Gå videre til hovedindholdet

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer. 

Det indeholder et helt afsnit om om kultur. 

Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne.

Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister.

I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur:

7.3 Kultur og kirke

Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet og den fælles historie. Regeringen ønsker et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den smalle og den brede kultur skal ud i hele landet. Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen. Kulturlivet i bredeste betydning – fra fodboldlandskampe over musikfestivaler til biblioteker og kunstmuseer – skaber fælles oplevelser, understøtter vores udsyn og modvirker fordomme og snæversyn. Det skal vi værne om. Derfor er det vigtigt for regeringen, at både folkelige musikfestivaler, den smalle litteratur og alt derimellem bliver prioriteret som del af et levende kulturliv. Regeringen vil styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder. Kultur er også en god forretning for Danmark. De kreative erhverv står for en stadig stigende del af dansk eksport. Og kulturlivet er et lokomotiv for andre brancher, herunder turisme, hotel- og restaurationsbranchen.

Så uanset om vi tænker i kulturens betydning for vores nationale fortælling, udviklingen af vores samfund eller bidrag til økonomien – så er kulturen en af grundpillerne i vores samfund. Regeringen ønsker at føre en kulturpolitik, der afspejler det. Men store dele af kulturområdet lider af forældet lovgivning og tilsandede strukturer. Gammelkendte problemer bliver ikke løst. Åbenlyse potentialer bliver ikke indfriet. Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare. Vi ønsker en folkekirke, som bygger på frihed, lighed og rummelighed. Samtidig er det afgørende for regeringen, at der skal være frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme. Regeringen vil:

• Formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling i samfundet og sætte pejlemærker for de enkelte kunst- og kulturområder, herunder for kunstnerisk frihed, kulturarv, kvalitet, publikum, talentudvikling og eksport.

• Reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.

• Nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.

• Gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job. Forsøget skal bl.a. bygge på udenlandske erfaringer.


Særligt punktet om at "Formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik," kan vise sig at være særdeles spændende. I de sidste par år har vi i Danmarks Biblioteksforening netop arbejdet på at indsamle politiske bud på, hvordan en sådan national kulturpolitik kunne se ud i kulturdebat.nu  - som vi naturligvis i dette lys vil gå i gang med at give et løft for at få nye bud på netop det.

Men i Regeringsgrundlaget gemmer sig flere kulturpolitiske elementer.

F.eks. skriver de: 

3.4 Bedre trivsel og sundhed blandt børn og unge 
De gode og sunde vaner grundlægges i barndommen, og der foreligger omfattende viden om, hvad en sund start betyder for resten af livet. Regeringen vil løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge og på tværs af bl.a. sundheds-, kultur og børne- og skoleområdet tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og unge……
 6.1 Et sammenhængende Danmark
Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Det handler om en stærk infrastruktur på tværs af Danmark og danskernes hverdag. At der er bred adgang til velfærdstilbud som egen læge og adgang til uddannelse. Og at der er gode muligheder til stede for at arbejde og bo i hele landet. Men det handler også om, at vi bygger broer og sammenhæng i stedet for at tale modsætningerne op. Kultur og civilsamfund spiller en stor rolle i lokalsamfund, uanset om det er den frivillige fodboldtræner på Vesterbro eller i Vojens. Derfor skal vi sikre de bedste vilkår for gode kulturtilbud i hele landet og skabe de bedste rammer for, at foreningslivet kan bruge tiden på tilbud, der bidrager til at få alle med i fællesskabet.....

....Sikre et stærkt lokalt civilsamfund og kulturtilbud i hele landet. Kulturliv og det frivillige foreningsliv binder os sammen på tværs af landet og i lokalsamfund. Regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og for høje gebyrer.... 

………… Et stærkt samfund skal ikke måles på mængden af lovgivning og størrelsen af staten. Vores lands styrke udspringer nedefra. Fra en oplyst og engageret befolkning. Fra et bredt, folkeligt ejerskab til vores lokalsamfund. En kritisk og uafhængig presse. Og et levende kulturliv.

 7. Et mere levende og åbent demokrati

Det er i vores møde med hinanden, at vi udvikler os, og fællesskabet styrkes. Her spiller civilsamfundet, kulturlivet og folkekirken en central rolle. Vi skal modvirke tendenser til kløfter, så Danmark bliver ved med at være et levende og åbent demokrati med plads til forskellighed.

I overskrifter lyder det lovende, nu er det blot at afvente regeringens konkrete handlinger og at forsøge at påvirke dem til gavn for et bredt kulturliv der kan være med at udvikle samfundet og det enkelte menneske. 

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe