Gå videre til hovedindholdet

Vores biblioteker har både vigtigt fællesskab og demokrati på hylderne

UDEN LOKAL KULTUR til at binde os sammen som rammen om fællesskabet mister vi den sammenhængskraft, som er nødvendig for at deltage i den demokratiske samtale. Kun ved at styrke kulturen kan vi undgå at tale os fra hinanden. Manglen på lokale kulturinstitutioner og lokal deltagelse har ført til en kløft mellem periferi og centrum, som udnyttes politisk. 

Det er problematisk, da vi har brug for noget at være sammen om i vores lokalmiljø, og fordi en manglende lokal kultur får samfundet til at knække, forstærker polariseringen og giver plads til en splittende retorik om, at kultur kun er for "dem" i de københavnske saloner. Alt dette bliver udnyttet til at skabe en dem-og-os-konflikt – både mellem land og by og mellem mennesker.



Sådan lød det i denne uge i en KRONIK i Avisen Danmark af Paw Østergaard Jensen (S), socialudvalgsformand i Albertslund Kommune og formand for Danmarks Biblioteksforening, og Claus Mørkbak Højrup (V), sundheds-, ældre- og handicapudvalgsformand i Hjørring Kommune og næstformand for Danmarks Biblioteksforening




Kulturens betydning blev ellers tydeliggjort under coronanedlukningen, hvor også de centrale politikere pludselig begyndte at tale om dens betydning. Men det blev så tilsyneladende ved snakken.


Nu så vi så i stedet politikerne i valgkampen foreslå den ene besparelse på kulturområdet efter den anden – og det til trods for, at kulturen skaber national sammenhængskraft på tværs af vores forskelligheder.


Folkebiblioteket er et fantastisk eksempel på kultur, som binder os sammen, og er tilmed en public serviceinstitution, der oplyser borgere og faciliterer den demokratiske samtale. Derfor er det essentielt, at bibliotekernes eksistensgrundlag sikres i hele landet.


Der er et bibliotek i alle kommuner, og det er den langt mest benyttede kulturinstitution i landet med over 30 millioner besøgende om året. Samtidig er det den kulturinstitution, der har flest digitale tilbud, som rent faktisk bliver brugt. Både fordi bibliotekerne er gratis, men også fordi de har noget at komme efter, og fordi folk mødes på tværs. Både fysisk og digitalt.


Derudover har bibliotekerne mange tusinde kultur- og debatarrangementer på programmet, der er med til at styrke den uenighedskompetence, som samfundet har behov for.


Alligevel er bibliotekerne en af de kulturinstitutioner, der er skåret mest ned på. Omkring halvdelen af dem er lukket siden kommunalreformen, og i år har kommunerne strammet skruen igen, så borgerne i mange kommuner virkelig kommer til at mangle lokale bibliotekstilbud.


Det er uhensigtsmæssigt, når vi ved, at biblioteket skaber sammenhængskraft og forståelse mellem mennesker. Et godt eksempel er de mange aktiviteter omkring verdensmål og klima, som lokale ildsjæle får ført ud i livet med hjælp fra bibliotekerne.


Der kan dog være meget store kommunale forskelle, når det kommer til, hvad borgerne kan få adgang til og deltage i. Derfor burde de lovgivningsmæssige rammer forpligte folkebibliotekerne i forhold til læring, digital dannelse og etablering af et demokratisk samlingspunkt i kommunerne.


Det kunne være startskuddet til at påbegynde en proces mod en ny bibliotekslov, der styrker og understreger folkebibliotekernes rolle som public-service institution, som rammen om den lokale debat, og for at understrege vigtigheden i at sikre borgerne fri og lige adgang til alle typer information – som man for eksempel kender fra den norske bibliotekslov.


Uden lokal kultur til at binde os sammen som rammen om fællesskabet mister vi den sammenhængskraft, som er nødvendig for at deltage i den demokratiske samtale. Kun ved at styrke kulturen kan vi undgå at tale os fra hinanden.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet