torsdag den 18. januar 2018

We believe in International cooperation - Nordic library meeting in Copenhagen

In the Nordic library organizations we believe that international cooperation can create a better world. That's one of the reasons why we meet once a year, with all the other Nordic countries. To discuss how we can strengthen cooperation between libraries i the Nordic Countries for the benefit of people and society.
(And I don't mention Trump at all)

This year we meet in Copenhagen and have a series of presentations and discussions, which you can see more about here.

Thursday 18 January 2018

13.00        Welcome by Steen B. Andersen, President DLA


13.30        Danish Study: Digital Library Strategies, 2017 FIND THE ENGLISH REPORT HERE
Lotte H Dhyrbye, Head of The Danish Think Tank – Libraries of the Future 
14.00        eReolen.dk what’s up: The Danish E- and Audiobook Solution
Mikkel Christoffersen,
eReolen.dk 


14.30         Debate – Similarities & Differences in the Nordic Countries

15.30        Digital-Single-Market - Copyright Status & EBLIDA
Steen B. Andersenpresident of the Danish Library Association


16.00        Debate – what to do now?

17.00        End of meeting


Friday 19 January 2018

09.00        Brief Country Reports
Finland has made: "Bibliotekens ekonomiska effekter"
Rapporten i korthet
Rapporten redogör för de ekonomiska effekterna av Finlands allmänna bibliotek. Utredningen gjordes på uppdrag av Finlands biblioteksförening och Finlands svenska biblioteksförening och har fått stöd av Stiftelsen för kommunal utveckling, Axiell Finland och Finlands biblioteksstiftelse. Rapporten publiceras den 7 juni 2017

The Danish Think Tank launched a European project The Economic Impact of Public Libraries in autumn 2015.
The aim of the projects is to share experience and knowledge on new ways of demonstrating impact and value of European libraries and address political key messages to politicians at both national and European level about the economic value of public libraries


Reading Culture & Joy of Reading Among Danish Children
As the largest supplier of leisure reading, the libraries have an immense potential in making a social difference by promoting children's motivation for reading. Studies show that reading literacy not only promotes reading ability, but also the general ability and desire for learning. New quantitative and qualitative knowledge will be developed in the field, which takes into account the digital development and children's changed media reality.

With more than 9.000 pupils from 3.th to 7th grade participating in the study it is the most extensive study on the subject. The goal is to actively collect knowledge and develop that can strengthen the libraries own practice in the field, in collaboration with the public schools. The project is conducted in collaboration with Copenhagen Libraries, National Centre for Reading and the Research Center Lærermiddel.dk
Language: Danish - se more 

Island has got a e-book lending system - se it here https://rafbokasafnid.overdrive.com/ 

10.30        IFLA Global Vision & Focus – Debate
Knud Schulz and Torbjörn Nilsson introductions 

11.30        IFLA 2018 in Kuala Lumpur –
Fri.24 Aug. to Thur.30 Aug.
(only Libr. Visits)
                      (IFLA 2018 dates do not follow the regular pattern)
                 Nordic Caucus Friday 24 Aug., organizer DLA
                 Lunch Meeting Saturday 25 Aug.?, organizer?

11.45        Next Meeting & Any Other Business

12.00        Lunch – Danish Smørrebrød 









lørdag den 6. januar 2018

Information bliver stadig sværere at grave frem og sortere i

Lige siden trykpressen er udbredelsen af information blevet stadig hurtigere og lettere. Men nu er udviklingen på vej i den gale retning – information bliver stadig sværere at grave frem og sortere i. Det er bibliotekernes raison d'être var budskabet EMILIE OKSHOLT OG ARENDSE ØRDING i Politikens kronik hvor de slutter med at konkludere:

"Der er i stadig større grad brug for den kompetence og ikke-kommercielle interesse, som bibliotekarerne er uddannet i til at give borgerne alsidig, valid og kompetencegivende information om dette og hint på alverdens fysiske og digitale platforme."

Jeg er glad for at se de tager udgangspunkt i flere af de undersøgelser, som Tænketanke Fremtidens Biblioteker har lavet. Vores formål med at skabe Tænketanke Fremtidens Biblioteker var netop at skabe et vidensgrundlag for hvilke behov samfundet og det enkelte menneske har, og ad den vej kunne (om)skabe biblioteker, som kan være med at opfylde de behov.
Læs også Disruption på biblioteket længe før det blev moderne
De tager udgangspunkt i tesen om at mange "med internettets udbredelse troede vi nok alle sammen for en kort stund, at vejen til information for altid ville ligge fuldstændig fri og uhindret.

Denne logik bevirkede også, at biblioteket stødte på sin første alvorlige eksistenskrise for 20 år siden, for når borgerne pludselig selv kunne fremsøge den fornødne information, hvad skulle vi så med biblioteket og bibliotekaren?

Paradoksalt nok viser det sig nu, at det netop er internettet, der kommer til at sikre bibliotekernes overlevelse.

Hvis mulighederne, som informationsjunglen pludselig giver, da ellers forvaltes rigtigt.

Den stadigt stigende produktion af information på alverdens platforme har nemlig ikke gjort den grundige og dybdegående videnstilegnelse lettere, men tværtimod nærmest umulig for den autodidakte informationssøger.


Hvordan stille al den digitale information og viden til rådighed, som bibliotekerne har, uden at drukne folk i information?

Svaret på problemet har ofte været et ikke-svar. De digitale tjenester, som biblioteket råder over, er blevet listet op på bibliotekets hjemmeside på en mere eller mindre skjult underside. Her har de længe levet et stille og hengemt liv.

Tallene taler for sig selv. 97 procent af vores biblioteks samling er digital, mens 3 procent er fysisk.

Men når vi kigger på udlånstallene, så står grafen diametralt modsat. 97 procent af det udlånte er fysiske materialer (bøger, spil, film, musik, magasiner), mens kun 3 procent er digitale.

Tallene er i sig selv beskæmmende, men bag tallene gemmer sig en endnu sørgeligere historie i forhold til den samlede befolknings mulighed for at tilegne sig relevant, lærerig og opdateret information.

For når de digitale databaser og tjenester lever så skjult et liv, som det i dag er tilfældet, så betyder det, at borgerne reelt er henvist til udelukkende at tilegne sig viden via Google eller bibliotekernes og boghandlernes fysiske bogsamling.

Og selv om Google for det meste leverer nogle gode og rimelige svar – hvis man husker at tage sine kildekritiske briller på – så er og bliver informationen her ofte overfladiske nu-og-her-betragtninger, eller i hvert fald mangler den forskningsmæssige vinkel fra diverse databaser ofte.

Hertil kommer den kommercielle interesse, som driver firmaer som Google, Facebook og Pinterest, og som gør, at oplysninger og information på disse platforme personaliseres og kommercialiseres via mere eller mindre gennemsigtige og velfungerende algoritmer.

Men læs den selv hele kronikken



Det er i forbindelse med opfyldensel af den digitale brug af bibliotekerne, at de tager udgangspunkt i Tænketankens analyser "I rapporten ’Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling’ fra 2014 af Tænketanken Fremtidens Biblioteker konkluderes det, at 47 procent af befolkningen ikke kender ét eneste digitalt tilbud fra bibliotekerne.

Undersøgelsen viser også, at der er rigtig mange af bibliotekernes digitale tjenester og databaser, som kun et fåtal på omkring 2 procent af borgerne kender til.

Da der i den seneste rapport ’Digitale Strategier’ fra 2016 af ovennævnte tænketank samtidig peges på, at bibliotekerne bør tænke de digitale tilbud ind i det fysiske, fordi den vigtigste faktor for at få kendskab til og begynde at bruge bibliotekernes digitale tilbud er via det fysiske bibliotek, så er vi optimistiske i forhold til at få nogle brugbare resultater af projektet.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har både foretaget kvalitative og kvantitative målinger, der viser, at kun meget få biblioteksbrugere udelukkende er digitale og kun bruger bibliotekets tilbud hjemmefra.

Der konkluderes derfor i den seneste rapport, at det vil have en positiv effekt i forhold til formidlingen af bibliotekets tilbud, hvis det digitale tænkes ind i det fysiske biblioteksrum."

Deres pointe tåler vist godt en gentagelse:
"Der er i stadig større grad brug for den kompetence og ikke-kommercielle interesse, som bibliotekarerne er uddannet i til at give borgerne alsidig, valid og kompetencegivende information om dette og hint på alverdens fysiske og digitale platforme."


fredag den 5. januar 2018

Tech-giganternes monopoler er til fare for demokratiet

Margrethe Vestager åbner for at regulere tech-giganter som Google på linje med jernbaner, vandværker og andre naturlige monopoler fremgår det af Politiken.
Gør det straks, siger ekspert i samme artikel, for deres data er samfundseje.

"Både på mit eget arbejdsområde og på helt fundamentale spørgsmål om, hvad vi vil acceptere i vores samfund og hvordan vi udøver vores demokrati, så var 2017 en gigantisk opvågning i forhold til tech-giganterne" siger Margrethe Vestager....

Ifølge professor og forsker i internettet Niels Ole Finnemann fra Københavns Universitet er tidspunktet allerede kommet, hvor samfundet må gribe ind, fordi de store tech-giganter sidder på store mængder viden, der bør gøres tilgængelige for alle.


»I dag er vi afhængige af big data, og den formentlig største del er under privat kontrol. Det svarer til, at bøgerne på et bibliotek er bag lås og slå, og bibliotekerne bestemmer, hvem der må låne hvad og hvornår«, siger Niels Ole Finnemann.

»Den ophobning af information og viden om verdens tilstand, der ligger i de private virksomheder, er ikke forenelig med en demokratisk tilstand. Så enten må man opgive demokratiet, eller også må man gribe ind og genetablere den frie tilgang til viden«, siger han.

Men læs selv hele artiklen her