Gå videre til hovedindholdet

Bøger er noget, vi lytter til - nu

Danske forlag udgiver rekordmange nye netlydbøger, og vi lytter til bøger som aldrig før. Samtidig er den fysiske bog fortsat det førende format at tilegne sig litteratur på. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bogpanel, der offentliggøres i dag skriver Slots og Kulturstyrelsen i anledning af at årsrapporten ”Bogen og Litteraturens vilkår 2019”, offentliggøres af Bogpanelet i dag.

Produktion og udlån af netlydbøger boomer
I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret, siden netlydbøgerne kom på markedet.

I juli 2019 blev der udlånt 287.292 netlydbøger på danske folkebiblioteker, og det er en stigning på cirka 24 procent i forhold til samme måned året før, og det højeste antal nogensinde.

Årsagen til netlydbogens succes er blandt andet, at den kan tages med på farten og lyttes til hvor som helst og når som helst.

Udbud af skønlitteratur er rekordhøjt
Bogpanelets årsrapport viser også, at der fortsat udkommer flere og flere bøger. Væksten er særlig markant for skønlitteratur skrevet på dansk, som er steget med 13 procent siden 2015 og 79 procent siden 2009.

Ifølge tal fra årsrapporten angiver 40 procent af befolkningen, at de ikke har læst skønlitteratur i de seneste tre måneder, og rapporten viser desuden, at 36 procent af danskere over 12 år læser skønlitteratur hver uge. Det er et fald på 3,4 procentpoint siden 2009, men det nuværende tal har været stabilt de seneste tre år.



Læs Bogpanelets årsrapport hvor du kan få svar på hvor mange nye titler, bliver der udgivet hvert år i Danmark, hvem er de flittigste læsere, og hvor meget fylder det digitale salg egentlig af forlagenes samlede omsætning? og meget mere.

I rapporten skriver de bla.

SAMMENHÆNGE MELLEM ADGANG, TILGÆNGELIGHED OG FORBRUG AF LITTERATUR
Bogpanelet bringer også i år tal, der viser, hvordan danskerne får adgang til skønlitteratur. Køb af fysiske bøger er den primære adgangskilde til skønlitteratur, efterfulgt af lån på biblioteket, med hhv. 34 % og 25 %. Lån af familie, venner og bekendte ligger også højt, med 21 %, mens abonnementstjenester som Mofibo og Storytel ligger på 8 %. 

Det bliver meget relevant for en forståelse af bogkulturen at følge med i, hvordan udviklingen med nye spillere på markedet, senest podcastplatformen Podimo, vil indvirke på læsernes forbrugsmønstre og forlagenes omsætning – og overordnet set på hele strukturen i det litterære kredsløb. Kampen om folks tid og opmærksomhed skærpes. Samtidig er det markant, at danskerne på tværs af aldersgrupper ser ud til med et altovervejende flertal at foretrække den fysiske bog som format for læsning af skønlitteratur. Der tales ofte om, at nye mediemuligheder får forbruget af bøger til at falde. Men måske peger de mange tal, Bogpanelet lægger frem, også på, at der især kan være en sammenhæng mellem bøgers tilgængelighed og forbruget af dem. 6 Bogen og litteraturens vilkår 2019 

Måske hænger netlydbogens succes sammen med dens tilgængelighed. Netlydbogen er nem at få fat i og benytte i et mediebillede med mange tilbud. Samtidig peger tallene i årsrapporten som nævnt på, at læserne hovedsageligt læser skønlitteratur i den fysiske bogs format, og det gælder også for unge læsere. Det er et tankevækkende forhold, der lægger op til, at vi i Danmark har brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger, ikke mindst til skønlitteratur både i fysisk og digital form. 

Der er brug for et målrettet arbejde med, hvordan børns og unges nysgerrighed over for bøger og læsning vækkes og vedligeholdes. Det gælder måske også om at fange børns og unges opmærksomhed på tidspunkter af dagen, hvor de er mest interesserede i bogmedierne og går fra “et interaktivt mode” til “et receptivt mode”, som direktør Tine Smedegaard Andersen pointerede på Bogpanelets seminar 24. september 2019.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte