torsdag den 19. december 2013

Glædelig jul fra alle biblioteksnisserne

Vi ønsker jer alle en ...

I Danmarks Biblioteksforening ser vi frem til 2014 med store forventninger. DDB vil for alvor tage form, så borgerne kan få et endnu tydeligere indtryk af de fantastisk mange digitale muligheder, som bibliotekerne tilbyder, samtidig med de strømmer ind på de fysiske biblioteker, som også mange steder er i helt nye udformninger.
I DB skal vi vælge ny formand og Repræsentantskab i det nye år, og vi glæder os rigtig meget til at byde nye som gamle medlemmer velkommen til de næste fire års engagerede arbejde til fordel for bibliotekerne og for borgerne. Tak for samarbejdet til jer alle og endnu en gang glædelig jul og godt nytår!



Valg til DBs Repræsentantskab
Danmarks Biblioteksforening vælger nyt repræsentantskab i 2014, både blandt politikere og fagfolk. Derfor skal du nu overveje, om du vil stille op til valget. Vi har brug for et stærkt hold til repræsentantskabet, så det er vigtigt, at mange gode og engagerede kandidater vil være med. DB har brug for en mangfoldighed af synspunkter, holdninger og indfaldsvinkler. Kun på den måde kan vi sammen videreudvikle det stærke folkebibliotek.

Er du politiker? (valggruppe A)
Fra 2014 kan samtlige byrådsmedlemmer fra DBs medlemskommuner stille op til valget til repræsentantskabet. For at stille op, skal du møde op til valgmødet i din region, hvor selve valget vil finde sted. Valgmøderne begynder ultimo januar 2014 - se nærmere på kalenderen hvor og hvornår din region holder sit valgmøde. På valgmøderne vil der være forskellige indslag, bl.a. vil kreativ direktør Christian Have deltage på en række af de regionale valgmøder.

Er du fagperson, fra en interesseorganisation, studerende eller anden form for personligt medlem? (valggruppe B)
Valget blandt medlemmer af valggruppe B sker elektronisk. Vil du stille op til valget, skal du sende en valgudtalelse og et billede, som kan indgå i præsentationsmaterialet til afstemningen. Og du skal selvfølgelig være medlem af DB. Valget foregår fra den 15. januar til den 15. februar, og  resultatet offentliggøres den 17. februar 2014. Send din valgudtalelse og dit billede til webmaster@db.dk.

 
Biblioteket - rammen om samtalen

Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde
27. og 28. marts 2014 i DGI-Huset i Vejle.


Moderne kulturinstitutioner og aktuelle kulturtilbud er vigtige elementer i borgernes liv. Alligevel er det ikke altid kulturen, som er øverst på den politiske dagsorden. På DBs årsmøde 2014 ser vi nærmere på, hvordan vi - både politikere og fagfolk - kan gøre mere for at synliggøre bibliotekernes og kulturens betydning for udviklingen af velfærdssamfundet.  Mød blandt mange andre kulturministeren og deltag i de mange bibliotekspolitiske debatter i løbet af årsmødets to tætpakkede dage, hvor DB også vælger nyt formandskab og det nyvalgte repræsentantskab præsenteres.
Var du i øvrigt med på DBs store årsmøde 2013 i København?

Vis dig frem!
Har du et produkt, et projekt eller andet, som du gerne vil vise frem for hele den danske biblioteksverden, så lej en stand i det store udstillingsområde, som allerede nu er godt besat af nogle af de vigtigste firmaer på biblioteksområdet.

Særligt for kulturpolitikere
Årsmødet er en oplagt lejlighed for landets mange nyvalgte kulturudvalg at komme helt ned i den biblioteks- og kulturpolitiske substans. Vi glæder os til at møde både nye og gamle kulturpolitikere fra hele landet, og vi giver 20% rabat på deltagergebyret, hvis hele kommunens kulturudvalg ( - eller udvalget hvorunder biblioteket hører) melder sig til årsmødet.

Tilmeld dig årsmødet fra starten af januar måned 2014, men sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 27. og 28. marts 2014, så du er klar til DBs årsmøde i Vejle!



Er du årets Trendspotter?

I samarbejde med Vejle Bibliotekerne giver Danmarks Biblioteksforening tre spændende biblioteks- og udviklingsprojekter mulighed for at præsentere sig på foreningens årsmøde i Vejle i marts 2014. Har I lavet årets udviklingsprojekt, så send os en kort beskrivelse af jeres Trendspottende projekt og fortæl, hvorfor det vil være interessant for både fagfolk og kulturpolitikere fra hele landet at høre mere om netop jeres projekt. Læs mere om muligheden for at vise jeres projekt frem, og send ansøgning om at deltage på årsmødet senest fredag den 7. februar 2014.

 

Julelukket
Danmarks Biblioteksforenings sekretariat holder juleferie fra den 21. december til og med den 5. januar 2014.

 
Mange julehilsner
Danmarks Biblioteksforening
 Danmarks Biblioteker
nr. 6/2013

*****

Aktiviteter
 
27-01-2014
DB Region Sjælland
Valgmøde og generalforsamling

27-01-2014
DB Region Midtjylland
Valgmøde og generalforsamling

28-01-2014
DB Region Hovedstaden
Valgmøde og generalforsamling

29-01-2014
DB Region Nordjylland
Valgmøde og generalforsamling

30-01-2014
DB Region Syddanmark
Valgmøde og generalforsamling


 

fredag den 13. december 2013

Vil du ha' indflydelse på kultur- og bibliotekspolitik?

....så er Danmarks Biblioteksforening et godt bud på stedet, her kan du være med at sætte dagsorden. I denne søde juletid spørger vi derfor:

Skal du være med i Repræsentantskabet for Danmarks største interesseorganisation for biblioteker og kultur?

DB er kommunernes interesseorganisation for biblioteker og kultur.
DB samler lokalpolitikere og fagfolk på tværs af kommunegrænserne til gensidig inspiration og udvikling af kulturpolitikken.

Lige nu har du muligheden for at blive valgt som en af de der bestemmer hvordan dagsordenen skal sættes, for når der har været kommunevalg vælger Danmarks Biblioteksforening nyt repræsentantskab og der kan du komme med, hvis kommunen er medlem og det gælder alle byrådsmedlemmer. 

Bliv en del af DB

Bliv medlem og stil op til valg til DBs styrende organer.

Repræsentantskabet består af 52 medlemmer, hvor 17 er fagfolk og 35 er lokalpolitikere fra medlemskommunerne.

I hver region skal der vælges 5 politiske repræsentanter til foreningens Repræsentantskab og suppleanter for disse (efterfølgende vælges tillægsmandater for at sikre den politiske repræsentativitet).  


I din region afholdes der valgmøde den…..
Dato  
Region
Sted
Tidspunkt
27. januar              
Roskilde kongres- & Idrætscenter
Oplægsholder Christian Have
Kl. 17-19.30
27. januar              
Medborgerhuseti Silkeborg
Oplægsholder pt. uafklaret
Kl.17-21.30
28. januar             
Sophienholm
Oplægsholder Christian Have
Kl. 17-19.30
29. januar             
Nordjylland        
Ützon Centret
Oplægsholder Christian Have
Kl. 17-19.30
30. januar              
Alsion Sønderborg
Oplægsholder Charlotte Sahl-Madsen
Kl. 16-20.30

Er du ansat på biblioteket og blandt de fagfolk som gerne vil have indflydelse på kulturpolitikken gennem DB, så har du også mulighed.

DEADLINE FOR OPSTILLING ER DEN 31.12.2013
Der skal vælges 12 repræsentantskabsmedlemmer blandt de personlige medlemmer, 4 blandt organisationsmedlemmer og 1 blandt medlemmerne fra gruppen af studerende fra IVA/SDU. Når de 17 repræsentanter er valgt, skal der blandt dem vælges én faglig næstformand (2. næstformand) og 3 medlemmer til forretningsudvalget – foruden de mange andre poster, vi besætter i DB’s organisation.

Beslutter du dig for at stille op til DBs repræsentantskab, skal du sende en valgudtalelse og et billede, som kan indgå i præsentationsmaterialet til afstemningen.

Du bedes også tilkendegive, om du ønsker at stille op til næstformandsvalget. Send materialet til webmaster@db.dk

Valget er elektronisk og foregår blandt foreningens medlemmer fra den 15. januar til den 15. februar 2014.

torsdag den 5. december 2013

Aftale mellem Kina og Danmark og udveksling af kulturcentre - Gælder det også demokrati?

I dag har kulturministeriet udsendt en pressemeddelelse om aftale mellem Kina og Danmark og udveksling af kulturcentre. Jeg tror man kan rigtig meget med KULTUR og jeg håber at den danske kultur med ytringsfrihed og andre borgerlige rettigheder kan smitte af på Kina. Jeg er rigtig glad for at man tager udgangspunkt i BIBLIOTEKET som den institution, der kan udbrede kendskabet til landets historie, kultur og sprog, men hvor ville det dog klædt Danmark, hvis ministeren bare en gang havde nævnt ordet DEMOKRATI i sin pressemeddelelse.

Aftalen går i sin enkelthed ud på at Det Danske Kulturinstituts afdeling i Beijing bliver anerkendt som kulturcenter. Samtidig vil den kinesiske regering slå dørene op for et kulturcenter i Danmark. Dagens underskrevne aftale er en udmøntning af et såkaldt Memorandum of Understanding, som blev indgået mellem den danske og kinesiske regering under den daværende kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i juni 2012.

Jeg havde selv besøg af den kinesiske kulturattache i sommer og der talte vi en del om demokrati eller måske var det mest mig, og kulturattacheen som talte om hvorfor det så anderledes ud i Kina. Jeg synes ikke at demokrati kan gradbøjes, så det vigtigt for mig at understrege, når jeg er sammen med repræsentanter for diktaturstater, men det handler selvfølgelig om at finde en balance og jeg må indrømme, at jeg ikke har hørt noget fra Kina siden.
Læs også Ytringsfrihed er også en universel rettighed i Kina
Kulturcentrenes formål
Formålene med at indgå en aftale om oprettelse af kulturcentre er at fremme gensidig forståelse, kulturelt samarbejde og venskabelig udveksling mellem det danske og det kinesiske folk. Konkret vil centrene eksempelvis arrangere og invitere hinandens befolkninger til udstillinger, optrædener, seminarer, forelæsninger og filmvisninger mv. Det er ligeledes centrenes opgave at udbrede kendskabet til landenes historie, moderne kultur og sprog eksempelvis ved oprettelsen af biblioteker.

Se selv hele pressemeddelelsen her

mandag den 2. december 2013

Biblioteker - digitale bøger og musik hitter

Biblioteker - digitale bøger og musik hitter var overskriften på DR2 tema i dagens nyhedsudsendelse, hvor jeg var i studiet sammen med Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen, ikke fordi vi var uenige, men fordi DR åbenbart synes der var en nyhed i, at de digitale medier hitter. Så jeg stillede op og forsøgte at forklare, at biblioteket egentlig ikke har ændret karakter, blot fordi materialerne har ændret form. Borgerne efterspørger stadig bøger, men nu også i digital form. Jeg er dog ret sikker på, at vi stadig kun har set begyndelsen og resultatet er et krydspres på bibliotekerne, hvor vi stadig skal stille alle de fysiske materialer til rådighed fordi de er efterspurgte, der kommer flere besøgende og er en masse nye aktiviteter, samtidig med at der er en stor vækst i efterspørgslen på alt det digitale. Parradoksalt nok er bibliotekerne samtidig den kulturinstitution kommunerne skærer mest ned på. Men I kan jo selv se udsendelsen her 

Forud for udsendelsen, havde jeg på facebook joket med at jeg sad uden for studiet i DR og så detektor om såkaldte eksperter og at jeg et kvarter efter ville blive kastet ud i det...som biblioteksekspert.

Skæbnes ironi ville, at den første graf DR viste var ganske misvisende, den viste nemlig at de digitale download har overhalet de fysiske udlån. Heldigvis var der en vaks vært Morten Schnell Lauritzen, der med det samme kunne se at den var gal, så der blev ikke stille spørgsmål ud fra den misvisning og han gjorde da også opmærksom på den var forkert. De digitale downsloads fra folkebibliotekerne var i 2012 godt 14 mio. mens de fysiske udlån udgjorde 42 mio (plus fornyelser) så der er endnu et stykke vej til de digitale udlån overhaler de fysiske.

DRs graf så sådan ud: 


 Hvis den havde fået et Dektortjek, skulle den have set sådan ud.

Men du kan selv se hele udsendelsen her, for det var vist den eneste faktuelle fejl ;-) Når du klikker, ryger du over på DRs hjemmeside, og skal lige klikke igen, så starter indslaget med de DIGETALE BØGER DER HITTER


onsdag den 27. november 2013

Institutionernes samarbejde med borgerne udvikler og skaber værdi for mennesker og samfund #Frivillighed2.0


Følg konferencen på Twitter #Frivillighed2.0


Tænketanken Fremtidens Biblioteker holdt 27 november 2013 konference "Frivillighed 2.0". Titlen 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling,  hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i institutionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.


Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.


Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.

Konferencen blev afholdt som en del af FESTIVAL FOR IDEER TIL FREMTIDEN som afholdes på den nedlagte politistation i Hørsholm. Det er en slidt  og pittoresk bygning som gav nogle fantastisk kuliser til vores konference, omend der var trangt i den fortættede stemning i lokalet. Samtidig med at stedet summede af liv fordi der var masser af unge mennesker i gang med at skabe projekter til festivalen. Men tag selv op og se den, konkurrencen slutter lørdag aften 29. november, hvor tænketankens leder vil være med til at præmiere det bedste projekt med 100.000 - se mere her




Konference Frivillighed 2.0
Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference Frivillighed 2.0 blev afholdt med deltagelse af Danmarks Biblioteksforening og præsentererede aktuel viden og cases om den ’nye frivillighed’. Den så på de store perspektiver og nye tendenser, og kom med bud på hvilke platforme kulturinstitutionerne kan udgøre i fremtiden. Download Program.

10.05 – 10.25 Følelser & fakta – frivillighed på danske folkebiblioteker  v. Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 


TRENDS & UDVIKLING 
10.25 – 11.00 Fremtidens Frivillighed ved Sussi Maack v. Socialt Udviklingscenter SUS 

11.00 – 11.50 The Virtual Volunteers and social media v. Mar Dixon, MuseomixUK (UK)

Mar Dixon er den mest aktive twitter jeg kender - p.t. har hun lavet 148.853 twitts - du kan følge hende på twitter.com/MarDixon


11.50 – 12.45 Oplev Afsnit I innovationsprojekter i kategorien ’Housing Connections’ og frokost 
12.45 – 13.30 Citizen as co-producer, Johan Vamstad, Ersta Sköndal högskola (SE) 

13.30 – 14.10 Involvering og frivillighed – www.tagdel.dk v. Stefan Tholstrup Schmidt & Simon Holmgaard 

14.10 – 15.00 Et interview om ledelse af ”Right to Movement” ved Lærke Hein, adm. dir. Karrierebar/Here and Away &  

Jonas Kold Dhyrbye,  partner i Ambios; Kim Gørtzph.d., Copenhagen Coaching Center 


15.00 – 15.15 Opsamling af tendenser og perspektivering v. Ole Münster & Bjørn Engsig, FrivilligDanmark


15.15 – 16.15 Samtaler i grupper om frivillige på fremtidens kulturinstitutioner: 
TEMA 1) Kulturinstitutioner som central platform for fremtidens aktive medborgerskab  
TEMA 2) Aktivt medborgerskab og lokal forankring som udviklingskraft i fremtidens kulturinstitutioner 
16.15 – 16.30 Opsamling fra samtaler, Ole Münster & Bjørn Engsig, v. FrivilligDanmark

16.30 Tak for i dag v. Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

mandag den 25. november 2013

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det. 

Det er også startskuddet på Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole


Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen. 

Vores fokus vil være understøtteden undervisning som det udtrykkes i den nye folkeskolereform.

På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og videnssamfundet. 

Derfor skal vi have systematiseret alle de gode ideer og projekter, hvor vi sætter nogle afgørende kriterier op som vi skal være opmærksomme på. 

  • Hvad er samarbejdets formål og mål?
  • Hvad er rammer for og organiseringen af samarbejdet, herunder fag, klassetrin, involverede personer og tidsmæssigt omfang?
  • Hvad var samarbejdets indhold, og hvordan var der koblet til undervisningens/fagets mål og folkeskolens formål?
  • Havde samarbejdet en betydning for undervisningens kvalitet?
  • Hvad var resultatet af samarbejdet for elevernes læring og trivsel?
  • Hvad kan man gøre, og hvad vil I gøre i forhold til at understøtte fremtidige samarbejder? 
  • Trinmål for projektet?
Jeg har her opsamlet en del af de projekter der er kommet ind: 


Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag
Baggrunden for reformen er der skrevet meget om og jeg skal ikke forholde mig til alle de politiske uoverensstemmelser, men blot hilse velkomment at man nu tænker kultur og fritidlivet ind som en samarbejdspartner med folkeskolen. KL har skrevet et indspirende oplæg som de kalder Den åben skole hvor de skriver om

Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål.





Reformen understøtter intentionen gennem nye lovpligtige indsatser:

• Understøttende undervisning
• Den åbne skole
• Bevægelse i skolen

I kommunernes arbejde med at omstille og udvikle folkeskolen vil kommunerne blandt andet skulle drøfte og arbejde med, hvordan de lovpligtige indsatser blandt andet kan understøttes af:
• Nye fritidstilbud
• Digitale undervisnings- og læringsforløb
• Fysiske rammer
• Opfølgning på skolernes resultater

Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Det er et nyt kapitel i folkeskolens historie, at lovgiver pålægger den lokale folkeskole at åbne sig mod omverden og inddrage lokalsamfundet i sin virksomhed.

At motivere alle elever til at lære er en mangesidig opgave. Forskning viser, hvad der skal til, for at elever lærer og trives. Eleverne skal kunne relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen – og omvendt. Eleverne skal også lære at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger
og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge.

Kravet om at åbne skolen giver skolen nye muligheder. Skolen skal løfte ansvaret for alle elevers læring og udvikling i samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Folkeskolens opgave er i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet.
Lovgivning om samarbejdet mellem folkeskolen og lokalsamfundet
Af § 1, stk. 4 i Lov om ændring af folkeskoleloven fremgår, at ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet”
Bestemmelsen understøttes af ny lovgivning om understøttende undervisning og en længere
obligatorisk skoledag.

Loven pålægger kommunens folkeskoler at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale ungdoms- og musikskoler, der kan bidrage til at opfylde folkeskolens formål for fag og emner.

Og det er altså her BIBLIOTEKERNE bør spille en aktiv rolle. Det kræver at bibliotekerne spiller ind med konstruktive forslag i den rette kontekst.

Kom med jeres input og følg med på db.dk/folkeskole

torsdag den 21. november 2013

Har du gode eksempler på hvor bibliotekerne kan understøtte skolernes undervisning?



Danmarks Biblioteksforening er med MEGET kort varsel blevet inviteret til "Dialogmøder om den åbne skole" i undervisningsministeret og det er allerede i starten af næste uge. Jeg er rigtig glad for at undervisningsministeriet er opmærksomme på at folkebibliotekerne spiller en vigtig rolle som partner i udformningen af fremtiden folkeskole - specielt i forhold til understøtteden undervisning som det vist kom til at hedde i den nye folkeskolereform.

Nu er jeg så på jagt efter gode eksempler på hvor bibliotekerne kan byde ind.

Jeg har nemlig lovet et oplæg med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
  • Hvad er samarbejdets formål og mål?
  • Hvad er rammer for og organiseringen af samarbejdet, herunder fag, klassetrin, involverede personer og tidsmæssigt omfang?
  • Hvad var samarbejdets indhold, og hvordan var der koblet til undervisningens/fagets mål og folkeskolens formål?
  • Havde samarbejdet en betydning for undervisningens kvalitet?
  • Hvad var resultatet af samarbejdet for elevernes læring og trivsel?
  • Hvad kan man gøre, og hvad vil I gøre i forhold til at understøtte fremtidige samarbejder? 

Så har du gode ideer eller eksempler på hvordan bibliotekerne kan være med til at skabe læring i samarbejde med skolerne, så skriv til mig msh@db.dk


tirsdag den 19. november 2013

Bibliotekets placering i det digitale samfund



Jeg skal i dag lave oplæg til et temamøde til virksomheden Axiell temamøde om et fremtidigt perspektiv på biblioteksopgaven. Axiell er en større IT virksomhed, der bla. laver bibliotekssystemer. Mit indlæg har fået titlen:


Bibliotekets placering i det digitale samfund
Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne? 


Jeg er for tiden meget inspireret af IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS, så det vil være mit udgangspunkt. 


I dag er der afsat ret meget tid til oplægget, så jeg vil få publikum til at deltage og komme med input til, hvordan de mener de globale trends påvirker os som menneske, vores arbejdsplads og hele vores samfund. En del af deres svar vil vi senere lægge ind på bloggen.


Du kan se mine PP her:

fredag den 15. november 2013

Biblioteket løser stadig flere opgaver, men beskæres af kommunerne

Den politiske netavis Altinget.dk har lavet en ny spændende kultur sektion, hvor jeg ind i mellem skriver klummer. De er gemt bag betalingsmur, men jeg vil gerne dele mine holdninger og iøvrigt opfordre jer til at kigge nærmere på Altinget.dk og deres kulturdækning.
LÆS OGSÅ: Husker regeringen, at kultur er det stof menneske dannes af

Biblioteket løser flere opgaver, men beskæres af kommunerne

11. november 2013 kl. 22:50
DEBAT: Det offentlige sparer milliarder på digitaliseringen, men bruger rationalet på nedskæringer frem for at styrke bibliotekerne, som løser flere og flere opgaver for borgerne. "Det hænger ikke sammen," skriver Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Der mangler sammenhæng mellem bibliotekernes nye opgaver og den økonomiske prioritering af biblioteksområdet, skriver Michel Steen-Hansen, som er direktør for Danmarks Biblioteksforening. (Foto: DB/pressefoto)
Af Michel Steen-Hansen Direktør for Danmarks Biblioteksforening 
Ville det ikke være rimeligt at forlange en fælles national udviklingsstrategi for bibliotekerne, når nu alle gerne vil have, at de er borgernes indgang til samfundet?
Ville det ikke være bedre, i stedet for som nu, at politikerne centralt flytter stadig flere opgaver til bibliotekerne, samtidig med at man i kommunerne sparer voldsomt på samme biblioteker?

Det er vist ikke gået hen over hovedet på mange, at det offentlige fra den 1. november 2013 er begyndt at sende digital post til alle virksomheder og foreninger.
Der har været stor debat om det, fordi ikke alle fandt det helt nemt at håndtere. Fra 2015 er det så alle borgerne, der står for tur, og det bliver sikkert ikke nemmere.

Digitalisering øger presset på bibliotekerne
Hvem hjælper alle de virksomheder og borgere, der farer vild i den digitale jungle, når de skal kommunikere med det offentlige?
Jo - det gør BIBLIOTEKERNE såmænd!

I juni 2012 viste en undersøgelse lavet af Danmarks Biblioteksforening og ”Tænketanken Fremtidens Biblioteker”, at over 750.000 mennesker var mødt op på bibliotekerne for at få hjælp til brugen af digitale selvbetjeningsløsninger.
Ja, I læste rigtigt, hjælp til SELVBETJENINGS-løsninger.

Antallet af borgere, der mødte op året efter, er faldet til det halve, blandt andet fordi bibliotekerne laver mange tusinde ”Lær mere om IT…”-kurser hvert år.

Tilbage står dog, at den milliardgevinst, som det offentlige scorer, når de digitaliserer, betyder et øget pres på bibliotekerne, samtidig med at bibliotekerne er den kulturinstitution, der er skåret mest ned. Det kan jo ikke hænge sammen!

Når samfundets opgaver ændrer sig, så forandrer bibliotekerne sig
Ikke desto mindre forsøger bibliotekerne efter bedste evne at løse opgaven, fordi bibliotekerne er skabt til at vejlede folk.

Når samfundets opgaver ændrer sig, og når borgerne får andre behov, så forandrer bibliotekerne sig også.

Et resultat af denne præmis er også, at det i totredjedele af landets kommuner er biblioteket, du skal henvende dig til, når du skal have borgerservice.
Det er en naturlig opgave at lægge på bibliotekerne, som ud over at være gode til at vejlede og lære folk at være selvhjulpne, også er den offentlige kulturinstitution med længst åbningstid, og der hvor der kommer flest mennesker.

Alene sidste år var der 36 millioner besøg, så naturligt nok er bibliotekerne borgernes indgang, ikke kun til det offentlige, men til hele samfundet.
Bibliotekerne er udviklingsorienterede og løser selvfølgelig de opgaver, borgerne har behov for.

Det er vel også derfor, der kommer stadig flere brugere, både digitalt og ind ad døren hver dag. For de her borgerserviceopgaver er jo bare en lille del, der ligger oven i de mere traditionelle opgaver.

Opgaver som udlån af millioner af fysiske bøger, en eksplosiv vækst i digitale udlån, tusindvis af kulturelle arrangementer og et væld af kurser.
Desuden giver bibliotekerne vejledning til stort set alle emner og samarbejder på kryds og tværs for at løse borgernes behov.

Fokus på borgerne
Når man skærer så kraftigt ned på bibliotekerne, samtidig med at der kommer flere opgaver til, kunne man jo undskylde politikerne med, at de ikke er klar over disse sammenhænge. Men sådan forholder det sig bare ikke!
Eksempelvis sagde finansminister Bjarne Corydon (S) under behandlingen af Forslag til lov om Offentlig Digital Post, at:
”Vi vil derfor gennemføre en række initiativer i forbindelse med overgangen til digital kommunikation (…). Vi vil selvfølgelig også iværksætte en række initiativer, som sikrer, at borgerne kan få den hjælp, de har brug for. Det vil sige, at borgerne blandt andet stadigvæk vil kunne få hjælp på BIBLIOTEKET(...).”

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside om Digital Post skriver de:
”Virksomheder, foreninger m.v. kan få hjælp på biblioteket, hvis de har svært ved at bruge en computer (...).” Det er da dejligt, at de henviser borgerne til os.

MEN man kunne få den mistanke, at det kun var finansminister Corydons (S) første sætning, der var gældende i behandlingen af lov om Offentlig Digital Post:
”Digitaliseringen af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor handler jo først og fremmest om at spare penge (...)” og ikke så meget om den sidste del: ”men samtidig jo også om at give en god og mere fleksibel service, end tilfældet har været hidtil (...)”.

Vækst i opgaver harmonerer ikke med nedskæringer
For bibliotekerne er fokus stadig på borgerne.
Det er jo derfor, de er der, så selvfølgelig hjælper vi dem også i en digital fremtid.

Vi kunne blot ønske, at man bruger blot en brøkdel af den milliardbesparelse, der er ved digitaliseringen til samtidig at styrke bibliotekerne, for det er altså her, borgerne kommer og får hjælp, også de som har allermest behov for hjælp.
Det har Danmarks Biblioteksforening blandt andet sammen med Ældre Sagen da også gjort regeringen opmærksom på, allerede da den vedtog ”Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi”.

Desværre har det fælles offentlige svar været en generel økonomisk nedskæring for bibliotekerne på 4 procent i kommunerne i samme periode, mens bevillingerne til den øvrige kultur er blevet øget, som en analyse fra tidsskriftet Søndag Aftenviser.
Helt friske tal fra Danmarks Biblioteksforening peger desværre på, at nedskæringerne fortsætter i det kommende år, hvor hver anden kommune sparer, mens kun hver 10. øger budgetterne for bibliotekerne.

Ikke mange virksomheder ville kunne klare lige så store nedskæringer og tilsvarende stor vækst i opgaverne og samtidig bevare en brugertilfredshed på det niveau, som Politiken eksempelvis for nylig beskrev i artiklen ”Biblioteker er i top trods besparelser”.

Forlanger fælles national strategi
At det trods alt hænger sammen, er et udtryk for, at bibliotekerne kender deres besøgstid og hele tiden forandrer sig, effektiviserer og automatiserer.

Men kunne man ikke godt forvente, at politikerne havde samme rettidige omhu, så der var en sammenhæng mellem alle de nye opgaver, man pålægger bibliotekerne centralt, når der samtidig bliver sparet så voldsomt på bibliotekerne ude i kommunerne?

Kunne man ikke godt forlange en fælles national strategi for bibliotekerne, når nu alle gerne vil have, at de er borgernes indgang til samfundet?