Gå videre til hovedindholdet

Bøger er noget, vi lytter til - nu

Danske forlag udgiver rekordmange nye netlydbøger, og vi lytter til bøger som aldrig før. Samtidig er den fysiske bog fortsat det førende format at tilegne sig litteratur på. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bogpanel, der offentliggøres i dag skriver Slots og Kulturstyrelsen i anledning af at årsrapporten ”Bogen og Litteraturens vilkår 2019”, offentliggøres af Bogpanelet i dag.

Produktion og udlån af netlydbøger boomer
I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret, siden netlydbøgerne kom på markedet.

I juli 2019 blev der udlånt 287.292 netlydbøger på danske folkebiblioteker, og det er en stigning på cirka 24 procent i forhold til samme måned året før, og det højeste antal nogensinde.

Årsagen til netlydbogens succes er blandt andet, at den kan tages med på farten og lyttes til hvor som helst og når som helst.

Udbud af skønlitteratur er rekordhøjt
Bogpanelets årsrapport viser også, at der fortsat udkommer flere og flere bøger. Væksten er særlig markant for skønlitteratur skrevet på dansk, som er steget med 13 procent siden 2015 og 79 procent siden 2009.

Ifølge tal fra årsrapporten angiver 40 procent af befolkningen, at de ikke har læst skønlitteratur i de seneste tre måneder, og rapporten viser desuden, at 36 procent af danskere over 12 år læser skønlitteratur hver uge. Det er et fald på 3,4 procentpoint siden 2009, men det nuværende tal har været stabilt de seneste tre år.



Læs Bogpanelets årsrapport hvor du kan få svar på hvor mange nye titler, bliver der udgivet hvert år i Danmark, hvem er de flittigste læsere, og hvor meget fylder det digitale salg egentlig af forlagenes samlede omsætning? og meget mere.

I rapporten skriver de bla.

SAMMENHÆNGE MELLEM ADGANG, TILGÆNGELIGHED OG FORBRUG AF LITTERATUR
Bogpanelet bringer også i år tal, der viser, hvordan danskerne får adgang til skønlitteratur. Køb af fysiske bøger er den primære adgangskilde til skønlitteratur, efterfulgt af lån på biblioteket, med hhv. 34 % og 25 %. Lån af familie, venner og bekendte ligger også højt, med 21 %, mens abonnementstjenester som Mofibo og Storytel ligger på 8 %. 

Det bliver meget relevant for en forståelse af bogkulturen at følge med i, hvordan udviklingen med nye spillere på markedet, senest podcastplatformen Podimo, vil indvirke på læsernes forbrugsmønstre og forlagenes omsætning – og overordnet set på hele strukturen i det litterære kredsløb. Kampen om folks tid og opmærksomhed skærpes. Samtidig er det markant, at danskerne på tværs af aldersgrupper ser ud til med et altovervejende flertal at foretrække den fysiske bog som format for læsning af skønlitteratur. Der tales ofte om, at nye mediemuligheder får forbruget af bøger til at falde. Men måske peger de mange tal, Bogpanelet lægger frem, også på, at der især kan være en sammenhæng mellem bøgers tilgængelighed og forbruget af dem. 6 Bogen og litteraturens vilkår 2019 

Måske hænger netlydbogens succes sammen med dens tilgængelighed. Netlydbogen er nem at få fat i og benytte i et mediebillede med mange tilbud. Samtidig peger tallene i årsrapporten som nævnt på, at læserne hovedsageligt læser skønlitteratur i den fysiske bogs format, og det gælder også for unge læsere. Det er et tankevækkende forhold, der lægger op til, at vi i Danmark har brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger, ikke mindst til skønlitteratur både i fysisk og digital form. 

Der er brug for et målrettet arbejde med, hvordan børns og unges nysgerrighed over for bøger og læsning vækkes og vedligeholdes. Det gælder måske også om at fange børns og unges opmærksomhed på tidspunkter af dagen, hvor de er mest interesserede i bogmedierne og går fra “et interaktivt mode” til “et receptivt mode”, som direktør Tine Smedegaard Andersen pointerede på Bogpanelets seminar 24. september 2019.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe