mandag den 27. januar 2020

LÆSNING LIGE NU! I lyset af #PISA


Læsning i den danske grundskole
i lyset af PISA undersøgelsen.

Hvad er op og ned på det med børnenes læsevne og læselyst. I dag er jeg på Campus Carsberg hos Nationalt Videnscenter for læsning for at blive klogere på det. Se mere her

At kunne læse er en helt grundlæggende og nødvendig kompetence for, at man har handle- og
deltagelsesmuligheder som privatperson, som lærende, som arbejdstager og som borger i et
moderne demokratisk samfund. At sikre at alle elever opnår de nødvendige læsekompetencer,
er derfor også en af de vigtigste opgaver for den danske grundskole. Blandt andet af denne grund
har læsning og danske elevers læsefærdigheder stor bevågenhed fra politikere, meningsdannere
og den brede offentlighed. Læsning er i dag på mange måder blevet en indikator for kvaliteten af
den danske grundskole. Det ses især tydeligt i kølvandet på offentliggørelsen af forskellige læseundersøgelser. Men hvordan ser læsesituationen egentlig ud i den danske grundskole lige
nu?

Det er alt sammen vigtige elementer i vores videre arbejde med National Læsestrategi, selom den indsats primært handler om lysten til at læse. Det kan du se mere om her




onsdag den 22. januar 2020

I dag barsler #Demokratikommissionen med betænkning, der tager temperaturen på demokratiets tilstand

Uanset om man tilhører dem der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arene for den demokratiske debat og som et af de steder der udstyrer folk med det der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet.

Derfor er det med stor spænding jeg i dag ser frem til at demokratikommisionen i dag lancerer deres betænkning om demokratiet tilstand - se mere her


Det er startskuddet til en debat om vores alle sammens demokrati, som du også kan opleve på årets Bibliotekspolitiske Topmøde, hvor kommissionens formand Lisbeth Knudsen præsenterer en række anbefalinger som oplæg til debat.

Demokratikommissionens afsæt var at "vi lever i en tid, hvor demokratiet på en lang række parametre er udfordret. Mulighederne for at deltage i den offentlige samtale har aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Vi ligger stadig i toppen af verdensranglisten, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører. Frivilligheden og det lokale engagement blomstrer, men flere og flere føler sig koblet af samfundsudviklingen og marginaliseret.

Der er med andre ord et utal af dilemmaer, og det fik DUF til at rejse spørgsmålet: 

Er det danske demokrati i krise?

Hvad synes du?

Det bliver vi forhåbentlig klogere på i dag og i den debat der følger og som altså også udspilles på Det Bibliotekspolitiske Topmøde - Se mere eller tilmeld dig her.....

Jeg vil også skrive meget mere om kommissionens anbefalinger, når jeg har haft mulighed for at kigge nærmere på dem.

Et par billeder på demokratiets tilstand







torsdag den 9. januar 2020

Sæt ikke lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, vi må nuancere udfordringerne ellers taber vi fremtiden



Teknologibegejstringen i folkeskolen har taget overhånd, medgiver forlagene bag fagportalerne. Men hvis man skal finde det rette miks mellem analoge og digitale læremidler, er det vigtigt, at debatten ikke i stedet bliver teknologifjendsk, skriver Folkeskolen.dk

Det er en yderst interessant debat undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil startede i sidste uge da hun meldte ud, at hun ønsker sig flere bøger og færre skærme i undervisningen.

Det er også hendes ønsker der er udgangspunkt for artiklen i Folkeskolen. Her citeres direktør i foreningen EdTech Denmark Mikkel Frich for "vi skal passe på, at det ikke bliver en samtale præget af synsninger. Hvis vi begynder at sætte lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, så synes vi, samtalen bliver lidt fattig. Lad os tage en kvalificeret debat med udgangspunkt i respekten for både hos lærerne, skolelederne, indkøberne og leverandørernes faglighede"
Læs også Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende lyst til læsning.
Det kan jeg kun være enig i. Men samtidig vil jeg igen understrege at skærme og digitalisering ikke nødvendigvis skaber mindre læring eller læselyst. Vi skal bare være yderst bevidste om hvordan vi bruger den. Som Weekendavisens ANDERS BOAS også påpegede i sin kritik af hvordan vi ofte fremstiller skærmen som syndebukken, og glemmer at nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN

"Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder."

Det synes jeg er ret tankevækkende - at vi finde den lette løsning i at give skærmen skylden, den skærm som de fleste af os synes fylder alt for meget i vores liv, og specielt i vores børns liv. Men forklaringen på at børn og unge læser mindre i deres fritid er noget mere nuanceret - Læs hele artiklen i Weekendavisen her og jeg tror også det er perspektivet vi skal tænke på i forhold til læring i folkeskolen generelt, hvor flere og flere lærermidler generelt bliver digitale. Vi skal alle lære ar bruge dem, og tænker over hvornår vi bruger papir og hvornår vi bruger de digitale muligheder.

Tilbage til artiklen i Folkeskolen, som også netop påpeger dilemmaet med at finde den rette balance.


Jeg tillader mig et længere citat


"Afveksling det vigtigste
Hos Forlaget Alinea påpeger direktør Cliff Hansen, at det vigtigste er, at lærerne har de læremidler til rådighed, der giver bedst mening i den konkrete undervisningssituation, og at der kan skabes variation mellem forskellige medier.
"Det rigtige læremiddel er nogle gange et digitalt læremiddel, nogle gange et analogt. Man må endelig ikke tænke, at man kan spare alle bøgerne væk ved at indkøbe digitale fagportaler til alle fag. I det omfang det sker, er det i mine øjne en katastrofe", siger han.
"Vi skal passe på, at diskussionen ikke bare kommer til at dreje sig om, at det digitale er noget skidt på samme måde, som vi for fem år siden snakkede om det analoge som noget uddateret. Vi bør tage en debat med det for øje, at det ikke er et enten/eller men et både/og". 
Er der en pointe i, at der er for meget fokus på det digitale lige nu?
"Det er der helt klart. Der har været en overdrevet teknologibegejstring. Jeg tror, pendulet er begyndt at svinge tilbage igen, og nu er øvelsen så at stoppe det i midten. Hvor både det analoge og digitale er til stede, og der ikke bliver set skævt til lærerne, fordi man bruger det ene eller det andet. Hvis pendulet svinger tilbage, hvor det kom fra, så er vi lige vidt", lyder det fra Cliff Hansen.
Større brug ved lærerkøb
I sin kritik af de digitale læremidler peger Pernille Rosenkrantz-Theil på en tendens til, at kommuner fra centralt hold køber samme digitale læremidler ind til alle skoler i kommunen, hvilket begrænser lærernes udvalg.
Hos forlaget Clio, der udelukkende producerer digitale læremidler, mener CEO Jesper Eiby Christoffersen, at det er en vigtig problemstilling at forholde sig til. Forlagets egne brugerundersøgelser viser, at lærerne bruger fagportalerne mere, hvis de selv har haft indflydelse på, at de bliver købt ind. 
"Når lærerne får påduttet et materiale, de ikke mener er det rigtige, så er konsekvensen, at brugen bliver forkert. Det er vi helt enige i. Men vi er uenige, når mediet bliver gjort til et problem i sig selv. Når tolkningen er, at undervisning med fagportaler er lig med, at børnene bare sidder bag en skærm, og at det er dårligt, så mener vi, det er en forkert konklusion", siger han og tilføjer:
"I det omfang, børnene bare bliver sat ved en skærm, er det selvfølgelig et problem. Det er det også, hvis de bare bliver sat foran en bog. Langt de fleste digitale læremidler er udviklet af dygtige didaktikere ud fra pædagogiske tanker. Mediet skal ikke have skylden for, at det bliver brugt forkert. Og der er helt klart potentiale i at investere midler i at hjælpe lærerne med at udnytte potentialet i digitale læremidler". 

Men læs selv hele artiklen i Folkeskolen.dk 

tirsdag den 7. januar 2020

En ikonisk kærlighedserklæring til biblioteket fra Patti Smith, Elvis Costello og alle de andre brugere

På Filmstriben kan som den eneste streamingtjeneste i Danmark præsentere den fascinerende dokumentarfilm “Ex Libris - The New York Public Library”. Det er en ægte kærlighedserklæring til verdens biblioteker og en påmindelse om, hvor værdifulde biblioteker er. Se den og nyd den
Det er dokumentarfilmmesteren Frederick Wiseman, der står bag den anmelderroste film, som nu er tilgængelige for alle på Filmstriben.
The New York Public Library er et af verdens største biblioteker med 92 afdelinger, hvor folk kommer for at søge viden, diskutere, læse og lytte. Med et skarpt blik for detaljen tager Wiseman os med rundt på biblioteket, både i læsesalene og i administrationen, og til samtaler med blandt andre Patti Smith og Elvis Costello. Vi overværer desuden tankevækkende, lidenskabelige samtaler i bibliotekernes læseklubber og mellem bibliotekarer og lånere.
 
Sidste år blev filmen vist i Cinemateket i København og anmelderne var begejstrede. Filmanmelder Christian Monggaard skrev dengang i Information:

”Har man tålmodighed til det – og det har man – er det en dybt fascinerende og tilfredsstillende film, som tillige får en art politisk dimension og understreger, hvor vigtigt en rolle et folkebibliotek spiller i lokalsamfundet som vidensbank og socialt og kulturelt omdrejningspunkt.”

fredag den 3. januar 2020

Kulturministeriet kunne blive ministeriet for politisk samskabelse og overtage finansministeriets koordinerende rolle

Den forhenværende kulturminister og nuværende direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen sparker endnu engang gang i den nødvendige kulturdebat. Kulturpolitik er ikke længere en del af den politiske dagsorden, og ingen kæmper for et kulturliv, der kan samle danskere. siger han i Berlingske. Et synspunkt som jeg på flere planer bakker op.



Kulturdebatten fyldte også en stor del af P1 morgen, hvor bl.a. kulturminister Joy Mogensen kom med et budskab om at vi skal blive bedre til "koble det sublime med det brede" og skabe et bredere samarbejde. En tanke jeg kun kan bakke op om, men det kræver også politisk handling.

Men den debatten hen over nytåret er desværre løbet lidt af sporet, da den i stedet for at handle om hvordan vi får opprioriteret kulturens betydning, er drejet over mod, at handle om hvorvidt vi skal have et kulturministerium eller ej. Det kom til udtryk i Kulturmonitor, hvor Museumsdirektør Jane Sandberg fra Enigma udtrykker at hun er enig i, at Danmark mangler en kulturpolitik men til gengæld foreslår helt at lukke Kulturministeriet og fordele områderne under andre ministerier – blandt andet for at skærpe den politiske interesse.

Det har så fyldt i den efterfølgende debat i bl.a. Kulturmonitor som har fulgt op på det synspunkt.

Her siger jeg bl.a. “Det her er udtryk for et fromt ønske om at udnytte kulturens muligheder bedre i samfundet, og det ønske deler jeg fuldt ud med Jane Sandberg. Men hendes forslag lugter lidt af historieløshed. Jeg forstår godt argumentet om, at kulturpolitikken ikke spiller en væsentlig rolle, men det løser man ikke strukturelt ved at nedlægge et ministerium,” siger direktøren, der i stedet ser kommunikativ klarhed som den entydige hovedopgave.

“I stedet skal vi i kultursektoren være endnu bedre til at tale ind i de andre sektorområder. Vi skal gøre opmærksom på kulturen som noget, der kan bruges i en masse samfundsmæssige henseender, for eksempel som socialpolitisk løftestang og stærkt integrationsinstrument. Og så skal vi være meget bedre til på tværs af museer, biblioteker og teatre at finde ud af, hvad vi kan tilføre samfundet, hvis vi vil være på finansloven.”

Netop den manglende prioritering af kulturen var en af årsagerne til at man etablerede et kulturministerium. Som K.K. Steincke, arkitekten bag den store socialreform i 1930’erne, udtrykte det i et telegram til den første kulturminister Bomholt i 1961: ”Da vi havde varemangel, fik vi et Varedirektorat. Nu har vi så fået et kulturministerium".

Det rammer vel meget godt den socialdemokratiske tanke med at skabe et kulturministerium som det kom til udtryk i deres efterkrigs principprogrammet ’Fremtidens Danmark’ som lagde grundstenen til oprettelsen af kulturministeriet »Formaalet med den økonomiske Politik er at skabe Muligheder for en Udvikling og en Uddybning af Folkets kulturelle Liv. Det er Socialdemokratiets Ønske paa alle Omraader at fremme det kulturelle Arbejde og at give det saadanne Former, at det virker til personlig Udvikling og Berigelse og til Dygtiggørelse til Løsningen af Fremtidens Opgaver«.

Det kan så undre at kulturpolitikken er blevet nedprioriteret af store dele af det politiske establishment som Brian Mikkelsen nævner og det kan undre endnu mere at kultur slet ikke nævnes i regeringsgrundlaget  (forståelsespapir)for den socialdemokratiske regering, specielt fordi kulturen i virkeligheden er den mest samfunds-forandrende kraft, der på tværs af sociale skel skaber fællesskab.

Det skal vi være bedre til at skabe fortællingen om, så politikerne opprioriterer kulturen, den danske befolkning er nemlig storforbrugere af kultur.

Som  Erik Rasmussen, chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen, udtalte på en kulturkonference i 1997: ”Kulturministeriet kan en dag overtage Finansministeriets rolle som landets koordinerende politiske centrum, hvis vi satser på at gøre Danmark til et værdibaseret foregangsland.”
 


tirsdag den 17. december 2019

Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende læselyst

Den danske læsekultur er udfordret.  Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre og mindre af lyst. Men at konkludere at skærme gør danske elever til dårligere læsere, som flere medier har skrevet, er at drage for vidtgående konklusioner på baggrund af den undersøgelse, som artiklerne bygger på, er en replik jeg har skrevet som medlem af Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer.
Læs også Politiken Skærme gør danske skoleelever til dårligere læsere eller Altinget  Skærme forringer børns læsefærdigheder 
Undersøgelsens konklusioner kræver en nuanceret debat. For danske børn er faktisk blevet bedre til at læse fagtekster online siden sidste undersøgelse i 2011. Og drengene har halet ind på pigerne, der normalt er bedre læsere, når vi taler trykte bøger. Det er også konklusionerne fra ePirls 2016, som undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret onlinemiljø.



Det viser sig da også, at det ikke er et entydigt billede, der bliver tegnet i undersøgelsen, som af DPU blev lanceret med overskriften Danske elever er gode online læsere, men glem ikke bøgerne.

Der er ingen tvivl om, at skærme fylder meget i børns verden, uanset om det er i skolen eller i fritiden, men det er for unuanceret at konkludere, at den faldende læselyst og evne alene kan forklares med øget brug af skærme, ikke er entydig. Blandt andet konkluderede Tænketanken Fremtidens Biblioteker store undersøgelse blandt 9.000 børn Børns Læsning 2017, at selvom børn læser mindre i fritiden, så mangler der grundlæggende viden om digitaliseringens betydning for børns læselyst.

Læs også Danske elever er gode online-læsere

Litterær ulighed kræver opgør med fordomme
Det er en forudsætning for børns læsning, at de har adgang til bøger. Adgangen er med til at skabe lige muligheder for alle og inspirere til mere læsning. Alle børn skal have en let, naturlig adgang til litteratur og læsefællesskaber. Børn møder måske litteratur i hjemmet, men her kan være store forskelle, ligesom mange børn ikke oplever indersiden af folkebibliotekerne eller boghandlerne.

Børn forbinder ofte læsning, også af skønlitteratur, med skolen og ikke med fritiden, og de møder primært litteraturlæsning i skolen. Derfor er skolens litteraturformidling i hverdagen af stor betydning. En meget stor del af børns fritid foregår online. Derfor er det vores opgave at sikre, at de også kan inspireres til gode læseoplevelser online.

Skærmene gør nemlig litteraturen tilgængelig for børnene, og derfor handler det om at skabe en ny læsekultur, hvor både læsning i en traditionel bog, suppleret med læsning i e-bøgerne, er noget som børnene vælger af lyst. Vi bliver nødt til at lægge vores egne præferencer bag os og lytte til børnene selv.  F.eks. er mobiltelefonen for mange børn den bedste adgang til tusindvis af bøger, de kan have med sig hvor som helst.

Digital læsning er ikke nødvendigvis værre 
I undersøgelsen skriver de, at selvom den megen brug af computeren kunne tænkes at have indflydelse på, hvor gode eleverne er til at læse tekster på skærm, ser det ud til, at det kun har meget begrænset betydning for læsekompetencen i ePIRLS. Derimod ser det ud til at være af større betydning for elevernes læsekompetence, at de læser ofte for sjov. Elever, som læser for sjov dagligt eller næsten dagligt, klarer sig betydeligt bedre i ePIRLS end elever, der læser mere sjældent.

Undersøgelsen understreger, at læsning på skærme ikke entydigt har negativ effekt. Nok så interessant at de danske elever, der går på skoler, hvor e-bøger er tilgængelige, scorer i gennemsnit højere end de 22% elever, der går på skoler, hvor der ikke er e-bøger tilgængelige.

Undersøgelsen peger også på, at det ikke er tiden foran en skærm, der betyder noget for, hvor godt børnene læser på skærm, men det handler om de helt grundlæggende læsekompetencer - uanset hvilket medie det foregår på. Forskerne fremhæver særligt hjemmets betydning, hvor det har stor betydning, at forældrene læser, at der er bøger i hjemmet, at forældre har læst op og fortalt historier for barnet, har arbejdet med den tidlige sprogudvikling og vist deres egen læseglæde. Der er altså en mere kompleks forklaring end blot skærmlæsning, som handler om kultur, vaner og digitalisering.

Hvis vi stadig vil være en læsende nation, er det vigtigt at holde sig for øje hvilke faktorer, der påvirker børns læsevaner. Læsning af litteratur kan give adgang til nye, anderledes, sjove, dybsindige, genkendelige og fantasifulde verdner. Derfor er læsning en værdifuld aktivitet i sig selv, der kan give børn og unge unikke oplevelser. Når børn læser, styrker det også deres identitets- og almene dannelse, så de får gode forudsætninger for at udvikle sig og deltage aktivt i det samfund, de er en del af. Det gør læsning af litteratur til et særligt gode, som alle børn og unge uanset baggrund har ret til at opleve.

Det er nødvendigt at forske mere i årsag og sammenhæng mellem børns dalende læselyst, deres medievaner, evne til at læse, samt den sociale og kulturelle påvirkning. Derfor er det også godt at børne- og undervisningsministeren har fokus på at skabe en afdækning af eksisterende forskning, men samtidig skal man holde sig for øje, at der grundlæggende mangler forskning om skærmenes påvirkning. 


mandag den 16. december 2019

Unge beretter - et studie af unges syn på læsning

Hvad er læsning for unge? 

Hvordan ser teenagere på biblioteker? 

Kun hvis du stiller spørgsmålene, kan du få svar. 
I denne undersøgelse har den svenske biblioteksforening i samarbejde med fire regionale biblioteksorganisationerlavet en række fokusgruppeinterviews. Svarene er analyseret i lyset af den aktuelle forskning, som Åse Hedemark, lektor i bibliotek og informationsvidenskab ved Institut for ABM, Uppsala Universitet.

Resultatet kan I læse her, det er ret tankevækkende læsning (på svensk) 

Ladda ner

fredag den 13. december 2019

Udviklingen af det internationale arbejde forandrer sig i disse år, når de store lande spiller med musklerne #UNESCO


I november måned var jeg til UNESCO-generalkonference, som afholdes hvert andet år i Paris. I den anledling har jeg gjort mig nogle tanker om udviklingen af det internationale arbejde i en multilateralorganisation, og hvordan USA, Kina og Rusland spiller hver deres spil. Jeg fordi jeg er medlem af den danske UNESCO nationalkommission. Når den verdensomspændende konference løber af stabem er min opgave, at repræsentere Danmark i UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under. 

På dette års UNESCO-generalkonference fornemmede jeg en ændring stemningen i Kommunikation og Information sektionen (CI - Communication & Information) som nok også er en generel ændring i det samarbejdende UNESCO.
Læs også FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse



Russerne havde som så ofte før skjulte dagsordner i ærmet, hvor de både forsøgte at få omformuleret de internet-indikatorer man i UNESCO har arbejdet på som gundlag for at sikre et åbent og frit internet. Det lykkedes ikke. Russerne forsøgte også, i noget der endte med at blive en over fire timer lang debat, at få stækket hele organisationen, og dens nye ledelse, sådan at der ville blive indført en så voldsom politisk kontrol, at selv helt små forandringer skulle vedtages på generalkonferencerne hvert andet år. Det lykkedes heller ikke og de fleste, ud over de sædvanlige støtter, gennemskuede de tomme tønder de buldrede på. Den russiske adfærd var der ikke den store forandring i.

Der hvor jeg til gengæld fornemmede en forandring, var fra en af de andre store stater, som har et andet forhold til demokrati end det vi forfægter i Norden, nemlig hos Kina. Kina har på tidligere konferencer ofte stået på Ruskalds siden. Men ikke denne gang, hvor de var meget mere konsensussøgende. Det kom tydeligst til udtryk i en sag om at etablere et forskningscenter i kunstig intelligens i Slovenien. Artificial Intelligence (AI) er en teknologi som i den grad kan ændre vores samfund, og som rummer mange potientialer, både til at forny og forbedre vores samfund i forhold til både produktions, service og videnssektoren, men i den grad også i muligheden til at styrke myndighedernes overvågning og kontrol med borgerne. Det har man set utallige eksempler på i Kina og har ført til at de har stramme grebet over for de der ikke støtter regimet. Derfor havde jeg forventet, at der ville være modstand fra Kina i at etablere et forskingscenter i AI i Europa, men der blev jeg overrasket.

Kina både udtrykte opbakning til at etablere det nye center i Slovenien, samt vilje til også støtte til det nye center økonomisk. Man kan kun gisne om årsagerne Kinas ændrede strategi og mere konsensus prægede adfærd. Det kan være begrunde i, at de er blevet så dominerende på en række økonomiske og teknologiske områder, at de ikke længere frygter organisationer som UNESCO og vores kamp for demokrati og borgerlige rettigheder eller fordi de oplever et magttomrum efter USA har trukket sig ud, som de på sigt gerne vil fylde ud. Under alle omstændigheder er det elementer vi skal være opmærksomme på i det fremtidige internationale arbejde.  

Se mere om AI Forskningscentret her


Mit fokus var på programmet Open Educational Resources, som var en rekommandation, altså en anbefaling til landende om at indføre det. Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både muligheder, men så sandelig også udfordringer.

Det rejser ofte spørgsmål i forhold til beskyttelse af ophavsret. Her gælder nemlig ikke de samme spilleregler som for traditionelle undervisningsmaterialer som f.eks. tekstbøger, idet der i forbindelse med udvikling af online undervisningsmateriale er opstået muligheder for alternative og mere fleksible licensaftaler, som vi kender det fra Danmark med aftalelicenser, der har været med til at skubbe på en udvikling fra ”all rights reserved” til ”relevant rights reserved”. En metode, som også har inspireret EU i deres nye copyrights reform. Derfor anbefalede vi også disse fleksible ordninger til UNESCO.

Bibliotekerne spiller mange steder en vigtig rolle i at give studerende adgang til undervisningsmateriale og til at afklare ophavsretlige spørgsmål. En rolle som bør styrkes, hvis flere studerende skal have adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Udkastet er resultatet af en længere proces, med henblik på at opfordre regeringer i hele verden til at øge offentlig adgang til statsfinansieret undervisningsmateriale. OER-rekommandationen – og i det hele taget OER – taler ind i den tredje strategiske indsats i den danske UNESCO-strategi, der understreger, hvorledes folkeoplysning, viden og adgang til digital information er med til at danne os som mennesker og skubbe verden i en mere bæredygtig retning. Alt sammen noget som Danmark nævner i vores mere genetisk indlæg.

Ligeledes kan OER kobles til UNESCOs anden strategiske indsats om god uddannelse, hvor uformel livslang læring bidrager til målet om dannelse af globale medborgere.
Rekommandationen skal fungere som et standardsættende instrument for det internationale samarbejde omkring OER.

Forslaget blev vedtaget i bred enighed, men som Rusland bemærkede i deres tale, så har det ingen juridiske bindinger. Kenya bemærkede, at selvom de bakkede op, havde det  i praksis ikke den store betydning for dem, for de ville stadig ikke have råd til at betale de høje priser som er gældende for de fleste copyrightbelagte undervisningsmaterialer. Begge dele er tankevækkende.

Under generalkonferencen fik jeg også mulighed for et bilateralt internt møde med de der har stået for UNESCO oplægget”Strategy for Youth and Adult Literacy for 2020 to 2025”. Det var af betydning fordi
det knytter an på den Nationale Læsestrategi, som er nævnt i den danske UNESCO strategi og som flere parter arbejder på i Danmark. Det var et interessant møde, hvor jeg fik mulighed for at knyttet gode kontakter, da UNESCO står over for de samme udfordringer som vi gør i Danmark. Oplægget er udarbejdet og nu forestår der et stort arbejde med at finde de effektfulde metoder til at få det implementeret i de enkelte lande og særligt at skabe et nationalt politisk ejerskab. Her er nogle fælles udfordringer, hvor UNESCO og os der arbejder med det i Danmark kan skabe en gensidig inspiration.


onsdag den 11. december 2019

Children's Reading Habits in a Nordic perspective

Although we had a tight schedule,
luckily there was time for the
more informal
with my charming colleagues
For the past two days I have been in Stockholm and meet with the secretarie generals of the Nordic library organizations. We talked, among other things, about reading strategy.

I had made a small presentation about the Danish work on National Reading Strategy, which I would like to share here.
  • The daily life, culture- and media consumption of our children, has been radically transformed through the introduction of digital devices and services. Reading is no longer limited to physical books and other printed media, and is increasingly performed online via blogs, computer games, and social media.
  • The role of the public library as a cornerstone in children's reading habits is also changing. But reading is as important as ever. So how do we create a strong culture of reading in this vast array of new settings for reading?
That's the reason whyThe Danish Think Tank 'Libraries of the Future' has - in collaboration with the two national knowledge centres: Lærermiddel.dk and National Centre for Reading - produced one of the largest studies of 9.000 children's reading habits ever performed in Denmark: Children's Reading Habits 2017 - see more about it here

Children are spending less time on reading in their spare time
The number of children reading several times per week is decreasing from 61% in 2010 to 56% in 2017.
The decline is greatest among girls (from 68% to 59%) and in 5th grade.

Children read in school and not at home
Children perceive reading as a school activity.
The experience of reading in school has an impact on how much children are reading outside of school.

Reading is difficult
57% of the children read only because their parents tell them to.
Children find it difficult to read longer texts.

What do children read?
70% of all children read text messages every day on a digital device.
79% of all children never read an e-book.
28% read printed novels, and Fantasy is the top genre.

Who inspires children to read?
Children are inspired to read by their friends, movies and their mother.
The public library gets the lowest rank as a source of inspiration.

Children are mostly spending time on screens
49% of the children in 7th grade use 1-3 hours/day on streaming services.
35% of the boys use minimum 4 hours/day on digital gaming.
19% of the girls use minimum 4 hours/day on social media.

Denmarks result in PIRLS 2016
Compare to the Nordic countries ara Denmark the lowest average reading level. Among the 50 countries that participated in the survey, Denmark occupies a 13th place with 11 other countries. Finland ranks number five and remains the best performing Nordic country

The study also shows that among the group of weak readers in Denmark has grown larger since 2011, and Denmark is the Nordic country that has the fewest really capable readers.

They don’t like reading.
High levels of confidence, but low levels of reading enjoyment are reported in many of the high-performing countries in PIRLS 2016. This relationship is strong in many of the Nordic countries, and particularly in Sweden, Norwey and Denmark, with the most confident readers of any country, though also the fewest pupils who like reading.

It is remarkable that we in the  Scandinavian countries have so little reading pleasure among our children. We therefore have a major common challenge in Norway, Sweden and Denmark in changing the development, so that our children again want to read in their spare time.
Finland - Joy of Reading 
Maybe the other Nordic countries could learn from Finland. Moreover, although Finland has consistently been a high achiever in international assessments, the Ministry of Education and Culture funded a three-year national program called Joy of Reading (2013–2015) with the aim to support the development of reading comprehension in children and enhance their joy of reading (Lukuinto, 2015).

The Joy of Reading Handbook describes the program philosophy, which particularly emphasises collaboration between schools, libraries and parents to strengthen pupils’ reading development.

The Danish Action Area: Parents as target groupParents (especially mum) play an important role in childrens reading habits so we need to work with the parents as target groups instead of the children!

Many parent don’t know what to do and what to present for their children – especially e-books and audio books.We need to tell them, show them and guide them. But parents are different with different conditions and abilities.


The school as a new arena & a new reading concept
The role of the profesionnals are very important (both teachers and librarians)

Good reading experiences in school improves childrens perception of reading.

Children are spending most of their time with school professionels &  when children get older they dont go the public library (6 th grade). An instrumental view of reading in schools (grades, tests)
The libraries need to see The school as a Touch Point with new perception of reading (more aspects and interdisciplinary) and new arenas for being public library


Availability
Availability – both printed and digital – is a pre-condition for reading
and reading for all.  There is a difference in ”being available” and ”experienced availabiblity”

What are the arenas of reading?
Children sometimes meet books at home, but not all families read books at home.

Many children in DK do not visit the library – but all children go to school & children do perceive reading as a school activity.

The inspiration must also be on-line!

See more of reading digital here


Bridging digital and analogue reading (a change of culture)
Childrens spare time are digital and also social. 

Children do not really distinguish between digital and analogue.


But they do no read e-books/audiobooks (the same with their parents teachers & library professionals)

We have to explore ”the digital”, leave our own preferences behind

and focus on the interest of the children:

”It is OK to read a book on a cell-phone”

Look at the touch points - from a movie to reading a book

Digital precence – also in the communication. Digital qualities – and say it out loud

Se more about the Danish Reading strategy here or see my presentation (part of it in Danish)


mandag den 18. november 2019

FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse

I sidste uge indledte H.K.H. Prinsesse Marie UNESCO’s 40. generalkonference i Paris, fordi hun er protektor for Den Danske UNESCO-nationalkommission. Nu er vi nået længere ned i hierarkiet og i dag den 18 november begynder UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under. 



             

I det internationale samarbejde kan 

man ikke altid gå rundt råbe højt 

om det demokrati, som det det dybest set
handler om for mig, 
 specielt ikke hvis man 
repræsenterer det officielle 
Danmark, det tænker  jeg altid på 
når jeg finder min plads i plenarsalen, 

hvor min sidemand er fra Cuba. 
Men heldigvis kan  man jo hviske en del.

Der er generalkonference hvert 2. år og igen i år har jeg fået mulighed for at være med med i et par dage, hvor min fokus vil være på Open Educational Resources.

Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både muligheder, men så sandelig også udfordringer.

Det rejser ofte spørgsmål i forhold til beskyttelse af ophavsret. Her gælder nemlig ikke de samme spilleregler som for traditionelle undervisningsmaterialer som f.eks. tekstbøger, idet der i forbindelse med udvikling af online undervisningsmaterialer.er opstået alternative og mere fleksible licensaftaler, som vi kender det fra Danmark med aftalelicenser, der har været med til at skubbe på en udvikling fra ”all rights reserved” til ”relevant rights reserved”.

Min udsigt de næste to dage!
Når man deltager i så store møder som
UNESCO generalkonference er man altid lidt spændt
på hvor ens sektion skal holde møde, og vi trak med denne
cigarkasseligende sal ikke det
længste strå i år
Biblioteker spille mange steder en vigtig rolle i at give studerende adgang til undervisningsmateriale og til at afklare ophavsretlige spørgsmål. En rolle som bør styrkes, hvis flere studerende skal have adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Der er sket en udvikling i beskyttelsen af ophavsret. Adgang til uddannelsesmateriale anses som et vigtigt element i et inkluderende videnssamfund og i høj grad som vejen til et alternativt og forstærket uddannelsesparadigme. Offentligt tilgængelige materialer og ressourcer til deling, genbrug og forbedring, bidrager på sin helt egen måde til uddannelse og læring. Det er en langsom proces med mange interessenter, og det er en forsat kamp, fordi der også er mange penge i uddannelsesmaterialer. 



UNESCO har, udarbejdet et udkast til en ny rekommandation om OER, som præsenteres på generalkonferencen. Rekommandationen skal fungere som et standardsættende instrument for det internationale samarbejde omkring OER.

Udkastet er resultatet af en længere proces, med henblik på at opfordre regeringer i hele verden til at øge offentlig adgang til statsfinansieret undervisningsmateriale. OER-rekommandationen – og i det hele taget OER – taler ind i den tredje strategiske indsats i den danske UNESCO-strategi, der understreger, hvorledes folkeoplysning, viden og adgang til digital information er med til at danne os som mennesker og skubbe verden i en mere bæredygtig retning.

Ligeledes kan OER kobles til UNESCOs anden strategiske indsats om god uddannelse, hvor uformel livslang læring bidrager til målet om dannelse af globale medborgere.

Dansk fokus på ytringsfrihed, erhvervsuddannelser og unges involvering 
Generelt vil den danske fokus i de uger generalkonferencen finder sted vil være ytringsfrihed, erhvervsuddannelser og unges involvering. ”Ytringsfrihed – både når pressen arbejder, når forskere skaber viden, og når kunstnere udtrykker sig – er forudsætningen for, at vi kan have åbne og demokratiske samfund. Det samme gælder lige adgang til information, kultur og viden. Danmark er en stærk stemme internationalt, når det gælder frihed til at ytre og udtrykke sig, og gennem vores indflydelse i UNESCO kan vi bidrage til at fastlægge internationale værdier og standarder, der kan fungere som et fælles kompas”, siger Carsten Staur, Danmarks UNESCO-ambassadør i en pressemeddelelse fra UNESCO.



Danmark er medlem af UNESCO’s komité for 2005-konventionen, der sætter internationale regler for kunstnerisk ytringsfrihed og modarbejder censur af systemkritiske kunstnere. Det forventes desuden, at Danmark under generalkonferencen bliver valgt ind i UNESCO’s internationale program for medieudvikling og journalisters sikkerhed. De to medlemskaber giver Danmark en solid platform til at arbejde for, at menneskerettigheder, ytrings- og mediefrihed står centralt i UNESCO’s arbejde.
Se også Hvad vil vi med UNESCO i Danmark?

Om UNESCO

UNESCO er FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab, kommunikation og kultur. UNESCO i Danmark arbejder for, at kerneværdier som uddannelse til alle, ytringsfrihed, demokrati, beskyttelse af kulturarv og ligestilling former alles liv og hverdag. FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er en naturlig og integreret del af UNESCO’s arbejde og vision.
Generalkonferencen åbnes officielt i UNESCO’s hovedkvarteret i Paris den 12. november 2019 og løber frem til 27. november 2019. Danmark deltager med hovedindlæg i generaldebatten og i de forskellige fagkomiteer. Den danske delegation består af medlemmer af den danske UNESCO-nationalkommission og ministerier med delansvar for UNESCO, som ud over Børne- og Undervisningsministeriets tæller Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet. Dertil har DMI en særlig rolle i forhold til Danmarks engagement i det internationale FN-arbejde omkring havforskning. 

torsdag den 14. november 2019

Bøger er noget, vi lytter til - nu

Danske forlag udgiver rekordmange nye netlydbøger, og vi lytter til bøger som aldrig før. Samtidig er den fysiske bog fortsat det førende format at tilegne sig litteratur på. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bogpanel, der offentliggøres i dag skriver Slots og Kulturstyrelsen i anledning af at årsrapporten ”Bogen og Litteraturens vilkår 2019”, offentliggøres af Bogpanelet i dag.

Produktion og udlån af netlydbøger boomer
I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret, siden netlydbøgerne kom på markedet.

I juli 2019 blev der udlånt 287.292 netlydbøger på danske folkebiblioteker, og det er en stigning på cirka 24 procent i forhold til samme måned året før, og det højeste antal nogensinde.

Årsagen til netlydbogens succes er blandt andet, at den kan tages med på farten og lyttes til hvor som helst og når som helst.

Udbud af skønlitteratur er rekordhøjt
Bogpanelets årsrapport viser også, at der fortsat udkommer flere og flere bøger. Væksten er særlig markant for skønlitteratur skrevet på dansk, som er steget med 13 procent siden 2015 og 79 procent siden 2009.

Ifølge tal fra årsrapporten angiver 40 procent af befolkningen, at de ikke har læst skønlitteratur i de seneste tre måneder, og rapporten viser desuden, at 36 procent af danskere over 12 år læser skønlitteratur hver uge. Det er et fald på 3,4 procentpoint siden 2009, men det nuværende tal har været stabilt de seneste tre år.



Læs Bogpanelets årsrapport hvor du kan få svar på hvor mange nye titler, bliver der udgivet hvert år i Danmark, hvem er de flittigste læsere, og hvor meget fylder det digitale salg egentlig af forlagenes samlede omsætning? og meget mere.

I rapporten skriver de bla.

SAMMENHÆNGE MELLEM ADGANG, TILGÆNGELIGHED OG FORBRUG AF LITTERATUR
Bogpanelet bringer også i år tal, der viser, hvordan danskerne får adgang til skønlitteratur. Køb af fysiske bøger er den primære adgangskilde til skønlitteratur, efterfulgt af lån på biblioteket, med hhv. 34 % og 25 %. Lån af familie, venner og bekendte ligger også højt, med 21 %, mens abonnementstjenester som Mofibo og Storytel ligger på 8 %. 

Det bliver meget relevant for en forståelse af bogkulturen at følge med i, hvordan udviklingen med nye spillere på markedet, senest podcastplatformen Podimo, vil indvirke på læsernes forbrugsmønstre og forlagenes omsætning – og overordnet set på hele strukturen i det litterære kredsløb. Kampen om folks tid og opmærksomhed skærpes. Samtidig er det markant, at danskerne på tværs af aldersgrupper ser ud til med et altovervejende flertal at foretrække den fysiske bog som format for læsning af skønlitteratur. Der tales ofte om, at nye mediemuligheder får forbruget af bøger til at falde. Men måske peger de mange tal, Bogpanelet lægger frem, også på, at der især kan være en sammenhæng mellem bøgers tilgængelighed og forbruget af dem. 6 Bogen og litteraturens vilkår 2019 

Måske hænger netlydbogens succes sammen med dens tilgængelighed. Netlydbogen er nem at få fat i og benytte i et mediebillede med mange tilbud. Samtidig peger tallene i årsrapporten som nævnt på, at læserne hovedsageligt læser skønlitteratur i den fysiske bogs format, og det gælder også for unge læsere. Det er et tankevækkende forhold, der lægger op til, at vi i Danmark har brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger, ikke mindst til skønlitteratur både i fysisk og digital form. 

Der er brug for et målrettet arbejde med, hvordan børns og unges nysgerrighed over for bøger og læsning vækkes og vedligeholdes. Det gælder måske også om at fange børns og unges opmærksomhed på tidspunkter af dagen, hvor de er mest interesserede i bogmedierne og går fra “et interaktivt mode” til “et receptivt mode”, som direktør Tine Smedegaard Andersen pointerede på Bogpanelets seminar 24. september 2019.

onsdag den 13. november 2019

Bogreolen er det næste statussymbol

Med udgangspunkt i denne artikel er denne tendens opstået
#VisMigDinBogreol så må du se min!!!
Vær med på den nye trend og vis den sexede moderne identitetsmarkør på de sociale medier. 

Efter en mangeårig deroute er bogreolen på vej tilbage til danskernes stuer som kulturel og social identitetsmarkør. Michel Steen-Hansen, formand for Danmarks Biblioteksforening, håber, det kan give flere børn og unge smag for at læse bøger. Andre frygter, at slaget allerede er tabt til sociale medier og World of Warcraft skriver Berlingske i dag.

Boligstylist Line Hagemann Sørensen fra Boligstylister.dk mener i følge artiklen ikke, at folk i dag tænker at kan være en del af stuen, noget man omgiver sig med. Så hellere Kählervasen med guldstriber.«

Jeg tror nu ikke hun har helt ret og ser en modtendens. For hvis ikke vi ser bøger som en del af vores hjem har vi en stor udfordring.

Det påpeger jeg også i artiklen, hvor journalisten Trine Munk-Petersen.skriver. Hvis man som "Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, er optaget af, at også kommende generationer vil finde glæde ved at være i selskab med en god bog. Så er fraværet af bogreoler i hjemmet i hvert fald en del af skylden for, at stadigt færre danske børn og unge læser for fornøjelsens skyld.

»Der er blevet længere mellem de inspirerende læseoplevelser, og det kan bl. a. skyldes, at der ikke længere står en bogreol hjemme hos mor og far,« siger han."

Artiklen er ikke online, men jeg bringer her et uddrag:


Læselysten i bund

Flere både danske og internationale undersøgelser viser nemlig et markant fald i antallet af børn og unge, der læser for deres fornøjelse i fritiden. Kun 20 procent af danske skoleelever svarer, at de »rigtig gode kan lide« at læse, hvilket placerer Danmark - sammen med Sverige - helt i bund, når det kommer til børns og unges læselyst.

Det fik tidligere i år en kreds af aktører, herunder Danmarks Biblioteksforening, til at udarbejde forslag til en national læsestrategi, der skal give børn og unge læselysten tilbage. Strategien retter sig både mod dagtilbud, folkeskolen, biblioteker og ungdomsuddannelser, men netop fordi mange børn i dag opfatter det at læse en bog mere som pligt end fornøjelse, er det vigtigt, at også hjemmet og forældrene kommer på banen. Og her spiller bogreolen en vigtig rolle, understreger Michel Steen-Hansen.

»Vores vigtigste anbefaling er, at man skal »bade børn i bøger«. Fordi vi konstaterer, at flere og flere børn ikke møder bøgerne. De gamle skolebiblioteker er forsvundet mange steder, og rigtig mange børn kommer ikke på folkebiblioteket.

Så hvor skal de møde bøgerne, hvis de heller ikke møder dem derhjemme?« spørger han.

Årsagen til bogreolens deroute skal ifølge Michel Steen-Hansen paradoksalt nok ses i sammenhæng med, at tilgængeligheden til bøger, i hvert fald på nogle områder, aldrig har været større.

»Bogmarkedet er blevet liberaliseret, bøger er blevet en tilbudsvare, som vi møder i Bilka, hvor vi kan købe bestsellerne til ingen penge.

Det har gjort, at bogen ikke længere er så værdifuld for os. Den er i langt højere grad blevet et forbrugsgode, som vi køber og om ikke smider væk, så i hvert fald er meget mere tilbøjelige til at skille os af med igen,« siger han.

»Selvfølgelig er alle bøger i dag tilgængelige på internettet, men der er jo et utal af hjemmesider og apps, som kan være svære at finde rundt i. Derfor er det vigtigt, at man også møder den fysiske bog.« Når alt det er sagt og begrædt, tyder meget på, at bogreolen er på vej tilbage til danskernes stuer.

»Jeg tror, tendensen er ved at vende,« siger Michel Steen-Hansen. »Vi er mange, der prøver at skabe opmærksomhed på, hvad læsning kan -fordybelsen og roen, som mange forældre godt er klar over, at deres børn mangler.

Og så kan jeg jo helt lavpraktisk konstatere, når jeg bladrer i f. eks. Ikea-kataloget, at bogreolen er ved at komme ind i boligindretningen igen som et designelement i vores stuer.

Og så må man vel tro, at det også medfører nogle bøger på hylderne.« Spørger man Mette Seerup, boligredaktør på ugebladet Femina, har Michel Steen-Hansen i hvert fald ret i det første.

»Det er rigtigt, at bogreolen har været ude i nogle år, men lige nu er ikke mindst indbygningsreoler ved at vinde frem,« siger hun.

»Der er en tendens til at få tingene ud af skabene og sætte dem frem -det gælder også i køkkenet. Man vil gerne vise på sine reoler, hvem man er, både med personlige ting, rejsefund, arvestykker -og bøger. Den tid, hvor man vendte bøgerne om for at skjule de farvede rygge, er forbi -også tendensen med at farvekoordinere bøgerne, som vi så for et par år siden. Nu må det gerne se lidt rodet ud -på den rigtige måde.« Hvilket naturligvis indebærer, at det kun er udvalgte værker, der får plads i de nye, trendy reolvægge -smukke bøger om kunst og arkitektur eller de helt store klassikere, som man gerne vil signalere, at man har læst, mens krimierne og bogklubbøgerne får lov til at blive i kælderen.

Og vil man være virkelig med på noderne, kan man selvfølgelig gøre som kendisser såvel herhjemme som i Hollywood, ifølge Politiken, gør -hyre en ekspert til at kuratere bogreolen, så den giver det helt rigtige signal om ejerens personlighed og værdier.