Det er Altingets kulturpolitiske netværk der står bag den brede undersøgelse ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne”, udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Jeg er deltager i netværket og Danmarks Biblioteksforening har naturligvis deltaget og støttet undersøgelsen.
Politiken har udgangspunktet i at "generelt sætter landets borgere stor pris på kulturlivet, men de er mindre enige om, hvilken kunst og kultur der skal støttes. Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej.
"Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kulturtilbud der ifølge dem skal nyde godt af offentlig støtte. Hvor omkring 80 procent bakker om offentlig støtte til biblioteker og museer, mener 33 procent, at film og biografer skal støttes. Det er et resultat, som først og fremmest siger noget om danskernes forestillinger om, hvilken kultur det er mest nødvendigt at støtte, mener forskningsleder på Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen.
»Med bibliotekerne møder vi den opfattelse, at støtter man dem ikke, vil de slet ikke være der. Der har folk i højere grad opfattelsen, at der også ville være film og biografer uden støtte. Her vil fagfolk kunne sige: Ja, i den ende af kulturen spiller det kommercielle en større rolle, men der ville være færre biografer med en anden type film, og på det dansksprogede område ville rigtig mange film ikke være der uden støtte«, siger hun." til Politiken.
Danskerne er vilde
med kultur.
Måske endda mere, end vi selv - og politikerne - er klar over er Berlingskes overskrift på undersøgelsen. Otte
ud af 10 danskere har inden for den seneste måned gjort brug af mellem to og
fem forskellige kulturoplevelser derhjemme, f.eks. læst skønlitteratur, lyttet
til musik, set film eller dramaserier. Og seks ud af 10 har inden for det
seneste år benyttet sig af mellem to og ni kulturoplevelser uden for
hjemmet - f.eks. været i teatret, på museum, til koncert eller i biografen.
Det gør os til nogle af de
største kulturforbrugere i EU.
Og spørger man danskerne, hvad
kultur betyder for os, er der næsten ingen grænser for alt det gode, vi kan
diske op med. Kultur er ikke bare underholdning, selv om det er det, de fleste
af os gerne vil have. Kultur binder os også sammen som nation, fremmer den offentlige
debat og tilknytningen til lokalområdet, giver større indsigt i samfundet og os
selv og større forståelse for andre medborgere. Og ikke mindst mener vi, at
kunst og kultur har stor betydning for børns kreativitet, faglige læring og
kritiske sans.
Berlingske har også et par af de politiske reaktioner med i deres omtale. »Det er fint at få kulturen
beskrevet på kulturens egne præmisser,« sagde kulturminister Mette Bock (LA),
som ikke undrede sig over resultatet: »Vi er inde at røre ved det fundament,
som fylder vores liv,« sagde hun. Og Mogens Jensen (S) var enig: »Analysen
sætter ord på, at danskerne mener, at kunst og kultur giver rigtig stor mening
for dem. At kultur indgår i vores dannelse som mennesker.«
På den baggrund kan det virke paradoksalt,
at når man - f.eks. op til kommunal- eller folketingsvalg - spørger danskerne,
hvad der skal bruges flere offentlige kroner på, kommer kulturen næsten altid
ind på en sidsteplads.
Pressen og profit-arenaen
Ifølge kulturministeren ligger
ansvaret ikke mindst hos pressen. »Det er klart, at når man går ned på gaden og
spørger folk, hvad de helst vil have, en pædagog mere eller en tilbygning til
museet, og borgeren helst vil tænke på sit barn, så konkluderer man, at
kulturen ikke har folks interesse,« sagde hun og håbede, at analysen vil
betyde, at man fremover også diskuterer »ånd, liv, fylde og kulturens betydning
for identiteten.« I øvrigt mente hun, at det som politiker er »ualmindeligt
taktisk uklogt ikke at tale om kultur - både mellem valgene og specielt i
valgkampen.«
Den konklusion deler
teaterchef, Kasper Holten, der var én af de mange kulturpersonligheder, der var
mødt op til præsentationen af kulturanalysen.
»Vi efterlyser, at politikerne
snakker mere kultur. Men så må vi også selv have modet til at gå ud og tale om
den. Vi kan ikke læne os tilbage og sige, at det er for dårligt, at politikerne
ikke snakker om kultur, hvis vi ikke selv gør det,« siger han. »Vi kan bruge
den her undersøgelse til at sige, at nu må vi have gang i den kulturdebat, og
hvis ingen andre vil starte den, så må vi i kulturlivet selv gøre det.«
Finkultur i breden
Ballet, museer og skuespil.
Det er ord, som falder os ind,
når talen falder på, hvad kultur er for noget. Men når vi
skal forbruge kultur, er det en
helt anden snak. Så kaster vi
os nemlig over streaming,
musik og tv.
Også Jyllands Posten har som Politiken bedt Louise Ejgod Hansen om at tolke undersøgelsen. Kunst skal betale sig selv
Finkulturbegrebet har altså
stadig en markant rolle, når
man spørger danskerne om,
hvad kultur er for en størrelse. Det fortæller lektor ved
Institut for Kommunikation
og Kultur på Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen:
»Jeg hæfter mig ved forholdet mellem danskernes kulturopfattelse og deres kulturforbrug. Ser vi på undersøgelsens resultater, kan man lidt
groft sige, at vi er snobbede i
vores kulturforståelse, men
usnobbede i vores kulturforbrug,« siger Louise Ejgod
Hansen.
Hun uddyber, at forskellen
mellem kulturopfattelse og
-forbrug nok skyldes, at kultur er et felt med hierarkier:
»Vi bruger kultur til at udtrykke, hvem vi er. ”Jeg er sådan en, der går til opera. Jeg
er sådan en, der går til boksning.” Engang talte man om,
at der var et kulturelt demokrati, men der er altså stadig
hierarkier i folks opfattelser,«
siger Louise Ejgod Hansen.
Stolthed i provinsen
Ud over at museer er vigtige i
mange danskeres øjne, er
lokalhistorien særligt vigtig
for en bestemt gruppe danskere. Nemlig dem, der bor
uden for hovedstadsområdet. 67 pct. af danskerne fra de øvrige fire regioner
er enige i, at lokale kulturoplevelser gør dem stolte af
deres område, mens det i
Region Hovedstaden er 56
pct., der har den opfattelse.
»At danskerne uden for
hovedstaden er mere stolte af
deres lokale kultur end
københavnerne, kan nok
forklares med, at der er en
tættere relation i de mindre
samfund. Der er færre tilbud,
så betydningen af det enkelte
tilbud er større. I hovedstaden er der en anden selvfølgelighed og forventning om, at
der er kunst og kultur,« forklarer Louise Ejgod Hansen.
Danskernes foretrukne kulturtilbud er museer og biblioteker
Er Kristeligt Dagblad overskrift når det skriver at omkring 80 procent af danskerne mener, at biblioteker og museer skal modtage tilskud fra det offentlige, viser ny undersøgelse. Det er de kulturtilbud, flest danskere mener, skal støttes.
Litteratur, koncerter, film, skuespil eller dans. Listen over kunst-og kulturtilbud er lang. Alligevel er der to kulturtilbud, som danskerne holder særligt af, nemlig museer og biblioteker. Det viser den nye undersøgelse " Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne", som bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 2000 repræsentative danskere.
Mens lidt over halvdelen af de adspurgte danskere mener, at der generelt skal gives offentlig støtte til kulturtilbud, mener hele 80 procent, at biblioteker skal støttes, og 79 procent af danskerne mener, at museer skal støttes.
Blandt 14 forskellige kunst og kulturtilbud er biblioteker og museer dermed de to kulturtilbud, som flest danskere mener, skal modtage tilskud fra det offentlige.
Det kan du selv høre her, hvor du også kan høre Kulturminister Mette Bock udlægge analysen. Til sidst gennemgår kulturjournalist Nils Frid-Nielsen analysen og slår fast at biblioteker er central for danskernes kulturopfattelse.. men hør det selv
