mandag den 30. august 2021

Kulturministerium i 60 år og hvad så?

En interessant omgang Deadline, som jeg synes du skal se, hvis du er det mindste interesseret i KULTUR.

Kulturen kom i klemme under corona. Men hvad skal vi med den, og er der ligeså meget kultur i en håndboldhal som i et teater? Kulturministeriet fylder 60 om få uger, og forløbet gennemgåes i en ny bog om dansk kulturpolitik igennem 60 år af Poul Baches . Og samtidig kommer der også en ny biografi om den første kulturminister Julius Bomholt Jørn Henrik Petersen.


Niels Krause-Kjær sætter sammen med forfatterne og tre kulturordførere leder vi efter svarene i aften. Udløber: 29. aug 2022

Jeg er så heldig at jeg har fået begge bøger, som jeg har nået at skimme og I kan godt glæder jer til at læse dem begge, som med hver sin indgangsvinkel belyser kulturministeriet, ideen og rollen.



 


Kulturlivets organisationer: Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave

Mens kulturlivet er på vej til KULTURSALON PÅ MARIENBORG og finanslovsforhandlingerne går i gang, har vi sendt et budskab om vigtigheden i at det er vigtigt at at kulturlivets arbejde med data, analyser og anvendt fakta skal styrkes, men at det ikke er ligegyldigt hvordan man gør det og at det er en fælles opgave.

Som Kulturmonitor skriver om i dag https://www.kulturmonitor.dk/seks-af-kulturlivets-organisationer-kulturens-analyseinstitut-er-en-faelles-opgave/




Debatten ruller og meninger brydes, når det gælder nødvendigheden af at styrke vidensniveau, dataindsigt og den publikumsudviklende indsats i kulturbranchen. Men der er næppe nogen, der er uenige om, at kulturlivets arbejde med data, analyser og anvendt fakta skal styrkes.

Så lad os komme et skridt videre. Opgaven - og ansvaret for at løse den - er fælles og skal ske på tværs af kulturinstitutioner, lokale foreninger, staten, kommuner, organisationer og det akademiske felt.

 Behovet for en fælles indsats kan koges ned til mindst tre samfundsudviklinger, der præger befolkningens vaner, udfordrer vores fælles kulturliv og underbygger nødvendigheden af konstant udvikling.

 For det første har coronakrisen accelereret tech-giganternes og de multinationale kulturproducenters dataindsamling og indflydelse. Algoritmerne og den strategiske brug af data ændrer ikke alene danskernes kulturvaner, men det udfordrer også selve sammenhængskraften, demokratiet og dannelsen i Danmark, når de internationale digitale tilbud risikerer at overtage det fysiske, lokale møde på museet, biblioteket eller foran landets scener.

 Der skal sættes ind, når det gælder indsamling og brug af data og viden til fx publikums- og forretningsudvikling. Ellers risikerer vi, at den samfundsværdi, som et Kulturens Analyseinstitut blandt andet skal måle på, bliver væsentligt mindre. Fremtidens kulturforbrug kan flytte fra vores fælles skoler og lokale kulturinstitutioner til globale sociale medier og streamingtjenester - og dermed medføre fortsat fragmenterede verdensopfattelser.

 Allerede før coronakrisen eksisterede et efterslæb, hvor ikke alle dele af kulturlivet i Danmark havde ressourcerne, systemerne og institutionerne til at indsamle, aggregere og bruge viden og data aktivt til at udvikle deres tilbud og produkter i takt med danskernes nye kommunikationsformer og kulturvaner.

 Konkurrencen om at sikre publikums deltagelse i vores fælles og lokale kulturliv er stor. Det er udfordring nummer to, som skal løses i fællesskab. Kulturpolitik er velfærdspolitik, og udviklingen af kulturlivet på baggrund af analyser, viden og data skal være et fælles offentligt gode.

 For det tredje har coronakrisen været en fremkaldervæske for kulturens betydning for befolkningen i Danmark – og dermed for hele vores samfunds fremtidige udvikling.

 Kulturlivet står klar til at få danskerne tilbage til landets mere end 1000 kulturinstitutioner. Men hvis den potentielle kunstneriske og kulturelle guldalder i Danmark, som annonceret af statsministeren, skal blive bæredygtig, så er der ingen vej uden om, at der skal tilføres ressourcer til kulturinstitutionernes arbejde med datadrevet publikumsudvikling og bedre formidling.

 Lad os blive konkrete.

 Siden KL, Dansk Erhverv, Danske Kulturbestyrelser, Augustinusfonden og Center for Kulturevaluering i sidste uge kom med deres udspil til, hvordan et Kulturens Analyseinstitut kan udformes, har der været mange diskussioner om udformning og arbejdsopgaver. Det vidner om de mange gode intentioner og forskellige interesser.

 Mens oplægget fra de fem aktører har et godt og rigtigt fokus på, at kulturlivet desværre er et underbelyst område i bred forstand, præsenterer forslaget ikke en tilstrækkelig gennemgribende løsning på de fælles udfordringer, som en absolut bærende del af vores samfund står overfor.

 Derfor kommer her kulturlivets bud på, hvad der er behov for.

 I kulturlivet har vi både brug for ny viden og uafhængige analyser, der undersøger kulturens immaterielle værdi, når det fx gælder danskernes trivsel og sundhed eller deres fællesskaber, uddannelse, livskvalitet og kreativitet. Vi har også brug for hårde fakta om økonomisk værdiskabelse og arbejdspladser samt kulturens bidrag til bosætning og turisme.

 Alle faktuelle oplysninger, der ligeledes er vigtige for at informere det politiske niveau, og som kan styrke kulturens relevans i egen ret.

 Men det, vi særligt har behov for, er at udvikle kulturlivet på tværs brancher og genrer. Det skal ske sammen med kulturlivets foreninger og institutioner, så vi finder konkrete løsninger og laver effektiv udvikling – til direkte gavn for alle danskere.

 Derfor kan et Kulturens Analyseinstitut i en afgrænset form, placeret langt væk fra hverdagen på det enkelte spillested, bibliotek, museum eller teater, ikke stå alene.

 Tværtimod er der behov for et tæt samarbejde med kulturlivets institutioner og et tydeligt fælles ejerskab, der omdanner viden til praksis i kulturbranchen.

 Der er uden tvivl brug for en styrket analyse- og vidensindsats, men der er også behov for en differentieret tilgang til en kultursektor, der opererer under meget forskellig lovgivning og med forskelligartede rammer og målgrupper. Og der er entydigt behov for dataindsamling og analyser, som kultursektoren kan bruge som arbejdsredskaber for at udvikle sig til konkret gavn for deltagelse, gæster og besøgende. Også for den relativt lille andel af danskerne, vi desværre ser alt for lidt til i kulturlivet.

 Tag ikke fejl. Kultur handler også om udfoldelse af oplysningstanken: Viden er godt, og ny viden er endnu bedre. Men hvis man ikke fra start indtænker, hvordan viden skal formidles og bruges, så ender ny viden ofte som en glemt pdf-fil i spamfilteret.

 Derfor har vi - en række af kulturlivets organisationer - også inviteret skaberne af det aktuelle initiativ til et møde, hvor vi vil fremlægge vores model.

 Fra kulturlivets perspektiv står videns- og analysebehovet nemlig bedst på en trebenet indsats:

 For det første er der brug for et uafhængigt analysecenter, som fokuserer på kulturlivet, der som en del af sit opdrag også arbejder for at formidle ny viden til både beslutningstagere og kultursektoren. Den del favner det eksisterende forslag fra KL med flere - ikke nødvendigvis som et fysisk sted, men som en ramme om analyserne med et advisory board, hvor kulturlivet er repræsenteret.

 For det andet er Kulturministeriets nye ”Kontor for Analyse og Kulturøkonomi” et godt tiltag. Det kan uden tvivl kvalificere kulturdebatten i Danmark og forhåbentligt synliggøre kulturens samfundsværdi – også når vores nye kulturminister skal overbevise sine ministerkolleger om kulturens relevans i løsningen af udfordringer inden for deres respektive ressortområder – fra sundheds- og uddannelsespolitik til erhvervsudvikling.

 Det tredje ben er publikums- og forretningsudvikling for hele kulturlivet. Det kræver, at eksisterende data struktureres, og at der skabes et øget fokus på brugen af data på den enkelte kulturinstitution og i de enkelte brancher, hvor man centralt støtter branchernes analyser.

 Det er nødvendigt med en samlet indsats omkring kulturlivets data, som kan være med til at give indsigt i og forståelse for data på de enkelte institutioner, så denne kan bruges og være med til at skabe målbare resultater og styrke beslutningsprocesser og strategier hos de pågældende institutioner.

 De enkelte ben, hver for sig, sikrer nemlig ikke den nødvendige balance. De skal alle tre sameksistere. For vi mangler helt generelt viden om publikum. Dem, der befolker kulturen og gør den levende.

 Det betyder, at vi skal skabe de nødvendige nye initiativer og udbrede eksisterende initiativer, som på hver deres område og i samlet form kan arbejde frem mod at analysere kultursektoren og skabe redskaber til at få alle med.

 På den baggrund tør vi godt konkludere, at tiden er moden til at skabe et analyseinstitut, der samler kulturlivets kræfter. Lad os investere klogt - med nye penge, der ikke tages fra et ekstraordinært hårdt ramt kulturliv.

 Det er lige præcis det, der er behov for i fremtiden.

 Hvis et Kulturens Analyseinstitut skal lykkes - og med lykkes mener vi, at viden reelt bruges ude i kulturlivet og i væsentlige drøftelser om kulturens vigtighed - skal et institut være forankret i virkeligheden. Derfor bør arbejdet ske i tæt samarbejde med kulturens aktører og brancheforeninger og fremfor alt involvere borgere, brugere, gæster og publikummer.

 Vi står klar til en konstruktiv dialog.


Peter Mark Lundberg, direktør, Dansk Teater

Esben Marcher, sekretariatschef, Dansk Live

Asbjørn Keiding, direktør, DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner

Nils M. Jensen, direktør, Organisationen Danske Museer

Jesper Bay, direktør, Danske Koncert- og Kulturhuse

Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

 

onsdag den 25. august 2021

Techgiganter skal indordne sig vores demokratiske spilleregler

Sådan lød hovedbudskabet da en ny analyse gennemført af Tænketanken Mandag Morgen for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og den danske tech-ambassade blev offentliggjort i dag. Techgiganterne skal indordne sig vores demokratiske spilleregler, og det kræver politisk handling, unge er nemlig bekymrede for techgiganternes stigende magt og den demokratiske deltagelse er på spil.

Du kan selv se hele analysen her.

8 centrale perspektiver fra unge om tech

  1. Politikerne skal regulere techgiganterne
  2. Vi er OK med at give vores data til techvirksomhederne, men de har et ansvar for at passe på dem
  3. Vi frygter, at fake news kan få demokratiet til at slå revner
  4. Som forbruger på de sociale medier er algoritmer nødvendige, men som samfundsborgere er vi mere bekymrede
  5. Individet har et stort ansvar for, hvordan de bruger og dermed påvirkes af de sociale medier
  6. De sociale mediers magt til at fjerne indhold er måske et nødvendigt onde, men vi er bekymrede
  7. For både samfund og individer er ”deepfakes” meget bekymrende, og politikerne bør sætte hårdt ind over for det
  8. Techvirksomheder har et ansvar for at skabe mangfoldige platforme


tirsdag den 17. august 2021

Når kulturen genstarter Danmark - Bibliotekerne på kulturmødet #km21 #culturematters

Igen i år fylder bibliotekerne en del på Kulturmødet og igen i år samarbejder vi om brede kulturpolitiske debatter. Vi har lavet et fyldigt program med en masse kulturindslag og politiske debatter. De kan opleves både fysisk og digitalt. Selv skal jeg til Mors og deltage i debat om med KL på den fysiske del af kulturmødet og dagen efter står den på debat i København med temaet "når kulturen genstarter Danmark" alt sammen streames også. Det kan du alt sammen læse mere om her.

I bibliotekerne har vi fået skabt en rigtig god samarbejde mellem Forbundet Kultur og Information, Bibliotekschefforeningen, Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland, Bibliotekerne i Region Nordjylland og Danmarks Biblioteksforening som står bag mange aktiviteter, hvor biblioteket på Mors også i år er rammen om en del arrangementer.

Arrangementer

19. august 12.00 - 12.45
Genstart af kunst- og kulturlivet

19. august kl. 19:00 - 22:00
Lever hvor vi bor

20. august kl. 10:00 - 15:00
Tankegang i griseriget

20. august 14.30 - 15.30
Når Danmark genstarter – hvad så med kulturen?


I Danmarks Biblioteksforening har vi haft særligt fokus på de politiske debatter, som i år kredser om kulturen efter Coronakrisen

Genstart af kunst- og kulturlivet - i debat med KL

Torsdag d. 19. august, kl. 12-12.45
Vært: Clement Kjersgaard

Under coronakrisen har en række kommuner understøttet kulturlivet gennem økonomiske håndsrækninger, vejledning og synlighed. Nu står vi midt i en genåbning af kultur-livet. Hvilken rolle spiller kommunerne i denne genåbning, og hvorfor er det helt afgørende for kommunerne at få genstartet kulturlivet?

Medlemmer af KL's Kultur-, Erhverv og Planudvalg, brancheorganisationer og kulturledere kommer med deres bud og deler ud af deres erfaringer.
Præsenteres i samarbejde med KL.

Panel
Leon Sebbelin, borgmester
Rebild Kommune (R)

H.C. Østerby, borgmester
Holstebro Kommune (S)

Hans Ejner Bertelsen, borgmester Morsø Kommune (V)

Ib Lauritsen, borgmester
Ikast Brande Kommune (V)

Mette Strømgaard Dalby, formand
Kulturhusene i Danmark

Esben Marcher, sekretariatschef
Dansk Live

Karen Grøn, direktør
Trapholt

Gitta Malling, teaterleder og instruktør, Limfjordsteatret

Nils M. Jensen, direktør
Organisationen Danske Museer


Michel Steen-Hansen, direktør
Danmarks Biblioteksforening

Når Danmark genstarter - hvad så med kulturen?

En anden debat som jeg også har store forventninger til er et andet samarbejde vi er med i med Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Live, Organisationen Danske Museer, Dansk Teater og Danmarks Biblioteksforening.


Baggrund
Danmarks kulturliv var blandt det første, der blev ramt af COVID-19-restriktionerne i foråret 2020, og selvom kulturlivet i stor udtrækning nu igen er åbent og tilgængelig for befolkningen, så oplever kulturbranchen nye vaner og ændret brugeradfærd. Det betyder væsentligt færre besøg, færre arrangementer og færre solgte billetter.

Vi ved, at handlinger bliver til vaner. Derfor skal der handles nu, så kulturen i hele sin mangfoldighed kan komme styrket ud af krisen og fortsætte med at være det afgørende kit, der binder samfundet sammen og skaber nye fællesskaber.

Men hvad skal der til for at få genoprettet kulturens vilkår efter coronakrisen?
Hvordan ser de politiske visioner ud, og hvilken rolle skal kulturen spille i fremtidens velfærdssamfund?

På kulturmødet Mors vil debatten ”Når Danmark genstarter – hvad så med kulturen?” sætte fokus på kulturens nye vilkår, og bede en række kulturpolitiske ordførere om deres holdninger til den fremtid, som venter kulturlivet i Danmark.



Clement Kjersgaard vil moderere debatten, hvor deltagerne vil være Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet, Jan E. Jørgensen Venstre, Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti, Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti, Peter Mark Lundberg, direktør, Dansk Teater, Steen Bording Andersen (s), formand, Kulturudvalget Aarhus og Danmarks Biblioteksforening, Christine Buhl Andersen, Ny Carlsbergfondet og Lasse Horne Kjældgaard, professor SDU.

Debatten kan ses online fredag den 20. august kl. 14:30 på Kulturmødets hjemmeside samt bl.a. på Danmarks Biblioteksforenings Facebook.

Debatten er arrangeret af Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Live, Organisationen Danske Museer, Dansk Teater og Danmarks Biblioteksforening.

#km21 #culturematters

mandag den 2. august 2021

Udlån af lyd-og e-bøger er på landsplan vokset 50 procent fra 2019 til 2020

Udlån af lyd-og e-bøger er på landsplan vokset 50 procent fra 2019 til 2020. 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser ikke overraskende, at der fra 2019 til 2020 har været en stor fremgang i udlån af lyd-og e-bøger, skriver Sjællandske den 21. juli 2021.

Faktisk er fremgangen på 50 procent fra fem millioner digitale udlån i 2019 til 7,5 millioner digitale udlån i 2020. Og der er ingen grund til at tro, at den udvikling ændrer sig.




-Det vil nok være knapt så voldsomt, men jeg forventer klart en stigning i de kommende år, uanset hvordan coronaepidemien udvikler sig, siger Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening og tilføjer, at bibliotekerne allerede for 10 år siden lavede en digital strategi, der gjorde, at man var klar til omstillingen i lånevaner, da coronaen ramte.

-Jeg forventer faktisk også en stigning i det fysiske udlån, for på trods af, der har været en tendens til, at det fysiske udlån er faldet, så oplever vi en øget lyst til at læse, som vi ser forstærket af coronakrisen.


-Det er nok gået op for rigtig mange, hvad litteraturen kan. At den kan røre os, føre os andre steder hen og give os et refleksivt rum i en hverdag, der går stærkere og stærkere, forklarer Michel Steen-Hansen.

Socialt samvær om bøger Danmarks Biblioteksforenings direktør understreger, at stigningen i digitale udlån absolut ikke overflødiggør de fysiske biblioteker på sigt. Her har man i årene forud for corona haft et ret konstants besøgstal og et stort antal arrangementer.

-Selvom der har været fald i det fysiske udlån, så vil folk opleve litteraturen sammen. Det er både mødet med forfatteren, men også læsekredse. Det er der en voldsom vækst i. Det er gået op for os som mennesker, at vi er sociale væsener og har brug for at gøre noget sammen.

Vi har fået øje på det nu efter coronakrisen -biblioteket som det sidste ikke-kommercielle mødested, siger Michel Steen-Hansen.

Fald i regionens udlån I Region Sjælland er de fysiske udlån i samme periode faldet fra cirka 3,8 millioner udlån i 2019 til cirka 2,8 millioner udlån i 2020.

Den udvikling er der, ifølge Venstres fungerende politiske ordfører, Kim Valentin, god grund til at holde øje med.

Biblioteksloven er nemlig sådan indrettet, at jo højere andelen af digitale udlån er i forhold til fysiske udlån, jo dårligere økonomi får bibliotekerne.

Derfor ser Kim Valentin de nye tal som en oplagt mulighed for, at kulturministeren og kulturordførerne både får undersøgt, hvorvidt udviklingen er permanent eller blot coronarelateret, hvad effekten har været, får spurgt biblioteksbrugerne om deres vaner og får kigget biblioteksloven efter i sømmene.

Kulturministeren må i spil -Det er en ministeropgave.

Det er desværre ikke en folketingsopgave.

Men jeg vil gerne gøre det til en folketingsopgave.

Så må jeg stille et beslutningsforslag, hvis ikke ministeren vil gøre noget ved det. I første omgang handler det om at få kulturminister Joy Mogensen (S) til at læse den her rapport.

Tallene lyver ikke. Det er vigtigt, vi laver opstøttende politisk arbejde, fastslår Kim Valentin.

Han håber, at kulturministerens eventuelle bevågenhed i forhold til bibliotekerne kan lægge lidt pres på kommunerne, der, i hans øjne, har haft en tendens til at spare på bibliotekerne og nedlægge lokalafdelinger af bibliotekerne, når de sidste penge skal findes i det kommunale budget.

-Bibliotekerne er vores vigtigste kulturinstitutioner, og det er de mest besøgte kulturinstitutioner i landet.

De kan så meget mere end en bog, der skal lånes. De giver fordybelse, lærer de unge værdien af at læse koncentreret og længe og ikke kun læse overskrifter på nettet.

Der er mange ting på biblioteket, som griber ind i unge og børns liv, og vi må ikke tabe den generation på gulvet ved at minimere effekten af vores biblioteker som en budgetøvelse. De er en vigtig del af vores kultur i vores samfund, konkluderer Kim Valentin. sj@sn.dk.