Data som den nye magtfaktor

EU’s konkurrencekommissær Magrethe Vestager er på turne i Danmark, og snakker om hvem der ejer dine data. Egentlig er det nok meget naturligt at det netop er konkurrencekommisæren der er centrum for den debat, for vores data bliver mere og mere styret af monopoler, hvad enten det er Apple, Google, Facebook eller de kapitalkoncentrationer som ejer indhold og har copyright til film, musik og bøger.

Jeg kan også forestille mig at konkurrencekommissæren bliver en central person, når EU snart fremlægger oplæg til et nyt copyright direktiv, som omdrejningspunkt for et digitalt indre marked. Et udspil som vi i bibliotekerne følger tæt, fordi det har betydning for, om vi får ret til at kunne købe og udlåne e-bøger på samme vis som vi kan med papirbøgerne.

EU-ophavsret til den digitale tidsalder

I dag kan man møde konkurrencekommissæren på Roskilde Bibliotek hvor hun taler over temaet datasikkerhed. 

Oplægget er aldeles udsolgt, men EU-kommisionen streamer live fra Salen, så du kan følge med online kl 16.00 - Se den her 

Jeg skal selv møde hende på et møde lidt tidligere på dagen, hvor DataEthics.eu har sat fokus på datamonopoler. Her skal Margrethe Vestager og juraprofessor Frank Pasquale tale om data som magt og hvad det betyder for regulering, konkurrenceforhold og forbrugerne.

Mødet vil også handle om et alternativ, nemlig ”Personal Data Stores”, hvor individer har magt over egne data.

Personal Data Stores (PDS) er en spirende tendens i især Europa, der arbejder for at ændre den digitale infrastruktur, hvor individer bliver mere og mere gennemsigtige og ikke har kontrol over egne data. Denne nye industri, der vil vende multinational bestemmelse til selvbestemmelse, er så ny, at der ikke er et fælles begreb for den. PDS’er gør individer i stand til at samle, opbevare, opdatere, korrigere, analyse og dele personlige data. Særligt vigtigt er muligheden for at give eller tilbagetrække samtykke til tredjeparters adgang til ens data. Man sætter så at sige sine egne pr default privatlivs-indstillinger.

MEN helt grundlæggende tror jeg det hele handler om digital dannelse – et væsentligt delelement i det at være dannet til det digitale samfund Det vil sige den mindre specifikke og mindre færdighedsorienterede evne til at udfolde sig som en informeret og indlevende deltager i det digitalt formidlede, hvor der er forhold på spil, der har at gøre med vores værdier, kultur og rettigheder. Uanset om det handler om ejerskab til egne data, eller at kunne gennemskue de algoritmer der styrer hvad min søgning eller min Facebook væg viser. Men også at vide, hvordan man kan deltage i de demokratiske processer, hvad enten det er hvad man skriver på sociale medier, tagger andre mennesker eller bruger NemID til officielle handlinger.