Citizen Science understøtter FNs verdensmål: Bibliotekernes mulige rolle - Webinar

"Citizen Science understøtter FNs verdensmål: Bibliotekernes mulige rolle" er emnet for dagens EBLIDA-Liber Webinar.

Deltag her

Citizen Science som begreb skal opfattes som en ny platform for samarbejde mellem forskere og offentligheden. Antallet af borgere, der deltager i Citizen Science, er steget dramatisk, tusinder af Citizen Science-projekter er tilgængelige online og biblioteker på både lokalt og nationalt niveau kan tjene som borgernes adgang og mulighed for at kunne deltage i f.eks. FN's verdensmål.

I Danmark har særligt SDU markeret sig i arbejdet med Citizen Science. På dagens seminar er der også to oplæg fra netop SDU. Det er Thomas Kaarsted, University Library of Southern Denmark, Denmark og Anne Kathrine Overgaard, University of Southern Denmark, Denmark.

Webinaret har fokus på den rolle biblioteker kan spille i fremtiden arbejde med FNs Verdensmål. Det sigter mod deltagere at få relevante redskaber til:

• Strategi
• Services
• Enkelt kontaktpunkt
• SDG'er - ideer til, hvordan man gør det
• Evaluering

Et vigtigt resultat er at skabe opmærksomhed omkring Citizen Science, FN's verdensmål og hvordan universitets- og folkebiblioteker kan gå ind for lokalt og nationalt niveau og være borgerne indgang til at skabe en mere bæredygtig verden.

Det er også et tema der fylder i Danmarks biblioteker, hvor vi er i fuld gang med forberedelserne til efterårets initiativer. Du kan følge vores arbejde på gruppen DB2020

Folkebibliotekernes arbejde med verdensmålene

Danmarks Biblioteksforening inviterer i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og Ballerup Bibliotek festivalen Verdens Bedste Løsninger Live: Hvorfor og hvordan arbejder folkebibliotekerne med verdensmålene. 

Det bliver i en hybrid udgave, hvor der vil være mulighed for både at deltage fysisk og digitalt.

Onsdag den 30. september klokken 9-15 har du og dine medarbejdere mulighed for at deltage i en festival om verdensmålene, der foregår dels fysisk i Ballerup og dels online.

Bibliotekernes verdensorganisation IFLA var en af de allerførste organisationer der bød ind på FN’s verdensmål, efter de blev vedtaget i New York i 2015. Internationalt foregår der en del initiativer, og lokalt i Danmark er mange biblioteker også gået i gang.

I Danmarks Biblioteksforening har vi taget initiativ til netværker DB2030 om bibliotekernes arbejde med verdensmålene. Målet er bl.a. at bruge bibliotekerne som den mest besøgte kulturinstitution, som borgernes indgang til FN’s Verdensmål og som afsæt for aktiviteter i samarbejde med andre aktører. Der er allerede skabt et bredt netværk med en række verdensmålsorganisationer uden for biblioteksverdenen, som f.eks. CONCITO, Sustainable Now, CHORA 2030, DeltagerDanmark, Verdens Bedste Nyheder, TÆNK og en masse biblioteker.

Læs mere om festivalen på db.dk …..

Sommerpakke til kulturen

Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier blev den 19. juni enige om at afsætte i alt 700 mio. kr. til en sommerpakke, der bl.a. skal give danskerne bedre mulighed for at dyrke kultur- og naturoplevelser i sommermånederne. Her kan bibliotekerne også søge mindst et par af de fem initiativer.

• Flere forenings- og idrætsoplevelser for danskerne (og jeg tror også ikke etniske danskere må deltage, men det er sådan en retorik der har sneget sig ind i det DANSKE sprog):
  Der oprettes en pulje på 50 mio. kr., som forenings- og idrætsverdenen kan søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Det kan fx være mindre lokale motionsløb, sangaftner, foredrag mv. Midlerne fordeles af DIF, DGI og DUF.

• Aktivitetspulje til kunstneriske aktiviteter:
  I 2020 afsættes der 30 mio. kr. til projekter med bred folkelig appel, som udføres af professionelle kunstnere og kunstnergrupper til at lave nytænkende optrædener, udstillinger mv. i en corona-tid.

Der kommer hurtigst muligt mere information om de fem initiativer på www.slks.dk. Kulturministeriet afholder orienteringsmøde om sommerpakken i den kommende uge.

Se flere Muligheder for støtte til bibliotekerne og deres aktiviteter

Ros til kulturministeriet for nye retningslinjer på biblioteksområdet

Nu ved jeg godt, at det ikke er comme il faut at rose kulturministeriet eller kulturministeren i denne tid, men jeg synes det er rettidig omhu, når ministeriet i dag melder nye retningslinjer ud på biblioteksområdet.

I sidste uge opfordrede Danmarks Biblioteksforening til at Luk alle bibliotekerne op og give borgerne det fulde bibliotekstilbud tilbage, på baggrund af at deres ansvarlige adfærd og det lave smittetryk mente foreningen, at det ville være forsvarligt også at genåbne de biblioteker, der har selvbetjent åbningstid samt åbne for de mange familieaktiviteter, der savnes rundt omkring på landets biblioteker.

De retningslinjer kom så nu, og skal nok vække begejstring hos bibliotekerne og i særdeleshed hos de mange mennesker der savner deres bibliotekstilbud. 

Besøg og genåbning vil stadig ske kontrolleret og sundhedsmæssigt forsvarligt. Se retningslinjerne her https://www.db.dk/opdaterede-retningslinjer-genaabning-af-biblioteker

BIBLIOTEKER OG FORFATTERE SKAL SÆTTE SKUB I LÆSELYSTEN

Landets folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre har nu mulighed for at søge tilskud til projekter, der øger danskernes læselyst og læsefællesskaber. Puljen med i alt 13 millioner kroner støtter projekter, som inddrager forfattere og andre kunstnere for at styrke et aktivt kulturliv på den anden side af corona-krisen, som foreslået af Danmarks Biblioteksforening skriver Kulturministeriet i dag i en pressemeddelelse. 

"Corona-krisen har bekræftet, at vi i den grad har brug for fællesskaber. Litteraturen og læsning kan netop danne ramme om fællesskaber. Derfor skal vi også blive ved med at styrke børn, unge og ældres læselyst – og alle de nye fællesskaber omkring læsningen. Ved at involvere forfattere og kunstnere i projekterne kan vi give kulturlivet og dem, der fører os ind i litteraturens verden, en ekstra hjælpende hånd også efter corona-krisen." siger Kulturminister Joy Mogensen i den anledning.

Baggrund
Der er i disse år et stort fokus på læsning og læselyst i Danmark. Folkebibliotekerne er helt essentielle institutioner, når det handler om at stimulere læselyst, skabe fællesskaber og øget deltagelse blandt landets borgere, og de pædagogiske læringscentre har direkte adgang til alle skolebørn - også dem, der ellers ikke kommer på biblioteket.

Med det nye indsatsområde "Læselyst og læsefællesskaber for alle" under ”Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre”, som administreres af Slots- og Kulturstyrelsen, ønsker Kulturministeriet at understøtte bibliotekernes og læringscentrenes gode arbejde med læselyst. Derfor kan de nu søge tilskud til projekter med fokus på, hvordan læsning og litteratur kan formidles og tilgængeliggøres både fysisk og digitalt for danskere i alle livets faser.

På opfordring fra Danmarks Biblioteksforening skal projekterne denne gang inddrage kunstnere og forfattere til eksempelvis formidlingsaktiviteter, arrangementer eller mere forpligtende samarbejder, så projekterne kan bidrage til at afbøde nogle af konsekvenserne af corona-krisen og være en hjælp til at holde kulturlivets hjul i gang.

Der er ansøgningsfrist tirsdag den 15. september 2020.

Læs mere om puljen "Læselyst og læsefællesskaber for alle"

Genoptagelse af relationer, fritidsaktiviteter og retningslinjerne

Nedlukningen i forbindelse med Corona har budt på et langt afbræk fra relationer og fritidsaktiviteter, og særligt for udsatte børn og unge kan det være vanskeligt at genoptage fritidsaktiviteter og opsøge tilbud i boligområder, på biblioteker og i de frivillige sociale foreninger.

Jeg er med i "Partnerskabet vedr. udsatte børn og unge under COVID-19". Det er et partnerskab der er skabt på baggrund den politiske aftale, der blev indgået 17. april om udvidelse af den første fase af en kontrolleret genåbning af Danmark fremgår det, at der etableres partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitutioner, private aktører og den offentlige sektor, som kan udvikle initiativer, der modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge. Her er vi meget opmærksomme på at retningslinjerne tolkes meget forskkelliget rundt om i landets kommuner og i de enkelte organisationer og institutioner. 

 LÆS OGSÅ Muligheder for støtte til bibliotekerne og deres aktiviteter

Rammer og afholdelse af sommeraktiviteter
Særlig akut er det i forhold til sommerferieaktvivter. Der mangler afklaring af rammerne for sommeraktiviteter, herunder økonomisk støtte og praktisk afholdelse af sommeraktiviteter.

Retningslinjerne for kulturinstitutioner har mange ”bør” elementer som en del steder tolkes lokalt af administrationen i kommunerne. Nogle steder betyder det at bibliotekerne ikke kan gennemføre sommerferie aktiviteter for børn i f.eks. makerspaces eller andre værkstedsaktiviteter. Nøgle steder er børnebiblioteker også stadig lukkede, fordi der ikke er mulighed for at leve op til alle ”bør” krav og afspritning.  Mens man andre steder indretter sig lokalt, for at være så åbne som muligt inden for rammerne i retningslinjerne

Men hvis man så ser retningslinjer fra 10. juni vedr. forsamlinger, er der et bilag med som dækker ’sommerskoler’. Som jeg tolker må være de regler som er gældende for aktiviteterne sommerskolepuljen.
Det er så nogle steder en lokal diskussion om, de overruler bibliotekernes egne gældende retningslinjer, men de mange anbefalinger, men meget få påbud. Selvfølgelig er det en lokal afgørelse i kommunen, men jeg tolker at sommerferie aktiviteterne langt de fleste steder sagtens kan gennemføres, hvis man overholder de generelle retningslinjer.

 

Se endvidere
Hent retningslinjer for kulturinstitutioner, hvor publikum bevæger sig rundt (pdf)
Hent retningslinjer fra 10. juni vedr. forsamlinger

Hent Sundhedsstyrelsens anbefalinger: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning (pdf)

Muligheder for støtte til bibliotekerne og deres aktiviteter

Der er ikke lavet specifikke hjælpepakker målrettet bibliotekerne, men der er muligheder, hvis man som bibliotek holder sig til, det har jeg skrevet uddybende om.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en sommerpakke målrettet børn og unges sommerferieaktiviteter.

Også i forhold til de de generelle omkostninger, forbundet med corona er der mulighed for at få dækket. I maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021. For institutioner som bibliotekerne, der i mange år har haft digitale strategier og derfor kunne fortsætte deres kerneyderlser i en digital form, uden at skulle genopfinde sig selv, som mange andre har skulle, har det betydet et voldsomt forøget brug af de digitale tilbud og mange nye brugere. Det er fedt, men det har kostet, og det er vigtigt at være opmærksom på det, både politisk og fagligt.

Men der er altså muligheder, som du kan læse om her.

Sommerferieaktiviteter
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er enige om en sommerpakke målrettet børn og unge. Den kan søges af kommunerne og dermed de biblioteker som byder ind med sommerferieaktiviteter. Se mere her

En sommerpakke skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen. Der er afsat 200 mio. kr. til et partnerskab med Kommunernes Landsforening, som skal sørge for en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år. Mange børn og unge oplever at stå tilbage med problemer, der kan påvirke deres skolegang. De kan for eksempel være bagud fagligt efter en lang periode med nødundervisning eller stå uden fællesskaber, når vennerne fra skolen holder sommerferie med familien.

SE OGSÅ Nye partnerskaber blomstre under Coronakrisen

Den pakke kan søges af bibliotekerne, og jeg ved der allerede er biblioteker, der har fået tilskud, men det kræver at man er oppe på tærene og finde de rigtige samarbejdsparter i sin kommune.

Den enkelte kommune har ansvaret for sommeraktiviteternes gennemførsel. Disse kan gennemføres i et samarbejde mellem lokale grundskoler, herunder SFO og klubtilbud, kulturinstitutioner som f.eks. museer og biblioteker, idrætsforeninger, fritidsforeninger og civilsamfundsaktører og hvem der ellers er af lokale samarbejdsparter.

Se mere om hvordan du søger her

Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier blev den 19. juni enige om at afsætte i alt 700 mio. kr. til en sommerpakke, der bl.a. skal give danskerne bedre mulighed for at dyrke kultur- og naturoplevelser i sommermånederne. Her kan bibliotekerne også søge

• Flere forenings- og idrætsoplevelser for danskerne: Der oprettes en pulje på 50 mio. kr., som forenings- og idrætsverdenen kan søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Det kan fx være mindre lokale motionsløb, sangaftner, foredrag mv. Midlerne fordeles af DIF, DGI og DUF.

• Aktivitetspulje til kunstneriske aktiviteter: I 2020 afsættes der 30 mio. kr. til projekter med bred folkelig appel, som udføres af professionelle kunstnere og kunstnergrupper til at lave nytænkende optrædener, udstillinger mv. i en corona-tid.

• Ekstra håndsrækning til idrætsklubberne og foreningslivet: Regeringen og partierne bag aftalen udvider nu den eksisterende hjælpepakke til lokale idræts- og ungdomsforeninger med 50 mio. kr. Fordelingen af midlerne sker til DIF, DGI, DUF og Firmaidrætten.

Der kommer hurtigst muligt mere information om de fem initiativer på www.slks.dk. Kulturministeriet afholder orienteringsmøde om sommerpakken i den kommende uge.

Økonomiaftale med KL dækker coronaregning og kan sparke gang i væksten
Sidst i maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021.

Bibliotekerne og andre institutioner er ikke specifikt nævnt i den aftale, men også her gælder at de kan få del i den, hvis kommunen prioriterer det. Derfor gælder også i den forbindelse om at være på tærene og være tydelig i det kommunale landskab. Læs mere om aftalen her

Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne har under coronatiden vist deres omstillingsparathed og evne til at navigere også i krisetider. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier og skulle ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital formidling.

Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.

En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der ligger i filmstriben og eReolen.

Naturligvis er der også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning af de digitale materialer og mange nye brugere. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor har Danmarks Biblioteksforening opfordret til at være opmærksom på, at der er finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.

Fra både statsligt hold og ude i kommunerne skal man være opmærksomme på at borgerne bruger bibliotekernes digitale materiale stadig mere, og det koster, samtidig med at langt de fleste stadig efterspørger de fysiske bøger. 

En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund – med adgang for alle - men nødvendigt i et oplyst demokrati.

Oversigt over hovedelementer i aftalen

• Samlet prioritering af velfærden for i alt 2,3 mia. kr. i 2021.
• Prioriteringen består af et løft af den kommunale serviceramme på 1,5 mia. kr., reduceret forbrug af eksterne konsulenter på 0,5 mia. kr. samt en velfærdsprioritering på 0,25 mia. kr.
• Kommunernes anlægsniveau i 2021 løftes til 21,6 mia. kr. Det sikrer gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden og giver mulighed for at understøtte beskæftigelsen.
• Kommunerne kompenseres for de allerede opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 for i alt 2,6 mia. kr. i 2020. Regeringen og KL er enige om, at der kan være behov for at revidere økonomien senere i 2020, når der er større klarhed over det videre forløb.

Danmarks Biblioteksforening arbejder også på at skabe opmærksomhed og en direkte dialog med beslutningstagerne om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen for den succes som bibliotekerne har oplevet ved bl.a. at få mange flere nye digitale brugere, samtidig med at de fysiske besøgende nu vender tilbage til deres biblioteker. 

Borgerne ønsker deres lokale biblioteker tilbage

Luk alle bibliotekerne op og giv borgerne det fulde bibliotekstilbud tilbage, der er behov for at åbne alle de lokale mødesteder for kultur og viden -og at åbne bibliotekerne helt op. Bibliotekerne var med i første bølge af genåbningen og erfaringerne er så gode, at bibliotekernes interesseorganisation Danmarks Biblioteksforening nu opfordrer til at åbne bibliotekerne endnu mere. I dag er opfordringen sendt til kommuner, regering og folketing. 

På baggrund af at borgernes ansvarlige adfærd og det lave smittetryk mener foreningen, at det vil være forsvarligt også at genåbne de biblioteker, der har selvbetjent åbningstid samt åbne for de mange familieaktiviteter, der savnes rundt omkring på landets biblioteker.

Rundt omkring i kommunerne er der forskel på hvordan bibliotekerne er genåbnet i forhold til de lokale muligheder for at følge de centrale sundhedsmæssige anbefalinger om afstand, plads o.l. Bibliotekerne har således i et vist omfang kunne genåbne, gradvist, kontrolleret og forsvarligt, og det har danskerne taget rigtig godt i mod.

På den baggrund opfordrer Danmarks Biblioteksforening både de lokale og centrale myndigheder til at forsætte genåbningen af bibliotekerne, både i forhold til den ubemandede åbningstid, men også for ophold og aktiviteter for børnefamilier, brug af PC’ere og for skole- og folkebiblioteker med fælles betjening, samt helt aktuelt sommeraktiviteter for børn og unge.

Borgerne efterspørger nemlig massivt disse tilbud. Coronakrisen har ændret utroligt meget, ikke blot i hele vores samfund, men også i folks adfærd. Én ting har den frygtelige virus dog ikke ændret på, nærmest tværtimod, nemlig vores lyst til at læse og bruge bibliotekerne.

Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne udviste omstillingsparathed og evne til at navigere, også i krisetider, da corona lukkede Danmark ned. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier, og skulle derfor ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital virkelighed.

Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.

En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der bl.a. ligger i Filmstriben og eReolen.

Mennesker foretrækker stadig fysisk samvær og bøger
Men der er naturligvis også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning i brugen af de digitale materialer. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor opfordrer Danmarks Biblioteksforening kommunerne til at sikre finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.

En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund med adgang for alle, som er nødvendigt for et oplyst demokrati.

Pres fra borgerne om at åbne mere på bibliotekerne
Brugerne efterspørger mere, og mange steder oplevede man tidligt et pres fra både borgere og politikere for tillige at åbne for den fysiske samling. Hurtigt fandt flere lokale biblioteker alternativer med forskellige typer af service som f.eks. take-away ordninger. Det viser både omstillingsparatheden, men ikke mindst det politiske fokus, som de lokale politikere har på bibliotekerne.

Biblioteksforeningen hilser velkomment, at bibliotekerne var med i den første runde af genåbningen af Danmark.

Det lykkedes at få retningslinjer, hvor brugen af biblioteker ikke længere var begrænset til lån og aflevering, men hvor ophold igen blev muligt og kun afhang af det forsamlingsforbud, som gælder i hele samfundet, men med visse restriktioner for aktiviteterne.

Men efterhånden som vi åbner Danmark stadig mere bør vi også få lempet de sidste retningslinjer, så børnefamilier, dem der har behov for at bruge PC’ere og dem som gerne vil bruge biblioteket uden for den bemandede åbningstid, har mulighed for det.

Både nedlukningen og genåbningen har om noget understreget bibliotekernes samfundsnytte. Borgernes adfærd og efterspørgsel efter bibliotekernes ressourcer både understreger og gør det åbenlyst, at det er nødvendigt fra politisk hold at prioritere bibliotekerne. Det kræver, at vi til stadighed taler om dem og viser billedet af samfundets nytte af dem samt af borgernes efterspørgsel efter det moderne veludviklede fysiske og digitale bibliotek.

Når biblioteket har succes koster det - men der er mulighed for ekstra støtte

Corona-krisen har ændret utroligt meget, ikke blot i hele vores samfund, men også i folks adfærd. Én ting har den frygtelige virus dog ikke ændret på nemlig vores lyst til at læse og bruge bibliotekerne.

Det er kun positivt at folk bruger biblioteket, og selvom det koster, kan man ikke lave hjælpepakker for alt. Det ligger så også i en offentlige institutions som biblioteks natur, at når de laver succesfulde tilbud som tiltrække mange nye brugere, så er det en udgift for institutionen fordi borgerne ikke skal betale for tilbudene, men regningen betales af bibliotekets trængte budget.

Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne har under coronatiden vist deres omstillingsparathed og evne til at navigere også i krisetider. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier og skulle ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital formidling.

Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.

En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der ligger i filmstriben og eReolen.

Naturligvis er der også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning af de digitale materialer og mange nye brugere. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor har Danmarks Biblioteksforening opfordret til at være opmærksom på, at der er finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.

Fra både statsligt hold og ude i kommunerne skal man være opmærksomme på at borgerne bruger bibliotekernes digitale materiale stadig mere, og det koster, samtidig med at langt de fleste stadig efterspørger de fysiske bøger. 

En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund – med adgang for alle - men nødvendigt i et oplyst demokrati.

Muligheder for støtte til bibliotekerne
Der er ikke lavet specifikke hjælpepakker målrettet bibliotekerne, men der er muligheder, hvis man holder sig til. 

Sommerferieaktiviteter
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er enige om en sommerpakke målrettet børn og unge. Den kan søges af kommunerne og dermed de biblioteker som byder ind med sommerferieaktiviteter. Se mere her

En sommerpakke skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen. Der er afsat 200 mio. kr. til et partnerskab med Kommunernes Landsforening, som skal sørge for en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år. Mange børn og unge oplever at stå tilbage med problemer, der kan påvirke deres skolegang. De kan for eksempel være bagud fagligt efter en lang periode med nødundervisning eller stå uden fællesskaber, når vennerne fra skolen holder sommerferie med familien.

SE OGSÅ Nye partnerskaber blomstre under Coronakrisen

Den pakke kan søges af bibliotekerne, og jeg ved der allerede er biblioteker, der har fået tilskud, men det kræver at man er oppe på tærene og finde de rigtige samarbejdsparter i sin kommune.

Den enkelte kommune har ansvaret for sommeraktiviteternes gennemførsel. Disse kan gennemføres i et samarbejde mellem lokale grundskoler, herunder SFO og klubtilbud, kulturinstitutioner som f.eks. museer og biblioteker, idrætsforeninger, fritidsforeninger og civilsamfundsaktører og hvem der ellers er af lokale samarbejdsparter.

Se mere om hvordan du søger her 

Økonomiaftale med KL dækker coronaregning og kan sparke gang i væksten
Sidst i maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021.

Bibliotekerne og andre institutioner er  ikke specifikt nævnt i den aftale, men også her gælder at de kan få del i den, hvis kommunen prioriterer det. Derfor gælder også i den forbindelse om at være på tærene og være tydelig i det kommunale landskab. Læs mere om aftalen her

Oversigt over hovedelementer i aftalen

• Samlet prioritering af velfærden for i alt 2,3 mia. kr. i 2021.
• Prioriteringen består af et løft af den kommunale serviceramme på 1,5 mia. kr., reduceret forbrug af eksterne konsulenter på 0,5 mia. kr. samt en velfærdsprioritering på 0,25 mia. kr.
• Kommunernes anlægsniveau i 2021 løftes til 21,6 mia. kr. Det sikrer gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden og giver mulighed for at understøtte beskæftigelsen.
• Kommunerne kompenseres for de allerede opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 for i alt 2,6 mia. kr. i 2020. Regeringen og KL er enige om, at der kan være behov for at revidere økonomien senere i 2020, når der er større klarhed over det videre forløb.

Danmarks Biblioteksforening arbejder også på at skabe opmærksomhed og en direkte dialog med beslutningstagerne om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen for den succes som bibliotekerne har oplevet ved bl.a. at få mange flere nye digitale brugere, samtidig med at de fysiske besøgende nu vender tilbage til deres biblioteker. 

Kulturmødet på Mors er aflyst i fysisk form, men....vi åbner alternativet i dag.

Det fysiske Kulturmøde på Mors er aflyst, men vi har erstattet det med et digitalt i flere heats og vender frygteligt tilbage med debatter om litteratur og biblioteker i august.

Men i lige nu kan du komme med til åbningen af Kulturmødet Mors 2020. Under temaet CULTURE MATTERS sætter vi strøm til årets Kulturmøde som åbner i tre kapitler. Første kapitel er en online konference, hvor vi spørger: HVAD NU? - FREMTIDENS KUNST- OG KULTURLIV.
Med Covid-19 pandemien som bagtæppe er samtalen om kunst og kultur vigtigere end nogensinde. Vi har set, hvordan kunst og kultur har samlet danskerne i en krisetid. Det er her, vi har fundet fællesskab og fået ilt til det indre liv. Nu genåbner Danmark. Spørgsmålet er, hvad har vi lært?

Til åbningen samler Kulturmødet Mors førende kunstnere, kulturaktører, erhvervsfolk og politikere til tre timers samtale om fremtidens kunst- og kulturliv. Hvilke udfordringer står vi overfor? Hvilke muligheder og nye erkendelser skal forfølges?

Se med her
powered by Crowdcast

Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed og bibliotekernes rolle

Som jeg tidligere har skrevet om så blomstre der Nye partnerskaber under Coronakrisen

I dag starter Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed op. Det er FOA og Ældre Sagen der faciliterer partnerskabet, på baggrund af den aftale som samtlige Folketingets partier  (-Venstre) indgik 1. maj, om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID- 19 (Aftaletekst).

I forlængelse af den politiske aftale etableres et nyt midlertidigt partnerskab på ældreområdet, som under genåbningen af samfundet kan bidrage til at skabe tryghed og modvirke ensomhed blandt ældre. Her er jeg på vegne af bibliotekerne inviteret med sammen med bla. forbundet information og kultur.

Aftalen indeholder tre hovedelementer: 
1. Nye løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet
2. Øget aktivitet på serviceområdet - tilbagevenden til normalt niveau
3. Partnerskab på ældreområdet under COVID-19

Det er naturligt at bibliotekerne er inviteret med, for de har rigtig meget af byde på i forhold til netop den problemstilling, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker afdækkede i deres store projekt "Ældrefællesskaber og biblioteker".

Igennem 1½ år udviklede undersøgte og afviklede Tænketankeen række aktiviteter for ensomme ældre. Projektet viser, at biblioteket kan gøre en positiv forskel, når man nytænker bibliotekets rum og kompetencer, og bringer det i spil i nye samarbejder.

På baggrund af projektets erfaringer og resultater er der udviklet en række produkter, konkrete guides og redskaber, som biblioteker, boligsociale medarbejdere og andre interesserede kan bruge til at afholde aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed.

Læs aktivitetsskelettet at kende – det er en rettesnor med 6 metodiske greb, som de anbefaler anbefaler, man tager højde for, når man holder aktiviteter med en ambition om at afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Aktivitetsskelettet er udviklet og tilpasset i løbet af projektet Ældrefællesskaber & Biblioteker. Det er en guide, som kan benyttes i arbejdet med at skabe aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed hos ældre. Skelettet kan bruges til at udvikle og afholde nye aktiviteter eller til at tilpasse eksisterende aktiviteter.

 1.      Kulturel kerne

Bliv inspireret af bibliotekets mangfoldighed af materialer og tilbud. Vælg indhold, der passer til målgruppen og loka le samarbejdspartnere.Tag udgangspunkt i bibliotekets strategi og styrker, herunder medarbejdernes interesser og specialviden.

 2.       Rekruttering

Opsøg ensomme ældre person ligt eller via lokale aktører . Tag kontakt, der hvor de ældre er: 1 hjemmet, på væresteder etc. Sig ikke 'ensomhed', men 'nye fællesskaber.' Gør tilmelding obliga­ torisk. Skab omtale. Gå efter 10-15 ældre deltagere (flest ensomme), som kommer hver gang. Vis interesse og omsorg. Vær ihærdig!

 3.       Folgeskab

Tag hånd om de ældres bekymringer om transport. Informer om muligheder for transport og for at følges ad med andre deltagere. Ring deltagerne op og påmind dem om aktiviteten. Hav samme mødested hver gang. Fasthold en kerne af ensomme ældre deltagere og ring til deltagerne, hvis de ikke dukker op som planlagt. Afsæt tid til løbende kontakt med dem (det er også en del af følgeskabet).

 4.        Værtskab

Tag ansvar for det sociale og praktiske værtskab. Hils på deltagerne, lær deres navne at kende og introducer dem til hinanden. Tag hensyn til ældre med funktionsnedsættelse. Gør aktivitetens program og rammer tydelige. Sørg for lidt kaffe og kage. Styr samtalen så alle kommer til orde. Vær ikke hastig med oprydningen.

 5.       Inddragelse

Få deltagerne til at dele oplevelser, erfaringer og minder. Sørg for fælles oplevelser som fælles­ sang og udflugter. Giv god tid til pauser. Udnyt de ældres ressourcer og kompetencer. Inddrag dem aktivt i planlægning og afholdelse af aktiviteten. Selv det mindste bidrag tæller.

6.       Gentagelse

La v en serie af aktivitetsgange. Fx 1 arrangement hver uge i otte uger eller mere, så deltagerne kommer til at kende hinanden. Herefter fx 2 arrangementer hver måned, hvor biblioteket/bo­ ligsociale medarbejdere står for det ene, mens deltagergruppen selv står for det andet. Afhold aktivitetsrækker med samme tidspunkt, mødested, varighed og struktur hver mødegang. Skab genkendelighed; det skaber tryghed blandt deltagere.

Print den korte udgave af aktivitetsskellettet og brug det i en masse sammenhænge, hvor man laver aktiviteter som aktivt kan inddrage ælde med ganske få greb.

HENT HÅNDBOGEN HER

Ny statistik: Lukning af bibliotekerne gav boost til digitalt udlån

Danmarks Statistik har indgået et samarbejde med de danske folkebiblioteker om at lave en lånestatistik, som kobler bibliotekernes udlån med karakteristika for lånerne. I dag offentliggøres første kvartalsvise udgivelse på baggrund af statistikken – og den viser, at nedlukningen af bibliotekerne 13. marts fik borgerne til at vælge digitale udlånsmuligheder til i stor stil, skriver Danmarks Statistik i dag i pressemeddelelse.

Da bibliotekerne på grund af COVID-19 blev lukket ned, strømmede danskerne til Ereolen, som er folkebibliotekernes digitale udlån af e-bøger og lydbøger. Det viser den første udgivelse af en ny individbaseret lånestatistik, som udkommer i dag.

Tidligere har biblioteksstatikken kun indeholdt det samlede antal udlån hos bibliotekerne, men i det nye samarbejde har data fra folkebibliotekernes administrationssystem gjort det muligt at koble udlån med data om lånerne. Dermed kan demografiske forskelle i låneradfærden belyses. Det giver mulighed for se på, hvordan bibliotekerne bruges af forskellige befolkningsgrupper.

Resultaterne fra første udgivelse viser blandt andet at:

I dagene op til nedlukningen af bibliotekerne i Danmark d. 13. marts steg antallet af udlån hos folkebibliotekerne. Torsdag den 12. marts blev der således foretaget i alt 125.000 udlån, hvilket var ca. 50 pct. mere end torsdagen inden. Nedlukningen satte en brat stopper for udlån af fysiske bøger, men udlånet fra Ereolen, som er folkebibliotekernes udlån af e-bøger og lydbøger, steg markant fra gennemsnitligt 16.500 til 25.800 udlån om dagen. Generelt låner kvinder dobbelt så meget som mænd. I første kvartal 2020 stod kvinder for 70 pct. af udlånet hos folkebibliotekerne, mens mænd stod for 30 pct. Personer i aldersgruppen 40 til 49 år låner flest bøger. I alt foretog denne gruppe 1,2 mio. udlån hos folkebibliotekerne fordelt på 108.000 lånere i første kvartal. Det svarer til 11 bøger i gennemsnit pr. låner.  I alt blev der i første kvartal udlånt 5,8 mio. fysiske materialer til 617.700 lånere, mens Ereolen udlånte 1,6 mio. bøger til 366.000 lånere. Den nye udgivelse Lukning af bibliotekerne gav boost til digitalt udlån kan findes her.

Nye retningslinjer for genåbning af biblioteker

Så kom der endelig retningslinjer efter af den seneste genåbningsaftale retningslinjer for museer, kunsthaller, videnspædagogiske aktivitetscentre, zoologiske anlæg/akvarier, biblioteker og arkiver. Der har været knoklet i kulturministeriet, for der går stærkt for tiden, med mange ændringer og politiske beslutninger.

Retningslinjerne er endelige og offentlige, og kan frit deles. De lægges samtidig på ministeriets hjemmeside. De erstatter tillige tidligere udsendte retningslinjer for ind- og udlån på biblioteker og for zoologiske anlæg, hvor publikum færdes i bil.

Hent retningslinjer for kulturinstitutioner, hvor publikum bevæger sig rundt (pdf)

Der er eksempelvis ændret retningslinjer for følgende:
Institutionerne skal overholde det gældende forsamlingsforbud. Det bemærkes dog, at den samlede
tilstedeværende publikumsmængde på en institution, der holdes åbent i overensstemmelse med disse retningslinjer, ikke i sig selv anses for en forsamling. Det bemærkes endvidere, at kulturarrangementer med siddende publikum på op til 500 personer er undtaget fra forsamlingsforbuddet.

Institutionerne bør undlade at gennemføre aktiviteter, der fremmer sammenstimling af mange mennesker, f. eks. foredrag, forestillinger, rundvisninger og arrangementer. Se dog nedenfor om kulturarrangementer med siddende publikum.

Mindre arrangementer som kan gennemføres i overensstemmelse med såvel forsamlingsforbuddet som sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand kan dog gennemføres.
Generelle retningslinjer

Hent Sundhedsstyrelsens anbefalinger: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning (pdf)