tirsdag den 31. oktober 2017

Litteraturen er skubbet i baggrunden i folkeskolen

Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske skriver næstformanden i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Katja Gottlieb i dag til Information og forsætter.

"Litteratur er ikke et redskab. Det er et fællesskab. Det er menneskets fortællinger iscenesat i tid og rum. Det er historie. Det er et magtmiddel, og det er samfundskritik. Litteratur er i sig selv ikke nyttig, men den er nødvendig.

Danske børn skal selvfølgelig gå i en skole, hvor der er plads til samtalen og mødet med omverdenen. Vi skal passe på, at vi ikke har så travlt med at gætte på, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for, at vi ender som etbenede haner, der står lænet op ad væggen i vores alle sammens hønsehus.

Borgere, der nok kan læse, men ikke kan fortolke og ikke kan forstå. Heldigvis er der stadig små virgiler i verden. Og de ved nok, hvad der er vigtigt. Pæreskud og lakridspiber og sådan."

Hun tager i sit indlæg udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af danske børns læsevaner ”Børns læsning 2017”, som viser , at danske børn læser mindre, end de gjorde for syv år siden, da man sidst undersøgte deres læsevaner.

Hun har endnu en interessant betragtning af skolernes og i særdeleshed danskfagets udvikling, nemlig at "de seneste års enøjede jagt på nytten har vi i skolen fokuseret meget på det målbare, og litteraturarbejdet er blevet gidsel i diskussionen om, hvorvidt skolens primære opgave er at lære eleverne brugsorienterede færdigheder, der direkte kan omsættes til fremtidens arbejdsmarked. Måske som en udløber af denne diskussion forsvandt fiktionsgenren ud af folkeskolens prøve i skriftlig fremstilling i sommer."

En sådan nedprioritering af fiktionsgenren tror jeg er den helt forkerte vej at gå, hvis vi fremover skal udvikle lystlæsende unge mennesker. Som jeg tidligere har påpeget, så er det, at de unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid er et alvorligt problem. Derfor er det vigtigt at "børnenes voksne", er med til at danne den kommende generation, altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Ellers kan vi frygte at tendensen fra Tænketankes undersøgelse for alvor slår igennem, og selvom vi bliver stadig mere visuelt og audiotivt orienteret, er evnen til at læse afgørende for at kunne deltage, uanset om vi gør det digitalt eller i en bog.
Læs også Børnebogen flyver på DOKK1 til den internationale.....

Sådan som også formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen også udtrykte sig i kølvandet på læseundersøgelsen, hvor han slog fast at det er klart at internettet og alle de sociale medier påvirket børnenes læsevaner, ikke mindst fritidslæsningen. Men at det netop derfor et vigtigt at børnene bliver præsenteret for litteraturen og bliver inspireret til lystlæsning. Det er en klassisk opgave for biblioteket, så det er vigtigt at vi styrker litteraturformidlingen, og ikke mindst efter at skolebibliotekerne er blevet til pædagogiske læringscentre er det mere nødvendigt end nogensinde, at man styrker samarbejdet mellem biblioteker og skoler.

Læs også Invester mere i børns læselyst og styrk samarbejdet mellem bibliotek og skole

Det er utroligt vigtigt, at f.eks. skolen og folkebiblioteket arbejder endnu tættere sammen for at få sat fokus på læsningen, både pligtlæsningen i skolen og fritidslæsningen som bibliotekerne skal være med til at motivere til. Alt sammen bakket op af de voksne i hjemmet, som også har et ansvar for, at de unge får tilegnet sig de helt nødvendige læsefærdigheder.

Men læs selv hele indlægget fra Information her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar