fredag den 20. marts 2020

Det digitale bibliotek har åbent for børn og voksne - helt uden #Corona #covid19

I denne tid hvor en stor del af den danske befolkning er sendt hjem i mere eller mindre frivillig corona karantæne, vokser behovet for adspredelse i familierne.

Selvom de fysiske biblioteker er lukkede, er der mange biblioteks tilbud der kan benyttes.

De digitale biblioteker holder åbent og her er hjælp at hente, se her hvordan:

eReolen.dk er bibliotekernes tilbud med tusindvis af e-bøger og lydbøger har altid åbent, så grib tabletten, mobilen eller den bærbare, log ind og dyk ned i de mange muligheder.

eReolenGo.dk hvor der er tusindvis af e-bøger og lydbøger til børnene fra bibliotekerne (hvor de kan logge ind med deres UNI login, hvis altså deres kommune har adgang).

læsdigitalt.dk er bibliotekernes eReolen ikke det du søger, kan du også prøve dig frem i en guide bibliotekerne har skabt, hvor man kan finde andre veje til digitale litterære oplevelser

Filmstriben.dk er bibliotekernes digitale filmtilbud med massevis af kvalitetsfilm til børn og voksne. Filmstriben kan bruges af alle, der er oprettet som bruger på deres lokale bibliotek. Filmstriben indeholder en bred vifte af spillefilm, kort- og dokumentarfilm for børn, unge og voksne.


Litteratursiden.dk/ hvor du finder du inspiration, baggrund og viden om ny og ældre skønlitteratur og faglitteratur; forfatterportrætteranmeldelserlistertemaer og analyser.

Biblioteksvagten De danske biblioteker er lukket ned mens Coronavirusen holder mange af os hjemme, men du kan stadig benytte Biblioteksvagten. Du kan her få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m. De vil besvare alle spørgsmål bedst muligt – dog uden adgang til bibliotekernes fysiske samlinger. KONTAKT DEM LIGE HER
Læs også: Det digitale bibliotek har åbent og vi forældre kan hjælpe børns læselyst og fordybelse på vej



Verdensbiblioteket.dk: e-bøger, lydbøger og film på forskellige sprog.

RBDigital.com: Ca. 350 engelsksprogede e-tidsskrifter. Alt fra The Economist til National Geographic, Rolling Stone, Cosmopolitan mm. Gå via lokale biblioteks hjemmeside.

PressReader.com: Over 6.000 aviser og magasiner fra 100 forskellige lande. Gå via lokale biblioteks hjemmeside.

Råd til læselyst hos dine børn
I bibliotekerne har vi skabt projektet ’Læseforældre’ hvor der er samlet læsetips og inspirationsmateriale, som måske kan hjælpe forældre godt på vej til at skabe gode læsevaner. Det kan man se mere om på www.allelæser.dk

Læs også: Biblioteker lukker, men skruer op for den digitale aktivitet – stor forskel på kommunerne
Når der skal læses digitalt
En del påstår at skærme gør skolebørn til dårligere læsere. Vi giver gode råd til, hvordan forældre kan forholde sig til børns skærmvaner og læsefærdigheder.

I stedet for at udråbe skærmen, elektronikken og de digitale medier som en skurk, der truer børns læsefærdigheder, bør vi se på børns skærmvaner og potentialet i de digitale medier.

Derfor giver vi i denne lille film en peptalk til, hvordan forældre håndterer denne udfordring og skaber øget læseglæde og læsetræning.



Læs også: Mens vi er i Corona-karantæne, skulle vi så ikke finde ro og refleksion, ved at læse nogle bøger? #karantænebøger



onsdag den 18. marts 2020

Læsning og digitale medier. En guide til forældre

En del påstår at skærme gør skolebørn til dårligere læsere, det ved vi faktisk ikke ret meget om, men vi ved det er bedre at læse end lade være og hvis den digitale bog er den eneste mulighed så tag fat i den. Bibliotekerne giver gode råd til, hvordan forældre kan forholde sig til børns skærmvaner og læsefærdigheder og hvordan man får adgang til de digitale bøger og lydbøger.

I stedet for at udråbe skærmen, elektronikken og de digitale medier som en skurk, der truer børns læsefærdigheder, bør vi se på børns skærmvaner og potentialet i de digitale medier.

Derfor giver vi i denne lille film en peptalk til, hvordan forældre håndterer denne udfordring og skaber øget læseglæde og læsetræning.
Det digitale bibliotek har åbent for børn og voksne - helt uden #Corona #covid19
Men nu er biblioteket jo lukket, så hvor finder man så inspirationen og adgangen til nye og ukendte tekster? Eller til gode gamle, velkendte og elskede tekster? Og hvad hvis ungerne ikke gider læse - jo det er der alt sammen råd for. 

Selvom de fysiske biblioteker er lukkede, er der mange bibliotekstilbud som kan benyttes.

De digitale biblioteker holder åbent og her er hjælp at hente.

eReolen.dk er bibliotekernes tilbud med tusindvis af e-bøger og lydbøger har altid åbent, så grib tabletten, mobilen eller den bærbare, log ind og dyk ned i de mange muligheder.

eReolenGo.dk hvor der er tusindvis af e-bøger og lydbøger til børnene fra bibliotekerne (hvor de kan logge ind med deres UNI login, hvis altså deres kommune har adgang).

læsdigitalt.dk
Er bibliotekernes eReolen ikke det du søger, kan du også prøve dig frem i en guide bibliotekerne har skabt, hvor man kan finde andre veje til digitale litterære oplevelser
Filmstriben.dk er bibliotekernes digitale filmtilbud med massevis af kvalitetsfilm til børn og voksne. Filmstriben kan bruges af alle, der er oprettet som bruger på deres lokale bibliotek. Filmstriben indeholder en bred vifte af spillefilm, kort- og dokumentarfilm for børn, unge og voksne.

Litteratursiden.dk/ hvor du finder du inspiration, baggrund og viden om ny og ældre skønlitteratur og faglitteratur; forfatterportrætteranmeldelserlistertemaer og analyser.

Læs også: Det digitale bibliotek har åbent og vi forældre kan hjælpe børns læselyst og fordybelse på vej

Råd til læselyst hos dine børn
I bibliotekerne har vi skabt projektet ’Læseforældre’ hvor der er samlet læsetips og inspirationsmateriale, som måske kan hjælpe forældre godt på vej til at skabe gode læsevaner. Det kan man se mere om på www.allelæser.dk

mandag den 16. marts 2020

For 100 år siden blev vi ramt af "Den Spanske Syge" en pandemi der på mange måder lignede #CORONA

Find den på eReolen.dk som e-bog eller
lydbog. 
Måske er det ikke for sarte sjæle at læse om DEN SPANSKE SYGE i disse #corona tider. Det var nemlig en pandemi der ramte os for 100 år siden, og som havde mange lighedtegn med Corona og som på verdensplan slog over 20 mio mennesker ihjel. Men det kan hjælpe os til sætte den nuværende situation i perspektiv, og hjælpe os til at forstå, hvorfor isolation kan være nødvendig. 

For 100 år siden forvandlede den spanske syge nemlig København til en spøgelsesby. Skolerne var lukkede og omdannet til nødkøkkener. Sporvognene kørte halvtomme rundt, og på gader og stræder sørgede fodgængere for at holde sikker afstand til hinanden. Ambulancerne kørte i pendulfart til byernes overfyldte hospitaler med nye patienter, blå i huden og rallende af hoste. Omkring 15.000 danskere døde af epidemien.

Det kan man alt sammen læse om i "Den spanske Syge" af Tommy Heisz som kom for et par år siden og som omhandler den store pandemi som der ellers ikke er forsket særligt meget i.  Men bogen kan også sætte vores nuværende situation i perspektiv, og hjælpe os til at forstå, hvorfor isolation kan være nødvendig.

Jeg fik ikke læst den, da den udkom for tre år siden, men i de her uger med selvvalgt corona karantæne, er der lidt mere tid, så derfor dykker jeg ned i den

Hvis du også vil læse den kan du finde den på eReolen.dk
 
Den Spanske Syge som ramte verden og Danmark for 100 år siden. var en Influenzatypen, som slog 20 til 40 millioner mennesker ihjel på verdensplan i perioden 1918-1919. Det er to til fire gange flere, end der blev dræbt på slagmarkerne i første verdenskrig.

Læs også Mens vi er i Corona-karantæne, skulle vi så ikke finde ro og refleksion, ved at læse nogle bøger? #karantænebøger

Vi kender fire andre store influenza-pandemier i moderne tid 1889, 1957, 1968, 2009 eller fem skal jeg nu skrive tilføje 2020 og håbe den snart er under kontrol. Men det giver perspektiv at læse om andre katastrofer. Du kan læse mere om både den spanske syge og de andre store pandemier på www.videnskab.dk 

Jeg har skrevet mere om hvorfor og  hvordan vi kan læse mens vi er i hjemmekarantæne #corona på Det digitale bibliotek har åbent for børn og voksne...

fredag den 13. marts 2020

Det digitale bibliotek har åbent og vi forældre kan hjælpe børns læselyst og fordybelse på vej

Statsministeren har meldt ud, at alle der kan, skal holde sig hjemme og at alle offentligt ansatte uden kritiske funktioner sendes hjem. Det betyder bl.a. at skoler og biblioteker nu er lukkede.

”Mere hjemmetid kan for mange være anledningen til at tilbringe lidt mere tid i litteraturens verden for hele familien. Noget som for mange ikke bliver prioriteret særligt højt i en travl hverdag.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) i en pressemeddelelse fra foreningen.

Men nu er biblioteket jo lukket, så hvor finder man så inspirationen og adgangen til nye og ukendte tekster? Eller til gode gamle, velkendte og elskede tekster? Og hvad hvis ungerne ikke gider læse - jo det er der alt sammen råd for. 

Heldigvis har vi det digitale bibliotek. Her har covid-19 ingen adgang.
eReolen.dk er der altid åbent, så grib tabletten eller den bærbare, log ind og dyk ned i de mange muligheder. Du kan også tage børnene med, hvis du også slår et smut forbi de unges digitale bibliotek på eReolenGo.dk (hvor de kan logge ind med deres UNI login, hvis altså deres kommune har adgang).

Er eReolen ikke det du søger, kan du også prøve dig frem i en ny guide hvor du kan finde andre veje til digitale litterære oplevelser på læsdigitalt.dk

Prøv det!
Men hvad hvis ungerne ikke gider læse?
Bøgerne gør noget ved os som mennesker. Skønlitteratur udvikler identitet og empati og i en tid, hvor vi er udfordret og mindes om vores udødelighed, har vi brug for det refleksive rum, som læsningen kan give os og som kan sætte ord på den nødvendig dialog i familien.
Men vi oplever sikkert alle sammen at det kniber med tid eller at vores børn siger de ikke gider læse, fordi de sidder bag skærmen og er optaget af YouTube. Det er der faktisk også råd for.

Undersøgelser viser, at læsekurven knækker, når børnene rammer 5. klasse. På dette tidspunkt stopper forældrene ofte med højtlæsning, og lader børnene selv flyve ud i en verden med mange former for digital underholdning.

I en karantæneperiode, som vi alle oplever i disse uger, har vi muligheden for at skabe nye vaner sammen med vores børn. Det er nemlig også bevist, at det er forældre eller faktisk mødre, (men fædre kan jo begynde nu), der er hovedkilden til motivation. Derfor er det afgørende, at man som forældre fortsat inspirerer og motiverer sine børn til lystlæsning.

Igennem læsningen får børnene utrolig stor viden, de opnår flere kompetencer, og de bliver endnu bedre i stand til at forholde sig til sig selv og til andre – ja faktisk til hele det omgivende samfund og altså også en situation med truslen fra corona virus, som vi oplever i disse uger. Alt sammen vigtige brikker i børnenes dannelse.

Man glemmer let, at læsningen faktisk er hovedperson i store dele af ens dagligdag, fx læser vi undertekster på tv, på skilte, reklamer, når man spiller computerspil, på sociale medier osv. Læsning er bare en vigtig del af vores og dermed også børnenes hverdag.

I bibliotekerne har vi skabt projektet ’Læseforældre’ hvor der er samlet læsetips og inspirationsmateriale, som måske kan hjælpe forældre godt på vej til at skabe gode læsevaner. Det kan man se mere om på www.allelæser.dk som bibliotekerne har lavet til alle jer forældre, der synes det er svært at få ungerne til at læse af lyst.

Og så er det jo altså altid fedt at dykke ned i en god bog, uanset om det er en bestemt genre, et bestemt emne eller en specifik forfatter du er ude efter. Mulighederne er nærmest uendelige, så hvorfor ikke gå på jagt efter noget du ikke har læst før – til glæde for både viden og horisont!

I disse tider, hvor alt helt naturligt handler om corona, karantæne og sygdom, er det oplagt at søge nye indsigter i litteraturens verden, og det kan være starten på dialogen i hele familien eller den refleksion i vores eget liv, som vi alle søger i sådan en situation.


Der er masser af bøger der skaber fordybelse, dialog og indsigt, så en situation som denne, hvor mange af os ufrivilligt får en karantæneperiode foræret og hvor kalenderen ikke er fyldt, er det måske chancen for at komme i gang med at læse igen. Og en fantastisk mulighed for at læse og opleve sammen med vores børn.

Så kig ind på det digitale bibliotek, vi holder åbent 24/7 på ereolen.dk

Læsning og digitale medier. En guide til forældre
En del påstår at skærme gør skolebørn til dårligere læsere, det ved vi faktisk ikke ret meget om, men vi ved det er bedre at læse end lade være og hvis den digitale bog er den eneste mulighed så tag fat i den. Vi giver gode råd til, hvordan forældre kan forholde sig til børns skærmvaner og læsefærdigheder.
I stedet for at udråbe skærmen, elektronikken og de digitale medier som en skurk, der truer børns læsefærdigheder, bør vi se på børns skærmvaner og potentialet i de digitale medier.

Derfor giver vi i denne lille film en peptalk til, hvordan forældre håndterer denne udfordring og skaber øget læseglæde og læsetræning.

torsdag den 12. marts 2020

Mens vi er i Corona-karantæne, skulle vi så ikke finde ro og refleksion, ved at læse nogle bøger? #karantænebøger

Alvor. Sammenhold. Samfundssind. reflektion. Ingen panik. Ingen hamstring. Pas på hinanden! Pas på de svage! Følg myndighedernes anvisninger - se coronavirus.dk

Statsministeren har meldt ud, at alle de der kan, skal holde sig hjemme og at alle offentligt ansatte uden kritiske funktioner sendes hjem. Det betyder at skoler og biblioteker er lukkede.

Hvad skal vi så lave når vi alle er i mere eller mindre frivillig corona karantæne. Ja man kan jo forsøge at finde den indre ro og sætte sig og læse bøger.

Men det digitale bibliotek har stadig åbent - prøv ereolen.dk og dine børn kan også bruge ereolengo.dk/ (hvor de kan logge ind med deres UNI login, hvis altså deres kommune har adgang)

Vi har også lavet en guide hvor du kan finde andre veje til digitale litterære oplevelser læsdigitalt.dk/

Bøgerne gør nemlig noget ved os som mennesker. Skønlitteratur udvikler identitet og empati og i en tid, hvor vi er udfordret og mindes om vores udødelighed, har vi brug for det refleksive rum som læsningen kan give os og som kan sætte ord på den nødvendig dialog.

Og så er det jo altså fedt at dykke ned i en god bog, så prøv det.

Når det så er sagt, hvad kan man så læse hvis man ønsker at dykke ned i den helt aktuelle problemstilling med at være i karantæne? Inspireret af InformationNiels Ivar Larsen, har jeg sat mig for at lave en liste med titler der beskæftiger sig med emnet. 

Det kan også være inspirationen til at tale om, hvad truslen fra sygdom, karantæne, angst og isolation gør ved os i den aktuelle situation. En svær snak, som vi også hele tiden skal have med vores børn. Men litteraturen hjælper og med at finde et sprog og en refleksion. 

Har du nogle ideer til bøger om karantæne så skriv til mig eller brug #karantænebøger 
(desværre kan du ikke finde så mange af dem på ereolen, da de ikke er tilgængelige digitalt, men så kan vi måske låne af hinanden)

Åndens Fænomenologi - G.W.F. Hegel
Er du hjemmekarantæneramt og utryg i en coronatid? Her er et råd: Grib ’Åndens Fænomenologi’ af denne forfatter. Læs den fra start til slut. Tal så med andre om dialektisk erkendelsesteori – og de vil automatisk sky dit selskab.

Dekameron - Boccaccio
Man kan også læse ’Dekameron’, skrevet som rammefortælling af denne 1300-tals-forfatter: Syv unge kvinder og tre unge mænd sidder i selvvalgt karantæne og fortæller hinanden 100 historier i en villa uden for Firenze, mens Den Sorte Død hærger.

Pesten kommer til Bergamo - J.P. Jacobsen
Af anden oplagt, men knap så opmuntrende karantænelekture findes naturligvis denne forfatters berømte ’Pesten kommer til Bergamo’: »Dag for dag blev den gruelige Smitte gridskere i sit Tag. Forfærdelsen steg op som til Galenskab.«

Kærlighed i koleraens tid - G.G. Márquez
En af mine all time farvoritbøger som jeg læser med mellemrum, og så også Niels Ivar Larsen nævner i Information, som en sidste litterær modgift kunne være denne livsbekræftende ’Kærlighed i koleraens tid’ om en mand, der i et koleraplaget Colombia, må vente 53 år, 7 måneder og 11 dage på at få den kvinde, han elsker.

Kold karantæne -David Koepp 
”Kold Karantæne” er en sci-fi thriller om en livsfarlig og yderst smitsom svampeart.

"To Års Karantæne" John Søndergaard Andersen 
Bogen foregår i Grønland i 70'erne og handler om hvordan en ung mand formår at bibeholde egne værdier trods barske oplevelser i et råt og nådesløst miljø. 'To års karantæne' viser også hvad det er vi udsætter vores børn for, når vi river dem ud af deres trygge hverdag.

Niende marts to tusinde og tyve af Mariangela Gualtieri
Digte kan noget med at skabe stemning. Poesien kan give os en emotionel indsigt i os selv, i andre og i hele verden. Det har jeg skrevet om her Nu ved vi, hvor trist det er at holde en meters afstand til hinanden #Corona #covid19
Skriv selv et coronadigt
Poetry slammer Peter Dyreborg har gang i et projekt, hvor han opfordre til at skrive Coronadigte. Kender du en ung, der skriver? Eller en midaldrende/ældre?
Eller en lærer, der kan bruge kreative input til undervisningen?
Del gerne. Og lad verden få en masse gode digte og meget andet godt i disse mærkelige tider. Se mere om det her



The Rain - Netflex
Man kunne jo også falde i en Netflexserie som The Rain, der udspiller sig seks år efter en brutal virus udrydder det meste af Skandinaviens befolkning og et søskendepar ..... men man kunne også lade være og finde den mentale styrke der skabes ved at læse, reflekterer og tale sammen om det.
Har du nogle ideer til bøger om karantæne så skriv til mig eller brug #karantænebøger

torsdag den 5. marts 2020

Biblioteksloven fylder 100 år i dag og det bliver fejret med debat

Landerts første bibliotekslov fylder 100 år den 5. marts 2020.
Årsdagen er omtalt adskillige steder i medierne, her er et udpluk af både de positive fejringer og de mere problematiserende. 

I dagens løb har jubilæet så også fundet vej til en debat om behovet for en ny lov.

Danmarks første bibliotekslov fylder 100 år - og det er der grund til at fejre
Steen Bording Andersen i Kulturmonitor den 5. marts 2020


100 år gør ikke bibliotekerne til en selvfølge
Tine Segel i Kristeligt Dagblad, 5. marts 2020

DR, 5. marts 2020

DF vil ændre biblioteksloven og tilføje “noget med at være lokalsamfundets samlingspunkt”
Kulturmonitor, 5. marts 2020

“Der står jo, at deres rolle er at videreformidle viden, men jeg synes, at man godt kan sætte nogle ekstra punkter på. Noget med at være lokalsamfundets samlingspunkt. Det kan være, man vil have en strikkeklub det ene sted eller noget andet det andet sted,” siger Pernille Bendixen til dr.dk.
Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeparti er enige – i hvert fald et stykke af vejen. Biblioteksloven skal ændres, så den i højere grad understøtter biblioteket som lokalsamfundets samlingspunkt.

Det skriver biblioteksforeningen i en pressemeddelelse i kølvandet på, at Dansk Folkepartis kulturordfører Pernille Bendixen argumenterer for, at det er på tide at nytænke bibliotekernes rolle.


100 års lånetid
Holstebro Onsdag, 5. marts 2020

100 år med biblioteksloven
Bogmarkedet, 5. marts 2020


Biblioteket er blevet et larmende lydtæppe
Jyllands-Posten, 4. marts 2020

Biblioteksloven fylder 100 år
Aars Avis, 4. marts 2020

Jeg er helt sikker på at det sidste punktum ikke er sat for fejringen af jubilæet eller for debatten om vi skal have en ny lov, så jeg er sikker på jeg følger op på den del

onsdag den 26. februar 2020

At skabe en kommunal biblioteksstrategi - et metodevalg

Sammen sætter vi kursen for Dragør Bibliotekerne lyder overskriften når vi på Dragør Bibliotekerne i dag indbyder til borgermøde, som er første skridt i at skabe en ny biblioteksstrategi.


Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget i Dragør besluttede i december 2019 en proces for udarbejdelse af en kommende biblioteksstrategi for Dragør Kommunes biblioteker. Fra februar til april inviterer de til tre møder/workshops, hvor vi sætter forskellige temaer i spil.

På den første workshop har vi valgt en metode som blev udviklet da KL og kulturministeren sidste efterår lavede fire debatter rund om i landet. I dag er det så ikke kulturministeren der indleder, men mig, som har fået æren af at sparke debatten i gang og at samle op på alle indsparkende når aftenen slutter og alle deltagerne har været rundt i forskellige workshops.

Men deltagerne bliver også varmet op inden mødet, hvor de har mulighed for at udfylde følgende
Spørgeskema, som i en simpel form giver dem mulighed for at beskrive "Verdens bedste bibliotek i Dragør Kommune"

Dialogkit 
Der er udviklet et dialogkit som består af en vejledning og materiale til fem aktiviteter.

De fem aktiviteter hedder:

1. Min tilbudsmenu
2. Verdens bedste
3. Et bibliotek uden bøger
4. Kassemester
5. Løs gåden

Herunder kan du downloade dialogkittet:

mandag den 24. februar 2020

Bibliotekernes læseklubber er en dundrende succes: “Læseklubberne er blevet en måde at skabe dybe samtaler mellem mennesker om de vigtige ting i livet”

Bibliotekernes læseklubber er en dundrende succes: “Læseklubberne er blevet en måde at skabe dybe samtaler mellem mennesker om de vigtige ting i livet” skriver Lars Rix i dag i Kulturmonitor.

DRs læseklubber, der er et litterært fællesskab lavet i samarbejde mellem Litteratursiden under Danmarks Biblioteker og DR, fortsætter med at vokse.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen, der koordinerer samarbejdet, viser de seneste tal, at antallet af læseklubber på blot et år er steget fra 78 til 107 og at hele 55 biblioteker overalt i landet nu er med i ordningen. Til sammenligning var 35 biblioteker tilmeldt i 2015/2016.

Udviklingen glæder chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborg, der tror, at danskernes interesse for læseklubberne sagtens kan vokse sig endnu større.

“Jeg ser en stigende interesse for at dele læseoplevelser i læseklubber og tror, at det har at gøre med, at læsning skaber fællesskaber. Uanset om du er til krimier, lyrik eller slægtsromaner, findes der et læsefællesskab for dig,” siger hun bl.a. Hvad hun ellers siger kan du læse i Kulturmonitor.

Generelt viser de seneste opgørelser fra rapporten ‘Folkebiblioteker i tal 2018’, at bibliotekerne har skruet op for antallet af arrangementer. I 2018 blev der afholdt 24.316 arrangementer på biblioteker landet over. 878 af dem var forfatterarrangementer, mens 1.809 var læseklubber.


søndag den 23. februar 2020

Mange biblioteker finder nye veje til at understøtte demokratiet og den demokratiske samtale

Det ligger i bibliotekets DNA at de skal understøtte demokratiet og være rammen om den demokratiske samtale. Men i takt med at den demokratiske samtale finder nye former skal biblioteket også udvikle nye rammer. Uanset om man tilhører dem, der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arena for den demokratiske debat og som et af de steder, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet. Her et par aktuelle eksempler fra Frederiksberg og Fredericia. 

Denne vinter har Frederiksberg Bibliotek haft et spændende debatforløb i samarbejde med Frederiksberg Gymnasium og Frirummet . I denne video kan du se, hvordan det gik til, da vi holdt afsluttende debat på Hovedbiblioteket





Den 17. december afsluttede de 60 gymnasieelever et stort debatforløb, som har fokus på den danske debatkultur, og som giver de unge evner og lyst til at deltage i den demokratiske samtale.


Er der noget i vejen med vores debatkultur i Danmark og er det i så fald en trussel for demokratiet? Spurgte initiativet Frirummet, der sammen med Biblioteket Frederiksberg afholdt et tre ugers debatforløb for 60 elever fra Frederiksberg Gymnasium.

Forløbet viste de unge, at vi kan mødes om konflikter og blive klogere sammen gennem debat. Målet er, at gymnasieeleverne får styrket deres demokratiske dannelse og får lyst til at deltage i den demokratiske samtale.

Under forløbet udvikler eleverne færdigheder inden for argumentation, de bliver bedre til at debattere og vil reflektere over, hvad der kendetegner et sundt og levende demokrati.

Det hele kulminerede med et stort afsluttende debatarrangement den 17. december som du kan se på videoen, hvor eleverne indtager bibliotekets store sal i en debat om de politiske emner, de selv er mest optaget af.

Om Frirummet:
De frie skoler (friskolerne, efterskolerne og højskolerne) har taget initiativ til Frirummet. Et civilsamfundsinitiativ, der skal bidrage til at forbedre den offentlige samtale, øge børn og unges demokratiske virkelyst og styrke befolkningens politiske tillid og håb - se mere på frirummet.org

Læs også DEBATTER, DER BATTER på biblioteket



Kan man have et demokrati uden aviser? 
Det var emnet for en debat på Fredericia Gymnasium torsdag aften. Gymnasiet, Fredericia Bibliotek og Fredericia Dagblad arrangerede. Det kan man ikke, var de fleste enige om. Alligevel er klassiske medier udfordrede. For hvem vil betale for uafhængig journalistik?

Egentlig kom aftenens måske mest relevante spørgsmål hen mod slutningen af den debat, Fredericia Dagblad, Fredericia Bibliotek og Fredericia Gymnasium - som var vært - stod for torsdag.

En elev, Siri, spurgte, hvordan hun og andre på hendes alder skulle navigere i mediehavet, når nu overskriften var, "Kan man have et demokrati uden aviser?".

For de unge læser nærmest ikke dagblade. I Fredericia Kommune bor der små 52.000. Fem procent ønsker at give penge for den journalistik, vi som mediehus med en daglig trykt udgivelse og cirka 70/30 procent gratis/betalt indhold på nettet producerer. Det er ingen statshemmelighed, at de, der godt vil punge ud, er over deres første vår skrev Fredericia Dagblad forleden, men det kan du selv læse her, hvis du vil betale for det.

Men også her stod biblioteket centralt i forhold til at skabe dialog med de unge gymnasieelever om hvordan man skaber nye rammer om den demokratiske samtale.

Fredericia Bibliotek har generelt fokus på de unge og den demokratiske dannelse. Det har hver måned "Debat for unge"
Som de selv beskriver det "Her kan du få pudset dine argumenter af og få luftet din trang til at debattere.

Debat for unge er et uforpligtende debatfællesskab for unge i Fredericia Kommune. Vi mødes en gang om måneden kl. 18.45 på Fredericia Bibliotek og debatterer aktuelle emner under et overordnet tema. Alle deltagere må putte debatemner i puljen. Vi bestemmer i fællesskab de overordnede temaer fra gang til gang.

Biblioteket sørger for en ordstyrer og serverer te, kaffe og vand.
Kom og deltag i debatten!"

Denne måned er temaet uddannelse og det kan du se mere om her 

mandag den 17. februar 2020

Er demokratiet i krise? #Demokratikommission

Demokratikommission er kommet med en analyse af demokratiet tilstand. Kommissionens analyse og deres betænkning peger på en række anbefalinger på hvordan vi kan styrke demokratiet. Jeg synes bibliotekerne bør spille aktivt ind i flere af dem.

I denne nummer af Danmarks Biblioteker skriver jeg om perspektiverne i Demokratikommissionens betænkning, set i et biblioteks- og kulturpolitisk lys. Det kan du læse om her, for vi slipper ikke uden om, at der er mange der bør gøre en aktiv indsats. 

Uanset om man tilhører dem, der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arena for den demokratiske debat og som et af de steder, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet.

Det er med de øjne, at jeg har læst betænkningen fra den Demokratikommission som Dansk Ungdoms Fællesråd nedsatte med Lisbeth Knudsen, direktøren fra MandagMorgen/Altinget, i spidsen og med deltagere fra alle de politiske partier og mange andre aktører fra erhvervsliv og civilsamfund. Demokratikommissionen præsenterede sine analyser og anbefalinger den 22. januar 2020.

Med udgangspunkt i at demokratiet nok er levende som aldrig tidligere, lyder konklusionen, at demokratiet samtidig er udfordret på en række væsentlige parametre. Ganske vist har mulighederne for at deltage i den offentlige samtale aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Danmark ligger stadig i toppen på verdensplan, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører.

Demokratikommissionens konklusion er “at det danske demokrati ikke er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men at der dog er en række bekymrende tendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare et af de mest velfungerende demokratier i verden.”

Præcis her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om koblingen mellem borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en hel central rolle, som omtalt i lederen.

I kommissionens anbefalinger er der således en del, hvor folkebibliotekerne ikke er til at komme uden om, men det kræver, at vi i bibliotekssektoren vælger aktivt at spille ind. Det gælder ikke mindst anbefalinger som “Den demokratiske samtale skal udvikles og tilliden til medierne styrkes”, men også “Civilsamfundet skal bidrage mere til deltagerdemokratiet og borgernes ansvar skal i fokus”.

Helt konkret har jeg udvalgt nedenstående anbefalinger fra betænkningens fire overordnede temagrupper, som jeg synes, vi skal arbejde med i bibliotekerne. Enten som noget vi allerede arbejder med eller som nogle udfordringer, hvor vi mener, bibliotekerne kan spille en rolle.

Der er mange flere anbefalinger og nogle ret spændende baggrundsanalyser af demokratiets tilstand i betænkningen. Så jeg vil anbefale, man selv dykker ned i den og tager afsæt i det, når vi i bibliotekerne arbejder med demokratisk dannelse på alle planer. Tjek demokratikommissionen.dk og betænkningen.


■ Danmarks Biblioteksforening skaber også debat om Demokratikommissionens anbefalinger. Det sker på Det Bibliotekspolitiske Topmøde midt i april, hvor demokratikommissionens formand Lisbeth Knudsen lægger op til debat. Tilmeld jer her

søndag den 2. februar 2020

48% af børnehaverne bruger ikke bøger sammen med børnene.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som de første nogensinde undersøgt kvaliteten i kommunale børnehaver i Danmark på nationalt plan. I denne rapport præsenteres resultaterne af EVA's undersøgelsen af det pædagogiske læringsmiljø i de kommunale børnehaver. Resultaterne viser bl.a., at det pædagogiske personale generelt er gode til at interagere med børnene, men også at legeområderne i mange børnehaver ikke er særligt attraktive for børnene.

Se hele rapporten: Læringsmiljø i kommunalebørnehaver
Det har fået en del omtale i medierne, men i rapporten gemmer der sig også noget om børn og bøger som ikke har fået opmærksomhed endnu. 

Det fremgår nemlig at kun 48% af børnehaverne bruger ikke bøger sammen med børnene.
Når 68 % af de kommunale børnehaver har et læringsmiljø, hvor arbejdet med sprog og literacy kun opfylder kriterierne for tilstrækkelig kvalitet, skyldes det især, at personalet i knap halvdelen af børnehaverne (48 %) ikke benytter sig af bøger sammen med børnene. Det vil sige, at de hverken læser højt eller inddrager bøger i deres aktiviteter med børnene. Derudover er der for få bøger tilgængelige, og de bøger, der er, er det ikke i tilstrækkelig lang tid til, at læringsmiljøet er af god kvalitet. Ser man derimod alene på personalets arbejde med at stimulere børnenes sprog, fx gennem samtale og spørgsmål, der lægger op til længere svar, lever mange kommunale børnehaver op til kriterierne for god kvalitet – i nogle tilfælde endda fremragende kvalitet."

Læs mere i kap 8, sprog og literacy





mandag den 27. januar 2020

LÆSNING LIGE NU! I lyset af #PISA


Læsning i den danske grundskole
i lyset af PISA undersøgelsen.

Hvad er op og ned på det med børnenes læsevne og læselyst. I dag er jeg på Campus Carsberg hos Nationalt Videnscenter for læsning for at blive klogere på det. Se mere her

At kunne læse er en helt grundlæggende og nødvendig kompetence for, at man har handle- og
deltagelsesmuligheder som privatperson, som lærende, som arbejdstager og som borger i et
moderne demokratisk samfund. At sikre at alle elever opnår de nødvendige læsekompetencer,
er derfor også en af de vigtigste opgaver for den danske grundskole. Blandt andet af denne grund
har læsning og danske elevers læsefærdigheder stor bevågenhed fra politikere, meningsdannere
og den brede offentlighed. Læsning er i dag på mange måder blevet en indikator for kvaliteten af
den danske grundskole. Det ses især tydeligt i kølvandet på offentliggørelsen af forskellige læseundersøgelser. Men hvordan ser læsesituationen egentlig ud i den danske grundskole lige
nu?

Det er alt sammen vigtige elementer i vores videre arbejde med National Læsestrategi, selom den indsats primært handler om lysten til at læse. Det kan du se mere om her




onsdag den 22. januar 2020

I dag barsler #Demokratikommissionen med betænkning, der tager temperaturen på demokratiets tilstand

Uanset om man tilhører dem der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arene for den demokratiske debat og som et af de steder der udstyrer folk med det der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet.

Derfor er det med stor spænding jeg i dag ser frem til at demokratikommisionen i dag lancerer deres betænkning om demokratiet tilstand - se mere her


Det er startskuddet til en debat om vores alle sammens demokrati, som du også kan opleve på årets Bibliotekspolitiske Topmøde, hvor kommissionens formand Lisbeth Knudsen præsenterer en række anbefalinger som oplæg til debat.

Demokratikommissionens afsæt var at "vi lever i en tid, hvor demokratiet på en lang række parametre er udfordret. Mulighederne for at deltage i den offentlige samtale har aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Vi ligger stadig i toppen af verdensranglisten, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører. Frivilligheden og det lokale engagement blomstrer, men flere og flere føler sig koblet af samfundsudviklingen og marginaliseret.

Der er med andre ord et utal af dilemmaer, og det fik DUF til at rejse spørgsmålet: 

Er det danske demokrati i krise?

Hvad synes du?

Det bliver vi forhåbentlig klogere på i dag og i den debat der følger og som altså også udspilles på Det Bibliotekspolitiske Topmøde - Se mere eller tilmeld dig her.....

Jeg vil også skrive meget mere om kommissionens anbefalinger, når jeg har haft mulighed for at kigge nærmere på dem.

Et par billeder på demokratiets tilstand







torsdag den 9. januar 2020

Sæt ikke lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, vi må nuancere udfordringerne ellers taber vi fremtiden



Teknologibegejstringen i folkeskolen har taget overhånd, medgiver forlagene bag fagportalerne. Men hvis man skal finde det rette miks mellem analoge og digitale læremidler, er det vigtigt, at debatten ikke i stedet bliver teknologifjendsk, skriver Folkeskolen.dk

Det er en yderst interessant debat undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil startede i sidste uge da hun meldte ud, at hun ønsker sig flere bøger og færre skærme i undervisningen.

Det er også hendes ønsker der er udgangspunkt for artiklen i Folkeskolen. Her citeres direktør i foreningen EdTech Denmark Mikkel Frich for "vi skal passe på, at det ikke bliver en samtale præget af synsninger. Hvis vi begynder at sætte lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, så synes vi, samtalen bliver lidt fattig. Lad os tage en kvalificeret debat med udgangspunkt i respekten for både hos lærerne, skolelederne, indkøberne og leverandørernes faglighede"
Læs også Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende lyst til læsning.
Det kan jeg kun være enig i. Men samtidig vil jeg igen understrege at skærme og digitalisering ikke nødvendigvis skaber mindre læring eller læselyst. Vi skal bare være yderst bevidste om hvordan vi bruger den. Som Weekendavisens ANDERS BOAS også påpegede i sin kritik af hvordan vi ofte fremstiller skærmen som syndebukken, og glemmer at nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN

"Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder."

Det synes jeg er ret tankevækkende - at vi finde den lette løsning i at give skærmen skylden, den skærm som de fleste af os synes fylder alt for meget i vores liv, og specielt i vores børns liv. Men forklaringen på at børn og unge læser mindre i deres fritid er noget mere nuanceret - Læs hele artiklen i Weekendavisen her og jeg tror også det er perspektivet vi skal tænke på i forhold til læring i folkeskolen generelt, hvor flere og flere lærermidler generelt bliver digitale. Vi skal alle lære ar bruge dem, og tænker over hvornår vi bruger papir og hvornår vi bruger de digitale muligheder.

Tilbage til artiklen i Folkeskolen, som også netop påpeger dilemmaet med at finde den rette balance.


Jeg tillader mig et længere citat


"Afveksling det vigtigste
Hos Forlaget Alinea påpeger direktør Cliff Hansen, at det vigtigste er, at lærerne har de læremidler til rådighed, der giver bedst mening i den konkrete undervisningssituation, og at der kan skabes variation mellem forskellige medier.
"Det rigtige læremiddel er nogle gange et digitalt læremiddel, nogle gange et analogt. Man må endelig ikke tænke, at man kan spare alle bøgerne væk ved at indkøbe digitale fagportaler til alle fag. I det omfang det sker, er det i mine øjne en katastrofe", siger han.
"Vi skal passe på, at diskussionen ikke bare kommer til at dreje sig om, at det digitale er noget skidt på samme måde, som vi for fem år siden snakkede om det analoge som noget uddateret. Vi bør tage en debat med det for øje, at det ikke er et enten/eller men et både/og". 
Er der en pointe i, at der er for meget fokus på det digitale lige nu?
"Det er der helt klart. Der har været en overdrevet teknologibegejstring. Jeg tror, pendulet er begyndt at svinge tilbage igen, og nu er øvelsen så at stoppe det i midten. Hvor både det analoge og digitale er til stede, og der ikke bliver set skævt til lærerne, fordi man bruger det ene eller det andet. Hvis pendulet svinger tilbage, hvor det kom fra, så er vi lige vidt", lyder det fra Cliff Hansen.
Større brug ved lærerkøb
I sin kritik af de digitale læremidler peger Pernille Rosenkrantz-Theil på en tendens til, at kommuner fra centralt hold køber samme digitale læremidler ind til alle skoler i kommunen, hvilket begrænser lærernes udvalg.
Hos forlaget Clio, der udelukkende producerer digitale læremidler, mener CEO Jesper Eiby Christoffersen, at det er en vigtig problemstilling at forholde sig til. Forlagets egne brugerundersøgelser viser, at lærerne bruger fagportalerne mere, hvis de selv har haft indflydelse på, at de bliver købt ind. 
"Når lærerne får påduttet et materiale, de ikke mener er det rigtige, så er konsekvensen, at brugen bliver forkert. Det er vi helt enige i. Men vi er uenige, når mediet bliver gjort til et problem i sig selv. Når tolkningen er, at undervisning med fagportaler er lig med, at børnene bare sidder bag en skærm, og at det er dårligt, så mener vi, det er en forkert konklusion", siger han og tilføjer:
"I det omfang, børnene bare bliver sat ved en skærm, er det selvfølgelig et problem. Det er det også, hvis de bare bliver sat foran en bog. Langt de fleste digitale læremidler er udviklet af dygtige didaktikere ud fra pædagogiske tanker. Mediet skal ikke have skylden for, at det bliver brugt forkert. Og der er helt klart potentiale i at investere midler i at hjælpe lærerne med at udnytte potentialet i digitale læremidler". 

Men læs selv hele artiklen i Folkeskolen.dk 

tirsdag den 7. januar 2020

En ikonisk kærlighedserklæring til biblioteket fra Patti Smith, Elvis Costello og alle de andre brugere

På Filmstriben kan som den eneste streamingtjeneste i Danmark præsentere den fascinerende dokumentarfilm “Ex Libris - The New York Public Library”. Det er en ægte kærlighedserklæring til verdens biblioteker og en påmindelse om, hvor værdifulde biblioteker er. Se den og nyd den
Det er dokumentarfilmmesteren Frederick Wiseman, der står bag den anmelderroste film, som nu er tilgængelige for alle på Filmstriben.
The New York Public Library er et af verdens største biblioteker med 92 afdelinger, hvor folk kommer for at søge viden, diskutere, læse og lytte. Med et skarpt blik for detaljen tager Wiseman os med rundt på biblioteket, både i læsesalene og i administrationen, og til samtaler med blandt andre Patti Smith og Elvis Costello. Vi overværer desuden tankevækkende, lidenskabelige samtaler i bibliotekernes læseklubber og mellem bibliotekarer og lånere.
 
Sidste år blev filmen vist i Cinemateket i København og anmelderne var begejstrede. Filmanmelder Christian Monggaard skrev dengang i Information:

”Har man tålmodighed til det – og det har man – er det en dybt fascinerende og tilfredsstillende film, som tillige får en art politisk dimension og understreger, hvor vigtigt en rolle et folkebibliotek spiller i lokalsamfundet som vidensbank og socialt og kulturelt omdrejningspunkt.”

fredag den 3. januar 2020

Kulturministeriet kunne blive ministeriet for politisk samskabelse og overtage finansministeriets koordinerende rolle

Den forhenværende kulturminister og nuværende direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen sparker endnu engang gang i den nødvendige kulturdebat. Kulturpolitik er ikke længere en del af den politiske dagsorden, og ingen kæmper for et kulturliv, der kan samle danskere. siger han i Berlingske. Et synspunkt som jeg på flere planer bakker op.



Kulturdebatten fyldte også en stor del af P1 morgen, hvor bl.a. kulturminister Joy Mogensen kom med et budskab om at vi skal blive bedre til "koble det sublime med det brede" og skabe et bredere samarbejde. En tanke jeg kun kan bakke op om, men det kræver også politisk handling.

Men den debatten hen over nytåret er desværre løbet lidt af sporet, da den i stedet for at handle om hvordan vi får opprioriteret kulturens betydning, er drejet over mod, at handle om hvorvidt vi skal have et kulturministerium eller ej. Det kom til udtryk i Kulturmonitor, hvor Museumsdirektør Jane Sandberg fra Enigma udtrykker at hun er enig i, at Danmark mangler en kulturpolitik men til gengæld foreslår helt at lukke Kulturministeriet og fordele områderne under andre ministerier – blandt andet for at skærpe den politiske interesse.

Det har så fyldt i den efterfølgende debat i bl.a. Kulturmonitor som har fulgt op på det synspunkt.

Her siger jeg bl.a. “Det her er udtryk for et fromt ønske om at udnytte kulturens muligheder bedre i samfundet, og det ønske deler jeg fuldt ud med Jane Sandberg. Men hendes forslag lugter lidt af historieløshed. Jeg forstår godt argumentet om, at kulturpolitikken ikke spiller en væsentlig rolle, men det løser man ikke strukturelt ved at nedlægge et ministerium,” siger direktøren, der i stedet ser kommunikativ klarhed som den entydige hovedopgave.

“I stedet skal vi i kultursektoren være endnu bedre til at tale ind i de andre sektorområder. Vi skal gøre opmærksom på kulturen som noget, der kan bruges i en masse samfundsmæssige henseender, for eksempel som socialpolitisk løftestang og stærkt integrationsinstrument. Og så skal vi være meget bedre til på tværs af museer, biblioteker og teatre at finde ud af, hvad vi kan tilføre samfundet, hvis vi vil være på finansloven.”

Netop den manglende prioritering af kulturen var en af årsagerne til at man etablerede et kulturministerium. Som K.K. Steincke, arkitekten bag den store socialreform i 1930’erne, udtrykte det i et telegram til den første kulturminister Bomholt i 1961: ”Da vi havde varemangel, fik vi et Varedirektorat. Nu har vi så fået et kulturministerium".

Det rammer vel meget godt den socialdemokratiske tanke med at skabe et kulturministerium som det kom til udtryk i deres efterkrigs principprogrammet ’Fremtidens Danmark’ som lagde grundstenen til oprettelsen af kulturministeriet »Formaalet med den økonomiske Politik er at skabe Muligheder for en Udvikling og en Uddybning af Folkets kulturelle Liv. Det er Socialdemokratiets Ønske paa alle Omraader at fremme det kulturelle Arbejde og at give det saadanne Former, at det virker til personlig Udvikling og Berigelse og til Dygtiggørelse til Løsningen af Fremtidens Opgaver«.

Det kan så undre at kulturpolitikken er blevet nedprioriteret af store dele af det politiske establishment som Brian Mikkelsen nævner og det kan undre endnu mere at kultur slet ikke nævnes i regeringsgrundlaget  (forståelsespapir)for den socialdemokratiske regering, specielt fordi kulturen i virkeligheden er den mest samfunds-forandrende kraft, der på tværs af sociale skel skaber fællesskab.

Det skal vi være bedre til at skabe fortællingen om, så politikerne opprioriterer kulturen, den danske befolkning er nemlig storforbrugere af kultur.

Som  Erik Rasmussen, chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen, udtalte på en kulturkonference i 1997: ”Kulturministeriet kan en dag overtage Finansministeriets rolle som landets koordinerende politiske centrum, hvis vi satser på at gøre Danmark til et værdibaseret foregangsland.”