onsdag den 28. februar 2018

Danmarks Biblioteksforening foreslår national læsestrategi, der skal styrke børn og unges læsning

Danmarks Biblioteksforening foreslår undervisningsministeren og kulturministeren at de sammen med skoler, biblioteker og forældre skaber en national læsestrategi, for at få flere børn og unge til at læse.


Baggrunden er at Tænketanken Fremtidens Biblioteker i dag på en konference med undervisningsministeren fremlægger en analyse af børns læse- og medievaner som viser, at børn generelt læser mindre i fritiden i 2017 sammenlignet med 2010, ligesom børn generelt bruger mere tid på sociale medier og med web-tekster end på at læse bøger. 
Læs Ny undersøgelse med bud på hvordan skaber vi flere læsere blandt børn og unge

”Det er ikke overraskende, at de unges brug af sociale medier er steget de seneste 7 år, og at det bl.a. er gået ud over den tid, som tidligere blev brugt til fritidslæsning. Udviklingen understreger dog også det helt nødvendige behov for at styrke indsatsen overfor de unges fritidslæsning, samt både lysten og evnen til at læse længere tekster” siger formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen Bording Andersen (A) og fortsætter:

”Læseevnen og læselysten blandt de unge er under pres i disse år. Derfor vil jeg på vegne af Danmarks Biblioteksforening foreslå, at man igangsætter arbejdet med en National Læsestrategi, som man også har gjort i Finland og Island, der har konstateret de samme tendenser i de unges læsning. Det er gennem læsning og tilegnelsen af læsefærdigheder, at viden akkumuleres. Hvis vi ignorerer den faldende læselyst, accepterer vi også, at de kommende generationer vil stå svagere når det gælder læring, udvikling og demokratisk deltagelse. For der er heller ingen tvivl om at læsning udvikler både empati og kendskab til andre mennesker og verdener end ens egen eller bare den oplevelse, det kan være at læse en bog.
Derfor er det så nødvendigt at have fokus på at fremme lystlæsning blandt børn og unge.”

Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene. Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor undervisningsministeren og kulturministeren til sammen med skoler, biblioteker og forældre at skabe en national læsestrategi, sådan at Danmark også i fremtiden er en læsende nation.

Derfor arbejder Danmarks Biblioteksforening med ideen om at nedsætte en task force med fagprofessionelle på tværs af skoler, biblioteker og forskere, samt naturligvis forældreorganisationer, som kan danne grundlag for en læsestrategi.

Som analysen fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker pointerer, så er en af de vigtige inspirationskilder til læsning forældrene, og ikke mindst mor har en helt central rolle i at få de unge til at fastholde fritidslæsningen.

En national læsestrategi bør have dette for øje, sammen med erkendelsen af, at det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læse- og bibliotekskultur. Ingen kan gøre det alene. Der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og biblioteker vejleder og giver inspiration til læsning, fungerer som læsende rollemodeller og gør noget aktivt for at åbne bibliotekets og læsningens verden af muligheder for børn.


Danmarks Biblioteksforening arbejder videre på at skabe en national læsestrategi, og ser frem til et konstruktivt samarbejde med alle parter, ministerier, organisationer og andre interessenter, sådan at Danmark fortsat er en læsende nation.



Ny undersøgelse med bud på hvordan skaber vi flere læsere blandt børn og unge


LÆS DEN SAMLEDE RAPPORT HER
Børn læser mindre i fritiden, end de gjorde i 2010, og de bruger mere tid på streamingtjenester, spil og sociale medier. Faldet i læsning er størst mellem 5. og 6. klasse. ”Læselysten falder omkring 5. klasse, og det er også deromkring, vi som voksne giver børnene mere frihed. Både i forhold til at komme rundt og hvad de bruger deres fritid på. Men fordi man selv kan tage bussen og er hurtig på mobilen, betyder det ikke nødvendigvis, at man selv finder frem til gode læseoplevelser”, siger ph.d. Stine Reinholdt Hansen, som er en af forskerne bag undersøgelserne af børns læse- og medievaner i en pressemeddelelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som i dag offentliggør den hidtil største undersøgelse om læselysten blandt børn.

Den bliver offentliggjort på en konference i dag i København, hvor den bl.a. overrækkes til undervisningsministeren.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers anbefalinger:

1. Det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læsekultur og bibliotekskultur
Ingen kan gøre det alene. Der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og biblioteker vejleder og giver in­spiration til læsning, fungerer som læsende rollemodeller og gør noget aktivt for at åbne bibliotekets verden af muligheder for børn.

2. Voksne må ikke slippe børnene for tidligt
Selv om børnene i undersøgelserne på mange måder er selvhjulpne, har lært at læse, bevæger sig rundt på mange digitale platforme og i mange tilfælde selv kan tage bussen til det nærmeste folkebibliotek, så er det ikke nok. Børn på mellemtrinnet har fortsat brug for, at deres voksne interesserer sig for deres læsning og mediebrug.

3. Samarbejdet mellem skoler og biblioteker er en vigtig del af løsningen
Den kvantitative undersøgelse viser, at børn mest forbinder læsning med skole og pligt. Børnene udtrykker selv, at den gode læseoplevelse kræver vedholdenhed. Læ­selysten kommer med andre ord ikke af sig selv. Den behøver ikke at være reserveret til fritiden, men kan også opstå i skolen. Hvis folkebibliotekerne går ind på den præmis i deres formidling, kan flere børn få øget læselysten.

4. Folkebiblioteker kan med fordel gentænke deres opsøgende indsatser
Alle børn går i skole, men ikke alle børn kommer på folkebiblioteket. Det er der ikke noget nyt i. Men med Folkeskolereformen har de fleste børn fået længere skoledage. Samtidig lægger Åben Skole op til, at lokale kulturinstitutioner spiller en større rolle i den enkelte skoles hverdag – både på og udenfor skolens matrikel. Folkebiblioteker er mere end materialer og mure. Det er også fagpersoner, som kan komme i spil i ude i klasseværelser og på pædagogiske lærings­centre.

5. Børns manglende kendskab til digitale læsetilbud kalder på handling 
Kun få børn kender til folkebibliotekernes digitale formidlingstjenester. Tænketan­kens rapport 'Digitale biblioteksstrategier' (2017) viser det samme mønster hos voks­ne. De fleste børn siger, at de foretrækker den trykte bog, når de skal læse i fritiden. Samtidig ved vi, at fremtidens læsning i høj grad bliver digital. Pointen er ikke, at børn skal holde op med at læse trykte bøger, men de skal også lære at læse digitalt i deres fri­tid. Det sker ikke, når de ikke kender til de digitale formidlingstjenester og ikke trænes i at bruge de digitale læsetilbud.


Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning 
Undersøgelsen viser også at det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning kun overhalet af film og venner. Det viste den hidtil største undersøgelse af børns læsevaner, som blev offentliggjort i september 2017. En kvalitativ opfølgning på undersøgelsen, der går bag tallene, giver svar på, hvad der betyder noget for børns læsekultur i 6. klasse. Tænketanken Fremtidens Biblioteker står bag undersøgelserne, som præsenteres i dag på en konference i København.


Det er ikke kun mors opgave 
Hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker mener projektleder Lisbet Vestergaard, at det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læsekultur. "Hvis vi ønsker, at børn skal bevare og udvikle en læsekultur ved siden af alle de andre muligheder, de har i fritiden, så kræver det en særlig indsats og nye strategier for, hvordan vi gør det. Især når vi taler om de lidt større børn, er der behov for at arbejde sammen om at styrke læsekulturen. Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne skal spille en større rolle, og det bør blive i en langt mere opsøgende og samarbejdende indsats," forklarer hun.






fredag den 9. februar 2018

Skal en kulturinstitution være for andre end "Grey Helmet Hair"

For år tilbage brugte jeg ofte en video af Torben Steno i mine foredrag om at udvikle en moderne kulturinstitution. Videoen er fra den gang da Torben Steno levede af at være sjov, og hedder "Grey Helmet Hair". I den gør han tykt nar af hende den kulturelle superbruger med de grå pagehår, som hver uge når et par biografforestillinger, mellem museumsbesøg og bibliotekslån. Jeg brugte den som opsang til kulturinstitutionerne om, at udvikle sig, så de favner bredere, og også skabte tilbud til alle de andre skatteborgere som har brug for en moderne dannelsesinstitution. En udvikling som i den grad har udviklet bibliotekerne, til ikke kun at formidle litteraturen ved at stille bøger op på en reol.

Nu lever Torben Steno ikke længere af at være sjov, men af at mene noget, enten hos "Steno og Cordua" på 24syv eller som klummeskriver f.eks. i Berlingske. Jeg medgiver at det sikkert ikke er lige så mosomt hele tiden at skulle mene noget, som det er at skulle være sjov. Og måske har jeg misforstået hans satire, hvis pointe måske slet ikke var at udvikle kulturinstitutionerne til at tiltrække andre end de grå hjelme. Jeg medgiver også at han sikkert ikke har så meget tid til at besøge folkebiblioteket, men synes nu alligevel der er langt derfra og til at dødsdømme biblioteket som Torben Steno gør i klummen: Folkebiblioteket er dødsdømt  fordi de har udviklet tilbud til andre end de grå hjelme, der færdes hjemmevant mellem bogrykke på reoler  - men ok, når man nu lever at at mene noget, så er det jo det jo antal meninger der ses på kontoen og ikke værdien af ens holdninger.

Jeg synes nu alligevel, at Torben Stene havde mere og vigtigere ting på hjertet, da han lavede Grey Helmet Hair, og jeg er sikker på den har været med til at udvikle alle vore kulturinstitutioner til at tiltrække andre en de midaldrende damer med de grå hjelme. 

Men døm selv, sjov var han i hvert fald dengang