Gå videre til hovedindholdet

Bred folketingsopbakning til forslag fra Dansk Kulturliv om at prioritere kulturen - også økonomisk

Tiden er inde til at prioritere kulturen er vel en af de vigtigste erfaringer fra coronakrisen.

Dansk Kulturliv spiller ud med et forslag om at lave et kulturprioriteringsbidrag på 2% om året de næste tre år, så der igen kan investeres i kulturlivet. Der er bred opbakning i Folketinget som det fremgår af Politiken i dag

Adgangen til kultur og biblioteker handler nemlig også om hvilket samfund vi vil have, og om vi fortsat skal sikre at alle har en fri og lige adgang til kultur ud fra et kulturpolitisk sigte.

Hvis vi vil give alle mulighed for at kunne tage aktiv del i kulturlivet, handler det  om at investere der, hvor der mangler gode kulturtilbud som formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen  (A) udtrykker det.

                   Se Politiken

I Dansk Kulturliv foreslår vi konkret seks prioriteringer:

1. Kulturinvesteringer i hele Danmark. Kunsten og kulturen har ikke lige gode vilkår for at trives i hele landet. Det er et problem, som kun kan løses gennem nye statslige investeringer i flere lokale indsatser. Kulturen skal ikke udflyttes eller omfordeles. Den skal styrkes lokalt - der hvor de største behov findes, så vi også får publikum og gæster tilbage til kulturen udenfor de store byer.

2. Kulturlivet skal helt ud af coronakrisen. Publikum og gæster er på vej tilbage til kulturlivet og kunsten. Men kulturlivet har været ekstraordinært hårdt ramt af nedlukningen, og det er stadig meget usikkert, hvad fremtiden bringer for en del af kulturlivets institutioner og foreninger. Det gælder særligt for de dele af kulturlivet, hvor turisme og store forsamlinger er en afgørende del af indtægtsgrundlaget. Derfor skal udviklingen monitoreres tæt, så der kan skabes målrettede indsatser for de dele af kulturlivet, der ikke genrejses automatisk.

3. Alle børn og unge skal med i kulturlivet. Allerede inden coronakrisen var der fokus på den socialt ulige og geografisk skæve adgang til kulturlivet for børn og unge. Samtidig fremhæves stigende mental mistrivsel, lavt selvværd og stress som fokusområder for den nye generation. Derfor skal der skabes flere gode og støttende fællesskaber. I skolen og lokalt kan kulturtilbuddene ramme alle børn på tværs af faglige ressourcer, kulturvaner samt sociale og økonomiske uligheder.

4. Styrk de kunstneriske uddannelser.
Danmarks kunstneriske uddannelser har været nedprioriteret i årevis. Fundamentet for fremtidens kultur i Danmark skabes først og fremmest ved at uddanne fremtidens kunstnere og sikre dygtige medarbejdere til hele kultursektoren. Dansk Kulturliv er klar til at bidrage til arbejdet med en ny struktur for de kunstneriske uddannelser, hvis vi får invitationen.

5. Kulturens brancher kan og bør bidrage til den grønne omstilling. Klimakrisen er vores tids største udfordring. Men coronakrisen har på mange kulturinstitutioner og i kulturforeninger medført, at nødvendige investeringer er blevet udskudt, og at der er færre midler til at sikre fx omstilling til bæredygtige produktionsforhold, langsigtet energieffektiv bygningsrenovering og vedligehold af fælles kulturarv.

6. Kulturen kan bidrage til opnåelsen af FN’s verdensmål. Fremtiden skal være bæredygtig og kulturlivet i Danmark er i bred forstand og på mangfoldig vis i dialog med befolkningen. Med mere end 60 mio. årligt besøgende kan kulturlivet spille en vigtig rolle i forhold til den folkelige involvering i FN’s verdensmål. Lokale kulturinstitutioner og -foreninger kan understøtte borgernes engagement og skabe fællesskaber omkring bæredygtighed, verdensmål og grøn omstilling gennem aktiv deltagelse.

Lad os hermed starte debatten om, hvordan vi sikre at alle i Danmark oplever og deltager i kunst- og kulturlivet .

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte