Gå videre til hovedindholdet

En håndbog i hvordan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt "Lyst til læsebånd i hele landet"

Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog som giver en række bud på, hvordan man kan gå til opgaven. Læs en her

Eller hør podcast, hvor du i tre episoder høre en forsker, elever, lærere og bibliotekarer fortælle om projektets erfaringer. Du får også en stribe gode råd til, hvordan du som fagperson selv kan stimulere børns læselyst i læsebånd. 

Det er Tænketanken Fremtiden Biblioteker der sammen med Videncenter for Læsning står bag. Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. De danske elevers læseglæde er, sammen med de svenskes, den allerlaveste internationalt. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt. En vigtig pointe er, at børn forbinder læsning med skole og pligt. De ser generelt ikke læsning som en lystbetonet aktivitet (Børns læsevaner 2017). 

Men læselyst er vigtig, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere – både nu og i fremtiden. En lang række forskningsstudier dokumenterer en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer. Projektet Lyst til læsebånd i hele landet har taget fat på udfordringen ved at vende blikket mod en udbredt skolepraksis: Læsebånd. 

Projektet er gennemført med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen – enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. 

Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst. Læsebåndet har været et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksansatte i de ni kommuner, der har deltaget i projektet. I hver kommune er der blevet udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Projektet har ført til mange positive eksempler på, at biblioteker og skoler kan opnå gode resultater, når de går sammen om at styrke børns læselyst i læsebånd, hvad enten det drejer sig om at skabe læsestimulerende rammer, inspiration til elevers valg af bøger, nye adgange til litteratur og møder med læsende rollemodeller i form af bibliotekaren, læreren og klassekammeraterne. 

Håndbogen samler op på erfaringerne fra de ni kommuner. Her er gode råd og praktiske anvisninger. Med den i hånden kan biblioteksansatte, lærere i grundskolen, læsevejledere og kommunale læsekonsulenter finde et fælles afsæt for et samarbejde, hvor målet er at stimulere elevens læselyst i læsebånd. Lærerstuderende, pædagoger, litteraturkonsulenter og andre, der arbejder med at styrke børns læsekultur og læselyst, vil også kunne få gavn af bogen.

Men læs den selv  her

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe