fredag den 14. september 2018

EU-parlamentet sikrer ikke borgerne biblioteksadgang til digital information med stram copyright forslag

EU-Parlamentet stemte onsdag for voldsom digital ophavsretsbeskyttelse. I demokratiet tjeneste burde de så samtidig have sikret bibliotekerne ret til at give borgerne adgang til digital information, som vi kender det med fysiske bøger. For vi lever i en tid, hvor behovet for REAL NEWS er enormt, så derfor bør man styrke de institutioner der arbejder for det, frem for at begrænse mulighederne.
Derfor arbejder vi i Biblioteksverdenen fortsat for at sikre flere muligheder for at stille fysiske materialer til rådighed for borgerne.

Hvis det udkast til direktiv, som Europa Parlamentet i onsdags stemte bliver vedtaget, betyder det nogle forbedringer for bibliotekernes i forhold til muligheder for at digitalisere værker til bevarelse, herunder via grænseoverskridende netværk. Det betyder også bedre muligheder for at digitalisere og uploade bøger, artikler og andre dokumenter, der ikke længere er til salg, og derfor ikke tilgængelige andre steder, men altså ikke ret til det der findes på markedet. Og bibliotekerne vil også få ret til ophavsretlige undtagelser i forhold til undervisning.

See our analysis of the impact on libraries of the Parliament's position

Det er alt sammen forbedringer, men de fornødne ophavsretsligeuntagelser, som vi kender fra de fysiske bøger mangler. Den undtagelse som giver bibliotekerne RET til at købe alle fysiske bøger og derefter udlåne dem, men som ikke gælder når det kommer til de digitale bøger. Det skaber et demokratisk problem, fordi borgerne dermed ikke har fri og lige adgang til de digitale informationer på linje med de fysiske via bibliotekerne.

Dagbladet Information skriver i dag at EU parlamentets direktivforslag, ifølge kritikere er hele internettets frihed i fare, mens fortalere ser det som en beskyttelse af kunstneres, forfatteres og journalisters arbejde, som netop spredes på nettet. Dansk branchetalsmand kalder lovudkastet for »et kæmpe problem«

I netudgaven af Informations artikel er overskriften "
Vil det i fremtiden være forbudt at citere denne overskrift?" og her leger de med hele den komplekse sag, for det er faktisk et citaten yderst kritisk artikel om EU-forslaget om digitale ophavsrettigheder i Die ZEIT.

Die ZEIT Artikle kan læses her.

Og hele Informations artikel kan læses her  hvis du altså betaler abonnement ;-) ellers kan du gå ned på biblioteket og læse den fysiske avis. 

torsdag den 6. september 2018

I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det?

"I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse. Men børnene læser mindre i deres fritid, og mange af dem har ikke en positiv holdning til læsning. Det har stor betydning for deres læseevner" sådan indleder Bogmarkedet deres interview med mig, om hvordan vi skaber mere lyst til at læse også i fritiden. 
Det har de lavet to artikler om, som du kan læse bag betalingsmuren på Bogmarkedet, men jeg har fået lov at dele. 
Midt i juni udsendte Danmarks Biblioteksforening en pressemeddelelse om, at man afholdt en debat på Folkemødet på Bornholm med deltagelse af blandt andet kulturminister Mette Bock. Emnet var børns nedadgående læselyst og -evne.
Pressemeddelelsen henviste desuden til konklusionerne i rapporten ’Børns læsevaner 2017’ baseret på svar om læsning fra 9.000 elever fra 4.-7. klasse. Konklusioner og anbefalinger fra rapporten kan læses her.
BogMarkedet har bedt direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, uddybe.

RAPPORTERDer er udgivet 3 rapporter på baggrund af projektet.
PISA-undersøgelser fra de seneste år viser, at omkring 15 % af eleverne i 9. klasse mangler funktionelle læsekompetencer, hvilket bekymrer jer.
Til gengæld er der så mange andre medieformer end de skriftlige – hvad er problemet egentlig set fra et samfundssynspunkt?
”Læsning er stadig en grundkompetence i vores samfund. De nye medieformer indebærer tit skrift i en eller anden form. Men at læse handler om meget mere end det. Læsning er med til at styrke evnen til empati og kan give adgang til fremmede kulturer og verdener. At læse en længere litterær tekst styrker ens evne til fordybelse og koncentration. Netop fordybelsesevnen skal vi dyrke i en stadig mere fragmenteret, visuelt orienteret og digital verden med hurtige snaps. 
Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig markant de seneste år i takt med længere skoledage og let adgang til internettet, devices og digitale tilbud. Det åbner mange nye, fantastiske muligheder, men skaber også udfordringer. Børn kan opleve fortællinger i et væld af formater. Der læses da også på alle mulige andre måder end den klassiske boglæsning. Streaming af lydbøger er et godt eksempel.
Men forandringen påvirker børnenes læsevaner, ikke mindst fritidslæsningen. Det kan blive et problem, hvis den kommende generation ikke længere har en læsekultur – også i deres fritid. De kan komme til at mangle en kilde til oplevelser, læring, udvikling, dannelse og den føromtalte evne til indlevelse og fordybelse.
Desværre tyder flere undersøgelser på lav læseglæde og faldende læsekompetencer i folkeskolens mellemtrin. Det skal vi tage alvorligt. Efter i en del år at have haft stor fokus på sprogtilegnelse og læsekompetencer hos henholdsvis førskolebørn og elever i indskolingen har vi måske svigtet i forhold til tweens. Børn på mellemtrinnet er udpræget digitale i deres adfærd. De har deres egne fællesskaber online, og de voksne omkring dem kan komme til at glemme, at en god læsekultur ikke bare opstår af sig selv. 
Når Tænketanken Fremtidens Biblioteker i undersøgelsen ’Børns læsevaner 2017’ blandt knap 9.000 børn fra 4.-7. klasse nævner de manglende funktionelle læsekompetencer i forordet, stammer det fra de seneste PISA-undersøgelser, som viser, at cirka 15 % af de danske elever i 9. klasse ikke har funktionelle læsekompetencer.
Det vækker bekymring og var en af grundene til, at man gik i gang med lave undersøgelsen. Den seneste PISA-undersøgelse viser godt nok, at gennemsnittet er blevet bedre blandt 9. klasserne, men det skyldes primært, at de stærke læsere er blevet endnu stærkere.”
Det brede ansvar
Skulle man i et dovent øjeblik forlede sig til at tro, at børnenes læselyst kun er dansklærernes tunge ansvar, må man tro om igen. Ingen kan læne sig tilbage. Michel Steen-Hansen fortæller:
”Bibliotekerne har en lang tradition for at styrke børns fritidslæsning. Men de kan blive bedre til det i samarbejde med de andre voksne i børns liv. Hvis bibliotekerne skal blive ved med at stimulere børns læselyst og give dem mulighed for at opleve litteratur på lige fod med andre kulturformer, er der behov for ny viden om deres hverdag, deres mediepræferencer og syn på læsning, bogen og biblioteker. Det har vi fået med undersøgelsen.  
Vi ser, at de traditionelle skolebiblioteker er ændret til pædagogiske læringscentre (PLC), og det er ikke alle steder, at fritidslæsning er særlig højt prioriteret. I en folkeskole præget af tests og læringsmål kommer dét at danne barnet og give det gode frilæsningsvaner under pres. Fokus kommer til at ligge mere på resultater end læsning som kultur.

Der ligger en opgave for både forældre og fagpersoner i at skabe ro og rammer for læsning, som passer til det enkelte barn og dets mulighed for koncentration. Rum til læsning er ikke noget, som på magisk vis opstår af sig selv. Selv om det godt kan se sådan ud, når et barn sidder fordybet i den helt rigtige bog.
Her kan og skal vi gøre en helt ekstraordinær indsats. Og ’vi’ er ikke kun biblioteker, men alle de voksne, som omgiver vores børn. Ingen kan løse opgaven alene. Vi skal udvikle redskaber og nye metoder, så vi kan række ud i børnenes nye medievirkelighed. Læsevaneundersøgelsen fra 2017 viser, at kun få børn kender til folkebibliotekernes digitale læsetilbud. De fleste børn siger desuden, at de foretrækker den trykte bog, når de skal læse skønlitteratur.”
Læsning på digitale medier
”Undersøgelsen viser, at børnene selv har en klar forståelse af, at bogen som medie kræver koncentration, hvis man skal få en god læseoplevelse. De er bevidste om, at læsning på digitale enheder kan blive hakket op af notifikationer og andre forstyrrelser. Der kan spores tendenser blandt voksne til at opstille et modsætningsforhold mellem læsning og alt digitalt,” fortæller Michel Steen-Hansen.
Han fortsætter:
”Denne tendens skal vi være opmærksomme på i arbejdet med at styrke børns læselyst. Vi skal ikke underkende den værdi, børn oplever ved at bruge digitale medier til interessefællesskaber, oplevelser og deltagelse. 

Læsning på digitale enheder rummer potentialer og udfordringer og er ikke en entydig størrelse. Nationalt videncenter for Læsning har i den forbindelse samlet den nyeste viden på området og laver et materiale til det læseundervisende personale i grundskolen. Alt sammen med det udgangspunkt, at et læsemedie ikke bare er et læsemedie, og en skærm ikke bare en skærm.

Disse pointer er også vigtige i forhold til børns læselyst. Det brede udvalg af digitale læsemedier kan vise sig at rumme store potentialer for at skræddersy læseoplevelser, så de passer til det enkelte barn. Dette arbejde er lige nu blot i sin spæde begyndelse. 
Det er alle de elementer, vi skal have samlet op i en National Læsestrategi, hvor vi i fællesskab kan skabe en fritidslæsekultur blandt de unge.”
Problemet med mange svage læsere går ud over Danmarks grænser, er jeg overvist om. Hvordan ser det ud med læsefærdighederne internationalt?
”En anden større undersøgelse, nemlig PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), viser tilsvarende, at selvom de danske elever i 4. klasse læser bedre end gennemsnittet af elever inden for EU/OECD, så er det er gået tilbage med danske 4. klasseelevers læsekompetencer. I 2011 så man en markant fremgang, men i dag er de tilbage på niveauet for 2006.
Til gengæld er de danske elever bedre til at læse elektroniske tekster. Det viste den internationale læseundersøgelse PIRLS 2016 . Den internationale undersøgelse bliver gennemført hvert femte år og giver mulighed for at følge udviklingen over tid.
Samme rapport viser, at de danske elever ligger lavt, når det kommer til læseglæde. Blot 20 % af de danske elever kan rigtig godt lide at læse, i modsætning til 43 % internationalt. Sammen med de svenske elever ligger de danske elever lavest af alle lande, når det gælder læseglæde. PIRLS konkluderer, at elever, som er positivt stemt over for læsning generelt, opnår en højere læsescore end elever, der ikke er det. Det er et problem, hvor bibliotekerne kan være en del af løsningen.”
I deltog på Folkemødet på Bornholm med en debat om emnet børns læsevaner, hvor blandt andet kulturminister Mette Bock deltog. Kom der noget fremadrettet ud af mødet – i givet fald hvad?

”Det fedeste er at mærke den store interesse og den store opbakning til, at vi at vi må gøre noget sammen for at få børn til at læse mere af lyst og i deres fritid.

Vi havde sat kulturministeren stævne og inviteret en række repræsentanter fra skoler, biblioteker og forældre med i debatten. Vi opnåede en enighed om, at en fælles national læsestrategi for børn er nødvendig. Danmarks Biblioteksforening har nu en ambition om at samle aktører omkring børns læsning i udviklingen af en ny national læsestrategi for børn og unge. Men vi er kun ved at sætte de første streger på papiret. Det er nemlig vigtigt, at alle føler ejerskab, så det er en fælles strategi.  
Vi inviterer alle med. Udover biblioteker også skoler, forældre, forlag, foreninger, fonde og andre aktører. Det er vigtigt for et godt resultat, at alle gode kræfter bidrager. Vi har også en dialog med kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager om at være med og har på Folkemødet i juni 2018 haft en debat om en strategisk betydning af fremtidens læsefærdigheder. På Kulturmødet på Mors i slutningen af august skal vi også debattere emnet.
Vi har opfordret kulturministeren til at prioritere børns læsning som et fokusområde for fremtidens biblioteker, når vi i de kommende måneder skal i gang med debatten om de centrale rammer for vores allesammens biblioteker.”
Lysten til at læse er naturligvis ikke kun skolens ansvar. Danmarks Biblioteksforening har netop udgivet en anden undersøgelse, hvor det fremgår, at børns læseevner fremmes, når deres forældre læser højt for dem.
Danmarks Biblioteksforening har derfor foreslået undervisningsministeren og kulturministeren, at de skaber en national læsestrategi i samarbejde med skoler, biblioteker og forældre. Målet er at få flere børn og unge til at læse.
Hvordan ville den foreslåede læsestrategi se ud, hvis du suverænt kunne bestemme indholdet?

”Det ville ikke virke, hvis jeg alene skulle bestemme indholdet i en læsestrategi. Undersøgelserne understreger netop, at det er i fællesskab, vi skal skabe fremtidens læsere. Lige nu er Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved at tilrettelægge en proces, der skal skabe de første trædesten for en fælles national læsestrategi. 
Men det er rigtigt, at vi kan gøre en indsats, for eksempel som det fremgår af den undersøgelse, du henviser til, og som peger på, at det ændrer dine børns vaner, når du læser højt for dem. Undersøgelsen viser, at vi danskere overordnet set er gode til at læse for vores børn.
I undersøgelsen svarer 45 % af danskerne, at de som børn fik læst højt af deres forældre en eller flere gange om ugen. Og hele 90 % af danskerne, som har børn, svarer i undersøgelsen ja til, at de i dag selv læser eller har læst højt for deres mindre børn.
Læsning for de små er vigtig, og undersøgelsen viser en sammenhæng mellem frekvensen, der læses højt med, og hvor meget barnet selv får lyst til at læse som voksen. Der er sikkert andre faktorer, som også spiller ind på den voksnes læselyst.
Der er dog ingen tvivl om, at det er vigtige grundsten, der lægges for den fremtidige læselyst, når vi læser for børnene. Det er en vigtig indikation, som vi vil arbejde videre med, når vi tager næste skridt frem mod en national læsestrategi. Nu skal vi bare i gang. I efteråret samler vi en masse gode parter, som er interesseret i at få børn og unge til at læse mere. Vi glæder os!”

"Bemærk
Du kan læse denne låste artikel gratis på bogmarkedet, da en betalende bruger på Bogmarkedet.dk har valgt at dele den med dig.
Linket udløber en uge efter, at det er blevet oprettet.
Hvis du gerne vil have fuld adgang til alt indhold på Bogmarkedet.dk, kan du 
købe et abonnement her. "

tirsdag den 4. september 2018

Civilsamfundets fællesskaber og biblioteket som det gode eksempel

Jeg leder efter en masse gode eksempler på BIBLIOTEKET som omdrejningspunkt for civilsamfundets fællesskaber - jeg er sikker på der er mange eksempler rundt om i landet som jeg ikke er stødt på.

Så skriv til mig, hvis du har oplevet det - msh@db.dk @saintmichels

Min nysgerrighed blev i dag vakt af en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor museumsdirektør Jane Sandberg fra ENIGMA skriver om "Den offentlige debat har et vågent øje for, hvad der skiller os mere end at fokusere på det, der samler. Vi diskuterer, hvordan landet politisk er delt i blokke, vi debatterer elite kontra ”almindelige mennesker”, og vi taler om byer versus landområder. Konflikterne handler tit om, hvordan vi skal sikre et velfærdssamfund for alle i hele landet. For de systemer som i årtier har været trygge rammer omkring vores store fællesskab forvitrer omkring os, og nye løsninger ligger ikke ligefor. Og når systemerne kollapser, hvad gør vi så? Hvad griber vi så i, når de gamle systemer ikke længere kan løfte?

Men der er godt nyt. Vi griber nemlig fat i hinanden, uden om de etablerede systemer. Et blik ud over ”fællesskabs-Danmark” bekræfter, at fællesskaber etableres i hele landet, og de opstår af helt forskellige behov og interesser."
Læs også Intet samfund uden bibliotek 
Kronikkens forfatter nævner som eksempel fællesspisning i fælleshuset Absalon på Vesterbro i København, hvor man for en 50'er kan deltage i fællesspisningen. Et eksempel blandt mange, som i disse år vokser op, hvor man mødes og skaber nye fællesskaber omkring fælles aktiviteter. Måske ikke en ny tendens, at lave fællesspisning, jeg kan da selv huske den fra min ungdom i provinsen, hvor vi lavede madbix i det lokale medborgerhus i Ringsted, eller i min barndom hvor forsamlingshuset i landsbyen lagde hus til fællesspisningen, men der er sket en ændring i vores tilgang. Men tendensen er ny i en urban sammenhæng.

Der er igen tvivl om at der er samfundsmæssige tendenser til at vi som mennesker søger mere sammen i nye fysiske fællesskaber og oplever eller skaber sammen i andre interesseforskellesskaber ( ihvertfald visse grupper). Et eksempel er musik. De fleste har adgang til stort set alt musik via deres mobiltelefon og kan afspille den fra sofaen. Alligevel ser vi stadig flere søge sammen for at opleve musiken live på spillesteder eller i selvorganiserede lytte- og musikklubber som vi ser på bibliotekerne og de seneste år der vi en voldsom vækst i lokale musikfestivaler, hvor mennesker søger sammen for at opleve og deltage i fællesskabet - en tendens vi også oplever med litteratur.

I den kontekst synes jeg og kronikkens forfatter, at de fælles finansierede institutioner som f.eks. museer, biblioteker og communitycentre er interessante, da de har en del at byde på ud over hvad de oprindeligt primært var tænkt som.

Derfor er jeg nysgerrig på at finde endnu flere gode eksempler på, hvor bibliotekerne som den langt mest besøgte kulturinstitution spiller en aktiv rolle som rammen og generator i civilsamfundets fællesskaber.

Læs selv Jane Sandbergs inspirerende kronik Her uden for betalingsmuren på ENIGMAS hjemmeside) og send endelig gode eksempler til mig

Hvad er dit yndlingsord?

Hen over sommeren har flere end 1500 nomineret deres personlige yndlingsord. Ord som er sjove, underfundige, småpolitiske, søde, frække og alt muligt andet. En ordkomite har udvalgt 9 ord blandt de mange nominerede, og nu er det op til DIG at stemme på ét af disse 9, og dermed være med til at kåre danskernes yndlingsord 2018.


Stem på DIT yndlingsord HER

Du kan også lave krydsord med det, for ord er første sjove når de bliver brugt.

https://www.db.dk/X-ord

KAN DU LØSE YNDLINGS-X-ORDET?
Er du vild med ord, så prøv at løse dette særlige krydsORD, som er inspireret ganske kraftigt af den igangværende afstemning om Danskernes Yndlingsord.

Husk også at deltage i afstemningen om Danskernes Yndlingsord på www.yndlingsord.dk

Tak til Krydsord.dk og Danmarks Biblioteker #DKbib


onsdag den 29. august 2018

Best IFLA Poster 2018: Children’s Reading Habits in a Digitized World #WLIC2018 The Danish Think Tank Libraries of the Future

Lotte Hvid Dyhrbye
at the Poster
in Kuala Lumpur
The daily life, culture- and media consumption of our children, has been radically transformed through the introduction of digital devices and services. Reading is no longer limited to physical books and other printed media, and is increasingly performed online via blogs, computer games, and social media. The role of the public library as a cornerstone in children's reading habits is also changing. But reading is as important as ever. So how do we create a strong culture of reading in this vast array of new settings for reading?

The Danish Think Tank 'Libraries of the Future' has - in collaboration with the two national knowledge centres: Lærermiddel.dk and National Centre for Reading - produced one of the largest studies of children's reading habits ever performed in  Denmark: Children's Reading Habits 2017 and made a Poster at #WLIC2018 in Kuala Lumpur 

Lotte Hviid Dhyrbye the Winner of best IFLA poster 2018!!!









Main findings

Children are spending less time on reading in their spare time

The number of children reading several times per week is decreasing from 61% in 2010 to 56% in 2017.
The decline is greatest among girls (from 68% to 59%) and in 5th grade.

Children read in school and not at home
Children perceive reading as a school activity.
The experience of reading in school has an impact on how much children are reading outside of school.
Reading is difficult
57% of the children read only because their parents tell them to.
Children find it difficult to read longer texts.
What do children read?
70% of all children read text messages every day on a digital device.
79% of all children never read an e-book.
28% read printed novels, and Fantasy is the top genre.
Who inspires children to read?
Children are inspired to read by their friends, movies and their mother.
The public library gets the lowest rank as a source of inspiration.
Children are mostly spending time on screens
49% of the children in 7th grade use 1-3 hours/day on streaming services.
35% of the boys use minimum 4 hours/day on digital gaming.
19% of the girls use minimum 4 hours/day on social media.
Strategic Recommendations
The Think Tank presents 5strategic recommendations on how we can create a strong culture of reading:
  1. It's a shared task to ensure literate generations - both schools, libraries and parents must partake.
  2. Children from 7-14 still need adults actively helping them with a good reading culture - even if they are good readers.
  3. The school-library partnership is essential.
  4. Public libraries must rethink their outreach effort. All children go to school, but not all children go to the library.
  5. The lack of digital reading calls for action.
Mixed Methods Study

The study is a mix of two data sets, quantitative and qualitative, ensuring exploration and analysis in the same study.

The quantitative analysis is based upon data from almost 9,000 children aged 7-14 studying children's media usage, reading and library habits.
The quantitative study is supplemented by an in-depth qualitative analysis focusing on children in 6th grade, where the reading behavior is changing radically.


The Danish Think Tank Libraries of the Future
The Think Tank generate knowledge, studies and debate about the role of libraries
today and tomorrow. Through our work, we contribute to rethinking the
library as an important democratic and cultural welfare institution in
the digital world.

The Think Tank is supported by and collaborates with more than 40
public libraries, private companies and library organisations, which
all participate in and contribute to our activities: studies, workshops,
debates, networks and conferences. We are founded and hosted by The
Danish Library Association in Copenhagen, Denmark

tirsdag den 28. august 2018

Macron deltager i debat på over 20 biblioteker rundt om i landet i dag #MacronDK

Macron deltager i debat på over 20 biblioteker rundt om i landet i dag. Hvordan har han dog tid til det og hvad har det så med bibliotek at gøre?

Se med fra kl. 16.000


Jo ser du, bibliotek handler om at gøre mennesker klogere, om at give dem adgang til information og tage del i debatten, og så er bibliotekerne borgerne innovative rum, så de live streamer arrangementet fra kl. 16-17.00 når præsident Emmanuel Macron og statsminister Lars Løkke Rasmussen debattere Europas fremtid i en Q&A-dialog med danske studerende på Det Kongelige Bibliotek i København.


De mange mennesker som samles ude på landet biblioteker til debatarrangemntet vil også få mulighed for at deltage i debatten og stille spørgsmål. Det kan de gøre via sms til den franske præsident og Lars Løkke om Europas fremtid, spørgsmålene udvælges så af Lykke Friis, men det vil givetvis ikke være alle som bliver besvaret.

Så er det jo fantastisk at man mødes i et demokratisk rum som biblioteket, får så vil der være mulighed for at man kan spørge hinanden og også få gang i debatten på de mange biblioteker ude i landet hvor folk mødes. Der er nu noget i at være sammen med andre mennesker når man skal debattere, frem for kun at råbe til hinanden på facebook.

Følg debatten på Herning BibliotekerneOdense HovedbibliotekHorsens BibliotekMit bibliotek i KoldingAarhus BibliotekerneSilkeborg BibliotekerneAalborg BibliotekerneHolbæk BibliotekerneBiblioteket SønderborgSlagelse Biblioteker & BorgerserviceSvendborg BibliotekMiddelfart Kultur & BibliotekVejle BibliotekerneAabenraa BibliotekerneRoskilde BibliotekerneSorø Bibliotek & BykontorHjørring BibliotekerneMarstal BibliotekTønder Kommunes BibliotekerBornholms BibliotekerHaderslev BibliotekerneThisted BibliotekFredericia BibliotekBiblioteket FrederiksbergÆrø FolkebibliotekAabenraa Bibliotekerne  og Ørestad Bibliotek.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Udenrigsministeriet, Den Franske Ambassade, Statsministeriet og Det Kgl. Bibliotek




onsdag den 22. august 2018

Danmarks Biblioteker - Kulturmødet på Mors #KM18

På årets kulturmøde på Mors har Danmarks Biblioteker over 20 arrangementer - du kan se dem alle sammen her www.facebook.com/DanmarksBiblioteker/

Det jeg glæder mig allermest til at skulle deltage i er:

AT BYGGE BRO TIL EN TEENAGER
De unge læser mindre i fritiden og bruger kulturtilbud anderledes, primært på grund af mængden af digitale tilbud og de længere skoledage. Læsning styrker både empati og kendskabet til andre verdener end ens egen. Men hvordan skaber vi stærke læsere? Hvordan rækker vi ud til de unge med kulturtilbud?

Og det er også her Kulturministeren vil løste lidt af sløret for den biblioteksdebat vi har barslet med i det sidste års tid, så der er er masser af grunde til at kigge forbi eller følge stramningen via kulturmoedet.dk 

Deltagere i debatten er:
Leon Sebbelin, borgmester Rebild Kommune. Mette Bock, kulturminister. Claus Hjortdal, formand Skolelederforeningen. Gitta Malling, leder Limfjordsteatret. Henrik Bo Nielsen, museumsdirektør Museumskoncernen ROMU. Tine Segel, formand Bibliotekarforbundet. Anne Mette Thorhauge, formand Medierådet for børn og unge

Som afslutning på samtalen taler kulturminister Mette Bock med dem det hele handler om. Børnene når DRs børneværter fra 2GOBOG laver interview på scenen med hende.

Moderator: Geeti Amiri, forfatter og foredragsholder. Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening

Det foregår fredag fra kl. 17.30 til 18.30 på Folkescenen.
Du kan se alle arrangementer på Folkescenen streamet live på Kulturmødets hjemmeside.
Arrangør: Bibliotekerne på Kulturmødet og DR

I overskriftform ser programmet sådan ud


Danmarks Biblioteker har tradition for at være en aktiv medspiller på Kulturmødet og var med allerede fra den spæde start. I 2014, hvor vores hoveddebat var med Kulturminister Marianne Jelved, Gyldendals Direktør Johannes Riis og formanden for Danmarks Biblioteksforening indstiftede Marianne Jelved prisen til det bedst formidlende bibliotek. Det var oven på hun tidligere på året havde lanceret ideen "Danmarks læser" på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Så vores event har tradition for at man her spiller ind med nye tiltag, derfor er vi også spændte på hvad Mette Bock lægger op til i år.

Jeg er også selv særlig opmærksom på to andre events  (måske fordi jeg selv skal deltage i dem ;-) Men de er begge om biblioteker:
Torsdag den 23. august Kl. 16.30 – 17.30 i Bibliotekernes Telt

Hvorfor bliver hver ny bølge inden for børnenes kulturforbrug mødt af bekymring? Og er der noget at være bekymret for? Hvad skal vi stille op?

I panelet:
Pia Henriette Friis: Bibliotekschef, Kolding Bibliotekerne
Frederik Hansen: Chief Executive Monkey hos OK Monkey
Gitte Hornshøj: Selvstændig forfatter og foredragsholder
Inge Marie Overgaard, mor til Lau 3. klasse og Naya Marie 1. klasse
Michel Steen-Hansen: Direktør, Danmarks Biblioteksforening



Torsdag den 23. august  Kl. 18.30-19.30 i Bibliotekernes Telt
Kommunernes økonomi skranter og det mærker bibliotekerne. Hvad betyder det, når man får sværere ved at møde en bibliotekar og når bogbussen får færre holdepladser?
Hvordan arbejder bibliotekerne på tværs af kommunegrænser? Skal vi til at lave flere nationale løsninger? Kort sagt – kan vi tjene ind nationalt, hvad vi mister lokalt og stadig være et lokalt kulturtilbud, der giver mening for dig?

I panelet:
Christian Nissen: Medierådgiver og foredragsholder
Pernille Schaltz: Bibliotekschef, Herning Bibliotekerne
Tine Segel: Formand, Bibliotekarforbundet
Katrine Skov:  Medlem, Gladsaxe Byråd, Socialdemokratiet
Michel Steen-Hansen: Direktør, Danmarks Biblioteksforening

Men tjek os ud og kom forbi www.facebook.com/DanmarksBiblioteker/  

fredag den 6. juli 2018

Flertal bremser ny ophavsretsreform i EU, hvor efterlader det borgernes adgang til information?

Flertal bremser ny ophavsretsreform i EU skriver Politiken i dag, på baggrund af at EU parlamentet i går afgjorde, at et nyt forslag til en reform af ophavsretsloven skal op til revision i efteråret. I praksis betyder det at  man nu starter forfra på processen med en ny copyrightreform, som man ellers har arbejdet på i et par år.  I 2016 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til en ny ophavsretslov. Efter at retsudvalget har gennemarbejdet forslaget i to år, blev der i går stemt imod at arbejde videre med forslaget i dets nuværende form, og det er så lidt usikkert hvad det vil betyde. 

I følge Politiken ser EU modstandere som Rina Ronja Kari afstemningen for en sejr, mens Jens Rohde (R) opfatter det som alt, hvad der er galt med EU. For bibliotekerne er det derimod svært at afgøre, hvad der er det bedste. Vi har målrettet arbejdet på at bibliotekerne kunne få RET til at købe og udlåne e-bøger på samme vis som vi har lov til det med de fysiske bøger. Det var ikke specifikt med i det forslag som blev behandlet, men vi var i en proces, hvor der var en vis forståelse for nødvendigheden, samtidig med at man bliver nødt til at skabe mere fleksible vilkår for at kunne bruge digitale ressourcer på tværs af institutioner og landegrænser. Det kan vi så håbe vi får med i det nye forslag. I et videnssamfund, hvor information er stadig mere digital, er det simpelthen nødvendigt for skoler, universiteter og biblioteker at kunne skabe adgang til til viden på tværs af de fysiske grænser.

Man kan derfor godt blive bekymret for copyright-processen i forbindelse med EU’s Digital-Single-Market proces, som formanden Steen Bording Andersen for Danmarks Biblioteksforening skrev i sidste nummer af magasinet Danmarks Biblioteker. "Mon EU-politikerne er klar over alvoren i, hvor vigtig en rolle biblioteker, universiteter og andre vidensinstitutioner spiller for Europas borgere og udvikling? Og i dansk sammenhæng ikke mindst for udviklingen af vores demokrati, hvor stadig mere foregår digitalt.

Paradoksalt er det, at lovgivning i en digital verden, hvor det er så nemt som aldrig før at udveksle information, kan forhindre, at bibliotekerne giver f.eks. studerende og andre borgere adgang til informationer og viden fra andre institutioner. Og at man på bibliotekerne ikke må indkøbe en bog og udlåne den, fordi den er digital.

Bibliotekernes europæiske interesseorganisation, EBLIDA, har netop afholdt årsmøde i Strasbourg. På dagsordenen stod borgernes demokratiske adgang til viden på tværs af grænser. De nationale, internationale og kommercielle grænser.

Grundlæggende handler det på europæisk plan om at få skabt en opdateret copyright-ramme på det digitale felt med de nødvendige undtagelser og begrænsninger i lighed med, hvad vi har haft siden 1947 på de fysiske produkter. Disse gør nemlig, at biblioteker overhovedet har retten til at købe bøger og andre fysiske materialer for at stille dem til rådighed for borgerne. En ret man ikke har, når det kommer til digitale materialer.

Der er efterhånden opstået en bred politisk bevidsthed om Fake news og de sociale mediers faldgruber, som vi oplever både manipulerer og sælger vore private data. Den anden side af digitaliseringens aktuelle udfordringer derimod – sikringen af adgang til kvalitetsviden og information via biblioteker og uddannelsesinstitutioner – mangler samme fokus politisk. Vi har brug for en ny copyright-lovgivning, der kan sikre, at demokratiets vidensinstitutioner som universiteter, museer og ikke mindst biblioteker fortsat kan give borgerne adgang til relevant information. At der kan ske udveksling af information, forskningsrapporter og videnskabeligt materiale mellem vidensinstitionerne, ligesom borgerne skal sikres adgang til digital kultur ad disse kanaler.

Men lige nu står vi over for en afstemning om sagen i EU's juridiske komité i slutningen af juni, som senere i processen ventes ophøjet til lovgivning inden EU-valget i 2019. Stemmer EU’s Juri Committee for det foreliggende forslag, som EBLIDA m.fl. har prøvet at ‘forbedre’, kan det på sigt gå hen og få konsekvenser for muligheden for biblioteker, skoler og universiteters ret ‘til at sprede og bruge digitalt materiale’.

Selvom det heldigvis nu er lykkedes her i landet at lave frivillige aftaler med forlagene omkring bibliotekernes eReolen, så er EU-opdateringen generelt set helt afgørende for borgere i alle EU-lande og for deres adgang til viden via bibliotekerne. På samme måde som det kan ramme studerende og forskere, som ikke kan få adgang til viden på tværs af institutioner.

Derfor er EU’s Digital-Single-Market en vigtig politisk kampplads for fremtidens videnssamfund.

torsdag den 28. juni 2018

Hvad skal du læse i sommerferien MAND? #readlikeaman


Mænd anbefaler sommerlæsning ’mand til mand’ i en ny landsdækkende kampagne, som i disse dage ruller over Facebook og Instagram

’Read like a man!’ er en online kampagne for mænd, som er glade for at læse, og som mangler inspiration til sommerlæsning. Det handler om boganbefalinger mand og mand imellem, lige fra populærvidenskabelige bøger, biografier, krimier og klassikere til romaner, der fænger fra side 3.

Bag initiativet står et unikt samarbejde mellem bibliotekerne i Odense, Aalborg og Herning, Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og litteratursiden.dk, mens forfattere og andre både lokale og kendte profiler, som forsker Eske Willerslev og kokken Claus Holm, går forrest og tegner kampagnen med en række boganbefalinger. 

Kampagnen løber et par uger i sommerferien og er en del af en større indsats for at bringe litteraturen ud i hele Danmark og ind i alle danskeres hjem, så lysten til at læse får en fast plads i danskernes hverdag.

Følg #readlikeaman anbefalingerne på Instagram og Facebook ’Litteratur hver dag’
Støt meget gerne op om kampagnen og upload boganbefalinger fra mænd fra jeres lokale biblioteksområde. Jo flere anbefalinger og opfordringerne til at læse desto bedre!


Projektleder Anne Juul Andersen fra Herning Bibliotekerne
- Det handler om inspiration til læsning af mænd og for mænd. Derfor håber vi, at en hel masse andre dejlige mænd også vil give deres besyv med og dele deres egne boganbefalinger under hashtagget #readlikeaman og følge ’Litteratur hver dag’ både på Facebook og Instagram. Alle bør møde litteraturen hver dag og med kampagnen #readlikeaman opfordrer vi alle mænd til også at pakke en bog i kufferten og fordybe sig i en god historie i deres sommerferie.

Chefredaktør Lise Vandborg, Litteratursiden.dk
-Begejstring smitter, og vi håber, at de mange personlige anbefalinger af bøger fra blandt andre mandlige forfattere, vil inspirere nogle af de mænd, som ikke læser så meget, til at læse en håndfuld bøger i sommerferien. Når Morten Pape anbefaler den norske roman ’Termin’ med ordene ’Man kan læse den på en time, men man er helt forandret efter den time’ viser han, at læsning kan ændre liv, og den erfaring vil vi gerne give videre med denne kampagne”.



onsdag den 20. juni 2018

Biblioteket skal sænke dørtrinet og skabe mere integration var en vigtig konklusion på Folkemødet #FMDK

På Folkemødet havde Danmarks Biblioteker en debat med titlen "Kulturpolitik i ghettoen"

Baggrunden var at regeringen i marts 2018 lancerede et ‘ghettoudspil’, der ”en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel?

Til at debatterer det spørgsmål stod Hamide Kömürcü Kara, integrationsbibliotekar fra Køge Bibliotekerne, Ahmad Mahmoud, forfatter og Aida Ammary, projektchef, Mino Danmark på scenen sammen med Moderator Kent Skov

Med på en lytter på tilskuerrækkerne er Steen Bording (S), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune.
Her kan I se hvad de fik ud af debatten


Danmarks Biblioteksforening har indsamlet en lang række gode eksempler på de mangeartede initiativer og aktiviteter, som de danske folkebiblioteker i disse år udfolder for at styrke integrationen og den sociale sammenhængskraft rundt omkring i de danske kommuner.

Se dem her

torsdag den 14. juni 2018

Kulturen som social medspiller - skal den være det? #FMdk

Skal og kan offentligt støttede kulturinstitutioner gøre en forskel og indsats for de svage borgere? er det interessante spørgsmål som LOS - Landsorganisationen for sociale stiller i debat på folkemødet som jeg skal spille ind i. Mit svar et et klart JA.

Senest har bibliotekerne vist sig at være et virksomt fællesskab for ensomme ældre i socialt boligbyggeri. Vi har inviteret nogle af vores største kulturinstitutioner samt kultur og socialpolitiske ordførere til at stille skarpt på: Skal og vil kulturinstitutionerne samarbejde om den socialfaglige opgave? Hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvilken forskel kan det betyde?

I går kunne man f.eks. læse en ny stor undersøgelse i The Economist som viser en klar sammenhæng mellem de der deltager i kulturelle aktiviteter også er dem der har størst livskvalitet, på baggrund af data fra 15.000 mennesker på over 60 år



Debatten foregår Fredag d. 15. juni 14:30 - 15:15 i LOS´ telt J48

Deltagere
Laila Kildesgaard, Direktør, KL
Louise Eltved Krogsgård, Leder, Brønderslev Forfatterskole
Michael Steen-Hansen, Direktør, Danmarks Biblioteksforening
Karen Grøn, Museumsdirektør, Trapholt
Katrine Nyland Sørensen, Journalist, nylandkommunikation.dk
Niko Grünfeld, Kultur-& Fritidsborgmester i København, Københavns Kommune
Trine Hounsgaard Pfeiffer, Direktør, Fonden Kanonen, Hinnerup og Fonden Orpigaq, Grønland





Skal den kommende generation læse bøger? #dkBIB #FMdk

Skal den kommende generation læse bøger, er et centralt spørgsmål når Danmarks Biblioteker sammen med kulturminister Mette Bock sætter spot på de unge og de ændrede medievaner på folkemødet lørdag d 16. juni 14.30-15:30 på G4 – Policy Group/JP.

HUSK at følg med i vores folkemøde aktiviteter på Facebook

I forbindelse med debatten udgives som sagt en publikation med uddrag og konklusioner fra "Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik" udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst’.
Danskernes læsevaner ændres og vi læser anderledes. Undersøgelser viser også at børn og unge læser mindre skønlitteratur i deres fritid, hvilket til dels kan forklares med udbredelsen af digitale medier og devices. Der indbydes derfor til debat om hvad denne udvikling betyder for borgerne og samfundet. En debat, der samler undervisning og kultur, og som skal søge at skabe et konstruktivt bidrag til, hvordan skoler, forældre, biblioteker og andre aktører kan få flere børn til at læse.


Deltagere:
Mette Bock, kulturminister
Leon Sebbelin, formand for KL Kultur, Erhverv- og Planudvalg
Mette With Hagensen, formand, Skoler og Forældre
Torben Bo Højman Jensen, Skoleleder, Amager Fælled Skole
Steen Bording Andersen, formand for Danmarks BiblioteksforeningTine Segel, formand, Bibliotekarforbundet
Stine Reinholdt Hansen, Ph.d., Læremiddel.dk
Moderator: Sigge Winther Nielsen, DR2 Deadline




Danmarks Biblioteksforening har lanceret ideen om at skabe en fælles National Læsestrategi, hvis man vil være med kan man læse mere og skrive sig på  HER 


Vejen til fremtidens stærke læsere skabes i samarbejde
Danmarks Biblioteksforening arbejder på et forslag til undervisnings- og kulturministeren om at skabe en national læsestrategi, sammen med biblioteker, skoler og forældre for at få flere børn og unge til at læse.

Danmarks Biblioteksforening er i dialog med ministrene, men strategien bliver først rigtigt stærk, hvis vi er mange nok. Derfor beder vi om jeres tilkendegivelse om I er interesserede i at være med til at udvikle en fælles national læsestrategi. Vi indbyder alle interesserede parter til et fælles møde medio 2018. Læs mere om baggrunden for initiativet.