme er 30. september. Sæt dit eget præg på visionen og stem inden da. Følg med på globalvision.ifla.org.

Målet, den nye Global Vision, offentliggøres i rapportform i begyndelsen af 2018. Foreløbig præsenteres ‘konklusionerne’ fra den første workshopfase på IFLA’s årlige kongres, som i år altså finder sted fra 19. til 25. august i Wroclaw, Polen. Her vil debatten fortsætte i både enkelt grupper og plenum og online via afstemningen. Siden samler IFLA og Governing Board op på det hele til den endelige rapport, der ventes i starten af 2018.

Med det vil vi helst sikkert dele mere om på alle de forskellige SoMe under #WLIC2017

Se mere på IFLA Global Vision Discussion

Are you ready to vote in the #iflaGlobalVision discussion? Read more here 

Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre.

Bibliotekerne har lavet en guide til at gennemskue falske nyheder, men for at gennemskue den falske historie må man grave lidt dybere og dyrke den historiske bevidsthed.

Se mere på spotfakenews.dk 

Et sted at starte er i en artikel af den franske journalist Natalie Nougayrède, som har en række eksempler på falske historier fabrikeret af statsledere fra liberale demokratier, og ikke kun fra Trump, 

Læs selv i Information 

George Orwells 1984 indeholder en velkendt formulering om historien og dens betydning. »Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden«.

En af velsignelserne ved at leve i et demokrati er, at forskere, studerende, journalister og borgere alle kan få adgang til fortiden uden først at skulle underkaste sig centraliseret censurkontrol. Filosoffen Tzvetan Todorov betegnede engang dette som en af de »vigtigste frihedsrettigheder ved siden af retten til at tænke og udtrykke sig frit« som Natalie Nougayrède skriver i dagens Information.

At sikre adgangen til vores fælles historie og udstyre folket med evnen til at tilegne sig den, er en vigtig opgave for bibliotekerne rundt om i verden.

En opgave der kan gøre alle i stand til at gennemskue den manipulation der ligger bag når statsmænd vil skrive historien om. Noget vi normal tilskriver diktatorer som Stalin, men som man desværre i vid omfang gøres af demokratisk valgte statsledere i nutiden. Et eksemple er Ungarns premierminister, Viktor Orbán. F.eks. holdt han for nylig en tale til universitetsstuderende om temaet ’Vil Europa tilhøre europæerne?’ som er et af de eksempler Natalie Nougayrède tager udgangspunkt i.

Hans tale var fuld af rablerier om, hvordan en »Soros-plan« er blevet sat i værk – en plan, der skal bringe »hundredtusindvis af migranter til EU hvert år – om muligt en million«. Målet skulle være at forvandle vores kontinent til »et nyt islamiseret Europa«. Dette, hævdede Orbán, var, hvad der i virkeligheden lå bag »Bruxelles’ vedvarende og snigløbende tilbagetrækning af magt fra nationalstaterne«.

Orbán har ikke selv hittet på denne paranoide vision. Han er en autoritær populist, som har gjort det til en vane at spille på fremmedhad og antimuslimske følelser. Derfor gør han gerne sig selv til talerør for udbredelse af højreradikale konspirationsteorier om, hvordan Europas kristne befolkningsflertal trues af demografisk »udskiftning«. Hans budskaber er imidlertid ikke bare fake news. De er også falske historiefortællinger er Natielies konklusion. Og det er kun et eksemple blandt mange på den moderne statsleder der nærmer sig en revisionistisk historieskrivning.

Historieskrivningen har altid været vigtig når politikerne skal skabe fremtidens samfund, og derfor er borgernes adgang til den ucensurerede fortid stadig vigtigere i en postfaktuel tidsalder, hvor nettet svømmer over med konspirationer, som kan understøtte enhver påstand. Men vi bør holde fast i at der er noget som er sandt og falsk, selvom vi kan tolke historien forskelligt. En opgave arkiver, museer og ikke mindst biblioteker skal stå vagt om.

Det handler om grådighed, når vores private data udnyttes af netgiganterne

Almindelige mennesker har på mange måder givet op, oplever EU's konkurrencekommissær, som  Politiken i dag skriver med henvisning til Google, Facebook og andre teknologitjenester.

Folk tjekker nyheder, deler billeder og meget andet. Det gør brugerne, selv om de har mere end overordentligt svært ved at gennemskue og overskue, hvad de siger ja til, når de bruger tjenesterne.

»Vi aner ikke, hvad der basalt set sker«, siger Margrethe Vestager.

»Jeg skal også synke en ekstra gang, når jeg har læst bare første paragraf i Facebooks retningslinjer«. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, at et stort flertal af danskerne er bekymrede over teknologigiganternes indsamling af data om deres brugere. Og det er en bekymring, som politikerne både nationalt og i overstatslige institutioner som EU skal tage meget alvorligt, siger Vestager.

»Den demokratiske udfordring er at de-finere nogle rammer, som virksomhederne kan forstå, men hvor vi også som individuelle borgere synes, at vi har kontrol i hvert fald over det, der er vores eget«, siger kommissæren til Politiken

En trussel mod demokratiet

I Artiklen udtrykker Margrethe Vestager bekymring for demokratiet og her kan jeg ikke lade være at tænke på bibliotekernes rolle, samt de indsatser vi har igang med kampagner som "Sådan Spotter du Fake News" og "Sikker når du klikker".

Vestager er bekymret over, at Facebook og Google er begyndt at bruge data om brugerne til at målrette politiske budskaber og kampagner.

»En ting er, at vi er vant til at få personlige reklamer, som matcher vores søgemønster, hvor vi er i vores liv, om vi har små børn, der bruger bleer, eller store, der skal ud at rejse. Noget andet er, hvis man bruger de samme mekanismer til politisk at målrette budskaber, som du får i din indbakke eller i din nyhedsstrøm«, siger hun.

Vestager frygter, at vi får det, hun kalder et »privatiseret demokrati«, hvor alle får deres nyheder gennem det sociale medie Facebook. Hvor de store teknologigiganter bestemmer, hvilke informationer vi ser, og hvornår vi ser dem.

»Det bliver en trussel under hele vores grundlæggende mekanisme i demokratiet - at ting bliver diskuteret i det åbne offentlige rum og kan vejes. Man kan finde ud af, om det er sandt eller falsk«. »Det er nødvendigt at tage fat på at diskutere, hvordan vi forhindrer det«. Hvad er det for nogle konkrete skridt, der skal til for demokratisk at sikre borgerne i EU og resten af verden? »Det, der skal til, er en oplevelse hos folk af at vide, hvad der sker med deres data, og hvem der har adgang til dem. En oplevelse af, at man reelt kan sige ja og nej«. Vestager fremhæver den nye EU-lov om databeskyttelse, der træder i kraft næste år. Den er ifølge hende det første væsentlige skridt på vejen. Netop nu er politikerne i EU i gang med at finde ud af, hvad loven i praksis kommer til at betyde. Samtidig understreger Vestager, at EU på en række områder, for eksempel hadtale og terrorpropaganda, har et »godt samarbejde« med flere af netgiganterne som hun siger til Politiken. 

Samme bekymring er også noget af baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening fra uge 41 og op til kommunalvalget sammen med alle Danmarks Biblioteker vil sætte fokus på bibliotekets betydning for Demokratiet.

For selv om informationer og oplysninger er tilgængelige alle mulige steder i dag, så sikrer bibliotekerne en objektiv vidensformidling. Og det er vigtigt i en tid, hvor fake news og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier.

Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.

»Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden«, som Ida Jensen fra Ålborg sagde til Politiken i deres forside om bibliotekerne i juli.

Den undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening som Politiken i dag nævner viste at 51% af de adspurgte har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet og 95% f.eks. at de har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem, samt at 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager målrettede reklamer.

Da vi jo nok ikke på den korte bane kan stoppe netgiganternes brug af vores private data, er der et kæmpe stort behov for at lære meget mere om de algoritmer der styre vores informationsstrøm, og det vi præsenteres for på nettet. Som formanden for biblioteksforeningen Steen B. Andersen udtrykte ”Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet”

Fordi bibliotekerne følger med tiden bruger vi dem mere, men anderledes

"Demokrati og medborgerskab" lyder en overskrift i Politiken i dag på en stort opsat forside om bibliotekerne. Hvor journalist Torben Benner på fin vis skaber et øjebliksbillede af det moderne bibliotek. 

Han skriver bl.a.

"Vi besøger bibliotekerne oftere end for få år siden, viser en ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Her svarer 31 procent af danskerne, at de besøger et kommunalt bibliotek mindst en gang om måneden.

Det er væsentlig flere end i den seneste store kulturvaneundersøgelse, som Kulturministeriet fik lavet i 2012. Her var det 25 procent, der kom på biblioteket mindst en gang om måneden.

Andelen af danskere, der aldrig sætter deres ben på et bibliotek, er også væsentligt lavere end i 2012. Dengang svarede 22 procent, at de aldrig kom på biblioteket. I Megafon-målingen er det blot 10 procent.

Men hvorfor går vi på biblioteket, når vi kan finde alle mulige oplysninger på søgemaskiner som Google, finde den musik, vi vil høre på Spotify, se film og tv-serier på Netflix og læse e-bøger og lytte til lydbøger på bogtjenester som Mofibo?

»Fordi biblioteket er det eneste sted, hvor du kan få hjælp uden at betale noget, det eneste sted, hvor du kan være, uden at nogen forventer noget af dig, og det eneste sted, hvor du kan møde folk fra alle samfundsklasser«, lyder en del af forklaringen fra bibliotekar Ida Jensen fra Aalborg Bibliotekerne.

For selv om informationer og oplysninger er tilgængelige alle mulige steder i dag, så sikrer bibliotekerne en objektiv vidensformidling. Og det er vigtigt i en tid, hvor fake news og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier, påpeger hun.

Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.

»Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden«, siger Ida Jensen.

I takt med at udlånet falder – især er udlånet af musik og film styrtdykket – har bibliotekerne skruet kraftigt op for antallet af arrangementer.

Fra strikkeklubber, læse- og lytteklubber over lektiehjælp og IT-hjælp til teater, livekoncerter, filmforevisninger, samtaler med forfattere, musikere og filmfolk, debatter og foredrag.

I 2011 afholdt de danske biblioteker 13.500 årlige arrangementer, i 2015 var der over 20.000 arrangementer.

Jakob Heide Petersen, der er chef på Hovedbiblioteket i København taler om, at bibliotekerne går fra samling til service eller som de siger på engelsk: fra ’collection to connection’.

Det vigtigste er ikke længere materialesamlingerne, men at sørge for det fysiske møde mellem mennesker til folkeoplysende aktiviteter.

»Vi bevæger os fra rollen som dem, der gav adgang til materialer, til dem, der giver adgang til aktiviteter. Men det handler stadig om viden, litteratur, musik og film«, siger han.

Populært opholdssted

Megafon-undersøgelsen viser, at mange danskere er enige. For næst efter udlån af bøger er bibliotekets tilbud om at være fysisk læse- og oplysningssted, det flest danskere – 76 procent – betegner som en af bibliotekets vigtigste opgaver.

»Borgerne efterspørger biblioteket som mødested. Og når det ikke længere er samlingerne, der trækker folk ind, så bliver det arrangementerne«, siger Jakob Heide Petersen" til Politiken

Men læs selv hele artiklen

http://politiken.dk/kultur/art6033239/Vi-går-oftere-på-biblioteket-men-ikke-for-at-låne-bøger-og-musik 

Hvor er dannelsen på vej hen? samtalesalon om DIGITAL dannelse - skal du med?

Hvad forstår du ved dannelse?
Handler det digitale om teknologi eller mennesker?
Hvordan ser dit digitale liv ud om 5 år?
Det digitale fylder stadigt mere i vores hverdag og i den måde, vi omgås hinanden på. Både på vores arbejde og i vores fritid. Men er vi gode nok til at tale om, hvad det egentlig betyder at være dannet i et digitalt samfund? Og er vi nysgerrige nok? Og hvad sætter dagsordenen – mennesker eller maskiner?

Vi afprøver et format på en samtale om "DIGITAL" dannelse, som vi forhåbentlig kan folde ud og holde på en masse biblioteker rundt om i landet, så en alle mennesker kan få mulighed for at deltage. Det handler nemlig om os alle sammen og vores mulighed for at deltage i fremtidens samfund.For mig handler dannelse nemlig om at sikre mennesker evner og mulighed for at deltage, digitalt eller ej.

Læs også Almen dannelse er forudsætningen for digital dannelse

Er du også nysgerrig så kom til samtalesalon med højt til loftet og plads til inspirerende, skæve, skøre og vigtige snakke om digital dannelse.

***
Samtalesalonen finder sted den 10. august kl. 8.00 – 10.00 hos Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K.
***

Det kræver ingen forberedelse, tilmelding eller forkundskaber at deltage. Du skal bare have lyst til at møde andre, der interesserer sig for dannelse og for hvad teknologien betyder for vores måde at være dannede mennesker og borgere på. Og så skal du have lyst til at tjekke og samtale om din digitale dannelse. Kom alene eller tag nogen du kender med. Det er vigtigt, at du husker at medbringe en telefon, en tablet eller en pc.

Vi sørger for morgenkaffe og lidt at spise og garanterer gode samtaler.


Vi glæder os til at se dig

Mille Østerlund og Malte von Sehested

Some trends disrupt the information society - a vision for a united library field is the answer #IFLAglobalvision

The challenges facing the library field from ever-increasing globalisation can only be met and overcome by an inclusive, global response from a united library field.
We firmly believe that only a unified and connected library field will be able to fulfil one of the true potentials of libraries: to build literate, informed and participative societies.

In the next few days I'm in Madrid to discuss IFLA Global Vision discussion. You can se more at globalvision.ifla.org/.

I'm excited about the results, and the discussion framework sounds promising, so it's okay I have to live with 40 degree heat, while I sit for a meeting for the next two days at the Prado Musset and my family on vacation without me.

I believe that international cooperation can create a better world. And IFLA  is one way .... 

It has been a long journey for IFLA to achieve a comprehensive vision for the united library field. It has been a long journey for IFLA to achieve a comprehensive vision for the united library field. It started with IFLA a few years ago created The IFLA Trend Report who identifies five high level trends shaping the global information environment. They’re evolving rapidly, and on course for collision – with reverberations that will ripple through the role and services provided by libraries around the world.

In the global information environment, time moves quickly and there's an abundance of commentators trying to keep up. With each new technological development, a new report emerges assessing its impact on different sectors of society. The IFLA Trend Report takes a broader approach and identifies five high level trends shaping the information society, spanning access to education, privacy, civic engagement and transformation. Its findings reflect a year’s consultation with a range of experts and stakeholders from different disciplines to map broader societal changes occurring, or likely to occur in the information environment.

NEW TECHNOLOGIES WILL BOTH EXPAND AND LIMIT WHO HAS ACCESS TO INFORMATION 

An ever-expanding digital universe will bring a higher value to information literacy skills such as basic reading and competence with digital tools. People who lack these skills will face barriers to inclusion in a growing range of areas. The nature of new online business models will heavily influence who can successfully own, profit from, share or access information in the future.

ONLINE EDUCATION WILL DEMOCRATISE AND DISRUPT GLOBAL LEARNING 

The rapid global expansion in online education resources will make learning opportunities more abundant, cheaper and more accessible. There will be increased value on lifelong learning and more recognition of non-formal and informal learning

THE BOUNDARIES OF PRIVACY AND DATA PROTECTION WILL BE REDEFINED Expanding data sets held by governments and companies will support the advanced profiling of individuals, while sophisticated methods of monitoring and filtering communications data will make tracking those individuals cheaper and easier. Serious consequences for individual privacy and trust in the online world could be experienced.

HYPER-CONNECTED SOCIETIES WILL LISTEN TO AND EMPOWER NEW VOICES AND GROUPS 

More opportunities for collective action are realised in hyper-connected societies – enabling the rise of new voices and promoting the growth of single-issue movements at the expense of traditional political parties. Open government initiatives and access to public sector data will lead to more transparency and citizen-focused public services. 

THE GLOBAL INFORMATION ECONOMY WILL BE TRANSFORMED BY NEW TECHNOLOGIES 

Proliferation of hyper-connected mobile devices, networked sensors in appliances and infrastructure, 3D printing and language-translation technologies will transform the global information economy. Existing business models across many industries will experience creative disruption spurred by innovative devices that help people remain economically active later in life from any location.



Se trendrapport på Dansk [PDF]

Ready to tackle the challenges of the future? Let’s hear from you!

IFLA needs your expert input and participation in the Global Vision discussion so we can make the library field as ready as possible for what tomorrow might bring

Join us!

Join the IFLA Global Vision buzz on Instagram #iflaGlobalVision

Follow us on Instagram

Become a part of the global brainstorm

Face-to-face and online, future-oriented conversations will be taking place throughout the year. To make this a true global brainstorm, we want to see participation from all countries in the world.

Have your say on Twitter #iflaGlobalVision

#iflaGlobalVision

Mål kulturens værdi - eller kan man egentlig det?

"I ’gamle dage’ var der to forståelser af kulturens værdi: Enten handlede det om kulturens (her blev der som regel ment kunstens) egenværdi eller også var der tale om instrumentalisering – om det, der kan udlægges som misbrug af kulturen til andre formål.

Denne modstilling er grundfæstet i den kulturpolitiske tænkning, men den bliver udfordret i disse år. Det gør den, når Region Midtjylland igangsætter læseforsøg, hvor psykisk syge mennesker mødes og læser litteratur – og får det bedre af det (www.tidtillasening.dk).

Det gør den, når de foreløbige resultater af evalueringen af Aarhus 2017 både peger på, at andre politikområder i højere grad indgår i kulturpolitikken i kommunerne, samtidig med at kulturen også i højere grad indgår i andre politikområder (se datarapport fra rethinkIMPACTS 2017 s. 11).  

Denne integration af kulturpolitikken med andre politikområder kan næppe udelukkende forstås ud fra en tænkning om egenværdi over for instrumentalisering."

Sådan skriver Louise Ejgod Hansen, Forskningsleder på evalueringsprojekt af Aarhus Kulturhovedstad 2017, Aarhus Universitet i Altinget.

Det er ikke noget nyt at man gerne vil måle kulturens værdig som hun også skriver. Et eksempel på det finder man tilbage i 1977 i ’Kulturmodel Holstebro’

I sin artikel påpeger Louise at behov for nye måder at forstå kulturens samfundsmæssige værdi på. Og for nye måder at arbejde kulturpolitisk på.

Det kan jeg være ganske enig med hende i og det var også hele baggrunden for at vi i sin tid tog initiativ til Tænketanken Fremtidens biblioteker, 

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekerne bliver ofte vurderet på undersøgelser om brugertilfredshed, antal udlånte bøger og besøgstal, selvom de løfter mange opgaver af stor samfundsmæssig værdi. Målet med denne undersøgelse er derfor, at sætte fokus på den samfundsøkonomiske værdi folkebibliotekernes tilfører samfundet. Læ om den undersøgelse fra Tænketanken  her

Louise tager udgangspunkt i den engelske kulturanalytiker John Holden som har udviklet en værditrekant som påpeger tre forskellige perspektiver på kulturens værdi: "Instrumentelle (oftest fremhævet i det politiske system), institutionelle/kunstfaglige (oftest fremhævet af kunstnere og andre kulturprofessionelle) og iboende relateret direkte til kunstoplevelsen (oftest fremhævet af tilskueren/borgeren) (Holden 2006)."

I sin artikel slutter Louise af med at konkludere at det handler om kunstens værdi – "om at måle, veje og forstå den bedre – og at forstå den i termer, der både rummer det økonomiske, sociale, og kulturelle."

Jeg tror hun har meget ret, og vi skal i den grad udvikle nye redskaber til at forstå kulturens betydning for samfundets udvikling, ikke mindst i det nære lokale fællesskab og betydningen af den hverdagskultur som bibliotekerne b.a. er en vigtig de af for mange mennesker. Behovet for nye målemetoder bliver specielt tydelig, når man ser hvordan man politiske nedprioritere hverdagskulturen i mange kommuner, i hvert fald når det kommer til budgetterne.

Læs også Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?

Louise Ejgod Hansen referer til professor Geoffrey Cox, dsom jeg selv oplevede i foråret på KLs Kultur- og fritidskonference 2017, hvor han understregede behovet for nye evalueringsformer "og ikke mindst for, at den kunstneriske eller kulturelle oplevelse bringes i centrum for vores forståelse af kulturens samfundsmæssige værdi (se rapporten )

The Cultural Value Project

Læs også Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match?

Tidens udfordringer for de folkeoplysende aktører

Hvor er aftenskolerne på vej hen? Antallet af aftenskoler er faldet drastisk over de seneste 10 år, og deltagernes gennemsnitsalder stiger. Vil aftenskolerne også i fremtiden spille en central rolle i danskernes fritidsliv – og i så fald hvordan?

Videncenter for Folkeoplysning gennemfører i foråret en landsdækkende undersøgelse blandt alle landets aftenskoler. Hvordan ser landskabet ud i 2017? Hvordan kan store oplysningsforbund og mindre aftenskoler forny sig og spille en vigtig rolle i det danske samfund? Hvordan spiller aftenskolerne sammen med frivillighed og lokale dagsordener i kommunerne? Hvilke udfordringer deler aftenskolerne med andre aktører på det folkeoplysende område?

På Folkemødet 2017 afholdt Videncenter for Folkeoplysning to debatter om aftenskolernes fremtid som folkeoplysende aktører i det danske samfund med udgangspunkt i deres undersøgelse. 

Du kan høre hele debatten her podcast fra sessionen Til sidste i optagelsen kan du høre Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden komme med en ret skarp analyse af hvorfor bibliotekerne er i synch med brugerne 

Titlen for debatten var ’Godnat til aftenskolerne? Har aftenskolerne en fremtid?

Deltagerne var

• Hanne Lundgren Nielsen, festival- og eventchef for Folkeuniversitetet i Aarhus

• Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden
• Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
• Henriette Bjerrum, chefanalytiker hos Videncenter for Folkeoplysning
• Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening

Lyt til podcast fra sessionen


Læs også

Behovet for folkeoplysning i det postfaktuelle samfund #FMDK

Falsk eller konstrueret nyhed? Bibliotekerne spotter #FakeNews

Der er lige nu meget fokus på fake news og deres betydning for borgerne i Danmark - og ikke mindst hvilken rolle, bibliotekerne har i forhold til de falske nyheder. Derfor vil vi med temadagen sætte spot på fake news og give bibliotekspersonalet et kompetenceløft, så de ved, hvad de skal kigge efter for at spotte fake news.

Det er baggrunden når Biblioteksvagten og Danmarks Biblioteksforening sætter spot på fake news på den første temadag om emnet.

Vi vil senere lægge hele konferencen ud som som video og du kan også følge Danmarks Bibliotekers Fake News indsats på www.spotfakenews.dk hvor alle vore materialer ligger. 

Pierre Collignon, tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten, er i gang med at undersøge, hvordan fake news lægger ud med et view ud over udviklingen.

Herefter skal jeg sætte det i en sammenhæng af den klassiske dannelsesinstitution BIBLIOTEKET og hvordan vi kan understøtte demokratiet.

”Fake News er ikke bare et anliggende for Facebooks algoritmer eller Trumps erklærede krig mod ‘mainstream-medier’. Hvad der er på spil i den nye medievirkelighed, er snarere noget fundamentalt i en meningsfuld tilværelse, nemlig den tillid, som fæstner ethvert menneske i et forpligtende fællesskab.” Lea Korsgaard "Den der råber lyver" 

Hvilke rolle spiller biblioteket i den kontekst, både som indgang til viden og information, men også som klassiske dannelsesinstitution, der skaber tillid og styrker det enkelte menneskes evne og lyst til at deltage som aktiv medborger?

Jeg tager udgangspunkt i et forsøg på at perspektivere begrebet Fake News ud fra en artikel af Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen.

Falsk eller konstrueret nyhed

ØDer er indhold, som er fuldstændig falsk. 

ØDer er billeder, som er fuldstændig falske.

ØDer er indhold, som delvis er baseret på sandhed og delvis på løgn.

ØDer er indhold, som er sandt, men taget ud af en kontekst og sat ind i en helt anden sammenhæng.

ØDet er løgn viderebragt ubevidst uden at tjekke.

ØDer er falske nyheder bragt videre for at tjene penge.

ØDer er falske nyheder bragt videre for at tjene et politisk formål.

ØDer er sande nyheder, som bliver bragt ud af proportion og dermed bliver falske.

ØDer er fejl skabt af journalister, som videreformidles som sandhed.

ØDer er redaktionelt indhold, som bliver ændret på de sociale medier til fejlagtigt indhold.

ØDer er indhold og fakta, som politikerne ikke kan lide, og som derfor bliver kaldt ”fake news”.

ØDer er satire

Læs også Hvem bidrager til Det postfaktuelle samfund? Lex Kontanthjælpsloft

Men du kan selv se mit oplæg her og senere kan hele konferencen ses online 

Bibliotekerne spotter fake news from Michel Steen-Hansen

Den der råber lyver – Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder #FMDK

Chefredaktør på Zetland Lea Korsgaard har skrevet "Den der råber lyver – Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder" som sætter spot på medieudviklingen i det, nogen kalder ”det postfaktuelle samfund”. Den er udkommet i et samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, som samtidig har lanceret en nem guide til at spotte Fake News. Men som Lea Korsgaard skriver i sin bog er fake news "ikke bare et anliggende for Facebooks algoritmer eller Trumps erklærede krig mod ‘mainstream-medier’. Hvad der er på spil i den nye medievirkelighed, er snarere noget fundamentalt i en meningsfuld tilværelse, nemlig den tillid, som fæstner ethvert menneske i et forpligtende fællesskab."
Hvilke rolle spiller biblioteket i den kontekst, både som indgang til viden og information, men også som klassiske dannelsesinstitution?

Læs også Hvorfor har jeg altid ret? En aften i det digitale ekkokammer 

Fra Danmarks Biblioteksforening har vi sendt 10.000 af bøgerne ud til Danmarks Biblioteker, som bruger dem til at sætte spot på den nye medievirkelighed og bibliotekernes funktion i at gøre mennesker i stand til at spotte fake news. 

FOLKEMØDE: Den der råber lyver – Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder

Danmarks Biblioteker har også sat emnet til debat på Folkemødet Lørdag 17. juni kl. 10:30-11:10 lige midt i Folkemødet på Allinge Bibliotek.

Her kan du opleve chefredaktør på Zetland Lea Korsgaard og bibliotekschef I Kolding Pia Friis i samtale med biblioteksforeningens direktør Michel Steen-Hansen.

Vi deler bogen ud efter debatten og Lea signerer.
Du kan hente bogen digitalt  EPUB-FIL HER

Det er også en optakt til debat med bl.a. kulturministeren på Allinge Bibliotek lørdag 17. juni kl. 11:20 - 12:00 om
Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner  

Hvis ikke du når forbi debatten kan du se Lea Korsgaards 7 gode råd til alle os mediebrugere– lyt til hende og til hinanden som en god begyndelse for den moderne mediebruger og det er jo os alle sammen

 Læs mere om bibliotekernes aktiviteter på Folkemøde 2017

Læs også Digital dannelse, fællesskab og demokrati – det kommer ikke af sig selv. Danmarks Biblioteker på Folkemødet