Gå videre til hovedindholdet

Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed

I dag kunne man i avisen læse at kun 26 procent af virksomheder, i følge en stor undersøgelse fra DI mener, at medarbejdere har de rette digitale kompetencer. Og det selv om tre ud af fire virksomheder peger på, at digitalisering i ’meget høj grad’, ’høj grad’ og ’nogen grad’ spiller en rolle for at skabe vækst og jobs.
Det er en udfordring for det danske samfund, hvis ikke fremtiden arbejdskraft udstyres med rette kompetencer for at kunne få plads på arbejdsmarkedet, men også for demokratiet hvis ikke borgerne generelt har kompetencerne til at kunne tage del.

Jeg mener bibliotekerne skal spille en aktiv rolle i at være med til at udstyre borgerne med de rette digitale kompetencer.
Det er også en af årsagerne til at jeg i dag deltager i en TDC konference, hvor de præsenterer: Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed.

De har nogle ambitiøse politiske, men ikke helt uproblematiske anbefalinger. F.eks. foreslår de "Digital dannelse" som nyt fag i folkeskolen. Det kan umiddelbart virke besnærende, men hvis vi gør det til ėt fag, så misser man at den digitale dannelse fremover er en forudsætning for al læring på samme vis som skrivning er i dag og det er heller ikke et selvstændigt fag.

Men måske det kan være et afsæt for en debat om hvordan man får fokus på digital dannelse i fremtidens uddannelse, for her er en stor udfordring for Danmark. I dag er i hvert fald både undervisningsminister og flere folketingsmedlemmer som deltager. Undervisningsministeren talte i øvrigt i mod digital dannelse som selvstændigt fag.
Ellen Trane Nørby som ikke mener Digital Dannelse mener skal være ét fag i folkeskolen

Sjovt nok er oplægget endnu ikke digitalt, men jeg har lige fået en fysisk udgave og skal nok dele når det kommer i digital udgave.

Kommentarer

  1. Hej Michel. Læsning er måske ikke et selvstændigt fag, men det er måske fordi det at læse ikke opfattes som et selvstændigt fagligt område, som kræver den opmærksomhed, man vil mene et fag som matematik kræver. Ikke desto mindre er det helt normalt, at børnene i skolerne får afsat tid til læsning i sig selv. Mht den digitale dannelse, så er vi som mennesker så langt efter den teknologiske udvikling, at det ville give god mening, at sætte det på som et selvstændigt fag på linje med Kristendomskundskab og historie, som er vigtige, omend underkendte fag i skolen. Vi skal i gang med at tale om digital dannelse på den rigtige måde og det er ikke ved bare at tale om det, men ved at gøre det. Derfor vil et decideret fag, der overordnet handler om digital dannelse, men som måske hellere skulle hedde digital formning eller håndværk eller -kundskab, være en særdeles god ide, tror jeg. Et sådan fag vil kunne gøres spændende og lærerigt, og børnene vil lære gennem kreative udfoldelser. Så at feje ideen om digital dannelse som fag af bordet, er en fejl, mener jeg. Det burde være et kundskabsfag mindst på linje med de nuværende kundskabsfag. mh Klaus Støvring, Biblo.dk

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few