tirsdag den 23. juni 2020

Citizen Science understøtter FNs verdensmål: Bibliotekernes mulige rolle - Webinar

"Citizen Science understøtter FNs verdensmål: Bibliotekernes mulige rolle" er emnet for dagens EBLIDA-Liber Webinar.

Deltag her


Citizen Science som begreb skal opfattes som en ny platform for samarbejde mellem forskere og offentligheden. Antallet af borgere, der deltager i Citizen Science, er steget dramatisk, tusinder af Citizen Science-projekter er tilgængelige online og biblioteker på både lokalt og nationalt niveau kan tjene som borgernes adgang og mulighed for at kunne deltage i f.eks. FN's verdensmål.

I Danmark har særligt SDU markeret sig i arbejdet med Citizen Science. På dagens seminar er der også to oplæg fra netop SDU. Det er Thomas Kaarsted, University Library of Southern Denmark, Denmark og Anne Kathrine Overgaard, University of Southern Denmark, Denmark.

Webinaret har fokus på den rolle biblioteker kan spille i fremtiden arbejde med FNs Verdensmål. Det sigter mod deltagere at få relevante redskaber til:

  • Strategi
  • Services
  • Enkelt kontaktpunkt
  • SDG'er - ideer til, hvordan man gør det
  • Evaluering
Et vigtigt resultat er at skabe opmærksomhed omkring Citizen Science, FN's verdensmål og hvordan universitets- og folkebiblioteker kan gå ind for lokalt og nationalt niveau og være borgerne indgang til at skabe en mere bæredygtig verden.

Det er også et tema der fylder i Danmarks biblioteker, hvor vi er i fuld gang med forberedelserne til efterårets initiativer. Du kan følge vores arbejde på gruppen DB2020

Folkebibliotekernes arbejde med verdensmålene
Danmarks Biblioteksforening inviterer i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og Ballerup Bibliotek festivalen Verdens Bedste Løsninger Live: Hvorfor og hvordan arbejder folkebibliotekerne med verdensmålene

Det bliver i en hybrid udgave, hvor der vil være mulighed for både at deltage fysisk og digitalt.

Onsdag den 30. september klokken 9-15 har du og dine medarbejdere mulighed for at deltage i en festival om verdensmålene, der foregår dels fysisk i Ballerup og dels online.

Bibliotekernes verdensorganisation IFLA var en af de allerførste organisationer der bød ind på FN’s verdensmål, efter de blev vedtaget i New York i 2015. Internationalt foregår der en del initiativer, og lokalt i Danmark er mange biblioteker også gået i gang.

I Danmarks Biblioteksforening har vi taget initiativ til netværker DB2030 om bibliotekernes arbejde med verdensmålene. Målet er bl.a. at bruge bibliotekerne som den mest besøgte kulturinstitution, som borgernes indgang til FN’s Verdensmål og som afsæt for aktiviteter i samarbejde med andre aktører. Der er allerede skabt et bredt netværk med en række verdensmålsorganisationer uden for biblioteksverdenen, som f.eks. CONCITO, Sustainable Now, CHORA 2030, DeltagerDanmark, Verdens Bedste Nyheder, TÆNK og en masse biblioteker.

Læs mere om festivalen på db.dk …..

mandag den 22. juni 2020

Sommerpakke til kulturen

Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier blev den 19. juni enige om at afsætte i alt 700 mio. kr. til en sommerpakke, der bl.a. skal give danskerne bedre mulighed for at dyrke kultur- og naturoplevelser i sommermånederne. Her kan bibliotekerne også søge mindst et par af de fem initiativer.

  • Flere forenings- og idrætsoplevelser for danskerne (og jeg tror også ikke etniske danskere må deltage, men det er sådan en retorik der har sneget sig ind i det DANSKE sprog):
    Der oprettes en pulje på 50 mio. kr., som forenings- og idrætsverdenen kan søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Det kan fx være mindre lokale motionsløb, sangaftner, foredrag mv. Midlerne fordeles af DIF, DGI og DUF.

  • Aktivitetspulje til kunstneriske aktiviteter:
    I 2020 afsættes der 30 mio. kr. til projekter med bred folkelig appel, som udføres af professionelle kunstnere og kunstnergrupper til at lave nytænkende optrædener, udstillinger mv. i en corona-tid.



Der kommer hurtigst muligt mere information om de fem initiativer på www.slks.dk. Kulturministeriet afholder orienteringsmøde om sommerpakken i den kommende uge.

Se flere Muligheder for støtte til bibliotekerne og deres aktiviteter

Ros til kulturministeriet for nye retningslinjer på biblioteksområdet

Nu ved jeg godt, at det ikke er comme il faut at rose kulturministeriet eller kulturministeren i denne tid, men jeg synes det er rettidig omhu, når ministeriet i dag melder nye retningslinjer ud på biblioteksområdet.

I sidste uge opfordrede Danmarks Biblioteksforening til at Luk alle bibliotekerne op og give borgerne det fulde bibliotekstilbud tilbage, på baggrund af at deres ansvarlige adfærd og det lave smittetryk mente foreningen, at det ville være forsvarligt også at genåbne de biblioteker, der har selvbetjent åbningstid samt åbne for de mange familieaktiviteter, der savnes rundt omkring på landets biblioteker.
De retningslinjer kom så nu, og skal nok vække begejstring hos bibliotekerne og i særdeleshed hos de mange mennesker der savner deres bibliotekstilbud. 

Besøg og genåbning vil stadig ske kontrolleret og sundhedsmæssigt forsvarligt. Se retningslinjerne her https://www.db.dk/opdaterede-retningslinjer-genaabning-af-biblioteker



BIBLIOTEKER OG FORFATTERE SKAL SÆTTE SKUB I LÆSELYSTEN

Landets folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre har nu mulighed for at søge tilskud til projekter, der øger danskernes læselyst og læsefællesskaber. Puljen med i alt 13 millioner kroner støtter projekter, som inddrager forfattere og andre kunstnere for at styrke et aktivt kulturliv på den anden side af corona-krisen, som foreslået af Danmarks Biblioteksforening skriver Kulturministeriet i dag i en pressemeddelelse. 


"Corona-krisen har bekræftet, at vi i den grad har brug for fællesskaber. Litteraturen og læsning kan netop danne ramme om fællesskaber. Derfor skal vi også blive ved med at styrke børn, unge og ældres læselyst – og alle de nye fællesskaber omkring læsningen. Ved at involvere forfattere og kunstnere i projekterne kan vi give kulturlivet og dem, der fører os ind i litteraturens verden, en ekstra hjælpende hånd også efter corona-krisen." siger Kulturminister Joy Mogensen i den anledning.

Baggrund
Der er i disse år et stort fokus på læsning og læselyst i Danmark. Folkebibliotekerne er helt essentielle institutioner, når det handler om at stimulere læselyst, skabe fællesskaber og øget deltagelse blandt landets borgere, og de pædagogiske læringscentre har direkte adgang til alle skolebørn - også dem, der ellers ikke kommer på biblioteket.

Med det nye indsatsområde "Læselyst og læsefællesskaber for alle" under ”Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre”, som administreres af Slots- og Kulturstyrelsen, ønsker Kulturministeriet at understøtte bibliotekernes og læringscentrenes gode arbejde med læselyst. Derfor kan de nu søge tilskud til projekter med fokus på, hvordan læsning og litteratur kan formidles og tilgængeliggøres både fysisk og digitalt for danskere i alle livets faser.

På opfordring fra Danmarks Biblioteksforening skal projekterne denne gang inddrage kunstnere og forfattere til eksempelvis formidlingsaktiviteter, arrangementer eller mere forpligtende samarbejder, så projekterne kan bidrage til at afbøde nogle af konsekvenserne af corona-krisen og være en hjælp til at holde kulturlivets hjul i gang.

Der er ansøgningsfrist tirsdag den 15. september 2020.

fredag den 19. juni 2020

Genoptagelse af relationer, fritidsaktiviteter og retningslinjerne

Nedlukningen i forbindelse med Corona har budt på et langt afbræk fra relationer og fritidsaktiviteter, og særligt for udsatte børn og unge kan det være vanskeligt at genoptage fritidsaktiviteter og opsøge tilbud i boligområder, på biblioteker og i de frivillige sociale foreninger.

Jeg er med i "Partnerskabet vedr. udsatte børn og unge under COVID-19". Det er et partnerskab der er skabt på baggrund den politiske aftale, der blev indgået 17. april om udvidelse af den første fase af en kontrolleret genåbning af Danmark fremgår det, at der etableres partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitutioner, private aktører og den offentlige sektor, som kan udvikle initiativer, der modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge. Her er vi meget opmærksomme på at retningslinjerne tolkes meget forskkelliget rundt om i landets kommuner og i de enkelte organisationer og institutioner. 
 LÆS OGSÅ Muligheder for støtte til bibliotekerne og deres aktiviteter

Rammer og afholdelse af sommeraktiviteter
Særlig akut er det i forhold til sommerferieaktvivter. Der mangler afklaring af rammerne for sommeraktiviteter, herunder økonomisk støtte og praktisk afholdelse af sommeraktiviteter.


Retningslinjerne for kulturinstitutioner har mange ”bør” elementer som en del steder tolkes lokalt af administrationen i kommunerne. Nogle steder betyder det at bibliotekerne ikke kan gennemføre sommerferie aktiviteter for børn i f.eks. makerspaces eller andre værkstedsaktiviteter. Nøgle steder er børnebiblioteker også stadig lukkede, fordi der ikke er mulighed for at leve op til alle ”bør” krav og afspritning.  Mens man andre steder indretter sig lokalt, for at være så åbne som muligt inden for rammerne i retningslinjerne

Men hvis man så ser retningslinjer fra 10. juni vedr. forsamlinger, er der et bilag med som dækker ’sommerskoler’. Som jeg tolker må være de regler som er gældende for aktiviteterne sommerskolepuljen.
Det er så nogle steder en lokal diskussion om, de overruler bibliotekernes egne gældende retningslinjer, men de mange anbefalinger, men meget få påbud. Selvfølgelig er det en lokal afgørelse i kommunen, men jeg tolker at sommerferie aktiviteterne langt de fleste steder sagtens kan gennemføres, hvis man overholder de generelle retningslinjer.

 
Se endvidere
Hent retningslinjer for kulturinstitutioner, hvor publikum bevæger sig rundt (pdf)
Hent retningslinjer fra 10. juni vedr. forsamlinger

Hent Sundhedsstyrelsens anbefalinger: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning (pdf)

Muligheder for støtte til bibliotekerne og deres aktiviteter

Der er ikke lavet specifikke hjælpepakker målrettet bibliotekerne, men der er muligheder, hvis man som bibliotek holder sig til, det har jeg skrevet uddybende om.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en sommerpakke målrettet børn og unges sommerferieaktiviteter.

Også i forhold til de de generelle omkostninger, forbundet med corona er der mulighed for at få dækket. I maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021. For institutioner som bibliotekerne, der i mange år har haft digitale strategier og derfor kunne fortsætte deres kerneyderlser i en digital form, uden at skulle genopfinde sig selv, som mange andre har skulle, har det betydet et voldsomt forøget brug af de digitale tilbud og mange nye brugere. Det er fedt, men det har kostet, og det er vigtigt at være opmærksom på det, både politisk og fagligt.

Men der er altså muligheder, som du kan læse om her.

Sommerferieaktiviteter
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er enige om en sommerpakke målrettet børn og unge. Den kan søges af kommunerne og dermed de biblioteker som byder ind med sommerferieaktiviteter. Se mere her

En sommerpakke skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen. Der er afsat 200 mio. kr. til et partnerskab med Kommunernes Landsforening, som skal sørge for en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år. Mange børn og unge oplever at stå tilbage med problemer, der kan påvirke deres skolegang. De kan for eksempel være bagud fagligt efter en lang periode med nødundervisning eller stå uden fællesskaber, når vennerne fra skolen holder sommerferie med familien.
SE OGSÅ Nye partnerskaber blomstre under Coronakrisen
Den pakke kan søges af bibliotekerne, og jeg ved der allerede er biblioteker, der har fået tilskud, men det kræver at man er oppe på tærene og finde de rigtige samarbejdsparter i sin kommune.



Den enkelte kommune har ansvaret for sommeraktiviteternes gennemførsel. Disse kan gennemføres i et samarbejde mellem lokale grundskoler, herunder SFO og klubtilbud, kulturinstitutioner som f.eks. museer og biblioteker, idrætsforeninger, fritidsforeninger og civilsamfundsaktører og hvem der ellers er af lokale samarbejdsparter.

Se mere om hvordan du søger her

Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier blev den 19. juni enige om at afsætte i alt 700 mio. kr. til en sommerpakke, der bl.a. skal give danskerne bedre mulighed for at dyrke kultur- og naturoplevelser i sommermånederne. Her kan bibliotekerne også søge

  • Flere forenings- og idrætsoplevelser for danskerne: Der oprettes en pulje på 50 mio. kr., som forenings- og idrætsverdenen kan søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Det kan fx være mindre lokale motionsløb, sangaftner, foredrag mv. Midlerne fordeles af DIF, DGI og DUF.



  • Aktivitetspulje til kunstneriske aktiviteter: I 2020 afsættes der 30 mio. kr. til projekter med bred folkelig appel, som udføres af professionelle kunstnere og kunstnergrupper til at lave nytænkende optrædener, udstillinger mv. i en corona-tid.



  • Ekstra håndsrækning til idrætsklubberne og foreningslivet: Regeringen og partierne bag aftalen udvider nu den eksisterende hjælpepakke til lokale idræts- og ungdomsforeninger med 50 mio. kr. Fordelingen af midlerne sker til DIF, DGI, DUF og Firmaidrætten.
Der kommer hurtigst muligt mere information om de fem initiativer på www.slks.dk. Kulturministeriet afholder orienteringsmøde om sommerpakken i den kommende uge.



Økonomiaftale med KL dækker coronaregning og kan sparke gang i væksten
Sidst i maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021.

Bibliotekerne og andre institutioner er ikke specifikt nævnt i den aftale, men også her gælder at de kan få del i den, hvis kommunen prioriterer det. Derfor gælder også i den forbindelse om at være på tærene og være tydelig i det kommunale landskab. Læs mere om aftalen her

Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne har under coronatiden vist deres omstillingsparathed og evne til at navigere også i krisetider. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier og skulle ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital formidling.

Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.

En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der ligger i filmstriben og eReolen.

Naturligvis er der også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning af de digitale materialer og mange nye brugere. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor har Danmarks Biblioteksforening opfordret til at være opmærksom på, at der er finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.

Fra både statsligt hold og ude i kommunerne skal man være opmærksomme på at borgerne bruger bibliotekernes digitale materiale stadig mere, og det koster, samtidig med at langt de fleste stadig efterspørger de fysiske bøger. 

En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund – med adgang for alle - men nødvendigt i et oplyst demokrati.

Oversigt over hovedelementer i aftalen

  • Samlet prioritering af velfærden for i alt 2,3 mia. kr. i 2021.
  • Prioriteringen består af et løft af den kommunale serviceramme på 1,5 mia. kr., reduceret forbrug af eksterne konsulenter på 0,5 mia. kr. samt en velfærdsprioritering på 0,25 mia. kr.
  • Kommunernes anlægsniveau i 2021 løftes til 21,6 mia. kr. Det sikrer gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden og giver mulighed for at understøtte beskæftigelsen.
  • Kommunerne kompenseres for de allerede opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 for i alt 2,6 mia. kr. i 2020. Regeringen og KL er enige om, at der kan være behov for at revidere økonomien senere i 2020, når der er større klarhed over det videre forløb.

Danmarks Biblioteksforening arbejder også på at skabe opmærksomhed og en direkte dialog med beslutningstagerne om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen for den succes som bibliotekerne har oplevet ved bl.a. at få mange flere nye digitale brugere, samtidig med at de fysiske besøgende nu vender tilbage til deres biblioteker. 

onsdag den 17. juni 2020

Borgerne ønsker deres lokale biblioteker tilbage

Luk alle bibliotekerne op og giv borgerne det fulde bibliotekstilbud tilbage, der er behov for at åbne alle de lokale mødesteder for kultur og viden -og at åbne bibliotekerne helt op. Bibliotekerne var med i første bølge af genåbningen og erfaringerne er så gode, at bibliotekernes interesseorganisation Danmarks Biblioteksforening nu opfordrer til at åbne bibliotekerne endnu mere. I dag er opfordringen sendt til kommuner, regering og folketing. 
På baggrund af at borgernes ansvarlige adfærd og det lave smittetryk mener foreningen, at det vil være forsvarligt også at genåbne de biblioteker, der har selvbetjent åbningstid samt åbne for de mange familieaktiviteter, der savnes rundt omkring på landets biblioteker.

Rundt omkring i kommunerne er der forskel på hvordan bibliotekerne er genåbnet i forhold til de lokale muligheder for at følge de centrale sundhedsmæssige anbefalinger om afstand, plads o.l. Bibliotekerne har således i et vist omfang kunne genåbne, gradvist, kontrolleret og forsvarligt, og det har danskerne taget rigtig godt i mod.
På den baggrund opfordrer Danmarks Biblioteksforening både de lokale og centrale myndigheder til at forsætte genåbningen af bibliotekerne, både i forhold til den ubemandede åbningstid, men også for ophold og aktiviteter for børnefamilier, brug af PC’ere og for skole- og folkebiblioteker med fælles betjening, samt helt aktuelt sommeraktiviteter for børn og unge.


Borgerne efterspørger nemlig massivt disse tilbud. Coronakrisen har ændret utroligt meget, ikke blot i hele vores samfund, men også i folks adfærd. Én ting har den frygtelige virus dog ikke ændret på, nærmest tværtimod, nemlig vores lyst til at læse og bruge bibliotekerne.
Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne udviste omstillingsparathed og evne til at navigere, også i krisetider, da corona lukkede Danmark ned. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier, og skulle derfor ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital virkelighed.
Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.
En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der bl.a. ligger i Filmstriben og eReolen.
Mennesker foretrækker stadig fysisk samvær og bøger
Men der er naturligvis også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning i brugen af de digitale materialer. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor opfordrer Danmarks Biblioteksforening kommunerne til at sikre finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.
En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund med adgang for alle, som er nødvendigt for et oplyst demokrati.
Pres fra borgerne om at åbne mere på bibliotekerne
Brugerne efterspørger mere, og mange steder oplevede man tidligt et pres fra både borgere og politikere for tillige at åbne for den fysiske samling. Hurtigt fandt flere lokale biblioteker alternativer med forskellige typer af service som f.eks. take-away ordninger. Det viser både omstillingsparatheden, men ikke mindst det politiske fokus, som de lokale politikere har på bibliotekerne.
Biblioteksforeningen hilser velkomment, at bibliotekerne var med i den første runde af genåbningen af Danmark.
Det lykkedes at få retningslinjer, hvor brugen af biblioteker ikke længere var begrænset til lån og aflevering, men hvor ophold igen blev muligt og kun afhang af det forsamlingsforbud, som gælder i hele samfundet, men med visse restriktioner for aktiviteterne.
Men efterhånden som vi åbner Danmark stadig mere bør vi også få lempet de sidste retningslinjer, så børnefamilier, dem der har behov for at bruge PC’ere og dem som gerne vil bruge biblioteket uden for den bemandede åbningstid, har mulighed for det.
Både nedlukningen og genåbningen har om noget understreget bibliotekernes samfundsnytte. Borgernes adfærd og efterspørgsel efter bibliotekernes ressourcer både understreger og gør det åbenlyst, at det er nødvendigt fra politisk hold at prioritere bibliotekerne. Det kræver, at vi til stadighed taler om dem og viser billedet af samfundets nytte af dem samt af borgernes efterspørgsel efter det moderne veludviklede fysiske og digitale bibliotek.

tirsdag den 16. juni 2020

Når biblioteket har succes koster det - men der er mulighed for ekstra støtte

Corona-krisen har ændret utroligt meget, ikke blot i hele vores samfund, men også i folks adfærd. Én ting har den frygtelige virus dog ikke ændret på nemlig vores lyst til at læse og bruge bibliotekerne.

Det er kun positivt at folk bruger biblioteket, og selvom det koster, kan man ikke lave hjælpepakker for alt. Det ligger så også i en offentlige institutions som biblioteks natur, at når de laver succesfulde tilbud som tiltrække mange nye brugere, så er det en udgift for institutionen fordi borgerne ikke skal betale for tilbudene, men regningen betales af bibliotekets trængte budget.

Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne har under coronatiden vist deres omstillingsparathed og evne til at navigere også i krisetider. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier og skulle ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital formidling.

Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.

En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der ligger i filmstriben og eReolen.

Naturligvis er der også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning af de digitale materialer og mange nye brugere. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor har Danmarks Biblioteksforening opfordret til at være opmærksom på, at der er finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.

Fra både statsligt hold og ude i kommunerne skal man være opmærksomme på at borgerne bruger bibliotekernes digitale materiale stadig mere, og det koster, samtidig med at langt de fleste stadig efterspørger de fysiske bøger. 

En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund – med adgang for alle - men nødvendigt i et oplyst demokrati.

Muligheder for støtte til bibliotekerne
Der er ikke lavet specifikke hjælpepakker målrettet bibliotekerne, men der er muligheder, hvis man holder sig til. 

Sommerferieaktiviteter
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er enige om en sommerpakke målrettet børn og unge. Den kan søges af kommunerne og dermed de biblioteker som byder ind med sommerferieaktiviteter. Se mere her

En sommerpakke skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen. Der er afsat 200 mio. kr. til et partnerskab med Kommunernes Landsforening, som skal sørge for en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år. Mange børn og unge oplever at stå tilbage med problemer, der kan påvirke deres skolegang. De kan for eksempel være bagud fagligt efter en lang periode med nødundervisning eller stå uden fællesskaber, når vennerne fra skolen holder sommerferie med familien.
SE OGSÅ Nye partnerskaber blomstre under Coronakrisen
Den pakke kan søges af bibliotekerne, og jeg ved der allerede er biblioteker, der har fået tilskud, men det kræver at man er oppe på tærene og finde de rigtige samarbejdsparter i sin kommune.

Den enkelte kommune har ansvaret for sommeraktiviteternes gennemførsel. Disse kan gennemføres i et samarbejde mellem lokale grundskoler, herunder SFO og klubtilbud, kulturinstitutioner som f.eks. museer og biblioteker, idrætsforeninger, fritidsforeninger og civilsamfundsaktører og hvem der ellers er af lokale samarbejdsparter.

Se mere om hvordan du søger her 
Økonomiaftale med KL dækker coronaregning og kan sparke gang i væksten
Sidst i maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021.

Bibliotekerne og andre institutioner er  ikke specifikt nævnt i den aftale, men også her gælder at de kan få del i den, hvis kommunen prioriterer det. Derfor gælder også i den forbindelse om at være på tærene og være tydelig i det kommunale landskab. Læs mere om aftalen her

Oversigt over hovedelementer i aftalen

  • Samlet prioritering af velfærden for i alt 2,3 mia. kr. i 2021.
  • Prioriteringen består af et løft af den kommunale serviceramme på 1,5 mia. kr., reduceret forbrug af eksterne konsulenter på 0,5 mia. kr. samt en velfærdsprioritering på 0,25 mia. kr.
  • Kommunernes anlægsniveau i 2021 løftes til 21,6 mia. kr. Det sikrer gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden og giver mulighed for at understøtte beskæftigelsen.
  • Kommunerne kompenseres for de allerede opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 for i alt 2,6 mia. kr. i 2020. Regeringen og KL er enige om, at der kan være behov for at revidere økonomien senere i 2020, når der er større klarhed over det videre forløb.

Danmarks Biblioteksforening arbejder også på at skabe opmærksomhed og en direkte dialog med beslutningstagerne om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen for den succes som bibliotekerne har oplevet ved bl.a. at få mange flere nye digitale brugere, samtidig med at de fysiske besøgende nu vender tilbage til deres biblioteker. 


mandag den 8. juni 2020

Kulturmødet på Mors er aflyst i fysisk form, men....vi åbner alternativet i dag.

Det fysiske Kulturmøde på Mors er aflyst, men vi har erstattet det med et digitalt i flere heats og vender frygteligt tilbage med debatter om litteratur og biblioteker i august.

Men i lige nu kan du komme med til åbningen af Kulturmødet Mors 2020. Under temaet CULTURE MATTERS sætter vi strøm til årets Kulturmøde som åbner i tre kapitler. Første kapitel er en online konference, hvor vi spørger: HVAD NU? - FREMTIDENS KUNST- OG KULTURLIV.
Med Covid-19 pandemien som bagtæppe er samtalen om kunst og kultur vigtigere end nogensinde. Vi har set, hvordan kunst og kultur har samlet danskerne i en krisetid. Det er her, vi har fundet fællesskab og fået ilt til det indre liv. Nu genåbner Danmark. Spørgsmålet er, hvad har vi lært?

Til åbningen samler Kulturmødet Mors førende kunstnere, kulturaktører, erhvervsfolk og politikere til tre timers samtale om fremtidens kunst- og kulturliv. Hvilke udfordringer står vi overfor? Hvilke muligheder og nye erkendelser skal forfølges?

Se med her
powered by Crowdcast

onsdag den 3. juni 2020

Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed og bibliotekernes rolle

Som jeg tidligere har skrevet om så blomstre der Nye partnerskaber under Coronakrisen

I dag starter Partnerskab på ældreområdet under COVID-19 mod ensomhed op. Det er FOA og Ældre Sagen der faciliterer partnerskabet, på baggrund af den aftale som samtlige Folketingets partier  (-Venstre) indgik 1. maj, om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID- 19 (Aftaletekst).

I forlængelse af den politiske aftale etableres et nyt midlertidigt partnerskab på ældreområdet, som under genåbningen af samfundet kan bidrage til at skabe tryghed og modvirke ensomhed blandt ældre. Her er jeg på vegne af bibliotekerne inviteret med sammen med bla. forbundet information og kultur.

Aftalen indeholder tre hovedelementer: 
1. Nye løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet
2. Øget aktivitet på serviceområdet - tilbagevenden til normalt niveau
3. Partnerskab på ældreområdet under COVID-19

Det er naturligt at bibliotekerne er inviteret med, for de har rigtig meget af byde på i forhold til netop den problemstilling, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker afdækkede i deres store projekt "Ældrefællesskaber og biblioteker".

Igennem 1½ år udviklede undersøgte og afviklede Tænketankeen række aktiviteter for ensomme ældre. Projektet viser, at biblioteket kan gøre en positiv forskel, når man nytænker bibliotekets rum og kompetencer, og bringer det i spil i nye samarbejder.

På baggrund af projektets erfaringer og resultater er der udviklet en række produkter, konkrete guides og redskaber, som biblioteker, boligsociale medarbejdere og andre interesserede kan bruge til at afholde aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed.

Læs aktivitetsskelettet at kende – det er en rettesnor med 6 metodiske greb, som de anbefaler anbefaler, man tager højde for, når man holder aktiviteter med en ambition om at afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Aktivitetsskelettet er udviklet og tilpasset i løbet af projektet Ældrefællesskaber & Biblioteker. Det er en guide, som kan benyttes i arbejdet med at skabe aktiviteter, der kan afhjælpe ensomhed hos ældre. Skelettet kan bruges til at udvikle og afholde nye aktiviteter eller til at tilpasse eksisterende aktiviteter.
 1.      Kulturel kerne
Bliv inspireret af bibliotekets mangfoldighed af materialer og tilbud. Vælg indhold, der passer til målgruppen og loka le samarbejdspartnere.Tag udgangspunkt i bibliotekets strategi og styrker, herunder medarbejdernes interesser og specialviden.

 2.       Rekruttering
Opsøg ensomme ældre person ligt eller via lokale aktører . Tag kontakt, der hvor de ældre er: 1 hjemmet, væresteder etc. Sig ikke 'ensomhed', men 'nye fællesskaber.' Gør tilmelding obliga­ torisk. Skab omtale. efter 10-15 ældre deltagere (flest ensomme), som kommer hver gang. Vis interesse og omsorg. Vær ihærdig!

 3.       Folgeskab
Tag hånd om de ældres bekymringer om transport. Informer om muligheder for transport og for at følges ad med andre deltagere. Ring deltagerne op og påmind dem om aktiviteten. Hav samme mødested hver gang. Fasthold en kerne af ensomme ældre deltagere og ring til deltagerne, hvis de ikke dukker op som planlagt. Afsæt tid til løbende kontakt med dem (det er også en del af følgeskabet).

 4.        Værtskab
Tag ansvar for det sociale og praktiske værtskab. Hils på deltagerne, lær deres navne at kende og introducer dem til hinanden. Tag hensyn til ældre med funktionsnedsættelse. Gør aktivitetens program og rammer tydelige. Sørg for lidt kaffe og kage. Styr samtalen så alle kommer til ordeVær ikke hastig med oprydningen.

 5.       Inddragelse
Få deltagerne til at dele oplevelser, erfaringer og minder. Sørg for fælles oplevelser som fælles­ sang og udflugter. Giv god tid til pauser. Udnyt de ældres ressourcer og kompetencer. Inddrag dem aktivt i planlægning og afholdelse af aktiviteten. Selv det mindste bidrag tæller.

6.       Gentagelse
La v en serie af aktivitetsgange. Fx 1 arrangement hver uge i otte uger eller mere, deltagerne kommer til at kende hinanden. Herefter fx 2 arrangementer hver måned, hvor biblioteket/bo­ ligsociale medarbejdere står for det ene, mens deltagergruppen selv står for det andet. Afhold aktivitetsrækker med samme tidspunkt, mødested, varighed og struktur hver mødegang. Skab genkendelighed; det skaber tryghed blandt deltagere.



Print den korte udgave af aktivitetsskellettet og brug det i en masse sammenhænge, hvor man laver aktiviteter som aktivt kan inddrage ælde med ganske få greb.





tirsdag den 2. juni 2020

Ny statistik: Lukning af bibliotekerne gav boost til digitalt udlån


Danmarks Statistik har indgået et samarbejde med de danske folkebiblioteker om at lave en lånestatistik, som kobler bibliotekernes udlån med karakteristika for lånerne. I dag offentliggøres første kvartalsvise udgivelse på baggrund af statistikken – og den viser, at nedlukningen af bibliotekerne 13. marts fik borgerne til at vælge digitale udlånsmuligheder til i stor stil, skriver Danmarks Statistik i dag i pressemeddelelse.

Da bibliotekerne på grund af COVID-19 blev lukket ned, strømmede danskerne til Ereolen, som er folkebibliotekernes digitale udlån af e-bøger og lydbøger. Det viser den første udgivelse af en ny individbaseret lånestatistik, som udkommer i dag.

Tidligere har biblioteksstatikken kun indeholdt det samlede antal udlån hos bibliotekerne, men i det nye samarbejde har data fra folkebibliotekernes administrationssystem gjort det muligt at koble udlån med data om lånerne. Dermed kan demografiske forskelle i låneradfærden belyses. Det giver mulighed for se på, hvordan bibliotekerne bruges af forskellige befolkningsgrupper.

Resultaterne fra første udgivelse viser blandt andet at:
  • I dagene op til nedlukningen af bibliotekerne i Danmark d. 13. marts steg antallet af udlån hos folkebibliotekerne. Torsdag den 12. marts blev der således foretaget i alt 125.000 udlån, hvilket var ca. 50 pct. mere end torsdagen inden.
  • Nedlukningen satte en brat stopper for udlån af fysiske bøger, men udlånet fra Ereolen, som er folkebibliotekernes udlån af e-bøger og lydbøger, steg markant fra gennemsnitligt 16.500 til 25.800 udlån om dagen.
  • Generelt låner kvinder dobbelt så meget som mænd. I første kvartal 2020 stod kvinder for 70 pct. af udlånet hos folkebibliotekerne, mens mænd stod for 30 pct.
  • Personer i aldersgruppen 40 til 49 år låner flest bøger. I alt foretog denne gruppe 1,2 mio. udlån hos folkebibliotekerne fordelt på 108.000 lånere i første kvartal. Det svarer til 11 bøger i gennemsnit pr. låner. 
  • I alt blev der i første kvartal udlånt 5,8 mio. fysiske materialer til 617.700 lånere, mens Ereolen udlånte 1,6 mio. bøger til 366.000 lånere.

fredag den 22. maj 2020

Nye retningslinjer for genåbning af biblioteker

Så kom der endelig retningslinjer efter af den seneste genåbningsaftale retningslinjer for museer, kunsthaller, videnspædagogiske aktivitetscentre, zoologiske anlæg/akvarier, biblioteker og arkiver. Der har været knoklet i kulturministeriet, for der går stærkt for tiden, med mange ændringer og politiske beslutninger.

Retningslinjerne er endelige og offentlige, og kan frit deles. De lægges samtidig på ministeriets hjemmeside. De erstatter tillige tidligere udsendte retningslinjer for ind- og udlån på biblioteker og for zoologiske anlæg, hvor publikum færdes i bil.


Der er eksempelvis ændret retningslinjer for følgende:
Institutionerne skal overholde det gældende forsamlingsforbud. Det bemærkes dog, at den samlede
tilstedeværende publikumsmængde på en institution, der holdes åbent i overensstemmelse med disse retningslinjer, ikke i sig selv anses for en forsamling. Det bemærkes endvidere, at kulturarrangementer med siddende publikum på op til 500 personer er undtaget fra forsamlingsforbuddet.

Institutionerne bør undlade at gennemføre aktiviteter, der fremmer sammenstimling af mange mennesker, f. eks. foredrag, forestillinger, rundvisninger og arrangementer. Se dog nedenfor om kulturarrangementer med siddende publikum.

Mindre arrangementer som kan gennemføres i overensstemmelse med såvel forsamlingsforbuddet som sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand kan dog gennemføres.
Generelle retningslinjer

Hent Sundhedsstyrelsens anbefalinger: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning (pdf)

mandag den 18. maj 2020

Hvordan synes du næste fase af genåbningen skal være i bibliotekerne?


Selvom bibliotekerne er åbnet i dag den 18. maj for udlån og aflevering, regner vi naturligvis med, at de også i næste fase kan åbne lidt mere - gradvist, ansvarligt og kontrolleret  - for alle de mennesker som har brug for dem og savner dem.

I morgen forsætter vi møderne i kulturministeriet om hvordan næste fase af genåbningen af kulturen kan foregå. 

Hvordan synes du næste fase af genåbningen skal være i bibliotekerne? 

Kom med dit bud her 


Du kan se mere om første fase og retningslinjerne for genåbningen her



fredag den 15. maj 2020

Bliver vi kunstigt intelligente af Corona?

Sagt på en anden måde, kan kunstig intelligens (AI artificial intelligence) være med til at løse Corona-udfordringerne? Det er jeg ikke et øjeblik i tvilvl om, at AI kan, men det kræver vi bruger den kunstige intelligens på den rigtige måde, og at vi ikke bare accepterer masseovervågning, jeg har i hvert fald ikke lyst til at installerer en app, der hele tiden registrerer hvor jeg er. Eller har jeg allerede gjort det?

Når man bruger de teknologiske muligheder, som big data giver os, kræver det åbenhed og gennemsigtighed. Det er mit udgangspunkt når jeg i dag er inviteret till det store internationale "The Tortoise Intelligence AI Summit" hvor kapaciteter som Thomas L. Friedman, NY Times columnist, Pulitzer Prize vindende forfatter og den tidligere danske statsminister og nyudnævnte medlem af Facebooks tilsynsråd Helle Thorning-Schmidt. Det foregår på naturlig coronavis virtuelt, og du kan se mere om det her 


Der er masser af faldgrupper når vi i samfundet udvikler tekonologisk redskaber der bygger på kunstig intelligens og en del elementer man skal være på vagt over for. Både i forhold til kommerciel udnyttelse af vores private data, masseovervågningens skyggesider og nogle regimers brug af AI til at at kontrollere deres borgere, ja hele vores demokrati kan være truet, men der er altså også nogle muligheder, som vi kan og skal bruge, hvis vi vil udvikle os som samfund og løse kriser som den vi er midt i nu med Corone. Derfor er vi nød til at forholde os til det, både som enkelt individer og som samfund. Nogle debatter som vi også har og skal have mange flere af i biblioteks sektoren.  

Er Danmark kunstig intelligent?
Som det efterhånden også bliver italesat i den offentlige debat, kommer vi efter al sandsynlighed til at skulle håndtere coronavirus som en del af vores hverdag de næste 1-2 år.

Derfor er det vigtigt, at vi har en grundig debat om, hvordan vi skal håndtere det, og på hvilket grundlag myndighederne træffer beslutninger.

Der er nødt til at være en dynamisk og åben diskussion, når vi taler om så store beslutninger for samfundet.

I Videnskab.dk skrev de i den forgange uge om debatten om mere åbenhed (se for eksempel her og her), som resulterede i, at myndighederne delte flere af deres tal og beregninger.

En meget positiv ændring i strategi fra den indtil da mere lukkede håndtering af data var et af budskaberne i professorerne Jens Lundgren, Lars Østergaard og Ida Donkin kronik i Berlingske forleden.

Her slutter de af med at skrive "Manglende transparens giver grobund til forvirring, konspirationsteorier og mistillid. Det gælder hos borgere såvel som det sundhedspersonale, der er sat til at bekæmpe pandemien. De data, der indsamles, bør være offentligt tilgængelige. Vi forstår ikke rationalet bag det modsatte. Lad os udnytte alle ledige kræfter og al videnskapacitet til sammen at få greb om den fælles trussel. Det gavner ingen at holde tal og beslutningsgrundlag i mørket."

Jens Lundgren er professor i infektionssygdomme og sidder med fingrene dybt nede i corona-forskningen har tidligere har skrevet om en redskab, der bygger på kunstig intelligens på LinkedIn, som hedder CHIP, hvor de er i gang med at udvikle Catch (Corona Application Tool for Collaborating Hospitals).

Catch er et digitalt værktøj, som er bygget med det formål at imødegå et akut klinisk og administrativt behov for effektivt at kunne:
  • Registrere &visitere (Catch 1) prøvesvar for alle patienter mistænkt for COVID-19
  • Behandle & monitorere (Catch 2) indlagte COVID-19 patienter
  • Overvåge (Catch 3) COVID-19 lokalt, regionalt og nationalt og dermed sammenholde kapacitet og ressourcer på de enkelte afdelinger/hospitaler
Det skal man nok være professor for helt at forstå dybden af, men pointen for mig, er at det kræver åbne data at udvikle sådanne redskaber, og at den såkaldt kunstige Intelligens. At det kræver en udnyttelse af alle de data som vi samler, men samtidig at vi også som borgere skal have indsigt og mulighed for kontrol, for at sikre anonymitet, når vi skal bruge dataene til fællesskabets bedste. 

I en artikel lavet i anledning af "The Tortoise Intelligence AI Summit" kan man se mere om hvordan de enkelte lande bruger AI som redskab i Corona bekæmpelsen.


Can AI solve the big issues?

We’ve found AI is helping us understand and fight Covid-19 – but that it’s still got a way to go
BY ALEXANDRA MOUSAVIZADEH, ALEX CLARK, LUKE GBEDEMAH AND ROBERTA SGARIGLIA
Læs den her



onsdag den 13. maj 2020

Retningslinjer for åbning af biblioteker for udlån og aflevering

Kulturministeriet lægger til følgende retningslinjer for genåbning af bibliotekerne for udlån og aflevering. Retningslinjerne omfatter såvel folkebiblioteker som fag- og forskningsbiblioteker.

Jeg har netop modtaget dem fra kulturministeriet med følende bemærkning "hermed de endelige retningslinjer for åbning af biblioteker for ind- og udlån. Disse er offentlige og kan frit deles med alle interesserede. De kommer tillige på ministeriets hjemmeside om kort tid."

Forudsætninger for gennemførsel af gradvis genåbning kan ses her hvor også den fulde tekst kan ses…..
Det skal bemærkes, at det er vurderingen, at der ikke er behov for særlige forholdsregler vedr. biblioteksmaterialer, som brugere afleverer tilbage, eller som lånere kort-varigt studerer med henblik på at overveje hjemlån og derefter stiller tilbage, hvilket der har hersket lidt tvivl om.

 Den gradvise genåbning bør håndteres, så sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger kan følges for den enkelte og for biblioteket som helhed.
 Forud for genåbning bør det enkelte bibliotek sikre, at rammerne for at efterleve alle sundhedsmyndighedernes vejledninger vedrørende afstandskrav for den enkelte, hygiejne m.v. er på plads, at retningslinjerne er syn-lige ved opslag eller plakater, samt at der er vand og sæbe eller håndsprit (70-85 % alkohol) tilgængeligt.
 Det enkelte biblioteks ledelse bør løbende monitorere den gradvise genåbning.
 Derudover forudsætter den gravise genåbning, at de nødvendige bagvedlig-gende støttefunktioner, ikke mindst rengøring, er tilstede.

Generelle retningslinjer for tilrettelæggelse af arbejdet og beskyttelse af medarbejdere og lånere
 For medarbejdere, der er i risiko for alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, anbefales det, at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledninger på området.
 Det enkelte bibliotek bør så vidt muligt gennemgå sine arbejdsprocesser, så man mindsker tiden med tæt kontakt mellem ansatte og lånere.
 Der bør i videst mulig omfang tages særlige skridt til at undgå tætte kontakter mellem ansatte og lånere.
 Alle medarbejdere bør oplyses om og overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd, herunder jævnlig og grundig håndvask.
 Det enkelte bibliotek kan reducere antallet af medarbejdere ved f.eks. at indføre forskudt fremmøde og opdeling af medarbejdere i hold.
 For at sikre at der holdes afstand, bør biblioteket benytte adfærdsregule-rende indretninger og praktiske foranstaltninger så som ruminddelinger og afstandstape.
 Det enkelte bibliotek bør danne et overblik over forskellige kontaktpunkter på biblioteket, herunder dørhåndtag og trykknapper, og tydeligt markere over for brugerne, at der er tale om kontaktpunkter.
 Ikke-nødvendige kontaktpunkter som fx trykknapbaserede tilfredshedsmå-lere bør fjernes.
Biblioteket bør sikre hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter, som minimum en gang dagligt og oftere ved mange besøgende og med sær-ligt fokus på håndtag, gelændre, lyskontakter, bordoverflader, vandhaner, kasseapparater, dankortterminaler og udlåns- og afleveringsautomater).
 Der bør være håndsprit (70-85 pct.) tilgængeligt i udlånsarealerne. Lånerne bør ved skiltning opfordres til brug heraf ved ankomst, hver gang der skif-tes mellem bibliotekets afdelinger samt i forbindelse med betjening af ter-minal for ud- og indlån.
 Toiletter (både publikums- og medarbejdertoiletter) bør rengøres grundigt (hyppighed efter en konkret vurdering), alle overflader bør afvaskes og kon-taktpunkter desinficeres. Der bør være vand og flydende sæbe til rådighed. Der bør ikke være fælles håndklæder.
 Skraldespande bør tømmes dagligt, og altid inden de fyldes helt.
 Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang, jf. BEK nr. 445 af 19/04/2020.
 Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger den 10. maj 2020 fremgår det, at der bør holdes mindst 1 meters afstand mellem personer på biblioteksområdet.
 Der bør på biblioteket holdes mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, som ved medarbejderes ophold i lukkede rum med dårlig udluftning m.v. f.eks. bibliotekets kælderlokaler, depoter og loft-rum.
 Der må ikke finde publikumsarrangementer sted.
 Borgerservicefunktioner bør følge de til enhver tid gældende regler herfor.
 Det bør undgås, at bibliotekernes pc’er, printer og andet udstyr, hvor der vanskeligt kan rengøres mellem brugere, benyttes.
 Det bør klart skiltes, at lånere alene må opholde sig på biblioteket for at af-levere og låne biblioteksmateriale, og der må ikke tages siddende ophold, heller ikke i læsesale.
 Bibliotekerne bør tilbyde engangshandsker ved selvbetjeningsmaskiner fx ved de stationer, hvor der udlånes og afleveres bøger.
 Lånere kan tage kortvarigt stående ophold for at udvælge biblioteksmateri-aler til hjemlån.
 Bibliotekspersonale bør løbende overvåge, at retningslinjerne følges.
 Bibliotekerne bør ikke have ubemandet åbningstid.
 Der bør sikres rengøring af den enkelte arbejdsstation, når en medarbejder forlader arbejdsstationen, og en anden medarbejder skal overtage denne.
 Afleverede materialer bør håndteres tilstrækkeligt sikkert af personalet. Personalet bør gennemføre hyppig hånddesinfektion eller håndvask.
 Det er vurderingen, at der ikke er behov for særlige forholdsregler vedr. biblioteksmaterialer, som brugere afleverer tilbage, eller som lånere kort-varigt studerer med henblik på at overveje hjemlån og derefter stiller til-bage.
Håndtering af sygdom og symptomer

Ansatte bør ikke møde på arbejde, hvis de har milde symptomer, der kan tyde på COVID-19. Der bør ske rengøring af en syg medarbejders arbejds-station umiddelbart efter identifikation af sygdom. Ansatte må efter et syg-domsforløb først møde på arbejde igen 48 timer efter symptomer er ophørt
 Ansatte, hvis familie har symptomer eller er smittede, bør følge Sundheds-styrelsens vejledninger for ”nære kontakter”.
 Der bør i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at perso-ner, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmate-rialet nævnt i 1. pkt. offentliggøres af Sundhedsstyrelsen. Der bør i rele-vant omfang skiltes på flere sprog.

Ovenstående tiltag realiseres fra institutionerne fra genåbningen d. 18. maj 2020.
Yderligere information
Kulturministeriets Corona Hotline 3374 5000 åben 9.00-16.00
Som virksomhed kan du også kontakte hotlinen for virksomheder på 7220 0034, der kan henvise til rette myndighed. Se også virksomhedsguiden.dk
Find Arbejdstilsynets informationsmateriale her: https://at.dk/corona/
Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: www.sst.dk/da/corona
Kontakt Arbejdstilsynet for yderligere vejledning om en generel forsvarlig indret-ning af arbejdspladsen på: 7012 1288.
Kontakt den myndighedsfælles hotline på 7020 0233 angående generel information om, hvordan man bør forholde dig til COVID-19.

Nye partnerskaber blomstre under Coronakrisen

I de seneste uger har jeg fået en del henvendelser om at indgå i nye partnerskaber. Det vidner om at Coronakrisen får os til at tænke mere tværgående og forsøge at finde nye veje for at nå vore mål og være der for de mennesker der har behov, og det tror jeg er en af de gode ting der kan komme ud på den anden side af krisen, hvis vi altså formår at holde fast.

Jeg er på vegne af bibliotekerne inviteret ind i partnerskaber vedr. 
  • udsatte børn og unge under, hvor Red Barnet, Børns Vilkår og Røde Kors faciliterer partnerskabet. 
  • en partnerkreds, der skal ansøge om midler fra de hjælpepakker, der nu etableres i forhold til at hjælpe de danske byer igennem krisen. Det overordnede mål er at få byerne og bymidterne til at leve igen – dvs. at få gang i det velfungerende byliv, der formentlig også er afgørende for byerne. Det er bl.a. sammen med Landdistrikternes Fællesråd, De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv, Dagrofa, Realdania og flere af erhvervshusene 
  •  KULTURLIVETS STØRSTE UDFORDRINGER Under og efter Coronakrisen. Et projekt der skal afdække udfordringer og komme med gode læsninger sammen med Danske Kulturbestyrelser, i samarbejde med Innoversity CPH og Rasmussen&Marker første møde afholdt

I dag skal jeg f.eks. til det første møde i "Partnerskabet vedr. udsatte børn og unge under COVID-19". Det er et partnerskab der er skabt på baggrund den politiske aftale, der blev indgået 17. april om udvidelse af den første fase af en kontrolleret genåbning af Danmark fremgår det, at der etableres partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitutioner, private aktører og den offentlige sektor, som kan udvikle initiativer, der modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge.



Red Barnet, Børns Vilkår og Røde Kors har fået til opgave at facilitere partnerskabet. Formålet med partnerskabet er at afdække udfordringer, finde gode løsninger og understøtte nye samarbejder, som kan skabe tryghed og trivsel for udsatte børn og unge under COVID-19. Og som kan sikre dem en tryg tilbagevenden til fællesskabet ved samfundets genåbning. Herudover skal vi som partnerskab udarbejde en ensomhedsstrategi for målgruppen under COVID-19, og understøtte at der samles gode eksempler på området på en ny portal under Socialstyrelsen.

Partnerskabet vil være et forum, hvor man gennem tæt dialog, deling af viden, koordinering og understøttelse af nye initiativer løbende vil arbejde for, at udsatte børn og unge får den hjælp, de har behov for i tiden med COVID-19 og ved genåbning. Formålet er, gennem det brede samarbejde på tværs af sektorer og traditionelle samarbejdsformer, at sikre et overblik og helhedssyn og gøre det nemmere for os at trække i en fælles retning.

I den tid, der er gået med COVID-19, er der mange der har igangsat nyskabende samarbejder og indsatser til sårbare og udsatte børn og unge, som det også sker på en række andre områder.

Hvis Coronakrisen så kan få os til at blive bedre til at samarbejde på tværs af netop vores egne små projekter og på tværs af sektorer, har vi opnået meget.

I bibliotekerne bidrager vi meget gerne til de tværgående indsatser....

EKSEMPLER
  • 'Biblioteket Kommer’
    En genåbning af ’Biblioteket Kommer’ ordningen for borgerne, samt udvide kriterierne for tilmelding til ordningen. ”Biblioteket kommer” er et gratis tilbud til borgere i de fleste Kommune, der ikke selv kan gå på biblioteket på grund af langvarig sygdom eller handicap. Ordningen kan suppleres med frivillige.
     
  • Udlån af depoter;
    brætspil, computerspil, tidsskrifter, tegneserier og bøger) til institutioner. Depoterne kunne ledsages af digitale booktalks eller anden formidling
     
  • Formidling på plejehjem i karantænetider
    Samarbejde med Sundhed og Omsorg om at få litteraturformidlingen og kulturen bragt ind til de svageste og mest isolerede i en sikker digital form.
     
  • Smittefare
    Viden om smittefare ved materialer og materialehåndtering skal afdækkes
     
  • Digitale tilbud for ældre og svage
    Biblioteksansatte kan hjælpe ældre i gang med at bruge bibliotekernes digitale tilbud som e- reolen, litteratursiden og filmstriben. En ordning der kan udvides med frivillige.
     
  • Telefonisk kontakt
    Tag telefonisk kontakt til BK-lånere. Biblioteket er ofte de udsatte borgeres eneste sociale kontakt i kampen mod ensomhed. Det er ikke så meget tilgængeligheden af materialerne det handler om
     
  • Snak sammen online
    Bibliotekspersonale kan fungere som samtalepartnere eller kommunalt outreach fx pr. telefon, som f.eks. Snak Sammen fra fx Dansk Røde Kors.
     
  • Samtalekasser
    Lav samtalekasser med lokalhistorisk materiale og lån til plejecentre. Dette findes i en del kommuner.
     
  • Online arrangementer
    Lav online bog-, film- og oplæsnings-/lytteklubber – mange steder har man skabet en del online arrangementer på bibliotekerne.
     
  • Bogpakke i udsatte områder
    Kultur- og Slotsstyrelsen projekt “Bogpakke“ til udsatte børn - gennemført i 20 kommuner i 2009-2016 - evalueringen fra Syddansk Universitet viste at næsten 60 procent af familierne sagde, de læste mere med børnene.
    En evaluering kan findes her
     
  • Læsesale
    Genåbning af læsesale, så studerende der bor hjemme i fx socialt udsatte hjem eller på meget lidt plads kan få mulighed for at være på biblioteket med plads og ro til at studere
     
  • Digital Læsekreds for ensomme ældre
    I Aarhus bibliotekerne er man er i gang med at eksperimentere med format, rekruttering osv. Noget sættes i gang nu, men senere bliver det også en del af et generelt tiltag overfor digitale ældre, hvor der er behov for at opbygge de digitale skills til dette formål, herunder e-bogsformidling
     
  • Lektiehjælp
    Denne service lokalt kunne etableres online i første omgang (og måske den allerede er nogle steder), men ellers er det jo et glimrende tilbud for familier, hvor der er brug for at børnene får hjælp fra andre uden at skulle betale for det.
    Det eksisterede engang under Statsbiblioteket under navnet Lektier online, men stoppede i 2016
     
  • Non-readers i biblioteksrummet
    Kan arrangementer, materialer og områder gentænkes, så non-readers ikke stigmatiseres, men får et overskueligt og bredt indblik i mulighederne på biblioteket?
    Et projekt, der er støttet af Slots & Kulturstyrelsen
     
  • Åbne biblioteket for udvalgte besøg
    Invitere udvalgte børne- og ungegrupper til særlig læse- og oplevelsesdage. Og ad den vej styrke og skabe læselyst og målrettet sikre alle børn adgang til gode lærings- og udviklingsmuligheder jf. bl.a. Småbørnsløftet (Egmont) om udsatte børn og jf. Læsestrategiens 7 anbefalingers pkt. 3 - Børn og unges kultur og fællesskaber som afsæt for læsning.
  • Sende biblioteket på bogtur i lokalområdet
    Skabe mulighed for bogoplevelser i udkantsområder gennem bogbusser o.l. - til særligt inviterede - børnegrupper, ungesteder og ældreinstitutioner m.m.fl. som led i en aktiv og kombineret kultur- og socialindsats.