Gå videre til hovedindholdet

Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker?

Hele morgenen har DRs morgensendeflade har været fyldt med perspektiverne i at skabe en FOLKESUNDHEDSOV og det har fået mig til at stille spørgsmålet om kulturens betydning for sundheden. Anledningen er at Danske Regioner i dag holder DIGITAL CAMP OM EN FOLKESUNDHEDSLOV og formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach i sit oplæg netop nødvendigheden for at tænke på tværs, hvis vi skal skabe bedre sundhed for alle .

Det glæder jeg mig til at skulle deltage i. For mig er folkebibliotekerne nemlig en naturlig del af en fremtidig folkesundhedslov. Det handler nemlig om at skabe en helt anderledes sundhedskultur i Danmark som på mange parametre halter bagud i forhold til sammenlignelige lande f.eks. i forhold til gennemsnitslevealder hvor vi ligger i bund, men også generelt i forhold til "ulighed i sundhed". 

En ændret sundhedskultur kræver naturligvis involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler der også bibliotekerne et ansvar for at deltage i at skabe nødvendige kulturændringer i folks levevis. Sundhed handler ikke kun om at helbrede sygdomme, men i væsentlig højere grad om at forbygge sygdom og skabe bedre livsstil.

Det er godt, hvis vi kan nå dertil, at der ikke længere skal argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. På samme vis som man ikke behøver argumenterer for sammenhængen mellem idræt og sundhed. Ofte er det til gengæld sådan at man i hvert fald skal kunne dokumentere effekten, hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed.

Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed, hvis man skulle være i tvivl om kulturens effekt.

Formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach taler da også for det tværsektorielle, når hun siger: 

"Sundhed skabes mange andre steder end i sundhedsvæsenet. Sundhed og sygdom opstår i et komplekst samspil mellem de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder vi færdes. Derfor bør alle niveauer i samfundet forpligte sig til at gøre noget for borgernes sundhed", siger hun og forsætter

- Der er behov for en helt ny måde at tænke sundhedspolitik på: Vi skal tænkt bredt og på tværs af myndigheder, sektorer og politikområder, for at komme uligheden til livs, siger Karin Friis Bach. Hun tilføjer at kampen for mere lighed i sundhed er én af Danske Regioners vigtigste prioriteringer.

- Vi skal styrke forebyggelsen med en folkesundhedslov, og i sundhedsvæsenet skal vi på samme tid i højere grad tilpasse behandlingen til patientens behov, og styrke den opsøgende og støttende indsats til udsatte borgere. Det har vi fx erfaring med, når vi laver opsøgende aktiviteter i psykiatrien eller på bosteder målrettet mennesker med psykiske lidelser, der ikke selv opsøger sundhedsvæsenet, pointerer Karin Friis Bach.

Da Camp Folkesundhed også foregår digitalt, kan du også lytte med. https://www.regioner.dk/sundhed/tema-ulighed-i-sundhed 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte