Hvem sikrer demokratiet i det postfaktuelle samfund?

Blot fordi flere og flere har fået adgang til internettet og de sociale medier, betyder det ikke, at demokratiet har bedre mulighedsbetingelser. Det største aktiv, der handles med online, er folksopmærksomhed – og den er der en begrænset mængde af det skriver BUDTZ PEDERSEN & VINCENT HENDRICKS om i dagens kronik i Politiken, hvor de skriver om det såkaldte postfaktuelle samfund og truslen for demokratiet.

De henleder også opmærksomheden på at "man måske kunne tro, at opmærksomhed online er normalfordelt således, at langt de fleste brugere stort set har lige stor adgang til at blive hørt og dermed få lige dele opmærksomhed, viser forskning entydigt, at opmærksomhed på nettet ikke udgør en normalfordeling, men derimod en potensfordeling.

Det betyder, at en håndfuld store aktører, primært virksomheder, løber med nærmest hele trafikken og opmærksomheden på nettet, mens alle andre brugere, herunder den etablerede presse, borgere og politikere, kæmper om den meget begrænsede mængde opmærksomhed...."

En udvikling som også er præget at big data og muligheden for at opsamle alle de data som de fleste af os er villige til at bruge som betalingsmiddel på nettet, uden vi kender værdien af vores personlige data eller hvad de bliver brugt til.  De to forskere skriver at "vi efterlader store mængder data om vores præferencer, holdninger, og antipatier på de sociale medier, kan denne data høstes til at målrette kommunikation til vores forudgivne antagelser og oplevelser.

Og fordi politikere kan få direkte adgang til den øjeblikkelige sindstilstand hos tusinder af mennesker, der konfronteres med et nyt politisk forslag, kan de målrette budskaber og skræddersy informationer, så de passer bedst muligt til borgernes opfattelse.

Det er præcis i dette psykiske miljø, borgere mister tilliden til politikere og begynder at søge alternative informationskilder og samler sig i polariserende meningsfællesskaber.

Hvis først politikere og private datavirksomheder begynder at ringeagte borgernes evne til at føre en oplyst demokratisk samtale om samfundets langsigtede udfordringer og styringsbehov, begynder borgerne tilsvarende at ringeagte det politiske establishment.

Vejen ud af dette informationsbårne morads er naturligvis ikke teknokrati eller ekspertvælde, men et mere oplyst og inddragende demokrati. Truslen mod det faktuelle demokrati er med andre ord stor og reel. Men oplysning, sandfærdighed og transparens har altid været og vil fortsat være den bedste medicin mod det postfaktuelle samfund..."

Det er en debat som også fylder meget i biblioteksverdenen. Naturligt nok, for biblioteket rolle er jo netop at sikre oplyste borgere en mulighed for at kunne teltage i demokratiet, både ved at sikre fri og lige adgang til information, men også evnen til at kunne bruge og omdanne informationerne til viden. Det der er forudsætningen for folkestyret.

Men læs selv hele den interessante kronik
http://politiken.dk/debat/ECE3379289/postfaktuelt-hvor-ved-du-det-fra/