Gå videre til hovedindholdet

Folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge

Fake news: Bedstemor og bedstefar spreder mest misinformation

Amerikansk forskning viser, at folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge, sådan skrev DR forleden. 
Folk over 65 delte for eksempel falske historier fem gange oftere end dem på 30-44 år.
(Foto: COLOURBOX)



 Ældre er vant til gamle medier

I følge artiklen som NIS KIELGAST skrev 11. JAN. 2019 er en af årsagerne at ældre er vant til gamle medier

"Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, er folk over 65 år langt mere tilbøjelige til at dele de falske nyhedshistorier end yngre aldersgrupper.

- Ældre mennesker har gennem livet været vant til, at der har været en troværdig gatekeeper på deres nyheder. Altså på traditionelle medier, hvor journalister og redaktører har klaret kildekritikken. Men på sociale medier kan alle producere historier, også russiske troldefabrikker, og det ligger måske ikke så naturligt i rygraden for den generation at forholde sig skeptisk til, siger Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse, som er ekspert i adfærd på internettet.

Undersøgelsen er baseret på 3.500 voksne amerikanere. Forskerne har først skaffet data om deres alder og politiske holdninger via en spørgeskemaundersøgelse, derefter har de analyseret deres facebookprofiler. De tog udgangspunkt i en liste fra netmediet Buzzfeed med mest delte falske nyhedshistorier i 2016 og så på, hvem der delte historier fra de falske nyhedssider.

Selvom uddannelse og indkomst så ud til at have en vis effekt, var facebookbrugernes alder klart den mest betydningsfulde faktor.
En undersøgelse fra
Danmarks Biblioteksforening
i 2014

Danske ældre gennemskuer mere

Men nu er der tale om amerikansk forskning. Kan man bruge den viden til at sige noget om ældre og falske nyheder i Danmark? Nej, ikke umiddelbart, mener Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse.

- Der er forskel på ældre mennesker i USA og Danmark. Herhjemme er vi et langt mere digitaliseret samfund, og danske ældre har betydelig bedre digitale kompetencer, blandt andet fordi Ældresagen har gjort et stort stykke arbejde for at uddanne og informere om brug af internettet. Det er ikke så udbredt i USA, siger han."

Jeg tror nu der er en del flere årsager til at vi i Danmark ikke er helt så plaget af falske nyhedshistorier som f.eks. USA. Det handler generelt om en højere oplysningsniveau, bedre uddannelse og en større social lighed. Jeg tror også Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse har ret i at der måske ikke er helt så stor forskel på hvordan unge og ældre i Danmark tilgår nyhedshistorier og deling af dem. Det skyldes at vi i Danmark er meget mere digitaliserede end de fleste andre og i vidt omfang tvunget til at kunne håndtere digitale service f.eks. NemID, e-boks, bibliotek.dk og skat.dk

Det skaber jo et behov for alle om at kunne bruge de digitale redskaber og er også ofte indgangen til at ville videre mere og bruge flere digitale tjenester. Og som med alt andet skal man jo lære det, tidligere undersøgelser viste f.eks. at de ældre var væsentlig hurtigere til at oprette e-boks end de helt unge.

Også det er der flere årsager til, som f.eks. at de ældre er mere fortrolige med det offentlige og de kender til f.eks. selvangivelser fordi de har udfyldt dem på papir. Men ikke ikke uvæsentlig årsag til så mange mestre de digitale redskaber skyldes bibliotekernes mangeårige indsats. Tidligere undersøgelser har vist at mellem en halv og en hel million borgere årligt har opsøgt biblioteket for at få hjælp til brugen af de digitale selvbetjeningsløsninger.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few