Gå videre til hovedindholdet

Litteraturen er skubbet i baggrunden i folkeskolen

Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske skriver næstformanden i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Katja Gottlieb i dag til Information og forsætter.

"Litteratur er ikke et redskab. Det er et fællesskab. Det er menneskets fortællinger iscenesat i tid og rum. Det er historie. Det er et magtmiddel, og det er samfundskritik. Litteratur er i sig selv ikke nyttig, men den er nødvendig.

Danske børn skal selvfølgelig gå i en skole, hvor der er plads til samtalen og mødet med omverdenen. Vi skal passe på, at vi ikke har så travlt med at gætte på, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for, at vi ender som etbenede haner, der står lænet op ad væggen i vores alle sammens hønsehus.

Borgere, der nok kan læse, men ikke kan fortolke og ikke kan forstå. Heldigvis er der stadig små virgiler i verden. Og de ved nok, hvad der er vigtigt. Pæreskud og lakridspiber og sådan."

Hun tager i sit indlæg udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af danske børns læsevaner ”Børns læsning 2017”, som viser , at danske børn læser mindre, end de gjorde for syv år siden, da man sidst undersøgte deres læsevaner.

Hun har endnu en interessant betragtning af skolernes og i særdeleshed danskfagets udvikling, nemlig at "de seneste års enøjede jagt på nytten har vi i skolen fokuseret meget på det målbare, og litteraturarbejdet er blevet gidsel i diskussionen om, hvorvidt skolens primære opgave er at lære eleverne brugsorienterede færdigheder, der direkte kan omsættes til fremtidens arbejdsmarked. Måske som en udløber af denne diskussion forsvandt fiktionsgenren ud af folkeskolens prøve i skriftlig fremstilling i sommer."

En sådan nedprioritering af fiktionsgenren tror jeg er den helt forkerte vej at gå, hvis vi fremover skal udvikle lystlæsende unge mennesker. Som jeg tidligere har påpeget, så er det, at de unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid er et alvorligt problem. Derfor er det vigtigt at "børnenes voksne", er med til at danne den kommende generation, altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Ellers kan vi frygte at tendensen fra Tænketankes undersøgelse for alvor slår igennem, og selvom vi bliver stadig mere visuelt og audiotivt orienteret, er evnen til at læse afgørende for at kunne deltage, uanset om vi gør det digitalt eller i en bog.
Læs også Børnebogen flyver på DOKK1 til den internationale.....

Sådan som også formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen også udtrykte sig i kølvandet på læseundersøgelsen, hvor han slog fast at det er klart at internettet og alle de sociale medier påvirket børnenes læsevaner, ikke mindst fritidslæsningen. Men at det netop derfor et vigtigt at børnene bliver præsenteret for litteraturen og bliver inspireret til lystlæsning. Det er en klassisk opgave for biblioteket, så det er vigtigt at vi styrker litteraturformidlingen, og ikke mindst efter at skolebibliotekerne er blevet til pædagogiske læringscentre er det mere nødvendigt end nogensinde, at man styrker samarbejdet mellem biblioteker og skoler.

Læs også Invester mere i børns læselyst og styrk samarbejdet mellem bibliotek og skole

Det er utroligt vigtigt, at f.eks. skolen og folkebiblioteket arbejder endnu tættere sammen for at få sat fokus på læsningen, både pligtlæsningen i skolen og fritidslæsningen som bibliotekerne skal være med til at motivere til. Alt sammen bakket op af de voksne i hjemmet, som også har et ansvar for, at de unge får tilegnet sig de helt nødvendige læsefærdigheder.

Men læs selv hele indlægget fra Information her

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte