Gå videre til hovedindholdet

Disruption på biblioteket længe før det blev moderne

"... folkebibliotekerne har udviklet sig og fået meget andet på hylderne end bøger. Med andre ord har bibliotekerne levet med disruption, længe før ordet blev et modeord. De har udviklet sig og tilpasset sig den foranderlige virkelighed, de lever i, både digitalt og økonomisk - og hele tiden med et skarpt øje for behovet hos deres meget forskelligartede målgrupper." Skriver de i Lederen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern 19. december 2017, af chefredaktør Gudrun Pedersen hvor hun også skriver

"Men hvad stiller man op, når en stor og væsentlig brugergruppe, nemlig de unge, ser ud til at miste interessen for de " varer", der er på bibliotekets hylder?

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har leveret ét af de mulige svar med et nyt initiativ. Hver tirsdag eftermiddag stimler de unge nemlig til i et omfang, som man ellers ikke har været forvænt med.

Biblioteket var nemlig ikke sen til at hugge til med et godt tilbud, da man hørte, at en elev på Det Kristne Gymnasium ville til at undervise andre unge i spilprogrammering.

Det blev en ren win-win: Den initiativrige unge underviser har fået lokaler på en central adresse og dertil et system for tilmelding til undervisningen. Biblioteket har fået kontakt med en aldersgruppe, som ellers er notorisk svær at få fat i.

Men den helt store vinder kan meget vel vise sig at være de unge, der nu bliver " lokket" til. For som afdelingslederen på Ringkøbing Bibliotek siger, så går nogle af dem helt naturligt på opdagelse i bibliotekets andre tilbud, når de først er på stedet.

Hatten af for bibliotekarerne, som konstant gør det lidt støvede image, faget ufortjent har, til skamme. Andre må kunne lære ét og andet om, hvordan man gebærder sig i en verden, hvor disruption ikke kun er modeord, men hverdag."

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte