Gå videre til hovedindholdet

I dag er det KLASSIKERDAG - men hvad er en klassiker og hvad skal vi med den?

I dag er det KLASSIKERDAG rundt om i de danske biblioteker - i år er det Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som årets danske klassikere. Vi åbner den i dag kl. 17 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15 - se mere på klassikerdagen.dk

Men hvorfor egentlig holde en speciel dag for en klassiker og hvad er en klassiker egentlig?

Det er historien der afgør hvilke værker der bliver klassikere, dvs. et værk der er blevet værdsat af skiftende perioders litteraturhistorikere samt af klassiker-seriers forlæggere og redaktører. Som hovedregel er en klassiker således et betydeligt værk, der er ældre end 50 år, men omfatter tillige moderne klassikere af indiskutabel international betydning. Men klassikerbegrebet er ikke mejslet i sten, og nogle gange er der en klar opfattelse at noget er en klassiker allerede før den næste generation tager over, men oftes viser klassikerne sig ført, hvis værker også i næste generation bliver opfattet som klassiker.

For tiden diskutteres også flittigt hvad der udgør vore danske rødder og kulturministeren har med sin DanmarksKanon, sat gang i et "dannelsesprojekt, der skal skabe debat og bevidsthed om, hvad vi er rundet af Kulturarven er rødderne i vores nationale identitet og fællesskab". Det omfatter ikke litterære klassikere, da ministeren definerer det som immateriel kultur og i modsætning til den kulturkanon, der udkom i 2006, og som netop er en "værkkanon" der rummer litterære klassikere. Men diskussionen om hvad der danner os som mennesker og hvordan vi får kendskab til egen historie er grundlæggende den samme.

Uden at vide, hvem vi er, uden at kende vores rødder, kan vi ikke være åbne over for vores omverden. De litterære klassikere er en del af vores rødder. De fortæller historien om, hvor vi kommer fra.

En nation opnår et fællesskab ved at have noget fælles at tale om eller henvise til, den er knyttet til det fælles sprog. Dette fond, denne forudsætning for et nationalt, sprogligt, kommunikativt fællesskab udgøres af den litterære kulturarv, en H.C. Andersen, en Holberg, en Kierkegaard eller en Aarestrup.

Klassikerdagen sætter fokus på vores litterære klassikere og deres samtid. Den styrker vores viden om klassikerne og den tid, de er skrevet i, og den formidler på et fagligt velkonsolideret grundlag denne viden så bredt og folkeligt som muligt. Derfor holder vi klassikerdag

Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som årets danske Klassikere 2016.
Kom med til åbningen af Klassikerdagen 2016, tirsdag den 20. september 2016 kl. 17 til ca.19 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15.


Åbning

Velkommen til Klassikerdagen 2016 
Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som
årets danske Klassikere 2016

Klassikerkomitéen sætter fokus på deres forfatterskaber
og på tre aktuelle/beslægtede danske forfattere
ved det centrale åbningsarrangement

Tirsdag den 20. september 2016 kl. 17 til ca.19
Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15

Velkomst
Søren Sørensen, Klassikerkomitéen
Fællessang
Vi synger Jeppe Aakjær med Erik Harbo
Hjemme og ude. Jeppe Aakjær – Johannes Jørgensen
Introduktion til forfatterne
Johs. Nørregaard Frandsen, prof. SDU
Forfatteroplæsning af tre danske forfattere
Signe Gjessing, Thomas Boberg og Pia Juul
Der læses op af klassikerne og af egne tekster

Tak for i aften
v/ Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening.

Klassikerkomitéen er vært ved en forfriskning i forbindelse med arrangementet.
Bag årets klassiker står en arbejdskomité bestående af repræsentanter fra: Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Samrådet for De Litterære Selskaber. Åbningsarrangementet afholdes i samarbejde med Københavns Hovedbibliotek.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe