Gå videre til hovedindholdet

Hvem sikrer demokratiet i det postfaktuelle samfund?

Blot fordi flere og flere har fået adgang til internettet og de sociale medier, betyder det ikke, at demokratiet har bedre mulighedsbetingelser. Det største aktiv, der handles med online, er folksopmærksomhed – og den er der en begrænset mængde af det skriver BUDTZ PEDERSEN & VINCENT HENDRICKS om i dagens kronik i Politiken, hvor de skriver om det såkaldte postfaktuelle samfund og truslen for demokratiet.


De henleder også opmærksomheden på at "man måske kunne tro, at opmærksomhed online er normalfordelt således, at langt de fleste brugere stort set har lige stor adgang til at blive hørt og dermed få lige dele opmærksomhed, viser forskning entydigt, at opmærksomhed på nettet ikke udgør en normalfordeling, men derimod en potensfordeling.

Det betyder, at en håndfuld store aktører, primært virksomheder, løber med nærmest hele trafikken og opmærksomheden på nettet, mens alle andre brugere, herunder den etablerede presse, borgere og politikere, kæmper om den meget begrænsede mængde opmærksomhed...."

En udvikling som også er præget at big data og muligheden for at opsamle alle de data som de fleste af os er villige til at bruge som betalingsmiddel på nettet, uden vi kender værdien af vores personlige data eller hvad de bliver brugt til.  De to forskere skriver at "vi efterlader store mængder data om vores præferencer, holdninger, og antipatier på de sociale medier, kan denne data høstes til at målrette kommunikation til vores forudgivne antagelser og oplevelser.
Og fordi politikere kan få direkte adgang til den øjeblikkelige sindstilstand hos tusinder af mennesker, der konfronteres med et nyt politisk forslag, kan de målrette budskaber og skræddersy informationer, så de passer bedst muligt til borgernes opfattelse.

Det er præcis i dette psykiske miljø, borgere mister tilliden til politikere og begynder at søge alternative informationskilder og samler sig i polariserende meningsfællesskaber.
Hvis først politikere og private datavirksomheder begynder at ringeagte borgernes evne til at føre en oplyst demokratisk samtale om samfundets langsigtede udfordringer og styringsbehov, begynder borgerne tilsvarende at ringeagte det politiske establishment.
Vejen ud af dette informationsbårne morads er naturligvis ikke teknokrati eller ekspertvælde, men et mere oplyst og inddragende demokrati. Truslen mod det faktuelle demokrati er med andre ord stor og reel. Men oplysning, sandfærdighed og transparens har altid været og vil fortsat være den bedste medicin mod det postfaktuelle samfund..."

Det er en debat som også fylder meget i biblioteksverdenen. Naturligt nok, for biblioteket rolle er jo netop at sikre oplyste borgere en mulighed for at kunne teltage i demokratiet, både ved at sikre fri og lige adgang til information, men også evnen til at kunne bruge og omdanne informationerne til viden. Det der er forudsætningen for folkestyret.
Men læs selv hele den interessante kronik
http://politiken.dk/debat/ECE3379289/postfaktuelt-hvor-ved-du-det-fra/

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe