Gå videre til hovedindholdet

De sociale medier og vores lyst til at deltage i debat - 63 mio. Facebook kommentarer analyseret for aggression og had

5,2 pct. af debatten på de danske medier og politikeres Facebook-sider indeholder sproglige angreb. Det viser ny undersøgelse baseret på algoritmer og big data

TrygFonden står bag en interessant analyse af vores adfærd i debatterne på de sociale medier, som de lige har udsendt en pressemeddelelse om. Af den fremgår at "Flere end nogensinde før deltager i den digitale samfundsdebat, hvilket er et klart demokratisk fremskridt. Samtidigt er der udbredt enighed om, at der er store problemer med tonen i debatten. Der er mange voldsomme eller decideret hadefulde angreb.

Den hårde tone kan resultere i, at de, som står for skud, trækker sig fra dele af den offentlige debat. To ud af tre afholder sig ifølge en undersøgelse fra Megafon fra at deltage i debatten på sociale medier, fordi tonen er for rå. Det udgør et demokratisk problem.



Der bruges allerede i dag mange kræfter på at moderere debatter, og der diskuteres løbende forskellige former for regulering. En forudsætning for at dette arbejde er, at vi bl.a. bliver bedre til at definere, hvad problemet består i og dernæst bedre til at måle, hvor udbredt det er. 

TrygFonden har med hjælp fra firmaet Analyse & Tal lavet den hidtil største undersøgelse af tonen i den offentlige digitale debat på Facebook. Vi har undersøgt 63.076.176 kommentarer på 477 pressenævnstilmeldte mediers Facebooksider og 199 politikeres og partiers Facebooksider i perioden 1. januar 2019 til 28. februar 2021.

Samtlige kommentarer er vurderet af en algoritme, der er trænet ved at blive præsenteret for omkring 70.000 kommentarer, som mennesker har vurderet mht. om de indeholder et angreb, herunder et hadefuldt angreb. Denne vurdering er sket ud fra en nøje udvalgt definition inspireret af European Commission against Racism and Intolerance og Facebooks guidelines for hadtale, og algoritmen er så vidt vides blevet Danmarks bedste algoritme til at identificere angreb. Et angreb defineres som stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer. Og hvis ytringerne er rettet mod beskyttede karakteristika som fx race/etnicitet, seksuel orientering, handicap og køn, er det hadtale.

Algoritmen finder, at 5,2 pct. af de 63 mio. kommentarer som udgør den offentlige debat på mediers og politikeres Facebooksider er et angreb. Heraf er de 1,4 pct. pct. decideret hadefulde. Det svarer til henholdsvis 3,3 millioner angrebskommentarer og ca. 900.000 hadefulde kommentarer. Der er indikationer på, at problemet faktisk er blevet lidt mindre end tidligere, hvilket formentlig skyldtes øget moderation fra såvel Facebook som lokale sideadministratorer. Men disse procentandele er fortsat høje. Forestil dig en ansigt-til-ansigt samtale, hvor hvert 20. udsagn er nedsættende, chikanerende eller på anden måde krænkende.

Analysen viser også, at problemet er særligt stort inden for visse debatter f.eks. om køn, minoriteter, kriminalitet mv. Der er også betydelig forskel mellem medier og mellem politikere på, hvor hård tonen i debatten er.


Rapporten kan downloades her: : https://www.tryghed.dk/viden/publikationer/trivsel/angreb-i-den-offentlige-debat-paa-facebook

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe