Gå videre til hovedindholdet

Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed

I dag kunne man i avisen læse at kun 26 procent af virksomheder, i følge en stor undersøgelse fra DI mener, at medarbejdere har de rette digitale kompetencer. Og det selv om tre ud af fire virksomheder peger på, at digitalisering i ’meget høj grad’, ’høj grad’ og ’nogen grad’ spiller en rolle for at skabe vækst og jobs.
Det er en udfordring for det danske samfund, hvis ikke fremtiden arbejdskraft udstyres med rette kompetencer for at kunne få plads på arbejdsmarkedet, men også for demokratiet hvis ikke borgerne generelt har kompetencerne til at kunne tage del.

Jeg mener bibliotekerne skal spille en aktiv rolle i at være med til at udstyre borgerne med de rette digitale kompetencer.
Det er også en af årsagerne til at jeg i dag deltager i en TDC konference, hvor de præsenterer: Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed.

De har nogle ambitiøse politiske, men ikke helt uproblematiske anbefalinger. F.eks. foreslår de "Digital dannelse" som nyt fag i folkeskolen. Det kan umiddelbart virke besnærende, men hvis vi gør det til ėt fag, så misser man at den digitale dannelse fremover er en forudsætning for al læring på samme vis som skrivning er i dag og det er heller ikke et selvstændigt fag.

Men måske det kan være et afsæt for en debat om hvordan man får fokus på digital dannelse i fremtidens uddannelse, for her er en stor udfordring for Danmark. I dag er i hvert fald både undervisningsminister og flere folketingsmedlemmer som deltager. Undervisningsministeren talte i øvrigt i mod digital dannelse som selvstændigt fag.
Ellen Trane Nørby som ikke mener Digital Dannelse mener skal være ét fag i folkeskolen

Sjovt nok er oplægget endnu ikke digitalt, men jeg har lige fået en fysisk udgave og skal nok dele når det kommer i digital udgave.

Kommentarer

  1. Hej Michel. Læsning er måske ikke et selvstændigt fag, men det er måske fordi det at læse ikke opfattes som et selvstændigt fagligt område, som kræver den opmærksomhed, man vil mene et fag som matematik kræver. Ikke desto mindre er det helt normalt, at børnene i skolerne får afsat tid til læsning i sig selv. Mht den digitale dannelse, så er vi som mennesker så langt efter den teknologiske udvikling, at det ville give god mening, at sætte det på som et selvstændigt fag på linje med Kristendomskundskab og historie, som er vigtige, omend underkendte fag i skolen. Vi skal i gang med at tale om digital dannelse på den rigtige måde og det er ikke ved bare at tale om det, men ved at gøre det. Derfor vil et decideret fag, der overordnet handler om digital dannelse, men som måske hellere skulle hedde digital formning eller håndværk eller -kundskab, være en særdeles god ide, tror jeg. Et sådan fag vil kunne gøres spændende og lærerigt, og børnene vil lære gennem kreative udfoldelser. Så at feje ideen om digital dannelse som fag af bordet, er en fejl, mener jeg. Det burde være et kundskabsfag mindst på linje med de nuværende kundskabsfag. mh Klaus Støvring, Biblo.dk

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte