Gå videre til hovedindholdet

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv og skal udvikles sammen MED kulturlivet og ikke kun FOR var essensens til Dansk Erhverv og KL da de den 7. oktober 2021 havde indbudt mig til at tale til deres møde om skabelsen af en fælles analyseenhed.          

Udgangspunktet for mit oplæg er at kultursektoren er en divers sektor, hvor der ikke bare findes én snuptagsløsning og så bliver alt samlet i et "Kulturens Analyseinstitut", men at der er mange tiltag og fælles interesser i at skabe en fælles indgang til viden. 

Det vidner debatten også om, hvor den har trukket overskrifter som "Minister er skeptisk, mens kulturorganisationer hilser analyseinstitut velkomment – men særligt en ting møder modstand: "Det har ingen gang på jord"til det udspil som jeg tager udgangspunkt i  Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave" og som jeg jo selv at afsender af som en ar bagmændene i Dansk Kulturliv. 

Selvom vi i bibliotekssektoren nok er det område der har fleste date og statistikker finder vi det naturligt ikke bare at lade sig nøjes med statistikker som jo kun fortæller om hvad folk har brugt af bibliotekernes services. Vi har behov for at analyserer tallene og lave undersøgelser af brugernes og samfundets behov.

Det var årsagen til vi tog initiativ til Tænketanken Fremtidens Biblioteker for 7 år siden og årsagen til man sidste år skabte Applaus hvis udgangspunkt er at skabe publikumsudvikling, ligesom det er årsagen til at kulturministeriet er i gang med at skabe ”Kontor for Analyse og Kulturøkonomi”. Alt sammen vigtige grundlag for den overbygning der kan skabes med et nationalt videnscenter, der kan samle kulturlivets mange analyser og som man kan kalde Kulturens Analyseinstitut.

Selvfølgelig skal vi skabe viden og analyser også inde for dansk Kulturliv, men det er vigtigt at det sker sammen med kulturens aktører og brancheforeninger og fremfor alt involvere borgere, brugere, gæster og publikummer så vi udvikler kulturen så flere får mere kultur og ikke kun udvikles som et politisk prioriteringsredskab.

I Dansk Kulturliv er der bred opbakning til at skabe et kulturens Analyseinstitut og vilje tit at bidrage til et nationalt videnscenter som skabes sammen med alle kulturaktørerne og ikke mindst alle de nuværende og kommende brugere.

I forbindelse med diskussionerne om behovet for bedre data, mere analyse og anvendt fakta i kulturlivet, og herunder forskellige forslag om Kulturens Analyseinstitut, opsummerer vi her vores medlemmers ønsker. Dansk Kulturliv foreslår på den baggrund en trebenet model, som bidrager til en generel prioritering af et afgørende område for fremtidens kulturliv i Danmark.

Det gør vi blandt andet, fordi coronakrisen har accelereret tech-giganternes og globale kulturproducenters dataindsamling og påvirkning af kulturlivet i Danmark. Samtidig eksisterer der allerede et efterslæb, hvor store dele af kulturlivet i Danmark ikke har ressourcerne, systemerne og institutionerne til at indsamle, aggregere og bruge viden og data aktivt til at udvikle deres tilbud og produkter i takt med danskernes nye kommunikationsformer og ændrede kulturvaner.

Derfor foreslår Dansk Kulturliv:

·       For det første er publikums- og forretningsudvikling for hele kulturlivet afgørende. Det kræver, at eksisterende data struktureres, og at der skabes et øget fokus på brugen af data på den enkelte kulturinstitution og i de enkelte brancher, hvor man også fra det offentlige investerer i branchernes arbejde, analyse og kompetenceudvikling (såsom Applaus, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og lignende tiltag).

·       For det andet er Kulturministeriets ”Kontor for Analyse og Kulturøkonomi” et godt tiltag som vi bakker op om. Det kan uden tvivl kvalificere kulturdebatten i Danmark og forhåbentligt synliggøre kulturens samfundsværdi – også i centraladministrationen, på det politiske niveau med mere.

·       For det tredje kan et uafhængigt analysecenter, som fokuserer på kulturlivet, der som en del af sit opdrag også arbejder for at formidle ny viden til både beslutningstagere og kultursektoren, være et nyttigt bidrag. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at placere et sådan tiltag i et eksisterende institut. I stedet bør det overvejes at påbegynde en opbygning med en dimensioneret bemanding til at afdække behov og eksisterende tiltag. Samtidig vil det være vigtigt, at kulturlivets organisationer bliver en del af organiseringen.

For Dansk Kulturliv er det afgørende, at ny viden og data både kan oplyse og engagere på et politisk niveau, men også skabe varig forandring i den enkelte kulturinstitution til gavn for borgere, publikum, gæster og deltagere. Der er et stort behov, og landets kulturinstitutioner efterspørger en større indsats.

I den forbindelse er det særligt vigtigt, at publikumsudvikling, forretningsudvikling, formidling og faktisk brug af den genererede viden står centralt i forskellige prioriterede projekter.

De enkelte ben, hver for sig, sikrer nemlig ikke den nødvendige balance. De skal alle tre sameksistere. For vi mangler helt generelt viden om publikum - dem, der befolker kulturen og gør den levende.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few...

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l...

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municip...