Gå videre til hovedindholdet

Ny undersøgelse med bud på hvordan skaber vi flere læsere blandt børn og unge


LÆS DEN SAMLEDE RAPPORT HER
Børn læser mindre i fritiden, end de gjorde i 2010, og de bruger mere tid på streamingtjenester, spil og sociale medier. Faldet i læsning er størst mellem 5. og 6. klasse. ”Læselysten falder omkring 5. klasse, og det er også deromkring, vi som voksne giver børnene mere frihed. Både i forhold til at komme rundt og hvad de bruger deres fritid på. Men fordi man selv kan tage bussen og er hurtig på mobilen, betyder det ikke nødvendigvis, at man selv finder frem til gode læseoplevelser”, siger ph.d. Stine Reinholdt Hansen, som er en af forskerne bag undersøgelserne af børns læse- og medievaner i en pressemeddelelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som i dag offentliggør den hidtil største undersøgelse om læselysten blandt børn.

Den bliver offentliggjort på en konference i dag i København, hvor den bl.a. overrækkes til undervisningsministeren.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers anbefalinger:

1. Det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læsekultur og bibliotekskultur
Ingen kan gøre det alene. Der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og biblioteker vejleder og giver in­spiration til læsning, fungerer som læsende rollemodeller og gør noget aktivt for at åbne bibliotekets verden af muligheder for børn.

2. Voksne må ikke slippe børnene for tidligt
Selv om børnene i undersøgelserne på mange måder er selvhjulpne, har lært at læse, bevæger sig rundt på mange digitale platforme og i mange tilfælde selv kan tage bussen til det nærmeste folkebibliotek, så er det ikke nok. Børn på mellemtrinnet har fortsat brug for, at deres voksne interesserer sig for deres læsning og mediebrug.

3. Samarbejdet mellem skoler og biblioteker er en vigtig del af løsningen
Den kvantitative undersøgelse viser, at børn mest forbinder læsning med skole og pligt. Børnene udtrykker selv, at den gode læseoplevelse kræver vedholdenhed. Læ­selysten kommer med andre ord ikke af sig selv. Den behøver ikke at være reserveret til fritiden, men kan også opstå i skolen. Hvis folkebibliotekerne går ind på den præmis i deres formidling, kan flere børn få øget læselysten.

4. Folkebiblioteker kan med fordel gentænke deres opsøgende indsatser
Alle børn går i skole, men ikke alle børn kommer på folkebiblioteket. Det er der ikke noget nyt i. Men med Folkeskolereformen har de fleste børn fået længere skoledage. Samtidig lægger Åben Skole op til, at lokale kulturinstitutioner spiller en større rolle i den enkelte skoles hverdag – både på og udenfor skolens matrikel. Folkebiblioteker er mere end materialer og mure. Det er også fagpersoner, som kan komme i spil i ude i klasseværelser og på pædagogiske lærings­centre.

5. Børns manglende kendskab til digitale læsetilbud kalder på handling 
Kun få børn kender til folkebibliotekernes digitale formidlingstjenester. Tænketan­kens rapport 'Digitale biblioteksstrategier' (2017) viser det samme mønster hos voks­ne. De fleste børn siger, at de foretrækker den trykte bog, når de skal læse i fritiden. Samtidig ved vi, at fremtidens læsning i høj grad bliver digital. Pointen er ikke, at børn skal holde op med at læse trykte bøger, men de skal også lære at læse digitalt i deres fri­tid. Det sker ikke, når de ikke kender til de digitale formidlingstjenester og ikke trænes i at bruge de digitale læsetilbud.


Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning 
Undersøgelsen viser også at det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning kun overhalet af film og venner. Det viste den hidtil største undersøgelse af børns læsevaner, som blev offentliggjort i september 2017. En kvalitativ opfølgning på undersøgelsen, der går bag tallene, giver svar på, hvad der betyder noget for børns læsekultur i 6. klasse. Tænketanken Fremtidens Biblioteker står bag undersøgelserne, som præsenteres i dag på en konference i København.


Det er ikke kun mors opgave 
Hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker mener projektleder Lisbet Vestergaard, at det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læsekultur. "Hvis vi ønsker, at børn skal bevare og udvikle en læsekultur ved siden af alle de andre muligheder, de har i fritiden, så kræver det en særlig indsats og nye strategier for, hvordan vi gør det. Især når vi taler om de lidt større børn, er der behov for at arbejde sammen om at styrke læsekulturen. Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne skal spille en større rolle, og det bør blive i en langt mere opsøgende og samarbejdende indsats," forklarer hun.






Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte