Gå videre til hovedindholdet

Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre.

Bibliotekerne har lavet en guide til at gennemskue falske nyheder, men for at gennemskue den falske historie må man grave lidt dybere og dyrke den historiske bevidsthed.

Se mere på spotfakenews.dk 

Et sted at starte er i en artikel af den franske journalist Natalie Nougayrède, som har en række eksempler på falske historier fabrikeret af statsledere fra liberale demokratier, og ikke kun fra Trump, 

Læs selv i Information 

George Orwells 1984 indeholder en velkendt formulering om historien og dens betydning. »Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden«.

En af velsignelserne ved at leve i et demokrati er, at forskere, studerende, journalister og borgere alle kan få adgang til fortiden uden først at skulle underkaste sig centraliseret censurkontrol. Filosoffen Tzvetan Todorov betegnede engang dette som en af de »vigtigste frihedsrettigheder ved siden af retten til at tænke og udtrykke sig frit« som Natalie Nougayrède skriver i dagens Information.

At sikre adgangen til vores fælles historie og udstyre folket med evnen til at tilegne sig den, er en vigtig opgave for bibliotekerne rundt om i verden.

En opgave der kan gøre alle i stand til at gennemskue den manipulation der ligger bag når statsmænd vil skrive historien om. Noget vi normal tilskriver diktatorer som Stalin, men som man desværre i vid omfang gøres af demokratisk valgte statsledere i nutiden. Et eksemple er Ungarns premierminister, Viktor Orbán. F.eks. holdt han for nylig en tale til universitetsstuderende om temaet ’Vil Europa tilhøre europæerne?’ som er et af de eksempler Natalie Nougayrède tager udgangspunkt i.

Hans tale var fuld af rablerier om, hvordan en »Soros-plan« er blevet sat i værk – en plan, der skal bringe »hundredtusindvis af migranter til EU hvert år – om muligt en million«. Målet skulle være at forvandle vores kontinent til »et nyt islamiseret Europa«. Dette, hævdede Orbán, var, hvad der i virkeligheden lå bag »Bruxelles’ vedvarende og snigløbende tilbagetrækning af magt fra nationalstaterne«.

Orbán har ikke selv hittet på denne paranoide vision. Han er en autoritær populist, som har gjort det til en vane at spille på fremmedhad og antimuslimske følelser. Derfor gør han gerne sig selv til talerør for udbredelse af højreradikale konspirationsteorier om, hvordan Europas kristne befolkningsflertal trues af demografisk »udskiftning«. Hans budskaber er imidlertid ikke bare fake news. De er også falske historiefortællinger er Natielies konklusion. Og det er kun et eksemple blandt mange på den moderne statsleder der nærmer sig en revisionistisk historieskrivning.


Historieskrivningen har altid været vigtig når politikerne skal skabe fremtidens samfund, og derfor er borgernes adgang til den ucensurerede fortid stadig vigtigere i en postfaktuel tidsalder, hvor nettet svømmer over med konspirationer, som kan understøtte enhver påstand. Men vi bør holde fast i at der er noget som er sandt og falsk, selvom vi kan tolke historien forskelligt. En opgave arkiver, museer og ikke mindst biblioteker skal stå vagt om.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte