Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv og skal udvikles sammen MED kulturlivet og ikke kun FOR var essensens til Dansk Erhverv og KL da de den 7. oktober 2021 havde indbudt mig til at tale til deres møde om skabelsen af en fælles analyseenhed.
Udgangspunktet for mit oplæg er at kultursektoren er en divers sektor, hvor der ikke bare findes én snuptagsløsning og så bliver alt samlet i et "Kulturens Analyseinstitut", men at der er mange tiltag og fælles interesser i at skabe en fælles indgang til viden.
Det vidner debatten også om, hvor den har trukket overskrifter som "Minister er skeptisk, mens kulturorganisationer hilser analyseinstitut velkomment – men særligt en ting møder modstand: "Det har ingen gang på jord"til det udspil som jeg tager udgangspunkt i Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave" og som jeg jo selv at afsender af som en ar bagmændene i Dansk Kulturliv.
Selvom vi i bibliotekssektoren nok er det område der har fleste date og statistikker finder vi det naturligt ikke bare at lade sig nøjes med statistikker som jo kun fortæller om hvad folk har brugt af bibliotekernes services. Vi har behov for at analyserer tallene og lave undersøgelser af brugernes og samfundets behov.
Det var årsagen til vi tog initiativ til Tænketanken
Fremtidens Biblioteker for 7 år siden og årsagen til man sidste år skabte
Applaus hvis udgangspunkt er at skabe publikumsudvikling, ligesom det er
årsagen til at kulturministeriet er i gang med at skabe ”Kontor for Analyse og
Kulturøkonomi”. Alt sammen vigtige grundlag for den overbygning der kan skabes
med et nationalt videnscenter, der kan samle kulturlivets mange analyser og som
man kan kalde Kulturens Analyseinstitut.
Selvfølgelig skal vi skabe viden og analyser også inde for
dansk Kulturliv, men det er vigtigt at det sker sammen med kulturens aktører og
brancheforeninger og fremfor alt involvere borgere, brugere, gæster og
publikummer så vi udvikler kulturen så flere får mere kultur og ikke kun
udvikles som et politisk prioriteringsredskab.
I forbindelse med diskussionerne om
behovet for bedre data, mere analyse og anvendt fakta i kulturlivet, og
herunder forskellige forslag om Kulturens Analyseinstitut, opsummerer vi her
vores medlemmers ønsker. Dansk Kulturliv foreslår på den baggrund en trebenet
model, som bidrager til en generel prioritering af et afgørende område for
fremtidens kulturliv i Danmark.
Det gør vi blandt andet, fordi
coronakrisen har accelereret tech-giganternes og globale kulturproducenters
dataindsamling og påvirkning af kulturlivet i Danmark. Samtidig eksisterer der
allerede et efterslæb, hvor store dele af kulturlivet i Danmark ikke har
ressourcerne, systemerne og institutionerne til at indsamle, aggregere og bruge
viden og data aktivt til at udvikle deres tilbud og produkter i takt med
danskernes nye kommunikationsformer og ændrede kulturvaner.
Derfor foreslår Dansk Kulturliv:
· For det første er publikums- og
forretningsudvikling for hele kulturlivet afgørende. Det kræver, at
eksisterende data struktureres, og at der skabes et øget fokus på brugen af data
på den enkelte kulturinstitution og i de enkelte brancher, hvor man også fra
det offentlige investerer i branchernes arbejde, analyse og kompetenceudvikling
(såsom Applaus, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og lignende tiltag).
· For det andet er Kulturministeriets ”Kontor
for Analyse og Kulturøkonomi” et godt tiltag som vi bakker op om. Det kan uden
tvivl kvalificere kulturdebatten i Danmark og forhåbentligt synliggøre
kulturens samfundsværdi – også i centraladministrationen, på det politiske
niveau med mere.
· For det tredje kan et uafhængigt
analysecenter, som fokuserer på kulturlivet, der som en del af sit opdrag også
arbejder for at formidle ny viden til både beslutningstagere og kultursektoren,
være et nyttigt bidrag. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at placere et
sådan tiltag i et eksisterende institut. I stedet bør det overvejes at
påbegynde en opbygning med en dimensioneret bemanding til at afdække behov og
eksisterende tiltag. Samtidig vil det være vigtigt, at kulturlivets
organisationer bliver en del af organiseringen.
For Dansk Kulturliv er det afgørende,
at ny viden og data både kan oplyse og engagere på et politisk niveau, men også
skabe varig forandring i den enkelte kulturinstitution til gavn for borgere,
publikum, gæster og deltagere. Der er et stort behov, og landets
kulturinstitutioner efterspørger en større indsats.
I den forbindelse er det særligt
vigtigt, at publikumsudvikling, forretningsudvikling, formidling og faktisk
brug af den genererede viden står centralt i forskellige prioriterede projekter.
De enkelte ben, hver for sig, sikrer
nemlig ikke den nødvendige balance. De skal alle tre sameksistere. For vi
mangler helt generelt viden om publikum - dem, der befolker kulturen og gør den
levende.
Kommentarer
Send en kommentar