Gå videre til hovedindholdet

Folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge

Fake news: Bedstemor og bedstefar spreder mest misinformation

Amerikansk forskning viser, at folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge, sådan skrev DR forleden. 
Folk over 65 delte for eksempel falske historier fem gange oftere end dem på 30-44 år.
(Foto: COLOURBOX)



 Ældre er vant til gamle medier

I følge artiklen som NIS KIELGAST skrev 11. JAN. 2019 er en af årsagerne at ældre er vant til gamle medier

"Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, er folk over 65 år langt mere tilbøjelige til at dele de falske nyhedshistorier end yngre aldersgrupper.

- Ældre mennesker har gennem livet været vant til, at der har været en troværdig gatekeeper på deres nyheder. Altså på traditionelle medier, hvor journalister og redaktører har klaret kildekritikken. Men på sociale medier kan alle producere historier, også russiske troldefabrikker, og det ligger måske ikke så naturligt i rygraden for den generation at forholde sig skeptisk til, siger Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse, som er ekspert i adfærd på internettet.

Undersøgelsen er baseret på 3.500 voksne amerikanere. Forskerne har først skaffet data om deres alder og politiske holdninger via en spørgeskemaundersøgelse, derefter har de analyseret deres facebookprofiler. De tog udgangspunkt i en liste fra netmediet Buzzfeed med mest delte falske nyhedshistorier i 2016 og så på, hvem der delte historier fra de falske nyhedssider.

Selvom uddannelse og indkomst så ud til at have en vis effekt, var facebookbrugernes alder klart den mest betydningsfulde faktor.
En undersøgelse fra
Danmarks Biblioteksforening
i 2014

Danske ældre gennemskuer mere

Men nu er der tale om amerikansk forskning. Kan man bruge den viden til at sige noget om ældre og falske nyheder i Danmark? Nej, ikke umiddelbart, mener Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse.

- Der er forskel på ældre mennesker i USA og Danmark. Herhjemme er vi et langt mere digitaliseret samfund, og danske ældre har betydelig bedre digitale kompetencer, blandt andet fordi Ældresagen har gjort et stort stykke arbejde for at uddanne og informere om brug af internettet. Det er ikke så udbredt i USA, siger han."

Jeg tror nu der er en del flere årsager til at vi i Danmark ikke er helt så plaget af falske nyhedshistorier som f.eks. USA. Det handler generelt om en højere oplysningsniveau, bedre uddannelse og en større social lighed. Jeg tror også Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse har ret i at der måske ikke er helt så stor forskel på hvordan unge og ældre i Danmark tilgår nyhedshistorier og deling af dem. Det skyldes at vi i Danmark er meget mere digitaliserede end de fleste andre og i vidt omfang tvunget til at kunne håndtere digitale service f.eks. NemID, e-boks, bibliotek.dk og skat.dk

Det skaber jo et behov for alle om at kunne bruge de digitale redskaber og er også ofte indgangen til at ville videre mere og bruge flere digitale tjenester. Og som med alt andet skal man jo lære det, tidligere undersøgelser viste f.eks. at de ældre var væsentlig hurtigere til at oprette e-boks end de helt unge.

Også det er der flere årsager til, som f.eks. at de ældre er mere fortrolige med det offentlige og de kender til f.eks. selvangivelser fordi de har udfyldt dem på papir. Men ikke ikke uvæsentlig årsag til så mange mestre de digitale redskaber skyldes bibliotekernes mangeårige indsats. Tidligere undersøgelser har vist at mellem en halv og en hel million borgere årligt har opsøgt biblioteket for at få hjælp til brugen af de digitale selvbetjeningsløsninger.




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte