Kulturen bør fredes i fremtidens spareøvelser

Det siger Venstreres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, som med en vis valgkampsretorik vil skærpe partiets kulturprofil med en ny kurs og hælder Inger Støjbergs forslag om besparelser ned af brættet. Han erkender også at der blev skåret mærkbart i kulturbudgetterne, sidst Venstre havde statsministerposten i Danmark og det vil han ændre med investeringer i kultur.

Konkret har Venstre de seneste to år spillet ud med forslag om at afsætte 150 millioner kroner ekstra til kulturtiltag på finanslovsaftalen.

”Når vi bruger så relativt få penge, som vi gør på kultur, så er der ikke ret meget vundet ved at spare på området. Og vi kan samtidig sagtens gøre utroligt meget for kulturen for relativt få penge," siger han og uddyber:

"For 150 millioner kroner kan man lave vildt meget ekstra kunst og kultur i Danmark. På forsvarsområdet, i sundhedsvæsenet eller i daginstitutionerne ville man knap opdage et beløb i den størrelsesorden." siger han til Altinget

Jan E. Jørgensen forholder sig ikke til biblioteker eller den mange neskæringer og store lokale forskelle der er på dem, men han anerkender en skæv fordeling af kulturstøtten som et problem, der skal sættes ind over for. Det kan man jo så godt tolke ind i bibliotekssektoren.

Men det kan ikke alene løses med yderligere statsstøtte eller omfordeling af penge, mener Jan E. Jørgensen.

I stedet skal der findes en model, hvor institutionerne belønnes af staten for selv at kunne skaffe kommunal eller privat medfinansiering, uddyber han.

”Vi har ikke nogen nøjagtig plan for, hvordan det skal skrues sammen. Men vi bliver nødt til at finde en måde at belønne de kulturinstitutioner, som selv har været gode til at skaffe finansiering. Ellers bliver det enten alt for dyrt, eller vi brænder nallerne, når pengene flyttes rundt,” siger Jan E. Jørgensen.

Men læs selv mere i Altinget

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n

Biblioteksdebat

Søg i denne blog