Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?

Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for, hvordan man måler kulturens værdi og dens effekt i et kvantitativt perspektiv. Det er der stor interesse for ude i kommunerne og deres kulturudvalg.  I hvert fald har jeg været ude i en del kommuner og fortælle om kulturens værdig og hvordan man kan måle den.

Jeg kunne ønske at kommunernes interesseorganisation havde samme opmærksomhed på, hvordan man kan overbevise kommunalpolitikerne om, at det faktisk kan betale sig at investere i kultur, altså ikke kun kulturpolitikerne, men hele byrådene, så kultur ikke bare betragtes til et appendix til kommuneplanen og de kommunale budgetter. Desværre er det ikke lykkedes KL at friste ret mange politikere til at komme til dagens konference Konference om kulturen som vækstdriver i Svendborg, hvilket er ærgerligt, da en prioritering af kultur kræver politisk fokus. 

I bibliotekssektoren (og alle de andre sektorer der beskæftiger sig med kultur) kender vi naturligvis kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi udelukkende som en investering eller vækstdriver. Vi må nødvendigvis have en erkendelse af, at kultur er brændstoffet til dannelse, fællesskab og demokratisk dannelse.

Det er bare ikke altid man er opmærksom på dette, når der lægges budgetter. Hverken når regering og finansministeriet laver finanslove, eller når budgetterne lukkes ude i kommunerne. 

Derfor kan det være nødvendigt at gå på to ben. At være sig bevidst om kulturens værdi i sig selv, men også at måle effekten af kulturinvesteringerne. 

Jeg håber derfor det vil lykkes at få netop dette højere op på dagsorden når KL i dag laver Konference om kulturen som vækstdriver - så man ikke bare betragter effektmåling som nørderi, der kun interesserer fagfolk. Jeg mærker nemlig en ret stor politisk interesse i at man finder supplerende målinger. KL har da også netop haft Kursus i effektvurdering og evaluering på kulturområdet - men som kursus rettet mod fagfolk. Hvis vi virkelig skal finde potentialet i kulturen skal debatten flyttes over på den politiske dagsorden - hvor vi både skal prise kulturens værdi i sig selv, men også bevise at det på mange parametre kan betale sig. Det kræver at vi måler, og at vi debatterer hvad vi måler og hvordan. 

Det har Tænketanken Fremtidens Biblioteker bl.a. arbejdet med, hvor økonomer har regnet på effekten på BNP. Den korte udgave af det er, at det kan betale sig at investere i biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv, specielt i forhold til uddannelse og digitalisering. Læs mere her

I Danmarks Biblioteksforening har vi også lavet forskellige former for effektmåling. En af de nyere undersøgelser viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig.

Især veluddannede borgere vælger at slå sig ned i kommuner der har veludviklede kulturtilbud. Se db.dk/undersøgelser 

Men effekt kan måles på mange måder. Det seneste eksempel fra Danmarks Biblioteksforening, er en undersøgelse fra sommeren 2016 hvor man i samarbejde med Epinion og Moos-Bjerre & Lange, har fokus på bibliotekernes betydning for medborgerskab og mønsterbrydning.

Denne undersøgelse dokumenterer, at bibliotekerne har en stor betydning for uddannelse blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark. Hele 70% af indvandrere og efterkommere af indvandrere siger, at ”biblioteket har hjulpet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannelse”.

Men mindst lige så vigtigt er det, at samme undersøgelse viser, at mange indvandrere og efterkommere oplever at biblioteket bidrager til oplevelsen af, at man er en del af et fællesskab og får kendskab til det danske samfund. 

Måling af effekt handler f.eks. også om at kommunerne og deres landsorganisation får større fokus på bibliotekernes betydning, sådan at man undgår at der laves store kataloger og anbefalinger som man så det i foråret, hvor KL spillede ud med et 60 siders katalog om Kommunale veje til god integration - 2016 hvor bibliotekerne overhovedet ikke var nævnt. Kulturen har nemlig stor betydning i hverdagen, og her spiller bibliotekerne en afgørende rolle, også for integrationen af dem der kommer med en anden kulturel baggrund. 

• 68 % svarer oplever, at biblioteket får dem til ”at føle at være en del af et fællesskab” 
• 84 % oplever, ”at biblioteket giver dem kendskab til samfundet”
• 51% oplever at de på ”biblioteket lærer om Danmark, dansk kultur og demokrati.”

Der er udsendt følgende pressemeddelelser omhandlende undersøgelsen:
» Biblioteket skaber mønsterbrydere
» Biblioteket får indvandrere til at uddanne sig
» Biblioteket er en væsentlig faktor i antiradikalisering


Hent rapporten med konklusioner og tal fra undersøgelsen.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har også arbejdet med effekterne af kulturen, og det kan du læse meget mere om her.