Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2018

FN Verdensmål 2030 Hvad gør bibliotekerne for at nå dem?

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’s Millennium Goals med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 verdensmål. Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har både en national og en international dimension. De omhandler langt fra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore breddegrader. Og også lokalt. Der er flere veje at gå viser to aktuelle eksempler, som er beskrevet i det nyeste nummer af Danmarks Biblioteker. I Odense Kommune har man afsat flere hundrede tusinde kroner til en 2030-start. Bl.a. er biblioteket i gang med en foredragsrække og andre læseunderstøttende initiativer følger. I Gladsaxe Kommune har man indarbejdet sagen både i biblioteket men også på et overordnet plan. Praktisk i kommunens årshjul og med Gladsaxestrategi 2018-2022; m

Børn, der læser for sjov, klarer sig bedre i skolen

I en ph.d. afhandling om social mobilitet har sociolog Asta Breinholt undersøgt betydningen af børns fritidsinteresser for deres færdigheder inden for matematik og sprog i skolen. Topscoreren var læsning for sjov i fritiden, sådan skriver Sociologisk Institut Københavns Universitet på deres hjemmeside  og underbygger hvad fritidsaktiviteter betyder for børns færdigheder i skolen. "Sociolog Asta Breinholt har analyseret amerikanske datasæt med mere end 12000 børns fritidsaktiviteter, deres score i faglige tests og forældrenes uddannelse, indkomst med mere i sin ph.d. afhandling. -Min analyse viser, at børn, der læser bøger i deres fritid, klarer sig bedre i både matematik og sprog, fortæller  Asta Breinholt , ph.d. fra  Sociologisk Institut,   Det Samfundsvidenskabelige Universitet ,  Københavns Universitet. Hun står bag afhandlingen  'The Role of Parenting in the Intergenerational Transmission of Education' , hvor hun har undersøgt, hvad barnets (og dets foræ

Biblioteket giver oplysning til folket i det digitale mørke

Filmen er obligatorisk pensum for social- og kulturpolitikere samt Cepos-propagandister – og en rolig fryd for dokufans. Oplysning er nøglen til løsning af uligheden. Sådan skriver Søren Vinterberg i dag i Politiken om filmen EX LIBRIS – THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY, som han giver 5 ud af 6 hjerter ♥♥♥♥♥ Den 88-årige Wiseman bærer sit navn med rette: Amerikansk dokumentarfilms grand old man er med sit fænomenale kameranærvær, rolige indtrængen og personlige diskrete tilbagetrukkethed et veritabelt modstykke til Michael Moore. Men ikke mindre engageret! Det viser hans maratonrundvisning i New Yorks halvt kommunalt, halvt privat finansierede folkebiblioteksvæsen med over 90 filialer og en mangfoldighed af uundværlig indsats for oplysning og fællesskab: foruden alment udlån bl.a. indlæsning af lydbøger, fremstilling af braillebøger til blinde, digitalisering af (forhåbentlig alle) bibliotekets bøger, infocentral for arbejds- eller hjemløse, dansetimer for pensionister, foredrag,

Det er så enkelt at hjælpe ordblinde, hvis bare....

Forleden offentliggjorde Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ . Her opstiller de tre meget enkle mål for ordblindeområdet, et par af dem kan opnår forholdsvis nemt, hvis bare man i kommuner, skoler, biblioteker og andre der har med børn og læring at gøre, handler efter dem. Egmont Fondens tre mål på ordblindeområdet Egmont Fonden peger på tre forhold, der bør forbedres, for at ordblinde børn og unge kan sikres en ungdomsuddannelse: Alle ordblinde børn skal opspores  – så tidligt som muligt Karakterforskellene  i grundskolen mellem ordblinde og andre børn  skal minimeres   Den sociale baggrunds betydning for, om ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse,  skal minimeres . Find Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’  her . Et område er dog ikke helt enkelt at gøre noget ved, nemlig Betydning af social baggrund og den store forskel i karakterer, men det er destomere vigtigt at være op

Mennesker behøver offline-oaser og de skabes af læsning

Mennesker behøver offline-oaser skriver sociolog og formand for det regeringsnedsatte stresspanel Anette Prehn i dag i et meget interessant essay i Bogmarkedet Hendes pointe er at Læsning styrker hjernen – og at det er noget boglæserne intuitivt ved, men i dette essay tegner hun linjerne klart op – og appellerer til, at litteraturformidlerne ranker ryggen og igangsætter modige initiativer. Læsestien i hjernen er nemlig truet hos mange. Det ligger jo i en fantastisk forlængelse af det initiativ Danmarks Biblioteksforening har lanceret om at skabe en fælles National Læsestrategi . Anette Prehn skriver i Bogmarkedet at det er vigtigt at forstå, at hjernen er plastisk og konstant formbar, for at erkende hvorfor vi skal prioritere læsning, og dybdelæsning, som disciplin i vores samfund.  Hjernen ændrer sig hele tiden, alt efter hvordan den stimuleres. Og den formbarhed betyder også, at de stier, vi sjældent eller aldrig bruger, gror til. "I disse år erfarer flere o

Det er udannet og udansk at omdanne biblioteker til en online-abonnement

Forleden kunne man i Berlingske læse at borgerne, ifølge kulturministeren, har nogle klare ØNSKER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER . Det kommer i kølvandet på den debat hun har iværksat samme med KL. Artiklen slutter med nogle betragtninger om brugerbetaling som har medført en fælles reaktion fra en venstremand og en socialdemokrat, som kender bibliotekerne indefra i deres kommuner. Det er Jane Jegind (V) By- og Kulturrådmand Odense og Steen Bording Andersen (A) Kulturudvalgsformand Aarhus. I dag skriver de i Berlingske: Ifølge avisen var meldingen på kulturministerens debatmøder. 1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger. 2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc. 3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer. Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange undersøgelser der er lavet blandt både de 60% der jævnligt bruger bibliotekerne og de som sjældent elle

TRENDS OG TENDENSER inden for digital læsning og lyd - lyt med

Bibliotekerne er nok den kulturinstitution der skabt de største forandringer i deres formidling i de sidste 10 år, simpelthen fordi borgerne adfærd og samfundets behov har ændret sig. En af de helt store påvirkningsfaktorer er det vi kan samle under overskriften DIGITALISERING. Læs også Berlingskes tema om Fremtidens Biblioteker her Litteratur er i stigende grad noget, vi finder på en tablet eller en smartphone. Hvad end det er gennem ørerne eller med øjnene, læser vi digitalt som aldrig før, og alt tyder på, at tendensen kun vil blive større i de kommende år. Det har eReolen sat fokus på og i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker skabt en konference, der skal gøre os klogere på tendenser og trends inden for digital læsning og lyd. Fire eksperter stiller skarpt på trends og tendenser inden for e-bøger, lydbøger og podcasts og kommer med deres bud på, hvordan fremtiden vil forme sig, senere vil vi lægge en opsamling af trends og tenden

Klar konklusion fra kulturminister og KL i debat om fremtidens biblioteker

ØNSKERNE TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER 1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger. 2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc. 3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer. Var i følge Berlingske i dag de klare meldinger alle steder, da formanden for KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (Rad.), har Mette Bock afholdt fire møder på virksomheder og uddannelsessteder forskellige steder i landet om fremtidens biblioteker. Jeg har klippet lidt i artiklen og det kan du læse her: Kulturminister Mette Bock uddyber det med et eksempel fra debatterne »En gymnasieelev sagde, at hvis han skulle skrive om f.eks. Nordkorea og googlede »Nordkorea«, blev han kastet ud på et frådende hav af artikler og bogtitler. Det var uoverskueligt for ham. Hvis han derimod gik på biblioteket og spurgte en bibliotekar, så fik han en vejledning, så han kunne bruge sin tid fornuftigt.« Spørg

Der er sammenhæng mellem elevers mindre lyst til bøger i fritiden og deres læsefærdigheder

DR har i dag fokus på at der er sammenhæng mellem elevers mindre lyst til bøger i fritiden og deres læsefærdigheder. Det er bl.a. med baggrund i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af børns læsevaner og Danmarks Biblioteksforening forslag om at lave en National Læsestrategi. I artiklen skriver de: "Eleverne vil klare sig langt bedre fagligt, hvis de læser flere bøger, for i dag læser de fleste skolebørn kun kortere tekster på nettet, og det giver dem ikke de rigtige færdigheder til at læse langt og sammenhængende. - Hvis du ikke læser sammenhængende, så tænker du heller ikke sammenhængende, forklarer Stine Reinholdt Hansen. - Hvis du ikke læser særlig meget, får du sværere ved at holde koncentrationen og fordybe dig. Læsning er noget, der skal holdes ved lige, siger hun. Selv nogle få minutters daglig læsning vil gavne elevernes faglighed. - Det betyder faktisk noget, om man læser de her 20 minutter om dagen. De børn, der gør det, får en læsekultur, de ellers i

Vi skal huske at læse for børnene siger kulturministeren

Vi skal huske at læse for børnene, lyder det i dag fra kulturminister Mette Bock til DR i anledning af at Bog- og Litteraturpanel  har offentliggjort deres årsrapport. Det kan jeg kun bakke om om, og der er også et væsentlig element i det arbejde Danmarks Biblioteksforening har påbegyndt med at skabe en fælles national læsestrategi. Men der skal mere til end at vi læser for vore børn, vi skal have en mangefacetteret indsats, hvis vi skal have flere til at læse i deres fritid. Læse også  I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det... ? VI FÅR FLERE NYE BØGER, MEN FÆRRE FLITTIGE LÆSERE fremgår det af kulturministeriets pressemeddelelse i anledning af rapporten. Læselysten blandt danskerne er under fortsat forandring. Der udgives i dag skønlitteratur som aldrig før samtidig med, at digitale medier er i fremgang. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel, der er offentliggjort 23. o

Fænomenet Københavns Forsamlingshus - begynd dagen med et skarpt morgenoplæg og en stærk kop kaffe – det tar kun 45 minutter

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål. Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.30-9.15. Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe! Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over otte torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvig-Akademiet og Danmarks Biblioteksforening . Vi begynder den 25. oktober kl. 8.30 med oplæg til debat v. fremtidsforsker Mette Sillesen: HVAD ER FREMTIDENS STYREFORM? Vores personlige informationer indsamles hele tiden som big data. Måske rummer vores lagrede data muligheden for en ny form for folkestyre. Men hvad vil der ske, hvis demokratiet erstattes af et algokrati, der bygger på algoritmer, således at politiske beslutninger træffes på baggrund af indgående kendskab til vores adfærd? Program: Hvad er fremtidens styreform? Oplæg til debat v. fremti