Gå videre til hovedindholdet

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv og skal udvikles sammen MED kulturlivet og ikke kun FOR var essensens til Dansk Erhverv og KL da de den 7. oktober 2021 havde indbudt mig til at tale til deres møde om skabelsen af en fælles analyseenhed.          

Udgangspunktet for mit oplæg er at kultursektoren er en divers sektor, hvor der ikke bare findes én snuptagsløsning og så bliver alt samlet i et "Kulturens Analyseinstitut", men at der er mange tiltag og fælles interesser i at skabe en fælles indgang til viden. 

Det vidner debatten også om, hvor den har trukket overskrifter som "Minister er skeptisk, mens kulturorganisationer hilser analyseinstitut velkomment – men særligt en ting møder modstand: "Det har ingen gang på jord"til det udspil som jeg tager udgangspunkt i  Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave" og som jeg jo selv at afsender af som en ar bagmændene i Dansk Kulturliv. 

Selvom vi i bibliotekssektoren nok er det område der har fleste date og statistikker finder vi det naturligt ikke bare at lade sig nøjes med statistikker som jo kun fortæller om hvad folk har brugt af bibliotekernes services. Vi har behov for at analyserer tallene og lave undersøgelser af brugernes og samfundets behov.

Det var årsagen til vi tog initiativ til Tænketanken Fremtidens Biblioteker for 7 år siden og årsagen til man sidste år skabte Applaus hvis udgangspunkt er at skabe publikumsudvikling, ligesom det er årsagen til at kulturministeriet er i gang med at skabe ”Kontor for Analyse og Kulturøkonomi”. Alt sammen vigtige grundlag for den overbygning der kan skabes med et nationalt videnscenter, der kan samle kulturlivets mange analyser og som man kan kalde Kulturens Analyseinstitut.

Selvfølgelig skal vi skabe viden og analyser også inde for dansk Kulturliv, men det er vigtigt at det sker sammen med kulturens aktører og brancheforeninger og fremfor alt involvere borgere, brugere, gæster og publikummer så vi udvikler kulturen så flere får mere kultur og ikke kun udvikles som et politisk prioriteringsredskab.

I Dansk Kulturliv er der bred opbakning til at skabe et kulturens Analyseinstitut og vilje tit at bidrage til et nationalt videnscenter som skabes sammen med alle kulturaktørerne og ikke mindst alle de nuværende og kommende brugere.

I forbindelse med diskussionerne om behovet for bedre data, mere analyse og anvendt fakta i kulturlivet, og herunder forskellige forslag om Kulturens Analyseinstitut, opsummerer vi her vores medlemmers ønsker. Dansk Kulturliv foreslår på den baggrund en trebenet model, som bidrager til en generel prioritering af et afgørende område for fremtidens kulturliv i Danmark.

Det gør vi blandt andet, fordi coronakrisen har accelereret tech-giganternes og globale kulturproducenters dataindsamling og påvirkning af kulturlivet i Danmark. Samtidig eksisterer der allerede et efterslæb, hvor store dele af kulturlivet i Danmark ikke har ressourcerne, systemerne og institutionerne til at indsamle, aggregere og bruge viden og data aktivt til at udvikle deres tilbud og produkter i takt med danskernes nye kommunikationsformer og ændrede kulturvaner.

Derfor foreslår Dansk Kulturliv:

·       For det første er publikums- og forretningsudvikling for hele kulturlivet afgørende. Det kræver, at eksisterende data struktureres, og at der skabes et øget fokus på brugen af data på den enkelte kulturinstitution og i de enkelte brancher, hvor man også fra det offentlige investerer i branchernes arbejde, analyse og kompetenceudvikling (såsom Applaus, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og lignende tiltag).

·       For det andet er Kulturministeriets ”Kontor for Analyse og Kulturøkonomi” et godt tiltag som vi bakker op om. Det kan uden tvivl kvalificere kulturdebatten i Danmark og forhåbentligt synliggøre kulturens samfundsværdi – også i centraladministrationen, på det politiske niveau med mere.

·       For det tredje kan et uafhængigt analysecenter, som fokuserer på kulturlivet, der som en del af sit opdrag også arbejder for at formidle ny viden til både beslutningstagere og kultursektoren, være et nyttigt bidrag. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at placere et sådan tiltag i et eksisterende institut. I stedet bør det overvejes at påbegynde en opbygning med en dimensioneret bemanding til at afdække behov og eksisterende tiltag. Samtidig vil det være vigtigt, at kulturlivets organisationer bliver en del af organiseringen.

For Dansk Kulturliv er det afgørende, at ny viden og data både kan oplyse og engagere på et politisk niveau, men også skabe varig forandring i den enkelte kulturinstitution til gavn for borgere, publikum, gæster og deltagere. Der er et stort behov, og landets kulturinstitutioner efterspørger en større indsats.

I den forbindelse er det særligt vigtigt, at publikumsudvikling, forretningsudvikling, formidling og faktisk brug af den genererede viden står centralt i forskellige prioriterede projekter.

De enkelte ben, hver for sig, sikrer nemlig ikke den nødvendige balance. De skal alle tre sameksistere. For vi mangler helt generelt viden om publikum - dem, der befolker kulturen og gør den levende.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte