UDEN LOKAL KULTUR til at binde os sammen som rammen om fællesskabet mister vi den sammenhængskraft, som er nødvendig for at deltage i den demokratiske samtale. Kun ved at styrke kulturen kan vi undgå at tale os fra hinanden. Manglen på lokale kulturinstitutioner og lokal deltagelse har ført til en kløft mellem periferi og centrum, som udnyttes politisk.
Det er problematisk, da vi har brug for noget at være sammen om i vores lokalmiljø, og fordi en manglende lokal kultur får samfundet til at knække, forstærker polariseringen og giver plads til en splittende retorik om, at kultur kun er for "dem" i de københavnske saloner. Alt dette bliver udnyttet til at skabe en dem-og-os-konflikt – både mellem land og by og mellem mennesker.
Sådan lød det i denne uge i en KRONIK i Avisen Danmark af Paw Østergaard Jensen (S), socialudvalgsformand i Albertslund Kommune og formand for Danmarks Biblioteksforening, og Claus Mørkbak Højrup (V), sundheds-, ældre- og handicapudvalgsformand i Hjørring Kommune og næstformand for Danmarks Biblioteksforening
Kulturens betydning blev ellers tydeliggjort under coronanedlukningen, hvor også de centrale politikere pludselig begyndte at tale om dens betydning. Men det blev så tilsyneladende ved snakken.
Nu så vi så i stedet politikerne i valgkampen foreslå den ene besparelse på kulturområdet efter den anden – og det til trods for, at kulturen skaber national sammenhængskraft på tværs af vores forskelligheder.
Folkebiblioteket er et fantastisk eksempel på kultur, som binder os sammen, og er tilmed en public serviceinstitution, der oplyser borgere og faciliterer den demokratiske samtale. Derfor er det essentielt, at bibliotekernes eksistensgrundlag sikres i hele landet.
Der er et bibliotek i alle kommuner, og det er den langt mest benyttede kulturinstitution i landet med over 30 millioner besøgende om året. Samtidig er det den kulturinstitution, der har flest digitale tilbud, som rent faktisk bliver brugt. Både fordi bibliotekerne er gratis, men også fordi de har noget at komme efter, og fordi folk mødes på tværs. Både fysisk og digitalt.
Derudover har bibliotekerne mange tusinde kultur- og debatarrangementer på programmet, der er med til at styrke den uenighedskompetence, som samfundet har behov for.
Alligevel er bibliotekerne en af de kulturinstitutioner, der er skåret mest ned på. Omkring halvdelen af dem er lukket siden kommunalreformen, og i år har kommunerne strammet skruen igen, så borgerne i mange kommuner virkelig kommer til at mangle lokale bibliotekstilbud.
Det er uhensigtsmæssigt, når vi ved, at biblioteket skaber sammenhængskraft og forståelse mellem mennesker. Et godt eksempel er de mange aktiviteter omkring verdensmål og klima, som lokale ildsjæle får ført ud i livet med hjælp fra bibliotekerne.
Der kan dog være meget store kommunale forskelle, når det kommer til, hvad borgerne kan få adgang til og deltage i. Derfor burde de lovgivningsmæssige rammer forpligte folkebibliotekerne i forhold til læring, digital dannelse og etablering af et demokratisk samlingspunkt i kommunerne.
Det kunne være startskuddet til at påbegynde en proces mod en ny bibliotekslov, der styrker og understreger folkebibliotekernes rolle som public-service institution, som rammen om den lokale debat, og for at understrege vigtigheden i at sikre borgerne fri og lige adgang til alle typer information – som man for eksempel kender fra den norske bibliotekslov.
Uden lokal kultur til at binde os sammen som rammen om fællesskabet mister vi den sammenhængskraft, som er nødvendig for at deltage i den demokratiske samtale. Kun ved at styrke kulturen kan vi undgå at tale os fra hinanden.
Kommentarer
Send en kommentar