Gå videre til hovedindholdet

Fake News - så kan de lære det!

Fake News er en populistisk overskrift som har rigtig mange betydninger, og vi bør bruge med stor nænsomhed. Når vi alligevel så ofte bruger det netop det udtryk, også i bibliotekerne, er det netop fordi det er en populær betegnelse, der dækker over tendenser i tiden og for at være ærlige fanger opmærksomheden. 

I bibliotekerne har vi i de seneste år arbejdet med at udvikle redskaber, der gør folk i stand til at gennemskue og vurdere alle de nyheder og information vi dagligt møder. Det er et langt sejt træk, men der er ingen vej uden om, vi bliver alle sammen nødt til at lære at skelne sandt fra falsk, det er ikke altid nemt, men en nødvendighed i et åbent og demokratisk samfund. Det at søge kilder har altid været en biblioteksopgave, men vi satte ny fokus på denne del, samtidig med at Donald Trump pludselig satte begrebet på alles læber. Det skabte vi i bibliotekerne et modtræk til med kampagnen Sådan Spotter du fake news. Siden har bibliotekerne skabt mange flere redskaber.

At sige fake news er faktisk i sig selv fake news. Problemet er, at udtrykket er for uklart og for bredt. Og dét, Donald Trump taler om, når han siger fake news, findes ikke i særlig stor stil i det danske mediebillede. Dermed ikke sagt, at ukorrekte informationer og lidt for vinklede citater i ny sammenhæng aldrig forekommer der, hvor du tjekker dine nyheder – for det gør det helt sikkert (også hvis du ikke har opdaget det endnu).

I stedet for at smide det hele i én stor ubestemmelig bunke som fake news, kan man tale om det som enten mis-, dis- eller malinformation. Det er nemlig ret afgørende, om indholdet er bevidst vildledende eller ej. Det kan du læse meget mere om i den Pixibog ”Fra FAKE til FAKTA, sådan kommer du i gang” som er lagt i bibliotekernes værktøjskasse – den kan du finde her

Når jeg i overskriften skriver, at så kan "de lære det", er det fordi jeg synes, at et stærkt redskab er FAKENEWSLABORATORIET, som er et læringskoncept til de ældste klasser i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Et undervisningskoncept som lærerne kan bruge kvit og frit og hvor et af de bærende elementer er, at de unge mennesker selv, skal skabe ”fake news” for at se hvor nemt det i virkeligheden er, hvis man altså har de intentioner. På den måde er man meget bedre rustet til at kunne gennemskue sandt fra falsk.

FAKENEWSLAB kan I finde her 



Men der er mange andre redskaber i værktøjskasser, dem kan I dykke ned i her. Det er til fri afbenyttelse og jo flere der bruger dem jo rigere bliver demokratiet. 

Fake news koncepter


Pixibog

 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte