fredag den 5. november 2021

Hvordan bryder vi den digitale boble med demokrati? #bogforum

Digitale processer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag. Men hvad er det egentlig, de gør for os og ved os? Kan vi stole på en algoritme? Vi kan være sikre på deres præcision men ikke på deres moral og upartiskhed. Anbefalinger og beslutninger baseret på store datamængder og algoritmer virker objektive og overbevisende. Men hvordan kan vi vide, på hvilken måde algoritmerne helt konkret er kommet frem til deres resultater?

Det er nogle af de spørgsmål jeg stiller til Sine Nørholm Just, forsker ved RUC og leder af ”Algoritmer Data og Demokrati-projektet” ADD på Bogforum i dag fredag kl 14.00 i Bellacentret på  ”Danmarks Bibliotekers” stand C3-003A

”Algoritmer Data og Demokrati-projektet” er et ambitiøst 100 millioner kroners kombineret forsknings – og oplysningsprojekt som skal kortlægge og skabe indsigt og debat i de kommende 10 år.

Her vil jeg som direktør for Danmarks Biblioteksforening være i samtale med Sige Just om biblioteket, som landet mest besøgte kulturinstitution kan være med at bryde den digitale boble og hvordan man kan bruge en traditionel bibliotekarisk egenskab seredipitet som er det at finde noget man ikke vidste man havde brug for og ad den ved opnå nye erkendelser i et informationssamfund, der er stadig mere digitalt.

Jeg har også skrevet et indlæg om problematikken og kulturens rolle i at bryde boblen. Det kan du læse her



https://algoritmer.org/det-du-ikke-vidste-du-havde-brug-for-forsvinder/

Kommunalvalg er også kultur - #KV21 #Bogforum

Kommunerne er den største kulturaktør i landet, i hvert fald den største økonomiske bidragyder til kulturlivet. Derfor er det også så vigtigt at den kulturpolitiske debat er højt på dagsordenen op til kommunalvalget den 16. november. 

Derfor har vi i Danmarks Biblioteksforening ud over vores kampagne #DemokratietKalder  lagt op til debat, når landets største litterære event bogforum løber af staben i Bella Center København.

Her har jeg sat tre kulturpolitikere stævne til en snak om kulturens betydning for det enkelte menneske og for hele samfundet. De tre politikere er:

Byrådsmedlem og Formand for Kulturudvalget i Albertslund, Hediye Temiz (B),
 
Byrådsmedlem i Tårnby, Einer Lyduch (A)

Folketingsmedlem og 2. viceborgmester i Gribskov, Kim Valentin (V)

”Nu hvor biblioteker, teatre, museer, biografer, koncertsale og højskoler holder lukket – opdager vi, hvor meget vi savner dem”

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen under Corona-nedlukningen.


Men hvilken betydning har kulturen i kommunerne både før og efter Coronanedlukningerne for kommunalpolitikerne og hvordan vil politikerne honorerer den lyst til mere kultur, som krisen så tydeligt har vist. 

Det og meget mere kan du få svar på i samtaler, hvor du også kan deltage i snakken. Det foregår fredag kl 11.30 i Bellacentret på stand C3-003A ”Danmarks Biblioteker” 

I foreningen Dansk Kulturliv har vi skrevet et oplæg til kommunalpolitikerne om kulturens betydning. Det kan du læse her



torsdag den 4. november 2021

Din møgkælling, hvad blander du dig for? Skrid hjem hvor du kommer fra! Fucking hjernedøde idiot! #TørDuTalePænt #DemokratietKalder

Udråb som ovenfor er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er derfor gået sammen om kampagnen #TørDuTalePænt i forsøget på at få os alle til at finde en bedre tone i onlinedebatten.

Vi er aktuelt midt i en valgkamp med en til tider ganske hård tone i debatterne, og mange oplever også nedsættende ytringer på sociale medier, tit med den konsekvens, at de ramte personer trækker sig, snarere end at det dårlige sprog bliver irettesat.

”Det er et kæmpe problem for demokratiet at folk trækker sig fra at deltage i en debat af frygt for hvordan de bliver tiltalt, eller på grund af en generel grim debattone.  Alle burde kunne deltage i en samtale uden at risikere at blive angrebet af sådanne hårde udråb. Men det sker, og det sker desværre stadig oftere” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A), der som kulturudvalgsformand i Aarhus også selv er midt i en kommunal valgkamp.

De unge vil ikke være med
Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) Demokratianalyse fra 2021 viser, at flertallet af unge har mindre lyst til at give deres mening til kende på grund af tonen i den online samfundsdebat. Den samme tendens gør sig gældende for resten af befolkningen. Den hadske tone online betyder, at mange bliver presset ud af den demokratiske samtale, ligesom vi også risikerer, at færre får lyst til at stille op i politik. (artiklen fortsætter under animation)


I Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening ser vi det som vores kerneopgave at understøtte demokratiet, sikre deltagelse og at demokratiet ikke tages for givet.

Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening starter derfor kampagnen #TørDuTalePænt i ugerne op til kommunalvalget. Kampagnen bygger på DUFs 10 guidelines for det personlige ansvar i onlinedebatten, og kommer med konkrete råd til, hvordan vi alle kan bidrage til en god debat.

”Vi skal huske på, at den gode tone starter hos os selv, hver især. Vi skal alle bidrage til den demokratiske samtale online ved at give en positiv kommentar eller et like med på vejen til dem, der gør det godt i debatten, ved sige fra overfor personangreb og ved være nysgerrig frem for dømmende over for holdninger, vi ikke forstår” siger Chris Borup Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Kampagnen
Ud fra eksempler på det dårlige sprog giver kampagnen #TørDuTalePænt bud på, hvordan vi både sammen og på egen hånd kan arbejde for at skabe en bedre tone i debatter, påtale det dårlige sprog og støtte op om den gode samtale. Alt sammen for at skabe en bedre og mere inkluderende tone, så flere har lyst til at lytte og deltage i debatter og samtaler.

Læs mere om kampagnens elementer på www.tørdutalepænt.dk, hvor kampagnematerialet også kan downloades og bruges frit af alle, som vil være med til at gøre en indsats for at få den gode tone tilbage.

Kampagnen bruger hashtagget #TørDuTalePænt





mandag den 1. november 2021

Lex.dk har brug for en varig løsning, der kan sikre valid oplysning

Lex.dk bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed. Vi opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk skriver Jyllands-Posten i dag. Det er TINE SEGEL formand, Forbundet Kultur og Information og mig MICHEL STEEN-HANSEN direktør, Danmarks Biblioteksforening der kommer med den opfordring. 

Læs opfordringerne her 



I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. Bibliotekerne er stolte af deres tradition og bevidste om deres forpligtelse, men deres arbejde kan ikke stå alene. Tiden kalder på, at bibliotekernes vedvarende folkeoplysningsindsats matches af en vedvarende digital folkeoplysningsplatform og -indsats. En digital infrastruktur, der sikrer borgerne troværdig information om vidt og bredt i en digital tidsalder, der medfører en rivende mangfoldiggørelse og mudring af informationsstrømmen – hos de unge især.

En sådan platform har vi allerede i Lex.dk, der bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed m.v. Hertil afholder platformen aktuelle formidlingsarrangementer såsom de digitale høringer Slå op med fake news, der inviterer landets fremmeste eksperter og meningsdannere til gratis onlinesamtaler om fake news.

Lex.dk er landets mest troværdige informationskilde og -formidler, da platformen samler artikler fra Den Store Danske, Ordnet og Trap Danmark foruden artikler fra forskningsinstitutioner, styrelser og museer, herunder Det Kgl. Bibliotek, Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet. Alle platformens 220.000 artikler er fagfællebedømt, og alene i 2020 blev der produceret 23.208 nye bidrag.

Platformens brugere tæller elever, lærere og studerende på skoler, biblioteker, gymnasier og forskningsinstitutioner. Hver måned har Lex.dk mindst 1,2 mio. brugere, der læser ca. 3 mio. artikler. Brugerne har tårnhøje tanker om sidens troværdighed, der rangeres væsentligt højere end Wikipedias. Tallene taler deres tydelige sprog: Der er stor efterspørgsel på troværdigt indhold. I 10 år har man forsøgt at drive Lex.dk kommercielt, men annoncekronerne er for få. Vi har ingen interesse i, at en platform med et så troværdigt indhold og så bred en brugerskare skal blive brugerbetalt, for da hører adgangen til dens videnskapacitet op med at være fri og lige.

Lex.dk har fået tilsagn om, at flere fonde, herunder Trygfonden og Novo Nordisk Fonden, vil støtte den, såfremt den også kan få tilsagn fra staten. Politikerne må nu tage ansvaret på sig og gøre Kulturministeriets nuværende bevilling til platformen permanent – vel at mærke før den udløber i midten af 2022.

Vi efterspørger en varig løsning. Vi melder os derfor endnu en gang i koret af branchestemmer, der på det kraftigste opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk. Det er ganske enkelt en langsigtet investering i den demokratiske samtale, vi ikke har råd til at forpasse.




torsdag den 28. oktober 2021

Det, du ikke vidste, du havde brug for, forsvinder - ”Algoritmer, Data og Demokrati” (ADD)

Hvis vores nyheds- og vidensformidling udelukkende styres af kommercielle algoritmer, risikerer vi at ende i et profitdrevet vidensmonopol, som i sidste ende udfordrer hele vores demokrati. Det er  hovedbudskabet i mit indlæg til konferencen om Algoritmer, Data og Demokrati i Blox i dag, hvor også kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen deltager

Netop det er er en lejlighed til, her i 60 året for kulturministeriet oprettelse, at understrege behovet for en kulturpolitik rettet mod techgiganterne og deres monopollignende dominans og følgesvenden Fake News. En kulturpolitik der aktivt skaber alternativer, der kan sikre borgernes adgang til information og kulturoplevelser gennem public service medier og virksomheder som biblioteker, der ikke er genereret af uigennemskuelige algoritmer. Det har jeg udfoldet i denne artikel.

Partnerskabskonferencen for projektet ”Algoritmer, Data og Demokrati” (ADD) afholdes i dan på BLOX og er et ambitiøst 100 millioner kroners kombineret forsknings – og oplysningsprojekt som skal kortlægge og skabe indsigt og debat i de kommende 10 år om Demokrati, data og algoritmer. Danmarks Biblioteksforening er partner i projektet.



https://algoritmer.org/det-du-ikke-vidste-du-havde-brug-for-forsvinder/

mandag den 25. oktober 2021

Fokus på demokrati, deltagelse og valg i Danmarks Biblioteksuge 43

Mange har nok konstateret at valgkampen er gået i gang, om ikke andet fordi de har set valgplakaterne i lygtepælene her til morgen. Det er den også på Danmarks Biblioteker. Danmarks Største Vælgermøde, børnevalg og en opsang til den hårde tone i debatten er blandt andet på programmet, når landets folkebiblioteker fra den 25. – 31. oktober afholder biblioteksugen ”Demokratiet Kalder”, pakket med arrangementer for alle på biblioteker over hele landet.

Som optakt til kommunalvalget sætter landets folkebiblioteker fokus på demokrati i alle dets afskygninger. I Danmarks Biblioteksuge 43 inviteres alle til en masse oplysende arrangementer om valg, demokrati, folkeoplysning og andre spændende emner for store og små af Danmarks Biblioteker.

Kommunalvalget vil utvivlsomt sætte sit præg på mediebilledet den kommende tid. "Mange udtrykker også en frygt de unges valgdeltagelse, for at tonen skræmmer folk fra at deltage i debatterne og for demokratiets tilstand i det hele taget. Derfor tilbyder Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med landets biblioteker borgerne en biblioteksuge fyldt med arrangementer, hvor alle kan være med og bl.a. få nye vinkler på hvad demokrati egentlig betyder, hvad valg er for en størrelse, og hvorfor det er vigtigt, at vi husker at deltage og dermed værner om demokratiet" som formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A) udtrykte det. 

Danmarks Største Vælgermøde
En af de helt store events i biblioteksugen er Danmarks Største Vælgermøde, som afholdes samtidig på biblioteker landet over den 26. oktober. Vælgermøderne vil tage fat på både lokale og nationale emner, som f.eks. hvordan vi som borgere kan bruge bibliotekerne til at engagere os i FN’s Verdensmål i hverdagen.

Mange steder vil borgerne kunne møde deres lokale politikere, og på den måde være med til at påvirke valgkampen.

Et udpluk af de mange aktiviteter kan ses her



Børnevalget 2021
Selv om valgretsalderen i Danmark er 18 år, forhindrer det ikke bibliotekerne i også at give landets børn mulighed for at lære om valg og demokrati, og ikke mindst give dem mulighed for at prøve at stemme, ligesom de voksne.

For 3. gang afholder bibliotekerne nemlig Børnevalg, hvor de små skal vælge deres favorit blandt et udvalg af populære figurer fra børnelitteraturen, og afgive deres stemme på børnebiblioteket. Børnevalget begynder den 28. oktober i biblioteksugen og varer frem til kommunalvalget den 16. november.

At bibliotekerne afholder børnevalg, handler om at skabe demokratisk dannelse, også for de helt små. Det er oplagt at bruge figurer, børnene kender fra deres bøger til at formidle det der med valg til dem. Bibliotekernes væsentligste opgave er at understøtte demokratiet gennem debat og adgang til litteratur og viden. Det gælder også for børn, og børnevalget er en fantastisk måde at få det afmystificeret på for de mindste.

 Læs mere om Børnevalget 2021.



Tør du tale pænt?
Mange påpeger at tonen i debatter, er blevet hårdere og at den hårde tone får stadigt flere til at afholde sig fra at deltage. Det gælder i særlig grad de unge og på de sociale medier. Det er et demokratisk problem, ikke mindst op til et valg, hvor alle uden frygt skal kunne deltage.

Derfor er Danmarks Biblioteksforening og Dansk Ungdoms Fællesråd gået sammen om at lave kampagnen #TørDuTalePænt, som sætter fokus på det hårde sprog og de konsekvenser det har for samtale og samvær - men den løfter vi ført slørret for senere på ugen. 


Kampagnen begynder i biblioteksugen og vil i de kommende måneder med opslag på sociale medier og på anden vis vise hvor grelt det står til, og samtidig komme med konstruktive bud på, hvordan vi kommer tilbage til en bedre tone, som kan give flere lyst til at deltage i vores fælles samtale.

Jeg håber på og opfordrer til, at rigtig mange borgere tager sig tid til at deltage i Danmarks Biblioteksuge. Der er masser af spændende arrangementer på kalenderen, bl.a. er Danmarks Største Vælgermøde den 26. oktober et oplagt sted at deltage.  

Vigtigst af alt er selvfølgelig, at vi som borgere både ønsker og har en reel adgang til at deltage i den demokratiske samtale, som finder sted i forbindelse med det forestående kommunalvalg den 16. november.

Du kan se mere om, hvad der sker på dit biblioteket på deres hjemmesider for endnu flere informationer om aktiviteterne i biblioteksugen fra den 25. til 31. oktober 2021.

torsdag den 7. oktober 2021

Skønlitterær empowerment i praksis - hvordan læser man sig ind i fællesskabet?

Skønlitterær empowerment i praksis også kaldet ‘Fælleslæsning: et humanvidenskabeligt laboratorium for litteratur og social intervention (2017 - 2021)’.

Skønlitterær Empowerment handler om, at skabe rammer for at unge kan gå fra at være deltager til selv at være læseguide og lede læsegrupper for andre unge.

En vigtig pointe er at empowerment ikke opstår af omsorg alene - individet må føle sig aktivt og hørt.

Netop den form for inddragelse blev understreget hos Læseforeningen i dag, da de i dag præsenterede resultaterne af projektet om empowerment i Litteraturhaus i København - se mere her

Baggrunden for projektet tilbage i 2017 var et ønske om at udvikle og afprøve skønlitterære fællesskaber ud fra metoden guidet fælleslæsning som en måde at skabe empowerment for det stigende antal unge, som mistrives og kæmper med sociale og psykiske problemer. I et samfund, hvor der bliver stillet stadig større og tidligere krav til uddannelses- og jobparathed, så vi et behov for at udvikle sociale indsatser, der kunne styrke de unges livskvalitet og øge muligheden for at få handlekraft i eget liv.  

Skønlitterær empowerment i politisk praksis 
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen kiggede forbi konferencen om "Skønlitterær empowerment" hos Litteraturhaus og fortalte med et stort personligt engagement om betydningen af kultur, læsning og  i at involvere unge i sårbare eller udsatte livssituationer i fællesskaber. Om nødvendigheden i at få mere ÅND ind i alle aspekter af samfundet, som modvægten til det moderne hastige liv præget af en digital afstand og for få rum til reflektion .
Dejligt at mærke åbenhjertige bud på hvad det er kunst, kultur og læsning kan og som er så særligt fællesskabende – også når livet er svært.

Men det kan du alt sammen læse mere om her

fredag den 1. oktober 2021

DELTAG - Kulturen og demokratiske processer i en polariseret tid

I en tid, hvor mange kulturinstitutioner, og ikke mindst bibliotekerne og kulturhuse, arbejder aktivt med facilitering af deltagelse, er der brug for inspiration og læring for at få flere til at DELTAge ikke kun i kulturen, men at skabe en kultur for deltagelse i samfund og demokrati.

Det er udgangspunktet for udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som i dag bliver præsenteret på konference i Nicolai Kultur i Kolding 1. oktober 2021. Udover resultaterne af forskningen præsenteres også de erfaringer som 29 kulturhuse, biblioteker og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner har gjort sig i arbejdet med aktivt at undersøge deltagelse i eget hus.

Sidst på dagen sætter vi til debat mellem forskere, politikere og fagfolk, hvordan vi så kan bruge forskningsresultaterne ude i virkeligheden . Den debat glæder jeg mig til at deltage i, fordi det netop er her der kan tegne sig et billede af hvordan forskningsresultaterne kan omsættes til handling ude i den politiske hverdag som former biblioteker og kulturhuse med det fælles formål at få flere til at DELTAGe.



En ting der falder mig i øjnende når jeg læser rapporten er den sproglige adskillelse man laver mellem biblioteker og kulturhuse. En adskillelse som også ses i den offentlig forvaltning. Den klare grænse oplever jeg ikke blandt brugerne, når de deltager i aktiviteterne, for der er det for langt de fleste oplevelse og fælleskabet der er i fokus, ikke så meget hvem der arrangerer. I engelsktalende lande har man begrebet community center, som dækker over den hybrid der er opstået når man tænker de fællesskabende aktiviteter fra kulturhuse og biblioteker. På Dansk bruger man det ikke så ofte, måske mest fordi der institutionelt er den forskel at folkebibliotekerne arbejder på baggrund af biblioteksloven og er kommunalt finansieret, mens der ikke findes én log for kulturhuse. I praksis er det dog en meget flydende grænse. I Danmarks forsøgte vi for 10 år siden at introducerer begrebet Medborgercentre som dog ikke slog igennem i den brede offentlighed.

Det vil også være mit udgangspunkt for debatten, vi skal nedbryde grænser og have borgernes deltagelse i fokus.

For grundlæggende er jeg enig i projekt DELTAG udspring af at de mange lokalt forankrede kulturhuse (og set fra mit synspunkt også biblioteker) er oversete i den nationale kulturpolitik, men at de udgør ”… en central brik i en national politisk diskussion om adgang til kultur” og ”at der i kulturhusene udspiller sig demokratiske processer, som i et samfundsmæssigt perspektiv er væsentlige for vores demokrati” som Leder af Center for Kulturevaluering Louise Ejgod og Ph.d. stud. Karen Nordentoft udtrykker det i rapporten.


På selve konferencen offentliggør forskerholdet resultaterne af den kvalitative undersøgelse for første gang og Prof. Birgit Eriksson siger i den anledning: ”I en tid med politisk polarisering, og hvor den sociale sammenhængskraft er under angreb, er det vigtigt at være opmærksom på, at kulturhusene kan noget helt særligt på det område.”

Det kan de og lad det blive en ny start på debatten om at få flere til at DELTAGe. 

Download rapporten 'Kulturhuse i Danmark – et kvantitativt studie af et mangfoldigt felt' her: https://pure.au.dk/portal/files/200836436/Kulturhuse_i_Danmark_DELTAG_RAPPORT1.pdf

Yderligere information om DELTAG: http://www.kulturhusene.dk/aktiviteter/deltag-projekt

tirsdag den 28. september 2021

Bred folketingsopbakning til forslag fra Dansk Kulturliv om at prioritere kulturen - også økonomisk

Tiden er inde til at prioritere kulturen er vel en af de vigtigste erfaringer fra coronakrisen.

Dansk Kulturliv spiller ud med et forslag om at lave et kulturprioriteringsbidrag på 2% om året de næste tre år, så der igen kan investeres i kulturlivet. Der er bred opbakning i Folketinget som det fremgår af Politiken i dag

Adgangen til kultur og biblioteker handler nemlig også om hvilket samfund vi vil have, og om vi fortsat skal sikre at alle har en fri og lige adgang til kultur ud fra et kulturpolitisk sigte.

Hvis vi vil give alle mulighed for at kunne tage aktiv del i kulturlivet, handler det  om at investere der, hvor der mangler gode kulturtilbud som formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen  (A) udtrykker det.

                   Se Politiken

I Dansk Kulturliv foreslår vi konkret seks prioriteringer:

1. Kulturinvesteringer i hele Danmark. Kunsten og kulturen har ikke lige gode vilkår for at trives i hele landet. Det er et problem, som kun kan løses gennem nye statslige investeringer i flere lokale indsatser. Kulturen skal ikke udflyttes eller omfordeles. Den skal styrkes lokalt - der hvor de største behov findes, så vi også får publikum og gæster tilbage til kulturen udenfor de store byer.

2. Kulturlivet skal helt ud af coronakrisen. Publikum og gæster er på vej tilbage til kulturlivet og kunsten. Men kulturlivet har været ekstraordinært hårdt ramt af nedlukningen, og det er stadig meget usikkert, hvad fremtiden bringer for en del af kulturlivets institutioner og foreninger. Det gælder særligt for de dele af kulturlivet, hvor turisme og store forsamlinger er en afgørende del af indtægtsgrundlaget. Derfor skal udviklingen monitoreres tæt, så der kan skabes målrettede indsatser for de dele af kulturlivet, der ikke genrejses automatisk.

3. Alle børn og unge skal med i kulturlivet. Allerede inden coronakrisen var der fokus på den socialt ulige og geografisk skæve adgang til kulturlivet for børn og unge. Samtidig fremhæves stigende mental mistrivsel, lavt selvværd og stress som fokusområder for den nye generation. Derfor skal der skabes flere gode og støttende fællesskaber. I skolen og lokalt kan kulturtilbuddene ramme alle børn på tværs af faglige ressourcer, kulturvaner samt sociale og økonomiske uligheder.

4. Styrk de kunstneriske uddannelser.
Danmarks kunstneriske uddannelser har været nedprioriteret i årevis. Fundamentet for fremtidens kultur i Danmark skabes først og fremmest ved at uddanne fremtidens kunstnere og sikre dygtige medarbejdere til hele kultursektoren. Dansk Kulturliv er klar til at bidrage til arbejdet med en ny struktur for de kunstneriske uddannelser, hvis vi får invitationen.

5. Kulturens brancher kan og bør bidrage til den grønne omstilling. Klimakrisen er vores tids største udfordring. Men coronakrisen har på mange kulturinstitutioner og i kulturforeninger medført, at nødvendige investeringer er blevet udskudt, og at der er færre midler til at sikre fx omstilling til bæredygtige produktionsforhold, langsigtet energieffektiv bygningsrenovering og vedligehold af fælles kulturarv.

6. Kulturen kan bidrage til opnåelsen af FN’s verdensmål. Fremtiden skal være bæredygtig og kulturlivet i Danmark er i bred forstand og på mangfoldig vis i dialog med befolkningen. Med mere end 60 mio. årligt besøgende kan kulturlivet spille en vigtig rolle i forhold til den folkelige involvering i FN’s verdensmål. Lokale kulturinstitutioner og -foreninger kan understøtte borgernes engagement og skabe fællesskaber omkring bæredygtighed, verdensmål og grøn omstilling gennem aktiv deltagelse.

Lad os hermed starte debatten om, hvordan vi sikre at alle i Danmark oplever og deltager i kunst- og kulturlivet .

søndag den 19. september 2021

Hvis kulturministeriet blev oprettet i dag, så…..

I dag er det 60 år siden kulturministeriet blev oprettet. For den første kulturminister Julius Bomholt var visionen at fremhjælpe en lødig kultur og bringe kulturen inden for den enkeltes rækkevidde. Ser man på udfordringerne dengang og nu, kan der drages en række paralleller, hvor tiden igen kalder på kulturpolitikken som det aktive våben. Hvor fjenden dengang var den farlige underholdningsindustri ville den kulturpolitiske kanon nok blive rettet mod Tech giganternes dominans i dag. (uddrag af en ikke publiceret artikel af Michel Steen-Hansen)

Tilbage i 1962 definerede Bomholt den store udfordring ”den slette folkelighed – den i egentlig forstand ufolkelige folkelighed”, som blev næret af stærke kræfter nemlig den farlige underholdningsindustri, som ”vor vestlige kulturs med omhyggeligt planlagte forsøg på at skabe et ensrettet centralt dirigeret levemønster hos masser”. Den skabende kunst og kulturen skulle være modgiften mod denne slette folkelighed som Danmarks Første Kulturminister Julius Bomholt udtrykte det i en tale om at ”opbygge et effektivt kulturelt demokrati”(1)

I dag havde Bomholt nok kæmpet samme kamp for at sikre et kulturelt demokrati og en national identitet. Men kampen i dag havde nok mere være rettet mod tech giganternes og deres monopollignende dominans. Den politiske kamp havde nok bygget op om at skabe alternativer, der kunne sikre borgernes adgang til information som ikke var styret af uigennemskuelige algoritmer styret udelukkende af kommercielle interesser.

Mon ikke også Bomholt, såfremt han i dag havde lagt politikken, ville vælge folkebiblioteket som et endnu mere vigtigt våben, fordi hele grundlaget for biblioteket netop er at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” som det blev udtrykt.

Den grundlæggende bibliotekside om Serendipitet (det at finde noget man ikke vidste man havde brug for og ad den ved opnå nye erkendelser) som en modvægt til de algoritmer som styrer den moderne tech-industri og nyhedsformidlingen, der giver brugeren mere af det samme ud fra mediets økonomiske interesse og ikke et kulturpolitisk eller demokratisk perspektiv som styrer folkebiblioteket.

En af Bomholts første handlinger som kulturminister var da også i sin tid at få vedtaget en ”lov om folkebiblioteker” i 1964.

Den betød at alle kommuner blev forpligtet til at oprette et folkebibliotek, så sikre alle borgere fri og lige adgang til information, som på det tidspunkt primært var bøger og aviser i trykt form. En strategi om at demokratisere kulturen, det vil sige gøre den tilgængelig for hele befolkningen uanset social baggrund eller geografisk placering. De velfærdsorienterede kulturpolitiske visioner kommer ikke kun til udtryk i udbygningen af biblioteksvirksomheden men også i tilvækst af nye medier og i mange forskellige kulturelle aktiviteter og formidlingsformer på biblioteket i form af f.eks. børneteater, filmforevisninger og udstillinger. Hvor det først er med introduktionen af de nye digitale medier omkring årtusindeskiftet, at den trykte bog som bibliotekets hovedmedie bliver udfordret for alvor.

Altså en klar forfølgelse af den ”kulturpolitiske strategi om at demokratisere kulturen suppleret med en ny vision om at understøtte det såkaldt kulturelle demokrati. Denne udvikling får bibliotekarerne til at vende blikket mod brugerne (og ikke mindst ikke-brugerne) af biblioteket. Det sker bl.a. ved at tilføje nye og mere populærkulturelle medier til bibliotekernes samlinger, ved at opprioritere repræsentationen af mere marginaliserede kulturformer som kvindekultur eller arbejderkultur på biblioteket. Man kan i denne forbindelse sige, at den tidligere omtalte ekspertkontekst suppleres med en orientering mod brugerne og de forskellige kulturer, som brugerne repræsenterer”(2)

I dag handler det om at skabe en modvægt og en bevidsthed om at de mekanismerne i den kolossale kulturindustri, som gennem algoritmer og data på vores forbrug dikterer betingelserne for fremtidens produktion og udbud af kultur. Hvad er det, der bliver gjort tilgængeligt, og hvad er det, som bliver skubbet væk, når iTunes, Netflix, HBO og Disney+ serverer det kulturelle repertoire for et globalt publikum. Eller hvorfor bliver vi henvist til de enkelte værker når vi færdes på Facebook, Google, YouTube, Instagram, TikTok, Twitter og hvor vi ellers lever vores liv SoMe.

For det er jo sådan, at det, der starter som frie forbrugervalg, ender med at være med til at definere optioner hos store monopolvirksomheder.

I den virkelighed kan biblioteket spille en væsentlig rolle som den public service-institution der skaber et effektivt kulturelt demokrati og bryder de digitale monopolbobler. Borgerne bruger folkebibliotekerne flittigt både fysisk og digitalt og selvom bibliotekerne i mange kommuner skæres ned er der alligevel den kulturinstitution der favner bredest.

Der er mange udfordringer i den moderne opmærksomhedsøkonomi, og spørgsmålet er om Bomholts tanker fra kulturministeriets oprettelse skulle genbesøges og en central kulturpolitik igen skulle være at styrke folkebiblioteket som den væsentlige brik i at give det enkelte menneske kulturens inden for rækkevidde, som en del af det kulturelle demokrati.

Det kræver at politikerne igen vil og tør sætte retningen for kulturens rolle i at skulle udvikle samfundet og demokratiet. Man kunne jo starte med at lave en ny bibliotekslov der sikre bibliotekernes formidling af alle former for information og deres rolle som rammen om den demokratiske samtale.  


Kilder:

Poul Bache ”mellem Finkultur og Folkelighed” Gads forlag 2021

Folkebiblioteker, Henrik Jochumsen. Faktalink




onsdag den 15. september 2021

Dansk Kulturliv; en ny fælles stemme for kulturen

I dag bliver den spritnye alliance Dansk Kulturliv præsenteret, som en forening der skaber en fælle stemme for kulturen på tværs af brancher.

"Der har været talt meget om at kulturen har brug for en stærk fælles stemme, nu etablerer vi en.  En nødvendighed, hvis vi skal udvikle samfundet med kultur og give alle mulighed for ikke bare at opleve kultur, men deltage i hele samfundslivet. Kultur handler om mere end at sælge billetter, det handler om dannelse, deltagelse og demokrati og det fremmer man bedst ved at stå sammen på tværs af brancher. Derfor foreningen Dansk Kulturliv" Siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening og vicebestyrelsesleder i den nye forening Dansk Kultur  
Seks aktører i det danske kulturliv går sammen i ny forening, der skal styrke kulturens stemme og bane vejen for at flere danskere mødes om kulturen. Danske Koncert- og Kulturhuse, Danmarks Biblioteksforening, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Teater, Dansk Live og Organisationen Danske Museer er gået sammen i ny  kulturalliance – Dansk Kulturliv. Alliancen skal styrke kulturens stemme politisk og bane vejen for at flere danskere mødes om fællesskabsskabende kulturoplevelser.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, hilser den nye forening velkommen og siger i den anledning:
”Der er behov for et stærkt kulturliv, der sammen kan bidrage med gode svar på, hvad der skal til for, at  kunsten og kulturen kan trives og udvikles. Det er spændende, at der nu kommer en organisation, der har  som ambition at samle kulturlivet. Jeg ser frem til samarbejdet med Dansk Kulturliv.” Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Fælles politisk arbejde
Dansk Kulturliv skal sikre en stærkere repræsentation af kulturlivets interesser. Corona-krisen har understreget behovet for en samlet kulturpolitisk stemme i dialogen med beslutningstagere, der kan bidrage  med viden og løsninger på kulturlivets fælles udfordringer. Samtidig har nedlukning og skrappe restriktioner  øget bevidstheden om kulturens centrale rolle i samfundet. En bevidsthed, som Dansk Kulturliv tager afsæt i ved at arbejde for, at alle danskere kan opleve kulturen og få gavn af den sammenhængskraft, kulturen skaber.

Se mere hos Kulturmonitor  eller mere om bibliotekernes vinkel hos Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 

onsdag den 8. september 2021

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg "Danmarks kan mere"  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden. 


I oplægget skriver regeringen
"Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand. 

Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement.

Dannelse og kultur 
Siden Grundtvig har det været indgroet i den danske folkesjæl, at lærdom og dannelse styrker hvert eneste menneske, og at det danske demokrati er for ankret i folkeligheden. Og siden Hal Koch har det stået klart, at demokrati er mere end en styreform. Det er en livsform"

Hvilket i øvrigt også er hele udgangspunktet for netop biblioteksdebat.dk og regeringen understreger pointen i kulturens rolle ved at skrive;


"Derfor er det ikke alene godt, at deltagelsen til folketingsvalg er høj – også i international sammenligning. Det er tilmed vigtigt, at mange i Danmark er medlem af en eller flere foreninger, og at mange tager på højskole, går på aftenskole, bruger bibliotekerne og deltager i kulturelle arrangementer og i idrætslivet. Pandemien har vist, hvor vigtige kunsten, kulturen og vores nationale fællesskab er."

Igen uden at være konkrete eller hanlingsanvisende fremhæver regeringens kulturens og bibliotekernes potentiale. Konkret har de på biblioteksområdet kun har folkebibliotekerne med i to oplæg; nemlig i "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" hvor de vil skabe liv i bymidten med folkebibliotekerne og i deres "Handlingsplan FN's Verdensmål" hvor de vil skabe folkelig forankring gennem verdensmålene. Det går så igen i regeringens finanslovsforslag, men kun med 1,5 mio kr. i to år. Det er et fint signal i finanslovsudspil, at regeringen afsætter millioner til bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål – men hvor er fokus på læselysten og lige adgang til den fremadstormende digitale litteratur? som formanden for Danmarks Biblioteksforening spørger.

En pointe, fordi vi bliver nødt til at adresserer løsningerne på problemstillingerne. Regeringen skriver videre i deres oplæg. at 
"Det, der betyder noget i en global krise, er ikke alene test, vacciner og hjælpepakker. Litteraturen, kulturlivet og samtalen er den kollektive åre, der både hjælper os i krisen og er med til at vise vejen ind i fremtiden. Vi har brug for kunst og kultur til at plante håbet, når det ser sort ud. Til at forstå livet og os selv som mennesker. Til at samle op på vores erfaringer og igen se fremad. Kunsten undersøger verden og gør vores verden større. Lærdom, dannelse og kultur er en forudsætning for, at vi kan indlede en demokratisk samtale om væsentlige spørgsmål.

Kultur og sport for alle
Nogle gange opstilles der en modsætning mellem bredde og elite i kultur og sport. 

Men spørgsmålet er, om det giver mening at styrke det brede engagement uden også at styrke de bedste – og omvendt. Eliten fødes ud af bredden. Og tårnhøje ambitioner og flotte resultater hos de få kan inspirere de mange.

Kulturlivet skal ikke skabe skel mellem mennesker, men give en fælles grobund for den demokratiske samtale. Opdelingen mellem den del af kulturen og sporten, der er for de få, og den del, der er for de mange, er kunstig. Uanset om det er fodbold, billedkunst, film, scenekunst, litteratur eller andet, skaber kulturen og sporten fælles ståsteder og samler os 

Den demokratiske samtale er udfordret

Danmark er et lille land. Gennem historien har vi måttet kæmpe for vores identitet og sprog. National identitet er ikke stillestående. Vi udvikler os i mødet med andre kulturer. Men vi skal også være bevidste om, hvad der er særligt dansk.

Globale informations­ og kulturprodukter, en kommerciel underholdningsindustri og sociale medier er en del af hverdagen i de fleste danske familier. Globaliseringen har gjort afstanden mellem os og resten af verden mindre. Men den udfordrer også vores danske identitet og den demokratiske samtale. 

De sociale mediers algoritmer har til formål at fastholde brugerne. De kan betyde, at man især præsenteres for indhold og holdninger, som ligner det, man kender. Det kan lede til såkaldte ekkokamre, dvs. fora, hvor alle mener det samme og man ikke bliver mødt med nye idéer eller tanker. Og det kan skabe splittelse. 

Der er en tendens til, at tonen i debatten bliver hårdere, og flere bliver udsat for hadtale og diskrimination. Det giver en risiko for, at den offentlige debat bliver afsporet, og at man ikke lytter til hinanden. Det er ødelæggende for den demokratiske dialog. 

Rammerne for demokratiet og den demokratiske samtale i Danmark skal sættes af det danske samfund – ikke af multinationale selskaber. 

Demokratiet er under pres mange steder i verden. Og internationalt er der skræmmende eksempler på, at fremmede og ikke altid venligt indstillede aktører blander sig i den demokratiske debat. Det skal Danmark gå op imod i samarbejde med det internationale samfund. 

Tilliden til medierne skal styrkes

Et mangfoldigt mediebillede med stærke medier er centralt for et solidt medborgerskab. Mediernes opgave er at levere kritisk og troværdig information og kontrollere magtudøvelsen. Det understøtter borgernes mulighed for at danne egne meninger og deltage i den offentlige debat. 

TV er forsat den mest udbredte nyhedskilde blandt danskerne. Men vi får nyheder og viden fra mange forskellige kanaler. De unge bruger i mindre grad traditionelle nyhedskilder og i højere grad sociale medier som en væsentlig kilde til nyheder og information. Dermed præsenteres vi ikke altid for de samme informationer på tværs af generationerne.

Til forskel fra de traditionelle medier har de sociale medier ikke et redaktionelt filter. Det betyder, at misinformation og fake news hurtigt kan sprede sig, uden at brugerne er bevidste om det." 

Et område hvor folkebibliotekerne jo også har placeret sit helt centralt i mange borgeres og studerendes hverdagsliv som blandt andet kommet til udtryk i www.spotfakenews.dk  men det står måske ikke helt så tydeligt i regeringens oplæg. Men pointen som de skriver i forhold til tiltro til medier og viden er central, for bibliotekernes arbejde med at udbrede informationssøgning og lave kildekritik. 

"Det kan presse tiltroen til de traditionelle nyhedsmedier og være undergravende for tilliden i samfundet. 

Danskerne benytter sig i stigende grad af det stadigt større udvalg af streamingtjenester. Det giver en frihed at vælge indhold til og fra alt efter interesse. Men samtidig bliver vores fælles forståelse og referenceramme mindre. Det kan i sidste ende gå ud over evnen og lysten til at tale sammen og lytte til hinanden.

De traditionelle medier har et stort ansvar for at holde fanen højt. Der er en risiko for, at jagten på læsere og klik fører til en forfladigelse af den offentlige samtale. Der er mere end nogensinde brug for, at debatter bliver sat ind i en sammenhæng. Og at medierne påtager sig ansvaret for at redigere. Så det små ikke altid bliver det største. Og det største ikke fortoner sig som små detaljer. 

Et samfund skal ikke kun have en fri debat, men også en bred og reflekteret debat. Det er afgørende for sammenhængskraften og for demokratiet. 

Og det er afgørende for, at vi kan skabe vores fælles fremtid sammen."

I min optik spiller bibliotekerne er væsentlig rolle på flere områder i at "Danmark kan mere", både i forhold til at bryde tech giganternes kommercielle algoritmer og i særdeleshed i at få styrket den demokratisk samtale. Det store spørgsmål er mere om og hvordan regering og folketing vil styrke og udnytte det potantiale.