ER VI VED BEGYNDELSEN PÅ ENDEN? Skal vi debattere en stærk kop morgenkaffe sammen?

Vi er klar med stærk kaffe og skarpe debattører, når fænomenet Københavns Forsamlingshus skydes i gang for andet år i træk. Over syv torsdage sætter Københavns Forsamlingshus vor tids mest presserende spørgsmål til debat fra morgenstunden.

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.30-9.15.

Arrangørerne bag det imaginære forsamlingshus er Aftenskolen Fora, Grundtvig-Akademiet og Danmarks Biblioteksforening.

Det er en perlerække af skarpe debattører, som med hver sit tema sætter tankerne i gang, lige fra ”Robotterne kommer og tager os – eller gør de?”, ”Er verdensmagterne i balance?” til ”Hvem sender os sande nyheder?”

Arrangementerne er gratis og der serveres stærk morgenkaffe!

Program:

TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 KL. 08.30 - 09.15

ER VI VED BEGYNDELSEN PÅ ENDEN?

OPLÆG TIL DEBAT V. PROFESSOR OVE KAJ PEDERSEN

Hvorfor og hvordan vandt populisme og protektionisme indtog, når vi ser på

Brexit, Trump og det franske valg? Er det en forventelig reaktion på globalisering,

europæisering og konkurrencestat? Er det begyndelsen på enden, eller enden på

begyndelsen?

TORSDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 08.30 - 09.15

ER VERDENSMAGTERNE I BALANCE?

OPLÆG TIL DEBAT V. LEKTOR PETER VIGGO JAKOBSEN

Valget af Donald Trump til amerikansk præsident har fået alarmklokkerne til at

ringe blandt USA’s allierede i både Europa og Asien. Men usikkerheden omkring

Trumps forsvarspolitik er ikke ubetinget en ulempe i forhold til verdensfreden:

Hvordan bliver fremtidens balance mellem verdensmagterne?

TORSDAG DEN 9. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15

ROBOTTERNE KOMMER OG TAGER OS – ELLER GØR DE?

OPLÆG TIL DEBAT V. MF FOR DET RADIKALE VENSTRE IDA AUKEN

Robotter har allerede gjort deres indtog hos adskillelige danske produktionsvirksomheder.

Men hvad sker der, når mange af juristens, lægens og journalistens

opgaver erstattes af kunstig intelligens? Og hvordan kan vi som mennesker følge

med en teknologisk udvikling, der går hurtigere end nogensinde før?

TORSDAG DEN 16. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15

SKAL VI STEMME OM MENNESKERETTIGHEDERNE?

OPLÆG TIL DEBAT V. VICEDIREKTØR PÅ INSTITUT FOR

MENNESKERETTIGHEDER LOUISE HOLCK

De europæiske menneskerettigheder er skabt ved politisk samarbejde og gensidige

forpligtelser på tværs af grænser. De er en reaktion på Anden Verdenskrigs

brutale overgreb på individer og minoriteter, men kan i princippet både ændres

og fjernes på længere sigt. Flere og flere lande formulerer modstand mod de

europæiske menneskerettigheder: Skal vi til at stemme om dem?

TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15

HVEM SENDER OS SANDE NYHEDER?

OPLÆG TIL DEBAT V. JOURNALIST SUSANNE SAYERS

Falske nyheder er en tendens, der har spredt sig i mediebilledet som ringe i vandet.

I bedste fald er de ligegyldige, i værste fald truer de demokratiet. Hvordan

skal vi sortere i dem, og skal de klassiske public-service-medier tage ansvar for

at skille troværdige oplysninger fra ikke-troværdige? Og hvilke kriterier skal de i

givet fald arbejde ud fra?

TORSDAG DEN 30. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15

SKAL VI SLANKE ELLER FODRE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?

OPLÆG TIL DEBAT V. PROFESSOR OG TIDL. OVERVISMAND

CHRISTEN SØRENSEN

Størrelsen på den offentlige sektor er til stadighed til debat. Nogle mener, at

den i forhold til landets økonomiske vækst er alt for stor. Andre, at den offentlige

sektor er en vigtig forudsætning for sammenhængskraften, og at den udover

velfærd også bidrager til økonomisk vækst, fx med uddannelse og infrastruktur.

Men hvad er den gode størrelse for den offentlige sektor?

TORSDAG DEN 7. DECEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15

KAN VI LÆRE AT VÆRE FOLKELIGE?

OPLÆG TIL DEBAT V. HØJSKOLEFORSTANDER SIMON AXØ

Danmark har en lang tradition for folkelige fællesskaber og institutioner. Det

folkelige dækker over tanken om et oplyst folk, der tager del i demokratiet og

danner foreninger på kryds og tværs af samfundslagene. I dag er det folkelige udfordret

af konkurrencestaten, der har nytte som sit højeste mål, og vi bruger mest

ordet ’folkelig’, når vi tager på festival og drikker fadøl. Men kan det folkelige igen

blive højeste fællesnævner?

Københavns Forsamlingshus er et samarbejde mellem Grundtvig-Akademiet, FORA København og Danmarks Biblioteksforening

Arrangementerne er gratis, og der kræves ingen tilmelding.

Hvor: Vartov, Salen, Farvergade 27, 1463 København K

Hvis bibliotekernes opgave er at skabe flere læsere, kræver det mere end en reol

CEPOS har lavet et såkaldt arbejdspapir som viser bogudlånet er faldet på landets folkebiblioteker i løbet af de sidste ti år og drager deraf en række konklusioner. De har endnu ikke offentliggjort det (så jeg kender ikke alle detaljer), men de har solgt historien ind til flere medier i ugens løb.

I dag til Berlingske.

Jeg har svaret, at jeg hilser debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod genkender jeg ikke CEPOS forskningschef Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger Michel Steen-Hansen og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news.

Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen..."

Men læs selv Berlingskes artikel

Jeg var selv med til CEPOS fyraftensmøde, hvor forskningschef Henrik Christoffersen viste en række grafer fra deres arbejdspapir (stadig uden at offentliggøre det)

CEPOS taler om stigende ineffektivitet i bibliotekets traditionelle aktiviteter med det udgangspunkt, at hvis man dividerer den samlede udgift til bibliotekerne, med antal udlånte bøger så stiger udgiften. Altså en forudsætning om at biblioteket, kun er en bogsamling og ikke har andre opgaver med "at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet" som det hedder i loven. 

På mødet havde Henrik Christoffersen også et eksempel på konkurrenceforvridning. Når han F.eks. fremhævede at politiske debatarangementer på biblioteket er i konkurence til politiske partier,  så siger det vel  en del om den forskel der er i opfattelse af bibliotekets opgave. For er det er jo netop er at sikre borgerne adgang til information og evnen til at deltage i demokratiet.

CEPOS havde på deres møde efter fremlæggelserne også en paneldebat med Axel Ahrendtsen, DF. Selvom han var eneste politiker i den politiske debat, formåede han at nuancere CEPOS oplægget.  Men det var naturligvis et meget smal debatarrangement med én politiker. Dog gav arrangementet et godt billede af den blinde fokusering på, at biblioteket er lig bogudlån. 

I bibliotekerne har vi bare erfaret, at man nogle gange må tage utraditionelle metoder i brug, hvis nye læsere skal lokkes til. 

Men det er altså en ekstremt lille del af bibliotekernes virksomhed, at udlåne fiskegrej som berlingske nævner i dag eller kageforme som var oppe i medierne i sidste uge, og oftes i en kontekst hvor biblioreket gør det i forsøg eller kampagner for eller sammen med andre.

Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr og værktøj - men det gør de det ?

Til CEPOS fyraftensmøde kørte de en række PowerPoint fra diverse hjemmesider med eksempler på hvad der foregår på bibliotekerne....men var det nu også biblioteksaktiviteter?

Et af de eksempler jeg nåede at notere mig, var keramikkursus på Vesterbro.

Dykker man ned i eksemplet er det Københavns Kommune, der har valgt at lave områdeledelser, hvor bibliotek, kulturhus og keramikværksted er organiseret sammen.

Hvis man havde klikket en gang mere, kunne man se, at man skulle være medlem for at bruge keramikværkstedet på 3. sal. Derfor kan man vel egentlig ikke kan karakteriseres det, som en aktivitet på biblioteker, MEN så havde eksemplet jo ikke passet ind i konteksten.

Læs mere om bibliotekernes indsats om fake news Falsk eller konstrueret nyhed? Bibliotekerne spotter #FakeNews

Den voksne danskers læsevaner er rimelig stabile, på trods af ændret mediebrug

Hvis du selv vil høre
 indslaget så skal 
du bare lytte med 
efter musikken 
 i denne

I den forløbne uge har der været stor debat om de helt unge at læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere og at i stedet bruger tiden på sociale medier. Baggrunden var at Tænketankens Fremtidens Biblioteker havde lavet den hidtil største læseundersøgelse blandt 3-6 klasser.

For at perspektivere de unges medievaner vil DR P4 sætte fokus på de voksnes læsevaner. Det sker i dag den 3 oktober kl 10.20 hvor de har inviteret mig i studiet til en snak om hvor hvor meget, hvordan, hvad og hvor vi læser.

"DANSKERNES LÆSELYST ER STABIL I EN TID MED STORT MEDIEUDBUD" 

Sådan skrev Bog og litteraturpanelet i deres seneste analyse som kom i foråret, som jeg vil tage udgangspunkt i. De konkluderede i modsætnings til Tænketankens undersøgelse blandt de helt unge, at danskernes læsevaner er overordnet stabile, på trods af at medieudbuddet aldrig har været større. Det kan være bekymrende når man ser de to undersøgelser, at udviklingen går så stærkt og de helt unges medie og specielt læsevaner er under så hastis forandring. Specielt lysten og evnen til at læse længere tekster er under pres, og heraf muligvis også evnen til fordybelse.

Det er blandt den ældre del af befolkningen, de flittigste skønlitterære læsere skal findes. Faktorer som økonomi og uddannelse spiller ind i forhold til, hvor hyppigt folk læser, ligesom der er flere i hovedstaden og i de større byer, der læser hyppigt. E-bogen har endnu få dedikerede læsere, og størstedelen af befolkningen læser aldrig e-bøger.

Se hele undersøgelsen her, hvor særligt kapitel 5 er interessant i forhold til vore læsevaner

Hovedpointer i kapitlet: 

• Andelen der læser skønlitteratur dagligt/næsten dagligt i perioden er faldet meget lidt i de sidste 5 år. Et fald på 1 %
• Andelen af folk, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur, er også svagt faldende. 
• Dermed er tendensen (omend svagt), at flere folk læser skønlitteratur, men hyppigheden af deres læsning er faldende.
• Kvinder er de hyppigste forbrugere af skønlitteratur.
• Andelen, der læser faglitteratur dagligt/ næsten dagligt eller ugentligt, er steget fra 19,2 % i 2011 til 21,7 % i 2015. 
• Andelen der aldrig læser, er størst blandt de yngre generationer, og det er blandt personer i 20’erne, at man finder flest, der aldrig læser skønlitteratur. 
• Andelen, der læser skønlitteratur dagligt/næsten dagligt, er på samme niveau, hvad enten der er tale om de laveste husstandsindkomster eller de højeste.
• Folk i byerne læser væsentlig mere skønlitteratur end på landet. 24 % af folk bosat i landdistrikterne læser aldrig skønlitteratur, og i hovedstadsområdet er det 12,8 %. 
• 60,6 % af danskerne læser aldrig e-bøger. 3,4 % læser e-bøger på daglig eller næsten daglig basis i 2015.

Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? #ARK27

Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.

Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution og ikke mindst hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig ud i historieformidlingen.

Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."

»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984

Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også omdrejningspunktet for mit oplæg i dag, som du kan se her

Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? #ARK27 from Michel Steen-Hansen

En kommunal udviklingsplan til fremtidens bibliotek - lex Hørsholm

I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek

I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.

Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier. 

Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser.  Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.”

Mit indlæg så sådan ud:

2017 hørsholm from Michel Steen-Hansen

I Hørsholm er der særlig fokus på Involvering af de lokale brugergrupper og deres behov som har indgået i en drøftelse om fremtidens bibliotek i Hørsholm Kommune peger på tre overordnede spor for fremtidens bibliotek: Videns knudepunkt, mødested, differentierede fysiske rammer til bred udfoldelse.

1) Videnscenter med nyt og gammelt, smalt og bredt
Fremtidens bibliotek skal være et videnscenter, der formidler nyt og gammelt, og udvikler nye måder at formidle på, der ikke alene baserer sig på udlån, og udfolder sig på alle tænkelige platforme, herunder de digitale. Som videnscenter skal biblioteket kunne facilitere og understøtte læring ved en bred vifte platforme og på alle niveauer, både elite og bredde, ved at sikre adgang, ad egen eller anden parts samling, til materialer og øvrige læringsredskaber.

Fremtidens bibliotek skal være frontløber, hvor nye redskaber til formidling og skabelse af viden afprøves og udvikles og hvor traditioner og normer både understøttes og udfordres. Nye tendenser indenfor kulturen gribes, formidles og fremmes. Nye tendenser kunne f.eks. være nyere litteraturgenrer i digital litteratur (sms-noveller, visual writing, hypertekst-fiktion, flash-digte, m.m.) og SoMe-kulturen som vidensdelings platforme.

Fremtidens bibliotek skal være et laboratorium, hvor borgere, børn som voksne, kan prøve nye ting: eksempelvis kreativ produktion, intellektuel udfordring og/eller tilegnelse af ny viden indenfor mange forskellige fagområder og kunstarter, herunder også digitale medier med software til kreativproduktion og læring. Laboratoriet forstås som både arrangementer der udfordre udvalgte emner og faste værksteder, ’maker-spaces’, hvor man kunne prøve kræfter med forskellige fysiske og digitale redskaber til kreativ produktion.

2) Mødested for forskellige borgergrupper:
Fremtidens bibliotek skal understøtte spontanitet og sociale møder. Biblioteket skal danne en faglig og fysisk ramme om møder blandt forskellige grupper ved at dels understøtte og fremme muligheden for at danne partnerskaber og dels skabe rum for spontanitet omkring selvorganiserede arrangementer. 

Fremtidens bibliotek skal understøtte borger-til-borger vidensdeling. Ved at udnytte den viden der findes i forskellige borgergrupper og skabe rammerne til samt facilitere udveksling kunne eksempelvis unge dele deres it-ekspertise og hører livshistorier og erfaringer fra de ældre generationer. (nb. det er de unge idé)

Fremtidens bibliotek skal understøtte et rigt og hyggeligt studiemiljø, med både plads til fordybelse, vejledning, og socialt samvær på tværs af uddannelsestyper og -institutioner. Her tænkes også muligheden for at opdyrke et miljø og derved også kunne arrangere foredrag/forelæsninger med specifik relevans til studier.
Fremtidens bibliotek skal være rummelig, og imødekomme en stor vifte af brugerformål, så brugerne får en god oplevelse, der svarer til deres forventninger.
 
3) Differentierede fysisk biblioteksrammer
Fremtidens bibliotek skal være et fysisk hus, der kan understøtte biblioteket som foregangsinstitution og videnscenter, ved at tilbyde differentierede rammer der understøtter aktiviteter herunder fordybelse, værksteder, arrangementsafvikling, m.m., samt fleksible faciliteter der kan formes efter behov.

Fremtidens bibliotek skal eksistere ude hvor brugerne er med bl.a. aktiviteter, midlertidige ydelser og visuelle incitamenter, der motiverer borgeren til at benytte bibliotekstilbuddet (nudging)
Fremtidens bibliotek og kulturhus skal være del af et fælles kulturhus, hvor alle aktører kulturarrangører som kulturbrugere, kan deltage aktivt i skabelsen af nye kulturprodukter.

Men hele den proces kommer vi med garanti til at høre mere om

21 Søndag indslag om bibliotekernes rolle i Digital Dannelse og kildekritik i uddannelserne

21 Søndag DR havde i går fokus på unge, Fake News og behovet for digital dannelse. Indslaget tog udgangspunkt i hvorfor biblioteket er vigtig som digital dannelsesinstitution, for at styrker det enkelte menneskes kildekritiske sans. Det gjorde de med eksempler fra biblioteker, der tager rundt på skoler og uddannelsesinstitutioner for i fællesskab at styrke elevernes tilgang til kildekritik i en stadig mere digital verden.

Se selv det lange indslag fra 21 søndags om Digital Dannelse og bibliotekernes indsats.

Har du i øvrigt set bibliotekernes vejledninger til at spotte fake news - www.spotfakenews.dk ?

Skal youtube danne vore børn, eller skal vi gøre en ekstra indsat for deres læselyst

Piger dropper bøgerne og chatter i stedet hedder en overskrift i Poltiken i dag, hvor forsiden er fyldt op med af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye undersøgelse om de unges læsevaner. Den viser at en stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt. 

Politiken har fokus på at "piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere" og at "eksperter giver sociale medier skylden."

"I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-6. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent. Det viser en ny stor undersøgelse om læsevaner blandt børn, som er foretaget af det nationale videncenter Læremiddel.dk for tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Udviklingen er bekymrende, mener Jan Mejding, der er lektor og seniorforsker i læsning ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

»Det betyder, at børn kan blive dårligere til at læse længere sammenhængende tekster. De får ikke den samme træning og bliver derfor ikke lige så gode eller lige så hurtige til det. Læsning er en færdighed, og som alle færdigheder skal det trænes. Og det er en vigtig færdighed, fordi det stadigvæk er en af de vigtigste informationsveje, vi har, når vi skal vide noget om verdens omkring os«, siger han."

Læselysten er for farlig at miste

I Danmarks Biblioteksforening ser man med alvor på læsefaldet.

»Vi skal gøre noget for at løfte den her læselyst, fordi det er et fundament, det er meget farligt at miste. Vi arbejder meget gerne sammen med skolerne og andre på at stimulere det. Vi vil meget gerne gøre det bedre og være en spiller i det«, siger formand Steen Bording Andersen.

Blandt forældre er der allerede meget fokus på børns læsning, siger Rasmus Edelberg, næstformand i foreningen Skole og Forældre.

»Det er vigtigt, at man også læser derhjemme. Vi ved, at det støtter op om læringen i skolen. Så det er synd, hvis det er faldende. Det er et sted, hvor man som forælder kan spille en vigtig rolle ved at støtte op om barnets læring«, siger han men læs selv hele Poltikens artikel her 

Du kan også finde fem gode og nemme råd til hvordan du får dine unger til at læse mere

Du kan læse hele undersøgelsen her 

Projektets udformning

Det er Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der sammen med Københavns Kommunes Biblioteker, videncentret Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning står bag projektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst'. Denne undersøgelse af børns læse- og medievaner er en del af et større projekt, der skal gøre bibliotekerne klogere på, hvordan den nye generations læselyst stimuleres bedst muligt.

I alt har 8.721 børn medvirket i undersøgelsen, der dermed er den største undersøgelse af børns læse- og medievaner foretaget nogensinde i Danmark. Undersøgelsen er foretaget af Læremiddel.dk ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen, lektor Stig Toke Gissel og adjunkt Morten Rasmus Puck. Undersøgelsen er kvantitativ og vil blive fulgt op af en kvalitativ undersøgelse, som gerne skal gøre os endnu klogere på de unges læse- og medievaner. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.  

10 CENTRALE PUNKTER OM BØRNS LÆSNING OG BRUG AF BIBLIOTEKER

1. Børn forholder sig overordnet mere positivt end negativt til læsning.
2. Udviklingen fra 2010 til 2017 er, at børn generelt bruger lidt mindre tid på læsning i fritiden.
3. Faldet i tid brugt på læsning skyldes især, at piger bruger mindre tid på at læse.
4. De fleste børn har angivet, at de ville læse mere, hvis de havde en kortere skoledag og mere tid i det hele taget.
5. Børn prioriterer først og fremmest film, venner og deres mor som inspirationskilder til læsning.
6. Historier og romaner er den type trykte tekster, børn læser mest.
7. Overordnet set er humor og fantasy den type genrer, flest børn foretrækker. Desuden foretrækker de fleste børn seriebøger.
8. Børns lånevaner på folkebiblioteket er bemærkelsesværdigt forskellige. Over en fjerdedel af de adspurgte børn kan betegnes som hyppige lånere, hvilket stort set svarer til den andel af børn, der aldrig låner bøger.
9. Brugen af de digitale platforme, hvor biblioteket formidler læsetilbud, er generelt ikke stor.
10. De fleste børn, der kommer på bibliotekerne i og uden for skolen, mener, at biblioteksansatte lytter, er venlige og giver gode tips til bøger.

Målet med projektet

Der er i dag allerede en række nationale initiativer og målrettede lokale tiltag på bibliotekerne for at styrke læsning. Der mangler dog ny forskningsbaseret viden om, hvad der virker og hvorfor. Der er især behov for ny viden om, hvordan børns læselyst og medievaner hænger sammen.

Målet er aktivt at indsamle viden og udvikle værktøjer, som kan styrke bibliotekernes egen praksis på området og endeligt kvalificere grundlaget for de enkelte bibliotekers Åben Skole-strategi. 

Folkebiblioteket - én af de små visioner bag folkestyret

I foråret udkom bogen "Små Visioner - STORE TANKER fra DE MINDSTE og VORES SAMFUND og DEMOKRATI

Små Visioner er 100 bud på nogle af de elementer der er grundlaget for det DEMOKRATI vi ofte tager som en selvfølge. I bogen beskrives folkebibliotekerne naturligvis også.

Projekts tanken var  at bringe dialogen ud til den yngste generation og skabe en demokratisk samtale om de store spørgsmål. 100 organisationer gik med på ideen, og bogen er resultatet, hvor de i forordet skriver:

"På Små Visioners allerførste skoledag skulle en af vores interviewere forklare en flok elever i en børnehaveklasse i Rønne, hvorfor vores demokrati ikke kun har brug for politikerne på den lille ø Slotsholmen, men også et hav af organisationer, foreninger og ngo’er. Sådan en forklaring ville få mange voksne til at kaste sig ud i komplicerede sætninger med opblæste ord og abstrakte begreber, som vi ikke helt selv forstår betydningen af. Men Tobias rakte hånden i vejret og skar igennem: ”Politikerne prøver at få deres egne ideer. Med deres hjerner. Det er bare ikke altid, det virker. Så er det godt, at der er nogen andre, der også tænker.”"

Om bibliotekerne hedder det i bogen:

Folkebibliotekerne i Danmark har udviklet sig sammen 

med folkestyret og ideen om oplysning til folk. Demokrati kræver nemlig, at alle - også almindelige mennesker, 

- kan læse og skrive og få ny viden.

For mere end 100 år siden var små tryk, bøger og aviser stedet, hvor borgerne kunne hente viden og inforrnation. Men ikke mange havde råd til at købe bøger, derfor opstod de første biblioteker kaldet folkebogssamlinger. På den måde fik helt alm.indelige mennesker adgang til læseoplevelser og viden om samfundet. Danmarks Biblioteksforening blev skabt for over 100 år siden i 1905. Her i biblioteksforeningen kæmper politikere og forskellige folk sammen for, at den fantastiske mulighed for fri og lige adgang til viden og information, som alle menneskerne i Danmark dengang fik og stadig har, ikke forringes. 

I dag er biblioteket både et sted med bøger, kulturoplevelser, læring og sam­fundsdebat, samtidig med at bibliotekerne sikrer borgerne adgang til digitale materialer. Nu hvor mange ting kommer på internettet mener nogle, at man ikke længere behøver biblioteket, når man f.eks. har Google. Men det er næsten tvært om, for Google er en privat virksomhed og kan ikke garantere noget. 

Bibliotekernes betydning for samfundet er ikke alene forandret, den er faktisk forstærket med de voksende mængder af information. Nu handler det om også at give folk fri og lige adgang til information i en digital verden. Information i e-bøger og andet på internettet, noget som ikke alle har adgang eller råd til. Og om ret til viden om at kunne gennemskue falske nyheder og falske kilder fra rig­tige. Alle - unge, voksne og gamle - har stadig ret til at blive klogere, til ny viden og information også i den digitale verden. Folkebiblioteket sikrer alle borgeres ret til information og læring.

Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr og værktøj - men det gør bibliotekerne jo ikke, så misvisende eksemple

I går udsendte Ritzau et telegram, med overskriften: Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr som i dag gengives af en del aviser - men hvor kommer den overskrift fra, for jeg kan kun findet et eksempel på et bibliotek der forsøgsvis har gjort det i et forsøg finansieret af miljøministeriet som "BæredygtighedsKits" ?

TILFØJET KL. 14.00:
Det viser sig at overskriften stammer direkte fra regeringens udspil på side 3, "Det kan fx være, når offentligt finansierede biblioteker udlåner værktøj og bageudstyr, som private virksomheder lever af at sælge eller udleje."

Men det ændre ikke ved at det misvisende i at bruge et sådant enkeltstående projekt i et udsat boligområdet som eksempel på konkurrenceforvridning. Bageudstyret var en lille del i ét forsøg i Vollsmose med "BæredygtighedsKits" og værktøj har der mig bekendt aldrig været udlånt (omend snakket/skrevet meget om) Se det fulde udspil her

Senere på dagen kom Ritzau da også med et nyt telegram

Så der findes næppe mange eksempler på at biblioteker udlåner bageudstyr, men masser på at de udlåner bøger om det og laver aktiviteter,  der får folk til det - kan som nævnt umiddelbart kun finde ét i Odense (og kun som pakke på Vollsmose bibliotek) og så har der været debat i København om udlån af værktøj,  men det var vist mest i kølvandet på at udlåne bøger om gør det selv og værktøj, og for tiltrække brugere til biblioteket.....og enkelte biblioteker, hvor kommunen har forsøgt sig med at udlåne hjælpemidler til deres ældre som f.eks. robotstøvsugere, så de kunne se om det ville være en hjælp at få bevilget sådan en.... men det er jo en helt andet og meget længere historie.

Det eneste eksempel der indeholder bageudstyr jeg kunne finde, kan I se her 

Læser man ned i teksten under Ritzaus overskrift, kan man da også se at regeringens udspil handler om noget ganske andet end bibliotekernes udlån. En historie som handler om at den offentlige sektor skal bruge kræfterne til at løse velfærdsopgaver....det er der næppe mange der kan være uenige i, hvordan Ritzau så er nået frem til deres overskrift kan man kun gisne om (jeg har så skrevet og spurgt, kl 9.45 fik jeg svar fra dem. Det er et eksempel som stammer fra regeringensudspillet, som ikke er offentliggjort endnu, og Ritzau erkender at de heller ikke kunne finde andre eksempler end det ene fra Vollsmose, så det laver de vist også en historie på) Udspillet er nu offentligt: Se det fulde udspil her 

- se resten af telegrammet her:

København. Kommunerne skal koncentrere sig om velfærdens kerneopgaver. Når det handler om kommercielle aktiviteter, skal det være det private erhvervsliv, som træder til.

Det mener regeringen. Torsdag vil den præsentere et udspil til fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører.

Udspillet indebærer blandt andet, at kommunale biblioteker ikke længere skal kunne udlåne bageudstyr. Eller at kommuner ikke skal sælge viden om it-systemer i konkurrence med private it-rådgivningsfirmaer.

- Den offentlige sektor skal bruge kræfterne på at løse velfærdsopgaver, der giver værdi og kvalitet for borgerne, inden for eksempelvis dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

- Kommuner og andre offentlige myndigheder skal ikke i unfair konkurrence med private virksomheder udføre opgaver, der hører hjemme i den private sektor, siger Løhde.

Erhvervslivet har ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) leveret en lang række eksempler, på det kritikerne omtaler som "opgavetyveri".

- Vi vil sætte ind på en bred front og give vores erhvervsvirksomheder et større råderum, blandt andet med nye og mere klare regler, som begrænser offentlig erhvervsaktivitet.

- Det er ret og rimeligt, når det er virksomhederne som sikrer vækst og velfærd i Danmark, siger Ammitzbøll.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) tilføjer:

- Det er virksomhederne, som i sidste ende finansierer den offentlige sektor, og virksomhederne kan derfor ikke være tjent med at blive udkonkurreret af det offentlige på et unfair grundlag.

- Jeg er glad for, at vi med udspillet nu får sat tydelige hegnspæle op for de offentlige aktiviteter.

I udspillet er der også lagt op til bedre klagemuligheder.

- Regeringen vil etablere en ny klagemyndighed, der på baggrund af klager kan tage stilling til, om erhvervsaktiviteter i stat, regioner og kommuner er lovlige, og om prissætningen er rigtig, står der i udspillet.

Regeringen vil snarest invitere Folketingets partier til drøftelser af udspillet.

/ritzau/

Når spindoktorenes cherrypicking ikke virker peger de fingre af de kritiske medier

Tendensen med at kalde ”seriøse medier” for fake news, når man ikke er enig i deres nyheder, hører vi ofte om fra Trump og omegn, men det er desværre en tendens langt ind i de danske rækker. Det er for alvor en fare for demokratiet.

Aktuelt har vi i Danmark oplevet regeringens topministre beskylde borgerlige aviser for at være venstredrejede, fordi de har skrevet om at skattereformen kom de velhavende til gode.

Det er ikke decideret fake news, men en kamp om at udlægge ”sandheden” som nemt bliver helt skæv, hvis de der sidder på ”magten” misbruger den, og dermed underminerer vores alle sammens tillid til de medier, som er én af forudsætningerne for et oplyst folkestyre.

I den forgangne uge har statsministeren beskyldt Berlingske for maoisme, og transportministeren har sammenlignet Jyllands- Posten med den hedengangne kommunistiske avis Land og Folk.

Det har Politiken skrevet om i dag. Ifølge den artikel ser profesor på RUC Mark Blach-Ørsten beskyldningerne som udtryk for, at regeringen er under meget stærkt pres, men nok så vigtigt understreger han at

»Det er politisk retorik, der skal forsøge at underminere mediernes kritiske journalistik«, siger han.

Det er også udtryk for, at kampen om fakta er hårdere end nogensinde. Og derfor er det så meget vigtigere, at medierne går kritisk til de tal og oplysninger, der kommer fra regeringer og offentlige myndigheder, mener Mark Blach-Ørsten. Og jeg kan tilføje dannelsesinstitutiomer som biblioteker, for som han siger til avisen

»For i den postfaktuelle virkelighed er offentlige myndigheder nogle af dem, der producerer en masse data, som ikke rigtig holder. Det er også det, vi har set her. De laver såkaldt ’cherrypicking’, hvor de finder de mest fordelagtige eksempler og trækker dem frem. Der har journalister en meget stor opgave i at finde ud af, om det passer eller ikke passer«, siger Mark Blach-Ørsten

Men læs selv hele artiklen i Politiken i dag (den er ikke online endnu)

Udfordringen ved at toppolitikere og deres medierådgivere, peger fingre af de etablerede medier, når de ikke spiser de kirsebær som bliver serveret, er at vi alle begynder at tvivle på objektive sandheder. 

Det er fint nok, at forskellige medier har deres politisk observans og udlægger sagerne politisk, men hvis magthaverne fortæller befolkningen, at vi ikke skal tror dem, fordi de laver undersøgelser, der viser en anden sandhed, end den de politisk ønsker at fremme, så ender vi i den rene Trumpisme. 

I sommer lavede Danmarks Biblioteksforening en undersøgelse der viste at over halvdelen af danskerne (54%) angiver, at de føler sig nødsaget til at faktatjekke informationer, de læser på sociale medier som f.eks. Facebook. Hvis ikke toppolitikere og meningsdannere, tager sig sammen ender vi hurtigt i at vi har samme mistillid til etablerede medier, men den følge, at vi bare skaber vores egne sandheder.

I den forbindelse sagde formanden for foreningen ”Mængden af nyheder og anden information som deles på de sociale medier er eksploderet de seneste år. Vidensdeling er essentielt i et demokrati som det danske, men undersøgelsen viser, at en markant del af danskerne også er skeptiske overfor de informationer de får via de sociale medier.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen B. Andersen (A).

Han påpeger også bibliotekernes ansvar for ikke kun at oplyse borgerne om nettets faldgruber, men også bibliotekets rolle som en troværdig kilde til information. Undersøgelsen viser nemlig også, at kun 6% af borgerne ikke stoler på de informationer og den viden, som de modtager på biblioteket. 

Grundlæggende har alle demokratiske deltagere et ansvar for ikke at underminerer tilliden til hinanden. Nok kan vi være politisk uenige, men det er ikke Fake News, hvis nogen mener noget andet, og derfor er det vigtigt ikke at pege fingre og så tvivl om troværdigheden, når andre analyserer og viser en anden side af sandheden. I den sammenhæng påhviler der toppolitikere, medier og altså biblioteket et helt særligt ansvar. 

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt #Kulturmødet

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt med bla. Kulturministeren - Bibliotekernes nye roller til debat på Kulturmødet

Se debatten her:


Vi lever i et samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news, og hvor de sociale medier styres af delbarhed og klikpotentiale. Hvad gør det ved den demokratiske debat og vores deltagelse?

Deltagende demokratiske medborgere skal have viden og redskaber til at gennemskue de falske nyheder. Bibliotekerne spiller en væsentlig rolle som dem, der har redskaberne til at tjekke fake news og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det. Er bibliotekerne ligefrem en “femte statsmagt”?

I panelet
Mette Bock , kultur- og kirkeminister · Steen B. Andersen, fm Danmarks Biblioteksforening  · Mogens Jensen, MF Socialdemokratiet og kulturordfører · Tine Jørgensen , fm Bibliotekarforbundet · Carolina Magdalene Maier , MF Alternativet

Moderator Mette Walsted Vestergaard

Se mere om Danmarks Biblioteker på kulturmødet http://www.db.dk/kulturmødet-2017


Det foregik torsdag 24. August kl 19.00 Værket Sal 2 

Digital Library Behavior – a Mixed Method Study #wlic2017 visit poster no. 14

The Danish Think Tank has produced the most profound study on digital library behavior, barriers and drivers for digital library use. The aim of the study is to give deep insight into digital behavior in Denmark and a tool to define a new digital direction for public libraries.

Digital and physical approximation
• Digital library use today is almost as important as physical use: 46% versus 56%
• Over the past three years, the percentage of frequent digital users has doubled: 14% in 2014 and 29% in 2017

Significant differences in digital library use
• Significant differences in frequent digital use: Analogue
male (6%) versus male cultural consumer (42%)
• A digital female majority: Female digital users (53%) versus male digital users (37%)

Digital behavior imitates our physical library behavior
Digital users borrow books, re-borrow books and get inspiration from books.

The most significant factor for using the digital library is visiting the physical library
If we want to generate digital users, the easiest way is to  make them physical users first. What matters on a scale from –1 to +1: Physical use (+0.6), gender (+0.03), education (+0.03), age (–0.06)

Neutralizing socio-economic inequality
The digital library neutralizes the positive correlation between education and library use and indicates important perspectives for people not using the library today

One library in the future
Physical and digital libraries are closely linked and must therefore be developed as one library. Even though Danes’ library behavior is increasingly digital, 90% prioritize the existence of a physical library

The Digital Library – a Strategic Appendix
Denmark is ranked the most digital country in Europe and all the digital development and possibilities have fundamentally changed people’s digital behavior. The digital library today consists of a wide range of services from ebooks and movies, to databases and magazines, e.g. 50% of all new books are available as ebooks. Despite this favourable situation, digital library strategies at a local level often appear as an appendix to the physical library strategy or do not exist at all. The findings of the Digital Library Strategies study provide deep insight into digital behaviour of both users and non-users.

Mixed Methods
The study Digital Library Strategies is a mix of two data sets:
A qualitative study based on 10 anthropological interviews, which offers new insight into user and non-user behavior, barriers and preferences; and which functioned as a pilot study prior to the quantitative study.
A quantitative study based on 6500 respondents from the age of 15 and up. 

The quantitative study consists of two parts:
1) A segmentation in 8 digital sections of the population and
2) Transverse findings giving general insight into digital behavioral correlations.

The Danish Think Tank – Libraries of the Future

The ambition is to produce knowledge, analysis and cross-disciplinary activities.
To generate professional, public and political debate and awareness of the role of libraries now and in the future.

Se more http://www.fremtidensbiblioteker.dk/the-danish-think-tank--libraries-of-the-futurehttp://www.fremtidensbiblioteker.dk/the-danish-think-tank--libraries-of-the-future