Gå videre til hovedindholdet

Alt for Damerne - Hjælp os, mor! Færre og færre børn læser bøge men vi kan få dem til at læse mere

Mange har nytårsforsætter og mål for det kommende år. Er af mine mål for 2019 er at få flere til at læse OG at komme i Alt for Damerne. Det sidste er lykkedes....

Færre og færre børn læser. Det vil bibliotekerne lave om på, og hvis den tendens skal ændres, kræver det, at forældrene – særligt mødrene - træder i karakter som læsende forbilleder.

Det jeg siger til Alt for Damerne i den anledning er:

Læsning bliver for mange børn ikke opfattet som en afstressende handling, men som en pligt, skolen eller forældrene pålægger barnet. Dér kan forældre især hjælpe deres børn med at få et andet forhold til læsning. Ifølge Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening, er det vigtigt at vise, at læsning også kan være sjovt og afslappende.
-Forældre spiller en rigtig stor rolle. Det skal ikke kun være ’Du skal læse 20 minutter om dagen, for så bliver du bedre ovre i skolen’, men ved at vise børn, at det rent faktisk er sjovt, og det er fedt, at man kan få noget andet ud af det end bare at lære, fortæller Michel Steen-Hansen.
Ved at vise børn, at læsning kan være en god oplevelse, kan man skabe en læsekultur, hvor børnene selv vælger og har lyst til at læse.

Dit barn får empati af læsning

Men hvorfor er det så vigtigt at læse? Det er alment kendt, at læsning af fiktion bidrager til at opbygge empati. Gennem skønlitteratur lærer dit barn nemlig at forstå andre og sætte sig i andres sted. Udover empatien rummer skønlitteraturen et dannelsespotentiale, der kan bidrage til at gøre dine børn til nysgerrige og selvstændige individer.
Men læsning gør ikke kun dine børn til klogere og mere empatiske væsner. Det kan også bidrage til at fjerne den stressfølelse, som børn kan få af et moderne børneliv, der er fyldt med skole, sport, spil, skærme og interaktion med andre børn og voksne. Ifølge Michel Steen-Hansen giver læsning fordybelse og ro. Der er lavet adskillige undersøgelser, der viser, at blodtrykket og stressniveauet reagerer positivt på læsning:
-Børn bliver tvunget til at fordybe sig, når de læser, og er der noget, vi har brug for i en digital verden, så er det evnen til at kunne fordybe sig, fortæller Michel Steen-Hansen.

Men læs selv hele artiklen i Alt for Damerne  

Her kan du også få
7 hurtige til at skabe læselyst i familien
  1. Lav et fælles regelsæt
    Regelsæt lyder så kedeligt, men tanken er egentlig bare, at I sammen bør sætte jer ned og lave nogle (sjove) aftaler om, hvordan læsning og læselyst får en plads i jeres familie.Det kan gøres til en hyggelig kreativ stund, hvor I udformer en plakat i fællesskab – alle familiens medlemmer kommer med input til gode læsevaner eller sjove læserutiner i jeres hverdag.
  2. Skab fælles traditioner 
    Sørg for, at familiens mindste kan fornemme, at læsning er en del jeres værdier. Om det er noget, der foregår hver aften inden sengetid eller en tradition hver søndag efter aftensmad – eller jeres morgenritual – er helt underordnet. Find på jeres egne traditioner!
  3. Vær rollemodel 
    Børn er måske ikke altid så gode til at høre efter, hvad forældrene siger, men til gengæld viser flere studier, at de ofte imiterer deres voksne rollemodeller. Så læs også selv foran børnene og vær rollemodel i forhold til lystlæsningen!
  4. Snak om bøgerne 
    Giv dig tid til at snakke med børnene om de bøger, I hver især læser. Fortæl om de bøger eller artikler, du selv læser – og spørg dybdegående ind til børnenes bøger (med ægte interesse for deres svar).
  5. Læs højt (også for de store) 
    Selvom dit barn kan læse selv, er det stadig vigtigt (og hyggeligt) at få læst højt. Flere studier viser, at børn i alderen 8-12 år faktisk bliver lidt skuffede, når deres forældre ikke længere vil læse højt for dem, fordi de mestrer læsningen selv. Put jer i sofaen med tæpper og snacks og nyd en fælles højtlæsningsstund.
  6. Hør lydbøger i bilen 
    Skal I på lidt længere bilture, kan det være skønt at høre en lydbog sammen. Det giver en særlig ro at ”bare” sidde og lytte, og man har efterfølgende mulighed for at snakke om fortællingen.
  7. Udforsk formaterne 
    Vær nysgerrige på, hvad de mange forskellige formater, platforme og typer af læsning kan bidrage til i jeres familie. Vælg én fortælling, som I sammen skal udforske på flere formater: Lydbog, e-bog, fysisk bog og filmatisering – og snak om, hvad de forskellige udgaver gør for indholdet og jeres oplevelse.

Vidste du at...

eReolen Go indeholder alle børnematerialer fra eReolen, men der formidles særligt til børn og unge i alderen 7-14 år.
Det er muligt for skolebørn at logge ind med UNI-login, hvilket gør det meget lettere for børnene at få adgang til de allernyeste e-bøger og lydbøger. Formålet med eReolen Go er netop at styrke børns læselyst og interesse for nye spændende fortællinger digitalt.
Carlsen Kids er en YouTube-kanal til de 2-6-årige, hvor der læses højt af mange af Forlaget Carlsens børnebøger. Der er tale om en almindelig højtlæsningssituation, hvor fokus er på den rolige stemning, og hvor der fortælles og bladres gennem den fysiske bog.
Biblo er et onlinefællesskab for børn. Her kan børn under 14 år dele interesser med hinanden i åbne onlinegrupper. Grupperne kan handle om alt (men især læsning og boganmeldelser), og de kan oprettes både af børn og bibliotekarer.
Man kan også låne bøger, film og spil på Biblo – præcis som man kan på sit bibliotek. Biblo er skabt og drives af de danske folkebiblioteker.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte