Gå videre til hovedindholdet

Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?

Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for, hvordan man måler kulturens værdi og dens effekt i et kvantitativt perspektiv. Det er der stor interesse for ude i kommunerne og deres kulturudvalg.  I hvert fald har jeg været ude i en del kommuner og fortælle om kulturens værdig og hvordan man kan måle den.


Jeg kunne ønske at kommunernes interesseorganisation havde samme opmærksomhed på, hvordan man kan overbevise kommunalpolitikerne om, at det faktisk kan betale sig at investere i kultur, altså ikke kun kulturpolitikerne, men hele byrådene, så kultur ikke bare betragtes til et appendix til kommuneplanen og de kommunale budgetter. Desværre er det ikke lykkedes KL at friste ret mange politikere til at komme til dagens konference Konference om kulturen som vækstdriver i Svendborg, hvilket er ærgerligt, da en prioritering af kultur kræver politisk fokus. 

I bibliotekssektoren (og alle de andre sektorer der beskæftiger sig med kultur) kender vi naturligvis kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi udelukkende som en investering eller vækstdriver. Vi må nødvendigvis have en erkendelse af, at kultur er brændstoffet til dannelse, fællesskab og demokratisk dannelse.

Det er bare ikke altid man er opmærksom på dette, når der lægges budgetter. Hverken når regering og finansministeriet laver finanslove, eller når budgetterne lukkes ude i kommunerne. 

Derfor kan det være nødvendigt at gå på to ben. At være sig bevidst om kulturens værdi i sig selv, men også at måle effekten af kulturinvesteringerne. 

Jeg håber derfor det vil lykkes at få netop dette højere op på dagsorden når KL i dag laver 
Konference om kulturen som vækstdriver - så man ikke bare betragter effektmåling som nørderi, der kun interesserer fagfolk. Jeg mærker nemlig en ret stor politisk interesse i at man finder supplerende målinger. KL har da også netop haft Kursus i effektvurdering og evaluering på kulturområdet - men som kursus rettet mod fagfolk. Hvis vi virkelig skal finde potentialet i kulturen skal debatten flyttes over på den politiske dagsorden - hvor vi både skal prise kulturens værdi i sig selv, men også bevise at det på mange parametre kan betale sig. Det kræver at vi måler, og at vi debatterer hvad vi måler og hvordan. 

Det har 
Tænketanken Fremtidens Biblioteker bl.a. arbejdet med, hvor økonomer har regnet på effekten på BNP. Den korte udgave af det er, at det kan betale sig at investere i biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv, specielt i forhold til uddannelse og digitalisering. Læs mere her

I 
Danmarks Biblioteksforening har vi også lavet forskellige former for effektmåling. En af de nyere undersøgelser viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig.

Især veluddannede borgere vælger at slå sig ned i kommuner der har veludviklede kulturtilbud. Se 
db.dk/undersøgelser 







Men effekt kan måles på mange måder. Det seneste eksempel fra Danmarks Biblioteksforening, er en undersøgelse fra sommeren 2016 hvor man i samarbejde med Epinion og Moos-Bjerre & Lange, har fokus på bibliotekernes betydning for medborgerskab og mønsterbrydning.

Denne undersøgelse dokumenterer, at bibliotekerne har en stor betydning for uddannelse blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark. Hele 70% af indvandrere og efterkommere af indvandrere siger, at ”biblioteket har hjulpet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannelse”.

Men mindst lige så vigtigt er det, at samme undersøgelse viser, at mange indvandrere og efterkommere oplever at biblioteket bidrager til oplevelsen af, at man er en del af et fællesskab og får kendskab til det danske samfund. 

Måling af effekt handler f.eks. også om at kommunerne og deres landsorganisation får større fokus på bibliotekernes betydning, sådan at man undgår at der laves store kataloger og anbefalinger som man så det i foråret, hvor KL spillede ud med et 60 siders katalog om Kommunale veje til god integration - 2016 hvor bibliotekerne overhovedet ikke var nævnt. Kulturen har nemlig stor betydning i hverdagen, og her spiller bibliotekerne en afgørende rolle, også for integrationen af dem der kommer med en anden kulturel baggrund. 
  • 68 % svarer oplever, at biblioteket får dem til ”at føle at være en del af et fællesskab” 
  • 84 % oplever, ”at biblioteket giver dem kendskab til samfundet”
  • 51% oplever at de på ”biblioteket lærer om Danmark, dansk kultur og demokrati.”

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har også arbejdet med effekterne af kulturen, og det kan du læse meget mere om her.

Kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe