fredag den 27. oktober 2017

Børnebogen flyver på DOKK1 til den internationale HAY festival med fokus på børn og læsning


For et par uger siden var der store overskrifter fremme i medierne om at "Piger dropper bøgerne og chatter i stedet" i disse dage er overskriften, at børnebogen flyver. Hvordan kan de nu være?

Den aktuelle årsag til til at børnebogen flyver er, at Aarhus hovedbibliotek DOKK1 lægger hus til den internationale børnebogsfestival Hay. Det har fået massiv omtale i et helt tillæg i Information og på forsiden af Politiken. Altså en rigtig positiv historie om betydningen af børns læsning, og at de faktisk gerne vil, hvis.....

Jeg har selv lige været til HAY Festival og når man har været igennem festivalens massive liv af børn der læser, lytter, snakker, leger og skriver er man heller ikke i tvivl om at litteraturen lever. I hvert fald hvis man skaber de rette rammer og stimulerer læselysten.

Der var oplevelser og inspiration til både de små børn som kan møde både Mimbo Jimbo, få læst højt, selv tegne eller komme ind i Den Store pære, og masser af workshops og events for små, store og voksne.

I dag var det helt store tilløbsstykke Kim Fupz Aakeson, som selv var på scenen med
BØGER SKAL DA LÆSES?!


Hvis du skynder dig, kan du nå forbi i weekenden og ta endelig ungerne med, for der er masser af aktiviteter.



Men hvordan hænger hele den succes så sammen med alle de andre overskrifter om, at børn læser mindre i deres fritid?

Det er måske lidt forvirrende, men der er en naturlig forklaring på den diskrepans i den offentlige debat om at børn læser mindre i deres fritid og børnebogens forsatte succes. Den ændring som vi ser hos børn og unge i forhold til deres læsevaner, slår først igennem når de kommer i SoMe alderen omkring 4.-5. klasse.

Det konkluderede den største danske undersøgelse om børns læsning for en måneds tid siden, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod bag, og som bl.a. Politiken brugte en forside på.

Tænketankens undersøgelse viste at specielt piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere og at eksperter giver sociale medier skylden. I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-6. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent.

Samtidig viser statistikken at salget af børnebøger stiger, hvilket er et godt tegn, for det viser, at den "voksne" generation er opmærksomme på betydningen af at børn læser bøger og længere tekster. Problemet opstår først når vi ikke påtager os den udfordring det er, at børn i SoMe alderen holder op med at læse læse bøger og længere tekster. Holder de op med det, går det ud over evnen til at læse, som er helt afgørende for udviklingen af sproget, de videre muligheder for uddannelse og job samt den kritiske sans og dermed også den demokratiske deltagelse.

Det er den tendens Tænketankes undersøgelsen påpeger og som er er en udfordringen for den generation som lige nu går i 3-6 klasse, og som tilhører den generation hvor de massivt lever omgivet af alle slags digitale devices og som er født, mens de sociale netværk har været på fremmarch (også kaldet den digitalt indfødte generation, men det er altså født i den fysiske verden af et fysisk menneske!).

Den generation som er på alder med Facebook, der fylder 11 år og Youtube som er 12 år gammel.

Det er måske netop den generation af børn, der har været prøveklud på, hvad den del af digitaliseringen betyder, og hvor vi måske har glemt, at dannelse ikke kommer af sig selv, heller ikke når den er digital. Og svaret er altså ikke at forbyde mobiler i skoler, eller at forbyde de bruger internet til eksamen eller at de ikke må bruge de sociale netværk til hverdag. Svaret er, som til alle tider, at de skal lære at bruge de "nye" muligheder for at kunne deltage i alle aspekter af samfundet. Det som i den folkeoplysende tradition kaldes dannelse.

Der er håb
At de unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid er et alvorligt problem. Men der er håb, og det håb skal næres af "børnenes voksne", som skal være med at danne den kommende generation, altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Ellers kan vi frygte at tendenses fra Tænketankes undersøgelse for alvor slår igennem, og selvom vi bliver stadig mere visuelt og audiotivt orienteret, er evnen til at læse afgørende for at kunne deltage, uanset om vi gør det digitalt eller i en bog.

Derfor kan man også blive helt varm i sjælen over at besøge Hay festivallen, og selvom ikke alle workshops var lige velbesøgte og ikke alt klappede første gang, så var der masser af børn, unge og voksne som tog del i læsningen på alle måder. På samme vis som jeg glæder mig over Politikens beskrivelse af hvorfor børnebogen flyver, hvis vi altså husker på at den ikke gør det helt af sig selv.

Politiken skrev bl.a.


»Børnebogen klarer sig glimrende«, siger leder af Center for Børns Litteratur og Medier, Nina Christensen.
Men børnebogen er ikke død, og diskussionen er unuanceret, siger litterater, skolebibliotekarer og forfattere.Børn læser ikke. Børnebogen er død. Børn gider bare net og sociale medier. Det er på en bund af mørke forudsigelser og dødsdomme, at kulturhovedstaden i Aarhus og en af verdens mest anerkendte litteraturfestivaler, Hay Festival, i morgen for første gang åbner dørene for en festival for børnelitteratur.
»Det er rigtigt, at der har været et fald, når det gælder børns læsning, men det fald er meget lille, og når jeg ser, hvor mange børnebøger der udgives, og hvor mange nye børnebogsforfattere der kommer til – og når jeg samtidig ved, at forlag ikke er velgørende institutioner – så mener jeg roligt, at jeg kan konkludere, at det stadig er en god forretning at udgive børnebøger«.
Hun holder en lille pause og summerer op:
»Og det er det jo altså, fordi der er nogle, der køber de bøger«.
Salget stiger
Det samlede salg af børnebøger de sidste fem år er ifølge Danske Forlags Årsstatistik steget. Og det, læsende børn går efter i de her år, er ifølge Nina Christensen »opfundne verdner« med fantasy som et stadig varmt spor. Også dystopier og fremtidsvisioner om, hvor verden ender, når vi behandler den, som vi gør, bliver hyppigere. Og det er en tredje klar trend, at billeder fylder mere og mere: Også børn, der kan læse, går efter grafiske romaner og fortællinger, der kombinerer tekst og billeder.
»Vi har tydeligvis at gøre med en generation, der selv er vokset op med at udtrykke sig i billeder«, siger Nina Christensen.
Og så er der den tendens, som aktiverer advarselsskrigene: tendensen til, at børn tænder for de digitale medier.
»Der kommer flere digitale udgivelser på markedet, og nogle børn fortrækker lydbøger og fortællinger til tablets. Men samtidig er der en ny og tiltagende interesse for bogmediet, og det ser jeg som en reaktion på den digitale verden«, siger litteraten

Så skal vi ikke vælge at være positive og konkludere at børn gerne vil læse bøger, og at vi selv kan være med til at få dem til det. Det havde HAY festivallen også et fantastisk redskab til
Helt enkelt en sofa i Pusterummer, hvor biblioteket opfordrer
os til at læse højt for hinanden.

LÆS OGSÅ

Invester mere i børns læselyst og styrk samarbejdet mellem bibliotek og skole

Ingen kommentarer:

Send en kommentar