Gå videre til hovedindholdet

Klimafolkemødet og den folkelige forankring gennem folkebibliotekerne

Wow - er I godt klar over hvor mange verdensmåls aktiviteter der er på Danmarks Biblioteker og hvor mange borgere der tager del, alt sammen for at skabe en bedre verden i fælleskab....

Noget af det I kan møde på Klimafolkemødet i de kommende dage i Middelfart



Det afspejles også i nogle af de store landsdækkende initiativer som "Sammen om Verdensmålene - på biblioteket" som kort fortalt skal favner de aktører bidrager på forskellige måder til en bæredygtig udvikling. For skal vi som samfund for alvor rykke i retning af en bedre og mere bæredygtig verden, bliver vi nødt til at inddrage alle befolkningsgrupper. Der findes mange indgange designet til at engagere børn og unge i verdensmålsarbejdet, mens udbuddet til dem, der er fyldt 60 år, er mere begrænset. Men hvad med de 1,5 millioner borgere, der er fyldt 60 år, og som netop har motivation, erfaringer og tid til at involvere sig i dette arbejde? Hvor går de hen, og hvorfor bliver de ikke naturligt inddraget? De er har muligheden i "Sammen om Verdensmålen" - læs mere her




Overordnet har vi også skabt et DB2030, hvor vi at samler en hel masse af verdensmåls aktiviteter i et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne. Gruppen er skabt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening som også varetager sekretariatsfunktionen.



DB2030 koordinerer også flere forskellige netværk for de forskellige aktiviteter som kan forankres i bibliotekernes borgerindragene processer for at skabe en bedre verden.

        Læs mere om netværket her på siden.

Og jeg synes bare det er så fedt at vi har samlet kræfterne og sammen kan favne alle de borgere der vil skabe en bedre verden DB2030 www.db2030.dk

SKRIV HVAD I GØR
Men skriv til mig, med jeres projekter, for vi vil så gerne bruge bibliotekernes grundstof at DELE, men det kræver vi kender netop jeres ideer og aktiviteter - skriv til mig på msh@db.dk

Folkebibliotekerne spiller en væsentlig rolle i at få borgerne til at forstå betydningen af verdensmålene, samt at give borgerne mulighed for at engagere sig i aktiviteter omhandlende verdensmål. På en del biblioteker er der alleræde et vælg af aktiviteter skabt sammen med civilsamfundets og verdensmåls organisationer - men sammen kan vi gøre meget mere

Folkebibliotekerne var før Coronakrisen landets mest besøgte kulturinstitution med 37 mio. fysiske besøg om året. Omkring halvdelen kommer for at låne bøger, men lige så mange kommer på grund af de mange aktiviteter, for bibliotekerne er et yndet mødested for borgerne og deres aktiviteter.

Det betyder at der er et kæmpe potentiale for at skabe en folkelig forankring om verdensmålene med bibliotekerne som den folkelige ramme, og i langt de fleste kommuner er der allerede en masse borgerinvolverende projekter i gang.

Det forsøger vi også at fortælle politikerne, for det lokale arbejde kan for relativ få midler bakkes op så, det også får en mere national gennemslagskraft - og det kan vi jo afspejle på en fremtidig finanslov. 


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte