fredag den 6. juli 2018

Flertal bremser ny ophavsretsreform i EU, hvor efterlader det borgernes adgang til information?

Flertal bremser ny ophavsretsreform i EU skriver Politiken i dag, på baggrund af at EU parlamentet i går afgjorde, at et nyt forslag til en reform af ophavsretsloven skal op til revision i efteråret. I praksis betyder det at  man nu starter forfra på processen med en ny copyrightreform, som man ellers har arbejdet på i et par år.  I 2016 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til en ny ophavsretslov. Efter at retsudvalget har gennemarbejdet forslaget i to år, blev der i går stemt imod at arbejde videre med forslaget i dets nuværende form, og det er så lidt usikkert hvad det vil betyde. 

I følge Politiken ser EU modstandere som Rina Ronja Kari afstemningen for en sejr, mens Jens Rohde (R) opfatter det som alt, hvad der er galt med EU. For bibliotekerne er det derimod svært at afgøre, hvad der er det bedste. Vi har målrettet arbejdet på at bibliotekerne kunne få RET til at købe og udlåne e-bøger på samme vis som vi har lov til det med de fysiske bøger. Det var ikke specifikt med i det forslag som blev behandlet, men vi var i en proces, hvor der var en vis forståelse for nødvendigheden, samtidig med at man bliver nødt til at skabe mere fleksible vilkår for at kunne bruge digitale ressourcer på tværs af institutioner og landegrænser. Det kan vi så håbe vi får med i det nye forslag. I et videnssamfund, hvor information er stadig mere digital, er det simpelthen nødvendigt for skoler, universiteter og biblioteker at kunne skabe adgang til til viden på tværs af de fysiske grænser.

Man kan derfor godt blive bekymret for copyright-processen i forbindelse med EU’s Digital-Single-Market proces, som formanden Steen Bording Andersen for Danmarks Biblioteksforening skrev i sidste nummer af magasinet Danmarks Biblioteker. "Mon EU-politikerne er klar over alvoren i, hvor vigtig en rolle biblioteker, universiteter og andre vidensinstitutioner spiller for Europas borgere og udvikling? Og i dansk sammenhæng ikke mindst for udviklingen af vores demokrati, hvor stadig mere foregår digitalt.

Paradoksalt er det, at lovgivning i en digital verden, hvor det er så nemt som aldrig før at udveksle information, kan forhindre, at bibliotekerne giver f.eks. studerende og andre borgere adgang til informationer og viden fra andre institutioner. Og at man på bibliotekerne ikke må indkøbe en bog og udlåne den, fordi den er digital.

Bibliotekernes europæiske interesseorganisation, EBLIDA, har netop afholdt årsmøde i Strasbourg. På dagsordenen stod borgernes demokratiske adgang til viden på tværs af grænser. De nationale, internationale og kommercielle grænser.

Grundlæggende handler det på europæisk plan om at få skabt en opdateret copyright-ramme på det digitale felt med de nødvendige undtagelser og begrænsninger i lighed med, hvad vi har haft siden 1947 på de fysiske produkter. Disse gør nemlig, at biblioteker overhovedet har retten til at købe bøger og andre fysiske materialer for at stille dem til rådighed for borgerne. En ret man ikke har, når det kommer til digitale materialer.

Der er efterhånden opstået en bred politisk bevidsthed om Fake news og de sociale mediers faldgruber, som vi oplever både manipulerer og sælger vore private data. Den anden side af digitaliseringens aktuelle udfordringer derimod – sikringen af adgang til kvalitetsviden og information via biblioteker og uddannelsesinstitutioner – mangler samme fokus politisk. Vi har brug for en ny copyright-lovgivning, der kan sikre, at demokratiets vidensinstitutioner som universiteter, museer og ikke mindst biblioteker fortsat kan give borgerne adgang til relevant information. At der kan ske udveksling af information, forskningsrapporter og videnskabeligt materiale mellem vidensinstitionerne, ligesom borgerne skal sikres adgang til digital kultur ad disse kanaler.

Men lige nu står vi over for en afstemning om sagen i EU's juridiske komité i slutningen af juni, som senere i processen ventes ophøjet til lovgivning inden EU-valget i 2019. Stemmer EU’s Juri Committee for det foreliggende forslag, som EBLIDA m.fl. har prøvet at ‘forbedre’, kan det på sigt gå hen og få konsekvenser for muligheden for biblioteker, skoler og universiteters ret ‘til at sprede og bruge digitalt materiale’.

Selvom det heldigvis nu er lykkedes her i landet at lave frivillige aftaler med forlagene omkring bibliotekernes eReolen, så er EU-opdateringen generelt set helt afgørende for borgere i alle EU-lande og for deres adgang til viden via bibliotekerne. På samme måde som det kan ramme studerende og forskere, som ikke kan få adgang til viden på tværs af institutioner.

Derfor er EU’s Digital-Single-Market en vigtig politisk kampplads for fremtidens videnssamfund.

torsdag den 28. juni 2018

Hvad skal du læse i sommerferien MAND? #readlikeaman


Mænd anbefaler sommerlæsning ’mand til mand’ i en ny landsdækkende kampagne, som i disse dage ruller over Facebook og Instagram

’Read like a man!’ er en online kampagne for mænd, som er glade for at læse, og som mangler inspiration til sommerlæsning. Det handler om boganbefalinger mand og mand imellem, lige fra populærvidenskabelige bøger, biografier, krimier og klassikere til romaner, der fænger fra side 3.

Bag initiativet står et unikt samarbejde mellem bibliotekerne i Odense, Aalborg og Herning, Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og litteratursiden.dk, mens forfattere og andre både lokale og kendte profiler, som forsker Eske Willerslev og kokken Claus Holm, går forrest og tegner kampagnen med en række boganbefalinger. 

Kampagnen løber et par uger i sommerferien og er en del af en større indsats for at bringe litteraturen ud i hele Danmark og ind i alle danskeres hjem, så lysten til at læse får en fast plads i danskernes hverdag.

Følg #readlikeaman anbefalingerne på Instagram og Facebook ’Litteratur hver dag’
Støt meget gerne op om kampagnen og upload boganbefalinger fra mænd fra jeres lokale biblioteksområde. Jo flere anbefalinger og opfordringerne til at læse desto bedre!


Projektleder Anne Juul Andersen fra Herning Bibliotekerne
- Det handler om inspiration til læsning af mænd og for mænd. Derfor håber vi, at en hel masse andre dejlige mænd også vil give deres besyv med og dele deres egne boganbefalinger under hashtagget #readlikeaman og følge ’Litteratur hver dag’ både på Facebook og Instagram. Alle bør møde litteraturen hver dag og med kampagnen #readlikeaman opfordrer vi alle mænd til også at pakke en bog i kufferten og fordybe sig i en god historie i deres sommerferie.

Chefredaktør Lise Vandborg, Litteratursiden.dk
-Begejstring smitter, og vi håber, at de mange personlige anbefalinger af bøger fra blandt andre mandlige forfattere, vil inspirere nogle af de mænd, som ikke læser så meget, til at læse en håndfuld bøger i sommerferien. Når Morten Pape anbefaler den norske roman ’Termin’ med ordene ’Man kan læse den på en time, men man er helt forandret efter den time’ viser han, at læsning kan ændre liv, og den erfaring vil vi gerne give videre med denne kampagne”.



onsdag den 20. juni 2018

Biblioteket skal sænke dørtrinet og skabe mere integration var en vigtig konklusion på Folkemødet #FMDK

På Folkemødet havde Danmarks Biblioteker en debat med titlen "Kulturpolitik i ghettoen"

Baggrunden var at regeringen i marts 2018 lancerede et ‘ghettoudspil’, der ”en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel?

Til at debatterer det spørgsmål stod Hamide Kömürcü Kara, integrationsbibliotekar fra Køge Bibliotekerne, Ahmad Mahmoud, forfatter og Aida Ammary, projektchef, Mino Danmark på scenen sammen med Moderator Kent Skov

Med på en lytter på tilskuerrækkerne er Steen Bording (S), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune.
Her kan I se hvad de fik ud af debatten


Danmarks Biblioteksforening har indsamlet en lang række gode eksempler på de mangeartede initiativer og aktiviteter, som de danske folkebiblioteker i disse år udfolder for at styrke integrationen og den sociale sammenhængskraft rundt omkring i de danske kommuner.

Se dem her

torsdag den 14. juni 2018

Kulturen som social medspiller - skal den være det? #FMdk

Skal og kan offentligt støttede kulturinstitutioner gøre en forskel og indsats for de svage borgere? er det interessante spørgsmål som LOS - Landsorganisationen for sociale stiller i debat på folkemødet som jeg skal spille ind i. Mit svar et et klart JA.

Senest har bibliotekerne vist sig at være et virksomt fællesskab for ensomme ældre i socialt boligbyggeri. Vi har inviteret nogle af vores største kulturinstitutioner samt kultur og socialpolitiske ordførere til at stille skarpt på: Skal og vil kulturinstitutionerne samarbejde om den socialfaglige opgave? Hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvilken forskel kan det betyde?

I går kunne man f.eks. læse en ny stor undersøgelse i The Economist som viser en klar sammenhæng mellem de der deltager i kulturelle aktiviteter også er dem der har størst livskvalitet, på baggrund af data fra 15.000 mennesker på over 60 år



Debatten foregår Fredag d. 15. juni 14:30 - 15:15 i LOS´ telt J48

Deltagere
Laila Kildesgaard, Direktør, KL
Louise Eltved Krogsgård, Leder, Brønderslev Forfatterskole
Michael Steen-Hansen, Direktør, Danmarks Biblioteksforening
Karen Grøn, Museumsdirektør, Trapholt
Katrine Nyland Sørensen, Journalist, nylandkommunikation.dk
Niko Grünfeld, Kultur-& Fritidsborgmester i København, Københavns Kommune
Trine Hounsgaard Pfeiffer, Direktør, Fonden Kanonen, Hinnerup og Fonden Orpigaq, Grønland





Skal den kommende generation læse bøger? #dkBIB #FMdk

Skal den kommende generation læse bøger, er et centralt spørgsmål når Danmarks Biblioteker sammen med kulturminister Mette Bock sætter spot på de unge og de ændrede medievaner på folkemødet lørdag d 16. juni 14.30-15:30 på G4 – Policy Group/JP.

HUSK at følg med i vores folkemøde aktiviteter på Facebook

I forbindelse med debatten udgives som sagt en publikation med uddrag og konklusioner fra "Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik" udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst’.
Danskernes læsevaner ændres og vi læser anderledes. Undersøgelser viser også at børn og unge læser mindre skønlitteratur i deres fritid, hvilket til dels kan forklares med udbredelsen af digitale medier og devices. Der indbydes derfor til debat om hvad denne udvikling betyder for borgerne og samfundet. En debat, der samler undervisning og kultur, og som skal søge at skabe et konstruktivt bidrag til, hvordan skoler, forældre, biblioteker og andre aktører kan få flere børn til at læse.


Deltagere:
Mette Bock, kulturminister
Leon Sebbelin, formand for KL Kultur, Erhverv- og Planudvalg
Mette With Hagensen, formand, Skoler og Forældre
Torben Bo Højman Jensen, Skoleleder, Amager Fælled Skole
Steen Bording Andersen, formand for Danmarks BiblioteksforeningTine Segel, formand, Bibliotekarforbundet
Stine Reinholdt Hansen, Ph.d., Læremiddel.dk
Moderator: Sigge Winther Nielsen, DR2 Deadline




Danmarks Biblioteksforening har lanceret ideen om at skabe en fælles National Læsestrategi, hvis man vil være med kan man læse mere og skrive sig på  HER 


Vejen til fremtidens stærke læsere skabes i samarbejde
Danmarks Biblioteksforening arbejder på et forslag til undervisnings- og kulturministeren om at skabe en national læsestrategi, sammen med biblioteker, skoler og forældre for at få flere børn og unge til at læse.

Danmarks Biblioteksforening er i dialog med ministrene, men strategien bliver først rigtigt stærk, hvis vi er mange nok. Derfor beder vi om jeres tilkendegivelse om I er interesserede i at være med til at udvikle en fælles national læsestrategi. Vi indbyder alle interesserede parter til et fælles møde medio 2018. Læs mere om baggrunden for initiativet.


Bibliotekerne giver LIVSRUM og skaber integration #FMdk


Danmarks Biblioteker er sammen med en række organisationer med på årets Folkemøde, for at sætte fokus på LIVSRUM - de fysiske og sociale rum, der understøtter det gode liv. De rum, som gør det muligt at indgå i fællesskabet.

Kom forbi og vær med at skabe liv i rummet.
Hvis nu du er en af de der ikke er på bornholm, så har vi i forbindelse med Den Sociale Scene 2018 udgivet publikationen ’Livsrum’.
Her giver Danmarks Biblioteker og de øvrige 12 partnere bag Den Sociale Scene deres bud på hvad Livsrum er, kan og bør være.
Den Sociale Scene er omdrejningspunkt for debatten om LIVSRUM, og Danmarks Biblioteker lægger ud med ”Et talkshow om ensomhed og fællesskaber fredag den 15. juni fra kl. 13:30 til 14:15.

Vi har som mennesker brug for at mødes og noget at mødes om. Selvom der i dag er uanede muligheder for at deltage og mødes i fællesskaber, er der paradoksalt nok rigtig mange mennesker, der føler sig ensomme. 

I 2016 udviklede fire folkebiblioteker, med udgangspunkt i bibliotekets kulturelle kerne og faglighed, metoder til at skabe fællesskaber for ensomme ældre. I talkshowet fortæller Kirsten fra Slagelse Bibliotekerne fortælle om sin erfaring med at skabe ældrefællesskaber, og Gerda på 82 fortæller om, hvad hun har fået ud af at deltage i bibliotekets ældrefællesskab. På den baggrund inviteres til et talkshow, hvor vi breder perspektivet ud og ser på ensomhed fra andre vinkler og i dialog med andre kulturinstitutioner.

Deltagerne i talkshowet er:
Danmarks Biblioteker inviterer herefter til debatten ”Kulturpolitik i ghettoen” på Den Sociale Scene fredag den 15. juni fra kl. 14:15 til 15:00.

Regeringen lancerede i marts 2018 et ‘ghettoudspil’, der ”en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel? Vi giver tre stemmer fra virkeligheden ordet, nemlig:
Med på en lytter på tilskuerrækkerne er Steen Bording (S), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune. De vil efter debatten blive interviewet om, hvad de tager med sig hjem og måske gør anderledes i deres kommune. Interviewsne kan efterfølgende ses på Danmarks Bibliotekers facebookside.

mandag den 11. juni 2018

Danmarks Biblioteker på Folkemødet 2018 #DKbib #FMdk

I år arrangerer Danmarks Biblioteker tre spændende debatter, som rammer lige ned i diskussionen om, hvad biblioteket skal være i fremtiden. Måske vi ses?

HUSK at følg med på vores Facebook!

Sidste år spurgte vi på folkemøde "Hvad er demokrati?" 

I år fortsætter vi debatten om bibliotekernes rolle for fremtidens velfærdssamfund.

Et talkshow om ensomhed og fællesskaber

Fre. 15. juni 13:30-14:15
Lokationen er A28 – Den Sociale Scene 

Vi har som mennesker brug for at mødes og noget at mødes om. Selvom der i dag er uanede muligheder for at deltage og mødes i fællesskaber af alle mulige slag, er der paradoksalt nok rigtig mange mennesker, der føler sig ensomme. Ensomhed er en samfundsudfordering, hvor der ikke fines en simpel løsning. I 2016 tog fire folkebiblioteker udfordringen op og udviklede metoder med udgangspunkt i bibliotekets kulturelle kerne og faglighed til at skabe fællesskaber for ensomme ældre. I talkshowet kan du blandt andre høre Kirsten, bibliotekar i Slagelse, fortælle om sin erfaring med at skabe ældrefællesskaber, og du kan møde Gerda på 82 og høre hende fortælle om, hvad hun har fået ud af at deltage i bibliotekets ældrefællesskab. På den baggrund inviterer vi til et talkshow, hvor vi breder perspektivet ud og ser på ensomhed fra andre vinkler og i dialog med andre kulturinstitutioner.

Deltagere:
  • Gerda Seistrup, pensionist
    (foto: Lars Skaaning)
  • Kirsten Kildegaard Rasmussen, bibliotekar, Slagelses Bibliotekerne
  • Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst (Foto: Thomas Boberg)
  • Pia Henriette Friis, formand, Bibliotekschefforeningen
  • Talkshowsvært: Mia Ben-Ami, Bibtuben
  

Kulturpolitik i ghettoen

Fre. 15. juni 14:15-15:00
Lokationen er A28 – Den Sociale Scene

Regeringen lancerede i marts 2018 et ‘ghettoudspil’, der ”en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel? 
Hvem er bedre til at svare på det spørgsmål? Vi giver tre stemmer fra virkeligheden ordet. 

Deltagere:
  • Hamide Kara, integrationsbibliotekar, Køge Bibliotekerne
  • Ahmad Mahmoud, forfatter 
  • Aida Ammary, projektchef, Mino Danmark
  • Moderator: Kent Skov Andreasen, Bibliotekschef, Odense Centralbibliotek

Med på en lytter på tilskuerrækkerne er Steen Bording (S), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune. De vil efter debatten blive interviewet om, hvad de tager med sig hjem og måske gør anderledes i deres kommune. Interviewsne kan efterfølgende ses på Danmarks Bibliotekers facebookside.
   

Skal den kommende generation læse bøger?

Lør. 16. juni 14.30-15:30
Lokationen er G4 – Policy Group/JP

Danskernes læsevaner ændres og vi læser anderledes. Undersøgelser viser også at børn og unge læser mindre skønlitteratur i deres fritid, hvilket til dels kan forklares med udbredelsen af digitale medier og devices. Der indbydes derfor til debat om hvad denne udvikling betyder for borgerne og samfundet. En debat, der samler undervisning og kultur, og som skal søge at skabe et konstruktivt bidrag til, hvordan skoler, forældre, biblioteker og andre aktører kan få flere børn til at læse.

Deltagere:
  • Mette Bock, kulturminister
  • Mette With Hagensen, formand, Skoler og Forældre
  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
  • Leon Sebbelin, formand for KL Kultur, Erhverv- og Planudvalg
  • Tine Segel, formand, Bibliotekarforbundet
  • Stine Reinholdt Hansen, Ph.d., Læremiddel.dk
  • Moderator: Sigge Winther Nielsen, DR2 Deadline

Og en hel masse andet, men følg os på facebook.com/DanmarksBiblioteker/ 

tirsdag den 29. maj 2018

It is all about free and equal access to information #eblidanaple2018

- as well as the ability to use it and learn to distinguish true from false, when libraries and politicians meet in Strasbourg in the next few days. It's all about Libraries...

The title of the 26th EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference is "Libraries bridging borders", a theme that suits Strasbourg and the Upper-Rhine region perfectly, in itself an international place right at the heart of Europe. See more

We have also invited all the European MEPs to debate and drinks 16:00 on Wednesday 30th of May, at European Parliament in Strasbourg
 “The only thing that you absolutely have to know is the location of the library.”
Albert Einstein


Europe is at a crossroads in its history. Over the past couple of years, political tensions have risen among the citizens of Europe and globally. Governments throughout Europe have been taking various steps and measures to open or close down their borders to refugees.

Meanwhile, terrorism has had a huge impact throughout the continent, challenging the free circulation of people in the EU, whereas the development and spreading of Fake News is challenging how people are accessing information. At the same time, the mass digitisation of our world, and the advancement of the sharing economy is impacting the way citizens access culture and challenges the notion of borders itself.

There is a strong global demand from citizens for access to content anywhere any time. As Prime Minister Jüri Ratas (Estonia) mentioned in a declaration in February 2017 before Estonia took over the Presidency of the Council of the EU, “Striving towards a seamless physical and digital connectivity is in the interest of the whole European Union as economic success cannot be separated from the free movement of goods, services, people, capital, and knowledge”.

Libraries and librarians are increasingly working in an international and cross-border environment, be it related to countries, disciplines, preservation, knowledge, copyright or any of the issues in relation to free access to information. For free movement of knowledge to happen, we need libraries bridging borders.

fredag den 25. maj 2018

En reel debat om bibliotekernes positive dynamiske effekt






Kan de gode danske biblioteker med deres gratis internet, store bogreoler og enorme bladsamlinger være med til at holde arbejdsudbuddet nede?

Nej vel? Men spørgsmålet lyder i dag i Berlingske.

Sagen bliver diskuteret livligt på de sociale medier, efter at cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen har udtalt, at biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse.

»Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« som Mads Lundby Hansen sagde til Information onsdag.

Socialdemokraternes Peter Hummelgaard Thomsen kaldte udmeldingen for »gak-gak liberalisme for fuld udblæsning« og det er sgu lidt ærgerligt at en debat om hvordan man skal regne med dynamiske effekter i finansministeriets regnemodeller tager biblioteket som gidsel i sådan en debat form. Altså en debat om, hvad effekten af forskellige økonomiske tiltag er på andre områder, som startede hele denne debat i en artikel i Information 23. maj 2018 hvor overskriften lød "CEPOS mente at negative effekter af offentlig forbrug overses".

I artiklen bruger CEPOS en del andre eksempler som f.eks. "Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring."Men i andre medier blev det f.eks. til Cepos: Biblioteker gør det attraktivt at være på kontanthjælp - Avisen.dk eller i dagens Berlingske »Bibliotekerne er blevet en hellig ko« og så er det jo pludselig blevet en debat om biblioteker.

Oven i købet med det fantastiske billede "hellig ko" selvom CEPOS cheføkonom Mads Lundby Hansen hårdnakket nægter at forholde sig til bibliotekernes rolle og effekt i forhold til at få flere i arbejde, men blot gentager at han "kun vil forholde sig til den økonomiske teorier", så siger han i samme moment "Man må konstatere, at bibliotekerne er blevet en hellig ko" ja så har han jo selv flyttet debatten til at handle om noget han ikke vil faktuelt forholde sig til. Men det giver en overskrift i et landsdækkende medie, og det er måske målet. Det kan så ærgre mig, at vi ikke kan få en reel debat om bibliotekernes effekt og om man også kan måle de positive dynamiske økonomiske effekter af dem, altså udover de kulturelle og menneskelig.

Men i en klikbar mediedebat, er mine forsøg på at nuancerer debatten fortrængt til en afslutning på en artikel med en catchy overskrift. Men den kan I jo selv læse i Berlingske

"Diskussionen om bibliotekernes rolle fylder selvfølgelig også noget hos dem, det hele handler om. Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmark Biblioteksforening, mener dog, at den økonomiske udmelding er helt ude af trit med virkeligheden.

»Vores undersøgelser viser, at det primært er de højtuddannede, der bruger bibliotekerne. Det er især de unge uden arbejde, der fravælger os, og det synes, vi er en achilleshæl,« siger Michel Steen-Hansen, der gerne vil have flere arbejdsløse til at kigge forbi.

»Det er vigtigt, at folk lærer at tage aktivt del i samfundet, og derfor vil vi gerne have flere lavtuddannede og arbejdsløse indenfor«.

Den udmelding forandrer dog intet for Mads Lundby Hansen, der gentager, at han kun vil forholde sig til den økonomiske teori. Når det kommer til praktikken, er han primært overrasket over reaktionerne på hans udmelding.

»Man må konstatere, at bibliotekerne er blevet en hellig ko. At vi er enige om, at biblioteker og kulturtilbud kun er gode ting, men at vi ikke tør diskutere, om der kan være negative sideeffekter. Jeg synes generelt, at det er farligt for et samfund at have hellige køer,« siger Mads Lundby Hansen."

Heldigvis er der også nogle som griber det kreativt an ude i miljøet, og pædagogisk forklarer hvorfor det nu er vi som samfund har valgt at have de der biblioteker, som f.eks. her:

Danmarks Biblioteksforening forsøger også målrettet at nuancere debatten  bl.a. har de i dag udsendt pressemeddelelse 

onsdag den 23. maj 2018

CEPOS regner kun med negative dynamiske effekter af kultur

Måske er det forudsigeligt, at CEPOS kun bruger negative eksempler på kultur i deres kritik af brugen af dynamiske effekter i den økonomiske politik. 
CEPOS hiver i hvert fald en hypotese ud af ærmet, som ikke har bund i undersøgelser eller andet, bortset fra egen ideologi. 

CEPOS: Gratis museer og biblioteker gør, at færre gider at arbejde
Sådan påstår CEPOS i artikel i Information 23. maj 2018 af Sebastian Gjerding, som skriver 
»Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse, ud fra en hypotese at ”hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS

»Museer med gratis adgang er også et eksempel. Der får man mere ud af sin fritid, og derfor bliver det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse.”

Undersøgelser viser tværtimod, at biblioteket skaber mønsterbrydere som jo i den grad er en positiv dynamisk effekt på samfundsøkonomien. Eller at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en uddannelse, men det passer nok ikke ind i CEPOS’ vinkel.

CEPOS nævner jo sjovt nok heller ikke, at man ikke skal regne topskattelettelser eller afgiftslettelser på luksusbiler ind i de økonomiske beregninger, som en positiv dynamisk effekt, selvom det er lidt som fugle på taget, mere end reelle positive effekter på samfundsøkonomien.

"Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring. Og på samme måde gælder det for den offentlige ældrepleje: »Når der er skattefinansieret ældrepleje, så behøver du ikke arbejde så hårdt, at du skal spare op til privat ældrepleje, fordi det stilles gratis til rådighed af den offentlige sektor. Det vil også trække arbejdsudbuddet nedad,« siger Mads Lundby Hansen."
Sådan ser CEPOS’ regnestykke ud, og så er positionen jo ligesom trukket op.

I følge Enhedslistens Pelle Dragsted er det "Alt sammen er det eksempler på, at det offentlige forbrug kan trække beskæftigelsen ned.« Han har stået bag partiets kritiske rapport om Finansministeriets regnemaskine, og vil ikke afvise, at der også kan være negative adfærdseffekter af offentlige udgifter. Men at det skulle gælde på ældre-og sundhedsområdet, tror han ikke på.
»Jeg kan ikke se, hvor de skulle have belægget for det. Man kan forestille sig det rent abstrakt ideologisk.
Men ser man på lande som Norge, Danmark og Sverige, der har den her form for skattefinansieret velfærdssamfund, så har vi en ekstremt høj beskæftigelse samtidigt. Så jeg kan ikke se, at den sammenhæng skulle være der,« siger han.

At biblioteker og museer skulle betyde, at flere mennesker vælger at være på overførselsindkomst, tror han heller ikke på.

»Det er CEPOS' menneskesyn i en nøddeskal. Det er helt skørt at tænke på den måde. Det kunne også være, at det virkede omvendt, så det, at du blev kulturelt stimuleret, gav bedre mulighed for, at du kunne komme videre på arbejde. Det, der er problemet med mange af de her antagelser, er, at man ser et meget reduceret menneske, der mest er styret af økonomiske incitamenter,« siger han til Information som slutter artiklen med at skrive:

Værd at investere i velfærd?
"For Pelle Dragsted er der to veje ud af den nuværende situation. Enten skal Finansministeriet – som tidligere finansminister Mogens Lykketoft også foreslog i sidste uge – stoppe helt med at regne med dynamiske effekter af f.eks. skatter og afgifter, da regnestykket bliver for skævt. Eller også får man gjort det store arbejde, der handler om at samle dokumentation om effekterne af offentlige udgifter på alle de forskellige områder og få dem indført i model"

..........og så det politiske spørgsmål

"– Er det særligt venstreorienteret at reducere alting til et spørgsmål om, hvad der giver et økonomisk output. Hvad nu hvis en undersøgelse af biblioteker eller ældrepleje viser negative konsekvenser for arbejdsudbuddet?"
»Det er et relevant spørgsmål, for vi skal huske, at der er mange ting, der ikke kan betale sig, men som vi alligevel skal have. Selv hvis man anerkender, at en høj dagpengesats betyder, at folk vil være mindre tilbøjelige til at søge hvad som helst, så kan det godt være, at det er noget, vi ønsker, så folk ikke bliver nødt til at acceptere urimelige arbejdsvilkår. Diskussionen stopper ikke her, det handler bare om at få etableret en mere lige spillebane.«

Indledningen på denne blok er ændret 25. Maj kl 06.30, hvor en parallel til integrationsministerens påstande om at muslimer på job under ramadanen, gør vore liv usikre.

Informationssamfundet har ingen grænser #IFLAglobalvision

Globalt er der en række fælles tendenser som påvirker informationssamfundet og dermed borgernes mulighed for at deltage som aktive demokratisk medborgere.

I bibliotekerne har vi lobbyet for at få adgangen til information og evnen til at bruge den ind som et af FN’s 17 verdensmål, som et udgangspunkt for at skabe udvikling. Det er lykkedes og adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand, hvilket ikke mindst skyldes vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobbyindsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage.

Derfor har vi I biblioteksektoren, besluttet at skabe en global vision for alle verdens biblioteker, og deres rolle i at sikre borgerne mulighed for at deltage i demokratiet - #IFLAglobalvision

I dag sætter Danmarks Biblioteksforening fokus på den proces, når vi på Dokk1 har inviteret til workshop.
Moderator Marie, der overhører en af grupperne, med Marie i spidsen.
Knud Schulz som er det danske med lems af IFLAs Governing Board fører pennen. 


Læs mere om IFLAs Global vision

onsdag den 16. maj 2018

Topchefer skal skifte hjørnekontoret ud med Twitter


Topcheferne skal komme ud fra deres hjørnekontorer og tage sociale medier til sig, skriver Infomedia i deres nyhedsbrev i dag. 

Et interessant budskab, som viser hvor vigtigt det er at alle er parate til at bruge nye medier. Vi kan jo også se eksempler på at vigtige globale problemstillinger blandt verdens topledere bliver løst (eller forstærket) via twitter.

I februar lancerede Infomedia en analyse af de 40 største danske CEOs og deres brands, og i den forbindelse kiggede vi også på, hvordan de klarer sig på sociale medier.

OG nej forfatteren bag biblioteksdebat.dk @saintmichels er ikke medtaget i analysen blandt de 40 største danske CEO, men....derfor kan analysen jo godt være interessant 

 ​Analysen viste, at kun få af de 40 er aktive på sociale medier. 

Amy McIlwain mener, at topchefer skal tage sociale medier til sig. Ikke kun for dem selv og virksomhedens skyld, men også for medarbejdere, stakeholders og kunder.

Topchefer en essentiel del af virksomhedens ansigt og brand udadtil, og ifølge forfatter og anerkendt social media ekspert i USA, Amy McIlwain, er de mest succesfulde topchefer dem, der kan se værdien i sociale medier for dem selv og deres virksomhed.