Folkelig engagement i verdensmål kræver politisk fokus

Folkelig forankring af FN’s verdensmål er en af kerneopgaverne for folkebibliotekerne

Som landets mest besøgte kulturinstitution er folkebibliotekerne oplagte som en indgang til at skabe bæredygtig udvikling, hvor alle borgere kan være med. Bibliotekerne er da også godt i gang med det borgerrettede arbejde omkring FN’s verdensmål med udgangspunkt i netværket DB2030. Folkebibliotekerne er skabt for at understøtte demokratiet, og deres formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i loven.

Folkebibliotekerne er nævnt som et af de 15 konkrete delmål i regeringens ”Verdensmålsplan” om at skabe en folkelig forankring af og forståelse for FN’s verdensmål. Desværre har regeringen glemt at få indsatsen med på deres finanslovsforslag i år. Det må vi håbe der bliver rettet op på, inden den vedtages, da det faktisk kun koster 2 mio. kr. om året.

DB2030 – Bibliotekernes verdensmålsindsats

DB2030 arbejder for at styrke den folkelige forankring af verdensmålene gennem viden, formidling og handlefællesskaber. DB2030 er oprettet på initiativ af Danmarks Biblioteksforening sammen med en række af de centrale aktører inden for verdensmål og den bæredygtige dagsorden, som CONCITO, DemocracyX (DeltagerDanmark), Verdens Bedste Nyheder, Chora 2030, Forbrugerrådet TÆNK, biblioteker m.fl.

Regeringen afsatte i 2022 en aktivitetspulje (på finansloven 2022-23) til at understøtte en konkret udmøntning af målene beskrevet i regeringens verdensmålsstrategi ude lokalt blandt borgerne, med bibliotekerne som afsender og facilitatorer.

UGE17 – En temasat verdensmålsuge

Gennem puljen er der udviklet konceptet UGE17, der samler civilsamfundet, borgere, institutioner, virksomheder og foreninger i hele landet – en temasat verdensmålsuge, hvor over 70 biblioteker/kommuner deltager, med et væld af både nationale og lokale partnerskaber. Der er ved at blive uddannet verdensmålsambassadører i hele landet. Der udvikles nye debat- og arrangementsformer med fokus på at sætte borgerne i spil i handlefællesskaber. Hertil kommer et certificeringsprogram, som i øjeblikket har deltagelse af flere biblioteker og fortsat udvikles.

Aktivitetspuljen har igangsat aktiviteter, der rækker frem mod 2030, men som stadig vil kræve koordination og udvikling af nye partnerskaber. For eksempel i UGE17 (DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd m.fl.), kompetenceløft (FKI, HK, KL) og Videnshub (CONCITO, Forbrugerrådet TÆNK, universiteterne m.fl.).

Kommuner og regioner, i regi af DK2020, har nu fokus på Scope 3 med udgangspunkt i tiltag, der påvirker borgernes hverdag og skaber forståelse for en bæredygtig fremtid. Der er i de kommende år derfor fortsat brug for handlingsaktører til at sætte gang i adfærdsændringer gennem formidling af viden og fakta, facilitering og igangsætning af handlefællesskaber – hvis vi skal nå de ambitiøse målsætninger i Danmark. Dette er blandt andet beskrevet i hvidbogen "Bæredygtige fællesskaber" af CONCITO og DeltagerDanmark.

Men da folkebibliotekerne er kommunale, mangler den landsdækkende kernefinansiering af bibliotekernes koordinerende verdensmålsindsats frem mod 2030, hvis ikke der afsættes midler fra statsligt hold.