mandag den 2. august 2021

Udlån af lyd-og e-bøger er på landsplan vokset 50 procent fra 2019 til 2020

Udlån af lyd-og e-bøger er på landsplan vokset 50 procent fra 2019 til 2020. 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser ikke overraskende, at der fra 2019 til 2020 har været en stor fremgang i udlån af lyd-og e-bøger, skriver Sjællandske den 21. juli 2021.

Faktisk er fremgangen på 50 procent fra fem millioner digitale udlån i 2019 til 7,5 millioner digitale udlån i 2020. Og der er ingen grund til at tro, at den udvikling ændrer sig.




-Det vil nok være knapt så voldsomt, men jeg forventer klart en stigning i de kommende år, uanset hvordan coronaepidemien udvikler sig, siger Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening og tilføjer, at bibliotekerne allerede for 10 år siden lavede en digital strategi, der gjorde, at man var klar til omstillingen i lånevaner, da coronaen ramte.

-Jeg forventer faktisk også en stigning i det fysiske udlån, for på trods af, der har været en tendens til, at det fysiske udlån er faldet, så oplever vi en øget lyst til at læse, som vi ser forstærket af coronakrisen.


-Det er nok gået op for rigtig mange, hvad litteraturen kan. At den kan røre os, føre os andre steder hen og give os et refleksivt rum i en hverdag, der går stærkere og stærkere, forklarer Michel Steen-Hansen.

Socialt samvær om bøger Danmarks Biblioteksforenings direktør understreger, at stigningen i digitale udlån absolut ikke overflødiggør de fysiske biblioteker på sigt. Her har man i årene forud for corona haft et ret konstants besøgstal og et stort antal arrangementer.

-Selvom der har været fald i det fysiske udlån, så vil folk opleve litteraturen sammen. Det er både mødet med forfatteren, men også læsekredse. Det er der en voldsom vækst i. Det er gået op for os som mennesker, at vi er sociale væsener og har brug for at gøre noget sammen.

Vi har fået øje på det nu efter coronakrisen -biblioteket som det sidste ikke-kommercielle mødested, siger Michel Steen-Hansen.

Fald i regionens udlån I Region Sjælland er de fysiske udlån i samme periode faldet fra cirka 3,8 millioner udlån i 2019 til cirka 2,8 millioner udlån i 2020.

Den udvikling er der, ifølge Venstres fungerende politiske ordfører, Kim Valentin, god grund til at holde øje med.

Biblioteksloven er nemlig sådan indrettet, at jo højere andelen af digitale udlån er i forhold til fysiske udlån, jo dårligere økonomi får bibliotekerne.

Derfor ser Kim Valentin de nye tal som en oplagt mulighed for, at kulturministeren og kulturordførerne både får undersøgt, hvorvidt udviklingen er permanent eller blot coronarelateret, hvad effekten har været, får spurgt biblioteksbrugerne om deres vaner og får kigget biblioteksloven efter i sømmene.

Kulturministeren må i spil -Det er en ministeropgave.

Det er desværre ikke en folketingsopgave.

Men jeg vil gerne gøre det til en folketingsopgave.

Så må jeg stille et beslutningsforslag, hvis ikke ministeren vil gøre noget ved det. I første omgang handler det om at få kulturminister Joy Mogensen (S) til at læse den her rapport.

Tallene lyver ikke. Det er vigtigt, vi laver opstøttende politisk arbejde, fastslår Kim Valentin.

Han håber, at kulturministerens eventuelle bevågenhed i forhold til bibliotekerne kan lægge lidt pres på kommunerne, der, i hans øjne, har haft en tendens til at spare på bibliotekerne og nedlægge lokalafdelinger af bibliotekerne, når de sidste penge skal findes i det kommunale budget.

-Bibliotekerne er vores vigtigste kulturinstitutioner, og det er de mest besøgte kulturinstitutioner i landet.

De kan så meget mere end en bog, der skal lånes. De giver fordybelse, lærer de unge værdien af at læse koncentreret og længe og ikke kun læse overskrifter på nettet.

Der er mange ting på biblioteket, som griber ind i unge og børns liv, og vi må ikke tabe den generation på gulvet ved at minimere effekten af vores biblioteker som en budgetøvelse. De er en vigtig del af vores kultur i vores samfund, konkluderer Kim Valentin. sj@sn.dk.

mandag den 28. juni 2021

Biblioteker er stedet der favner mennesker som vil skabe en bedre verden (eller kan i hvert fald være det)

Bibliotekerne kan blive stedet, hvor borgerne lærer om og handler ud fra FN’s Verdensmål. Det tankesæt er blevet til netværket DB2030, der er klar til at kompetenceudvikle medarbejderne og verdensmålscertificere bibliotekerne er indledningen på denne interessante artikel i Forbundet Kultur og Informations nyhedsbrev, hvor de også citerer mig for at sige "at adgang til information er afgørende for udvikling - på linje med adgang til rent vand, og det er rigtig stort. Så man får lyst til at ranke ryggen og sige »det er dét, biblioteket handler om«. At få borgerne med, at give dem information og udvikle verden til et bedre sted, siger Michel Steen-Hansen og tilføjer, at biblioteker over hele verden arbejder med. Og det er også på vej til at fylde mere og mere i Danmark, hvor Danmarks Biblioteksforening i 2018 var initiativtagere til en konference."

Men det kan du selv læse mere om her

Men kan bibliotekerne ikke – som et frit og uafhængigt mødested – blive for politiske, hvis de aktivt går ind i arbejdet med FN’s Verdensmål?
- Nej, siger Michel Steen-Hansen.
- Det er hele FN, der står bag verdensmålene. Der er 17 mål, som har over 150 underliggende verdensmål. De er partipolitisk neutrale, men er værdimæssigt forankret. Når 193 FN-medlemslande har tilsluttet sig, så kan bibliotekerne nok også. Det handler om at mindske ulighed, at alle skal have en uddannelse, at mindske CO2 og så videre. Det er mål for os alle, og vi er forpligtet til at arbejde for dem. Jeg har hørt bekymringen før, men aldrig fra politikere, så jeg tror mere, at bekymringen opstår som en slags selvjustits. Men bibliotekerne er en demokratisk platform, der skal arbejde med borgerne og være med til skabe en bedre verden. Det kan man ikke være imod, og det interessante er, at bibliotekerne skal facilitere, at borgerne selv handler. Håbet er, at vi skaber en bedre verden.

Du kan også følge med i DB2030-netværket på Facebook: Søg efter DB2030 / Følg med på hjemmesiden

fredag den 18. juni 2021

FOLKEHØRINGER, BIBLIOTEKER OG FOLKEMØDE 2021

Bibliotekerne har for vane at deltage aktivt på Folkemødet . I år vil bibliotekernes aftryk på Folkemødet især handle om demokratiudvikling. Forud for Folkemødet 2021 har Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Højskolerne og Frirummet nemlig i samarbejde med Folkemødet afholdt fem regionale folkehøringer hvor målet var at udvikle de bedste idéer til nye demokratiske initiativer.

Præsentationen af folkehøringerne og idekataloget finder sted på Folkemødets hovedscene lørdag den 19. juni fra kl. 13:50, og du kan følge med på live-stream her,  hvor Jannie Jørgensen og Anders Breinholt er værter for programpunktet Danmarks Modigste Demokrater.


Her vil ideen med folkehøringerne blive introduceret, og udvalgte ideer fra folkehøringernes idekatalog vil blive præsenteret af tre modige demokrater;

#1
Julia Friis Jørgensen, Fællesskabsredaktør på Helsingør Dagblad sætter debatstafet i gang
(ide på side 12 i kataloget)

#2
Pelle Dragsted (Ø) og Mette Abildgaard© spiller holdningslotteri
(ide på side 51 i kataloget)

#3
Marie Stærke (S) lover at tage på tur i isbil til lokale boligområder sammen med politiske kollegaer
(ide på side 31 i kataloget)

Arrangementet på hovedscenen live-streames på folkemødet.dk.
Vi håber du vil kigge med!


Se med fra fra kl. 13:50 den 19. juni

Folkehøringerne og Danmarks Modigste Demokrater from Foreningen Folkemødet on Vimeo.


fredag den 11. juni 2021

Sammen om verdensmål – på biblioteket

Seks ud af ti borgere, som har rundet 60 år, vil gerne bidrage aktivt til en bæredygtig fremtid, viser en helt ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Men den del af befolkningen er sjældent målgruppen for projekter og tiltag, der arbejder med FN’s verdensmål. Med støtte fra VELUX FONDEN har Tænketanken derfor startet det nationale projekt Sammen om verdensmål.

Læs mere på www.sammenomverdensmål.dk

Det er et projekt der har interesse langt ud over bibliotekerne, fordi det inddrager så mange borgere, som vil være med til at omsætte FN's verdensmålsætninger til handling.  Måske også et væsentligt element i at regeringen i deres handlingsplan har fremhævet og vil styrke bibliotekernes rolle i at formidle verdensmålene. 


Læs mere Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring skal ske gennem bibliotekerne skriver regeringen i deres handlingsplan



Borgere der har rundet 60 år vil gerne være med til at skabe en bæredygtig verden. Og nu kommer de til at spille en vigtig rolle i at udvikle verdensmålene lokalt på landets folkebiblioteker.

En del medier har skrevet om det - og du kan læse nyheden hos Ritzau 



Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring skal ske gennem bibliotekerne skriver regeringen i deres handlingsplan

Regeringen sætter ny retning for at nå verdensmålene i Danmark og i den "Handlingsplan FN's Verdensmål" de lige har fremlagt er et af de 15 nye initiativer. "Styrkelse af bibliotekernes formidling af verdensmålene". Det har vi i verdensmåls netværket DB2030 arbejdet målrettet på, fordi vi kan se at bibliotekerne som landets mest besøgte kulturinstitution har den forandringskraft der skal til for at favne alle de mennesker, der vil en bedre verden til at arbejde med verdensmålene. 

I selve handlingsplanen uddyber regeringen deres intention, med at fremhæve bibliotekernes formidling af verdensmålene, ved at understrege, at det er mere end blot formidling biblioteker arbejder med, ved at fokuserer på den borgerinddragen proces.

Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring

Er overskriften for det initiativ, hvor regeringen uddyber bibliotekernes rolle. De fremhæver at Verdensmålene kan kun realiseres, hvis vi løfter i flok. I Danmark er der stor interesse for Verdensmålene og 2030-dagsordenen i både erhvervslivet og civilsamfundet. Den danske og globale grønne ungdomsbevægelses krav om klimahandling tydeliggør, at de yngre generationer i endnu højere grad end deres forældre engagerer sig i Verdensmålsarbejdet. Det er godt. Vi skal blive ved med at understøtte fundamentet for den folkelige forankring af Verdensmålene, og vi skal sikre, at flere danskere har forudsætningerne for at leve og bidrage til en bæredygtig livsstil. 


Det kræver handling: 

Nye initiativer
Bibliotekerne forankrer FN's Verdensmål. Regeringen vil styrke bibliotekernes arbejde med og formidling af Verdensmålene med henblik på at gøre bibliotekerne til facilitator for den folkelige forankring af FN's Verdensmål. Initiativet indebærer bl.a. events om Verdensmålene på biblioteker, et Verdensmålscertificeringsprogram for biblioteker og kompetenceudvikling for bibliotekarer vedrørende formidling af Verdensmålene. 

De initiativer ligge alle inden for den ramme som DB2030 arbejder med, hvor vi netop har igangsat en certificering, der skal styrke bibliotekernes rolle som drivkraft for dialog og handling, så den folkelige involvering i FN’s verdensmål i stigende grad bliver handlingsorienteret og udbredes i alle landets kommuner. Det har vi fået fondsstøtte til at udvikle, så nu er vi spændte på om regeringen kommer med midler til at sætte det i drift i alle landets biblioteker.

Læs mere om certificeringen her

DB2030 har også igangsat en række kompetencegivende arrangementer for biblioteksansatte, der ønsker at arbejde med FN’s verdensmål og folkelig forankring. Men her er der også klar et behov for økonomisk støtte til at skabe endnu mere kompetenceudvikling og få udbredt metoderne til alle landets kommuner. 

Læs mere om kompetenceudviklingen her 


DB2030 netværket som rummer en både de verdensmålsorganisationer, der arbejder med at skabe folkelig forankring og en del af de biblioteker der arbejder med at facilitere den folkelige forankring er glæden stor.

Kommer det penge med?
Det er spændingen naturligvis også, for vil regeringen også afsætte midler til at styrke det nødvendige arbejde med at skabe folkelig forankring for at skabe en fælles indsats med alle de mennesker der gerne vil bidrage til at skabe en bedre verden.

Ud over alle de nævnte initiativer har vi fra DB2030 foreslået en national pulje, så vi kunne igangsætte aktiviteter over hele landet, så alle danskerne kunne få mulighed for at tage del. 






tirsdag den 8. juni 2021

Corona har fået os til at læse mere og anderledes

Litteratur der kan hjælpe os gennem #corona krisen - og give perspektiv på virus, isolation og meningen med livet. Litteraturen har til alle tider hjulpet os med at sætte livet i perspektiv, sådan at vi kan forholde os til os selv og hele verden. Det tror jeg er en af årsagerne til at vi lige nu læser meget mere, i en tid hvor det, der fylder mest for os, er de eksistentielle overvejelser, der ligger i ikke at kende eller kunne planlægge sin fremtid, sådan skrev jeg da den første coronanedlukning ramte Danmark, hvor jeg også lavede en litteraturliste #karantænebøger!

Det er næppe på grund af min artikel at vi læser mere som undersøgelser har vist, men nu viser forskningsprojektet Lockdown Reading, at Corona også har fået os til at læse anderledes

Det blev behandlet i en stor artikel i Politikens i går, hvor journalist BIRGITTE KJÆR skriver at tendensen er generel: Bøger har hjulpet læserne igennem Corona. Litteratur er ikke bare en luksus, vi tyr til i fritiden, men en basal aktivitet, vi har brug for og prioriterer, når verden synes usikker. Som når en global pandemi rammer.


»En redningsplanke«, »en måde at overleve nedlukningen«, »et tiltrængt privat rum midt i kaos«, »et sted at fokusere«, som nogle af de interviewede i undersøgelsen siger.

Men det kan du jo selv læse i Politiken eller dykke ned i de foreløbige resultater fra undersøgelsen 

Undersøgelsen viser sjovt nok også, at mange læsere har søgt mod skønlitterære klassikere, som de har ønsket at genbesøge eller endelig få læst. Blandt andet fordi de har søgt et historisk perspektiv på den kaotiske situation.

Hør mere om læsning, klassikere og tid i fjerde episode af Lockdown Readings podcastserie, som netop handler om ”Coronatid, læsetid og litterære tidsrejser”.



mandag den 7. juni 2021

Stigende tillid til coronapasset blandt kulturforbrugerne – men for nogle er passet en stopklods

 Det smitteforebyggende tiltag, som får kulturforbrugerne til at føle sig mest trygge, er coronapasset.

Det viser de helt nye tal fra det såkaldte kulturbarometer, der under genåbningsfasen løbende måler danskernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed under de gældende restriktioner skriver Kulturmonitor i dag på baggrund af den nyeste Kulturbarometer måling. 

Vi fremlægger resultaterne i dag kl. 12.00 og du kan følge lanceringen her



Det nye kulturbarometer, der over de kommende måneder løbende skal måle danskernes kulturbehov, købevillighed og tryghed, er en del af de tiltag, som genstartsteamet under Kulturministeriet har anbefalet og fremlagt for politikerne. Det er anden gang den  national måling foretages af publikumsudviklingsprojektet Applaus og som er lavet i samarbejde med Rambøll Mangagement Consulting. 

Målingen er udarbejdet i et samarbejde på tværs af brancheorganisationerne: Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO), Kulturhusene i Danmark og Organisationen Danske Museer.

Og se selv hele undersøgelsen her (fra kl. 12.00)

søndag den 30. maj 2021

Langt om længe har regeringen fået øjnene op for bibliotekernes uforløste kulturpolitiske potentiale

Langt om længe har regeringen fået øjnene op for bibliotekernes uforløste kulturpolitiske potentiale skriver Politikens chefredaktør Christian Jensen i dag og fortsætter

"Intet sted kan der realiseres en større regional- og kulturpolitisk gevinst end ved at styrke de biblioteker, som regeringen fra 2023 årligt vil donere 10 mio. kr. til" hvorfor det så absolut skal pakkes ind i endnu en kritik af mediernes evige regerings prygelknabe Joy Mogensen må stå for han egen regning, men han har så evig ret når han skriver

"REGERINGEN genopdager dermed den kulturpolitiske vision, som den socialdemokratiske minister og forfatter Hartvig Frisch var blandt de første til at identificere i velfærdsstatens tidlige fase. For den socialdemokratiske kamp handlede ikke blot om at give anstændig løn og ordentlige arbejdsvilkår på fabrikkerne. Det handlede også om at løfte uddannelsesniveauet og den kulturelle bevidsthed, hvilket biblioteket var som skabt til.


Men er det ikke oplysningsromantik fra en svunden tid? Er biblioteket som institution ikke blevet sit eget museum?

Nej, selv om udlånet af fysiske bøger falder, så stiger antallet af besøg på landsplan. Biblioteket har alle muligheder for at blive provinsbyernes kulturhuse med teaterforestillinger og koncerter som supplement til udlån af bøger og musik. Og netop i en digital tidsalder præget af misinformation og tiltagende social isolation er det mere end nogensinde afgørende, at et bredt udbud af kulturtilbud og verificeret oplysning fra bøger og troværdige medier gøres tilgængelig for befolkningen.

Læs også Kulturen og biblioteket er en væsentlig spiller, når der skal skabes vækst i bymidten

Man kan diskutere, om de 10 mio. kr., regeringen årligt vil investere i biblioteker, kan løfte den opgave. Men man kan dårligt gøre sig til modstander af planen, hvis man ønsker at gøre godt for både kulturen, oplysningen og provinsen."

Se hele artiklen i Politiken 

fredag den 28. maj 2021

Regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten

I disse dage er der gang i debatten om regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund". Debatten er lige nu centreret er den del af forslaget som handler om at flytte på uddannelsestrukturen for at styrke lokalsamfundene, men i udspillet er der faktisk også flere kulturpolitiske elementer. Jeg hæfter mig særligt ved at regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten og afsætter en pulje på 30. mio. kr. til det. Man får naturligvis ikke flyttet meget bibliotek for det beløb, men nok så vigtig er signalet til de der finansierer folkebibliotekerne, nemlig kommunerne og deres politikere om at biblioteket er en bylivsgenerator.

Det er et af tre kulturpolitiske udspil i regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" og et særlig målrettet bibliotekerne. Kulturminister Joy Mogensen siger i en pressemeddelelse i den anledning:

"Endelig skal vi styrke bibliotekerne i bymidten. Bibliotekerne er ikke længere blot steder, hvor man kan låne bøger. De er i dag moderne kulturhuse, hvor der sker en hel masse kulturelle arrangementer, både i løbet af dagen og om aftenen. I mange byer er biblioteket byens kulturelle fyrtårn. Med en økonomisk håndsrækning vil vi sikre, at flere biblioteker bliver en central del af livet i bymidterne, hvor de vil være med til at skabe liv - og forhåbentlig læselyst."



Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen er begejstret for udspillet:

"Det understøtter i den grad, den udvikling som vi arbejder på at bibliotekerne skal have i kommunerne, hvor de er den mest besøgte kulturinstitution og derfor en vigtig bylivsgenerator. Bibliotekerne spiller mange steder en vigtig rolle i at skabe liv i byerne.

Fra de seneste år kan f.eks. nævnes DOKK1 i Aarhus som trækker langt over en mio. besøgende, og biblioteket midt i den lange gågade i Herning som trækker 3/4 mio. potentielle kunder ind til bymidten.
Eller biblioteket i det centrale butikscenter midt i Hjørring, Kulturværftet i Helsingør og biblioteket i Sønderborg som skaber liv i omskabelsen af havnemiljøerne, samt Nørrebro bibliotek i København, for at nævne nogle få eksempler. Derfor er det et vigtigt signal fra regeringen til kommunerne om at styrke bibliotekerne." slutter Steen Bording Andersen.

I regeringens udspil er afsat en pulje til Biblioteker i bymidter, som styrkes med henblik på at understøtte levende bymidter. Dette gøres ved at afsætte en pulje på 30 mio. kr. specifikt til medfinansiering af flytning/oprettelse af biblioteker i bymidter.

Udvælgelsen af bymidter til medfinansiering af flytning/oprettelse af biblioteker skal tage udgangspunkt i, at biblioteket ligger i en by på mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, bibliotekets nye placering skal bidrage til en levende bymidte og indgå i synergi med bymidtens øvrige funktioner.

 

Læs hele udspillet her.



onsdag den 26. maj 2021

Mange taler om FN’s Verdensmål - bibliotekerne gør noget ved dem

Mange taler om FN’s Verdensmål og de fleste kender piktogrammer for målene, men hvordan kan man som boger være med til at realiserer verdensmålene og hvordan kan bibliotekerne være med til at faciliterer det. Kort sagt hvordan skaber vi en bedre verden.

LÆS OGSÅ kultyrens betydning for at skabe en bedre verden

 

Det er i dag omdrejningspunktet for et møde, hvor BCF og DB har sat fokus på, hvordan bibliotekslederne kan målrette bæredygtighedsdagsorden på folkebibliotekerne, samt hvordan arbejdet med brugerinddragelse kan styrke fællesskabet omkring verdensmålene. Derudover vil der være bud på, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle, både hos ledere og medarbejdere, for at få skabt et vellykket ejerskab til verdensmålene og for at gøre verden til et bedre sted at være.

Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på bæredygtighed og folkebiblioteker og står bag netværket DB2030.

Jeg skal på mødet fortælle om hvordan vi har skabt DB2030 som et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne. Gruppen er skabt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening som også varetager sekretariatsfunktionen.

Netværket DB2030 består i dag af biblioteksfolk, grønne NGOere og andre verdensmålsorganisationer, biblioteksorganisationer, biblioteker og andre institutioner der har fokus på verdensmål, klima og bæredygtighed. Du kan også se mere om bibliotekernes verdensmåls handlinger i vores Facebookgruppe 

Se mit oplæg her




Program, onsdag den 26. maj 2021

9.00-9.15Velkommen /ved Ravinder Kaur-Pedersen og Berit Sandholt Jacobsen
 
9.15-9.35Hvad er det nu DB2030 netværket er, og hvorfor er det relevant for min organisation? /ved Michel Hansen, Direktør i Danmarks Biblioteksforening
 
9.35-10.35Bæredygtighedskrisen kan give bibliotekerne en ny, unik nøglerolle /ved Rune Baastrup, Direktør i Huset DeltagerDanmark

Med verdensmål og stadig større politisk bevågenhed på klimaplaner, biodiversitet og kampagner mod ensomhed åbner en ny spillebane, som giver folkebibliotekerne en helt unik chance for at blive langt mere centrale tandhjul i kommunerne og samfundets bestræbelser på at løse de nye forbundne udfordringer. Rune Baastrup er oplysningsmand med baggrund i højskolerne og til daglig direktør i DeltagerDanmark, der arbejder med innovative metoder til at hjælpe organisationer, kommuner og fonde med at engagere borgere og medarbejdere i at handle på fælles problemer.

Rune vil give konkrete bud på, hvordan både biblioteksdrift og ledelsesrolle kan gentænkes i dag.
 
10.35-10.50Pause
 
10.50-11.15Pilotprojektet 2030 BIBLIOTEKER/ ved Kristine Fjord Tolborg – CHORA 2030 

Der er i alt 20 pilotbiblioteker, der er tilmeldt projektet, hvor formålet er:
Vi vil styrke bibliotekernes rolle som drivkraft for borgerinddragelse og bæredygtig udvikling.

Det lokale bibliotek skal støtte borgerne i at mødes og skabe bæredygtige handlefællesskaber, hvor de sammen kan bidrage positivt til et mere bæredygtigt samfund. Dermed skabes lokal handlekraft og deltagelse, og på tværs af landet kan en mangfoldighed af initiativer blomstre op.

Samtidig skal bibliotekerne også selv tage ansvar og skabe mere bæredygtige løsninger i eget hus ved at arbejde helhedsorienteret med verdensmålene som styringsredskab.

 
11.15-11.45Tre biblioteksledere fortæller om deres refleksioner for at deltage i pilotprojektet 2030 BIBLIOTEKER
 
 11.15-11.25: Biblioteksleder Rasmus Thøgersen, Struer Bibliotek
 
 11.25-11.35: Leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner Andrew Cranfield, Tønder Bibliotek
 
 11.35-11.45: Biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann, Dragør Bibliotekerne
 
11.45-12.00Afslutning ved Pia Henriette Friis

De sociale medier og vores lyst til at deltage i debat - 63 mio. Facebook kommentarer analyseret for aggression og had

5,2 pct. af debatten på de danske medier og politikeres Facebook-sider indeholder sproglige angreb. Det viser ny undersøgelse baseret på algoritmer og big data

TrygFonden står bag en interessant analyse af vores adfærd i debatterne på de sociale medier, som de lige har udsendt en pressemeddelelse om. Af den fremgår at "Flere end nogensinde før deltager i den digitale samfundsdebat, hvilket er et klart demokratisk fremskridt. Samtidigt er der udbredt enighed om, at der er store problemer med tonen i debatten. Der er mange voldsomme eller decideret hadefulde angreb.

Den hårde tone kan resultere i, at de, som står for skud, trækker sig fra dele af den offentlige debat. To ud af tre afholder sig ifølge en undersøgelse fra Megafon fra at deltage i debatten på sociale medier, fordi tonen er for rå. Det udgør et demokratisk problem.



Der bruges allerede i dag mange kræfter på at moderere debatter, og der diskuteres løbende forskellige former for regulering. En forudsætning for at dette arbejde er, at vi bl.a. bliver bedre til at definere, hvad problemet består i og dernæst bedre til at måle, hvor udbredt det er. 

TrygFonden har med hjælp fra firmaet Analyse & Tal lavet den hidtil største undersøgelse af tonen i den offentlige digitale debat på Facebook. Vi har undersøgt 63.076.176 kommentarer på 477 pressenævnstilmeldte mediers Facebooksider og 199 politikeres og partiers Facebooksider i perioden 1. januar 2019 til 28. februar 2021.

Samtlige kommentarer er vurderet af en algoritme, der er trænet ved at blive præsenteret for omkring 70.000 kommentarer, som mennesker har vurderet mht. om de indeholder et angreb, herunder et hadefuldt angreb. Denne vurdering er sket ud fra en nøje udvalgt definition inspireret af European Commission against Racism and Intolerance og Facebooks guidelines for hadtale, og algoritmen er så vidt vides blevet Danmarks bedste algoritme til at identificere angreb. Et angreb defineres som stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer. Og hvis ytringerne er rettet mod beskyttede karakteristika som fx race/etnicitet, seksuel orientering, handicap og køn, er det hadtale.

Algoritmen finder, at 5,2 pct. af de 63 mio. kommentarer som udgør den offentlige debat på mediers og politikeres Facebooksider er et angreb. Heraf er de 1,4 pct. pct. decideret hadefulde. Det svarer til henholdsvis 3,3 millioner angrebskommentarer og ca. 900.000 hadefulde kommentarer. Der er indikationer på, at problemet faktisk er blevet lidt mindre end tidligere, hvilket formentlig skyldtes øget moderation fra såvel Facebook som lokale sideadministratorer. Men disse procentandele er fortsat høje. Forestil dig en ansigt-til-ansigt samtale, hvor hvert 20. udsagn er nedsættende, chikanerende eller på anden måde krænkende.

Analysen viser også, at problemet er særligt stort inden for visse debatter f.eks. om køn, minoriteter, kriminalitet mv. Der er også betydelig forskel mellem medier og mellem politikere på, hvor hård tonen i debatten er.


Rapporten kan downloades her: : https://www.tryghed.dk/viden/publikationer/trivsel/angreb-i-den-offentlige-debat-paa-facebook

onsdag den 19. maj 2021

Vi skal investere i børn og unges læselyst, så alle får mulighed for at omfavne litteraturen

Vi skal investere i børn og unges læselyst, så alle får mulighed for at omfavne litteraturen hedder overskriften i dag i en kronik i Dagbladet Information.

Pointen er at hvis politikerne reelt vil løfte læsningen i Danmark, er det ikke nok at købe bøger uden en medfølgende bevilling til daginstitutionerne og i grundskolen, der skaber tid til, at voksne kan læse sammen med børnene, skriver medlemmer af Legatudvalget for Litteratur og Projektstøtteudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond i denne kronik.



Forfatterne fremhæver at vi i hele uddannelsessystemet lægger alt for lidt vægt på at skabe lyst til at læse. Hvor de skriver "Litteraturen burde have sin egen lille plads i skemaet i vores børn og unges dagligdag. En enkelt dobbeltlektion om ugen reserveret til samværet omkring skønlitteratur, hvor der læses på elevernes og teksternes præmisser. Et sted, hvor eleverne kan opleve både de tekster, der allerede er en kanoniseret del af vores fællesskab, og de tekster, der er skrevet i deres egen samtid. Et sted, hvor de kan opleve litteraturen som en vej til viden og indsigt i verden, men i den grad også som underholdning – noget lystfyldt.

Fantastisk dansk litteratur
Desværre er det ikke sådan. I stedet er ansvaret for læsningens plads i samfundet båret af enkeltstående initiativer på for eksempel bibliotekerne – ofte støttet af Kunstfonden. Og selv om eksempelvis fælleslæsning på bibliotekerne vidner om en stor interesse for læsningen, er der ikke takter til at ændre på den praksis omkring vores dannelse som et læsende folkefærd."

Dog skal det bemærkes, at godt nok støtter kunstfonden en del initiativer på bibliotekerne, men at det nu er bibliotekernes driftbudgetter og bibliotekernes fokus på lystlæsning som i dagligdagen fylder.

Noget af det vi kan se af Folkebibliotekernes håndslag på at styrke børns læselyst eller som de afspejler sig i den publikation Danmarks Biblioteksforening og en bred kreds af partnere har lavet om deres bud på en ny national læsestrategi for børn og unge .

Men alt andet lige, så har forfatterne ret i at vi som samfund har alt for lidt fokus på at skabe LYST til at læse og lære i det hele taget. 

Så tak til Dennis Gade Kofod, Agnete Dorph Stjernfelt, Gerd Laugesen, Lars Horneman og Lasse Horne Kjældgaard er medlemmer af Legatudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond, Jens Smærup Sørensen, Bo Hr. Hansen og Mai Misfeldt er medlemmer af Projektstøtteudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond for at sætte fokus på den problemstilling.