Vi skal have en folkesundhedslov, der skaber sammenhængen mellem kultur og sundhed

For en månedstid siden skrev jeg "Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker? i anledning af at Danske Regioner foreslog at skabe en FOLKESUNDHEDSLOV. Mit budskab var at kultur i almindelighed og biblioteker i særdeleshed kan mindske ulighed i sundhed.

I Danske Regioner kunne men heldigvis heller ikke forestille sig en FOLKESUNDHEDSLOV uden kultur, så derfor indledte de en aktiv dialog. Det har ført til at Danmarks Biblioteksforening er medunderskriver på den fælles appel, der i dag overrækkes til Sundheds- og Ældreministeren Magnus Heunicke.

I Danmarks Biblioteksforening sætter vi pris på den dialog vi har haft med Danske Regioner om kulturens betydning for folkesundheden, hvor vi sammen med Forbundet Kultur og Information er dem der repræsenterer kulturen i appellen til regeringen. Jeg er sikker på at netop en folkesundhedslov, kan sætte fokus på at en ændret sundhedskultur kræver involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler der også bibliotekerne et ansvar for at deltage i at skabe nødvendige kulturændringer i folks levevis. Sundhed handler ikke kun om at helbrede sygdomme, men i væsentlig højere grad om at forbygge sygdom og skabe bedre livsstil. Det tror jeg også en stor del af den øvrige kultursektor vil arbejde for, og derfor også tilslutter sig appellen.

 

Danmarks Biblioteksforening er også med i et andet partnerskab bestående af i alt 34 organisationer, der blev nedsat af regeringen i april, som har skullet belyse udsatte børn og unges trivsel under covid-19, er nu klar med en konklusion: Ensomheden blandt børn og unge er steget markant under nedlukningen. I det netværk er vi fra biblioteksforeningen også glade for at kunne repræsentere kultursektoren, for det er så ekstremt vigtigt at tænke KULTUR som et aktiv, og vise den klare sammenhæng mellem kultur og sundhed. Det skrev vi en fælles kronik om i efteråret; 34 organisationer i fælles opråb om børns ensomhed: Her er anbefalingerne til Christiansborg Det understreger den stigende fokus på, at kultur kan være en afgørende faktor i at skabe sundhed, og at der er opmærksomhed på det i andre sektorer end kultursektoren selv.

Overrækkelsen af appellen til regeringen om en Folkesunhedslov sker i dag 5. nov. kl 10.00 på Danske Regioners årlige sundheds-konference "Sundhed for alle" sætter fokus på, hvordan vi sikrer børn og unges sundhed og trivsel. En konference, der som så mange andre grundet COVID-19 afholdes digitalt.

Du kan selv følge med i konferencen "SUNDHED FOR ALLE" her hvor der også vil være muligt at stille spørgsmål undervejs.

Sammenhængen mellem kultur og sundhed
Både i Danmarks Biblioteksforening og i Tænketanken Fremtiden Biblioteker, har vi fokus på at dokumentere sammenhængen mellem kultur og sundhed, fordi vi er overbeviste om at netop den sammenhæng kan være en væsentligt element i at få rettet op på den store ulighed der er i sundhed i Danmark. Den sammenhæng er vi ved at beskrive lidt nøjere, som du kan læse mere om her.

Frontløberne inden for kultur og sundhedsfremme er Storbritannien og Sverige. I Storbritannien peger Royal Society for Public Health fx på en bred vifte af positive resultater, herunder at patienterne opnår nye indsigter, øget selvværd, empowerment og resiliens; større følelse af mening og formål med tilværelsen, hjælp til at skabe nye færdigheder til at klare hverdagen og reduktion af symptomer som angst, depression og højt blodtryk. Storbritannien har haft positive samfundsmæssige virkninger som en konsekvens af bedre trivsel, og hvad der betegnes som »øget mental kapital«, dvs. opbygningen af gode sociale relationer mellem mennesker, hvilket anses for at være en vigtig sundhedsmæssig faktor med kulturen som omdrejningspunkt. 

Tilsvarende har man i Sverige længe arbejde med kultur på recept. Men også i Danmark er både praksis og forskning i udvikling. F.eks. viser evaluering af Satspuljeprojektet ’Kultur på recept’, at kulturelle aktiviteter ser ud til at forbedre langtidssygemeldte borgeres helbred og trivsel. Evalueringen peger på at deltagerne oplever nye handlingsmuligheder- og mønstre, nye sociale interaktioner og ny motivation. Det er en træning og mestring, der er præget af, at den finder sted i et rum væk fra sundhedsvæsenets behandlinger kommunale omgivelser og som handler om noget andet end deres lidelser og udfordringer. På den måde er det en ny måde at træde ind i samfundet og kulturen, der fremmer deltagernes trivsel og mestring.

Biblioteket og sundhedsfremme
En af de kulturinstitutioner, der er stigende fokus på, er Folkebibliotekerne. Og dette er ikke uden grund. Med over med næsten 38 mio. besøgende, er Folkebiblioteket den mest besøgte kulturinstitution, der når flest forskellige borgere. Det moderne bibliotek er et bredt kulturtilbud til mange grupper af befolkningen, der strækker sig over litteratur, kulturelle arrangementer til fællesskabsdannede aktiviteter som lokalt forsamlingshus, læseklubber mm.

Rundt omkring i landet tager bibliotekerne nye metoder i brug for at udfylde deres funktion, og i dag skabes biblioteksydelser i stigende grad sammen med borgerne og ikke blot til borgerne. I denne udvikling ser vi, at bibliotekerne får en ny funktion som facilitator og katalysator for en udvikling, hvor de fx medvirker til at hjælpe lokalt engagement og nye fællesskaber i gang, spiller en rolle for udsatte grupper og hvor nogle specifikt arbejder med sundhed og sundhedsfremmende initiativer. Samtidig er der et styrket fokus på at være bibliotek for flere, at bidrage til at styrke borgernes livsmestring gennem forskellige områder fra digital dannelse, læring, læsning, deltagelse og netværk til mental sundhed.

Der er hos flere biblioteker og kommunale forvaltninger et øget fokus på at være til stede i udsatte menneskers tilværelse, og vi anser det som en oplagt opgave at bringe bibliotekernes potentiale i spil til fordel for også at arbejde med kerneopgaver i sundhedsfremmeperspektiv, i forhold til udsatte mennesker også ift. til ensomme ældre. Der er i dag stor fokus på ensomhed særligt blandt ældre, fordi både praksis og forskningen viser, at ensomhed har store negative konsekvenser for det enkelte menneske og for samfundet som helhed.

Men der er behov for at bibliotekerne dels får et øget fokus og styrkede kompetencer inden for området og dels tætter og tværgående samarbejder med andre myndigheder og sektorer, her særligt sundhedssektor på både nationalt, regionalt og lokalt plan.

Jeg er helt sikker på at vi i den kommende tid vil opleve en meget større fokus på kultur og sundhed, og at vi vil opleve en effekt på hele folkesundheden. 

Vil i vide mere om arbejdet med sundhed og kultur eller have mere information om forskningen på området og de konkrete eksempler ude fra bibliotekernes praksisfelt, er I meget velkomne til at skrive msh@db.dk