FN Verdensmål 2030 Hvad gør bibliotekerne for at nå dem?

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’s Millennium Goals med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 verdensmål.

Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har både en national og en international dimension. De omhandler langt
fra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore breddegrader.
Og også lokalt.

Der er flere veje at gå viser to aktuelle eksempler, som er beskrevet i det nyeste nummer af Danmarks Biblioteker.

I Odense Kommune har man afsat flere hundrede tusinde kroner til en 2030-start. Bl.a. er biblioteket i gang med en foredragsrække og andre læseunderstøttende initiativer følger.

I Gladsaxe Kommune har man indarbejdet sagen både i biblioteket men også på et overordnet plan. Praktisk i kommunens årshjul og med Gladsaxestrategi 2018-2022; med den sætter byrådet retning
for udvikling af bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe.

Men læs selv artiklen her

Danmarks Biblioteksforening arbejder også med at lave en afdækning af alle de initiativer som bibliotekerne har iværksat ude i kommunerne. Det vil vi senere skrive mere om.

Børn, der læser for sjov, klarer sig bedre i skolen

I en ph.d. afhandling om social mobilitet har sociolog Asta Breinholt undersøgt betydningen af børns fritidsinteresser for deres færdigheder inden for matematik og sprog i skolen. Topscoreren var læsning for sjov i fritiden, sådan skriver Sociologisk Institut Københavns Universitet på deres hjemmeside  og underbygger hvad fritidsaktiviteter betyder for børns færdigheder i skolen.

"Sociolog Asta Breinholt har analyseret amerikanske datasæt med mere end 12000 børns fritidsaktiviteter, deres score i faglige tests og forældrenes uddannelse, indkomst med mere i sin ph.d. afhandling.

-Min analyse viser, at børn, der læser bøger i deres fritid, klarer sig bedre i både matematik og sprog, fortæller Asta Breinholt, ph.d. fra Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Universitet, Københavns Universitet.

Hun står bag afhandlingen 'The Role of Parenting in the Intergenerational Transmission of Education', hvor hun har undersøgt, hvad barnets (og dets forældres) såkaldte kulturelle kapital, betyder.

Hun har blandt andet analyseret på om børn, der dyrker bestemte fritidsaktiviteter, klarer sig bedre i faglige test i sprog og matematik, og om de får en bedre faglig bedømmelse af deres lærere. Og ifølge hendes analyse var topscoreren blandt fritidsaktiviteterne altså læsning i fritiden.

-For børn, der for eksempel læser bøger i fritiden hver dag, svarer den positive effekt på deres læsefærdigheder til 15 % af den forskel, der er på læsefærdigheder blandt børn af akademikere og ikke-akademikere, og 8 % af den forskel, der er på matematikfærdigheder blandt børn af akademikere og ikke-akademikere, fortæller Asta Breinholt.

Lærerne blev ikke ’snydt’, når de vurderede børns faglige niveau

Astas Breinholt forsøger i sin afhandling også at undersøge de mulige årsager. En af teorierne inden for forskningen er, at lærere danner sig et positiv indtryk af børn, der tager klavertimer, spiller fodbold eller læser Harry Potter i fritiden, og derfor ubevidst giver disse børn særbehandling ved at vurdere dem som bedre fagligt, end de faktisk er. Asta Breinholt fandt ingen tegn på dette i sin analyse, hvor hun sammenlignede børnenes score i tests med lærernes faglige vurdering.

- En anden teori er, at børn ved eksempelvis at læse bøger i deres fritid opbygger analytiske færdigheder, kreativitet og viden, og derfor reelt bliver bedre i skolen af eksempelvis at læse bøger i fritiden. Og resultaterne fra min afhandling underbygger den sidste forklaring, forklarer Asta Breinholt.

Ny bevilling til forskning

Asta Breinholts analyse bekræfter tidligere sociologisk forskning om fritidslæsning og skolefærdigheder, mens hendes forskning ikke viser effekt på børnenes færdigheder i sprog og matematik, hvis de gik til musikundervisning, spejder eller sport. Asta Breinholt vil fortsat forske i social mobilitet og mønsterbrud fra 1. september som post doc ved University of Michigan. Hendes nye forskningsprojekt er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

 -I mit nye forskningsprojekt vil jeg blandt andet se på, hvordan samspillet mellem genetik og forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og adfærd påvirker børnenes skolefærdigheder, siger Asta Breinholt."

Det er klart en forskning som skal med Danmarks Biblioteksforening videre arbejde med at skabe en fælles National Læsestrategi blandt lærere, pædagoger, bibliotekarer forældre og andre voksne som omgiver vore børn 

Biblioteket giver oplysning til folket i det digitale mørke

Filmen er obligatorisk pensum for social- og kulturpolitikere samt Cepos-propagandister – og en rolig fryd for dokufans. Oplysning er nøglen til løsning af uligheden. Sådan skriver Søren Vinterbergi dag i Politiken om filmen EX LIBRIS – THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY, som han giver 5 ud af 6 hjerter

♥♥♥♥♥

Den 88-årige Wiseman bærer sit navn med rette: Amerikansk dokumentarfilms grand old man er med sit fænomenale kameranærvær, rolige indtrængen og personlige diskrete tilbagetrukkethed et veritabelt modstykke til Michael Moore. Men ikke mindre engageret!

Det viser hans maratonrundvisning i New Yorks halvt kommunalt, halvt privat finansierede folkebiblioteksvæsen med over 90 filialer og en mangfoldighed af uundværlig indsats for oplysning og fællesskab: foruden alment udlån bl.a. indlæsning af lydbøger, fremstilling af braillebøger til blinde, digitalisering af (forhåbentlig alle) bibliotekets bøger, infocentral for arbejds- eller hjemløse, dansetimer for pensionister, foredrag, koncerter ... for ikke at tale om computerassistance: 60-70 millioner amerikanere, heraf 3 millioner newyorkere (gamle, analfabeter m.v.), befinder sig i »digitalt mørke«.

Filmen er obligatorisk pensum for social- og kulturpolitikere samt Cepos-propagandister – og en rolig fryd for dokufans. Hvert et glimt af de godt tre timer (!) er anskuelsesundervisning i direktørens credo: Oplysning er nøglen til løsning af uligheden.

Filmen vises i Mdn dok i Cinemateket

Det er så enkelt at hjælpe ordblinde, hvis bare....

Forleden offentliggjorde Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ . Her opstiller de tre meget enkle mål for ordblindeområdet, et par af dem kan opnår forholdsvis nemt, hvis bare man i kommuner, skoler, biblioteker og andre der har med børn og læring at gøre, handler efter dem.

Egmont Fondens tre mål på ordblindeområdet

Egmont Fonden peger på tre forhold, der bør forbedres, for at ordblinde børn og unge kan sikres en ungdomsuddannelse:

1. Alle ordblinde børn skal opspores – så tidligt som muligt
2. Karakterforskellene i grundskolen mellem ordblinde og andre børn skal minimeres 
3. Den sociale baggrunds betydningfor, om ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal minimeres.

Find Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ her.

Et område er dog ikke helt enkelt at gøre noget ved, nemlig Betydning af social baggrund og den store forskel i karakterer, men det er destomere vigtigt at være opmærksom på netop den sociale barriere.

Ordblindhed er en selvstændig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og barrieren for at tage en ungdomsuddannelse er ekstra høj for unge med en svag social baggrund, som er overrepræsenteret blandt de ordblinde. Det viser registerundersøgelsen. 

Ikke alene får kun 46 procent af de ordblinde med den svageste sociale baggrund en uddannelse, mod 88 procent af ordblinde med den stærkeste sociale baggrund. Deres ordblindhed bliver også opdaget senere, de får færre støttetilbud, og de modtager mindre hjælp fra deres forældre.

Men det er ikke kun ordblindes sociale baggrund, der har betydning for, hvor godt de klarer sig i uddannelsessystemet. En anden forhindring afspejler sig også tydeligt i ordblindes afsluttende eksamenskarakterer i grundskolen. De får lavere karakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag. I dansk og engelsk og især i de skriftlige prøver i disse fag er den gennemsnitlige karakterforskel over to point på 12-skalaen.

I dag har forældre retskrav på udredning af, om deres barn er ordblindt. Retskravet blev indført i august 2017, men allerede fra slutningen af børnehaveklassen er det muligt at teste, om elever har forhøjet risiko for ordblindhed. Men et retskrav er desværre ikke nok til at udline den sociale indsats, da det ofte er de sociale stærke forældre som vil være opmærksomme på at de har dette retskrav. 

Men det er muligheder som Egmont fonden gør opmærksom på i deres rapport.

Læsevanskeligheder kan afhjælpes
Carsten Elbro, der er professor i læsevanskeligheder og ordblindhed ved Københavns Universitet, anbefaler også, at opsporing af ordblindhed startes tidligt - og helst allerede i børnehaveklassen.

For hvis ordblinde elever opspores tidligt, og de fra starten af deres skoleforløb får kombineret deres klasseundervisning med tilstrækkelig undervisning enten individuelt eller på små hold, vil de fleste ordblinde ifølge Carsten Elbro kunne blive lige så gode til at læse og stave som deres jævnaldrende. Men det kræver dog, at ordblindeindsatsen bliver fulgt op gennem hele deres skoleforløb.

Henriette Christiansen er enig i, at en styrket indsats er nødvendig:

"Når vi ser på de tre forhindringer, som ordblinde møder på deres vej til uddannelse, skylder vi børn og unge med ordblindhed at sætte fokus på området. Vi bør have høje forventninger til dem i udgangspunktet, da forventningsfattigdom i sig selv kan mindske børnenes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi i Egmont Fonden gerne tage et medansvar for at sikre, at alle ordblinde unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse i 2030".

Egmont Fonden har øremærket 20 millioner kroner til ordblinde børn og unge i perioden 2018-2021 og har bidraget til netværksdannelse og tilvejebringelse af ny viden på området.

Epinion-undersøgelser

To undersøgelser fra Epinion giver helt ny viden om ordblinde børn og unges aktuelle skolegang og videre uddannelsesforløb. Samlet tegner de det hidtil mest præcise portræt af en stor gruppe unge med ordblindhed.

Registerundersøgelsen omfatter ordblinde fra årgang 1987, 1992 og 1997, der er medlemmer af Nota, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. De har forladt grundskolen efter henholdsvis 5, 10 og 15 år. 

Surveyundersøgelsen omfatter en stikprøve blandt ordblinde i alderen 14-22 år. I alt er der indsamlet 1.024 besvarelser blandt børn og unge med ordblindhed. Yderligere er der indsamlet 204 besvarelser blandt en tilfældig udvalgt repræsentativ gruppe børn og unge, der benyttes som sammenligningsgruppe. Undersøgelsen blev gennemført i perioden maj-juni 2018.

Find Epinion-undersøgelserne her.
Find Egmont Rapporten 2018 'Let vejen - til uddannelse for ordblinde børn og unge' her.

Mennesker behøver offline-oaser og de skabes af læsning

Mennesker behøver offline-oaser skriver sociolog og formand for det regeringsnedsatte stresspanel Anette Prehn i dag i et meget interessant essay i Bogmarkedet

Hendes pointe er at Læsning styrker hjernen – og at det er noget boglæserne intuitivt ved, men i dette essay tegner hun linjerne klart op – og appellerer til, at litteraturformidlerne ranker ryggen og igangsætter modige initiativer. Læsestien i hjernen er nemlig truet hos mange.

Det ligger jo i en fantastisk forlængelse af det initiativ Danmarks Biblioteksforening har lanceret om at skabe en fælles National Læsestrategi.

Anette Prehn skriver i Bogmarkedet at det er vigtigt at forstå, at hjernen er plastisk og konstant formbar, for at erkende hvorfor vi skal prioritere læsning, og dybdelæsning, som disciplin i vores samfund. 

Hjernen ændrer sig hele tiden, alt efter hvordan den stimuleres. Og den formbarhed betyder også, at de stier, vi sjældent eller aldrig bruger, gror til. "I disse år erfarer flere og flere mennesker, at det er, som om deres læsesti i hjernen er ved at gro til: De har sværere ved at koncentrere sig om at læse og føler trang til at lave digitale svinkeærinder undervejs. De påbegynder en bog, men læser den aldrig færdig. Og når dette først er tilfældet, og man har accepteret dette, er det nærliggende helt at lade være med at påbegynde læsning af en bog; hvorfor skulle man dog?" 

Faktisk mener hun der er meget mere på spil end blot det enkelte menneskes hjerne og stille spørgsmål ved om mangel på dybdelæsning er en trussel for hele samfundet og vores civilisation.

Læs også "I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det?

"Enhver, der interesserer sig for eller arbejder professionelt med menneskers læring og dannelse, bør vide det her. For forskning viser, at vi stille og roligt mister sansen for kompleksitet og at kunne forstå hinandens oplevelser og følelser ved primært at skimme, som man typisk gør det på en skærm.

Hjerneforskere konstaterer faktisk, at evnen til dybdelæsning har været afgørende for udviklingen af vores civilisation og demokrati; for eksempel den opbygning af kritisk analyse, evnen til at drage følgeslutninger, analogisk ræsonnement og perspektivtagning; at kunne sætte os ind i andre menneskers situation og forstå et emne fra flere vinkler.

Professor og hjerneforsker Maryanne Wolf konstaterer, at vi i dag ”bombarderes af information i en grad, der får os til at trække os ind i det komfortable og familiære. Endda i så høj en grad, at vi mislykkes med at kunne se alternative synspunkter og forstå andre menneskers perspektiv." skriver Anette Prehn i sit essay, som du selv kan læse her

En trykt bog giver en langt rigere sanseoplevelse
Hun slutter sit essay med en kraftig statement om den digitale læsnings mangel på sanselighed, hvor hun skriver "Jeg mener, at både forlag og mediehuse p.t. lefler for det digitale. Det er blevet identificeret som ”vejen frem”, men dette er sket på et tidspunkt, hvor vi ingen kritisk refleksion havde omkring, hvad der egentlig sker med menneskers hjerner (og dermed liv og trivsel), når snart sagt alle rum digitaliseres.

Hun mener nemlig at offline læseoplevelser stimulerer hjernen langt rigere end skærmlæsning gør. "Når du bladrer dig igennem en trykt bog eller avis, er det som at tage et sansemæssigt bad. Du mødes af et layout med overskrifter og farver, der fanger dit syn. Du oplever duften og ”vinden”, der opstår, når du bladrer. Du registrerer materialets tyngde, struktur og nuancer i balancen (om du er i begyndelsen eller slutningen af en bog, gør en forskel for din balancesans)"

Hvordan den digitale læsning påvirker os er også noget som vi håber at kunne lave yderligere undersøgelser om i forbindelse med vi skaber en National Læsestrategi, det er nemlig noget af det vi ved for lidt om og vigtigt i bestræbelserne på at få flere til at læse mere.

Men det kan du læse mere om i BogMarkedet i morgen, hvor Anette Prehns essay fortsætter og hun tager fat i spørgsmålet: Hvad kan boghandlerne konkret gøre for at holde sig relevante i en verden, hvor færre og færre læser.

Det er udannet og udansk at omdanne biblioteker til en online-abonnement

Forleden kunne man i Berlingske læse at borgerne, ifølge kulturministeren, har nogle klare ØNSKER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER . Det kommer i kølvandet på den debat hun har iværksat samme med KL. Artiklen slutter med nogle betragtninger om brugerbetaling som har medført en fælles reaktion fra en venstremand og en socialdemokrat, som kender bibliotekerne indefra i deres kommuner. Det er Jane Jegind (V) By- og Kulturrådmand Odense og Steen Bording Andersen (A) Kulturudvalgsformand Aarhus. I dag skriver de i Berlingske:

Ifølge avisen var meldingen på kulturministerens debatmøder.

1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.

3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange undersøgelser der er lavet blandt både de 60% der jævnligt bruger bibliotekerne og de som sjældent eller aldrig gør. Undersøgelser viser også at meget få kun bruger digitale tilbud, men næsten altid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. Ude i kommunerne arbejder vi målrettet på hele tiden at indrette biblioteketstilbuddet efter borgernes og samfundets behov, og ikke ud fra partipolitiske hensyn eller ideologiske dogmer.

Bibliotekerne skaber mulighed for brugerne til at læse mere, deltage i fællesskabet og for at få hjælp, når man har behov for det. Det man kan kalde dannelse.

En af de største udfordringer for det moderne samfund er hvordan vi skaber lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. Det gør man ikke ved at lave direkte brugerbetaling på at skulle låne bøger sådan som CEPOS forslår i Berlingske 15. november. Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentlig færre borgere til at bruge bibliotekerne viser f.eks. erfaringerne fra Holland.

Helt konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, "at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten."

Hvis man regner lidt på den model og forholder sig til markedet vil det så være en udgift på godt 6. mia. Kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en væsentlig større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 biblioteker hvor mennesker kan mødes, låner bøger, deltager i kulturaktiviteter og får vejledning.  I Danmarks har vi indrette vores folkebiblioteker sådan at alle har en mulighed for at bruge dem og der er en væsentlig årsag til at de er landets langt mest besøgte kulturinstitution.

Hvis bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som kulturministeren i artiklen slår fast at hun fortsat synes det skal være, så skal man nok forsøge at lukke endnu mere op og være opsøgende i stedet for at sætte betalingsmur omkring bibliotekernes tilbud. Danmark har nemlig brug for at flere både læser og deltager i fællesskabet.

Det er en væsentlig del af det vi i Danmark betegner som dannelse, og det synes vi fortsat skal være et fælles mål uanset partipolitiske og ideologisk skel.

Jane Jegind (V)                                                   Steen Bording Andersen (A)

By- og Kulturrådmand Odense                        Kulturudvalgsformand Aarhus

TRENDS OG TENDENSER inden for digital læsning og lyd - lyt med

Bibliotekerne er nok den kulturinstitution der skabt de største forandringer i deres formidling i de sidste 10 år, simpelthen fordi borgerne adfærd og samfundets behov har ændret sig. En af de helt store påvirkningsfaktorer er det vi kan samle under overskriften DIGITALISERING.

Læs også Berlingskes tema om Fremtidens Biblioteker her

Litteratur er i stigende grad noget, vi finder på en tablet eller en smartphone. Hvad end det er gennem ørerne eller med øjnene, læser vi digitalt som aldrig før, og alt tyder på, at tendensen kun vil blive større i de kommende år.

Det har eReolen sat fokus på og i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker skabt en konference, der skal gøre os klogere på tendenser og trends inden for digital læsning og lyd. Fire eksperter stiller skarpt på trends og tendenser inden for e-bøger, lydbøger og podcasts og kommer med deres bud på, hvordan fremtiden vil forme sig, senere vil vi lægge en opsamling af trends og tendenser ud.

De fire eksperter er:
Bibliotekerne og de digitale bøger

Michael Moos-Bjerre, analysefirmaet Moos-Bjerre 

Brugen af de digitale kulturtjenester stiger drastisk, og interessen for de digitale bibliotekstilbud vokser også støt. Med fokus på de digitale bøger og udviklingen i det felt giver Moos-Bjerre et bud på, hvordan bibliotekerne og eReolen kan udnytte dette potentiale i udviklingen af digitale strategier og fremtidens bibliotek.

Digital udvikling i den svenske bogbranche
Sölve Dahlgren, CEO & chefredaktør på Boktugg.se 

Dahlgren vil give os et view over den digitale udvikling i den svenske bogbranche og vil desuden belyse, hvilken rolle de svenske biblioteker har i denne udvikling. Ikke mindst vil han give et bud på, hvilke nye aktører der er på vej ind, samt hvordan udviklingen fra papir til skærm udfordrer forretningsmodellerne for bogbranchen.

Alle går rundt og hører stemmer
Susanna Sommer, radio- og podcastproducent 

I sit oplæg tager Sommer os med på opdagelsesrejse i lyd- og podcastverdenen. Hun præsenterer de stærkeste trends inden for lyduniverset lige nu og fortæller, hvorfor og hvordan lyd og stemmer skaber fascinerende fortællinger, hvorfor vi har brug for den auditive intimitet i en moderne medievirkelighed, og hvorfor podcast lige pludselig er blevet det nye sort.

Børnelitteraturens nye til- og ombygninger 

Sarah Mygind, ph.d. ved Institut for Kommunikation og Kultur – BørnelitteraturMygind vil give et indblik i, hvordan den aktuelle medievirkelighed og digitaliseringen påvirker børnelitteraturen og dens udtryk. Bl.a. vil hun fortælle om, hvordan producenter og udviklere af apps, e-bøger og spil til børn anvender og udbygger fiktive figurer og fiktionsuniverser, som oprindeligt har været bundet til den trykte bog og traditionel læsning.

Klar konklusion fra kulturminister og KL i debat om fremtidens biblioteker

ØNSKERNE TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER
1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.

3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Var i følge Berlingske i dag de klare meldinger alle steder, da formanden for KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (Rad.), har Mette Bock afholdt fire møder på virksomheder og uddannelsessteder forskellige steder i landet om fremtidens biblioteker. Jeg har klippet lidt i artiklen og det kan du læse her:

Kulturminister Mette Bock uddyber det med et eksempel fra debatterne »En gymnasieelev sagde, at hvis han skulle skrive om f.eks. Nordkorea og googlede »Nordkorea«, blev han kastet ud på et frådende hav af artikler og bogtitler. Det var uoverskueligt for ham. Hvis han derimod gik på biblioteket og spurgte en bibliotekar, så fik han en vejledning, så han kunne bruge sin tid fornuftigt.«

Spørger man Mette Bock, om biblioteket kan blive for folkeligt og kulørt, f.eks. med udlån af bageforme, og dermed gå på kompromis med litteraturen, så er svaret ja.

»Jeg kan ikke trække en præcis grænse, men det er sundt at kigge på bibliotekernes formål, og her vil jeg sige, at udlån af boremaskiner, fiskeudstyr og bageforme falder uden for formålet. Omvendt skal man ikke lave en udtømmende liste over tilladte aktiviteter. Vi har kommunalt selvstyre, og der skal være en fleksibilitet. Men man kan ikke bare opfinde nye opgaver, og derfor er denne diskussion så vigtig.«

Læs også:

I Berlingskes artikel får jeg lov at uddybe den omstillingsproces som bibliotekerne i de seneste år har været i gennem på baggrund af folks ændrede medievaner, samfundets behov og de politiske krav. Bibliotekerne er nemlig et vigtigt element i at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som udgangspunkt for at alle mennesker har mulighed for at deltage i fællesskabet og folkestyret. I Berlingske opsummerer jeg udviklingen på følgende vis.

Folk vil mødes om bøger

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, hæfter sig ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne er stigende og nu oppe på over 38 millioner besøg årligt. Bibliotekerne er dermed en af landets største kulturinstitutioner.

»Det sker, samtidig med at man kan sidde hjemme i sofaen og låne e-bøger og lydbøger på biblioteket. Jeg tror, at  det er en reaktion på det digitale samfund. Vi har brug for at mødes om noget. Der er sket en voldsom stigning i antallet af læsekredse, hvor folk læser en bog og mødes for at tale om den. Der er også en vækst i antallet af forfatterforedrag og sådan noget som skriveværksteder, workhshops og lytteklubber, hvor man mødes for høre et album,« siger Michel Steen-Hansen.

Netop den omstilling og den forskel der er i hvordan man driver biblioteker i de forskellige kommuner er også en væsentlig element i Berlingskes glimrende beskrivelse af de moderne biblioteker. Men også et argument for kulturministeren for at starte debatten om fremtidens biblioteker.

I Berlingske beskriver journalist  Henrik Dannemand det sådan.

Har man besøgt biblioteker forskellige steder i Danmark, ser man, at de er meget forskellige.

Nogle summer af liv, fordi de er gjort til kulturhuse med koncert- og teatersale, righoldige kulturprogrammer og mødelokaler. Andre fremstår mere som traditionelle biblioteker, hvor udlån af litteratur er hovedaktiviteten.

Men én udfordring er fælles for dem alle. Udlånet af trykte bøger og andet fysisk materiale, som stadig er bibliotekernes hovedaktivitet, falder i rask tempo, mens udlånet af e-bøger og lydbøger via E-reolen stiger – bare i juli steg det med 30 pct. til 350.000.

»Bibliotekerne er inde i en kæmpe forandringsproces,« siger kulturminister Mette Bock (LA), som sammen med Kommunernes Landsforening (KL) har sat gang i en debat om bibliotekernes fremtid.

Hun lægger »ikke nødvendigvis« op til en ændring af biblioteksloven, som pålægger bibliotekerne at »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed«.

Artikelen slutter så med nogle ideer fra CEPOS om at man skal privatisére udlånet af digitale bøger, men helt grundlæggende er det vist en misforståelse, da det jo i høj grad er markedet der bestemmer bibliotekernes udbud af e-bøger og lydbøger. Bibliotekerne forhandler årligt købsaftaler med forlagene og betaler de private aktører for at kunne udlåne deres bøger. Noget som stort set alle forlag i Danmark gerne deltager i, både fordi det stimulerer markedet ved at give folk lyst til at læse (og købe) mere, samtidig med at det generelt styrker samfundet at folk læser.

Henrik Christoffersen fra CEPOS går også hele linen ud og foreslår at der skal indføres brugerbetaling på lån af ebøger, hvilket jo må siges at været en voldsom nedvurdering af hele bibliotekets formål med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, hvis det fortsat skal være for alle.

Berlingskes artikel slutter med at konkludere at Kulturminister Mette Bock har ikke aktuelle planer om at overlade udlånet af digitale bøger til en privat virksomhed som Mofibo, hvor brugerne betaler for et abonnement, men hun afviser ikke tanken.

»Hvis vi tænker mange år frem, når man f.eks. har fået gennemført nødvendige skattelettelser, så er det klart, at man også skal begynde at tale om brugerbetaling. Men samtidig må vi sige, at i forhold til små børn er det at kunne komme på et bibliotek, låne bøger og læse højt for dem en opgave, som kommer hele vores samfund til gavn på den lange bane,« siger Mette Bock.

Bloggen er redigeret 13.28 med følgende tilføjelse:

Helt konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, "at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten."
Hvis man regner lidt på den model og forholder sig til markedet vil det så være en udgift på godt 6. Mia. Kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en meget meget større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 steder hvor mennesker kan mødes og få vejledning.

LÆS OGSÅ

Dokk1 i Aarhus: »Viden handler ikke kun om at læse bøger«

Kulturværftet i Helsingør: »Litteraturen kommer altid først«

Der er sammenhæng mellem elevers mindre lyst til bøger i fritiden og deres læsefærdigheder

DR har i dag fokus på at der er sammenhæng mellem elevers mindre lyst til bøger i fritiden og deres læsefærdigheder.

Det er bl.a. med baggrund i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af børns læsevaner og Danmarks Biblioteksforening forslag om at lave en National Læsestrategi.

I artiklen skriver de: "Eleverne vil klare sig langt bedre fagligt, hvis de læser flere bøger, for i dag læser de fleste skolebørn kun kortere tekster på nettet, og det giver dem ikke de rigtige færdigheder til at læse langt og sammenhængende.

- Hvis du ikke læser sammenhængende, så tænker du heller ikke sammenhængende, forklarer Stine Reinholdt Hansen.

- Hvis du ikke læser særlig meget, får du sværere ved at holde koncentrationen og fordybe dig. Læsning er noget, der skal holdes ved lige, siger hun.

Selv nogle få minutters daglig læsning vil gavne elevernes faglighed.

- Det betyder faktisk noget, om man læser de her 20 minutter om dagen. De børn, der gør det, får en læsekultur, de ellers ikke ville have fået."

Stine Reinholdt Hansen som er forskeren bag Tænketanken Fremtidens Biblioteker skriver efterfølgende på sin facebookvæk at hun aldrig har sagt, at YouTube er skyld i, at børn får dårligere karakterer i læsning!!

Og samtidig understreger hun:

* at jeg har undersøgt børns læse- og medievaner i fritiden - ikke deres læseevne

* at børn læser mindre, end de har gjort,

* at jeg mener, det er en udvikling, vi skal holde øje med,


* at jeg synes, børn skal læse i fritiden

* at jo mere de læser, jo bedre bliver de til det

* at vi som fagfolk skal samarbejde om at udvikle bedre litteraturformidling til børn og unge

DR har lavet faktabox (som jeg lige har rettet til)

LÆSNING SKAL VÆRE HYGGELIGT OG SOCIALT

• I februar fremlagde Tænketanken Fremtidens Bibliotekter en læseundersøgelse, som undersøgte børns læse- og medievaner i fritiden. Blandt andet at folkebibliotekerne i højere grad skal møde eleverne, hvor de er, lød det.
• Også forældrene har et ansvar for at give deres børn en læsegejst og fungere som læsende rollemodeller.
• - Læselysten kommer ikke af sig selv. Den behøver ikke at være reserveret til fritiden, men kan også opstå i skolen. Hvis folkebibliotekerne går ind på den præmis i deres formidling, kan flere børn få øget læselysten, skrev tænketanken.
• Børnene kommer ikke af sig selv. Bibliotekerne skal derfor være offensive i deres samarbejde med skoler.
• Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning.
• Forældre er vigtige inspirationskilder
• Læsning skal gøres til en social aktivitet, der forbindes med hygge.

Vi skal huske at læse for børnene siger kulturministeren

Vi skal huske at læse for børnene, lyder det i dag fra kulturminister Mette Bock til DR i anledning af at Bog- og Litteraturpanel  har offentliggjort deres årsrapport. Det kan jeg kun bakke om om, og der er også et væsentlig element i det arbejde Danmarks Biblioteksforening har påbegyndt med at skabe en fælles national læsestrategi. Men der skal mere til end at vi læser for vore børn, vi skal have en mangefacetteret indsats, hvis vi skal have flere til at læse i deres fritid.

Læse også I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det...?

VI FÅR FLERE NYE BØGER, MEN FÆRRE FLITTIGE LÆSERE fremgår det af kulturministeriets pressemeddelelse i anledning af rapporten. Læselysten blandt danskerne er under fortsat forandring. Der udgives i dag skønlitteratur som aldrig før samtidig med, at digitale medier er i fremgang. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel, der er offentliggjort 23. oktober 2018.

HOVEDPOINTER FRA BOGEN OG LITTERATURENS VILKÅR 2018

Produktion

• Fra 2009 til 2017 er antallet af årlige skønlitterære titler skrevet på dansk steget med 58 %
• 53 % af skønlitteraturen fra 2017 er skrevet på dansk
• Produktionen af netlydbøger topper i 2017, hvor der blev udgivet 1.962 førsteudgaver

Forlagsproduktion

• Forlag med mange årlige udgivelser står for mere end halvdelen af de udkomne bøger i 2017
• Flere udgiver bøger for børn og unge end nogensinde før
• De store forlag udgav i 2017 markant færre e-bøger end i 2016

Distribution - forlag og boghandlere

• Den digitale omsætning er steget til 18,5 % af forlagenes samlede omsætning
• 20,4 % af omsætningen af skønlitteratur var digital i 2017
• Netlydbogsomsætningen er steget med 33 % i 2017
• Boghandlen er stadig danskernes foretrukne sted at købe bøger

Distribution - folkebibliotekerne

• Selvom folkebibliotekernes bestand er faldende, er tilvæksten af aktuelle titler stor
• Udlånet af netlydbøger steg med 15,4 % i 2017
• Prisvindende bøger indkøbes i høj grad af folkebibliotekerne

Læsning

• De flittige læsere af skønlitteratur er blevet færre
• Det er især de 30-59-årige, der læser skønlitteratur med en lavere frekvens end hidtil
• Blandt de 20-29-årige er der flest, der læser faglitteratur ugentligt, men de 15-19-årige læser næsten lige så ofte
• Andelen af personer, der aldrig læser e-bøger, er faldet 6,9 procentpoint siden 2014

Bog- og Litteraturpanelets årsrapporter er udkommet siden 2015 og er et væsentligt referencepunkt for forlagsbranchen i Danmark.

HENT DEN FULDE RAPPORT HER
Bogen og litteraturens vilkår 2018Faktaark

I følge DR artiken er der bekymring hos de danske forlag

"Samlet set er andelen af danskere, der læser skønlitteratur næsten uændret set over de sidste syv år, men de læser ikke så ofte i dag, som de førhen har gjort.

Selvom det bekymrer direktør for Danske Forlag, Christine Bødtcher-Hansen, mener hun alligevel, at bogbranchen har klaret sig bedre end forventet:

- Det er blevet spået, at det ville gå meget dårligere for bogen og litteraturen, fordi der er så massiv en konkurrence om forbrugernes opmærksomhed fra både streamingtjenester og sociale medier.

Ifølge rapporten er det særligt kvinder og danskere i trediverne, der læser sjældnere end tidligere - og det stemmer faktisk fint overens med Danske Forlags egne erfaringer:

- Der, hvor vi især ser fald, er travle småbørnsfamilier, som både skal hente børn og have to jobs, og så kan det være den lette underholdning at ty til en tv-serie om aftenen, lyder det fra direktør Christine Bødtcher-Hansen.

Børn og unge skal læse mere
Direktøren peger derfor på, at vi i stedet skal fokusere på at få børn og unge til at læse mere, og det samme gør professor Anne-Marie Mai.

På det punkt er kulturminister Mette Bock enig og mener, at det kræver en bred indsats, hvor både for eksempel biblioteker, daginstitutioner og skoler inddrages.

Men særligt én ting er afgørende, når det kommer til at få børn til at interessere sig for at læse skønlitteratur.

- Først og fremmest skal man huske på, at forældrene har et ansvar for at læse højt for deres børn. Det er det allerførste skridt til at få den her læselyst vakt."

Læse også

Forslag om national læsestrategi, der skal styrke børn og unges læsning

Fænomenet Københavns Forsamlingshus - begynd dagen med et skarpt morgenoplæg og en stærk kop kaffe – det tar kun 45 minutter

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål.

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.30-9.15.

Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe!

Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over otte torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvig-Akademiet og Danmarks Biblioteksforening.

Vi begynder den 25. oktober kl. 8.30 med oplæg til debat v. fremtidsforsker Mette Sillesen:


HVAD ER FREMTIDENS STYREFORM?
Vores personlige informationer indsamles hele tiden som big data. Måske rummer vores lagrede data muligheden for en ny form for folkestyre. Men hvad vil der ske, hvis demokratiet erstattes af et algokrati, der bygger på algoritmer, således at politiske beslutninger træffes på baggrund af indgående kendskab til vores adfærd?

Program:

Hvad er fremtidens styreform?

Oplæg til debat v. fremtidsforsker Mette Sillesen

TORSDAG DEN 25. OKTOBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Vores personlige informationer indsamles hele tiden som big data. Måske rummer

vores lagrede data muligheden for en ny form for folkestyre. Men hvad vil der

ske, hvis demokratiet erstattes af et algokrati, der bygger på algoritmer, således

at politiske beslutninger træffes på baggrund af indgående kendskab til vores

adfærd?

Hvem er fjenden – og hvad er vores forsvarsstrategi?

Oplæg til debat v. seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen

TORSDAG DEN 1. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

I dag udspiller krige sig i højere grad uden våben, gennem en usynlig kamp om

information, og Rusland opruster på cyberområdet med informationstropper og

langsigtede planer for hacking. Har vi grund til at være bange? Hvad er strategien

set fra et dansk perspektiv? Og hvem er fjenden egentlig?

Kan vi spise os ud af klimakrisen?

Oplæg til debat v. programleder for CONCITO Michael Minter

TORSDAG DEN 8. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Fødevaresektoren har store klimaudfordringer, og både det økologiske og

konventionelle landbrug kæmper med at reducere udledning af drivhusgasser.

Hvordan kan vi omstille fødevaresektoren i lyset af klimaudfordringen, og hvilke

andre aktører bærer et ansvar?

Er islam umoderne – og hvad bør vi vide om islam?

Oplæg til debat v. professor Jakob Skovgaard-Petersen

TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Islam er for mange blevet synonym med en umoderne, fremmed trussel, hvilket

både kommer til udtryk i medierne og som politiske tiltag. Men på hvilke punkter

bør vi vide mere om islam, hvis vi skal bringe fremstillingen af islam og virkeligheden tættere på hinanden? Hvad er moderne islam – og hvordan udfordres og

udleves den på forskellig vis?

Er religionskritikken kritisk nok?

Oplæg til debat v. professor Frederik Stjernfelt

TORSDAG DEN 22. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Religion er på dagsordenen. Og religion bliver i stor stil udfordret og kritiseret både

i medierne og på sociale platforme. Tidligere har store tænkere som Marx, Freud

og Nietzsche kritiseret religion ud fra et indgående kendskab, men formår den

nutidige religionskritik at være relevant og begrundet nok til at kunne matche disse

tænkeres saglighed? Er der behov for at kigge kritisk på religionskritikken?

Skaber feminismen en forandring til det bedre?

Oplæg til debat v. journalist og debattør Johanne Mygind

TORSDAG DEN 29. NOVEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

#MeToo-feminismen har stillet en række vigtige spørgsmål, men er blevet kritiseret

for at placere kvinder i en umyndiggørende offerrolle og fratage mænd deres

retssikkerhed. Men er det muligt at forholde sig kritisk til #MeToo og feminismen,

uden dermed at give frikort til at begå overgreb på kvinder?

Hvad er ideen om Europa?

Oplæg til debat v. direktør for tænketanken EUROPA Bjarke Møller

TORSDAG DEN 6. DECEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

Emmanuel Macron skabte med En Marche en bevægelse i Frankrig, der retter

blikket udad mod Europa og EU. Men hvad er egentlig hans vision for fremtiden?

Hvilke bevægelser, strømninger og spillere er i disse år med til at definere

EU? Er der en ny fortælling om Europa undervejs?

Er vi syge, når vi sørger?

Oplæg til debat v. forsker v. Sorgens Kultur, Aalborg Universitet, Ester Holte Kofod

TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 KL. 08.30 - 09.15

I 2018 bliver Forlænget Sorglidelse en officiel del af WHO’s liste over diagnoser

og indbefatter de 10-20 procent af sørgende, der efter seks måneder sørger

i en grad, der går ud over deres trivsel og sociale relationer. Hvordan skal vi

forholde os til sorg og den nye sorgdiagnose? Er den en tiltrængt anerkendelse

eller en sygeliggørelse og reducering af et eksistentielt grundvilkår?

Sted: Alle morgendebatterne finder sted i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Fri entré

Arrangør: Grundtvig-Akademiet, Fora København og Danmarks Biblioteksforening

Se mere på  www.kbh.fora.dk  og www.grundtvig.dk  og www.db.dk 

World Economic Forum fremhæver bibliotekerne for at hjælpe folk i arbejde i New York

World Economic Forum er igen ude og fremhæve bibliotekerne for deres innovative tænkning. Denne gang for at hjælpe folk med at søge arbejde i New York.

 

Biblioteket handler dybest set om at give mennesker mulighed for at være kusk for egen tilværelse. Det som man også kan kalde dannelse.

Sådan var det da første folkelige biblioteker opstod i midten af 1800-tallet. Bibliotekerne blev opprioriteret af folkeoplyserne på baggrund af udfordringer og krav fra samfundets økonomiske, sociale og politiske udvikling. Alt sammen for at borgerne kunne deltage både i demokrati, arbejde og samfund. Det handlede om adgang til viden og information, og da bogen var den centrale formidlingsform, var det naturligt nok folkets adgang til netop bogen, der var i højsædet. I dag er bogen kun én ud af mange informationskilder, og derfor er bibliotekets opgave i at sikre adgang til information noget bredere. Det handler heller ikke kun adgang til information, men også evnen til at bruge den og at kunne tilegne sig evnen til at deltage i fællesskabet både fysik og digital, altså det man kan kalde dannelse.

Her klip fra bogen Veje til Viden

  Man kan sige, at når samfundet ændrer sig og mennesker får andre behov, så forandrer vi bibliotekerne, netop for at kunne løse både samfundet og det enkelte menneskes behov.

Det er også konklussionen hos World Economic Forum når de laver denne film om hvordan New York Public Library udlåner væsentlige beklædningsgenstande som f.eks. dokumentmapper og håndtasker - i et forsøg på at hjælpe jobansøgere til at se præsentable ud og forhåbentlig få jobbet.

New York eksemplet er et udtryk for at udvide bibliotekets funktion til at hjælpe mennesker i netop deres livssituation. At udlåne beklædning til jobsamtaler er ikke noget man kender fra Danmark, men her er til gengæld en del projekter, hvor biblioteker lærer mennesker at bruge databaser og finde job på nettet, ofte i samarbejde med jobcentre eller andre aktører der skal hjælpe med jobsøgning. Det omtalte projekt er en del af et Innovationsprojekt i New York, som er finansieret gennem New York Public Library Innovation Project. Det startede i 2014 og støtter projektet, der bygger på medarbejdernes ideer på tværs af de 88 biblioteker i hele Manhattan, Staten Island og Bronx.

Bibliotekets medarbejdere kommer med ideer, som deres kolleger efterfølgende stemmer om, derefter bestemmer et innovationsteam hvilke projekter, der skal arbejdes med i praksis.

Hidtil har 60 projekter modtaget finansiering, herunder en, der tilbydes familiemuseumpas, et jobsøgningsprogram for langtidsledige og etablering af pop up biblioteker til børn forskellige steder.