#BØRNEVALG på biblioteket giver børn lyst at deltage i demokratiet

Mange af os kender sikker det med, at vi har taget vores barn med når vi skal op at stemme. Man trækker dem så med gennem valglokalet, de får et stykke slik og man går ind i stemmeboksen, sætter sit kryds, går ud og lægger sedlen i stemmeurnen og så spørg de "var det det?"




Det kan man jo godt forstå efter de har hørt om valg i mange måneder og så sætter man bare et kryds på et papir.

Det er afsættet for at landets biblioteker nu inviterer til Børnevalg 2019, for at styrke børnenes forståelse og lyst til at deltage i demokratiet. Og helt lige som de voksne kan de frem til den 5. juni gå til stemmeboksene og vælge, hvem der skal vinde årets Børnevalg.

Danmarks biblioteker er klar med et stærkt hold af kandidater og bibliotekerne bliver tappeserset af valgplakater, som svømmer over at valgløfter, helt som de voksnes. 

Der er helt nye navne på listen i år, som samlet udgør et rigtig stærkt felt med en bred afspejling af børnenes favoritter. Børnene kender nemlig kandidaterne særdeles godt, for det er figurer fra børnebøgerne der er på børnenes stemmeseddel.

”Flere af vores nye kandidater har solid institutions- og livserfaring”, fortæller af de der står bag Camilla Duvald, som er børnebibliotekar ved Ballerup Bibliotekerne ”Andre er superstærke på venskaber, familiehygge og børneliv, så det bliver særdeles spændende at følge børnevalget i år”.

Ved Børnevalget i 2017 vandt Villads fra Valby en overbevisende sejr med hele 4260 personlige stemmer og på valgsproget om ”Ja til slik”

Hvorfor Børnevalg?
Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge engagerer sig generelt ikke særlig meget i den offentlige debat.

”Danske børn og unge mangler politisk selvtillid”, siger Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, ”vi tror det er vigtigt at begynde tidligt med at give børnenes lyst til at deltage, og det er oplagt at bruge noget de kender og er trygge ved fra deres litterære univers.”

Valgplakater, litteraturlister, aktivitetsforslag og pressemateriale kan hentes på www.børnevalg.dk.

De voksne politikere er vilde med børnevalget
”Børnevalg 2019 er på bedste måde med til at give de mindste en forståelse for, hvad et valg, og dermed hvad demokrati er for noget. Det er nemlig ikke givet, at alle bare lærer dette uden videre, og derfor er det vigtigt, at vi har institutioner som biblioteket, der kan være med til at uddanne og danne, både de nuværende og de kommende generationer.” siger kulturudvalgsformans Steen Bording Andersen (A), til Danmarks Biblioteksforening i anledning af Børnevalget 2019.

Ved Børnevalget i 2017 vandt Villads fra Valby en overbevisende sejr med hele 4260 personlige stemmer og på valgsproget om ”Ja til slik”. Over 15.000 danske børn deltog i Børnevalget 2017 på Danmarks Biblioteker. Børnevalgkampen er skudt ude på landets biblioteker, plakaterne er hængt op og blyanterne spidsede i børnevalgboksene. På nuværende tidspunkt har biblioteker i 86 kommuner valgsteder til Børnevalg 2019, så der vil være rig mulighed for daginstitutioner, skoler og forældre til at tage børnene med til børnevalg.

”Jeg tror det er utrolig vigtigt, at vi tidligt præsenterer børnene for demokratiets grundelementer, som et valg på fineste vis jo gør, for at give dem forståelsen for, og lysten til også at deltage aktivt, når de bliver 18 år. Og her er et valg blandt kendte figurer fra børnenes litterære verden et super middel for at nå ud til de små” siger kulturrådmand i Odense Jane Jegind (V) i Danmarks Biblioteksforenings pressemeddelelse.

Danmarks Biblioteksforening står derfor bag Børnevalget 2019, som er et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse.

Et valg kan være ret diffust for førskole- og indskolingsbørn, men med Børnevalget bliver det gjort meget konkret. Børnene skal nemlig selv gå til valg og vælge, hvem der skal være årets vinder. Børnene kan stemme om deres yndlingsfigurer fra børnelitteraturen som Vildheks, Karmaboy, Børste eller Sallys far.”Vi vil give børnene en umiddelbar forståelse af, hvad demokrati og valgdeltagelse går ud på”, forklarer Camilla Duvald, som har været med til at udvikle Børnevalg, og fortsætter ”Børnene får en stemmeseddel med kandidaterne, og så kan de kigge på alle valgplakaterne med kandidaternes slogans som fx ”Ja til at passe på hinanden” eller ”Nej til stress om morgenen”. Og så skal børnene ellers ind i deres egen stemmeboks og sætte kryds ved deres favorit. Valget bliver afgjort ved flertalsvalg, ligesom ved de voksnes valg. Vi synes, det er en skøn måde at arbejde med formidling af både litteratur og demokrati på”.


Danmarks Biblioteksforening står bag Børnevalget 2019, som er et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse. Det bliver spændende at se, hvem der vinder Børnevalget rundt omkring i landet. Selve landsresultatet meldes ud to dage efter Folketingsvalget den 5. juni.

Fremtidens biblioteker er jo lige her #KF19

På KL's netop afholdte Kultur- og fritidskonference, var der sat fokus på FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER. Egentlig er det lidt pudsigt at man endnu en gang debatterer fremtidens biblioteker, for bibliotekerne er vel om nogen den institution der har omstillet sig mest og formået at favne fremtiden i en konstant udvikling præget af borgernes ændrede medievaner og samfundets behov. Det synes i hvert fald at være den overordnede konklusion på debatten hos KL.

KL havde i efteråret 2018 fire debatter sammen med kulturministeren, med et indbudt publikum fire steder rundt om i landet. Derefter har der været en række faglige drøftelser bl.a. på Det Bibliotekspolitiske Topmøde, som har givet input til KL.

– Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og  Planudvalg

– Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune

– Michael Mathiesen, næstformand i Kultur- og Turisme- udvalget i Helsingør Kommune

– Steen Bording Andersen, formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og formand for Danmarks

 Biblioteksforening

– Per Paludan, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Med udgangspunkt i disse drøftelser har KL udarbejdet en række pejlemærker for fremtidens folkebiblioteker, som dannede udgangspunkt for en debat på KL-konferencen den 17. maj 2019.

"Jeg forstår ikke hvorfor I bliver ved med at tale om fremtidens biblioteker, dem har vi jo skabt ude i kommunerne, sammen med borgerne og vi bruger dem aktivt til mange forskellige ting" indledte Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune.

Jeg har kigget lidt nærmere på KL's oplæg og debatten. Du kan hente deres oplæg her DOWNLOAD

Jeg synes det er helt rigtigt, når KL i deres oplæg skriver ”at folkebiblioteket skal have et stærkt digitalt tilbud for at følge med tiden og for at fremtidssikre biblioteket”.
Netop det at favne de digitale formidlingsformer, samtidig med at man formår at få folk til at deltage i de fysiske fællesskaber er bibliotekernes særkende. Der sker nemlig en voldsom vækst i den digitale brug af e-bøger, lydbøger, film og digital vejledning, samtidig med at flere kommer ind ad døren.

Det er også årsagen til at bibliotekerne har udviklet eReolen som formidlingsplatform for e-bøger og digitale lydbøger, og vi kan se, at borgerne er vilde med tilbuddet. Det er i hvert fald der den store vækst sker, også stigning i udgifterne, for borgerne vil også stadig have de fysiske bøger.

Samtidig skaber den digitale formidling også mulighed for at tiltrække helt nye målgrupper og få dem til at læse mere eller deltage i aktiviteter på nye måder. Og det vel at mærke samtidig med at stadig flere besøger bibliotekerne, og deltager i de fælles aktiviteter. Mennesker er nemlig fysiske, og vi oplever på bibliotekerne også en modreaktion til alt det digitale; mennesker ønsker at mødes og deltage i fællesskabet om litteratur og kultur – og her er biblioteket helt centralt i mange kommuner.

eReolen har været med til at vænne danskerne til også at læse og opleve digitalt, og dermed udvikle markedet. Der er frivillige aftaler mellem bibliotekerne og ALLE forlag i Danmark, så der må jo være en opbakning fra markedet, og det er unikt på verdensplan at have et sådant tilbud. Jeg tror det skyldes, at vi i Danmark har en tradition for samarbejde og at udvikle nye løsninger på tværs kommuner og stat, samt at gøre det i samarbejde med private aktører.  Det er i hvert fald det, der præger ”det samarbejdende biblioteksvæsen” og vel derfor vi oplever en så stor brug og tilfredshed fra borgerne. Bibliotekerne har skabt mange innovative tiltag med digitale løsninger, selvbetjening og adgang for borgerne uden for den betjente åbningstid, fordi de har tænkt i service for borgerne og rationelle løsninger, frem for bare at klage over nedskæringer.

I paneldebatten oplevede jeg da også en bred opbakning til at bibliotekerne skulle fortsætte denne udvikling. Faktisk så bred, at moderator på et tidspunkt slog fast, at det var svært at skabe uenighed i panelet.

Jeg synes også det er helt rigtigt når KL skriver ”den massive digitale udvikling af samfundet gør, at folkebibliotekerne har en vigtig rolle i forhold til digital dannelse.”

MEN vi skal passe på ikke at begrænse udvikling og samarbejde.
Når KL skriver at ”Folkebiblioteket skal finde sin egen placering i mediebilledet og give plads til markedet og de kommercielle kræfter i kultur- og forlæggerbranchen. Det er hverken muligt eller ønskeligt, at konkurrere med udviklingen af kommercielle e-bogstjenester eller streamingtjenester”, så skal vi være opmærksomme på, at eReolen ikke er en konkurrent til de kommercielle tjenester, med faktisk en samarbejdspartner med over 300 danske forlag, og en vigtig spiller for danskernes dannelse generelt.
I paneldebatten hørte jeg da heller ikke nogen tale imod den udlægning, så hvad der specifikt ligger i bemærkningen fra KL, står hen i det uvisse. 

Bibliotekerne er danskernes foretrukne offentlige kulturinstitution, hvis man ser på besøgstal og den nylige kulturundersøgelse fra Mandag Morgen. Det skal vi ude i kommunerne holde fat i og bruge aktivt. Derfor er det også vigtigt at KL nu også sætter fokus på, at vi i kommunerne får lokale debatter om fremtidens biblioteker.

Det er vigtigt at kommunerne aktivt bruger bibliotekerne til at binde en række indsatser sammen, f.eks. i forhold til at skabe nationale og lokale læsestrategier.
Vi skal have stærke læsestrategier, der skaber læselyst hos alle og særligt børn og unge, som læser væsentlig mindre i deres fritid. Læsning er al lærings moder, så indsatsen handler ikke bare om at lære at læse i skolen, men om at skabe en læsekultur i en stadig mere digital verden. Det var noget af det, som formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) lagde stor vægt på, i forbindelse med bibliotekernes indsats for at samle en bred koalition, på tværs af sektorer  der skal skabe en National Læsestrategi, for igen af få børn og unge til at læse mere af lyst. 

Han understregede at bibliotekerne kan stå som bindeled mellem de forskellige aktører fra daginstitutioner, foreninger, skoler, ungdomsuddannelser og ikke mindst forældre. Bibliotekerne kan sikre at der sker et samarbejde. Og kommunalt kan man sikre, at den åbne skole bruger kulturinstitutionerne. Steen Bording Andersen sluttede med at understrege at som kulturudvalgsformand i Aarhus så han også store muligheder i, at man politisk kan sætte fokus på udviklingsplaner og samarbejder. At bruge bibliotekerne og skabe økonomiske fordelingsnøgler der styrker samarbejdet. 

En væsentlig del af debatten på KL-konferencen kom også til at handle om bibliotekernes rolle ift. at styrke læsningen. At bibliotekerne skal være i centrum for at skabe en læsekultur, så danskerne også fremover læser af lyst i deres fritid. At bibliotekerne skaber det formaliserede samarbejde, der skal styrke lystlæsningen som alternativ til alle de andre ofte digitale aktiviteter de unge bruger en stor del af deres fritid til.

"Skolebibliotekerne bliver mindre og mindre, og er efterhånden kun et hjørne mange steder, derfor er samarbejdet mellem folkebibliotekerne og skolerne så vigtigt. De unge er faktisk i gang med et modtryk mod alt de digitale og vil gerne bibliotekerne, kan jeg mærke i min dagligdag på ungdomsskolen" slog Michael Mathiesen, næstformand i Kultur- og Turisme- udvalget i Helsingør Kommune fast.

Det var også temaet da debatten kom til den livslange læring, hvor Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd præsenterede en opfordring til kommunerne (og KL) om lave fælles planer og lokal videnspolitik.

Helt konkret opfordrede de det enkelte bibliotek til at påtage sig ansvaret for at invitere de folkeoplysende skoler og foreninger i form af aftenskoler, kulturhuse mv. ind til en fælles samarbejdsplan, så der kan sikres et godt udbud af aktiviteter for borgerne, en god ramme for borgernes egne aktiviteter, samtidig med at man bruger ressourcerne fornuftigt.

Det er nemlig samarbejde der skal til for at sikre udvikling, og her kan biblioteksvæsenet noget helt specielt. Et eksempel er Aarhus, hvor det nye store hovedbibliotek DOKK1 har indgået over 150 formaliserede partnerskaber og rigtig mange af deres aktiviteter skabes i spændingsfeltet mellem civilsamfund og den kommunale institution. Eller i Kolding, hvor bibliotekerne udvikler stort set alle aktiviteter i partnerskaber med andre institutioner, så som aftenskoler, uddannelsesinstitutioner og andre fra civilsamfundet der vil deltage. Udviklinger som man kan spore i større eller mindre grad i stort set alle kommuner. 

Kommunalt skal vi skabe rammerne og understøtte borgernes aktiviteter. Grænserne for hvordan partnerskaberne dannes og hvad de skal tage sig af, havde i følge panelet vide kommunale grænser.  

KL slog i deres skriftlige oplæg fast at der er ”Faldende udlånstal for fysiske materialer” og at det ”medfører et stigende behov for nytænkning af det fysiske bibliotek”, men den udvikling har været i gang ude i kommunerne i mange år. F.eks. er næsten halvdelen af alle de fysiske biblioteker lukket i de sidste 25 år. Derfor var der også skepsis over for KL-udsagnet om at ”frigøre økonomi og evt. fysiske rammer til andre formål.” Bibliotekerne er borgernes rum, og de bruger dem flittigt, men brugshyppigheden falder, hvis der bliver for langt.

Per Paludan fra Dansk Folkeoplysnings Samråd pointerede i debatten, at det er vigtigt at der ikke bliver for langt for det enkelte menneske til bibliotekerne, fordi bibliotekerne og deres rum er stedet hvor folk kan opsøge både viden og fællesskabet. Hele ideen med folkeoplysningen er jo netop at skabe deltagende medborgere. Men det kræver både rum og nærhed, hvis vi skal få lokale borgere til at deltage i de folkeoplysende aktiviteter. Han understregede også hvor vigtigt det er at bibliotekerne byder ind til samarbejdet, at bibliotekerne skaber rammerne for at foreningslivet og aftenskolerne kan udfolde deres aktiviteter.

Hvad skal bibliotekerne ikke?
"Det bibliotekerne ikke skal...er at begrænse sig" sagde den konservative Michael Mathiesen fra Helsingør Kommune "men selvfølgelig skal de ikke lave nøjagtig de samme aktiviteter som aftenskolerne" men de skal samarbejde. 

Moderator Henrik Brandt "om den konkurrence skyldtes, at når panelet fra start var så enige om at bibliotekerne havde moderniseret sig så meget, så var der måske andre der ikke havde"

Per Paludan fra Dansk Folkeoplysnings Samråd udtrykte at bibliotekerne ikke skal gøre det som andre gør godt i dag. F.eks. skal bibliotekerne ikke tilbyde et foredrag gratis som bliver udbudt som betalingsforedrag af aftenskolerne. Bibliotekerne skal ikke tilbyde yoga i konkurrence til aftenskolerne (han blev så sjovt nok ikke spurgt om Yoga var en kerneopgave for aftenskolerne).

Generelt var der en opbakning til at det er lokalt man skal sikre dialogen, og skabe det samarbejde der skal til mellem de kommunale tiltag, de offentlige støttede aktiviteter i aftenskoler og i resten af civilsamfundet. Skabe balancen mellem at facilitere andre aktiviteter og når der i kommuner var behov for det selv iværksætte aktiviteterne. 

"Hvis der i område er masser af forfatterforedrag i aftenskoleregi, så skal bibliotekerne måske bruge deres ressourcer til noget andet, men i de områder hvor der ikke er skal bibliotekerne løbe det i gang. Men det skal ske i samarbejde" udtrykte Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune det. I de to sydlige kommuner har man forsøgt at imødegå tendensen med at der bliver længere mellem bibliotekerne. I et samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund har de udviklet en Dannelsesrygsæk, som er en gratis og obligatorisk pakke, der skal sikre at alle kommunale dagtilbud og skoler får lige muligheder for at benytte lokale kunst-, kultur- og naturtilbud. 

Hun understreger at bibliotekerne lokalt har udviklet sig; "bibliotekerne har i virkeligheden udviklet sig til en pop-up restaurant, der stiller en buffet op og der skal alle der vil, være med" mens Michael Mathiesen, næstformand i Kultur- og Turisme- udvalget i Helsingør Kommune understreger at I Helsingør kommune "er der ikke ret mange foreninger som ikke bruger bibliotekerne til deres aktiviteter, f.eks. er vores nystartede ungdomsråd startet på biblioteket". Men biblioteket skal ikke bare være et festlokale der lægger lokaler til aktiviteter. ”I Helsingør kan vi i hvert fald mærke at rigtig mange foreninger tænker biblioteket aktivt ind i deres egne aktiviteter. Det skal jo netop ske i samarbejde."

Alt sammen noget som de mener understreger, at bibliotekerne for længe siden har indtaget den rolle som man kan forvente af en moderne kulturinstitution. 

Formanden for biblioteksforeningen Steen Bording Andersen perspektiverede i den forbindelse at bibliotekerne, ud over at være en af de kulturinstitutioner hvor der er sparet mest i de seneste år, også er den kulturinstitution der har omstillet sig mest og åbnet sig mest mod borgerne. Vel også derfor at over 60 % af befolkningen jævnligt bruger dem, og stadig flere kommer til.

Med andre ord har ”bibliotekerne levet med disruption, længe før ordet blev et modeord. De har udviklet sig og tilpasset sig den foranderlige virkelighed, de lever i, både digitalt og økonomisk - og hele tiden med et skarpt øje for behovet hos deres meget forskelligartede målgrupper." Som chefredaktør Gudrun Pedersen har skrevet i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Egentlig var det rigtig opløftende at opleve debatten med opfordring til bruge bibliotekerne til at skabe mere fællesskab og samarbejde ude i kommunerne.

Danmarks Biblioteksforening sluttede med at komme med en opfordring til sammen at skabe fælles debatter, for at få endnu flere borgere i tale og give dem lyst til at tage del i både kultur, læsning, livslang læring og i sidste ende i demokratiet. Det er det, bibliotekerne er der for.

Men i de fremtidige rammer skal vi tænke dem som mere end blot institutioner der stiller bøger til rådighed. Uanset om der kommer en ny lov eller ej, er det vigtigt at tænke biblioteket og dets funktioner som en institution, der kan skabe udvikling og sammenhængskraft.

Og alt der skal selvfølgelig gøres i samarbejde med lokalsamfundets aktører, både foreninger, de kommercielle og kommunale og ikke mindst alle borgerne. Det er jo dem det hele handler om.

---------------------------------------------

 Jeg har valgt også at ligge hele teksten på hvad KL mener i deres papir om "Fremtidens Biblioteker"  ind her:

KL mener, at folkebiblioteket skal have et stærkt digitalt tilbud for at følge med tiden og for at fremtidssikre biblioteket

–     Der er brug for mere fokus og fart på udviklingen af det digitale bibliotek, men KL er også opmærksom på, at der er stor tilfredshed med biblioteket som fysisk adgang til medierne.

–     En mere fokuseret fremdrift af det digitale bibliotek og en mere konsekvent kanalstrategi vil være i overensstemmelse med kommunernes arbejde med digitaliseringen på andre velfærdsområder.

–     Faldende udlånstal for fysiske materialer medfører et stigende behov for nytænkning af det fysiske bibliotek. KL ser behov for, at der frigøres økonomi og evt. fysiske rammer til andre formål.

–     Der er et øget behov for digitale løsninger på tværs af kommuner og institutioner. Muligheder for fælles data, fælles funktioner og fælles maskinrum skal udnyttes optimalt. 

–     KL forfølger mulighederne for en optimal og omkostningseffektiv udvikling og drift af metadata, søgesystemer mv. gennem sit ejerskab til DBC A/S kombineret med en afbalanceret flerleverandørstrategi samt en styrket bestillerfunktion i KOMBIT.

KL mener, at der er et potentiale i, at folkebibliotekerne bruges som det lokale mødested, og at dette skal bruges til at få tiltrukket nye brugere med fokus på dannelse og oplysning.

–     Det er helt afgørende, at folkebiblioteket følger med tiden og udvikler sig. Nogle formater og opgaver må slippes til fordel for, at andre formater og opgaver kan tages ind.

–     KL anerkender og glæder sig over, at folkebiblioteket kan have et stærkt potentiale som kulturhus eller fristed til eksempelvis at samle borgere op, der har det svært med læsning, integration, venskaber eller det digitale.

–     Hovedfokus for folkebiblioteket er oplysning og dannelse af den brede befolkning, hvorfor nye og anderledes roller såsom at fungere som kulturhus aktivt bør bruges til at få tiltrukket nye brugere med fokus på dannelse og oplysning.

–     Den massive digitale udvikling af samfundet gør, at folkebibliotekerne har en vigtig rolle i forhold til digital dannelse.

KL mener, at folkebiblioteket ikke kan eller skal konkurrere mod de kommercielle underholdningsprægede og populære medier og tjenester.

–     Det er bekymrende, at diverse undersøgelser viser, at læsningen er nødlidende i samfundet, og KL ser derfor læsningen som én af de vigtige opgaver for biblioteket. Folkebiblioteket skal sikre, at det er muligt for alle at få adgang til at læse/lytte til bøger og skaffe sig viden via diverse medier.

–     Folkebiblioteket skal finde sin egen placering i mediebilledet og give plads til markedet og de kommercielle kræfter i kultur- og forlæggerbranchen. Det er hverken muligt eller ønskeligt, at konkurrere med udviklingen af kommercielle e-bogstjenester eller streamingtjenester.

KL mener, at kommunerne skal udnytte de synergier og samarbejdsmuligheder i forhold til folkebiblioteket, der giver mest mening lokalt.

–     Folkebiblioteket har mange muligheder for at løfte andre områder i den kommunale verden – eksempelvis at være med til at skabe levende og trygge bymidter og lokalsamfund, der er afgørende for vækst og bosætning.

–     Der er ligeledes god grund til at samtænke og samlokalisere folkebiblioteket med andre funktioner. Specifikt bakker KL op om et tæt samarbejde mellem bibliotek og borgerservice og et tæt og forpligtende samarbejde mellem bibliotek og folkeskole.

–     Nogle synenergier giver bedre mening end andre, og KL vil derfor inspirere kommunerne med en samling af de bedste eksempler på, hvor samtænkning af bibliotek med et andet kommunalt fagområde har givet særlig værdi.

KL mener, at folkebibliotekerne skal spille en aktiv rolle i forhold til børns sprogudvikling og læsefærdigheder.

–     Kommunalbestyrelserne skal have et skærpet fokus på at indfri potentialet i samarbejdet mellem folkebibliotek og dagtilbud, skole, pædagogiske læringscentre og fritidstilbud.

KL mener, at det er afgørende, at folkebiblioteket holder fokus og ser sine opgaver i lyset af bibliotekslovens formålsparagraf om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

–     Der skal skabes rum til et bredt og pulserende kulturliv med aftenskoler, frivillighedscentre mv.

KL, kulturen og en bæredygtig udvikling

Tænk hvis verdens hurtigste løber, Usain Bolt, stoppede midt i OL-slutspurten, eller hvis Cold Play slukkede for musikken netop som koncerten når sit højdepunkt. Nej vel? Kortfilmen af Richard Curtis sætter spot på, at FN’s Verdensmål skal få os helt i mål med at afskaffe sult og fattigdom.

Se den...

https://youtu.be/q5nFFTnUM4w

Sådan startede vi KL kultur og fritidskonference med et brag. En film om at vi sammen skal gøre en indsats for at nå FN bæredygtigtheds mål - Danmarks Biblioteksforening havde i går konference om bibliotekernes vigtige rolle i den dagsorden - se mere her, hvor der senere vil komme inspirationsmateriale til hvordan man kan komme igang med verdensmålele ude i komminerne og bruge biblioteket som den tværgående indgang for alle borgernes deltagelse. Vi er heldigvis mange der arbejder med den dagsorden, for det haster...vi er først i mål, når alle er i mål.

På dag to af denne KL konference skal vi netop debatere bibliotekernes rolle i udviklingen af fremtidens samfund. Selvom KL udtrykker det lidt anderledes, men det skriver jeg mere om i morgen.

DEBATTER, DER BATTER på biblioteket

Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov? Kan bibliotekerne spille en endnu større rolle som demokratiskabende institution?

Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.

Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer.  Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer. 

På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst. 

Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.

Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, af deres projektleder Marlene Borst Hansen og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?

Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer. 

Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration

Debatter der batter på biblioteket from Michel Steen-Hansen

Sprogfitnesscenteret - biblioteket skaber lyst til at bruge sproget

Parker, biblioteker og haller omdannes den 10. maj til livlige sprogfitnesscentre, når ca. 10.000 børn fra hele landet deltager i Sprogfitness 2019.

Den 10. maj står der et stort kryds i kalenderen hos mange biblioteksansatte og studerende rundt omkring i landet. Her byder 76 biblioteker nemlig ind til den årlige Sprogfitness-dag, hvor omkring 10.000 børn tropper op for at løbe, synge, danse og lege med sproget. Det er et højdepunkt i bibliotekskalenderen - dels fordi, at der er en skæg dag med masser af glade børn - men også fordi det er en dag med børnenes sproglige udvikling i centrum. "Det her er hjerteblod for folkebibliotekerne. Vi ved, hvor vigtigt det er at udvikle og stimulere børnenes sprog. I den henseende er der ikke meget, der fungerer bedre end at lege med sproget og kombinere læringen med fysiske aktiviteter" - udtaler områdeleder ved Aalborg Bibliotekerne, Maria Sjøblom De sproglege der leges til Sprogfitness, er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og studerende på pædagoguddannelsen, University College Nordjylland og er målrettet de ældste børn i børnehaverne og 0. klasser. "Det er fedt, fordi de studerende byder ind med nogle kropslige læringsstile, der understøtter børnenes sproglige udvikling og også hjælper på både sociale færdigheder og samarbejdsevner. Når legene oven i købet er sjove for både voksne og børn, så er der da ikke et øje tørt." - slutter Maria Sjøblom Sprogfitnessdagen afholdes hvert år i maj. Man kan dog lege sprogfitnesslegene hele året rundt. Legene udvikles løbende, og findes på sprogsporet.dk. Derudover kan man finde en lang række af legene i et katalog, som man naturligvis kan låne på biblioteket. Om Sprogfitness Afholdes på landsplan den 10. maj Både nyere og ældre forskning har understreget, at sprogfærdigheder og ordforråd har stor indvirkning på, hvordan man lærer og udvikler sig senere i livet. På landsplan er man desuden begyndt at se beviser på, at tidlige sprogforsinkelser kan være svære at indhente, og ofte giver ulige vilkår for børn ved skolestart. De danske biblioteker har derfor iværksat en række forskellige initiativer for at stimulere børnenes sprog og læselyst, og her er Sprogfitness et af dem. Det første Sprogfitness blev afviklet i Aalborg i 2013, med støtte fra Kulturstyrelsen (Nu Slots- og Kulturstyrelsen). Siden har Aalborg Bibliotekerne og UCN løbende forædlet og formaliseret konceptet. Først blev det til en regional begivenhed i hele Nordjylland i 2016 og i 2017 var 70 biblioteker i hele landet med på sproglegen, der altid ligger i maj. Sprogfitness er en del af Bibliotekernes Sprogspor, som er bibliotekernes fælles indsats, som støtter tidlig sprogstimulering og læsefærdigheder. Målgruppen for indsatsen er børn i alderen 0-7 år. Du kan læse mere om Bibliotekernes Sprogspor på sprogsporet.dk

Vi kommer aldrig til at udrydde al FAKE NEWS, men vi kan lære at gennemskue

»Vi kommer aldrig til at udrydde alle fake news« siger Facebooks nordiske topchefer i dag til Politiken. 

Jeg kan ikke være mere enig, men det betyder ikke at Facebook eller alle os andre kan fralægge os ansvaret for at Fake News får lov at florere.

Vi kan og skal gøre noget aktivt, ud over selv at lade være at dele de falske nyheder, som er Facebooks hovedbudskab.

I Bibliotekerne ved vi at det vigtigste redskab mod Fake News er at lære folk at gennemskue hvad der er rigtigt og forkert.

Derfor har vi bl.a. lavet guides til at spotte fake news.

Se www.spotfakenews.dk 

I Danmark er vi heldigvis ikke oversvømmet af Fake News, men vi oplever dagligt en del af det vi kunne kalde manipulerede nyheder. Et ekspertpanel nedsat af Politiken udnævnte for nylig 9 danske medier som ’junkmedier’, der manipulerer og spreder misinformation. 

Udfordringen er så om Danskerne er i stand til at gennemskue disse medie mediemæssige manipulationer, det tyder andre undersøgelser på at vi ikke i tilstrækkelig grad er. Der er en voksenende udfordring, og da mange mennesker i det daglige læser nyhederne på de sociale medier, vil det ofte være overskriften de forholder sig til, fordi indholdet i artiklerne hos de etablerede medier befinder sig bag en betalingsmur. 

Derfor er det nødvendigt at arbejde med at udstyre alle med de nødvendige kompetencer på mange planer. Det er klassisk kildekritik i en moderne digital tidsalder og en kernekompetence for bibliotekerne.

Derfor udvikler bibliotekerne løbende nye redskaber til forskellige målgrupper. Eksempelvis kan nævnes

SøgSmart 

Som er et digitalt værktøj til elever på grundskoleniveau. Eleverne lærer at søge efter information og være kildekritiske. Værktøjet er udviklet af de danske centralbiblioteker i et samarbejde med CFU.dk og anvendes pt. over 700 skoler i Danmark i samarbejde med folkebiblioteket i den pågældende kommune.

http://søgsmart.dk

Real or Fake News 

Er et læringsspil baseret på Virtual Reality med tilhørende læringsforløb målrettet udskolingen og ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke viden om Fake News-begrebet og den kildekritiske sans blandt unge, som hver dag konfronteres med et broget nyheds- og informationsbillede, blandt andet gennem sociale medier. Desuden sigter projektet mod at udbrede brugen af de digitale biblioteksressourcer, som kan give målgruppen et troværdigt grundlag for at vurdere og forholde sig kritisk til mediernes nyheds- og informationsstrøm. 

Dermed adresserer projektet en af tidens væsentligste udfordringer for børn og unge samtidig med, at det viser, hvordan bibliotekerne kan spille sig selv på banen og understøtte udvikling af vigtige færdigheder på en anderledes og engagerende måde. Se https://www.viborgbib.dk/nyheder/kort-nyt/viborg-bibliotekernes-projekt-valgt-til-aarets-trendspotter


Kildekritik er en del af bibliotekernes daglige drift

Det at lære informationssøgning og at være kildekritiske er en del af bibliotekernes daglige drift. Både som vært for de mange elever og studerende, der bruger bibliotekerne når de laver opgaver, men også som samarbejder med folkeskoler og ungdomsuddannelser. Her er mange forskellige modeller, men fælles for dem er, at man bruger bibliotekerne, deres medarbejdere og ressourcer i forløb der skal lære elever og studerende (og lærere) at kunne søge i informationsjunglen og være i stand til at skelne sandt fra falsk. 

Vi kan nemlig ikke udrydde fake news, men vi kan lære folk at skelne sandt fra falsk. 

Du kan nok ikke forhindre din datter i at lave trutmund på instagram, men du kan måske tvinge til hende til at læse en bog

"Det er ikke modellerne på Instagram, der gør unge kvinder ulykkelige. Det er fraværet af litterær dannelse i deres liv" siger kulturkritiker Katherine Diez i Berlingske i dag og jeg kunne ikke være mere enig, omend jeg nok ville udtrykke det lidt mere folkeligt.

Du kan nemlig ikke forhindre din datter i at lave trutmund på instagram eller din søn i at udstille sin sixpack, uanset om det er en fotomanipuleret insta eller det er 6 øl som intages på 10 sekunder i en ølbong. MEN du kan måske få dem til at læse en bog, og starte i pauserne mellem selvrealiseringen på sociale medier. Det kan være du skal friste, lokke, belønne eller ligefrem tvinge dem, men det er forældregenerationens ansvar at sikre vilkår der giver dem ro, fordybelse og indsigt i andres liv. Altså det som læsning kan tilføre dit liv... 

Læs selv Katherine Diez indlæg her

Læs mere om indsatsen som er igangsat om at skabe en National Læsestrategi  som netop favner det at flere skal læse af lyst.. 

Læs fremtiden og skab dannelsesinstitutionen til de kommende generationer #dbtop

Hvad betyder litteratur og læsning for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hvilken rolle spiller bibliotekerne i den sammenhæng er et af hovedspørgsmålene på Det Bibliotekspolitiske Topmøde som afholdes i de kommende dage.

Topmødet indledes af Politikens chefredaktør Christian Jensen, som netop giver sit bud på hvad litteratur og læsning betyder for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hans syn på hvilken rolle bibliotekerne spiller i den sammenhæng?

• Du kan følge eventen på Twitter #dbtop eller se alle oplæg løbende på db.dk

Netop de komplekse udfordringer som er i det moderne digitale samfund og hvordan litteraturen og biblioteket kan spille ind, er også noget formand for stresspanelet, sociolog Anette Prehn vil adressere i sin debat. Den vil ikke handle om forældreintra men om hvordan dybdelæsningen betydning for både hjerne og samfund, og så sættes der endnu mere fokus på det igangværende arbejde, som Danmarks Biblioteksforening har sat igang, frem imod en national læsestrategi, som blandt andet skal styrke indsatsen overfor læselysten hos de unge generationer.

De udfordringer vil kulturminister Mette Bock og Leon Sebbelin fra KL også indgå i, når der lægges op til debat med de mest centrale spillere fra biblioteksverdenen om konklusionerne fra sidste års temadebatter om fremtidens biblioteker. Skal biblioteksloven f.eks. opdateres?

Hvad svaret er på debatten ved vi af gode grunde ikke endnu, men som nævnt kan I selv følge med på Twitter #dbtop eller se alle oplæg løbende på db.dk

På det Bibliotekspolitiske Topmøde mødes knap 500 kulturfolk og fagfolk for at diskuterer rammerne, både for fremtidens biblioteker og for hele samfundet.

Det Bibliotekspolitiske Topmøde finder sted i Musikhuset Esbjerg den 11. og 12. april.
Her samles kulturpolitikere og fagfolk fra hele landet til to dages intensiv debat om fremtidens danske folkebiblioteker.

Se programmet

Hvad betyder målrettede bibliotekstilbud til unge under uddannelse?

Jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo

større sandsynlighed for, at de lykkes. Ny rapport afdækker udviklingen af bibliotekstilbud

til ungdomsuddannelserne. Nye løsninger og fornyet fokus er nødvendigt.

Tidskriftet Danmarks Biblioteker skriver i sit seneste nummer om den raport som blev offentliggjort 14. marts af Odense Biblioteker og Borgerservice på vegne af de seks centralbiblioteker rapporten
National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne – Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling.

» Hent som e-magasin

Rapportens hovedkonklusioner
De interessenter, som har medvirket, samt talrige rapporter
fremhæver vigtigheden af, at jo tættere biblioteket, bibliotekaren
og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større er sandsynligheden
for, at de opnår større akademisk succes, at de får
fremmet indlæring, karaktergennemsnit, informationssøgningskompetencer,
studiekompetencer og gennemførelse af
studiet. Den nære relation mellem elev og bibliotekar fremhæves
som eksempel på, hvordan bibliotekaren kan blive en ekstra
‘voksen’ til at støtte eleven i sin uddannelsesrejse.

Men læs selv hele den interessante rapport 

Ved belysning af rammebetingelserne for folkebibliotekerne og

ungdomsuddannelserne kan det konstateres, at begge sektorer

er underlagt løbende besparelser. Hvor folkebibliotekerne er

underlagt de kommunale budgetrammer, så er ungdomsuddannelserne

underlagt statens omprioriteringsbidrag 2016- 2022. Nedskæringer på uddannelsesbiblioteker og på antallet af uddannelsesbibliotekarer bliver ofte en konsekvens, hvorfor folkebiblioteket for mange elever bliver det eneste bibliotekstilbud til at understøtte deres uddannelse. Tilgængelige kilder vurderer, at der har været en nedgang på 15-25% i fastansættelser på uddannelsesbibliotekerne.

Biblioteksbarometeret 2017 viser, at 44% af folkebibliotekerne har samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om enten biblioteksbetjening eller deciderede betjeningsoverenskomster. Hvis det lægges sammen med alt det, som folkebibliotekerne

ellers har ydet af kurser, foredrag, projekter, vejledning, biblioteksorientering, mv., så er det samlede billede, at 70% af folkebibliotekerne har én eller anden form samarbejde med

ungdomsuddannelser.

Folkebibliotekerne kan umiddelbart ikke erstatte et uddannelsesbibliotek og uddannelsesbibliotekaren 1:1 hverken på specialiseret viden eller specialiseret materialebeholdning. Uligheden i folkebibliotekstilbud på tværs af kommunegrænser betyder, at der med sandsynlighed ikke vil være ressourcer på alle folkebiblioteker til at opretholde en god service for eleverne, hvis serviceglidningen fortsætter.

Folkebibliotekerne kan heller ikke kompensere for det tab, der er kommet, efter at SkoDa (Skolernes Database, red.) er blevet lukket, hvorfor eleverne flere steder mister adgang til digitale materialer på uddannelsen, uanset om der er et uddannelsesbibliotek eller ej.

Hvem danner dig i fremtiden?

Kom til en høring med deltagerdialog om FOLKEBIBLIOTEKERNES FREMTID 

8. maj 2019 kl. 10-15.00 på Vartov, København

• Hvordan sikrer vi folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter?
• Hvorledes bevares demokratisk indflydelse over formidling af ny viden og litteratur, væsentlige tanker og kunstneriske oplevelser?
• Hvilken rolle bør folkebibliotekerne have i fremtiden – og hvordan sikrer vi os, at den kompetente og vidende bibliotekars rolle som formidler og ”søgefunktion” videreudvikles til gavn for den almene dannelse og for borgernes deltagelse i samfundslivet?

Som indledning til debatten
Gudrun Pedersen, chefredaktør, Dagbladet Ringkøbing-Skjern,
Ahmad Mahmoud, maskinmester og debattør
Troels Mylenberg, Studievært TV2

Program
10.00: UDSIGT fra Gudrun Pedersen, Ahmad Mahmoud og Troels Mylenberg,

12.00: Samtalefrokost.

13.00: INDSIGT fra Bibliotekarforbundet, Grundtvigsk Forum, Forfatterforeningen og
              Danmarks Biblioteksforening

14:30: PERSPEKTIV fra Joachim Malling, om ”lex.dk”  og adgang til viden i det 21. århundrede

14.55: Tak for i dag

PRIS 150 KR.  KØB BILLET HER

Biblioteket er mange fantastiske ting. Hvad er det for dig?

Den kampagne for bibliotekerne, som DBC A/S og Danmarks Biblioteksforening står bag, får kritik for at fokusere på fakta versus fake af Michael Jeppesen - jeg synes ikke han rammer skiven.
For på biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier.

Det er det, vi mener, med fakta uden fake.

Det har jeg uddybet i klummen herunder.

Replik: Kære Michael

Hvor er det dejligt, at du midt i trafikken har lagt mærke til vores kampagne "Dit bibliotek 24:7 – Som ingen andre steder" og derefter endda har set en af vores film. Det er tydeligt, at du holder af biblioteket, og på den måde har vi jo en fælles interesse.

Bibliotekerne er fyldt af den skønne litteratur, men også en hel masse andet, for i en moderne medievirkelighed skal der mange elementer til at danne et menneske.

Du har ret i, at der er forskel på "viden" og "fakta", og ja, det er klart, at vi ved at tale om fakta versus fake news tapper ind i en aktuel debat. Sådan er det jo, når man gerne vil opnå opmærksomhed med en kampagne. På biblioteket får du ikke bare det, der er populært. Du får ikke det, der er betalt for at komme frem, eller må nøjes med det, du i forvejen interesserer dig for.

På biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier. 

Det er det, vi mener, med fakta uden fake. 

Det findes i de mange forskellige bøger vi har i de rum vi kalder biblioteker, og som er landets mest besøgte kulturinstitution. Det findes hos de mange vidensmedarbejdere, som møder en stadig større efterspørgsel på fakta uden fake på landets biblioteker og det findes ikke mindst i de mange digitale tilbud, bibliotekernes stiller til rådighed for danskerne.

Hvad enten det er e-bøger, lydbøger på eReolen, film på filmstriben, læseråd på litteratursiden eller faktatjek på faktalink. Der er mange elementer i at være en vidensinstitution i informationssamfundets opmærksomhedsøkonomi, hvis man skal spille en rolle for det deltagende menneske. 

At biblioteket er "fakta uden fake" er i øvrigt bare ét af budskaberne i kampagnen, og vi håber, du på et tidspunkt også støder på de øvrige. Biblioteket er mange ting, som vi budskabsmæssigt formulerer som "Til for alle, som ingen andre steder", "Tændt, som ingen andre steder" og "Klog, som ingen andre steder".

Biblioteket er et mødested, et grundlag for demokratisk dannelse. Et sted, hvor man kan få inspiration og oplevelser – også de skønlitterære og "løgnehistorierne". Og ikke kun bøger, men også gennem fx musik og film.

Du nævner Filmstriben. Og den er jo netop også et eksempel på noget af det, biblioteket tilbyder: oplevelser, og endda hjemme i din egen stue, lige når du selv ønsker det, for bibliotekerne er i den grad til stede digitalt. Se www.somingenandresteder.dk for flere eksempler på digitale tjenester fra bibliotekerne.

Venlig hilsen

Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening