mandag den 19. april 2021

Stimuli til oplevelsesindustrien gennem civilsamfundet og kommunerne er også biblioteker

I dag deltog jeg i møde med social- og ældreminister Astrid Krag i Ensomhedspartnerskabet, emnet var ’Samfundssind version 2’, hvor det først handlede om at holde afstand og de øvrige sundhedsfaglige anbefalinger, handler det nu om at huske at få alle med tilbage i fællesskabet til en bedre hverdag end før, som ministeren udtrykte det. Mit budskab var at bibliotekerne som hverdagskultur, kan spille en vigtig rolle i det og at vi skal have sat turbo på. En mulighed er at få støtte gennem den såkaldte Stimulipakke til oplevelsesindustrien. 

Det har jeg skrevet lidt om. 

Mange virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Samtidig har mange udsatte og sårbare grupper, herunder mennesker med handicap og sårbare ældre, gennemlevet en tid under COVID-19, hvor social isolation har præget hverdagen.

Med Aftale om finansloven for 2021 har regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet derfor afsat i alt 750 mio. kr. i 2021 til at understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien, der har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19.

500 mio. kr. skal samtidig bidrage til, at ældre og udsatte borgere, herunder personer med handicap, der særligt oplever ensomhed som følge af isolation under COVID-19, kan gøre brug af kultur- og oplevelsesaktiviteter.

Jeg tror at bibliotekerne mange steder kan spille en aktiv rolle, så det vil jeg opfordre alle til at gå i dialog med både kommune, socialsektor og hele civilsamfundet om at byde ind. Den helt specifikke udmøntning af stimuli pakken kommer senere. 

Læs aftale om udmøntning af stimuli til oplevelsesindustrien

1000 Nye Fællesskaber

I den politiske aftale om indsats mod ensomhed under coronaen fra 6. november 2020 indgik ”1000 nye fællesskaber” til nye fælleskaber i foreningslivet målrettet aktører fra foreningslivet med aktiviteter til voksne over 21 år og ældre, der mærker konsekvenserne af pandemien i form af ensomhed. Denne pulje udmeldes nu igen i en ny form.

Den nye pulje på 30 mio. kr. kan søges af foreninger på kulturområdet og på socialområdet, der i forvejen er aktive i lokalsamfundet, fx idrætsforeninger, folkeoplysende foreninger (herunder aftenskoler), museumsforeninger, læseforeninger, sociale foreninger mv. Midlerne skal bl.a. gå til foreningsinitierede arrangementer i oplevelsesindustrien, herunder til kursussteder, restauranter, spillesteder, teatre og andre kultur- og oplevelsesinstitutioner samt til arrangementer i oplevelsesindustrien inden for sport, gaming, adventure og outdoor.

Det er en betingelse for støtte fra puljen, at de foreningsinitierede aktiviteter foregår i oplevelsesindustrien, og at aktiviteterne afvikles i takt med, at denne industri åbner op igen.

”Sammen om verdensmål” 
En indsats som er et eksempel på det der kan gøres i bibliotekerne er Tænketanken Fremtidens Biblioteker som lige igangsat et projekt hvor et af områderne at have  fokus på sårbare og ensomme ældre og vil iværksætte aktiviteter for dem i regi af projekt ”Sammen om verdensmål”. Derfor kommer vi til at høste erfaringer og indsigter om, hvordan biblioteker kan være med til at få ensomme ældre til at føle større samhørighed og mening. Mere konkret kommer vi til at arbejde med 3 gennemgående parametre, som alle bidrager til øget trivsel.

Et middel kan være at skabe aktiviteter, hvor incitamentet i at deltage er at skabe en bedre verden og en sideeffekt i at indgå fællesskab og dermed modvirke ensomhed. Altså at skabe aktiviteter med en mening ud over at deltage i aktiviteter alene.

I første omgang har vi fået godt 5 mio. til at igangsætte projektet fra Trygfonden i 7 kommuner, men det kan skaleres op.

Det er hensigten med projektet, at deltagerne skal opleve en øget grad af kompetence, mening og samhørighed, når de deltager i aktiviteter, som også bidrager til FN´s verdensmål. Dette ud fra psykologiske teser om, at det øger folks livskvalitet og trivsel, når man gør godgørende ting (altruisme), deltager i fællesskaber, hjælper andre og bruger sine kompetencer.

 

Projektet har derfor løbende fokus på forskellige virkningsmekaniser, som kan øge deltagernes trivsel.  Projektet arbejder direkte imod ensomhed, fordi det inviterer til fællesskaber. Samhørighed er det modsatte af ensomhed. Men for at få de ensomme ældre med i projektet – altså dem som ikke er så aktive og måske føler sig marginaliserede, har vi brug for flere indsigter. Dem får vi dels via en ekspertundersøgelse (Moos-Bjerre) og via et meget kompetent ressourcepanel, hvor der er flere ældre- og verdensmålseksperter med.

Projektet skal:

1. Øge de ældres trivsel/livskvalitet (med særligt fokus på ensomme ældre i Roskilde)

2) Bidrage til FN´s verdensmål

3) Styrke bibliotekernes kompetencer i forhold til FN’s verdensmål med særligt fokus på, hvordan målgruppen 60+ bliver involveret i en aktivitet, som giver mening og skaber en oplevelse af samhørighed og kompetence.

Den mest direkte måde at måle på de ældres trivsel/livskvalitet før og efter projektet er ved at spørge til deres glæde (et følelsesmæssigt mål) og livstilfredshed (et kognitivt mål som angår hvad respondenten tænker om sit liv). Vi kan også spørge til andre psykologiske faktorer, som vi ved hænger sammen med trivsel. Eksempler på disse er 1) samhørighed/velfungerende relationer, 2) engagement/flow, 3) at bidrage, 4) at opleve sig kompetent, 5) oplevelse af mening. Dette vil være en måde at måle trivsel mere indirekte på, hvor vi ikke direkte spørger til trivsel/livskvalitet – og er det mest realistiske for dette projekt.

 

https://www.fremtidensbiblioteker.dk/verdensml-og-ldre

 

Fakta om projektet

  • De syv pilotbiblioteker er Ballerup Bibliotekerne, Horsens Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne, Rudersdal Bibliotekerne, Stevns Biblioteker, Viborg Bibliotekerne og Aarhus Bibliotekerne.
  • Projektet er forankret i et stærkt tværfagligt partnerskab mellem projektpartnere fra både biblioteker, kommuner, ældreorganisationer, forskere og verdensmålsorganisationer.
  • Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 5.5 millioner kroner.
  • Projektet kommer til at forløbe over to år og fire måneder med start i første halvdel af 2021.

Kontaktperson

Mail info@sammenomverdensmål.dk

Telefon 3110 2358

Projektleder: Kira Gilling Hansen
kgh@fremtidensbiblioteker.dk

 

 


fredag den 16. april 2021

Vanskeligheden ved at gøre det digitale nærværende

Hvordan skaber man digitalt nærvær?
Kan man skabe nærvær på konferencer, hvor deltagerne kun deltager digitalt? Kan man deltage i et forpligtende fællesskab, som kun er digitalt? Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv, da vi begyndte at planlægge Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021, og som jeg forsøger at finde svar på ved at kigge lidt tilbage, specielt her på kanten af en genåbning af samfundet, hvor vi skal huske hvad vi har lært af at være lukket ned.  


Jeg er nok ikke den eneste, der synes det er svært at være nærværende digitalt. En følelse som i perioder kan være ret massiv.
 Helt personligt kan jeg mærke, at det giver sig udslag i en mindre lyst til at deltage i digitale begivenheder og en endnu mindre lyst (og evne) til begejstret at skrive om udviklingen af nye digitale formidlingsformer. Det bærer denne blog Biblioteksdebat.dk også præg af. 

I starten af nedlukningen red jeg med på en begejstret bølge med alle de nye formidlingstiltag og nye brugeradfærd. Alt sammen noget som passer som fod i hose i en bibliotekssektor, som allerede for mange år siden udviklede en digital strategi byggende på at skabe fri og lige adgang for alle mennesker - også i en digital verden. En sektor som kunne blomstre op med masser af nye digitale brugere, mens Danmark var lukket fysisk ned, simpelthen fordi man strategisk havde forberedt sig og havde tilbuddet.

Og så midt i det hele oplever jeg, at der mangler noget væsentligt. Nemlig nærvær og det fællesskab der lever af den mellemtid, der opstår, når vi samles fysisk og snakker sammen. 

Jeg har vel i gennemsnit 3-6 digitale møder om dagen og ser og taler med rigtig mange mennesker. Det er rigtig effektivt, og vi træffer rigtig mange beslutninger. Men vi har aldrig rigtig en mellemtid, en tid hvor vi snakker om alt det der ikke står på dagsordenen, og som nogle gange bare er smalltalk, men som alligevel skaber en følelse af nærvær. Eller hvor vi lader tankerne flyve og man nogle gange fanger ideer som absolut ikke har noget med emnet at gøre, men som måske skaber et helt nyt projekt. Netop dette forsvinder ofte i den digitale mødesfære hvor vi er så 

At skabe digitalt nærvær
Så meget desto mere begejstret kan jeg så blive når det lykkes at skabe et digitalt nærvær, og det kan så også give energi og lyst til. Den oplevelse havde jeg ved at være en del af at skabe den digitale udgave af Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021. Ikke at vi fik skabt voldsom meget mellemtid, men trods alt et nærvær, som folk efterfølgende har skrevet til mig. Også selvom nogle syntes der var lidt vel rigeligt af de virtuelle indslag fra trendspottere og kommercielle partnere, som erstatning af de traditionelle fysiske udstillinger og indslag. Men det gav på den anden side liv, så der ikke var digitale tomrum undervejs. 

Traditionelt afholdes Det Bibliotekspolitiske Topmøde over to dage, hvor omkring 500 kulturpolitikere og fagfolk deltager. Det betyder 1 ½ dag med masser af programpunkter og debatter på scenen og i workshops, festmiddag og festlig uddeling af Læsernes Bogpris, samt 30 - 40 kommercielle udstillinger.

I år var den event planlagt til at skulle afholdes i Aalborg Kultur og Kongrescenter. Coronasituationen gjorde så at vi måtte sadle om til en digital konference. Fra start var vi enige om at det ikke bare skulle erstattes af et Zoom konferenceformat. Vi ville have rigtige mennesker på scenen, også selvom vi måtte være begrænset af et forsamlingsforbud på fem eller ti som det endte med at blive. Alligevel lykkedes vi med at have 700-800 der kiggede med i løbet af dagen.

Det der lykkedes på denne konference, mener jeg, var at give et indtryk af at det var en egentlig KONFERENCE, og ikke bare endnu et digitalt møde i rækken.
Nu kan man jo altid diskutere, hvor nærværende en konference er, men man er dog sammen og oplever det samme og kan bagefter eller undervejs snakke om det man oplever, og selvom der på Det Bibliotekspolitiske Topmøde var lukket ned for "chatfunktionerne" var der hele tiden mulighed for at være i kontakt med moderatorer via en Q&A funktion, så der blev stillet og svaret på spørgsmål, som vi supplerede med løbende digitale tendensafstemninger. 

Nærværet oplevede man dog som deltager, mest gennem den kontakt der var på scenen mellem deltagerne, uanset om de stod der fysisk eller var med på en skærm digitalt. Noget må i hvert fald have fungeret, for jeg har som vært ved en konference aldrig fået så mange tilbagemeldinger (i hvert fald af den positive slags). Både på de sociale medier og mennesker som har gidet at gøre noget så "gammeldags", som at skrive mails til mig.  

Som anmelderen Jan M. Johansen i Bogmarkedet konkluderede: 
"Den blanding, hvor det digitale komplementerer og supplerer det fysiske, synes da også at være en effektiv kombination. Det viste Det Bibliotekspolitiske Topmøde om ej andet, hvor formatet med en live streaming af samtaler fra hjemmet og debat på en scene fungerede upåklageligt.

For nok kunne man savne de mange kram og gode, nære samtaler, men fagligt og som kilde til inspiration var topmødet 2021 i en klasse for sig, og et godt eksempel på en branche, der synes at have fundet nye veje og nyt liv i en ellers slet tid."

Men på trods af det så glæder jeg mig til at vi igen kan mødes fysisk til næste års Bibliotekspolitiske Topmøde og så bruge det digitale som supplementet. 

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021

Men du kan selv se Topmødet her

Jeg har fuld forståelse for hvis du ikke gider se en hel konference, men så gør dig selv den tjeneste at se den første 1½ minut  for at opleve, hvordan man kan lave en indflyvning, som på en rimelig enkel måde kan skabe en fornemmelse af fysisk fællesskab og det at der faktisk er en scene og ikke kun en skærm. Det at arbejde med at tage publikum alvorligt på en lidt anden vis, end når man samles i salen og alles ansigter automatisk rettes mod scenen, når lyset rettes på den. 
 

Eller se den hybride debat kl. 14 med bl.a. Kulturministeren og en række kulturpolitikere, hvor nogle var på scenen og andre deltog på skærm. En debat, hvor jeg selv synes det lykkedes at skabe en vis nerve og nærvær i det digitale format, samtidig med at det lykkedes at få skabt dedikeret og temperamentsfuld debat med en engageret kulturminister.





14:00 Udnyt bibliotekernes fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark
Se eller gense debatten mellem Kulturminister Joy Mogensen (A). Borgmester
og formand for KL Kultur-, erhverv og
planudvalg Leon Sebbelin (B), Rebild. Fritidsog
Kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen
Lolland (V). Kulturudvalgsformand Steen
Bording Andersen, Aarhus (A) og fra Aalborg
Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl
(V) og viceborgmester Nuuradiin S. Hussein
(A).

torsdag den 25. februar 2021

Folkeoplysende Frirumsdebatter - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer

I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning.

Det har vi i Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd tænkt os at gøre noget ved sammen med Frirummet og derfor inviterer vi i marts måned til 5
”Folkeoplysende Frirumsdebatter” - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer og først og fremmest handler om én ting.
Det handler om at blive klogere.

Debatterne foregår på Zoom og er gratis. Find link til tilmelding og uddybning af debatterne på www.Frirummet.org

Program:
Tirsdag den 2. marts kl. 20 - 21.15
Puster medierne til polarisering og politisk mistillid? -
Debattører: Vincent Hendricks (filosof, forfatter) og Tom Jensen (Chefredaktør, Berlingske)




Onsdag den 10.marts kl. 20 - 21.15
Er vi bange for Kina? -
Debattører: Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (Fmd. Dansk Kina-kritisk selskab)



Onsdag den 17. marts kl. 20 - 21.15
#Metoo – hvordan forenes kampen for retfærdighed med retssikkerheden?
Debattører: Sørine Gotfredsen (Præst, debattør) og Camilla Søe (Initiativtager til #enblandtos)



Onsdag d. 24. marts kl. 20 - 21.15
Skal vi droppe de klassiske politiske ideologier for at redde verden?
Debattører: Pelle Dragsted (Tidl. MF, EL) og Anders Blok (Medforfatter til “Den bæredygtige stat)



Onsdag den 31. marts kl. 20 - 21.15
Kan vi vækste os til en bedre fremtid? -
Debattører: Asser Amdisen (Historiker og forfatter) og Martin Ågerup (økonom og direktør i CEPOS)



Tjek debatterne ud på Facebook

onsdag den 24. februar 2021

NYT projekt om børn og unges læsevaner

I dag starter vi NYT projekt om Børn og unges læsevaner.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker skal sammen med Center for Anvendt Skoleforskning og en lang række andre aktører lave en ny og udvidet undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner. Jeg er så heldig at sidde i styregruppen og er spændt på hvordan læselysten har udviklet sig siden den sidste læsevaneundersøgelse blandt 9.000 børn og unge blev lavet i 2017.

Det glæder jeg mig rigtig meget til, fordi den sidste i den grad ændrede fokus ikke blot for bibliotekerne, men også en del af den politiske fokus om at skabe en læsekultur præget af læseglæde som noget helt essentielt for udviklingen og ikke kun for den enkelte med for hele samfundet.

Den kan du se meget mere om her

Og hvis børns læsning interesserer dig, så vil jeg anbefale denne podcast serie som stiller skarpt på projektet 'Lyst til læsebånd i hele landet'. I tre episoder deler forskere, lærere, biblioteksansatte og elever ud af deres erfaringer fra læsebåndsprojektet. Podcasten henvener sig til bibliotekarer, lærere, læsevejledere, studerende og andre med interesse for børns læselyst. Episoderne kan lyttes uafhængigt af hinanden. Lyt med her






onsdag den 10. februar 2021

Savner du biblioteket?

Hvad savner jeres brugere allermest, når det fysiske bibliotek er lukket, hvad ser de mest frem til når der kan åbnes igen - og hvordan stiller de bibliotekslysten under nedlukningen?
 
Få jeres brugeres stemmer ud til hele Danmark.
Grib et kamera eller en mobil, og spørg jeres brugere, mens I optager deres svar på video.

Sørg for at optagelserne må deles, få navnene på de medvirkende og send jeres videoer med Wetransfer eller Filemail til webmaster@db.dk .

Så gør vi optagelserne klar til at blive vist på Det BibliotekspolitiskeTopmøde, online den 8. april.



Hent programmet og oplev teaser fra keynote speakers (pdf)



 



fredag den 29. januar 2021

Folkestyret i en forstyrret tid - Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021 er præget af, at vi lever i en uforudsigelig tid, men det er stadig stedet hvor fagfolk og politikere mødes i år er det bare digitalt, og temaet er  – udnyt bibliotekernes fulde potentiale

Den foregør 8. april fra kl. 10-16.

Topmødet afvikles 100% online, og det er gratis for alle at deltage.
I en coronafri verden skulle Topmøde 2021 have været afholdt i Aalborg. Det er desværre ikke muligt, så Aalborg har tilbudt også at være vært for det fysiske Topmøde den 21. og 22. april 2022.

Dette års Topmøde 2021 bliver rent teknisk også afviklet fra Aalborg.

> Gå til tilmelding
>
Hent programmet og oplev teasers fra keynote speakers (pdf)


Tilmeldingsfrister

Af praktiske årsager har vi brug for e-mailadresser på stemmeberettigede til generalforsamlingen på Topmødet, og vil derfor bede disse om tilmelding senest den 21. marts midnat.

Alle aktivt tilmeldte stemmeberettigede vil få tilsendt personlige stemmeoplysninger på e-mail kort tid før eventuelle afstemninger på Topmødet.

Du eller din kommune skal være aktivt betalende medlem af Danmarks Biblioteksforening for at
være stemmeberettiget. Er du i tvivl om du er medlem, så kontakt db@db.dk eller ring 3325 0935.

Sidste tilmeldingsfrist for konferencedeltagelse
Det er muligt at tilmelde sig Topmødet helt frem til den 6. april kl. 24.00.

mandag den 14. december 2020

En håndbog i hvordan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt "Lyst til læsebånd i hele landet"

Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog som giver en række bud på, hvordan man kan gå til opgaven. Læs en her

Eller hør podcast, hvor du i tre episoder høre en forsker, elever, lærere og bibliotekarer fortælle om projektets erfaringer. Du får også en stribe gode råd til, hvordan du som fagperson selv kan stimulere børns læselyst i læsebånd. 

Det er Tænketanken Fremtiden Biblioteker der sammen med Videncenter for Læsning står bag. Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. De danske elevers læseglæde er, sammen med de svenskes, den allerlaveste internationalt. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt. En vigtig pointe er, at børn forbinder læsning med skole og pligt. De ser generelt ikke læsning som en lystbetonet aktivitet (Børns læsevaner 2017). 

Men læselyst er vigtig, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere – både nu og i fremtiden. En lang række forskningsstudier dokumenterer en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer. Projektet Lyst til læsebånd i hele landet har taget fat på udfordringen ved at vende blikket mod en udbredt skolepraksis: Læsebånd. 

Projektet er gennemført med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen – enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. 

Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst. Læsebåndet har været et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksansatte i de ni kommuner, der har deltaget i projektet. I hver kommune er der blevet udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Projektet har ført til mange positive eksempler på, at biblioteker og skoler kan opnå gode resultater, når de går sammen om at styrke børns læselyst i læsebånd, hvad enten det drejer sig om at skabe læsestimulerende rammer, inspiration til elevers valg af bøger, nye adgange til litteratur og møder med læsende rollemodeller i form af bibliotekaren, læreren og klassekammeraterne. 

Håndbogen samler op på erfaringerne fra de ni kommuner. Her er gode råd og praktiske anvisninger. Med den i hånden kan biblioteksansatte, lærere i grundskolen, læsevejledere og kommunale læsekonsulenter finde et fælles afsæt for et samarbejde, hvor målet er at stimulere elevens læselyst i læsebånd. Lærerstuderende, pædagoger, litteraturkonsulenter og andre, der arbejder med at styrke børns læsekultur og læselyst, vil også kunne få gavn af bogen.

Men læs den selv  her

onsdag den 9. december 2020

Børn inspirerer børn til at læse - eReolen Go udvikler det enkle greb på Youtube

eReolen Go har netop lanceret de første afsnit af webserien ”Suget ind”, der skal booste læselysten hos de 7-12-årige. Serien udkommer på YouTube og på eReolen Go’s app og hjemmeside.

Den vigtigste nyskabelse i det er at det er børnene selv der kommer til orde. Det er nemlig primært vennerne, der er inspirationskilde til børns læsning. Det kan man læse i undersøgelsen ”Børns læsning 2017” fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt 9.000 børn.  





Hvordan styrker man læseglæden hos børn? Ét bud er at lave litteraturformidling på børnenes præmisser i et format, som børnene foretrækker og forstår.

”Suget ind” er en spritny webserie inspireret af populære formater fra bl.a. YouTube og DR Ultra. Serien er en del af en større omlægning, hvor eReolen Go’s skriftlige formidling overgår til video. Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.

Børnene kommer til orde

Top 3 sjoveste bøger | Suget ind | eReolen Go!

Første sæson af ”Suget ind” består af 18 korte og skarpe afsnit fulde af sjov, bøger og gode snakke om, hvorfor det er fedt at læse. Seeren inviteres ind i bøgernes verden af tv-vært og biblioteksformidler Rasmus Ott, men det er især børnene selv, der kommer til orde og fortæller om deres læseglæde og deres bedste, sjoveste, pinligste og mest uhyggelige læseoplevelser. Undersøgelser af børns læsevaner peger nemlig på, at børn helst vil have boganbefalinger fra andre børn. Med “Suget ind” er det ambitionen at facilitere samtaler om bøger og læsning – blandt børnene selv.

Serien kan ses på eReolen Go’s app og website, og hver mandag og fredag udkommer et nyt afsnit på eReolen Go’s YouTube-kanal.


eReolen Go har netop lanceret webserien ”Suget ind” – videoer om bøger til børn i alderen 7-12 år. Serien kan ses på vores YouTube-kanal samt på eReolen Go’s website og app.

Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.

 

Vi håber, I vil se med. Vi udgiver nyt afsnit hver mandag og fredag på YouTube.


tirsdag den 8. december 2020

Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder - se med fra 10.30

I en verden, hvor fake news dominerer mediebilledet, og hvor digital dannelse er en mangelvare, er bibliotekernes kerneopgave, som dém der kan levere troværdig og verificeret information om alt mellem himmel og jord, blevet mere og mere vigtig. Ord som referencearbejde og at verificere viden lyder for nogle måske noget støvet og gammeldags, og området har i en årrække, hvis vi nu skal være helt ærlige, nok stået lidt i skyggen af bibliotekernes kulturelle udvikling og indsats. Men ikke desto mindre er der tale om en væsentlig kerneopgave og grundsten i bibliotekernes virke, som Biblioteksvagten sætte spotlight på. 

Det er temaet på i dagens konference "Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder" hvor jeg skal deltage i Kl. 12.30 - 13.30 

 Hvad gør vi/kan vi gøre for at få skabt det nationale fokus på informations-søgningen i bibliotekerne – set fra ”mit” perspektiv

I panelet deltager også Pia Henriette Friis, Bibliotekschefforeningen (formand), Søren Mørk Petersen, Det Digitale Folkebibliotek (formand), Bo Skøtt, Syddansk Universitet, Institut for Design og Kommunikation (lektor),  Pernille Schaltz, Biblioteksvagten (formand) og altså jeg  Michel Steen-Hansen, som direktør i Danmarks Biblioteksforening. Moderator er Tine Segel, Forbundet Kultur og Information (formand)

Se programmet for konferencenhvor der er oplæg af bl.a. ph.d., forfatter og filosof Mads Vestergaard, Københavns Universitet, Marydee Ojala, editor-in-chief, Online Searcher magazine (US)

Vi stiller spørgsmål som: Hvorfor er det vigtigt? Hvordan sikrer vi os, at vi også i fremtiden har medarbejdere, der mestrer informationssøgning og referencearbejde?

Hvad skal der til af prioriteringer i væsnet, og fx uddannelse og kompetencer hos nuværende og kommende medarbejdere? Og hvordan kan vi i væsnet samarbejde om dette vigtige felt, så vi sikrer, at bibliotekerne også i fremtiden kan løfte denne enorme og på alle måder vigtige rolle?


Skal du med?
Vi starter kl. 10.30


mandag den 7. december 2020

En kulturel finanslov

Mens aviserne, afhængig af deres politisk observans, her til morgen diskuterer, hvorvidt det er en (u)ansvarlig rød eller grøn finanslov, må jeg blot konstatere, at det er den mest kulturelle finanslov i mands minde. Det er så fedt, fordi der netop i en situation hvor vi har lukket store dele af Danmark ned, er behov for at styrke de kulturelle aktiviteter, og ad den vej styrke fællesskabet, specielt når vi ikke kan mødes. 

Eneste lille aber dabei i forhold til den kulturelle vægtning er, at partierne bag finanslovensaftalen har misset at støtte et af de mest efterspurgte tiltag under Coronanedlukningen, nemlig det digitale bibliotek, måske i respekt for det kommunale selvstyre, hvor det traditionelt er kommunerne der finansierer bøger, e-bøger, film og alle de andre aktiviteter på landets folkebiblioteker. 


Under nedlukningen har det nemlig vist sig, at de tilbud, bibliotekerne har udviklet længe før Corona blev virkelighed, for alvor har slået igennem under alle de fysiske restriktioner. Lige siden en eksplosiv stigning i e-udlånet fandt sted under nedlukningen i foråret, har stigningen i udlån af e-bøger og lyd-bøger bidt sig fast.

Det er naturligvis rigtig positivt, at bibliotekerne har skabt nogle tilbud som borgerne i den grad har taget til sig, og fantastisk at folk læser og lytter flere bøger, men det koster, da bibliotekerne jo stadig køber de fysiske bøger, som heldigvis stadig bliver efterspurgt. Det håber vi politikerne vil prioritere i de kommende budgetter, når nu ikke der kom midler til det på finansloven.

Se Flere digitale udlån siden første kvartal


Men faktisk er der også midler
på finansloven til at styrke læseindsatsen. Ét af de områder Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på i forbindelse med at styrke læsekulturen blandt børn og unge, bl.a. i forslaget til Nationale Læsestrategi, er at bøgerne skal være tilgængelige og inden for rækkevidde. Derfor er jeg glad for at se, at der er afsat 25 mio. kr. i 2021 til børn og unges møde med litteraturen på landets daginstitutioner og fritidsordninger.

Finansloven i kulturelle detaljer
Bag finanslovsaftalen for 2021 står Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som har indgået en finanslovsaftale for 2021, der giver et markant løft af dansk kultur de kommende år. Der er fokus på at sikre mere kultur til flere børn med en børn- og ungepakke. Men der er også penge til landets orkestre og en helt ny genre- og nichespillestedsordning. Derudover skabes der med finanslovsaftalen ro om DR’s økonomi.

Der sker et massivt kulturløft på samlet set 437 mio. kr. for perioden 2021-2024. Desuden annulleres den tidligere VLAK-regeringens planlagte DR-besparelser på 900 mio. kr. fra 2022 og frem til 2025, og der er afsat en samlet ramme for medieområdet på omkring 4,7 mia. kr. årligt i perioden 2022-2025, som udgangspunkt for de kommende medieforhandlinger. 

At der ikke skal spares de 900 mio kr på DR og public service indsatsen, er også afgørende for at der forsats kan arbejdes med at styrke borgernes adgang til information og kampen mod Fake News, aktiviteter som vi i bibliotekerne støtter op om og i meget højere grad bør involveres i. 

Derudover er også afsat 750 mio. kroner som støtte til oplevelsesøkonomien, som ikke direkte er kultur, men som også omfatter visse kulturelle aktiviteter, herunder restauranter og hoteller mv. . Det gælder f.eks. skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort samt civilsamfundsindsatser for udsatte og sårbare borgere.

Konkret afsættes der 235 mio. kr. til, at flere børn og unge møder kulturen:

- 20 mio. kr. årligt i 2021-2022 til musik- og kulturskoler. Initiativet skal understøtte, at flere børn og unge får adgang og lyst til kunstnerisk deltagelse.

- 20 mio. kr. årligt i 2021-2024 til mere ungdoms- og børneteater. Det skal sikre, at flere børn og unge møder scenekunsten.

- 25 mio. kr. i 2021 til børn og unges møde med litteraturen på landets daginstitutioner og fritidsordninger.

- 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Levende Musik i skolen og landsdelsorkestrene, der har til mål at nå flere børn og indgå samarbejder på tværs af institutionerne.

- 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til omtrent en fordobling af huskunstnerordningen, der gør, at skoler og institutioner kan få tilknyttet professionelle kunstnere, så børn og unge kan møde kunsten tidligt i livet.

- 5 mio. kr. årligt i 2021-2022 til at styrke Sangens Hus, så det kan fortsætte arbejdet og udvide netværket af Sangkraftcentre til en større del af landet, så særligt sangtilbuddet til børn og unge bredes længere ud.

Der afsættes 109,6 mio. kr. til målrettede indsatser for spillesteder og landets orkestre:

- 10 mio. kr. årligt i 2021 og 12 mio. kr. årligt i 2022-2024 til en ny Genre- og Nichespillestedsordning, der bl.a. kan bidrage til at styrke økonomien blandt en række spillesteder, som i dag falder mellem de eksisterende ordninger under Statens Kunstfond.

- 12 mio. kr. årligt i 2021-2024 til at styrke Danmarks Underholdningsorkester, herunder orkestrets pædagogiske læringsprojekter for folkeskolen.

- 3,9 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester.

Andre indsatser på kulturområdet for i alt 53,6 mio. kr.:

- 5,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til styrke Den Gamle By. Det skal bl.a. også ses i lyset af etablering og drift af Museet for Dansk Bladtegning i den Gamle By.

- 1,2 mio. kr. årligt i 2021-2024 i videreførsel af tilskud til udviklingspulje for folkehøjskoler.

- 1,0 mio. kr. i 2021 til at gennemføre en forundersøgelse om styrket formidling af Danmarks kolonihistorie.

- Aftalepartierne er også enige om at afsætte 0,5 mio. kr. årligt i 2021-2022 til Nordisk Journalistcenter i Århus efter, at Nordisk Ministerråd for Kultur har reduceret støtten til centeret fra 2021 og frem.

- 4,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til KVINFO for at styrke grundlaget for ligestilling.

- Derudover afsættes der 0,7 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Grønlandske Huse og videreførsel af støtte til projektet NUKIGA.

- Der afsættes 4,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 til at styrke Danwatch.

Foruden ovenstående så er der enighed om at videreføre og genindføre en række bevillinger til kulturinstitutioner med i alt 39,1 mio. kr. Det drejer sig om følgende:

- Dybbøl Mølle (0,4 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Dansk Jødisk Museum (2,0 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Arbejdermuseet (0,8 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Regan Vest (2,6 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Fregatten Jylland (3,1 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Den Danske ordbog (1,5 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Der Nordschleswiger (2,4 mio. kr. i 2022)
- Team Danmark (4,0 mio. kr. i 2022)
- Skibsbevaringsfonden (3,5 mio. kr. i 2021 og 1,4 mio. kr. i 2022)
- Bornholms Museum (0,5 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Gammel Estrup Herregårdsmuseum (1,5 mio. kr. årligt i 2021-2024)

På finansloven 2021 er der desuden afsat en bevilling til Det Kongelige Teater på i alt 536,6 mio. kr. i 2021, og det er aftalt at Det Kongelige Teaters bevilling skal fortsætte på samme niveau i 2023 og 2024 som i 2022 på 542,0 mio. kr. årligt.

Ud over de 437 mio. kr. afsættes der med finanslovsaftalen for 2021 herudover i alt 47 mio. kr. i 2021-2024 til kulturelle formål på Færøerne og Grønland:

- 1,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 til en Færøsk-grønlandsk ordbog
- 5,0 mio. kr. i 2021, 5,6 mio. kr. i 2022, 6,6, mio. kr. i 2023 og 9,6 mio. kr. i 2024 til Rigsfællesskabspulje til dokumentarfilm
- 1,2 mio. kr. i 2021 til Færøsk talegenkender
- 3,0 mio. kr. årligt i 2021-2023 og 2,0 mio. kr. i 2024 til Projekt Pakhus 18
- 2,5 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. i 2022 til et Søfarts- og Kulturhus på Vågø

Læs hele finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside

onsdag den 2. december 2020

Livets store spørgsmål til morgenkaffen! Københavns Forsamlingshus udvider den demokratiske samtale helt ud i din hverdag

Københavns Forsamlingshus er et fænomen vi har udviklet for at styrke den demokratiske samtale – hvor oplægsholderen til morgenkaffe foredraget slutter med at stille et spørgsmål deltagerne skal tage med ud i verden til venner, familie og kolleger.

Det er en måde at brede debatten ud fra os der "plejer" at deltage i foredrag og debatter til at få spørgsmålene ud til dér hvor vi er i vores hverdag. Vi skal stille flere spørgsmål til hinanden og ikke forvente der er en facitliste til livets store spørgsmål.

Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien.


Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00 - og vi starter op igen næste år


.... hvis ikke du når med kan du hører alle oplæg her soundcloud.com/ 




Programmet kører alle torsdage fra oktober til  den 3. december, se programmet her:


Vi begyndte den 22. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. chefredaktør på kongressen.com, Anders Agner Pedersen: 

Hvem vinder det amerikanske valg og hvad rager det os?

Den 3. november 2020 er der præsidentvalg i USA, og de seneste fire år har den politiske kurs haft fokus på ’America first’. Det har blandt andet betydet krav til NATO-allierede om en øget byrdedeling, spørgsmålstegn ved værdien af atlantsamarbejdet og en generel modvilje mod frihandel. Ligesom hele klimadagsordenen har været nedprioriteret. Men hvad betyder det for Danmark og dansk politik,

hvem der bliver USA’s næste præsident? Og gør det overhovedet en forskel, om det bliver fra det ene eller andet parti?

 Er stress det nye piskesmæld?

Oplæg til debat v. Dennis Nørmark, antropolog

TORSDAG DEN 29. OKTOBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 1990’erne var den store samfunds-epidemi piskesmældet, i dag taler ingen om

det. Piskesmældet er ikke forsvundet som fænomen, men i dag er stress en dominerende

samfunds-epidemi. Er stress blevet det nye piskesmæld? Er det bare

klynk? Eller hvad siger symptomer i tiden om vores samfund?

Tilmelding her

 

Er national identitet en følelse eller en forpligtelse?

Oplæg til debat v. Georg Metz, journalist og forfatter

TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 2020 markerer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med resten af

Danmark, en historie om nationalitet som identitet. I Catalonien kæmpes lige

nu en kamp for løsrivelse fra Spanien, i Storbritannien kæmper Skotland for

det samme, og i 2014 løsrev Krim-halvøen sig fra Ukraine og blev genoptaget i

Rusland. Er mindretallenes kamp for egen nationale identitet i alle tilfælde berettigede?

Er det nationale altid og kun et spørgsmål om identitet – et fællesskab mellem dem,
der ligner hinanden – eller bør vi i højere grad opfatte det nationale som en fælles forpligtelse på tværs af forskelle?

Tilmelding her

 

Var den gamle kapitalisme mere demokratisk?

Oplæg til debat v. Katarina Juselius, professor emerita

TORSDAG DEN 12. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I stigende grad er vi blevet brugere af gratis ydelser – fx kan vi via Facebook

kommunikere gratis med mennesker på den anden side af kloden. Samtidig er

’penge’ blevet mere og mere fiktive, store summer opstår og forsvinder, uden at

vi kan se deres værdi for os. Hvad betyder det for samfundet, for demokratiet og

for forholdet mellem mennesker, når pengeøkonomien ændrer sig?

Tilmelding her

 

Hvad er Danmark uden svin?

Oplæg til debat v. Kjeld Hansen, miljøjournalist, debattør

TORSDAG DEN 19. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Skal vi afskaffe landbruget i kampen for klimaet, biodiversiteten og den grønne

omstilling? Danmark er et landbrugsland, siger statsministeren, og det ligger dybt

i mange danskeres kulturelle selvforståelse, at sådan er det. Den danske natur er

i høj grad knyttet til landbruget, men selve erhvervet er i vore dage en elendig forretning.

Giver det mening at fortsætte med et af verdens mest intensive landbrug,

når erhvervet igen og igen skal have offentlig støtte for at holde sig oven vande?

Tilmelding her

 

Kan den teknologiske udvikling følge med os?

Oplæg til debat v. Pernille Tranberg,

Co-founder af DataEthics.eu

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Danmark er et af de mest digitaliserede og centraliserede samfund i verden.

Men vi spørger meget sjældent til, hvordan vi vil have vores teknologi og på

hvilken måde den skal tilpasses vores samfund. Techgiganter som Facebook,

Google og TikTok er amerikanske og kinesiske virksomheder, der per definition

er grænseoverskridende og sætter en global dagsorden. Men hvad betyder det for demokratiet og de værdier, vi har i Danmark og Europa? Kan man forestille

sig en nordisk eller europæisk model for teknologi, hvor vi ikke kun er brugere og

forbrugere, men medbestemmende borgere? Og er det et nationalt eller europæisk anliggende?

Tilmelding her

 

Kan vi forstå sex? Og skal vi?

Oplæg til debat v. Ditte Trolle, adj. lektor i sexologi

TORSDAG DEN 3. DECEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I udarbejdelsen af den nye voldtægtslovgivning har det været nødvendigt at

afklare, hvad det konkret vil sige, at to (eller flere) mennesker er enige om at have

sex med hinanden. Men for mange er sex stadig forbundet med noget gådefuldt

og grænsesøgende. Kan det lade sig gøre at finde en ny måde at tale om sex

og seksualitet på, der ikke gør mennesker til negligerede ofre, men heller ikke

foregiver at kunne tale klart om det gådefulde? Og er seksualiteten fri eller er den noget, der skal beskyttes?

Tilmelding her

 

 

 

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Fri entré, men tilmelding nødvendig Tilmelding her

Arrangør: Grundtvigsk Forum i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og

Suka Handicap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn

torsdag den 5. november 2020

Public service - nøøøøj det er for børn!

Tænk, hvis vores relativt velfungerende nordiske demokratier skyldes, at både vi, der stemmer og betaler skat og de, der bestemmer og fordeler pengene, er vokset op med forbilleder som antiautoritære Pippi, nysgerrige Lille Virgil og har fået lov at spejle os i umulige Bamse og ængstelige Kylling skriver de fire kronikører i morgendagens kronik i Politiken​ 


Er der så ikke et voldsomt behov for at fremtidssikre nordisk børnekultur, så det ikke bliver kvalt i udenlandske alternativer? Jo der er og de argumenterer så fremragende for det. Public Service for børn, så det er til at forstå. 


Læs den hele her i Politiken.

Det håber jeg også de toneangivende kulturpolitikere med kulturminister Joy Mogensen​ i spidsen gør. For der er masser af muligheder for at handle. Som de skriver i kronikken "Sagen peger på, at det, der før var klassisk kulturpolitik – adgang til dansksproget indhold i Danmark – nu også må forholde sig til erhvervs- og konkurrencepolitiske reguleringer og ikke mindst til nogle moralske vurderinger af, hvad der er passende indhold for børn, der baserer sig på helt andre præmisser end dem, vi har skitseret ovenfor. ’Lakridspibesagen’ er således et tydeligt eksempel på, at hele området vedr. børns liv med digitale medier og kultur trænger til et serviceeftersyn, både herhjemme og formentlig også på EU-niveau.

Heldigvis betragtes både kunst og medier som kultur i dansk politik med en og samme minister. Så der er ingen undskyldning for ikke at se på litteratur, teater, film, tv, spil, lyd og andre digitale formater som mange sider af samme sag i dansk børne- og ungdomskultur. På den måde kan politikerne bringe sig på niveau med børnenes måde at udnytte mulighederne på. Det vil være et godt sted at starte.

Vi har været vant til at betragte og bruge kunst og underholdning for børn som et væsentligt bidrag til dannelse og opdragelse – ikke kun af privilegerede børn, der blev slæbt med på udstillinger og i teatret, men alle børn med et fjernsyn og et lånerkort til biblioteket.

Og det indhold, vi skabte til børn, var præget af vores værdier, idealer og vores særligt nordiske syn på barndommen som et sted, hvor man skal være barn – og ikke kun en beholder, der hurtigst muligt skal fyldes op med tal, bogstaver og ’god moral’, så man er klar til at blive voksen.

I de nordiske lande har vi tradition for at værdsætte selvstændighed og kritisk sans som store kvaliteter – også hos børn. Styrken i vores fortællinger til børn er et produkt af den tradition, som i øjeblikket er truet af de store spilleres dominans og deres krav om kontrol med indholdet efter skiftende og uigennemsigtige retningslinjer."

Men læs hele kronikken af Anne Mørch-Hansen​, Birgitte Fredsby​, Stine Liv Johansen​ OG Elin Algreen-Petersen​ for den giver lyst til at handle