Gå videre til hovedindholdet

Politisk kommunikation - at finde balancen når man brænder for en sag #polkom og @AltingetLive

Den politiske interessevaretagelse bliver stadig mere kompleks, og den vigtigheden af politisk kommunikation og medielobbyisme vokser i samme takt skriver Altinget som optakt til de afholder konference om emnet. Se program 

Det kan jeg være enig med dem i og i en mindre interesseorganisation som Danmarks Biblioteksforening er vi også ret optaget af den side af det at være interessevaretager eller lobbyist, som det hedder på moderne dansk (men som for mange har en negativ klang)

En case på dagens konference er Landbrug & Fødevarer, hvor den adm. direktør Karen Hækkerup er på og sikkert vil fortælle om at gå fra minister til lobbyist. Et andet interessant aspekt i den case er landbrugets interessevaretagelse generelt, da de altid har været stærkt infiltreret direkte i de politiske partier (særligt Venstre), mens man  i de seneste år har oplevet en mere ballanceret kommunikation og forsøg på at udvise samfundsansvar fra den største organisation Landbrug & Fødevarer, så er lillesøsteren med det misvisende navn "Bæredygtigt Landbrug" en del mere skingre.

"Bæredygtigt Landbrug" skriver selv at de er stiftet ud fra en målsætning om at få afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst, sikre landbruget mod nye indgreb og få afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervets økonomi i forhold til konkurrenterne i EU.

Men en sådan målsætning er det nok nødvendigt at bruge helt andre midler end den gængse interesseorganisation. Det interessante er så hvordan man skaber balancen mellem, at sætte dagsorden, skabe politiske resultater og lave en balanceret og fair politisk kommunikation.  Men kan sige at "Bæredygtigt Landbrug" som organisation vandt første omgang af #Gyllegate, da det var deres oplæg der blev omformuleret til lovforlag, men i anden omgang kostede det en minister sin post og spørgsmålet er om ikke det arbejde Landbrug & Fødevarer har gjort for at skabe et mere nuanceret syn på landbrugets lobbyisme er blevet bombet mange år tilbage af netop den grund.

I det lys ser jeg frem til dagens konferencen og fokus på den politiske kommunikation, omend de ikke lægger op til at problematiserer virkemidlerne, men det kan vi jo selv være med til, 

Følg med på Twitter på #polkom og @AltingetLive

I Danmarks Biblioteksforening er vi tvunget ud i at være balanceret. DB er i hele sin natur bygget op om at skabe en politisk kommunikation, da foreningen rummer både fagfolk som skal udfylde rammerne og de politikere som sætter mål og rammer. Formand og næstformand er altid politikere og et flertal i bestyrelse og repræsentantskab er også politikere, mens et mindretal udgøres af fagfolk. Men en sådan organisationsstruktur er det naturligt, at have stor fokus på den politiske kommunikation når man skal kæmpe bibliotekernes sag til gavn for borgere og samfund.

En sådan struktur kræver en konstant opmærksomhed på både den faglig/politiske målsætning, specielt den politiske kommunikation og balancen mellem det at sætte dagsorden, og bevarer en troværdighed i sin interessevaretagelse.
 Se mere  Om DBs organisation
I denne sammenhæng synes jeg i øvrigt at det er befriende at arbejde i en organisation, hvis vision er: Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n