mandag den 14. december 2020

En håndbog i hvordan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt "Lyst til læsebånd i hele landet"

Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog som giver en række bud på, hvordan man kan gå til opgaven. Læs en her

Eller hør podcast, hvor du i tre episoder høre en forsker, elever, lærere og bibliotekarer fortælle om projektets erfaringer. Du får også en stribe gode råd til, hvordan du som fagperson selv kan stimulere børns læselyst i læsebånd. 

Det er Tænketanken Fremtiden Biblioteker der sammen med Videncenter for Læsning står bag. Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. De danske elevers læseglæde er, sammen med de svenskes, den allerlaveste internationalt. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt. En vigtig pointe er, at børn forbinder læsning med skole og pligt. De ser generelt ikke læsning som en lystbetonet aktivitet (Børns læsevaner 2017). 

Men læselyst er vigtig, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere – både nu og i fremtiden. En lang række forskningsstudier dokumenterer en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer. Projektet Lyst til læsebånd i hele landet har taget fat på udfordringen ved at vende blikket mod en udbredt skolepraksis: Læsebånd. 

Projektet er gennemført med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen – enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. 

Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst. Læsebåndet har været et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksansatte i de ni kommuner, der har deltaget i projektet. I hver kommune er der blevet udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Projektet har ført til mange positive eksempler på, at biblioteker og skoler kan opnå gode resultater, når de går sammen om at styrke børns læselyst i læsebånd, hvad enten det drejer sig om at skabe læsestimulerende rammer, inspiration til elevers valg af bøger, nye adgange til litteratur og møder med læsende rollemodeller i form af bibliotekaren, læreren og klassekammeraterne. 

Håndbogen samler op på erfaringerne fra de ni kommuner. Her er gode råd og praktiske anvisninger. Med den i hånden kan biblioteksansatte, lærere i grundskolen, læsevejledere og kommunale læsekonsulenter finde et fælles afsæt for et samarbejde, hvor målet er at stimulere elevens læselyst i læsebånd. Lærerstuderende, pædagoger, litteraturkonsulenter og andre, der arbejder med at styrke børns læsekultur og læselyst, vil også kunne få gavn af bogen.

Men læs den selv  her

onsdag den 9. december 2020

Børn inspirerer børn til at læse - eReolen Go udvikler det enkle greb på Youtube

eReolen Go har netop lanceret de første afsnit af webserien ”Suget ind”, der skal booste læselysten hos de 7-12-årige. Serien udkommer på YouTube og på eReolen Go’s app og hjemmeside.

Den vigtigste nyskabelse i det er at det er børnene selv der kommer til orde. Det er nemlig primært vennerne, der er inspirationskilde til børns læsning. Det kan man læse i undersøgelsen ”Børns læsning 2017” fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt 9.000 børn.  





Hvordan styrker man læseglæden hos børn? Ét bud er at lave litteraturformidling på børnenes præmisser i et format, som børnene foretrækker og forstår.

”Suget ind” er en spritny webserie inspireret af populære formater fra bl.a. YouTube og DR Ultra. Serien er en del af en større omlægning, hvor eReolen Go’s skriftlige formidling overgår til video. Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.

Børnene kommer til orde

Top 3 sjoveste bøger | Suget ind | eReolen Go!

Første sæson af ”Suget ind” består af 18 korte og skarpe afsnit fulde af sjov, bøger og gode snakke om, hvorfor det er fedt at læse. Seeren inviteres ind i bøgernes verden af tv-vært og biblioteksformidler Rasmus Ott, men det er især børnene selv, der kommer til orde og fortæller om deres læseglæde og deres bedste, sjoveste, pinligste og mest uhyggelige læseoplevelser. Undersøgelser af børns læsevaner peger nemlig på, at børn helst vil have boganbefalinger fra andre børn. Med “Suget ind” er det ambitionen at facilitere samtaler om bøger og læsning – blandt børnene selv.

Serien kan ses på eReolen Go’s app og website, og hver mandag og fredag udkommer et nyt afsnit på eReolen Go’s YouTube-kanal.


eReolen Go har netop lanceret webserien ”Suget ind” – videoer om bøger til børn i alderen 7-12 år. Serien kan ses på vores YouTube-kanal samt på eReolen Go’s website og app.

Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.

 

Vi håber, I vil se med. Vi udgiver nyt afsnit hver mandag og fredag på YouTube.


tirsdag den 8. december 2020

Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder - se med fra 10.30

I en verden, hvor fake news dominerer mediebilledet, og hvor digital dannelse er en mangelvare, er bibliotekernes kerneopgave, som dém der kan levere troværdig og verificeret information om alt mellem himmel og jord, blevet mere og mere vigtig. Ord som referencearbejde og at verificere viden lyder for nogle måske noget støvet og gammeldags, og området har i en årrække, hvis vi nu skal være helt ærlige, nok stået lidt i skyggen af bibliotekernes kulturelle udvikling og indsats. Men ikke desto mindre er der tale om en væsentlig kerneopgave og grundsten i bibliotekernes virke, som Biblioteksvagten sætte spotlight på. 

Det er temaet på i dagens konference "Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder" hvor jeg skal deltage i Kl. 12.30 - 13.30 

 Hvad gør vi/kan vi gøre for at få skabt det nationale fokus på informations-søgningen i bibliotekerne – set fra ”mit” perspektiv

I panelet deltager også Pia Henriette Friis, Bibliotekschefforeningen (formand), Søren Mørk Petersen, Det Digitale Folkebibliotek (formand), Bo Skøtt, Syddansk Universitet, Institut for Design og Kommunikation (lektor),  Pernille Schaltz, Biblioteksvagten (formand) og altså jeg  Michel Steen-Hansen, som direktør i Danmarks Biblioteksforening. Moderator er Tine Segel, Forbundet Kultur og Information (formand)

Se programmet for konferencenhvor der er oplæg af bl.a. ph.d., forfatter og filosof Mads Vestergaard, Københavns Universitet, Marydee Ojala, editor-in-chief, Online Searcher magazine (US)

Vi stiller spørgsmål som: Hvorfor er det vigtigt? Hvordan sikrer vi os, at vi også i fremtiden har medarbejdere, der mestrer informationssøgning og referencearbejde?

Hvad skal der til af prioriteringer i væsnet, og fx uddannelse og kompetencer hos nuværende og kommende medarbejdere? Og hvordan kan vi i væsnet samarbejde om dette vigtige felt, så vi sikrer, at bibliotekerne også i fremtiden kan løfte denne enorme og på alle måder vigtige rolle?


Skal du med?
Vi starter kl. 10.30


mandag den 7. december 2020

En kulturel finanslov

Mens aviserne, afhængig af deres politisk observans, her til morgen diskuterer, hvorvidt det er en (u)ansvarlig rød eller grøn finanslov, må jeg blot konstatere, at det er den mest kulturelle finanslov i mands minde. Det er så fedt, fordi der netop i en situation hvor vi har lukket store dele af Danmark ned, er behov for at styrke de kulturelle aktiviteter, og ad den vej styrke fællesskabet, specielt når vi ikke kan mødes. 

Eneste lille aber dabei i forhold til den kulturelle vægtning er, at partierne bag finanslovensaftalen har misset at støtte et af de mest efterspurgte tiltag under Coronanedlukningen, nemlig det digitale bibliotek, måske i respekt for det kommunale selvstyre, hvor det traditionelt er kommunerne der finansierer bøger, e-bøger, film og alle de andre aktiviteter på landets folkebiblioteker. 


Under nedlukningen har det nemlig vist sig, at de tilbud, bibliotekerne har udviklet længe før Corona blev virkelighed, for alvor har slået igennem under alle de fysiske restriktioner. Lige siden en eksplosiv stigning i e-udlånet fandt sted under nedlukningen i foråret, har stigningen i udlån af e-bøger og lyd-bøger bidt sig fast.

Det er naturligvis rigtig positivt, at bibliotekerne har skabt nogle tilbud som borgerne i den grad har taget til sig, og fantastisk at folk læser og lytter flere bøger, men det koster, da bibliotekerne jo stadig køber de fysiske bøger, som heldigvis stadig bliver efterspurgt. Det håber vi politikerne vil prioritere i de kommende budgetter, når nu ikke der kom midler til det på finansloven.

Se Flere digitale udlån siden første kvartal


Men faktisk er der også midler
på finansloven til at styrke læseindsatsen. Ét af de områder Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på i forbindelse med at styrke læsekulturen blandt børn og unge, bl.a. i forslaget til Nationale Læsestrategi, er at bøgerne skal være tilgængelige og inden for rækkevidde. Derfor er jeg glad for at se, at der er afsat 25 mio. kr. i 2021 til børn og unges møde med litteraturen på landets daginstitutioner og fritidsordninger.

Finansloven i kulturelle detaljer
Bag finanslovsaftalen for 2021 står Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som har indgået en finanslovsaftale for 2021, der giver et markant løft af dansk kultur de kommende år. Der er fokus på at sikre mere kultur til flere børn med en børn- og ungepakke. Men der er også penge til landets orkestre og en helt ny genre- og nichespillestedsordning. Derudover skabes der med finanslovsaftalen ro om DR’s økonomi.

Der sker et massivt kulturløft på samlet set 437 mio. kr. for perioden 2021-2024. Desuden annulleres den tidligere VLAK-regeringens planlagte DR-besparelser på 900 mio. kr. fra 2022 og frem til 2025, og der er afsat en samlet ramme for medieområdet på omkring 4,7 mia. kr. årligt i perioden 2022-2025, som udgangspunkt for de kommende medieforhandlinger. 

At der ikke skal spares de 900 mio kr på DR og public service indsatsen, er også afgørende for at der forsats kan arbejdes med at styrke borgernes adgang til information og kampen mod Fake News, aktiviteter som vi i bibliotekerne støtter op om og i meget højere grad bør involveres i. 

Derudover er også afsat 750 mio. kroner som støtte til oplevelsesøkonomien, som ikke direkte er kultur, men som også omfatter visse kulturelle aktiviteter, herunder restauranter og hoteller mv. . Det gælder f.eks. skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort samt civilsamfundsindsatser for udsatte og sårbare borgere.

Konkret afsættes der 235 mio. kr. til, at flere børn og unge møder kulturen:

- 20 mio. kr. årligt i 2021-2022 til musik- og kulturskoler. Initiativet skal understøtte, at flere børn og unge får adgang og lyst til kunstnerisk deltagelse.

- 20 mio. kr. årligt i 2021-2024 til mere ungdoms- og børneteater. Det skal sikre, at flere børn og unge møder scenekunsten.

- 25 mio. kr. i 2021 til børn og unges møde med litteraturen på landets daginstitutioner og fritidsordninger.

- 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Levende Musik i skolen og landsdelsorkestrene, der har til mål at nå flere børn og indgå samarbejder på tværs af institutionerne.

- 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til omtrent en fordobling af huskunstnerordningen, der gør, at skoler og institutioner kan få tilknyttet professionelle kunstnere, så børn og unge kan møde kunsten tidligt i livet.

- 5 mio. kr. årligt i 2021-2022 til at styrke Sangens Hus, så det kan fortsætte arbejdet og udvide netværket af Sangkraftcentre til en større del af landet, så særligt sangtilbuddet til børn og unge bredes længere ud.

Der afsættes 109,6 mio. kr. til målrettede indsatser for spillesteder og landets orkestre:

- 10 mio. kr. årligt i 2021 og 12 mio. kr. årligt i 2022-2024 til en ny Genre- og Nichespillestedsordning, der bl.a. kan bidrage til at styrke økonomien blandt en række spillesteder, som i dag falder mellem de eksisterende ordninger under Statens Kunstfond.

- 12 mio. kr. årligt i 2021-2024 til at styrke Danmarks Underholdningsorkester, herunder orkestrets pædagogiske læringsprojekter for folkeskolen.

- 3,9 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester.

Andre indsatser på kulturområdet for i alt 53,6 mio. kr.:

- 5,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til styrke Den Gamle By. Det skal bl.a. også ses i lyset af etablering og drift af Museet for Dansk Bladtegning i den Gamle By.

- 1,2 mio. kr. årligt i 2021-2024 i videreførsel af tilskud til udviklingspulje for folkehøjskoler.

- 1,0 mio. kr. i 2021 til at gennemføre en forundersøgelse om styrket formidling af Danmarks kolonihistorie.

- Aftalepartierne er også enige om at afsætte 0,5 mio. kr. årligt i 2021-2022 til Nordisk Journalistcenter i Århus efter, at Nordisk Ministerråd for Kultur har reduceret støtten til centeret fra 2021 og frem.

- 4,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til KVINFO for at styrke grundlaget for ligestilling.

- Derudover afsættes der 0,7 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Grønlandske Huse og videreførsel af støtte til projektet NUKIGA.

- Der afsættes 4,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 til at styrke Danwatch.

Foruden ovenstående så er der enighed om at videreføre og genindføre en række bevillinger til kulturinstitutioner med i alt 39,1 mio. kr. Det drejer sig om følgende:

- Dybbøl Mølle (0,4 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Dansk Jødisk Museum (2,0 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Arbejdermuseet (0,8 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Regan Vest (2,6 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Fregatten Jylland (3,1 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Den Danske ordbog (1,5 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Der Nordschleswiger (2,4 mio. kr. i 2022)
- Team Danmark (4,0 mio. kr. i 2022)
- Skibsbevaringsfonden (3,5 mio. kr. i 2021 og 1,4 mio. kr. i 2022)
- Bornholms Museum (0,5 mio. kr. årligt i 2021-2022)
- Gammel Estrup Herregårdsmuseum (1,5 mio. kr. årligt i 2021-2024)

På finansloven 2021 er der desuden afsat en bevilling til Det Kongelige Teater på i alt 536,6 mio. kr. i 2021, og det er aftalt at Det Kongelige Teaters bevilling skal fortsætte på samme niveau i 2023 og 2024 som i 2022 på 542,0 mio. kr. årligt.

Ud over de 437 mio. kr. afsættes der med finanslovsaftalen for 2021 herudover i alt 47 mio. kr. i 2021-2024 til kulturelle formål på Færøerne og Grønland:

- 1,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 til en Færøsk-grønlandsk ordbog
- 5,0 mio. kr. i 2021, 5,6 mio. kr. i 2022, 6,6, mio. kr. i 2023 og 9,6 mio. kr. i 2024 til Rigsfællesskabspulje til dokumentarfilm
- 1,2 mio. kr. i 2021 til Færøsk talegenkender
- 3,0 mio. kr. årligt i 2021-2023 og 2,0 mio. kr. i 2024 til Projekt Pakhus 18
- 2,5 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. i 2022 til et Søfarts- og Kulturhus på Vågø

Læs hele finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside

onsdag den 2. december 2020

Livets store spørgsmål til morgenkaffen! Københavns Forsamlingshus udvider den demokratiske samtale helt ud i din hverdag

Københavns Forsamlingshus er et fænomen vi har udviklet for at styrke den demokratiske samtale – hvor oplægsholderen til morgenkaffe foredraget slutter med at stille et spørgsmål deltagerne skal tage med ud i verden til venner, familie og kolleger.

Det er en måde at brede debatten ud fra os der "plejer" at deltage i foredrag og debatter til at få spørgsmålene ud til dér hvor vi er i vores hverdag. Vi skal stille flere spørgsmål til hinanden og ikke forvente der er en facitliste til livets store spørgsmål.

Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien.


Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00 - og vi starter op igen næste år


.... hvis ikke du når med kan du hører alle oplæg her soundcloud.com/ 




Programmet kører alle torsdage fra oktober til  den 3. december, se programmet her:


Vi begyndte den 22. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. chefredaktør på kongressen.com, Anders Agner Pedersen: 

Hvem vinder det amerikanske valg og hvad rager det os?

Den 3. november 2020 er der præsidentvalg i USA, og de seneste fire år har den politiske kurs haft fokus på ’America first’. Det har blandt andet betydet krav til NATO-allierede om en øget byrdedeling, spørgsmålstegn ved værdien af atlantsamarbejdet og en generel modvilje mod frihandel. Ligesom hele klimadagsordenen har været nedprioriteret. Men hvad betyder det for Danmark og dansk politik,

hvem der bliver USA’s næste præsident? Og gør det overhovedet en forskel, om det bliver fra det ene eller andet parti?

 Er stress det nye piskesmæld?

Oplæg til debat v. Dennis Nørmark, antropolog

TORSDAG DEN 29. OKTOBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 1990’erne var den store samfunds-epidemi piskesmældet, i dag taler ingen om

det. Piskesmældet er ikke forsvundet som fænomen, men i dag er stress en dominerende

samfunds-epidemi. Er stress blevet det nye piskesmæld? Er det bare

klynk? Eller hvad siger symptomer i tiden om vores samfund?

Tilmelding her

 

Er national identitet en følelse eller en forpligtelse?

Oplæg til debat v. Georg Metz, journalist og forfatter

TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I 2020 markerer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med resten af

Danmark, en historie om nationalitet som identitet. I Catalonien kæmpes lige

nu en kamp for løsrivelse fra Spanien, i Storbritannien kæmper Skotland for

det samme, og i 2014 løsrev Krim-halvøen sig fra Ukraine og blev genoptaget i

Rusland. Er mindretallenes kamp for egen nationale identitet i alle tilfælde berettigede?

Er det nationale altid og kun et spørgsmål om identitet – et fællesskab mellem dem,
der ligner hinanden – eller bør vi i højere grad opfatte det nationale som en fælles forpligtelse på tværs af forskelle?

Tilmelding her

 

Var den gamle kapitalisme mere demokratisk?

Oplæg til debat v. Katarina Juselius, professor emerita

TORSDAG DEN 12. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I stigende grad er vi blevet brugere af gratis ydelser – fx kan vi via Facebook

kommunikere gratis med mennesker på den anden side af kloden. Samtidig er

’penge’ blevet mere og mere fiktive, store summer opstår og forsvinder, uden at

vi kan se deres værdi for os. Hvad betyder det for samfundet, for demokratiet og

for forholdet mellem mennesker, når pengeøkonomien ændrer sig?

Tilmelding her

 

Hvad er Danmark uden svin?

Oplæg til debat v. Kjeld Hansen, miljøjournalist, debattør

TORSDAG DEN 19. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Skal vi afskaffe landbruget i kampen for klimaet, biodiversiteten og den grønne

omstilling? Danmark er et landbrugsland, siger statsministeren, og det ligger dybt

i mange danskeres kulturelle selvforståelse, at sådan er det. Den danske natur er

i høj grad knyttet til landbruget, men selve erhvervet er i vore dage en elendig forretning.

Giver det mening at fortsætte med et af verdens mest intensive landbrug,

når erhvervet igen og igen skal have offentlig støtte for at holde sig oven vande?

Tilmelding her

 

Kan den teknologiske udvikling følge med os?

Oplæg til debat v. Pernille Tranberg,

Co-founder af DataEthics.eu

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

Danmark er et af de mest digitaliserede og centraliserede samfund i verden.

Men vi spørger meget sjældent til, hvordan vi vil have vores teknologi og på

hvilken måde den skal tilpasses vores samfund. Techgiganter som Facebook,

Google og TikTok er amerikanske og kinesiske virksomheder, der per definition

er grænseoverskridende og sætter en global dagsorden. Men hvad betyder det for demokratiet og de værdier, vi har i Danmark og Europa? Kan man forestille

sig en nordisk eller europæisk model for teknologi, hvor vi ikke kun er brugere og

forbrugere, men medbestemmende borgere? Og er det et nationalt eller europæisk anliggende?

Tilmelding her

 

Kan vi forstå sex? Og skal vi?

Oplæg til debat v. Ditte Trolle, adj. lektor i sexologi

TORSDAG DEN 3. DECEMBER 2020 KL. 8.15-9.00

I udarbejdelsen af den nye voldtægtslovgivning har det været nødvendigt at

afklare, hvad det konkret vil sige, at to (eller flere) mennesker er enige om at have

sex med hinanden. Men for mange er sex stadig forbundet med noget gådefuldt

og grænsesøgende. Kan det lade sig gøre at finde en ny måde at tale om sex

og seksualitet på, der ikke gør mennesker til negligerede ofre, men heller ikke

foregiver at kunne tale klart om det gådefulde? Og er seksualiteten fri eller er den noget, der skal beskyttes?

Tilmelding her

 

 

 

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Fri entré, men tilmelding nødvendig Tilmelding her

Arrangør: Grundtvigsk Forum i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og

Suka Handicap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn