Gå videre til hovedindholdet

Information bliver stadig sværere at grave frem og sortere i

Lige siden trykpressen er udbredelsen af information blevet stadig hurtigere og lettere. Men nu er udviklingen på vej i den gale retning – information bliver stadig sværere at grave frem og sortere i. Det er bibliotekernes raison d'être var budskabet EMILIE OKSHOLT OG ARENDSE ØRDING i Politikens kronik hvor de slutter med at konkludere:

"Der er i stadig større grad brug for den kompetence og ikke-kommercielle interesse, som bibliotekarerne er uddannet i til at give borgerne alsidig, valid og kompetencegivende information om dette og hint på alverdens fysiske og digitale platforme."

Jeg er glad for at se de tager udgangspunkt i flere af de undersøgelser, som Tænketanke Fremtidens Biblioteker har lavet. Vores formål med at skabe Tænketanke Fremtidens Biblioteker var netop at skabe et vidensgrundlag for hvilke behov samfundet og det enkelte menneske har, og ad den vej kunne (om)skabe biblioteker, som kan være med at opfylde de behov.
Læs også Disruption på biblioteket længe før det blev moderne
De tager udgangspunkt i tesen om at mange "med internettets udbredelse troede vi nok alle sammen for en kort stund, at vejen til information for altid ville ligge fuldstændig fri og uhindret.

Denne logik bevirkede også, at biblioteket stødte på sin første alvorlige eksistenskrise for 20 år siden, for når borgerne pludselig selv kunne fremsøge den fornødne information, hvad skulle vi så med biblioteket og bibliotekaren?

Paradoksalt nok viser det sig nu, at det netop er internettet, der kommer til at sikre bibliotekernes overlevelse.

Hvis mulighederne, som informationsjunglen pludselig giver, da ellers forvaltes rigtigt.

Den stadigt stigende produktion af information på alverdens platforme har nemlig ikke gjort den grundige og dybdegående videnstilegnelse lettere, men tværtimod nærmest umulig for den autodidakte informationssøger.


Hvordan stille al den digitale information og viden til rådighed, som bibliotekerne har, uden at drukne folk i information?

Svaret på problemet har ofte været et ikke-svar. De digitale tjenester, som biblioteket råder over, er blevet listet op på bibliotekets hjemmeside på en mere eller mindre skjult underside. Her har de længe levet et stille og hengemt liv.

Tallene taler for sig selv. 97 procent af vores biblioteks samling er digital, mens 3 procent er fysisk.

Men når vi kigger på udlånstallene, så står grafen diametralt modsat. 97 procent af det udlånte er fysiske materialer (bøger, spil, film, musik, magasiner), mens kun 3 procent er digitale.

Tallene er i sig selv beskæmmende, men bag tallene gemmer sig en endnu sørgeligere historie i forhold til den samlede befolknings mulighed for at tilegne sig relevant, lærerig og opdateret information.

For når de digitale databaser og tjenester lever så skjult et liv, som det i dag er tilfældet, så betyder det, at borgerne reelt er henvist til udelukkende at tilegne sig viden via Google eller bibliotekernes og boghandlernes fysiske bogsamling.

Og selv om Google for det meste leverer nogle gode og rimelige svar – hvis man husker at tage sine kildekritiske briller på – så er og bliver informationen her ofte overfladiske nu-og-her-betragtninger, eller i hvert fald mangler den forskningsmæssige vinkel fra diverse databaser ofte.

Hertil kommer den kommercielle interesse, som driver firmaer som Google, Facebook og Pinterest, og som gør, at oplysninger og information på disse platforme personaliseres og kommercialiseres via mere eller mindre gennemsigtige og velfungerende algoritmer.

Men læs den selv hele kronikken



Det er i forbindelse med opfyldensel af den digitale brug af bibliotekerne, at de tager udgangspunkt i Tænketankens analyser "I rapporten ’Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling’ fra 2014 af Tænketanken Fremtidens Biblioteker konkluderes det, at 47 procent af befolkningen ikke kender ét eneste digitalt tilbud fra bibliotekerne.

Undersøgelsen viser også, at der er rigtig mange af bibliotekernes digitale tjenester og databaser, som kun et fåtal på omkring 2 procent af borgerne kender til.

Da der i den seneste rapport ’Digitale Strategier’ fra 2016 af ovennævnte tænketank samtidig peges på, at bibliotekerne bør tænke de digitale tilbud ind i det fysiske, fordi den vigtigste faktor for at få kendskab til og begynde at bruge bibliotekernes digitale tilbud er via det fysiske bibliotek, så er vi optimistiske i forhold til at få nogle brugbare resultater af projektet.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har både foretaget kvalitative og kvantitative målinger, der viser, at kun meget få biblioteksbrugere udelukkende er digitale og kun bruger bibliotekets tilbud hjemmefra.

Der konkluderes derfor i den seneste rapport, at det vil have en positiv effekt i forhold til formidlingen af bibliotekets tilbud, hvis det digitale tænkes ind i det fysiske biblioteksrum."

Deres pointe tåler vist godt en gentagelse:
"Der er i stadig større grad brug for den kompetence og ikke-kommercielle interesse, som bibliotekarerne er uddannet i til at give borgerne alsidig, valid og kompetencegivende information om dette og hint på alverdens fysiske og digitale platforme."


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte