Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende læselyst

Den danske læsekultur er udfordret.  Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre og mindre af lyst. Men at konkludere at skærme gør danske elever til dårligere læsere, som flere medier har skrevet, er at drage for vidtgående konklusioner på baggrund af den undersøgelse, som artiklerne bygger på, er en replik jeg har skrevet som medlem af Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer.

Læs også Politiken Skærme gør danske skoleelever til dårligere læsere eller Altinget  Skærme forringer børns læsefærdigheder 

Undersøgelsens konklusioner kræver en nuanceret debat. For danske børn er faktisk blevet bedre til at læse fagtekster online siden sidste undersøgelse i 2011. Og drengene har halet ind på pigerne, der normalt er bedre læsere, når vi taler trykte bøger. Det er også konklusionerne fra ePirls 2016, som undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret onlinemiljø.

Det viser sig da også, at det ikke er et entydigt billede, der bliver tegnet i undersøgelsen, som af DPU blev lanceret med overskriften Danske elever er gode online læsere, men glem ikke bøgerne.

Der er ingen tvivl om, at skærme fylder meget i børns verden, uanset om det er i skolen eller i fritiden, men det er for unuanceret at konkludere, at den faldende læselyst og evne alene kan forklares med øget brug af skærme, ikke er entydig. Blandt andet konkluderede Tænketanken Fremtidens Biblioteker store undersøgelse blandt 9.000 børn Børns Læsning 2017, at selvom børn læser mindre i fritiden, så mangler der grundlæggende viden om digitaliseringens betydning for børns læselyst.

Læs også Danske elever er gode online-læsere

Litterær ulighed kræver opgør med fordomme

Det er en forudsætning for børns læsning, at de har adgang til bøger. Adgangen er med til at skabe lige muligheder for alle og inspirere til mere læsning. Alle børn skal have en let, naturlig adgang til litteratur og læsefællesskaber. Børn møder måske litteratur i hjemmet, men her kan være store forskelle, ligesom mange børn ikke oplever indersiden af folkebibliotekerne eller boghandlerne.

Børn forbinder ofte læsning, også af skønlitteratur, med skolen og ikke med fritiden, og de møder primært litteraturlæsning i skolen. Derfor er skolens litteraturformidling i hverdagen af stor betydning. En meget stor del af børns fritid foregår online. Derfor er det vores opgave at sikre, at de også kan inspireres til gode læseoplevelser online.

Skærmene gør nemlig litteraturen tilgængelig for børnene, og derfor handler det om at skabe en ny læsekultur, hvor både læsning i en traditionel bog, suppleret med læsning i e-bøgerne, er noget som børnene vælger af lyst. Vi bliver nødt til at lægge vores egne præferencer bag os og lytte til børnene selv.  F.eks. er mobiltelefonen for mange børn den bedste adgang til tusindvis af bøger, de kan have med sig hvor som helst.

Digital læsning er ikke nødvendigvis værre 

I undersøgelsen skriver de, at selvom den megen brug af computeren kunne tænkes at have indflydelse på, hvor gode eleverne er til at læse tekster på skærm, ser det ud til, at det kun har meget begrænset betydning for læsekompetencen i ePIRLS. Derimod ser det ud til at være af større betydning for elevernes læsekompetence, at de læser ofte for sjov. Elever, som læser for sjov dagligt eller næsten dagligt, klarer sig betydeligt bedre i ePIRLS end elever, der læser mere sjældent.

Undersøgelsen understreger, at læsning på skærme ikke entydigt har negativ effekt. Nok så interessant at de danske elever, der går på skoler, hvor e-bøger er tilgængelige, scorer i gennemsnit højere end de 22% elever, der går på skoler, hvor der ikke er e-bøger tilgængelige.

Undersøgelsen peger også på, at det ikke er tiden foran en skærm, der betyder noget for, hvor godt børnene læser på skærm, men det handler om de helt grundlæggende læsekompetencer - uanset hvilket medie det foregår på. Forskerne fremhæver særligt hjemmets betydning, hvor det har stor betydning, at forældrene læser, at der er bøger i hjemmet, at forældre har læst op og fortalt historier for barnet, har arbejdet med den tidlige sprogudvikling og vist deres egen læseglæde. Der er altså en mere kompleks forklaring end blot skærmlæsning, som handler om kultur, vaner og digitalisering.

Hvis vi stadig vil være en læsende nation, er det vigtigt at holde sig for øje hvilke faktorer, der påvirker børns læsevaner. Læsning af litteratur kan give adgang til nye, anderledes, sjove, dybsindige, genkendelige og fantasifulde verdner. Derfor er læsning en værdifuld aktivitet i sig selv, der kan give børn og unge unikke oplevelser. Når børn læser, styrker det også deres identitets- og almene dannelse, så de får gode forudsætninger for at udvikle sig og deltage aktivt i det samfund, de er en del af. Det gør læsning af litteratur til et særligt gode, som alle børn og unge uanset baggrund har ret til at opleve.

Det er nødvendigt at forske mere i årsag og sammenhæng mellem børns dalende læselyst, deres medievaner, evne til at læse, samt den sociale og kulturelle påvirkning. Derfor er det også godt at børne- og undervisningsministeren har fokus på at skabe en afdækning af eksisterende forskning, men samtidig skal man holde sig for øje, at der grundlæggende mangler forskning om skærmenes påvirkning.