Gå videre til hovedindholdet

En håndbog i hvordan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt "Lyst til læsebånd i hele landet"

Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog som giver en række bud på, hvordan man kan gå til opgaven. Læs en her

Eller hør podcast, hvor du i tre episoder høre en forsker, elever, lærere og bibliotekarer fortælle om projektets erfaringer. Du får også en stribe gode råd til, hvordan du som fagperson selv kan stimulere børns læselyst i læsebånd. 

Det er Tænketanken Fremtiden Biblioteker der sammen med Videncenter for Læsning står bag. Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. De danske elevers læseglæde er, sammen med de svenskes, den allerlaveste internationalt. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt. En vigtig pointe er, at børn forbinder læsning med skole og pligt. De ser generelt ikke læsning som en lystbetonet aktivitet (Børns læsevaner 2017). 

Men læselyst er vigtig, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere – både nu og i fremtiden. En lang række forskningsstudier dokumenterer en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer. Projektet Lyst til læsebånd i hele landet har taget fat på udfordringen ved at vende blikket mod en udbredt skolepraksis: Læsebånd. 

Projektet er gennemført med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen – enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. 

Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst. Læsebåndet har været et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksansatte i de ni kommuner, der har deltaget i projektet. I hver kommune er der blevet udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Projektet har ført til mange positive eksempler på, at biblioteker og skoler kan opnå gode resultater, når de går sammen om at styrke børns læselyst i læsebånd, hvad enten det drejer sig om at skabe læsestimulerende rammer, inspiration til elevers valg af bøger, nye adgange til litteratur og møder med læsende rollemodeller i form af bibliotekaren, læreren og klassekammeraterne. 

Håndbogen samler op på erfaringerne fra de ni kommuner. Her er gode råd og praktiske anvisninger. Med den i hånden kan biblioteksansatte, lærere i grundskolen, læsevejledere og kommunale læsekonsulenter finde et fælles afsæt for et samarbejde, hvor målet er at stimulere elevens læselyst i læsebånd. Lærerstuderende, pædagoger, litteraturkonsulenter og andre, der arbejder med at styrke børns læsekultur og læselyst, vil også kunne få gavn af bogen.

Men læs den selv  her

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte