onsdag den 30. januar 2019

Der er fokus på læsning og læselyst i regeringens ny folkeskoleaftale.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har i dag indgået en aftale med en række partier , Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer og udvikling af en mere åben og fleksibel folkeskole, hvor faglighed, dannelse og frihed er i fokus. Initiativ 5 handler om læsning og skal med en 3-årig læseindsats reducere antallet af svage læsere ved at øge læselysten , læseundervisning og faglig læsning fra 2.-9. klasse.

”Gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i alle fag, og der er en sammenhæng mellem lysten til at læse, og hvor god man er til det ” som det udtrykkes i aftalen.

Forældrenes rolle bliver også fremhævet i aftalen og det kan man kun hilse velkomment. Det var jo netop en vigtig pointe da Tænketanken Fremtidens Biblioteker lavede deres store undersøgelse om børns faldende læselyst i de senere år. Det er også et omdrejningspunkt for arbejdet i den Koalitionsgruppe, som Danmarks Biblioteksforening har nedsat i forbindelse med at skabe en fælles National Læsestrategi.

Og det kunne også lyde som om bibliotekerne er medtænkt, da det i oplægget hedder at ”Elevers læseglæde skal øges. Aftalepartierne ønsker, at der sættes fokus på vigtigheden af at læse bøge for elevers tilegnelse af gode læsefærdigheder. Aftalepartierne er derfor enige om, at læseindsatsen skydes i gang med et ”Bogens år”, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at læse bøger i skolen og i fritiden. Initiativet skal udfoldes sammen med bl.a. Kulturministeriet og andre relevante parter", og det kan da vist bibliotekerne.

Læs mereAftaletekst: justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskoleFaktaark: Initiativer i aftalen ’Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole’

søndag den 27. januar 2019

Tønder Bibliotek og eReolen løb med Bibliotekernes Formidlingspris

Kulturminister Mette Bock overrakte fredag Bibliotekernes Formidlingspris på Tønder Bibliotek. Prisen gik til Tønder Kommunes Biblioteker og eReolen, der med deres nyskabende formidlingstiltag er på forkant både digitalt og i det fysiske biblioteksrum. 


Kulturminister Mette Bock sagde ved den lejlighed:
”Jeg vil gerne rose både Tønder Kommunes Biblioteker og eReolen, som i dag vinder Bibliotekernes Formidlingspris. De har begge vist bredden i bibliotekernes tilbud, og at biblioteker stadig er vigtige og relevante mødesteder for brugerne – både når det handler om det fysiske og digitale rum. Det er meget prisværdigt.

I Tønder har projektet ’Mens vi venter’ skabt meningsfulde møder mellem asylansøgere og borgerne i lokalområdet. Man har etableret demokraticaféer, besøg på rådhuset og ture til lokale seværdigheder, så asylansøgerne har fået et indblik i dansk kultur, litteratur, demokrati og dannelse. Samtidig er danske unge også blevet klogere på andre kulturer.

Bibliotekernes fælles digitale tjeneste, eReolen, stiller e-bøger og lydbøger gratis til rådighed for alle børn og voksne, men de har også gjort en kæmpe indsats for at formidle samtaler om bøger blandt læserne og samarbejdet med de lokale biblioteker. 
Ahmed Soumaa er projektleder på Tønder Bibliotek og drivkraften bag det
vindende projekt ”Mens vi venter”. Foto: Lars S. Laursen/Tønder Bibliotek.


Jeg har selv i dette efterår været rundt i landet sammen med formanden for KLs kulturudvalg Leon Sebbelin for at høre, hvilke ønsker borgerne har til folkebibliotekerne, og min oplevelse er, at bibliotekerne skal favne meget bredt for at komme alle i møde. Begge prismodtageres projekter er for mig gode eksempler på, hvordan bibliotekerne med deres mange forskelligartede tilbud er relevante for brugerne og er med til at engagere borgerne og stimulere fællesskaber.”

torsdag den 24. januar 2019

Læsning på UNESCO dagsordenen

I dag offentliggøres den danske UNESCO nationalkommissions strategi for 2019-2022. I den bliver læsning fremhævet som et indsatsområde. Personligt er jeg selvfølgelig glad for at det er lykkedes at få netop det på dagsordenen, men mest af alt er jeg glad for at flere og flere anerkender den udfordring, der er med lysten til at læse og fordybe sig i længere tekster. Specielt set i lyset af vores arbejde med at skabe en National Læsestrategi.

I UNESCO strategien er det udtrykt på denne vis:

God uddannelse og globalt medborgerskab
Læsning drevet af lyst og læsning som en færdighed går hånd i hånd. Der er behov for at skabe fokus på nødvendigheden af dybdelæsning i et stadig mere digitalt samfund og for at fremme initiativer, der skaber læselyst og kompetente læsere blandt alle uanset køn og alder.
Verdensmålene er vor tids vigtigste samtale, og det glæder mig,
at vi i det danske
UNESCO-arbejde kan være med til at bære dette videre til
en endnu større kreds,” sagde H.K.H. Prinsesse Marie,
i dag til præsentationen af strategien, i sin egenskab af
 protektor for Den danske
UNESCO-nationalkommission, 

Handlingsplan:
sammen med biblioteker, skoler og civilsamfund understøtte strategiske såvel som konkrete aktiviteter, der fremmer læsning og læselyst – for eksempel i forbindelse med FN’s læsedag hvert år den 8. september.

Selvfølgelig handler UNESCOs strategi om meget andet end læsning, men læsning og uddannelse står centralt. Ved lanceringen sagde undervisningsminister Merete Riisager, da også ”Danmark er blandt de bedste i verden til at nå målet om en god uddannelse for alle, men der er fortsat udfordringer. Det handler blandt andet om at få alle med i forhold til at gennemføre en uddannelse, gøre det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse og at skabe inkluderende læringsmiljøer med plads til den enkelte. Dét kan UNESCO hjælpe os til at gøre bedre,”

           LÆS OGSÅ: Hvad vil vi med UNESCO i Danmark?

Se hele UNESCO strategi her.

UNESCOs strategiske indsatser

I perioden 2019-2022 vil Den danske UNESCO-nationalkommission fokusere på fem strategiske indsatser:
  • Partnerskaber for fremtiden
  • God uddannelse og globalt medborgerskab
  • Ytringsfrihed og viden skaber demokrati
  • Verdensarv og lokalsamfund i udvikling
  • Ligestilling og inklusion går på tværs

UNESCO og verdensmålene

  • FN’s medlemslande er blevet enige om 17 verdensmål, der skal sikre klodens bæredygtige udvikling frem mod 2030
  • UNESCO er udnævnt til at koordinere arbejdet med at indfri verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse til alle
  • Verdensmålene er universelle og gælder for alle FN’s medlemslande – fattige som rige




Folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge

Fake news: Bedstemor og bedstefar spreder mest misinformation

Amerikansk forskning viser, at folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge, sådan skrev DR forleden. 
Folk over 65 delte for eksempel falske historier fem gange oftere end dem på 30-44 år.
(Foto: COLOURBOX)



 Ældre er vant til gamle medier

I følge artiklen som NIS KIELGAST skrev 11. JAN. 2019 er en af årsagerne at ældre er vant til gamle medier

"Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, er folk over 65 år langt mere tilbøjelige til at dele de falske nyhedshistorier end yngre aldersgrupper.

- Ældre mennesker har gennem livet været vant til, at der har været en troværdig gatekeeper på deres nyheder. Altså på traditionelle medier, hvor journalister og redaktører har klaret kildekritikken. Men på sociale medier kan alle producere historier, også russiske troldefabrikker, og det ligger måske ikke så naturligt i rygraden for den generation at forholde sig skeptisk til, siger Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse, som er ekspert i adfærd på internettet.

Undersøgelsen er baseret på 3.500 voksne amerikanere. Forskerne har først skaffet data om deres alder og politiske holdninger via en spørgeskemaundersøgelse, derefter har de analyseret deres facebookprofiler. De tog udgangspunkt i en liste fra netmediet Buzzfeed med mest delte falske nyhedshistorier i 2016 og så på, hvem der delte historier fra de falske nyhedssider.

Selvom uddannelse og indkomst så ud til at have en vis effekt, var facebookbrugernes alder klart den mest betydningsfulde faktor.
En undersøgelse fra
Danmarks Biblioteksforening
i 2014

Danske ældre gennemskuer mere

Men nu er der tale om amerikansk forskning. Kan man bruge den viden til at sige noget om ældre og falske nyheder i Danmark? Nej, ikke umiddelbart, mener Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse.

- Der er forskel på ældre mennesker i USA og Danmark. Herhjemme er vi et langt mere digitaliseret samfund, og danske ældre har betydelig bedre digitale kompetencer, blandt andet fordi Ældresagen har gjort et stort stykke arbejde for at uddanne og informere om brug af internettet. Det er ikke så udbredt i USA, siger han."

Jeg tror nu der er en del flere årsager til at vi i Danmark ikke er helt så plaget af falske nyhedshistorier som f.eks. USA. Det handler generelt om en højere oplysningsniveau, bedre uddannelse og en større social lighed. Jeg tror også Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse har ret i at der måske ikke er helt så stor forskel på hvordan unge og ældre i Danmark tilgår nyhedshistorier og deling af dem. Det skyldes at vi i Danmark er meget mere digitaliserede end de fleste andre og i vidt omfang tvunget til at kunne håndtere digitale service f.eks. NemID, e-boks, bibliotek.dk og skat.dk

Det skaber jo et behov for alle om at kunne bruge de digitale redskaber og er også ofte indgangen til at ville videre mere og bruge flere digitale tjenester. Og som med alt andet skal man jo lære det, tidligere undersøgelser viste f.eks. at de ældre var væsentlig hurtigere til at oprette e-boks end de helt unge.

Også det er der flere årsager til, som f.eks. at de ældre er mere fortrolige med det offentlige og de kender til f.eks. selvangivelser fordi de har udfyldt dem på papir. Men ikke ikke uvæsentlig årsag til så mange mestre de digitale redskaber skyldes bibliotekernes mangeårige indsats. Tidligere undersøgelser har vist at mellem en halv og en hel million borgere årligt har opsøgt biblioteket for at få hjælp til brugen af de digitale selvbetjeningsløsninger.




torsdag den 3. januar 2019

Alt for Damerne - Hjælp os, mor! Færre og færre børn læser bøge men vi kan få dem til at læse mere

Mange har nytårsforsætter og mål for det kommende år. Er af mine mål for 2019 er at få flere til at læse OG at komme i Alt for Damerne. Det sidste er lykkedes....

Færre og færre børn læser. Det vil bibliotekerne lave om på, og hvis den tendens skal ændres, kræver det, at forældrene – særligt mødrene - træder i karakter som læsende forbilleder.

Det jeg siger til Alt for Damerne i den anledning er:

Læsning bliver for mange børn ikke opfattet som en afstressende handling, men som en pligt, skolen eller forældrene pålægger barnet. Dér kan forældre især hjælpe deres børn med at få et andet forhold til læsning. Ifølge Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening, er det vigtigt at vise, at læsning også kan være sjovt og afslappende.
-Forældre spiller en rigtig stor rolle. Det skal ikke kun være ’Du skal læse 20 minutter om dagen, for så bliver du bedre ovre i skolen’, men ved at vise børn, at det rent faktisk er sjovt, og det er fedt, at man kan få noget andet ud af det end bare at lære, fortæller Michel Steen-Hansen.
Ved at vise børn, at læsning kan være en god oplevelse, kan man skabe en læsekultur, hvor børnene selv vælger og har lyst til at læse.

Dit barn får empati af læsning

Men hvorfor er det så vigtigt at læse? Det er alment kendt, at læsning af fiktion bidrager til at opbygge empati. Gennem skønlitteratur lærer dit barn nemlig at forstå andre og sætte sig i andres sted. Udover empatien rummer skønlitteraturen et dannelsespotentiale, der kan bidrage til at gøre dine børn til nysgerrige og selvstændige individer.
Men læsning gør ikke kun dine børn til klogere og mere empatiske væsner. Det kan også bidrage til at fjerne den stressfølelse, som børn kan få af et moderne børneliv, der er fyldt med skole, sport, spil, skærme og interaktion med andre børn og voksne. Ifølge Michel Steen-Hansen giver læsning fordybelse og ro. Der er lavet adskillige undersøgelser, der viser, at blodtrykket og stressniveauet reagerer positivt på læsning:
-Børn bliver tvunget til at fordybe sig, når de læser, og er der noget, vi har brug for i en digital verden, så er det evnen til at kunne fordybe sig, fortæller Michel Steen-Hansen.

Men læs selv hele artiklen i Alt for Damerne  

Her kan du også få
7 hurtige til at skabe læselyst i familien
  1. Lav et fælles regelsæt
    Regelsæt lyder så kedeligt, men tanken er egentlig bare, at I sammen bør sætte jer ned og lave nogle (sjove) aftaler om, hvordan læsning og læselyst får en plads i jeres familie.Det kan gøres til en hyggelig kreativ stund, hvor I udformer en plakat i fællesskab – alle familiens medlemmer kommer med input til gode læsevaner eller sjove læserutiner i jeres hverdag.
  2. Skab fælles traditioner 
    Sørg for, at familiens mindste kan fornemme, at læsning er en del jeres værdier. Om det er noget, der foregår hver aften inden sengetid eller en tradition hver søndag efter aftensmad – eller jeres morgenritual – er helt underordnet. Find på jeres egne traditioner!
  3. Vær rollemodel 
    Børn er måske ikke altid så gode til at høre efter, hvad forældrene siger, men til gengæld viser flere studier, at de ofte imiterer deres voksne rollemodeller. Så læs også selv foran børnene og vær rollemodel i forhold til lystlæsningen!
  4. Snak om bøgerne 
    Giv dig tid til at snakke med børnene om de bøger, I hver især læser. Fortæl om de bøger eller artikler, du selv læser – og spørg dybdegående ind til børnenes bøger (med ægte interesse for deres svar).
  5. Læs højt (også for de store) 
    Selvom dit barn kan læse selv, er det stadig vigtigt (og hyggeligt) at få læst højt. Flere studier viser, at børn i alderen 8-12 år faktisk bliver lidt skuffede, når deres forældre ikke længere vil læse højt for dem, fordi de mestrer læsningen selv. Put jer i sofaen med tæpper og snacks og nyd en fælles højtlæsningsstund.
  6. Hør lydbøger i bilen 
    Skal I på lidt længere bilture, kan det være skønt at høre en lydbog sammen. Det giver en særlig ro at ”bare” sidde og lytte, og man har efterfølgende mulighed for at snakke om fortællingen.
  7. Udforsk formaterne 
    Vær nysgerrige på, hvad de mange forskellige formater, platforme og typer af læsning kan bidrage til i jeres familie. Vælg én fortælling, som I sammen skal udforske på flere formater: Lydbog, e-bog, fysisk bog og filmatisering – og snak om, hvad de forskellige udgaver gør for indholdet og jeres oplevelse.

Vidste du at...

eReolen Go indeholder alle børnematerialer fra eReolen, men der formidles særligt til børn og unge i alderen 7-14 år.
Det er muligt for skolebørn at logge ind med UNI-login, hvilket gør det meget lettere for børnene at få adgang til de allernyeste e-bøger og lydbøger. Formålet med eReolen Go er netop at styrke børns læselyst og interesse for nye spændende fortællinger digitalt.
Carlsen Kids er en YouTube-kanal til de 2-6-årige, hvor der læses højt af mange af Forlaget Carlsens børnebøger. Der er tale om en almindelig højtlæsningssituation, hvor fokus er på den rolige stemning, og hvor der fortælles og bladres gennem den fysiske bog.
Biblo er et onlinefællesskab for børn. Her kan børn under 14 år dele interesser med hinanden i åbne onlinegrupper. Grupperne kan handle om alt (men især læsning og boganmeldelser), og de kan oprettes både af børn og bibliotekarer.
Man kan også låne bøger, film og spil på Biblo – præcis som man kan på sit bibliotek. Biblo er skabt og drives af de danske folkebiblioteker.

Kulturministeren har en drøm...

"Borgerne tænker ikke i regneark eller institutioner, men i indhold, oplevelser og erkendelser. Og meget har ændret sig i 2025. Først og fremmest på grund af et helt anderledes positivt engagement og vilje til andre måder at gøre tingene på. 
Apropros Platons påpegning af betydningen af både de musiske fag og gymnastik og bevægelse som grundlæggende fag viser min forunderlige drøm mig, at det lykkes for de store idrætsorganisationer DIF og DGI at realisere visionen ’Bevæg dig for livet’, der blev formuleret helt tilbage i 2018. I et samarbejde med skoler og foreninger og ved at udbrede interessen også for de nye og mindre idrætsgrene er det i 2025 hele 75 procent af borgerne, der er idrætsaktive, mens 50 procent er det i foreningsregi. I min drøm er der mange eksempler på, at de frivillige fællesskaber og foreningslivet står midt i en renæssance. 
Bibliotekerne kommer til at spille en central rolle i den udvikling. Efter den grundige biblioteksdebat tilbage i 2018-19 blev strategien i kommunerne tydelig. Litteraturen er fortsat omdrejningspunktet i 2025, men bibliotekerne er blevet kultur- og forsamlingshuse, hvor mennesker mødes. I de mindre lokalsamfund er der etableret små, ubemandede biblioteker, hvor borgerne selv henter bøger, selvom de i stigende omfang låner e-bøger, gerne efter vejledning af en bibliotekar, som de har adgang til via nettet."
Sådan skrev Kulturminister Mette Bock i Politiken mellem Jul og nytår i en længere beskrivelse af en drøm hun havde om kulturen i 2025, hvor hun drømmer om at det på det tidspunkt er bredt forstået, at kulturen er fundamentet for både menneskelivet og det fællesskab, et samfund bygger på. Kulturen blomstrer i 2025, og utraditionelle samarbejder på tværs af sektorer og søjler bringer kunst og kultur ind overalt, hvor livet folder sig ud. På skoler, i foreninger, lokalområder og på arbejdspladserne. Ja, selv på Christiansborg holder ingen politikere taler uden at nævne kulturens betydning.
Jeg tror og håber hun har ret i sin drøm, og jeg er ret sikker på at bibliotekerne under alle omstændigheder kommer til at spille en central rolle for samfundsudviklingen. Det kulturministeren ikke drømmer om er hvordan hendes drøm bliver til virkelighed. Men heldigvis er der mange der drømmer om kulturen og de drømme må vi  have fanget ind så vi sammen kan realisere dem. 

Du kan selv se hele hendes nytårstale som blev bragt på DK4: