Gå videre til hovedindholdet

Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match?


Kultur og sundhed er to uadskillelige elementer, da kultur er ret afgørende for vores sundhed, på samme vis som det er alment anerkendt at motion og sundhed hænger sammen. Det er mit budskab når jeg i dag deltager i konference om temaet "Kultur og sundhed – er det et umage par eller det perfekte match?" i Holstebro.

Men sjovt nok skal der ofte argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. Mens sammenhængen mellem idræt og sundhed er en almengyldig sandhed. Eller man skal i hvert fald kunne dokumentere effekten,hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed. Måske derfor er der til stadighed en stigning i antallet af idrætsanlæg, mens antallet af biblioteker er faldende. 

Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed.

Sammenhængen mellem kultur og sundhed er da også oppe i tiden. Folketinget har bevilget midler til  forsøg med ”kultur på recept” og alene i denne måned er der tre konferencer om temaet.
Jeg tror man skal passe på med at bruge kultur som medicin, sådan som debatten om ”kultur på recept” ofte kommer til at handle om. Der er uden tvivl en effekt af at spille musik i ambulancer, men på den store klinge har kunst og kultur, den største effekt som sundhedsfremmer fordi den påvirker vores livsstil og faktisk også kan være med at brude den sociale arv, som Danmarks Biblioteksforening viser i undersøgelse om at skabemønsterbrydere

En af årsagerne til den store interesse for sammenhæng mellem kultur og sundhed skyldes helt sikkert også aktuelle undersøgelser om de kæmpe uligheder der er i mellem levetid blandt forskellige befolkningsgrupper og den politiske magtesløshed over for at ændre det. 

”Der er en forskel på 10 år mellem de rigeste og den fattigste del af befolkningen i, hvor længe vi lever. Det er en af de mest markante udviklinger, vi ser overhovedet, Det er en af de mest markante udviklinger, vi ser overhovedet” sagde Knut Borch-Johnsen, vicedirektør på Holbæk Sygehus til DR udsendelsen ”En syg forskel”

Udsendelsen dokumenterede den store forskel i sundhed mellem rig og fattig, men fandt ikke årsagen. Tværtimod viste udsendelserne en overraskelse over, at det var sådan fat.
”Det er jo overraskende, at et af de mest lige lande i verden har så store uligheder i helbred” siger Finn Diderichsen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. ”Der er et eller andet, der ikke er som det skal være. Måske er vi blevet for dårlige til at se, hvad vi er for et land, og hvem der bor i det” supplerer Peter Vedsted, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Her er det så at sammenhængen mellem bl.a. sundhed og kultur kommer ind og spiller en vigtig rolle som årssagsforklaring. Ikke at DR påviste eller nævnte sammenhængen, men det er så os kulturfolks opgave, også i en politisk kontekst.

Der er nemlig en målbart sammenhæng mellem kultur og sundhed. Man kan måle nogle af de samme forskelle i levetid mellem de er bruger kultur og de der ikke gør. Men sådanne undersøgelser bliver ofte afvist med, at det skyldes at det er de økonomisk bedst stillede der bruger mest kultur. Det er rigtigt, men der er også undersøgelser der har renset for sociale parametre som viser at f.eks. at folk der læser bøger lever længere end de der ikke gør. Og det er jo bare et lille eksempel, i forhold til den kæmpe effekt der kommer at få mennesker til at ændre livsstil.

Det vil være et af mine indspark i dagen debat. Hverdagskulturens og bibliotekernes betydning, for borgernes trivsel og dermed også sundhed. Jeg tror ikke umiddelbart at én tur i det Kongelige Teater kan ændre det enkelte menneskes liv, men jeg er sikker på at mødet med kulturen i hverdagen kan ændre vores livsstil, lyst til at deltage og følelse af at være en del af fællesskabet. Det har vi også mål på - se mere her

Den hverdagskultur som biblioteket er en så vigtig del af, fordi mange bruger det uden helt at være opmærksomme på effekten eller at det er kultur. De bruger det bare fordi de har lyst.

Helt konkret synes jeg også kan man også vise hvor stor betydning læsning har for vores sundhed.
Folk der læser bøger, lever længere end folk, der ikke læser, viser en undersøgelse fra Yale. Her deltog godt 3.600 mennesker over 50 år i en undersøgelse af sundhed, hvor de også skulle besvare spørgsmål om deres læsevaner.  De læsende deltagere levede i gennemsnit næsten to år længere end dem, der ikke læste overhovedet, viste en opfølgende undersøgelse 12 år senere.

»Selv folk som fortalte, at de læste bøger i bare en halv time om ugen, havde en signifikant større chance for at overleve, end de som ikke læste overhovedet. Også efter at vi havde taget hensyn til indkomst, uddannelse, kognitive evner og andre variabler«, siger professor i epidemiologi på Yale, Becca R. Levy, til New York Times

Se hele undersøgelsen her eller artikel om den fra Politiken


Jeg er sikker på det bliver en hot debat, ikke bare i dag i Holstebro, men i den kommende tid, når vi som samfund skal have gjort noget effektivt ved den store ulighed i sundhed.  

I dag kan debatten opleves på konferencen: "Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match" som Holstebro Kommune arrangerer i Musikteatret Holstebro .

Nogle af de spørgsmål, vi vil søge svar er:
Hvordan får vi kultur og sundhed til at spille tættere sammen?
Kan kultur fremme sundhed og omvendt?
Kan kultur give sygdomsramte et frirum?
Hvordan bruger vi det bedste fra både kultur og sundhed til at skabe en høj livskvalitet?


PROGRAM (tentativt) Ret til ændringer m.v. forbeholdes 


9.30 Velkomst v. borgmester H. C. Østerby

9.40 Oplæg ved Bo Lidegaard om dagens tema set på samfundsmæssigt perspektiv

10.15 1. TEMA – Forskning og viden • Peter Vuust, Center for Musik og Hjerneforskning v. Aarhus Universitet • Per Thorgaard, ledende overlæge v. Aalborg Universitetshospital • Gitte Wille, kulturchef region Skåne

11.10 Netværksdrøftelser om tema 1 (der vælges på dagen mellem nedenstående) Oplæg og netværksdialog v. • Mette Steenberg, postdoc v. Institut for Kultur og Sundhed, Aarhus Universitet • Peter Vuust, Center for Musik og Hjerneforskning, Aarhus Universitet • Stine Lindahl Jacobsen, lektor v. Aalborg Universitet • Ålborg Kommune, dansk udgave af ”Kultur på recept”

12.00 FROKOST

13.00 2. TEMA – Best Practice • Skt. Lukas Hospice, København • Cirkus Cirkör, Stockholm • Linda Sternö, Göteborg Universitet

14.00 Netværksdrøftelser om tema 2 (der vælges på dagen mellem nedenstående) Oplæg og netværksdialog v. • Marie Brolin-Tani, leder af Black Box Dance Company, Holstebro • Lars Greve, saxofonist og komponist, København • Søren Taaning, kunstner og formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst • Holstebro Bibliotek om projekt guided fælleslæsning • Ulla Jakobsen, projektleder for Humørgruppen, Holstebro

14.40 Pause med kaffe og kage

15.00 3. TEMA – Next step – hvad vil beslutningstagerne? Indledning til debat ved Morten Grønbæk, direktør, Statens Institut for Folkesundhed Paneldebat ved • Susanne Buch Nielsen, medlem af regionsrådet for Region Midtjylland (SF) og af Hospitalsudvalget • Carsten Kissmeyer, borgmester Ikast-Brande Kommune • H. C. Østerby, borgmester Holstebro Kommune • Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteker 

15.45 Oplæg og perspektivering v. professor og filosof Uffe Juul-Jensen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet med udgangspunkt i begrebet den ’etiske nytteværdi’

16.15 Afslutning v. kultur- og Sundhedsdirektør Anders Kjærulff 

16.30 Netværk og på gensyn med et glas vin



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet