torsdag den 5. november 2020

Public service - nøøøøj det er for børn!

Tænk, hvis vores relativt velfungerende nordiske demokratier skyldes, at både vi, der stemmer og betaler skat og de, der bestemmer og fordeler pengene, er vokset op med forbilleder som antiautoritære Pippi, nysgerrige Lille Virgil og har fået lov at spejle os i umulige Bamse og ængstelige Kylling skriver de fire kronikører i morgendagens kronik i Politiken​ 


Er der så ikke et voldsomt behov for at fremtidssikre nordisk børnekultur, så det ikke bliver kvalt i udenlandske alternativer? Jo der er og de argumenterer så fremragende for det. Public Service for børn, så det er til at forstå. 


Læs den hele her i Politiken.

Det håber jeg også de toneangivende kulturpolitikere med kulturminister Joy Mogensen​ i spidsen gør. For der er masser af muligheder for at handle. Som de skriver i kronikken "Sagen peger på, at det, der før var klassisk kulturpolitik – adgang til dansksproget indhold i Danmark – nu også må forholde sig til erhvervs- og konkurrencepolitiske reguleringer og ikke mindst til nogle moralske vurderinger af, hvad der er passende indhold for børn, der baserer sig på helt andre præmisser end dem, vi har skitseret ovenfor. ’Lakridspibesagen’ er således et tydeligt eksempel på, at hele området vedr. børns liv med digitale medier og kultur trænger til et serviceeftersyn, både herhjemme og formentlig også på EU-niveau.

Heldigvis betragtes både kunst og medier som kultur i dansk politik med en og samme minister. Så der er ingen undskyldning for ikke at se på litteratur, teater, film, tv, spil, lyd og andre digitale formater som mange sider af samme sag i dansk børne- og ungdomskultur. På den måde kan politikerne bringe sig på niveau med børnenes måde at udnytte mulighederne på. Det vil være et godt sted at starte.

Vi har været vant til at betragte og bruge kunst og underholdning for børn som et væsentligt bidrag til dannelse og opdragelse – ikke kun af privilegerede børn, der blev slæbt med på udstillinger og i teatret, men alle børn med et fjernsyn og et lånerkort til biblioteket.

Og det indhold, vi skabte til børn, var præget af vores værdier, idealer og vores særligt nordiske syn på barndommen som et sted, hvor man skal være barn – og ikke kun en beholder, der hurtigst muligt skal fyldes op med tal, bogstaver og ’god moral’, så man er klar til at blive voksen.

I de nordiske lande har vi tradition for at værdsætte selvstændighed og kritisk sans som store kvaliteter – også hos børn. Styrken i vores fortællinger til børn er et produkt af den tradition, som i øjeblikket er truet af de store spilleres dominans og deres krav om kontrol med indholdet efter skiftende og uigennemsigtige retningslinjer."

Men læs hele kronikken af Anne Mørch-Hansen​, Birgitte Fredsby​, Stine Liv Johansen​ OG Elin Algreen-Petersen​ for den giver lyst til at handle

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar